Her finder du Café Exit Kontor i København Saxogade 5, 1662 København V CVR 30 88 73 87 Rådgivning, social- og beskæftigelsesteam Linda Christoffersen, socialkoordinator • 40 31 90 92 • [email protected] Puk Sabber, socialkoordinator • 51 46 56 65 • [email protected] Johnny Viktor Pedersen, socialkoordinator • 21 15 90 92 • [email protected] Anne K. Jensen, gældsrådgivningskoordinator • 30 36 10 92 • [email protected] Kultur- og musikteam Louise Adrian, sang- og musikmedarbejder • 29 70 67 66 • [email protected] • Kultureftermiddage • Hjælp til at søge job • Café-praktik Ledelse og information Ole Bjørn Andersen, organisationschef • 21 38 91 92 • [email protected] Hans Andersen, informationsmedarbejder • 51 53 91 92 • [email protected] • Bisidder ved møder • Gældsrådgivning Odense • Nørregade 37 • 5000 Odense Birgitte Skovgaard, socialkoordinator • 20 21 91 92 • [email protected] • I gang med en uddannelse • Mentorordning • Sang- og musikundervisning Aarhus • Vestergade 43 • 8000 Aarhus C Palle Christensen, socialkoordinator • 29 12 72 92 • [email protected] Ane Ørgård Bramstoft, projektmedarbejder • 21 90 59 84 • [email protected] • Samtaler med psykolog/terapeut • Klub for kvinder Lolland-Falster Jan Mathiesen • tlf. 21 36 20 30 • [email protected] • Opbygge nye netværk • Kunstudstillinger uden for murene • Cafémøder Rev. 17-12-2014 www.cafeexit.dk www.cafeexit.dk Fra indsat til værdsat Job- og uddannelsesvejledning Café Exit er et kirkeligt socialt arbejde, der henvender sig til ex-indsatte og indsatte, som beslutter sig for at ville starte på en frisk. Café Exits tilbud spænder fra uformelt, hyggeligt samvær over job- og uddannelsesvejledning til gældsrådgivning og samtaler med terapeut og psykolog. Målet er at hjælpe indsatte og ex-indsatte til at skabe nye netværk og leve som aktive mennesker uden kriminalitet. Café Exit tilbyder en målrettet indsats med at hjælpe indsatte og ex-indsatte til at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. Den målrettede indsats tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og kvalifikationer. Hvis vedkommende er indsat, begynder indsatsen allerede under afsoningen. Helhedsorienteret arbejde Café Exit ønsker at hjælpe hele mennesket. Det handler ikke blot om at få et job, et nyt netværk eller et sted at bo. Tingene hænger sammen, og målet er at hjælpe det enkelte menneske til at tage ansvar for sit eget liv og til at arbejde med de udfordringer, som kommer. Derfor er der et varieret udbud af tilbud i Café Exit, så den enkelte kan vælge det, der passer ind i vedkommendes situation. Privat initiativ – med en flerstrenget økonomi Café Exit er oprettet i 2007 på initiativ af Fangekoret, præster fra Vestre Fængsel og Apostelkirken og drives som en selvstændig forening. I de første tre-fire år blev Café Exits arbejde finansieret af midler fra offentlige puljer og private fonde. Café Exit har modtaget støtte fra bl.a. Folkekirkens Udviklingsfond, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Københavns Kommune, Ole Kirks Fond, TrygFonden, Velux Fonden, Socialministeriet, Tips & Lotto-puljen, Vesterbro Lokaludvalg, Folkekirkens Feriefond og Apostelkirken. Siden 2011 er en del af indtjeningen kommet i hus ved at sælge mentor- og rådgivningsforløb til kommuner. Stort frivilligt engagement Der er knyttet mange frivillige til Café Exit, og de gør et meget værdifuldt arbejde som caféværter, mentorer, terapeuter og i mange andre funktioner. Mentorer Indsatte og ex-indsatte kan gennem Café Exit få en mentor i en periode. De frivillige mentorers opgave er at hjælpe ex-indsatte med at finde ud af alt det, man ikke har beskæftiget sig med i den lange tid inden for murene. Mentorerne stiller sig til rådighed som mennesker, der er parat til at træde til, hvor der er brug for det – hvad enten det er som bisidder ved møder i kommunen eller banken, hjælp til at søge bolig eller praktisk hjælp ved indflytningen. Man kan også ringe til sin mentor, hvis man har brug for at snakke – eller man kan mødes over en kop kaffe. Kultureftermiddage, klubaftener og cafémøder Hver måned holder Café Exit kultureftermiddage med sang og musik, kaffe og kage, fælles spisning. Der holdes kultureftermiddage i København, Odense og Aarhus. Desuden holder Café Exit klubaftener og caféeftermiddage i både København, Nykøbing F. og Odense. Find oplysninger om tid og sted i kalenderen på Café Exits hjemmeside. Klub for kvinder I kvindeklubben i København mødes kvinder – indsatte, ex-indsatte og frivillige – om forskellige aktiviteter. Det spænder fra at lave smykker, male, synge, lave mad til afspænding, en snak om livet – og det der ellers optager deltagerne. Klubben er kun for kvinder. Se i kalenderen på hjemmesiden, hvornår kvindeklubben mødes – eller spørg socialkoordinator Linda Christoffersen (se mailadresse og telefonnummer på bagsiden). § §§ Gældsrådgivning og socialrådgiver Café Exit tilbyder gældsrådgivning og forskellige former for rådgivning. Gældsrådgivningen kan hjælpe dig til at skaffe overblik over din økonomi. Café Exits socialrådgiver kan desuden hjælpe med sociale spørgsmål i forhold til kommunen. Samtaler hos psykolog/terapeut Café Exit har kontakt med psykologer og terapeuter, som tilbyder gratis samtaler. Der er også mulighed for at få samtaler hos en af præsterne, der er tilknyttet Café Exit. Kunst, sang, musik og kultur inden og uden for murene Sang og musik udgør en del af programmet ved kultureftermiddagene, og i København er der mulighed for at få individuel sang- og musikundervisning i Café Exit. Hør nærmere hos Café Exits musikmedarbejder. Export Kunst er en del af Café Exits kulturarbejde og udstiller løbende i Café Exit i Saxogade 5 i København – og i Nørregade 37 i Odense. Billederne, der er malet af indsatte, er til salg, og indtægterne går til indkøb af lærreder, maling og andre materialer til brug i fængslerne.
© Copyright 2024