Hjælp på vej til talblinde. En ide, et praktikforløb og tre webudvikler studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense, blev til en række mobilapplikationer, som kan lette hverdagen for talblinde. Ideen om at skabe noget nyt, der ikke før var blevet set, blev grundstenen i projektet. Dyskalkuli (i daglig tale kendt som talblindhed) er ikke kun er et problem med tal og regnearter, men i lige så stor en grad et planlægningsproblem. Hvilken vej skal jeg gå? Hvor lang tid tager det at gå vejen? Hvornår skal jeg hjemmefra? Hvad er klokken ? Hvor meget koster en cola? Har jeg penge nok? Alle disse spørgsmål er en talblinds daglige kamp. På trods af at diagnosen er anerkendt i WHOs diagnosesystem ICD – 10(F81.2) er der ingen hjælp at hente hvis man er talblind, hverken til skolen eller til at klare de daglige problemer, talblinde er derfor afhængige af at andre guider og hjælper dem gennem dagen. Designika -‐ ved Signe Kavli (Faaborg-‐Midtfyn), Tinna Domino (Middelfart) og Annika Mørk (fra Svendborg), har valgt at tage denne problematik op i deres praktik og er kommet frem til en løsning. I de sidste mange måneder har de, i samråd med CSV Sydfyn, arbejdet på en række mobilapplikationer som kan hjælpe de talblinde i hverdagen, applikationerne samles under navnet AppKalkuli og kan findes på http://www.appkalkuli.dk. Disse applikationer, som kan bruges på alle former for smartphones, har hver deres formål og løser hver deres hverdagsproblem. Applikationerne gør brug af bogstaver, tale og illustrationer for at lette forståelsen for tallene, tiden og strukturen. Den færdiggjorte applikation er en specialbygget kalender hvor alle funktioner og tal er tilpasset de talblindes tankegang, således at de let kan anvende den og derved lettes deres hverdag, da de ikke længere skal fokusere så meget på om de når deres aftaler, møder til tiden i skolen/arbejdet og eventuelle deadlines. Der arbejdes yderligere på en ”guide” som skal få dem ud af døren til tiden, uden at de selv behøver at have noget med tal og tidspunkter at gøre, en app som kan hjælpe med at handle og brugen af penge, en ”skole-‐app” som kan hjælpe med at planlægge skoledagen med bl.a. frikvarterer og hvis man får tidligere fri, desuden vil der komme en applikation som kan hjælpe hvis en talblind skal planlægge en specifik event, i forhold til fx hvor meget der skal købes ind, hvornår skal invitationer ud osv. Talblindhed er et utroligt stort område og der er mange ukendte eller ”logiske”-‐ting som vi ikke tænker over i hverdagen der volder store problemer for talblinde, derfor foregår der en løbende idégenerering til applikationer, som kan lette hverdagen endnu mere for de talblinde. På http://www.designika.dk og https://www.facebook.com/Designikadk kan man finde oplysninger om teamet bag udviklingen, samt man kan følge med i udviklingen undervejs. Yderligere information kan fås ved at enten kontakte Annika Mørk på 2162 2533 eller Signe Kavli på 3048 4019. Fotograf Michael Jensen, Faaborg-‐Midtfyn.
© Copyright 2024