`BRYD VANEN OG NÅ DINE MÅL` Af Torben Weise
‘BRYD VANEN OG NÅ DINE MÅL’ Af Torben Weise – Et bogresumé Af PS4 A/S ‘BRYD VANEN OG NÅ DINE MÅL’ Bogens opbygning Af Torben Weise Bogen indeholder værktøjer til at lægge handlingsplaner for at nå sine mål og til at forstå sammenhængen mellem det, man Om forfatteren føler, tænker og gør. Torben Wiese er grundlægger af HABIT- Den er desuden fyldt op med eksempler fra MANAGER® og har 25 års erfaring indenfor både erhvervslivet og privatlivet og har områder som salg, ledelse og forandrings- som mål processer. Han har inspireret, motiveret og virksomheder og familier til at opnå de mål udviklet over 800 danske og udenlandske og ønsker, som de måtte have. virksomheder og flere tusinde ledere og Bogen består overordnet set af tre dele. I medarbejdere igennem foredrag, kurser, den coaching og sparring. Desuden har Torben gennemgås nogle for eksempel, hvad der styrer og påvirker både vores og andres adfærd, og hvor i Overblik over bogen hjerneforsker del gøre sig, når man arbejder med vaner, som Hjemme-fronten. ved første fundamentale overvejelser, som man skal Wiese medvirket som tv-vært i TV3-serien • Forord at hjælpe og inspirere både Peter hjernen vanerne sidder placeret. Lund Den anden del har et mere direkte fokus på Madsen vanerne, hvorfor de er der, hvad de gør, og • Indledning: Bryd vanen og nå dine mål hvordan man kan arbejde med at bryde • Kapitel 1: Skal man ændre noget, der dem. virker? I den sidste del kommer der specifikke • Kapitel 2: Er vi som vi er, eller gør vi forslag til anderledes vaner, til hvordan bare, som vi plejer? man sætter sig mål, og til hvordan konkrete • Kapitel 3: Hjernen - hvor meget fylder va- værktøjer kan bruges til at arbejde med for nen? at opnå disse mål. • Kapitel 4: Vaner - ven eller fjende? • Kapitel 5: Bryd vanen Forordet • Kapitel 6: Hvem bestemmer over dit liv - Bogen indledes med et humoristisk forord og din evne til at sige nej? skrevet • Kapitel 7: Hvad nu? af hjerneforsker Peter Lund Madsen. Heri tager han os med igennem • Kapitel 8: Øvelser og værktøj menneskets evolution, startende hos aberne i Afrika for godt fem millioner år siden. Han fortæller, hvordan regnskovens for- 1 svinden tvang aberne ned fra træerne og, Weise præsenterer et gammelt indiansk som følge heraf, hvordan aberne rejste sig ordsprog: “Hvis din hest er død, så stå af”. op på to ben. Det første skridt fra abe til Det vil altså sige, at hvis det, man gør, ikke menneske var dermed taget. Den videre virker, så gør noget andet. Hans vurdering udvikling går dog temmelig langsomt, men er, at mindst 50 % af årsagerne til, at for en halv million år siden når den til virksomheder, teams og individer ikke når noget, deres mål, er, at de ikke formår at følge der kan betegnes som en nærtstående slægtning til mennesket. Disse dette forfædre rejser fra Afrika og ud over hele begrænse jorden og udvikler sig for 200.000 år siden i løsningen er jævnligt at udsætte sig selv for Europa til neandertalerne. Disse befinder et vanetjek. Det kan gøres ved, at man, sig i vores verden i 150.000 år, hvorefter inden man udfører en handling, lærer at de fortrænges af det moderne menneske. vurdere og beslutte, om det man føler, Peter Lund Madsen argumenterer for, at tænker og gør er godt nok, så man dermed grunden uddøde, kan nå at tilpasse sig i tide. Det er i høj ligger i, at de hang fast i de samme vaner grad nødvendigt i erhvervslivet, hvor det og rutiner uden at finde på nye metoder og ikke længere gør sig gældende at ‘de store uden at se tingene fra nye vinkler. Derfor spiser de små’, men derimod at ‘de vågne blev de overhalet af os, det moderne spiser de sovende’. At en virksomhed er menneske, fordi vi er i stand til at bryde vågen, vil for eksempel kunne betyde, at vanerne og forbedre os. den til, at neandertalerne ordsprog har af en men derimod vaner. Han veludviklet lader sig mener, at tilpasningsevne, fleksibilitet, forandringsberedskab og evnen Indledning til at bryde med gamle vaner. Det kræver, Efter forordet følger en indledning, der at introducerer bogens tema. Vores tids hek- innovative, tager initiativer og ser nye tiske tempo, hvor forandringer kommer ideer. rullende i At bryde en vane, og dermed opnå en samfundet, i parforholdet og i det hele forandring, kan foregå på to måder: ved en taget over hele verden - sættes overfor vo- hjulpet res stærke tendens til at lade hverdagen ændring. En hjulpet ændring vil sige, at styre af vaner, på godt og på ondt. Vanerne beslutningen om en ændring ikke træffes af strækker sig ud over alle aspekter i vores en selv, men bliver taget af en anden. Det liv. Hvordan vi tænker, hvordan vi føler, kan være alle - fra kunderne, kollegaen, hvordan vi handler. partneren eller kroppen. Ved den frivillige fra alle sider - på jobbet, medarbejdere ændring i eller højere ved grad en er frivillig ændring er det derimod en selv, der træffer 2 valget om at bryde med en vane, hvilket ikke slår til med brugen af afvekslinger, stiller krav om at være på forkant og om at som vide, hvad man vil. Forskellen mellem de to andringer. For hvis man nøjes med at former er altså, hvem der træffer be- indføre en form for afveksling, vil vejen slutningen om, at en ændring er nødvendig. tilbage til den gamle vane være alt for kort. for mange forveksles med for- En frivillig ændring vil dermed altid opleves langt mere positiv end en hjulpet ændring, Der skal da man her selv tager ansvaret for og forandring til. Mange tror, at dette blot vil beslutningen om, hvad der skal gøres - kræve, at man er forandringsparat. Men i fremfor pludselig at stå i den situation, at dette ligger der, at man forholder sig en anden part tvinger en ændring ned over afventende og passivt. Der vil derimod kun- én. Det kan dog på sigt have en givende ne effekt, men umiddelbart vil det ofte være forvandlingsskabende, aktiv tilgang. en ubehagelig oplevelse at blive tvunget ud For at en virksomhed skal kunne markere i en ændring, man ikke selv har ønsket. sig i forhold til konkurrenterne, må den Derfor er det anbefalelses-værdigt at være være innovativ, det vil sige, frembringe nye på måder at kombinere ‘det gamle’ på, eller forkant og selv udføre frivillige ændringer i ens liv. med andre ord skabes langt mere en decideret gennem en udvikle helt nye måder, som ikke er set før. Virksomheden må med andre ord kunne gå Første del fra at være afvekslingsparat til at være Den første del af bogen, der altså om- forandringsparat og slutteligt til at være handler overvejelser, man kan gøre sig, når forandringsskabende. Gamle vaner hæm- man omfatter mer den innovative tankegang, men der er kapitel 1: Skal man ændre noget der en række ting, man kan gøre for at i gang- virker?, kapitel 2: Er vi som vi er, eller gør sætte den innovative tankegang, som for vil bare som vi plejer?, og kapitel 3: Hjer- eksempel at bryde sin komfortzone og gøre nen - hvor meget fylder vanen? noget andet, end man plejer. Det kan være Weise argumenterer her for, at selv noget, alt - fra at tale med nogle andre end man som fungerer godt, skal forandres, idet plejer, til at læse en anden avis end man alternativet vil være at vente, til det ikke plejer, eller træffe anderledes beslutninger længere virker, og først her forsøge at end man plejer. Desuden må ‘hjemme- forandre eller justere det. Men så vil det blindheden’ bekæmpes. Det vil sige, at ofte være for sent eller resultere i et mindre automatiske udsagn som for eksempel ‘det udbytte, end hvad der kunne være opnået. har vi prøvet, og det virkede ikke’ skal er- Og det understreges, at det vel at mærke stattes med en ny åbenhed. arbejder med vanerne, 3 For at skabe disse ændringer må man ud- Niveau 3: Du er bevidst kompetent. Ny nytte sit potentiale til fulde og udvikle egen viden adfærd. De faktorer, der har indflydelse på somheden er rettet mod dette. Man har adfærden, er det ydre pres (det vil sige om- opnået vanefokus og gennemfører vane- givelsernes forventninger og holdninger), tjek, og dermed mindsker man risikoen for det indre pres (det vil sige egne for- hjulpede ændringer og øger muligheden for ventninger og holdninger til sig selv), mo- frivillige ændringer. er blevet tilegnet, og opmærk- tivation og drivkraft, personlig moral og etik, færdigheder og værdier. Niveau 4: Du er ubevidst kompetent. En Færdigheder tilegnes gennem viden og fra værdifuld adfærd er opnået ved, at det er de ting, vi erfarer gennem livet, og er en blevet muligt at gennemføre nye tanker og størrelse, der jævnligt må vurderes. Køres handlinger uden en ekstra koncentrations- der blot på gammel rutine, og bør færdig- byrde, og vanetjek køres igennem kon- heden i så fald udbygges? tinuerligt. Færdighedsniveauet kan betragtes ud fra følgende 5-skala: Niveau 5: Du er excellent. Dette dækker over talent som udnyttes, trænes og ved- Niveau 1: Du er ubevidst imkompetent. Der ligeholdes samt en høj bevidsthed om findes en manglende kompetence, men dette. Successen tages ikke for givet, og man er ikke selv bevidst omkring dette, vanetjek gennemføres regelmæssigt. hvilket nemt medfører begrænsende vaner og et manglende vanefokus. Chancen for en Værdier er ligeledes en af de faktorer, der ændring er til stede i form af enten en har indflydelse på adfærden, da de værdier, hjulpet der er betydningsfulde for en, er med til at ændring eller slet ingen over- hovedet. forme valg og handlinger. Dette gør sig ikke kun gældende for enkeltpersoner, men Niveau 2: Du er bevidst inkompetent. I også for virksomheder. Man kan arbejde dette niveau er man bevidst om, at der er med at identificere sig med en konkret vær- noget, man ikke kan, og det er dermed di og udbygge relationen med denne værdi muligt at søge viden med henblik på en ved at stille sig selv de tre følgende spørgs- ændring. Det vil sige, at man har et be- mål: gyndende vanefokus, men hvis en ændring skal ske, vil det stadig blive gennem en 1) HVAD er værdien? hjulpet ændring. 2) HVORFOR har vi netop denne værdi? 4 3) HVORDAN lever man værdien? Målet er dermed at aktivere så stor en del af den bevidste brug af hjernen som muligt, I hjernen ligger nøglen til at forstå, vur- da det er her, nye ideer opstår. Og nye dere, styre, tilpasse og påvirke både egne ideer inspirerer til nye mål, nye mål giver og andres handlinger og derved opnå det, lyst til forandring og skaber motivation og man stræber efter. I og med vi har ev- handlekraft - og bryder vanerne. For at op- nerne til at tænke, føle og vise medfølelse, nå dette, kræves en bevidst indsats, hvor kan vi noget, som er særligt for pattedyr, man aktivt gør sig selv opmærksom på, men som krybdyr og fugle ikke besidder. hvad det er, man foretager sig. Det betyder dog ikke, at vi ikke også har nogle af de samme elementer indbygget i Anden del vores hjerner som krybdyrene har. Vores Bogens anden del består af kapitel 4: Vaner basale instinkter er nemlig som følger: - ven eller fjende, som sætter et mere 1) At reagere, hvis der kommer noget spi- direkte fokus på vanerne og giver en seligt forbi grundigere analyse af dem, og kapitel 5: 2) At finde en af modsat køn at parre os Bryd vanen, som omhandler arbejdet med med at bryde vanerne. 3) At slås for vores territorium Vaner defineres i bogen som ubevidste handlinger, der gentages over lang tid på Kun 10-20 % af hjernen bruges bevidst. en bestemt måde og uden egentlig plan- Det efterlader altså 80-90 %, der bruges lægning. På trods af det ubevidste element ubevidst. kan man dog godt være bevidst om visse af bruges til Den bevidste fordybelse, del det af at hjernen gøre sig sine vaner, men i det øjeblik, hvor hand- umage, sætte sig mål, vurdere og plan- lingen udføres, er den ikke bevidst planlagt. lægge, hvordan målene skal nås, og hvilken Hvis den havde været det, ville det være en effekt det vil give at nå de givne mål. besluttet handling og dermed ikke en vane- Den ubevidste brug af hjernen sørger for en handling. lang række instinktive handlinger, som for eksempel at trække vejret, og for at give os Vaner kan deles op i et makro- og et signaler om blandt andet tørst og smerte. mikroniveau. Makroniveauet dækker vaner Men også mange af dagligdagens gøremål på et overordnet plan, det kan for eksempel overlades til den ubevidste del af hjernen, være vanemønstrene i en hel afdeling af en så som vaner, vanemønstre, rutiner og virksomhed. Hvis man vurderer vaner på et ritualer. Faren ved at gøre det, man plejer, mikroniveau, er det vanerne hos det en- er, at man glemmer at udvikle sig. kelte menneske, der analyseres, som for 5 eksempel hvordan en bestemt person - det kan for eksempel være at opnå bedre håndterer stress. resultater på arbejdspladsen. Fælles for begge niveauer er, at vanerne er Men vaner er ikke nødvendigvis et onde. De noget, man ikke længere er opmærksom kan kategoriseres på tre måder: på. • Værdifulde. De værdifulde vaner er dem, Der opstilles fire hovedområder, hvor van- som hjælper til at opnå mål, om det så er erne har indflydelse, og som dermed kan i forbindelse med familie eller arbejde. sættes under en kritisk vurdering: • Begrænsende. Herunder hører de vaner • Arbejdet. Ens adfærd, herunder hold- og vanemønstre, der forhindrer eller re- ninger, handlinger og tanker, om kolleger, ducerer muligheden for at opnå mål. ledere, arbejdstider, forandringer, måden at udføre jobbet på osv. • Neutrale. De vaner og vanemønstre, der kan kategoriseres som værende neutrale, • Familien. Mønstrene, der præger en, når er dem, som ikke har nogen indflydelse man er sammen med sin familie. på et givent mål, men som i forhold til andre mål godt kan være enten • Fritid. Mønstrene, der præger en, når man værdifulde eller begrænsende. En be- eksempelvis dyrker sport eller en anden stemt vane kan dermed godt have for- form for hobby og dermed er væk fra skellige familien, men sammen med andre. situationer. • Privat - når du er alene. Dette område Vaner dækker over den tid, hvor man er alene, og kategoriseringer vanemønstre i kan forskellige opdeles i følgende tre områder: det vil sige, når man hverken kan ses eller høres af andre, og når man dermed • Fysiske vaner. Disse vaner er dem, som ikke har direkte hensyn at tage til andre andre mennesker kan se, høre og mærke. end en selv. Det kan blandt andet være gangart, øjenkontakt, håndtryk, måden man sidder på Alle fire områder er tæt forbundet, og en og hvad man spiser. ændring på ét område vil ofte påvirke de andre. Derfor vil det ofte være fordelagtigt • Følelsesmæssige vaner. Følelser har stor at se på alle fire områder, hvis der er ét indvirkning på, hvordan man handler, specifikt, man ønsker en ændring inden for men der gives ofte ikke nok opmærk- 6 somhed til følelserne, og de fleste vil have linger hjælper eller begrænser en imod at svært ved at sætte præcise ord på deres nå sine mål. Ved at rykke på vanerne inden følelser - og dermed også på, hvorfor de for et enkelt af områderne, altså handle handler, som de gør. Men hvis man bliver eller tænke på en anden måde end man bedre til at identificere sine følelser, vil plejer, vil de øvrige områder også blive på- det også blive nemmere at reagere på de virket, og man kan dermed få udvidet sin specifikke følelser. Vores grundfølelser er: komfortzone - det område man føler sig tryg inden for. • Glæde • Vrede Vanemønstre, herunder de fysiske, følelses- • Væmmelse mæssige og tankemæssige vaner, kan også • Overraskelse betegnes som et vanemanuskript, idet der • Bedrøvelse/ sorg ofte er en forudbestemt kædereaktion, der • Frygt/ angst går i gang, når man befinder sig i en given situation. Det, man skal til at gøre lige om Tankemæssige vaner. I området for de lidt, kan dermed ses som allerede at være tankemæssige vaner finder vi vores måde bestemt i ens vanemanuskript. I visse at viden, situationer kan det være udmærkede og vores vanemeninger om forskellige per- konstruktive vanemanuskripter, mens de soner, handlinger, hvad vi tænker om andre gange vil virke negativt på situa- forskellige produkter, måden at gå til et tionen og omgivelserne. Man må derfor løb- problem på, om vi er optimister eller pes- ende tage sine vanemanuskripter op til vur- simister, fortrinsvis dering. Er de værdifulde, begrænsende eller kredser om nutiden og fremtiden, eller neutrale i forhold til ens mål? Hvis de ikke om den mest befinder sig i fortiden. er, kombinere og vores om forskellige tankerne som man ønsker dem, må andre manuskripter fremkaldes. Udfordringen her Disse tre områder har indbyrdes stor er især, at man mange gange ikke selv er indflydelse på hinanden, og samlet set ud- opmærksom på disse mønstre og deres ef- gør de det, man gør, og hvordan man fekt - det er oftere andre, der lægger mær- virker på andre. Via tankens kraft kan man ke til dem. Og den sværeste vane at ændre påvirke, justere og ændre både følelserne, er den, man ikke kender. tankernes reaktioner på følelserne, den fysiske reaktion og den efterfølgende hand- Som nævnt er de følelsesmæssige, de ling. Der er derfor god grund til jævnligt at tankemæssige og de fysiske vaner tæt vurdere, om ens tanker, følelser og hand- forbundet. En bestemt følelse kan føre til en 7 bestemt tanke - eller omvendt - og denne Sideløbende med afvænningen foregår ud- kan føre videre til en bestemt handling. viklingen. For ud over at fokusere på af- Men det er ikke altid, dette mønster er hen- vænningen skal der samtidig sørges for, at sigtsmæssigt, være nye, værdifulde vaner indføres og udvikles, værdifuldt at kunne ”bypasse” en følelse, og disse kræver mindst lige så meget op- tanke eller selve den fysiske handling. Det mærksomhed som de gamle vaner, man vil sige, at være i stand til med tankens søger at bryde. kraft at styre uden om ens følelser og rea- Slutteligt gere via tankerne, der så kan vurdere, hvad Igennem det løbende arbejde med at af- der vil være mest fornuftigt at gøre i den vænne gamle vaner og udvikle nye, er givne situation. At bypasse tanker, følelser målet at forankre de nye vaner, så de kan og handlinger kan benyttes i en lang række hjælpe situationer, der opstår her og nu, blandt situationer, som kan føre hen mod ens mål. og det kan derfor er til der med forankringsprocessen. at skabe værdifulde andet når man vil styre en vrede eller skuffelse, vil vise hele ens glæde eller vil For netop målene er en vigtig komponent i øge troen på en selv. dagligdagen. Har man ikke et eller flere mål, kan det være svært at se, om det, At arbejde bevidst med vaner viser, at man man gør, er værdifuldt eller begrænsende. har taget ansvar, og det vil have givende Et attraktivt mål kan derimod virke som effekter som for eksempel mere energi og motivation og daglig ansporing. Udover glæde, fordi man kan se, at man formår at målene er det vigtigt at have visioner. Dis- rykke ved noget - nye muligheder opstår, se må gerne være store og kan til tider og omgivelserne vil bemærke en positiv virke skræmmende for omverdenen - men forandring. for de implicerede er de blot tilpas svære at Men for at nå dertil er der en række proces- opnå til, at det bliver en sejr, når det sker. ser undervejs. Først og fremmest er der Visioner kan ofte have en lang tidsperiode afvænningen. Man kan desværre ikke nøjes til rådighed. Som for eksempel: ‘Jeg ønsker med at modtage ny viden og indføre nye at opnå det og det inden for det næste årti’. vaner. De gamle vanemønstre skal også af- Men samtidig skal de være tilstrækkeligt vænnes falder præcise til at være målbare, så det kan tilbage, og det tager tid. Vanebrydning er vurderes, om man fik opfyldt visionen eller en vedvarende - og berigende - proces, ej. som kræver løbende fokus, indtil vanen er Både udrenset, og en ny og bedre har taget over. sekvenser, og det er vigtigt at have fokus for at sikre, man ikke visioner og mål indeholder kon- på, hvad det er for nogle. Dels hvilke posi- 8 tive konsekvenser det vil have at opnå En specifik gren af arbejdet med mål- målene, og dels hvilke negative konse- sætninger er imagemål. Ens image, det vil kvenser det vil have ikke at opnå dem. For sige, hvordan andre opfatter en, har stor at sikre en større succes med ens mål er betydning for, hvilke muligheder man får det vigtigt at vælge de rigtige mål. Det vil givet, og er derfor værd at bruge nogle sige dem, der vil betyde noget at nå, og kræfter som givelserne vil gøre en forskel og have en konsekvens - også hvis de ikke bliver nået. på. Optimalt en person, set som opfatter om- denne ville ønske det - men ofte forholder det sig bare ikke helt således, og det kan give visse Man kan opstille både makromål og mikro- benspænd. I arbejdet med at opstille mål er mål. Makromålene omfatter mål for virk- imagemål derfor et område, som kan vise somheder, teams eller familier, og mikro- sig at have en langt større indflydelse, end målene er de mål, der opstilles på et man umiddelbart ville tro. Det rette image individuelt og personligt plan. Mål, som vil sørge for sympati fra omgivelserne, ønskes opfyldt på makroplan, skal altid igennem hvilket der opstår tillid, og heraf efterfølges af den enkeltes mikromål, som kan tilsammen danner fundamentet for at opnå samarbejdsmuligheder, og desuden skub- det overordnede makromål. Opstilles ude- ber det en i retningen af at opnå mål. følge goodwill. Det giver bedre lukkende makromål, har ingen ansvaret for, at målet nås, og det bliver for nemt at De mål, man opstiller, er oftest udformet skubbe ansvaret hen til andre. efter et hovedmål, som eksempelvis: ‘Jeg Når man leder efter nye mål, kan det tit ønsker at tabe mig’. Men bag handlinger være et problem at skulle se tingene fra ligger altid ønsket om at opnå noget. I andre sider, end man plejer, og resultatet virkeligheden er det dermed effekten af de vil ofte være en begrænset vision. Derfor opstillede mål, der er det egentlige ønske. kan det være en stor hjælp at spørge Man må derfor også spørge sig selv: ‘Hvad omgivelserne til råds. Når man har stillet ønsker jeg at opnå ved at tabe mig?’ Det spørgsmålet om andres mening, er det svar, man får, er ens vanebrydermål: ‘Jeg vigtigt at lytte til svaret, stille uddybende ønsker at leve længere’. Det er dermed for spørgsmål og undlade at modargumentere. simpelt kun at opstille et hovedmål. Man Ofte vil der komme svar, som man ikke har må søge ind til kernen, komme tættere på hørt før, og for de fleste vil det være en den virkelige motivation, og skelne mellem, stor inspiration. Herefter er det ens eget hvad der er mål, og hvad der er midler i ansvar at vurdere de gode råd og herfra processen. Når de første vanebrydermål er opstille egne udviklingsmål. 9 opnået, kan disse blive midler til at opnå Der findes en række ting, man kan gøre for nye vanebrydermål. at holde sit mål for øje. En af dem er at lære at ‘singletaske’, som en modvægt til at Hvorvidt man skal markedsføre sine mål ‘multitaske’. For selvom det er meget oppe i overfor også tiden at multitaske, så kan man spørge sig noget, man bør overveje. For nogle kan det selv, om dette ikke blot resulterer i, at der måske virke som en motivationsfaktor at ikke er noget, der bliver gjort 100 procent, andre ved, hvad man stræber mod. Men og om man overhovedet er til stede i nuet. man skal passe på med ikke blot at fortælle Hvis man derimod singletasker, holder man om sine mål for at få anerkendelse, inden fokus på én ting, som så til gengæld kan få de er opnået. Og hvis de ikke opnås, kan al ens opmærksomhed. omgivelserne eller ej, er det også være plagsomt at skulle svare på spørgsmål om, hvordan processen udvikler Når man har sat sig et mål, er det plan- sig. Overordnet set kan det give god me- lægningen, der fører en til målet. Det første ning for virksomheder at markedsføre deres skridt er derfor: Læg en plan. Planen skal makromål, mens det for enkeltpersoner kan både indeholde hovedmålet (hvad er det, være en fordel kun at involvere de nær- man gerne vil?) og vanebrydermålet (hvad meste i ens mikromål. Men uanset om man er det, man gerne vil opnå? hvad er vælger at nævne målene for mange, få eller motivationen?). ingen, så er der én, som konstant skal høre Dernæst følger prioriteringen. målene blive gentaget: nemlig en selv. For står for de handlinger, der skal gøres, de at bryde en vane er der behov for et tanker, kontinuerligt fokus på målet, samt en tro slutninger, der skal tages, for at man når på, at det kan lade sig gøre. målet. der skal tænkes, Denne del og de be- Slutteligt kommer planlægningen. Det vil Tredje del sige, hvad man vil gøre, hvornår, hvor, og Denne sidste, lille del af bogen guider gen- desuden opstilling af delmål, der undervejs nem konkrete øvelser og værktøjer til, kan indikere, om man er på rette vej. hvordan vaner brydes, og nye skabes. Den Der er forskel på det stykke arbejde, som indeholder kapitel 6: Hvem bestemmer over en enkelt person skal gøre for at bryde sine dit liv - og din evne til at sige nej?, kapitel vaner, og det stykke arbejde, som en 7: Hvad nu?, og kapitel 8: Øvelser og virksomhed skal gøre for at bryde med værktøjer. sine, og bogen kommer derfor med to forskellige aktionsplaner: 10 Aktionsplan: Personligt Øvelse: Gennemfør vanetjek Her lægges der blandt andet vægt på at Lav notater om tanker, følelser og hand- involvere sin partner eller andre, man har linger i en afgrænset situation. Gennemgå tænkt sig at sparre med, vurdere vane- dem efterfølgende, og vurder om de er mønstre værdifulde, begrænsende eller neutrale i og vanemanuskripter (følelser, tanker og handlinger), opstille mål (her- forhold til hovedmålet. under hovedmål, vanebrydermål, delmål, imagemål), og lægge både en plan A og en Øvelse: 0 vaner i 8 timer plan B. Når delmålene nås, opstilles nye Gør i en periode konsekvent tingene ander- mål, og vanetjek gennemføres løbende. Og ledes end normalt, som for eksempel at når de overordnede mål nås, skal succes- give andre æren i stedet for selv at tage sen fejres. den, eller løbe en tur med det samme i stedet for at udskyde den. Øvelsens mål er Aktionsplan: Firma, organisation, team, at synliggøre det positive i at gøre tingene afdeling eller ledergruppe på en anden måde. Først og fremmest er det vigtigt, at alle de involverede har sat sig ind i teorierne og Øvelse: Talking stick værktøjerne, og at der tales fælles omkring En dialogøvelse, hvor en pind indgår som det. Dernæst skal de fælles mål opstilles. rekvisit. Den, der har pinden i hånde, taler Vanearbejdet makro- - og de andre lytter. Når man har talt fær- niveauet, det vil sige firmaets vaner, der digt, lægger man pinden fra sig, og en gør sig gældende for store områder. Senere anden kan tage den op. skal starte på skal det gradvist indsnævres til at dreje sig om den enkeltes vaner og vanemønstre. Øvelse: Vanedetektor Udover hovedmålet skal der også opstilles Øvelsen kræver tre personer. De to går delmål, imagemål, sammen om at coache en tredje. Personen, lægges en plan A og en plan B, inddrages der skal coaches, fortæller indledningsvis relevante til om sine mål og forlader herefter rummet, hinanden, gennemføres vanetjek, opstilles så de to andre kan diskutere personens nye mål, når delmålene nås, og succes- situation. Herefter kommer hun tilbage, og historierne skal spredes for at øge den får gode råd og konkret vejledning. vanebrydermål personer, og indføres støtte fælles motivation. 11 Øvelse: Giv en vanebryder Beslut i fællesskab en måde at fejre en brudt vane på, så det bliver synligt for alle, når det er lykkedes for en at nå et mål. Øvelse: Feedback-øvelsen Sid i stilhed overfor hinanden to og to i 3045 sekunder og se hinanden i øjnene, mens der tænkes positive tanker. Når tiden er gået, fortælles modparten om de gode ting, man tænkte om vedkommende. Øvelse: Et ønske til dig I denne øvelse er der en gensidig mulighed for at ønske en handling fra en anden person, og vedkommende skal udføre denne handling i en periode, eksempelvis i en uge. Målet er at prøve nogle nye ting af eller nogle ting, som man bare har glemt at gøre for hinanden. At man har et ønske til hinanden øger også muligheden for, at komme i gang med de nye handlinger, da begge gør noget for den anden. Om bogen Bryd vanen - og nå dine mål af Torben Weise Jyllands-Postens Forlag ISBN 10: 87-7692-046-1 ISBN 13: 978-87-7692-046-3 Sidetal: 183 Referent: Marie Fisker 12 Dette er et bogresumé i serien: Engagerede mennesker skaber resultater, og er inspirerende at samarbejde med Vi i PS4 A/S er engageret i vores tilgang til samarbejde, resultater og virker ofte inspirerende på vores samarbejdspartnere. Så inspirerende og resultatskabende, at vi danner PartnerSkaber (PS4) inden for Leadershipsudvikling, Recruitment, Networking og Franching. Konsulenthuset PS4 A/S er din Full Service Partner inden for Leadership, Recruitment, Networking og Franchise. Vi blev grundlagt i 2001, og siden da har vi hjulpet vores kunder med lederudvikling, rekruttering, netværksfacilitering og franchise koncepter. Vi har kontor midt i København i Dronningens Tværgade og nyder at byde vores gæster velkommen. Vores samarbejde med dig bygger på en kombination af hjerne og hjerte koblet til handling. Dette fordi vi tror på, at de bedste resultater opnås ved at skabe indsigt i og forståelse for det hele menneskes betydning for organisatorisk og forretningsmæssig udvikling og vækst – samt omsætning af dette til konkrete handlinger. Besøg os på www.ps4.dk og opdag, hvordan vi kan hjælpe dig ved at blive din Full Service Partner. Vi glæder os til at få besøg af dig! PS4 A/S | WWW.PS4.DK
© Copyright 2024