1. No category

27
I993
SVAMPE er et medlemsblad for Foreningen til Svampekundskabens Fremm e,
hvis formål det er at udbrede kendskabet til svampe , såvel videnskabeligt som
praktisk med hensyn til disses anvendelse som fødemiddel. Foreningen afholder
ekskursioner, arrangerer svampeudstillinger og sørger for afholdelse af foredrag og
kurser om svampe .
Indmeldelse sker ved at indsende 110 kr. (ved bopæl i udlandet 120 kr) samt tydelig t
navn og adresse til:
Foreningen til Svampekundskabens Fremme
Postboks 102
2860 Søborg
Giro 9 02 02 25
SVAMPE udkommer to gange årligt , næste gang til august. Manuskripter skal være
redakti onen i hænde senest den 1. maj.
SVAMPE is issued twice ayear. Subscription can be obtained by sending Dkr. 120 to:
The Danish Mycological Society
P. O. box 102
DK-2860 Søborg
Clear indication of name and address .
REDAKTIONEN
Jørgen Albertsen
Langemarksvej 32, 2860 Søborg
tlf: 31 6706 49
Jens H. Petersen
Fuglesangsalle 88 8210 Århus V.
tlf: 86 1O 00 96
Preben Graae Sørensen
Rønnebærvej 40, 2840 Holte
tlf: 42 42 53 47
Jan Vesterholt
Kærvænget 328 , GI. Sole, 8722 Hedensted
tlf: 75 89 34 42
SVAMPE 27 er opsat på en Macintosh computer,
fotosat hos PR FOTOSATS og trykt hos RØNSHOLT TRYKKERI A-S.
I. U. UUJI.
lUL
DK-2860 Søborg
Clear indication of name and address .
REDAKTIONEN
Jørqen Albertsen
Duftpigsvamp (Bankera) og Læderpigsvamp (Ph e110don)
- økologi og udbredelse i Danmark
Morten Christensen, Sonnesgade 15, 4.tv., 8000 Århus C.
I de se ne re år er pi gsvampe fra slægte rne D uftpigsvamp (Ban ke ra) , L æd erpigsvamp (PhelIodo n) , K ødpigsvamp (S arcodon) og Korkpigsvamp (Hydne llum) kommet i søgelyse t i næst en
alle nordeu ro pæiske land e. Hoved år sagen her til
er un dersøgelser fra Holla nd , der viser at ud af
de 18 ar ter, som er k endt fra lan de t, er 7 ikke se t
side n 1970. Disse 7 a r te r regnes de rfor for
udrydd ed e . D e øvrige 11 arter er alle gået marka n t tilb age (A rnolds 1985, 1989). R ød lister fra
fler e tyske delst a ter og Polen vise r de sa mme
te nd en se r (Be nke r t 1982, D e r bsch & Schmit t
1987, Run ge 1987, Schmitt 1988, Winterho ff &
Kr ieg lsteiner 1984 , Wojewo da & Lawrynowicz
1986 & Wo ldecke 1987) . Å rsage rne til pigsvam penes tilb agega ng ska l san dsy nligvis søges i en
øge t luftfor ur enin g. D e t er især to typ er af fo rur ening som rammer pigsvampen e :
1. Kvælstofforur ening fr a især landbrug og
trafik: A rte r der er tilkn ytt et næringsfatti g sa ndbund (bl. a . Pj usket Duft pi gsvam p (B an /æra
[u ligin eoalba} , Tragtfor met L æder pigsvamp
(Phe lIo don tomen tosus ) o g Bi tt er K ork pig-
sva mp (Hy dnellum pecki i)) e r m eget så r b are
ov e rfor tilfør sel af kvælst of fra luften . E n for h old svis lill e tilførsel e r nok til a t forsky de
nær in gsb ala nc ern e i den sa nde de jord b et yd eligt.
2. Sur re gn forårs age t af afbrænding af foss ile
brændsler : Arter de r vokser på neutral elle r
basisk jord (bl.a . Viole tbru n Duftp igsvam p
(Ban /æra vio lascens) og Mø r k L æd erpi gsvamp
(Phe Ilodon niger) vil forsvinde som fø lge af en
fors ur ing af jordb und en .
Te orie n om luftforur eningen som synde re n
und erb ygges af , at det er i lande som Holla nd ,
Tyskland og P olen , tilb agegan gen er størst. I disse lan de er der i forv ejen store problem er m ed
luftforu rening. I Sverige , Norge og Fi nland er
derim od ikke den samme tydelig e tend en s (D atab an ken for hot ad e ar te r & N a turvå rdsver ke t
1991 , G ulderi & H an ssen 1992 og R assi & Vaisa nen 1987).
A lt de tt e fik i 1989 un der tegned e til at starte
på e n kortlægning af de danske pigsvamp es forekom st. U n de rsøgelse n kan ind del es i tr e faser.
Nøgle til slægte r af jordboende pigsvampe i Danmark:
1.
Frugtlegeme på eller i nærheden af begravede fyrrekogler.
...................
Koglepigsvamp (Auriscalpium)
Frugtlegeme egentligt jordboende, dog evt. med lyng og smågrene indvokset i hatten
2
2.
Frugtlegeme hvidt til lyst brunorange; lugt let syrlig eller fisk eagtig ; kød sprødt; [sporer
glatte]
Pigsvamp (Hydnum)
Frugtlegeme stedvis med brune farver ; lugt ofte krydret (af suppeterninger); kød sprødt til læder
eller korkagtigt; [sporer vortede eller piggede]
3
3.
Sporestøv brunt ; piggene farves med alderen brune ; [spore r brune , uregelmæssige med vorter
eller store , grove pigge]
4
Sporestøv hvidt ; piggene ændrer ikke farve med alderen ; [sporer farveløse , runde til ovale med
mange små pigge]
5
4.
Kød korkagtigt sejt ; ofte med filtet eller radiært fibret hat.
Kød sprødt til let fibret; hat opspækkende skællet eller glat.
5.
Kød osteag tigt sprødt ; frugt legmer kødfulde. ......,.............................. Duftp igsvamp (Bankera)
Kød læderagtigt til korkagtigt seit ; fruqtleqerne r ofte spinkle. ..... LæderpiQsvamp (PhelIodon)
rragtrorrne r r. æoerpr gsvarnp
(Ph elIo do n tomen tosus ) o g Bitter K ork pig-
tuugineo aioaj ,
Korkpi gsvamp (Hydnellum)
Kødpig svamp (Sarcodon)
pa e n koruæg nmg ar ae e an ske pigsvamp es ro re kom st. U n de rsøgelse n kan ind del es i tr e faser.
Nøgle til slægte r af jo rd boende pigsvampe i Danmark:
Nøgle til arter af Duftpigsvamp (Bankera):
1.
Hat gulbrun til rødbrun, næsten altid med indgroede nåle og lyng; under fyr på sandet
bund. ..
Pjusket Duftpigsvamp (8. fuligineoalba)
Hat gråbrun til brunviolet, ofte uden indgroede nåle; under gran, oftest på mere næringsrig
(kalkrig?) bund
Violetbrun Duftpigs vamp (B. violascens)
Første fase best od i en genne mga ng af alle
herb arier i Da nma rk. Stø rste delen af de danske
pigsvampe ligger på Botanisk Museum i Kø benhavn (C) , men der findes også belæg i herb arierne på Å rhus U niversite t (AAU) og La ndbohøjskol en i Kø be nhav n (ep) . Des ude n har jeg
modtaget ind samlinger fra bl.a. Ja n Vesterholt,
J ens H. Pe te rse n, Stee n A. E lborne og E rik
R ald. Hv or int et an de t er anfø rt , befind er det
herunder citer ed e materiale sig på Botanisk Museum i Kø be nhav n eller vil blive overført dertil
efte r endte studier.
A nde n fase i und ersøgelsen bestod af en omfatte nde litt eratursøgnin g for at finde angivelser
uden herbariem aterial e.
Tredj e og sidste fase var en rundrejse tillokaliter, hvor der tidliger e var funde t pigsvamp e.
Duftpigsvamp
(Bankera Coker & Beers ex Pouz.)
Slægtsbes krive lse: Frugtl egem er ret store og
k ødfulde med sprø dt kø d; hat 4-10 cm bred ;
14
Pjusket Duftpigsvamp
(B. fuligineoalba (Schmidt: Fr.) Pouz.)
Ø kologi: A rte n er i Danmark kun fund et under
Fyr (Pinu s) , Hyppi gst er den under O, 5-1, 5 me.ter høje, gamle Bjerg-Fyr (Pinus mugo ) p å gamle flyvesand sområd er med sparsom urtevegetation , typisk kun lidt H ed elyng (C allun a vulgaris) og Sa ndskæg (Co ry nep ho rus canescens) .
Bunden dækk es oft e af R en sdyrl av (C lado nia
spp.) og for skellige mo sser. På de samme stede r
fin de r m an også fler e andre sjældne sv am pe
som f.ek s. Halsb ånd-Ridd erhat (Tr icho lom a
robustum) , Kante t Ridderhat (Tricho loma sej u nctum var. conife ran um) , Tragtformet Læderpig svamp (Phe llodon tom entosu s) og Bitter
14
Antal fund af Pjusket Duftpigsvamp
(Bankera fuligineoalba)
13
stok 2-6 cm høj og op til 3 cm tyk; lugt behagelig, kry dret, meget nær lugten af Mose -Mælke hat (L actarius helvu s) ; smag mild. Sporer hvide
og små (2,7-5,4 um), runde til ellipsoidiske m ed
man ge små pigge; hyfer ud en øske nceller. Begge slægte ns art er dann er mykorrhiza (D ani elsan 1984, Ott o 1989),
Antal fund af Violetbrun Duftpigsvamp
(Bankera violascens)
13
12
12
11
11
10
10
6
5
4
(J)
(J)
(J)
6
6
(J)
ro
ro
ro
(J)
(J)
(J)
6
6
6
o
o(J)
O;
----r
C\J
C\J
(J)
('I)
(J)
'<t
6
('I)
6
(J)
(J)
'<t
(J)
L()
6
L()
(J)
<D
6
<D
(J)
(J)
(J)
(J)
(J)
6
r-,
6
6
6
(J)
r-,
ro
ro
(J)
ro
.
(Bankera Coker & Beers ex Pouz.)
---r-~ -
(J)
(J)
(J)
(J)
Slægtsbes krive lse: Frugtl egem er ret store og
k ødfulde med sprø dt kø d; hat 4-10 cm bred ;
ro
ro
ro
ro
(J)
(J)
(J)
6
6
6
6
O;
6
('I)
6
L()
(J)
(J)
(J)
(J)
o
o(J)
C\J
C\J
(J)
('I)
(J)
'<t
'<t
(J)
L()
(J)
(J)
6
6
r-,
6
(J)
(J)
(J)
(J)
<D
<D
r-,
ro
ro
som f.ek s. Halsb ånd-Ridd erhat (Tr icho lom a
robustum) , Kante t Ridderhat (Tricho loma sej u nctum var. conife ran um) , Tragtformet Læderpig svamp (Phe llodon tom entosu s) og Bitter
°°
'"-__
o -"O
"""'-_ _-"-"..=:,
L.......;'--
----'
U dbre de lser af ar te rne af Du ftpi gsvamp (B ankera) . Til venstre Pjusket Duftpi gsvamp (B . [u ligineoa lba) til
højr e Violetbrun Duftpi gsvamp (B . vio lascens) . Fyldte symboler angiver fund i perioden 1980-92; • & O:
angivelser med belæg, .Å & 6 : angivelser ud en belæg.
Kor kpigsvamp (Hy dne llum peck ii) . Af mere almindelige følge art er kan nævnes Æg te Ridderhat (Tricholo ma auratum) , Grovpore t R ørh at
(Sui llus b o vinus) og Fros t-Sneg le hat (Hyg ro phoru s hyp otheju s) .
U dbre de lse: A rte n er sjælde n og har sin hove dudbre delse i Midt- , Vest- og Nordjylland.
Omkring h alvd el en af de 30 indsamlinger fra
D anmark er fra pl antagern e omkring Skagen.
Her er arten fø rs te gang inds amle t i 1924 og
der eft er flere gan ge ge nne m perioden op til
1991.
A rten er før i tid en fund et på både Sjælland
(A sserbo Plantage 1946, 1950, 1975), Fa lste r
(BØtØPlant age 1954, 1956) og Bornholm (Rø nne Nor dskov/Blykobbe Plantage 1947, 1948 og
R ønn e Sdr. Plantage 1918) .
Status: Det større ant al fund efte r 1970 skal
ses i lyset af en kraftigt stigende mykolo gisk aktivitet i det jyske områd e. D ett e har også bet ydet et langt større antal besøg i de jyske flyvesan dsområ de r. D erfor er det svær t at sige , om
ar te n er i fre m- eller tilba gegan g.
Diskussion: I H olland regnes arten for
forsv unde t , da den ikk e er se t side n 1968
(A rn olds 1989) og arten er p å rødli sten i Hol(Sui llus b o vinus) og Frost -Sneg le hat (Hyg ro phoru s hyp otheju s) .
U dbre de lse: A rte n er sjælde n og har sin hove dudbre de lse i Midt- , Vest- og No rdjylland.
Omkring h alvd elen af de 30 inds amlin ger fra
land , Tyskland, Polen og D anm ark .
Ma teriale: N0-JYLL.: Skage n Klitplant age (K irke milen ), 1968, 1970, 1971, 1973, 1974, )\. fI auerb ach
()\H20 09, 2029, 2043,2085 & 2145); 1985, B. D ybkjær ; R ødstens K lit, Skage n, 1973, 1974, A fI au erbach (i\H21 07 & 2165); Tornbakke Rimm e, fIulsig,
Skage n, 1974, A H auerb ach (A fI2165) ; Bunk en
Plan tage, 1924, J. B. Pet ersen , 1968, 1973, A H au erbach (i\H2001a & 2106); 1991, M. Christense n;
Tve rsted Plantage, 1985, J . H . Pet ersen (JHP-137.85)
- NV-JYLL.: Tve d Plant age, 1992, J. Må rbjerg - VJYLL.: Ho verd al Plant age, 1988-1991, M . Christense n
(MC88 -101, 89-201, 91-002 & 91-101) ; H olt Plantage,
fI Øggild, 1974, 1975, A H au erb ach ()\H2131 &
2192) - 0 - JYLL.: H årup Sande , 1970, T. Borgen ;
1982, S. Svane; Over gård Skov ved H avnd al, 1985, E.
R asmu ssen - N0-SJÆLL.: Asse rbo Pl ant age, 1946,
Fa uerschou (CP) ; 1975, H . Knudsen - BORNH .:
Blykobb e Plant age, 1948, N. F. Bu chwald (CP).
Violetbrun Duftpigsvamp
(B. violaseens (Alb. & Schw.: Fr.) Pouz .)
Økologi: A rten er i D anmark funde t i nåleskove under Gran (Picea) og und er Æ delgran
(A bies) . Jordbunden er på flere af lok alit et erne
kalkrig og an givelser som "i græs " og "p å ikk e
~_~:~i~ ~~l~ _b ~~~" _~l!d e-l~~xgg~-l~ ~~ -~r-t-~~-~r til()\H20 09, 2029, 2043,2085 & 2145); 1985, B. D ybkjær ; R ødstens K lit, Skage n, 1973, 1974, A fI au erbach (i\H21 07 & 2165); Tornbakke Rimm e, fIulsig,
Skage n, 1974, A H auerb ach (A fI2165) ; Bunk en
Plan tage, 1924, J . B. Pet ersen , 1968, 1973, A H au er1_ ~ ~ 1,
f A LVl r\ r\ 1 ~
O. '11r\t: \ .1r\r\1
~ tf
r l".; ~ <· ~ _ ~ ~_ .
Pju sket D uftpi gsvamp (Ba n k era
[uligineo alba] mellem ren sdyrla ver på sand under Bjer g-Fyr i Tved
Pla ntage. 16.10.1985 (JHP-137.85).
foto Jens H . Pet ersen.
Violetbrun Duftpigsvamp (Banke ro violascens) blandt mos i kalkrig
gra ns kov. J ulåsen , Sver ige 25.8.
1986 (JV 86-559) . Foto J an Vester halt .
Pjaltet Læderp igsvamp (PhelIodon
con/luens) blandt mos ibland sko v,
Sveri ge , 15.9.1990 . foto Chri stian
La nge.
Vellugtende Læde rpigsvamp (Phellodon m elaleucus) fr a mager nåleskov i Rind Plant age 17.10.1987
(JH P-136.8 7). Foto J en s H. Pet er sen.
Mør k Læderp igsva m p (Phe llo do n
niger) fra ba sisk æde lgrans kov i
Ru bjerg Plantage, 18.10.1988 (JHP267.88). Fot o Jens H. Pet ersen .
Tragtfo rmet Læde rpigsvamp (Phellodon tom entosus) fra sande t fyrreskov på Anholt , 16.10.1991 (JHP93.91). Foto Jens H. Pet ersen .
kn yttet b et yd eli gt mer e n æringsri g jo rd bund
en d Pj usket D uftpi gsvamp .
U d bred el se : Ud bred elsen fø lge r i ho ved tr ækken e nogle af lan dets bedste ka lk lokalite ter, M øns Klint , Stev ns , Blicher s Plantage ve d
Sp e ntrup , Ho u Sk ov, Svink løv P lanta ge og
Tved Plantage. D er ud ove r er arten fundet på
en række lo k alite ter i M id t- og Nordjy lla n d ,
men da der ik ke er opgive t økologiske data på
disse fund , er det svært at ud tale sig om eventue lle lok al e foreko ms ter af ka lk/ næringrig
bund .
St atu s: D er foreligge r bet yd eligt færre fun d
for de se nere år, Se t i lyset af en stige nde mykolo gisk aktivite t også på po ten tiell e lok alite ter,
må det antages at ar te n er gået tilbage.
Diskussion : Arte ns økologiske krav syntes at
va riere ind en for den s geografiske udbred else. I
det forhe nvære nde Øs ttyskla nd ang ives arte n
fra su r b und og k un sjæ lde nt p å k alk (O tto
1992). I Sve rige og Norge angives den at være
h yp p igst p å nær in gsrig og oftest ka lkrig b und
(Rym an & Holm åsen 1986 og G uld eri &
H an ssen 1992). I øv rig t ang ives den i No rge
også at være funde t under Fy r (P in us).
Arten er sjælde n i det meste af E uro pa , dog
lidt m ere alminde lig i No rge og Sve rige . Vio letbrun D uftpi gsvamp er p å r ødlisterne i Tys k land , Po len og D anm ark.
Ma teriale: N0-JYLL.: Tolne Skov, 1985, P. R abenborg; Svinkløv Plant age, 1974, 1975, A. Ha ue rbac h
(A H2139 & 2185a) ; H østem ark Skov, Lille Vildmose, 1987, K. T heil (JH P-97.87) ; Ast rup Skov, 1968, T.
Borgen;Skovbakker n~ Lov nssogn ,1974 ,1975A.
Ha uerbach (A H2121 , 2175 & 2176) ; H vilsom Plan tage vest for Hobro, 1968, E. Jen sen & T. Borgen NV-JYLL.: 0sterild Planta ge, 1980, O . Læssøe; Tve d
Plant age, 1974, D . Boer tmann ; Van det Plantage,
1966, 1971, K. Toft - V-JYLL.: Ho lt Planta ge ,
H Øggild, Rind Sogn, 1973, 1974, A. H auerb ach
(AH2089, 2115, 2136, 2136 & 2154) ; Myre ma lm
Pl an tage 1960, E. Bille H ansen - 0-JYLL.: Magrethe iund ved Viborg 1905, J. Lind; Hou Plantage
(Ho u Skov ?) , 1975, A. Ha uerbach (AH2180) ;
Bliche rs P lantage , 1945 A. B. Klinge (CP) ; Bre dlund
Plan tage, 1951, A. Hjorth Nielsen; Flade bro ved
R and ers, 1943, A. B. Klinge (CP) ; La ngesø Plantage,
Djur sland (Skr amsø P lt.), 1956, F. H. Mø lle r (CP);
Gludste d Plantage , 1951, A. Hjo rth Nielsen;
Ha mpe n SV for Silke borg , 1974, S. Svane - N0SJÆLL.: Ho rn bæk Plantage, 1897, O. Rostru p (CP)S-SJÆLL.: Billesborg ved Køge , 1894, E . Rostrup ;
Mag leby Skov, 1954, 1960 E. Bille Hansen - M ø
Mø ns Klint , 1921, 0. Winge.
Læderpigsvamp
(Phellodon P. Karst.)
Slægtskara kterer: H at op til omkring 6 cm br ed ,
men ofte er man ge hatte sa mme nvokse de , så de
dann er st ore flade r med man ge stokke; hat overflade filtet eller lappet-sk ællet, normalt med tydelige zone ringe r; lugt oft e kr ydret som af suppet erninger. Sporer hvid e til hvidli ge , små (2,74,5 um), ellipsoidiske til næsten ru nde med ta lri ge små pigge; hyfer ud en øske nce ller. En enkelt
art, Mø rk Læderpigsvamp (P n iger) , er p åvist at
kunne danne mykorrhiza (Otto 1989), og det er
sa ndsy nligt, at alle ar te r har denne evne .
Nøgle til arter af Læderpigsvamp (PhelIodon):
1.
Kød i stokken umbrabrunt til sort
Kød i stokken læderbrunt til gråbrunt..
2
3
2.
Stok 0,5-1,5 cm tyk, med tykt filtlag; hatove rside tykt filtet , som ung ofte med hvidlig ra nd
Mørk Læderpigsvamp (P. niger)
med blåligt skær
Stok 0,2-0 ,7 cm tyk, glat; hatove rside tyde ligt zone ret, kun tottet filtet i midten , i ra nde n
som ung hvid, men aldrig med en blå nuance. Vellugtende Læderpigsvamp (P. melaleucus)
3.
Hatoverside regelmæssigt zoneret; stok uden filt.
...................... ................................... ............... Tragtformet Læderp igsvamp (P. tomentosus)
Hatoverside uregelmæssigt lappet, kun utydeligt zoneret; stok med filt
..................................................................................... Pjaltet Læderpigsvamp (P. confluens)
rane , r oi en og Li anmar k.
Ma teriale: N0-JYLL.: Tolne Skov, 1985, P. R abe nborg; Svinkløv Plant age, 1974, 1975, A. Ha ue rbac h
(A H2139 & 2185a) ; H østem ark Skov, Lille Vildmo-
pet errunger. Sporer nvic e tIl nviouge , sma ~ L , l :
4,5 um), ellipsoidiske til næsten ru nde med ta lr ige små pigge; hyfer ud en øske nce ller. En enkelt
art, Mø rk Læderpigsvamp (P niger) , er p åvist at
kunne danne mykorrhiza (O tto 1989), og det er
14
14
Antal fund af Pjaltet Læderp igsvamp
(PhelIodon conflu ens)
13
Antal fund af
Vellugtende Læderpigsvamp
(PhelIodon melaleucu s)
13
12
12
11
11
10
10
9
8
7
7
6
5
5
4
4
3
2
o
(j)
(j)
(j)
(j)
(j)
(j)
6
6(j)
6
6
6
6
6
O;
(j)
(j)
(j)
ro
ro
ro
14
ro
o
o(j)
C\J
C\J
(j)
(")
(")
(j)
(j)
"""
l[)
"""
6
l[)
(j)
(j)
tO
6tO
(j)
(j)
r--.
6r--.
(j)
ro
ro
ro
ro
6
6
(j)
14
Antal fund af Mørk Læderpigsvamp
(PhelIodon niger)
13
(j)
(j)
ro
(j)
(j)
6
6o
6
6
(j)
(j)
(j)
ro
o
(j)
io
C\J
io
C\J
(j)
(j)
(j)
co
ro
co
ro
6
6
(j)
(j)
Antal fund af Tragtforme t Duftpigsvamp
(PhelIodon tomentosus)
13
12
(j)
(j)
12
11
11
10
10
8
7
7
6
5
5
4
4
3
2
(j)
(j)
(j)
(j)
(j)
(j)
(j)
6
6(j)
6o
6
6
C\J
(")
O;
(j)
ro
ro
ro
ro
o
(j)
C\J
(j)
(j)
"""
l[)
"""
6
6
6
l[)
(j)
(j)
(j)
6
6
(j)
(j)
(")
(j)
tO
tO
(j)
r--.
r--.
(j)
o
(j)
ro
ro
(j)
ro
6
ro
6ro
(j)
(j)
(j)
(j)
6(j)
6
6
ro
o
~
O;
(j)
C\J
(j)
(")
(j)
(j)
in
<O
r-,
6
co
6
r-,
(j)
(j)
6
6(")
6
(j)
(j)
(j)
C\J
io
(j)
(j)
ro
6
ro
(j)
Pjaltet Læderpigsvamp
(P. confluens (Pers .) Pouz .)
Vellugtende Læderpigsvamp
(P. melaleucus (Sw. : Fr.) P. Karst.)
Arten er kun fundet 2 gange i Danm ark. For det
ene fund fore ligger der ikk e økologiske data ,
men s det ande t (Læsø) er fra sand et fyrres kov.
D ette er be mærkelsesvær digt, da arten i litt eratur en (Maas Geesteranus 1975) angives at gro i
løv- eller bland skov.
Di sku ssion : Arte n er sjælde n i det meste af
E uropa og er på rø dlisterne i Sve rige , D anmark , Tyskland og H olland.
Økologi: U d af de 29 da nske fund, hvor der er
opgivet øko logiske data, er de 4 fun d fra fyrreskov (P inus) , 4 fund fra Rø d-G ra n (Picea
abies) , 2 fund fra Sitka -Gran (Picea sitchensis) ,
11 fund er fra uspecificeret granskov, og 9 fund
er fra uspecificeret nå leskov. Kun et enkelt fund
er fra løvskov. A rten er de n almin de ligste i
slægte n. Den er sandsynligvis rim eligt tol er ant i
valg af jordbund . Eg ne iagtt agelser af arte n tyder på , at den oftes t dukker op langs grøfter og
veje , steder hvor der tidligere har været rodet i
Materiale: N0-JyLL.: Læsø , mellem Nordmarken og
klitp lantagen , 1969, P. Onsberg - V -JYLL.: Halt Plan,~ [o , "O A
A,"o"o.hoo.'AUO,,"'
(j)
ro
(j)
(j)
(j)
o
Q Q Q
(j)
(j)
(j)
(j)
(j)
(j)
(j)
6
9
C\J
(")
q"""
l[)
g
tO
9
g
q
r--.
l pn
(j)
ro
g
(j)
(j)
g
(j)
o
Q
(j)
6
(j)
(j)
C\J
(")
9
g
(j)
"""
q
(j)
l[)
q
(j)
(j)
<O
9
g
r--.
(j)
ro
g
U dbredelse: P å grund af arte ns br ed e økologiske amplitud e, er den udbredt over det mest e
af landet.
Status: Antallet af fund syn es at være nog enlunde stabilt, men sammenligner man med den
mykologiske aktivitet , udtrykt i et stigende antal fund af sjældne sva mpe totalt (jvf. rødlistedatabasen ve d J. Vesterholt) , kan et stabilt anta l
fund godt skjule en mindre tilb agegan g.
Diskussion: Syd for D anm ark i Tyskl and ,
Holland og Schw eiz finde s arten hyppi gst i løvskov under Bøg (Fa gu s) , Eg (Q ue rcus) og Birk
(Betula) (Runge 1987, Arnolds 1989 og Breit en - bach & Kr anzlin 1986). Nord for Danmark findes arten mest i nålesko v. Vellugt ende Læ de rpigsvamp er på r ødli sterne i Sve rige D anm ark ,
Tyskl and og Holland .
Ma te riale : N0-JyLL.: Skagen Klitpl an tage , 1965 , A.
H au erbach : 1985, D . Boertmann & T. L æssøe ; 1990 ,
C. Lange (C L90-118 ); Bunken Pl antage , 1970,1973 ,
A. Hauerbach (A H2035b, 2105 & 2188 ); Toln e D an ner , 1985, T. L æssøe, J. H. Pet er sen & D . Boertm ann ;
Ba ggesvo gn Skov, 1959, E. Bill e H an sen ; Ba gterp
Pl antage , 1970, K. Toft; Tra num Klitpl antage , 1989,
U. & K. ørs kov; Svinklø v Pl antage, 1974, 1975 A.
H au erbach (A H2186) ; 1979, H. Knud sen' 1982 , O .
L æssøe ; L æsø Klitpl antage , 1990 , C. L an ge (C L90 050); LilJe Vildmose , H øst ern ar kskov, 1987, K. T he il
(JHP-I03.87); Gatten Pl antage , 1967, K. To ft; Sk ovbakkerne , Lovns, 1974, 1975, A. Hauerbach
(AH21 23a , 2161 &217 8) ; H vilsom P lantage , 1968, T.
Borgen - NV-JYLL.: Tved Plantage , 1971 , A . Hauerbach & H. Di ssing ; 1974, D . Bo ertmann ; 1987, J .
M årbj er g; V Thorup Klit Pl antage , 1989 , C. L an ge,
M. Christ en sen (M C89 -202); D aubj er g Pl antage ved
Mønsted 1981 , S. A. E lbo rne (SAE0282) - V-J YLL.:
Klosterhed en Pl antage 1978,1980, T. L æssøe ; Rind
Plantage , 1970-75, A. H au erbach (A H2032, 2032 b,
2054,2056,2078,2092, AH21 12,21282147,2169,
2194 & 2199a) 1987 , J . H. Pet ers en (JHP-136.87);
Holt P lantage , 1972- 1975, A. Hauerbach (AH2082,
2100, 2119, 2157 & 2199 ); Oksbøl Plantage , 1985, R.
Toft - 0-JYLL.: Blichers Plantage , Sp entrup, 1971 , A.
B. Klin ge (C P) ; Viborg, 19??, A. H au erbach ; Vib or g
Pl antage , 1885, E. R ostrup; H avred al ve d Viborg
1885, E. R ost rup (C, CP) · U lstru p Sk ov nær R ander s, 1961 , A. B . Klin ge ; R amten H ed e 0 for L øven holm , 1979 U. Søchting; Skrarnsø Pl antage (La ngesø) , 1956, N . F. Buchwald (C P) ; Gludst ed Plantage ,
1951, A. Hjorth Niels en (A H N I7 -23) ; 1959, A.
Hjorth Niels en ; St. Hjølund Plantage , Vrads , 1961 , E .
Bill e Hansen ; Vrads , 1961 , A. B. Klinge ; H årup Sande , 1971 , K. Toft ; Silkeborg Nordskov, 1988, J. Vesterholt (JV88-367) ; Salt en L an gsø , 1978,1 979, T.
L æssøe & S. A. Elborne ; E m borg Vestermark, 1988 ,
128.9"...M..~~ho St~J,l ~~ W.fl. /J,BP-f.1R..8~u Jy'~R - (i02 .
(AH21 23a , 2161 &217 8) ; Hvilsom P lantage , 1968, T.
Borgen - NV-JYLL.: Tv ed Plantage , 1971, A . H au erbach & H. Di ssing ; 1974, D. Bo ertmann ; 1987, J.
M årbj er g; V Thorup Klit Pl antage , 1989 , C. L an ge ,
M. Christ en sen (M C89 -202); D aubj er g Pl antage ved
Møns te d, 1981, S. A. E lbo rne (SA E 0282) - V-J YLL.:
MC89-204 , SS7644) (C , AAU); 1990, J. Ves te rho lt
(JV90-638); 1991, M. Christe nse n (MC91-003) ; Sophi endal (ve d Sk and erborg?) , 19??; C. F erdin andse n - NV-SJÆLL. : J yderup Plantage , 1894, E. Rostrup ; plantage ved Skamlebæk R adio , 1949, P.
Thorsen (C P) - N0-SJÆLL.: Asserbo Pl antage , 1950 ,
E . Ju st SØre nse n (C P)· 1966, Bertel H an sen ; 1968 , ?;
1975. H. Knudsen ; Tisvild e H egn , 1921 , Bot.
F o reni ng eksk urs io n; 1949 , H. A. J ør gen sen (C P) ;
1954 , M. J . Krog (C P); H orn bæk Pl antage , 1883 , C.
R aun kiær (C R383) ; 1893 , C. R aun ki ær (C R411) ;
1897. O. R ostrup (C P) ; G rib sk ov, 1920, O. R ostrup
(CP) ; 1953 , M. La nge & L. H an sen ; nålesko v nær
Hill erød , 1909, C. F erdin an sen & 0 . Winge ; R avneholrn Skov ved Sø llerø d , 1970, N. F. Buchwald
(C P) - MØN: Mø ns Klin tes kov, 1958 , F. H . M øll er
(C P) , 1978, P. R ab enbor g - B ORI H.: A lmin d inge n,
1932, . F. B ucbwa ld (CP ).
Mørk Læderpigsvamp
(P. niger (Fr. : Fr.) P. Karst.)
Økologi: I D anm ark er arten kun fund et i nåleskov, og de flest e af ste de rne er tyd eligt ka lkp åvirked e eller næringsrige. Ved de 2 fund , jeg
selv har gjort, har arten gro et i tykt mo s under
Æ de lgra n (A bies) sa mme n m ed andre sjældne
sva mpe , som f.e ks. Orangegul Ridderh at (Tri cholom a aurantium ) , Bl åli g Korkpi gsvamp
(Hy dn ellum caeruleu m) og Bæltet Ko rkpigsvamp (Hy dn ellum con crescens). Af m ere almindelige følgesvampe kan nævnes Gulplettet
Ridderhat (Tricho lom a scalpturatum).
Udbredelse: Mørk L æd erpigsvamp er sjælden , men er fu nde t spredt over hele landet. Siden 1980 er arten kun fund et p å to lok alit et er i
det nordlige Jylland (R ubje rg Plantage og N ystrup Plantage) og en i Nordsjælland (Tisvilde ).
Tidliger e er arten også funde t p å Fyn , Sydsjælland , Møn og Bornholm.
Status: Angivelser i F. H . M øllers notesbøger
fra 40'erne og SO'erne tyder på, at arten har været bet ydeligt mer e alm inde lig e nd nu. Flere af
lokalit et erne m ed fund fra 40 'erne og SO' erne
(MØns Klint, Tisvilde og Bornholm) er i de se ner e år bl evet genne msøgt gru ndigt, dog uden
resultat er. D et til trods for detaljered e ang ivelser af de gamle finde steder.
Di skussion: Arten er så vidt vides ikke fundet i løvskov i Danmark, men i Tyskland , Holland og Schwei z er den hyppigst i bland- og
løvskov (Otto 1992, Arnolds 1989 og Breitenbach & Kranzlin 1986). I fler e lande foreligger
oz s å fund fra ikk e-kalk/n ærinasrise lokalit eter.
rmnceu ge røig esvampe Kan nævnes LrUlpleUet
Ridderhat (Tricho lom a scalpturatum) .
Udbredelse: Mørk L æd erpigsvamp er sjælden , men er fund et spredt over hele landet. Siden 1980 er arten kun fund et p å to lok alit et er i
Vellugtende
Læderpigs vam p
Tragtforme t
Læderp igsvamp
Udbrede lser af artern e af Læderpigsvamp (PhelIodon) . ø verst til venstre Pjaltet Læderp igsvamp (P
n l1 f~ I.'''~'< I 1; 1 h ;,. p \/p ll"ntp"rl p l ~
~ rl P '" , n o" n ~ . ~ ''" ~~' V~ O " ~M" ' , .I
6,
o
O
~
Z> P'
•
o
~ ~
6,
6,
.G
O
~,-,?(I:>('U'
således angives den i det for he nværende ø sttyskland at fore komme på mager bund i lavlandet , men s den findes på kalk i højlandet (Kre ise l 1987) . Mørk Læ de rpigsva mp er p å rø dliste rne i D anm ark , Tyskland, Pol en og Holland .
Ma te ria le: N0-JYLL.: Rubj er g Plant age, 1987, C.
Lange & H. Madsen (JH P-98.87); 1988, J . H.
P et er sen , M . Christe nse n m.fl. (JHP-267.88); 1990,
M. Chr iste nse n, C. La nge (MC90 -102) ; 1991, M.
Chr iste nsen (MC91-004) ; 1992, C. La nge ; Skov bak ke rne , 1974, 1975, A. Ha uerbach (AH2123) - NVJ YLL.: Nys tru p Plan tage, Kri dts tie n, 1991, M.
Christe nsen (MC9 1-005) - V-JyLL.: HØggildgård
Plantage, 1962, K. Ha uers lev; Rin d Plantage, 1954, F.
Terkelsen (CP) ; 1962, F. H. Mø ller, K. Toft m.fl.;
1970, A. Ha uerbac h (AH2024, 2031 & 2032a) ; 1971,
A. Ha uerbach (AH2062); 1972, A. Ha uerbac h
(A H2 066) ; 1973, A. Ha uerbach (AH2084 & 2094);
1974, A. H au er bach (AH2114, 2127, 2149, 2167 &
2168) - 0 -JYLL.: Blichers Plan tage, Spent rup , 1945,
A. B. Klinge (CP) - Fy n: La ngesø , 1957, M. La nge N0-SJÆLL.: Tisvilde Hegn, 1931, K. Winsted; 1949,
H. A. J ørgensen (CP) ; 1960, M. Lan ge; 1992, M.
Stra nd berg ; Terkel Skov, 1933, K. G ra m & R ævskær
(C , CP) ; 1934, C. A. J ørgensen (CP) - MØN: Mø ns
Klinteskov, 1928, N. F. Buchwa ld (CP) , 1954, M.
L ange & R. Heim , 1957, F. H. Mø ller, 1958, F. H.
Mø ller (CP) .
Tragtformet Læderpigsvamp
(P. tomentosu s (L. : Fr.) Banker)
Økologi: E n typisk art for den meget sande de
bund under Bjergfyr (Pinus m ugo), hvo r den
ofte findes de samme ste de r som Pju sket Duftpigsvamp (Bankera fu ligineo alba} , D er ud over
er arten også funde t under Skov-Fyr på mager
bund.
Udbred else: A rte n findes i flyvesa ndso mrå dern e lan gs den jyske vestkyst , i Midtjylland, på
A nholt og i Nordsjælland. D en er lok alt i plant agern e omkring Skagen meget hyppi g, i visse
områd er bl andt de domin er ende sva mpe. I
rest en af landet er art en kun plet vis og meget
sjælde nt forekomme nde .
Sta tus: D et øge de anta l fund er prim ært et re sulta t af øge t mykologisk aktivite t i de jysk e
flyvesand som råd er. Der er altså tale om en bevidst genne mga ng af egne de vokses te der.
Di skussion : Fra rest en af E ur opa ang ives
det , at ar te n også k an findes i blandskov og i
sjældne tilfæld e og så p å mere kalkrig bund
(Geeste ranus 1975, Ot to 1992). I Nor ge og Sverige er Tragtformet Læderpi gsvamp re t almin( r;
iometuosus
~L .
: 11 r.)
rsanxerj
Ø kologi: E n typisk art for den meget sande de
bund under Bjergfyr (Pinus m ugo), hvo r den
ofte findes de samme ste de r som Pju sket Duftpigsvamp (Bankera fu ligineo alba} , D er ud over
deli g (G ulde n & H an ssen 1992, Str id 1983).
Sjældnere er den syd for Danmark, hvor den i
Tyskla nd og Ho lland er gået m eg et volds omt
tilbage (O tto 1992 , Arno ld 1989 ). I H olla nd
reg nes arten således for at være udrydd et.
Arten er på rø dlisterne i D anmark , Tyskland ,
Pol en og H olland.
Ma teria le : N0-JYLL.: Skagen Klit pla ntage
(K irkemile n) , 1965, 1968 , 1971, 1973, 1974, A. Ha uer bac h (AH2010, 2012, 2053 , 2087 & 2162) ; 1987, B.
Je nsen, 1989, M .'Christe nse n & C. La nge (MC89202 & 203) ; 1990, C. La nge (CL90-119 & 120) ; 1977,
B. D yb kjær; Skagen , R ødsten s Klit, 1974 , A.
Ha uerbac h (AH2142); Bunke n Klitp lantage, 1970 ,
A. Hauerbach (AH2035a) ; 1984, D . Boertma nn ;
1991 , M. Ch ristense n (MC91 -006) ; Svink løv
Pla ntage, 1979, H . Kn udse n - NV-JYLL. : Tve d
Pla ntage, 1971, L. Hanse n; Nys tr up P la ntage , 1991,
M. Christe nse n (MC89-007) - V-JYLL.: Hoverda l
Plantage, 1988, M. Christe nse n & J . Vesterho lt
(JHP-219 .88), 1990, 1991, M. Christense n (MC90103 & 91-008) ; Holt Pl an tage, 1973 , A . Haue rbach
(AH2098) ; Lind og H Øggild Pl antage , 1974, A .
Hauerbac h (AH2113 , 2118 & 2170; R in d Plantage,
1962, K. Tof t; 1970, 1971, 1972, 1974 , A. Haue rbach
(AH2022, 2030 , 2039,2055,2068,2075,2069,2076,
2129 & 2149) - 0 -JYLL.: A nho lt , Ørkenplantage n.
1991, S. A. E lborne & M. Chr iste nse n (MC91-009,
JHP-93.91); U nda lslund ved Viborg, 1903 , J . Lind;
Magre the lund ved Vibo rg, 1905, E. R ostrup;
G ludsted Pl ant age, 1951, A. Hj orth Nielsen; Vra cls,
1960, A. B . Klin ge; H årup Sa nde , 1970 , 1971, 1972,
K. Tof t; 1982, S. Sva ne ; Silke borg Nordsk ov, 1969 ,
1974, K. Tof t - N0 -SJÆLL.: Tisvilcle H egn , 1948 , M .
La nge (ML2572) ; 1950, Ju st SØrense n (CP) ; 1971, p.
Corfixen; Asserbo Pl ant age, 1968, uk endt finder;
1968, K. Larse n & H. D issing; Geelskov , 1888 , E .
R ostrup .
Konklus ion
U d fra de oplysninge r, der er om pigsvampen es
foreko mst før i tid en og nu , er det svært at påvise en entydig tilb agegan g, som den man har
se t i H olla nd , Tyskl and og Polen. U sikkerhe den , der bunder i det noget varierende mykologiske aktivite tsniveau gennem tiden, nålesko venes stigende alder og det forholds vis lille materi ale , ove rskygger og slører ev t. tilbageg an ge.
To af de ovennævnt e arter ser do g ud til at være
gåe t no get tilba ge, Violet bru n Duftpigsvamp og
Mørk Læderpigsvamp . Netop disse art er er tilkn ytt et en neutral elle r ba sisk jord. D er er i
D anm ark ikke lavet generelle und ersøgelser af
1960, A. B . Klin ge; H årup Sa nde , 1970, 1971, 1972,
K. Tof t; 1982, S. Sva ne ; Silke borg Nordsk ov, 1969 ,
1974, K. Tof t - N0 -SJÆLL.: Tisvilcle H egn , 1948 , M .
La nge (ML2572) ; 1950, J ust SØrense n (CP) ; 1971, p.
Corfixen; Asserbo Pl ant age, 1968, uk endt finder;
1968, K. Larse n & H. D issin g; Geelskov, 1888. E .
A rn o lds , E . 1985. D e freq ue n t en geografische Verspre iding va n e nkele macrofungi vroeger en nu . M ede d. K. N . N. V. 167: 30-58.
- 1989 . A prelimin a ry red d a ta list of m acr ofun gi in
the N et herla nds . - Pe rsoon ia 14: 77-125 .
B aird , R. E. 1987. Ch emical co nstit uents of the stipitat e H yd n ums fro m the So uthern Appa lac h ia n
Mo unta ins. - Mycotaxo n 28: 61-70 .
Benkert, D . 1982 . Vorl au fige list e der versch olle ne n
und gefåhrde te n G ross pilzarte n der DDR - Boletus 6(2) : 21-32.
Breitenbach , J. & F. Kr an zlin 1986. Pil ze der
Sch wei z, B and 2: Nicht blå tter pilze . Lu zern .
D ani el son R M . 1984 . Ectomykorrhizalassocia tions
in jack pin e stan ds in no rth eastern A lberta . Ca n. J . Bo t. 62: 932-939 .
D at ab an ken for hot ad e a rte r & Na turv år dverke t
1991. H ot ed e va kster i Sveri ge , Lund . 48 s.
D erbsch , H. & J .A. Schmitt 1987. A tlas der Pil ze des
Saa rla ndes , Teil 2. Okol ogi, Vorko m me n und B escbreibu ng. Saarb ruck e n,
G uid en G . & E.W. H ans se n 1992. D ist ribu tio n a nd
eco logy of stipita te hyd naceo us fungi in Norwa y,
with spe cia l refer ence to the q uestion of declin e.
- Som merfelti a 13: 1-58.
Kn ud sen , H. & J . Yesterho lt 1990. Tr ue de sto rsva m p e i D anmark - e n rødli ste . Fo r. til Sva mp ekundskab en s F re mme / Skov -o g Na turstyre ise n .
Kø be nhav n.
Kreisel, H. 1987. Pilzflo ra der D eu tsch en D em o kr atisch en R e pu blik .
Maas G eest eran us, R A. 1975. D ie te rr estri scheo
St ac he lpilze E uro pas. Verh. A fd . at uur k. Kon .
Ne de rl. Akad. Wet en sch. , Tweed R ee ks, D eel 65.
Amst e rda m.
O tto , P. 1989 . Se lte ne Sta che lpilze aus T h ur ing e n
und U nte rs uc hunge n zur M yk orrhiza . - Bol etus
13: 33-40.
- 1992. Verbre itung und Ruckgan g d er terrestri sch en
St achelpilze O stdeu tschl and . - G led itsc h ia 20 (1):
153-202.
Pet e rse n J .H. & J. Vest e rholt (re d.) 1990 . D an sk e
St or sva mp e , B asid iesvampe . G yldend al, K øbenhavn.
R assi, P. & R V åisa nen 1987. T hr ea te ne d a n im ais
a nd pl ants in F inla nd. H elsin ki .
Run ge, A. 1987. Vorl aufi ge Rote Li ste der gefah rde ten G ross pilze (Ma kro myzete n) in Nordrh einWestfalen , R o teliste der in N. -W. gefåh rd eten
P la nzen und T iere 2. R ecklin gh au sen .
R yma n, S & r. H o lm åse n 1986. Svampar, 2. rev. upplaga n. Sto kh olm .
Schmitt, J .A. 1988. R o te L iste der gefårde te n Pil ze ,
R o te L iste , Bed roh te Tiere un d Pflan zear ten im
Saarla nd. Saarbr iicke n .
Strid , Å . 1983. Sven sk a taggsvampar IV. Slakten a
Auriscalpium , B ankera, Ph e11odon, Sist otrema
oc h H ydn um. - Jordstj an an 4 (2): 10-14 .
Wint er hoff, W. & G J . Kri eglstein er 1984. G efa hrde te
Pilze in Baden- Wiir tt em ber g. - B eih . Veroff. Na tur sch utz Lan dsch aftsp flege Bad.- Wii r tt. 40: 1-120.
Woj ewoda , W. & M. Law ryno wicz 1986. R ed list of
treat en ed m acro fun gi in Po la nd , i K. Z arzycki &
W. Wojewoda (ed .) : Li st of th reat en ed p la nts in
Pol and . s. 45-82. Wa rsz awa.
W old ec ke , K. 1987 . Rote Li ste der in Ni ed er sachsen
und Brem en ge få hrde ten Grosspilze. In forrn ation sdi en st 3/87. N aturscbutz Nie de rsachsen .
H a nnover.
deciduous fores t. Ther e are onl y two D an isb records
of Ph ellodon co nfl u ens . o ne of th e se fr o m a sa n dy
pin e fo res t, th e oth er witho u t eco log ical d at a . With
the ex ce p tion af P rn elaleu cus , all af the tr e at ed species are rare in D enmark . T he y do not show the sa me
une qu ivocal d e elin e as repo rt ed fro m th e N eth e rl -
a nd p la n ts in F inla nd. H elsinki.
Run ge, A. 1987. Vorl au fige Rote Li st e der gefah rde ten G ross pilze (Ma kro myze te n) in Nordrh einWestfa len , R o teliste der in N .-W. gefåh rd ete n
P la nzen und T iere 2. R ecklingh au sen.
Rym ~ n , S
r. ~ O I ~ll å sen 1986. Svampar , 2. rev. up-
pH-værdi ern e i danske skovjor de , men alt tyder
på at pl-I-værdien fler e ste de r er falde t væsentligt. Pigsvamp en e er på gru nd af deres høje følsomhe d meget veleg ne de som indikatorarter
for ud viklin gen i skovbunde n. Jeg håber, at der
med min under søgelse er dann et gr undlag for
se nere vurde ring er af fre m og tilbagega ng i
D anmark.
Til sidst en tak til Henning Knudsen , Botanisk M use um for en uvurderli g støtte og hjælp
genne m hele proj ektet. Også tak til alle de folk ,
som på fo rske llig vis har bidraget til proj ektet,
først og fre mm est Jen s H. Pet er sen , Jan Vester halt , Thomas Læssøe , Chris tia n Lan ge , Ste en
A . E lbo rne og J acob H eilm ann- Clausen . D esuden ska l J. E. L an ges Fo nd takk es for økonomisk støtte.
Summary:
H e rba ri u m m at erial af te rr es tr ial hydn ac eou s fung i
has been studie d. Data are give n on the ecology an d
distributi on in D enm ar k of species bel on gin g to th e
ge nera Ban k era a nd Ph ellodo n .
B an k eta [u ligin eoa lba a nd Ph ellodon tom entesus
grow an poor sa n dy soil und er Pinu s m ugo . Ba nkera
violasee ns an d Ph ellodon niger grow on rich Ol' calc areou s soil un d e r Abies alba a nd Pieea ab ies . Ph ello do n m elaleu cus is m ainl y fo u nd und er co n ife rs
(A b ies , Pi eea , Pinus) , b ut one co llectio n is fro m a
deciduous fores t. Ther e are onl y two D an isb rec ords
of Ph ellodon conflue ns . o ne of th ese fr o m a sa n dy
pine fo res t, th e o th er witho u t eco log ica l d at a . With
the ex ce pt ion af P rn elaleu cus , all of the tr e at ed spe cies are rare in D enma rk. T he y do no t show the sa me
une qu ivocal d ee li ne as repo rt ed fro m th e N eth e rl an ds and G er ma ny, bu t Ph ellodon niger and Bankera
vio lasee ns are p rob abl y in decline .
Litteratur:
&:
XI Europæiske mykologiske kongres
Fra 7. til IL september afholdtes den elvte euro pæisk e mykolo giske kon gres i Kew botani ske
have i E ngland. Fra Danm ark var der tr e delt agere dero vre, foru den Thomas Læssøe, der er ansat
ved Kew. De tre var H enning Knudsen, Bot anisk
Muse um, Conny Rosend ahl, Novo -Nor disk, samt
und ertegnede, der takket være støtte fra Jakob E.
La nges fond fik mulighed for at deltage . D et overordne de tema for kongressen var reg istrer ing og
bes kytte lse af de e uropæiske svampe hvor for
størs te delen af de givne oplæg drejed e sig om disse emn er. D er var repr æsent ant er fra de fleste lande, inklu sive de ef terhå nde n ut allige øste uro pæiske (so m pr ofessor Kova le nko fra St. Pe tersborg flegma tisk bemærkede: så vidt han vidste
re præsentere de han sta digvæk R uslan d...). Op læggen e var af meget svingen de kva litet , me n
overordnet var det interessan t, især for en myko logspir e som mig, at høre om met oder og res ultater til svampe registrering fra de fors kellige land e.
D esud en havde man her mulighed en for at møde
no gle af de navne, man kender fra artikler og
bøger og få kontakter med ligesinded e.
En meget positiv opleve lse var det at høre,
hvor rose nde vores tidsskr ift Svampe omta les. Jeg
havde medb ragt nogle ekse mplarer til et par engelske bekendte og viste det ellers frem, hvor alle
roste det flott e layout og den høje kvalitet , selvom
de ikke kunn e læse teksten - en lille opsang til at
lave enge lske summa ries ! Jeg hørt e, at i fler e lande blev det diskuteret at lave et blad med Svampe
som forbillede.
Det blev vedtaget at arbejde hen imo d at næste
ko ngres skulle være i H olland . Desud en er der intern ati on al kon gres i 1994 i Vancouve r, Ca na da.
H vis der er no gle blandt Svampes læser e, der er
int eressered e i at se referatern e fra de givne oplæg, er de velkomne til at henv end e sig til mig.
Chri stian Lange
Svampe mod svampe
Vi mennesker har længe draget nytt e af de kemiske kampst offer , som bakterier og sva mpe benytter i der es indb yrdes konkurrence. Velkendte
ekse mpler på så danne antibiotica er penicillin ,
streptomycin og tetracyclin, der alle er ud vund et
fr a bakt eri er eller laver e svampe . Ef ter flere års
brug har det desværre vist sig at adskillige af de
skadevo lde nde or zanismer er blevet resisten te
roste a et flone layout og a en nøje }<vam et , selvom
de ikke kunn e læse teksten - en lille opsang til at
lave enge lske summa ries ! Jeg hørt e, at i fler e lande blev det diskuteret at lave et blad med Svampe
som for billede .
overfor ellers mege t virksomme antibiotica, me n
opd agelsen af nye antibiotica har nogenlunde
kunnet hold e trit med denn e ud vikling.
Skimme lsvampe og Me ldug-arte r angribe r
f.eks. kornsort er, frug ttræer og grø ntsage r og koster millioner af kron er i tabte afgrø der hvert år.
Vi gør vores bedste for at mod virke disse svampe angreb ved at beha ndle plante rne med fungicider,
som tra dit ionelt er svov l- eller ko bberho ldige
stoffer, der hæmmer eller dræ ber de ska devo ldende svampe . Ma nge svampesygdo mme er dog blevet vanskelige at kurere på grund af resis te nsproblem er, men nu har kemi- gigant erne ICI og
BASF opdaget en helt ny type fung icide r. Stofferne blev opdaget og isoler et fra to alm indelige
storsvampe, Porcelænshat (Oudemansiella mucida) og Sommer-Koglehat (Strobilurus tenacellus).
Stofferne ka ldes he nho ldsvis oude ma nsi ner og
strobilur iner og klass ificeres ke misk so m methoxyacrylat er. D et har vist sig, at disse stoffe r
virke r ved at hind re dann elsen af ATP i svampecellern e. Da ATP er cellernes ene rgilager , er dette
stof livsvigtigt for enhver organisme .
IC I og BA SF star te de med at und ersøge stro bilurin A , som forekommer i begge svampea rter
og er den simp leste af for binde lserne . D e fø rste
forsøg med stro bilurin A var dog skuffende , dels
for di stoffe t er meget flygtigt, dels fordi det mistede virkningen efter kort tids påvirkn ing af lys. Så
gik kemikerne i gang med at synte tise re andre
mere stabile deri vater af methoxyacrylater, og det
er blandt dem , man nu har fundet særde les effektive fungicider. ICI hævder således, at deres forbind else ICIA5504 er virksom ove rfor en række
Skimmel- og Me ldug-arter, som angriber H vede,
Byg og Ri s samt andre kultur planter sås om
fru gttr æer og grøntsage r. BASF har ud viklet stoffe t BASF490E , som er effektivt overfor 'scab' hos
Æ ble og Pær e sa mt over for meldug på Æ ble,
Pære og Sukk erro e. D esud en er stoffet virksomt
overfor angre b af 'Fa lsk Me ldug' på vinsor ter og
grøntsager.
Selvom opdage lserne betegnes som meget lovende , tales der allerede advarende om, at også
disse antibiot ica sa ndsy nligvis vil mist e deres
virkning på gru nd af udviklin g af resisten s. På den
anden side kan det vise sig, at andre storsva mpe
indehold er inter essant e kemiske forbinde lser, og
det er jagten på dem , der nu for alvor er gåe t ind!
Kilde: New Scientist No . 1850,5/12-1992.
J ørzen Al bertse n
a e virknurgen etter Kort uc s pavirknm g ar lYS. S a
gik kemikerne i gang med at synt eti ser e andre
mere stabile deri vater af methoxyacrylater, og det
er blandt dem , man nu har fundet særde les effektive fungicider. ICI hævder således , at deres for-
I
I~
Usædvanlige danske svampefund
red .: Jan Vesterhelt
Vår-Foldhat (He lvella solitaria) om
vinteren
Tyndkødet Navlesvamp (Coty lidia
undulata) genfundet i Danmark.
Da det midt i januar va r ret mildt i vejre t, to g jeg
til A tterup Sk ov 18/11992 for at sa mle Øs te rs h at.
P å ve je n kom jeg forbi e t af de kendte vokseste der for Vå r-F oldha t (Helvella solitaria) (a ngivet i
Sva m pe 15 : 23 , hvor den er fejlbes te m t til H. leucome laenay, og jeg så efte r om d en " va r hj em m e ". Ja , minsandten om ik ke en gru ppe p å 10-12
fr ug tlegemer h avd e taget fejl af kal enderen , de
va r ik k e modne m en 6-10 mm i diamet er. F ros te n
i fe brua r to g livet af dem ; m en alle re de 19/4 var
d er nye fr ug t legemer. Vår-F o ld ha t er normalt
fr emme i ap ril-juni, men i 1990 hvor det også va r
e n m eget m ild vinte r, så jeg den midt i fe b ru ar.
A kse l J ør gen sen
Side n ud givelsen af rødlist en er d e r næst en gået
sp ort i at ge nfi nde p åst ået udd ød e sva m pea rter i
D anmark . Her er endn u en i ræ kke n .
Cotyliclia un dul ata (Fr.) P. Karst. - det dan ske
n avn Ty n dkødet Navlesva mp foreslås - er e n
ga ns ke lill e tr agt form et sva mp , de r skal efte rsøges i tæt og lavt m osdække , i dette tilfælde
danne t af Jo mfru hår (Po ly trich um) . Sv am pen er
gulliggrå og meget tynd kød et. D en k an bli ve go dt
en ce ntime te r høj og bred og ka n umi dd elbart ligne e n dværgudgave af en Trompetsvam p . F un de t
blev gjor t i midten af december lan gs e n vejkant i
en re t un g gr a nbeplantning.
D er foreligge r et ældre dan sk fund fra Ørbæk i
N o r dsjæ lla n d , sa mle t af K. Hauers lev i 196 3.
A rte n er m åsk e ikke h elt så sjælde n , som de ku n
to dan sk e fund kunne tyd e p å, men e t n æst en tilsvarende lavt antal fund i vore n abol ande vid ner
om , at den næppe hell er er almin de lig .
Vokses te de t for det n ye fu n d er nu t akket
væ re skovfoged SØre n H an sen , Høste m ark, b esky ttet ge n nem op sætning af træp æl e , de r sk al
hind re kør et øjer i komme for lan gt ud i rab atten.
Slæg te n rummer også e n ande n art - Cotylidia
p annosa - de r (sta digvæk) anses som udd ød, da
d et e nes te d an sk e fund (f ra Ste nsgå rd p å Lolland ) er fr a 1863 . D enne slæg tni ng er m eget kr aftig e re og vokser i bøgeskove .
Nyt værtstræ for Svovlporesvamp
(Lae tipo rus su lphureus)
P å en eks kurs ion , som B enny Ol sen og jeg foreto g den 20. juli 1991 til Jæger sborg Str a ndp a rk ,
som ligger ve d Sp ringforb i m ell em J ægersborg
D yr ehave og Øresund, opd aged e vi e n sva m p p å
e t af de gamle tr æer, som har være t pl antet i en af
de ha ver, som ida g er ve d at blive omdannet til e t
dejli gt parkområd e m ed mange spæ n de n de
sva m pear te r. Vi var ikke i tvivl om best emmelse n
af sva m pen, som va r Svov lp oresvam p (Laetiporus sulphureus ) , og hell er ikke om bestemm elsen
af tr æet, so m va r Va n dg ra n (Metaseq uo ia
glypt ostroboides). V i kendte kun Sv ov lp ore svam p fra løvtræer, hvor den især er at fin de p å
Eg, m en også p å store pil etræer og ar ter af ste nfrug tfam ilie n . R yvard en (1 976-78) op r egn er
værts træe rn e for denne p ar asiti sk e poresvamp i
N or de ur o pa og angiver kun et enke lt fund p å n åletræer, nemlig et fun d p å R ød-Gran (Pices abies) fr a Sverige . Derimod skrive r Jahn (1979) , at
arte n i A lpern e og i Sibirien og i Øs te uropa oft e
vo kser p å Lær k (L arix) og sjældne re p å andre nåletræer, f.ek s. G r an (Picea). Julich (1984) skriver,
at den er m eget sjælde n p å nåletræer (L ærk , Fy r
og Taks) . Va ndgran bl ev opdag et i Kin a i 1941 og
er side n bl evet plantet i mange haver og p ark er i
Norde ur opa.
Erik R aId
e t af de gamle tr æer, som har være t pl antet i en af
de ha ver, som ida g er ve d at blive omdannet til e t
dejli gt parkområd e m ed mange spæ n de n de
sva m pear te r. Vi var ikke i tvivl om best emmelse n
af sva m pen, som va r Svov lporesvam p (L aetipo-
Ma ter iale: N0-JYLL. , Høstema rk Skov, 12.12.1992, J.
Vesterhalt (JV92-933) (C) .
J an Ves te rha lt
Gyldenbrun Lakporesvamp (Ganoderma
resinaceum) iLerbjerg
I a ug us t 1991 var der 6 fris ke frug tlegemer af
Gy lde n bru n La k poresvam p (Gan oderma resinaceum Boud.) p å det ga mle egetræ i L erbj erg ve d
H valsø , hvor den tidli gere er funde t (K n udsen &
SØre ns e n 1987) . Disse fru gtl egemer var bredt
til voksed e ud en den st ilk d a nnelse elle r samm ensnøring ve d ba sis, som beskrives fr a fun de ne
p å Lolland (P et er sen 1983). Frugtlegem erne lign ede m eget billed et i Breitenbach & Kr ånzlin
(1986) , bortset fr a at de va r ge nne mv okset af Stor
Nælde (Urtica clioeca) i ste de t for græs. E t frugthind re kør et øjer i komme for lan gt ud i rab atten.
Slæg te n rummer også e n ande n art - Cotylidia
p annosa - de r (sta digvæk) anses som udd ød, da
d et eneste d an sk e fun d (f ra Ste nsgå rd p å Lolland) er fr a 1863 . D enne slæg tni ng er m eg et kr af-
Tyndkødet Navlesvamp (Cotylidia undulata) fra Høstemark Skov, 12.12.1992, JV92-933. Foto Jens H. Petersen .
I
I
legeme er deponeret på Botanisk Museum , de
øvrige blev udsat for hærværk. Træet står på
hjørnet af den offentlige vej og en skovvej. Store
iøjnefaldende svampefrugtlegemer tæt ved vej og
sti er desværre ofte udsat for spark og slags fra
børn (og voksne) , som går forbi.
Aksel Jørgensen
Orangeporet Rørhat (Suillus tridentinus)
fundet for første gang i Danmark
Den 3. oktober 1992 var jeg leder af en ekskursion i Marebæk Plantage nord for Esbjerg, arrangeret af Naturfredningsforeningens lokalkomite i
området. Der fik jeg overrakt et veludvokset eksemplar af en rørhat med nedløbende. stærkt
orangefarvet rørlag. Hatten var blegt gulbrun og
slimet, og mod randen var der spredte mørkere
skæl. Porerne var store , og på stokken kunne
man med god vilje ane en flygtig ringzone. Jeg
kunne ikke give den navn på stedet men kunne
fortælle finderen , at det i hvert var en art, der
ikke tidligere var fundet i Danmark. J eg kunne
heller ikke umiddelbart fastslå hvilken træart ,
den var knyttet til , for på stedet stod der både
Lærk, Fyr, Gran , Ædelgran og Tsuga inden for en
kort radius. Først efter litteraturstudier, kunne
jeg konstatere , at det var Suillus tridentinus
(Bres .) Sing. , en art der er knyttet til Lærk (Larix) . Jeg har her foreslået det danske navn Orangeporet Rørhat , nogenlunde svarende til dens
tyske navn Orangeporiger Larchenrohrling.
Arten synes at forekomme udbredt i Syd - og
Mellemeuropa (Singer 1965), men fund fra de
nordiske lande, kender jeg ikke til. Den angives
at være spiselig men af middelmådig kvalitet, akkurat som det er tilfældet med de andre rørhatte,
der er knyttet til Lærk.
Materiale: V-JYLL. , Marebæk Plantage, 3.10.1992, R.
Gram (JV92 -647) (C).
Orangeporet Rørhat (Sui llus tridentinus) fra Marebæk Plantage, 3.10.1992 , JV92-647 . Foto Jens H. Petersen .
skævtstillet.
Ved-Stråhat afviger fra den sjældent samlede
men antagelig blot oversete Almindelig Stråhat
(M. phillipsii) ved at vokse på løvtræ og ved at
have næsten umbrabrunt sporestøv og ikke
gråbrunt. Hatten er fint filtet til næsten glat , lyst
til mørkt brun og ifølge Watling & Gregory
(1987) op til 18 mm bred. I de danske indsamlinger var den noget mindre, næppe meget mere end
5 mm bred. Lamellerne var ret tætte og brune, og
stokken er kort , tynd og stærkt sidestillet men
dog med lameller hele vejen rundt.
De danske fund stammer begge fra samme endeflade af en birkekævle i en brændestak . Bedømt ud brændestakkens rigdom af forskellige
svampefrugtlegemer måtte den have stået der i
lang tid. Arten kan også findes på andre løvtræer,
f.eks. angiver Watling og Gregory Bøg som den
foretrukne vært.
Materiale: 0 -JYLL. , Højkol Skov, 12.2.1989, C. Lange;
11.3.1989, J. Vesterholt (JV89-109) (begge på C) .
Jan Vesterhalt
J an Vesterhalt
Ved-Stråhat (Melanotus horizontalis) i
Danmark
Slægtens arter minder meget om muslingesvampe (Crepidotus), men de er nærmere beslægtet
med nøgenhattene på grund af deres glatte sporer med spirepore. Stråhattene afviger fra nøgenhatte ved at stokken er manglende eller udpræget
(Bres .) Sing. , en art der er knyttet til Lærk (Larix) . Jeg har her foreslået det danske navn Orangeporet Rørhat , nogenlunde svarende til dens
tyske navn Orangeporiger Larchenrohrling.
Arten synes at forekomme udbredt i Syd - og
Filtet Stråhat (Melanotus proteus) fundet
i Danmark
Melanotus proteus (Kalchbr. ap . Thunberg) Sing.
minder meget om den overfor beskrevne art,
men vokser på nåletræ, og hatten er vedvarende
og tydeligt filtet. De øvrige feltkarakterer er nager var den noget mindre, næppe meget mere end
5 mm bred. Lamellerne var ret tætte og brune, og
stokken er kort , tynd og stærkt sidestillet men
dog med lameller hele vejen rundt.
De danske fund stammer begge fra samme en-
genlunde identiske.
Sporern e ho s nåletræsarten angives af Watling
& Gregor y (1987) at være æg- til m andelformed e
og ikke blot ægfor me de so m ho s løvt ræsarten .
D et ste mme r godt m ed min e egne ob servationer,
men fors ke llen er ikk e særligt stor. D et spa rsomm e dan ske materiale gør det ikk e muli gt for mig
af afgø re , om der i virke lighe de n er tale om to
arter, men det kan i hvert fa ld fald bekr æftes, at
hatfilten ho s de fuldt ud vilk ed e eksemplare r på
n åletræ var meget tyd elig. F unde t bl ev gjort p å
bark en af en ar ms tyk , vælte t gra ns ta mme sa m m en med frug tlege mer af Bløde nde Lædersvamp
(Stereum sangu ino lentum) .
D et er måske inte ressant, at begge de her omt alt e arter er funde t om vin te re n , og en mer e
m ålrettet ef te rsøgning p å denn e tid af åre t vil
m åsk e kunn e bringe flere fund.
Materiale : N0-JYLL. , Høste mark Skov, 12.12.1992 ,
1. Vesterholt (JV92-934) (C) .
J an Veste rholt
Tvefarvet Mælkehat (Lactarius quieticolor) - en overset svampeart
Indtil for få år side n bl ev n avn et Vel sma gend e
Mælkeh at (L actarius deliciosus) anve ndt på alle i
Danmark vo ksen de mælk eh att e med orangefar vet mælkesaft. Så sent som i 1961 blev artskompl ek set s m est almind eli ge art , Gran- Mælk ehat
(L actarius deterrimus] vide nska be ligt navngivet ,
og denne art har tidli ger e være t afb ilde t og sammenli gnet med Velsmagende Mælke hat her i bladet (Veste rholt 1986).
D er find es im idl ertid også en tr edi e art, der tilsynelad ende er ret almin de lig, og som tidli ger e
har være t forv eks le t med de ovennævnte arter.
Det drej er sig om L. quieticolor Romagn ., hvortil
det dan sk e navn T vefarvet Mælkeh at for eslås.
Ligesom Velsm agende Mælkehat vokse r den under Fy r, men den ad skiller sig på fler e karakter er.
H vor hatten hos den velk endte ar t er mer e elle r
mindre or ang e so m ho s Skægget Mæ lke ha t (L.
tormi nosus] er hatten ho s Tv efarvet Mælkehat
m ere okker gr å til brun , næst en som ho s EgeMælkeh at (L. quietus) - deraf det videnska belige
navn 'quieticolor' . O gså stokken er ande rledes ,
idet Tvefarvet Mælkehat mangler de veludviklede gruber, der kendet egn er dobbeltgænger en .
Gran -M ælk ehat afviger ve d at vo kse under
D anmark vo ksen de mælk eh att e med orangefar vet mælkesaft. Så sent som i 1961 blev artskompl ek set s m est almind eli ge art , Gran- Mælk ehat
(L actarius deterrimus] vide nska be ligt navngivet ,
og denne art ha r tidli ger e være t afb ilde t og sam-
G ra n, ved at savne tydelig hat zon ering og ve d at
blive tragtform et med alde re n.
Na vnet Tvefar vet Mælke ha t hentyder til at arte n, modsat sine to dobbeltgængere ha r tyd eligt
for skellig farve p å hat og lam eller. D en er antagelig re t alminde lig på mager bund , og jeg har se lv
se t fler e ind samlinger. Jeg har også se t m at eri ale
fra Fæ røe rne og Sverige .
Ma teriale: 0 -JYLL. : R am ten Skov, 23.9 .1989, E. Chr isten sen (JV89 -914) - V-JYLL.: Frederiks håb PIt., 1.10.
1989, J. Veste rho lt (JV89 -1052) ; Var de Sø ndre P It.,
22.9.1989 , F. Knudse n (JV89-929) ; Ma re bæk PIt., 20.9.
1992, J. Ves terho lt (JV92-547) - BORNH.: Ha mmero dde , 24.9.1992 , A. Møller ; Paradisbakkern e, 14.10. 1992,
A. J ør gen sen (JV92-797) (alle på C).
J an Vesterho lt
Summary
Suillus tridentinus and Melattot us pro teus are re porte d
as new to D enmark; dat a ar e give n on th e firs t D ani sh
reco rd of Melana tus hori z on talis , Co tylidia undulata
believed to be extinct has been refound after 29 years;
L aetan us quieticolor is re porte d to be rath er co mmo n
but ea rlier conf use d with re la te d taxa ; Lae tipo rus sulphureus is re porte d fro m M etaseq uo ia glyp tost robo ides ; H elvella so litaria is repor ted fro m J anu ar y
(frui tbo dies not fe r tile) ; th e enda nge d spe cies Gano derma resinaceum is still pr esent in on e of its few D anish localiti es.
Litteratur:
Brei ten bach ,1. & F. Krånzlin 1986. Pil ze der
Schwe iz. Bd . 2. Nicht bla tte rpilze , He tero bas idiomycet es, A phyllopho ra les, G astromycet es. - Verl ag Mykolog ia, L uze rn.
Jahn , H. 1979. Pil ze die an H olz wa chse n. - H erford ,
268 s.
Julich , W. 1984. Di e Nichtblatte rp ilze , G allertpilze und
Bau chpil ze. - Klein e Kryp toga me nflora IIb/1: 1626.
Knudsen , H . & E G . SØrense n 1987. Å rsra ppo r t 1/12
1985-30/111 986. - Sva mpe 15: 16-26 .
Pet ersen , J .H. 1983. L akporesvampen e (Ganode rma) i
D anm ark og E uropa. - Svampe 7: 1-11.
Rym an , S & r. Holmåsen 1984. Sva mpa r. - Stoc kholm.
Ryvard en , L. 1976-78. T he Polyporacea e af No rth
E ur ope 1-2. - Oslo , 507 s.
Singe r, R. 1965. D ie R ohrlinge, Teil r. Di e Pil ze Mitte le uro pas. Band V. - Bad H eilbrunn.
Ves terho lt, J . 1986. Velsmagende Mæ lke ha t og GranMæ lke hat. - Svampe 13: 46-47.
Watling , R. & N . Gr egor y 1987. 5 I Strophariac eae &
Coprinaceae pp . - British Fungus Flora, Agarics
and Bol eti.
Litteratur:
Brei ten bach ,1. & F. Krånzlin 1986. Pil ze der
Schwe iz. Bd . 2. Nicht bla tte rpilze , He tero bas idiom "rpt p <: A nh "ll nnhnr ::llp <: G ::l<:trnm " r ptp<: - VP TI-
Ægte Hussvamp (Serpula lacrymans) fundet
vildtvoksende i Himalayas skove
Jørgen Bech-Andersen " , Steen A. Elborne*, Frederick Goldie, Jagjit Singh* *,
Sujan Singh*** & Brian Walker
Ægte Hussvamp
D en tid ligste beskri velse af Æg te Hussvamp
stamme r fra James den Førstes tid (1566-1625)
fra Eng land , hvor der blev nedsat en Marinekommission i 1609 til at for ebygge svamp i skib e (Coggins 1980).
I 1798 beskri ves i Woolwich et skib, der var så
kraftigt angrebet af Æg te Hu ssvamp , at dækk et
sa nk ved en mand s vægt, og at orangebrune
frugtlege mer hang i guirland er fra dæk til dæk. I
1812 beskrev botaniker en J am es Sowerby en
rækk e svampe , som havd e angre bet et krigsskib
ved navn Qu een Charlotte, der var søsa t i 1810,
men som rådn ede så hurtigt at det var nød vendigt at ho vedreparere det aller ed e to år efte r
søsættelsen. Blandt de svamp e der blev nævnt var
Ægte Hus svamp der beskriv es under synonymet
Boletus lacrym ans , dvs. at den Ægt e Hussvamp
på det tidsp unkt regnedes til rør hatteslægte n.
De engelske skibe , der blev nedbrudt af Ægte
H ussvamp, havde krid t fra den engelske sydkyst
som b all ast og derfor en rig forsy ning af ka lk
(pers . me dd. G . Hu tton). James Sowerby fore slog en udvasknin g og tørr ing af tøm meret, samt
ventilation af skibskonstruktionen og fjernelse af
tr ærester og høvlspåner. Et råd der også stadig
gælder. I D an mark er der kun fundet Ægte
H ussvamp i et skib , nemlig et hvor der var ind støbt beton som ballast .
Hvor kommer smitten fra?
Falk viste i Tyskland allerede i 1912, efter udelu kkel sesme tod e n , at den Ægte H ussvamp
smitter fra hus til hu s og ikke fra natur til hus.
Hos en række svampe isol ere t fra træprøve r,
henhol dsvis i hu se og i nature n, fa ndt han fra
hu sen e kun arter med en op timumtemper atur
så lav som 18-22°C. H os arterne fra naturen var
optimumtemperaturen væse ntligt højer e (24-28
°C). Æg te h ussvamp er i E ur opa ikk e set ud enfor bygninger.
Ægte Hussvamp i huse
En und ers øgelse af forekomste n af Ægte H ussvamp i Kø be nhav n i 1987-88 viste, at der fandtes et angre b af Æg te Hussvamp i hv er anden
op gang (Bec h-Ande rse n 1988).
D et er endvide re vist, at svam pe n kun vokse r
i bygnin ger, hvor tr æ er i forbindelse med fugtigt murværk og lerindskud (60 Æ gte Hussva m p-angre b i Køb enh avn er ble vet undersøg t) . H er fandtes i alle tilfælde murværk ind en for en afstand af ge nne msnitlig 14,5 cm , varierende fr a 0-100 cm . I isolationsmateriale og
Boks 1. Oxalsyreproduktion
Den Ægte Hussvamp producerer i starten af
nedbrydningsprocessen store mængder oxalsyre , der hydrolyse rer de hemicelluloser, der
dækker cellulosemicelIerne . Herefter kan de
store enzymmolekyler (cellubiase og cellulase)
få kontakt med cellulosen (Bech -Andersen
1987).
Sur hedsgraden falde r herved kraftig t, men
svampen kan kontrollere pH ved at neutralisere
overskydende oxalsyre til kalciumoxalat, der er
uopløselig i vand. Hvis der er metaller til stede ,
fx jern, kan oxal-syren chelere med disse til forbindelser, der er opløselige i vand men ikke dissocierede og dermed ligeledes kontrollere r pH.
Oxalsyren virker kraftigt reducerende, så eventuelle iltningsprocesser, som fx Fenton-reakio nen kan ikke foregå ved den begyndende cellulosenedbrydn ing før oxalsyren er neutraliseret
(Bech-Andersen & Elborne 1992).
* H ussvam p Laboratoriet, Vejdammen 28, D K-2840 Ho lte
** H utto n & Rostron, Ne tley Ho use, Go mshall, G uildford , Surrey , GUS 9QA, U .K.
*** 16, E.C.Road, Dehra Dun , Uttar Pradesh, Indien
J..Je engelske SKlDe, aer oiev necoruot ar ftgle
H ussvam p, havde krid t fra den engelske sydkyst
som ba llast og derfor en rig fors yning af ka lk
(pers. me dd. G . Hu tton). James Sowerby foreslog en ud vaskn ing og tørr ing af tømmeret, samt
" aT"' t-~ l nt~ r'\"'"
n.f
C' lT ~ 1-..C' lr r.. ...... ,., t """ " 1 1 ,. + ~,.... _r'\ _
,...~ f~ rH~ __ ,....
I,.,,,, nf
-
nedbrydningsprocessen store mængder oxalsyre , der hydrolyse rer de hemicelluloser, der
dække r cellulosemicelIerne . Herefter kan de
store enzymmolekyler (cellubiase og cellulase)
få kontakt med cellulosen (Bech -Andersen
Sammenligning af Ægte og Tyndkødet Hussvamp (Serpula lacrymans og S. himantioides):
ÆGTE HUS SVAMP
T YNDK0DET HUSSVAMP
2- 12 mm
under 2 mm
kan let aftages
kan vanskeligere aftages
med gelatinøst lag
uden gelatinøst lag
frugtlegemets tykkelse
kontakt til substrat
trama
til stede
mangler
sporestø rrelse
L-formede skeletoide hyfer
9-12 x 4,5-6 urn
9-12 x 5-6 urn
basidier
45 -80
skelethyfernes tykkelse
2,5-4,1-6 ,5
1 ,5-2 ,6-4 ,5
generativt mycelium
z-a um
2 -4 /l m
optimumtemperatur
20 °C
28 °C
x 6-8 urn
um
mø rtel kunne det vises , hvordan ka lk blev
fje rnet fra fx stenu ld og genfundet i svampens
m yceli e (Bech-Andersen 1985 og 1986) .
Forvekslingsmuligheder
I m odsætn ing til Ægte Hussvamp (Serpu la laer) mans) findes Tyn dkødet H ussvamp (Serpu la
h im antioides) såvel i hu se som i naturen. D e to
sva m pearter h ar meget til fæ lles , så der h ar
være t usikkerh ed om de udgjorde en og sa mme
.art. D e morfolo giske forskelle fre mgår af ove rsigte n.
H arm sen (1960) viste ved p arringsforsøg
m ed en ke lts p o re kulture r (I n ge ne ra t io n) af
Se rpu la lacrymans og Se rpula himanti oides ,
bl. a. med isol at er fra K . B agchee , at de to arter
ik ke danned e gene rative celler (2n) med øskner
og so m så da n ikke kunne krydses og derm ed
ud gør to ar te r.
.
De små hussvampe
D er findes en ræ kke små hu ssvampe med det latins ke slægtsnav n Leucogyrophana , A rterne er
lette at adskil le fra Ægte H ussvamp , ide t deres
sp o re r kun er 6 x 3 urn og ufarved e (hyaline)
m od sat Æg te Hussvam ps sp ore r, der er næsten
dobbelt så store og brunfar vede.
F ølgende sk al nævnes:
Pi gget Hussvamp (Leucogyrop hana pinastri)
kendes sp eci elt p å det pigged e frugtlegeme og
p å sk le ro tie da nne lse sam t sva gt ud vikled e
stre nge. D er find es ikke ske le thyfer i strenge ne .
Lille Hussvamp (Leucogy rop hana pulverulen ta) har et folde t, brunligt frugtlegeme, svagt
SIgte n.
H arm sen (1960) viste ve d p arringsforsøg
m ed en ke lts p o re kulture r (I n ge ne ra t io n) af
Se rpu la lacrymans og Se rpula h imantioides ,
bl. a. med isol at er fra K. B agchee , at de to arter
~
1 _ 1 _ .-. -l.-.
~
~1
~
_
~
__
~ d
~
4..: _.
~
_
~
11
/1") __ \
..J
~
_ 1
.
45-80
x 6-9 um
urn
udvikl ede strenge og ingen sklerotier eller skelethyfer.
Blød H ussvamp (Leucogyrop hana mollusca)
har orange , ge leagtige frugtlege me r, sklero tier
men ingen ske lethyfer.
Hinde-Hussvamp (Leucogyrop hana mol/is)
har membranagtigt fr ug tlegeme og kl arn yd ospo re r.
Træsorter der angribes
I E uro pa angr ibes Gran, Fyr, L ærk og såga r Eg .
Bå de splint og kerneved ang ribes.
Ægte Hussvamp (Serp ula lacrymans
(Wulf.: Fr.) Schroet.) i Indien
K.A. B agch ee rapp orterede i 1954 e n ræ kke
fund fra hu se i det indre Himalaya.
I Pulga, Himachal Prad esh , 2500 m .o.h ., blev
der i oktobe r 1929 i et hu s fundet sva mpeang re b
(mycelium) i murkr on e og loft bygget af H im alaya-Gran (Picea smithiana). Samtidig bl ev
der i omeg ne n funde t frugtlegeme r på fælde de
træs ta mmer af Himalaya- G ran , A bies pindro w
og Tå re -Fyr (Pinus griffithii) i kontakt med jord
(se boks 2) . I Ta ra nda, ligel ed es 2500 m .o .h. ,
blev der i oktober 1941 fund et angre b i et gulv i
en tømmerh ytte. I Shimla , i United Services
Club, blev der i 1946 fund et frugtlegemer. Bygning en var delvis øde lag t af en brand.
I alle tilfæld e stamme de granplankerne i bygnin gerne fra skove ved N arka nda, der ligger i en
højd e af ca. 3000 m .o.h. , 50 km nord for Shimla .
Ba de splint og kerneved ang ribes.
Ægte Hussvamp (Serp ula lacrymans
(Wnlf": FrJ Schroet. l i Indi en
Boks 2. Vegetationen i Himalaya
Det er nemt at få plantem æssig variation i Himalaya . På 100 km stiger terrænet fra 0-5000 m
og floraen varierer herefter. Det svarer til en rejse fra Nordafrika til Danmark, idet gennem snitstemperaturen falder 0,6°C for hver 100 meters højdestigning.
I lavlandets trop iske klima ses ris, bananer og
andre eksotiske planter. Her dyrkes ris i sommermånederne , hvede om vinteren og grøntsager før der igen plantes ris.
Under subtropiske forhold, 300-1500 m.o.h. ses
Citrusfrugter og Ægte Kastanie (Castanea sativa) etc., af nåletræer finder man Langnålet Fyr
(Pinus roxburghii) , en stor grov Fyr.
Tempereret skov , 1500 -2500 m.o.h. Her ses
Avnbøg (Carpinus vimin ea), Poppel (Populus
ciliata), Rhododendron arboreum, en rødblomst ret art, der ikke er hårdfør i Danm ark , Eg
(Quercus himalayen sis), Indisk Hestekastanie
(Aesculus indica), Sommerfuglebusk (Buddleja
davidii) og Himalayaceder (Cedrus deodara).
Subalpin zone : Fra 2500 -3500 m ses HimalayaGran (Picea smithiana; syn. P morinda), Æde lgran (Abies pindro w), Tåre-Fyr (Pinus griffithii;
syn. P wallic hiana), Eg (Quercus himalayensis), Taks (Taxus baccata), og HimalayaBirk (Betula utilis).
Alpine forhold : Fra 3500 m til snegrænsen ses
mindre buske og kend te plan te r som Ensian
(Gentiana sp.), Edelweis m.fl.
Fund af Ægte Hussvamp i naturen
I au gust 1946 und er søgte Bagchee skove ne ved
Narkanda i 3000 m.o.h. og fandt frug tlegemer af
Æg te Hussva mp på stubbe og vælte de tr æstammer. Ha n ud ledt e hera f at Æg te H ussvamp i H imala ya , i mod sætnin g til E ur opa, USA etc., findes i naturen og her fra blev ind ført til hu sen e,
ente n i form af sp ore r elle r ve d mycelium fra
angrebe t træ.
I 1943 va r Æg te H ussva mp all ered e ra p porteret fundet i skovene i Mun da li, Uttar Pr adesh i et områ de , hvor der b lev fældet H imalayagr an (Pic ea sm ithiana) og A b ies p in drow.
I oktober 1952 blev skovene ved P ulga igen
undersøgt og fr ugtlege mer af Æg te H ussva mp
blev igen funde t p å H imalayagra n og A. pin dro w. Samtidig blev Æg te H ussv amp også fundet i en skov af A . p indro w, der va r br ænd t 8 år
for ind en , 30 km nordøst for Pulga , i en højd e af
3100 m. Her blev også funde t R osa H ovp oresvamp (Fo rnitopsis (Fomes) rosea) , Po ria car bonica og en korkhat (G loeo p hyllum (Len r ites)
subjerruginea) , i andre tilfælde også Violet Læderporesvamp (Trichap tum (Po lyp o rus) abi etinu m ).
F rug tlege mer af Æg te H ussva mp ud vikled e
sig i naturen i diffu st lys på und er siden eller på
skæreflade n af liggende stamme r i kontakt med
jord.
layensis), Taks (Taxus baccata), og HimalayaBirk (Betula utilis).
Ekspeditioner til Himalaya
I sep te mber 1987 besøgte J ør gen Bech-Ander sen (JB A) om råd erne i Nark anda, M an ali
og Shimla, og i oktober 1990 besøgt e JE A igen
Pulga og Nark an da ud en at find e udvikled e
fru gtlegem er. Samme år udv ided e han efte rsøgningen til en del af Himalaya, der ligger i Kina
og fandt hell er int et her.
Så tidli gt som i 1983 ha vde JB A under søgt et
områd e af H imalaya , i Pakistan, ud en at finde
fru gtlegemer eller spor af svampe n . Men det må
erke ndes , at det er som at lede efte r en nål i en
høstak.
I august 1992 løb en ekspe dition af stablen,
arr angere t af H ussva mp Laboratoriet og det engelske firma H utton & Ro stron E nviro nme ntal
l nves tigations L td ., G uildf ord , med fø lgen de
delt agere: Mikr obiolog, Jør gen Bech-Andersen
MSC, H ussvamp Laboratoriet; Mikrobiolog ,
cand. scient. Stee n A . Elborne , H ussv amp La skæreflade n af liggende stamme r i kontakt med
jord.
Alpine forhold : Fra 3500 m til snegrænsen ses
mindre buske og kend te plan te r som Ensian
Ekspeditioner til Himalaya
I sep te mber 1987 besøgt e J ør gen Bech-An-
Fra venst re: Himalaya -Gran (Picea smithiana);
Ædelgran (Abies pindrow) og Tåre- Fyr (Pinus
griffithii) .
-
,.
bor atori et: Fys ike r, D r. Fr ed eri ck Gold ie; Mikro biolog, Dr . Jagj it Singh, Hutton & Rostron:
Mikro b io log , Dr. S uja n Sing h; tid ligere fo rst pato log vecl Fo res t R esearch In st it ut e D ehra
Dun ; Far makolog, Dr. Brian Walker.
Herbariemateriale Dehra Dun
I Forest Resear ch In sti tut e , Deh ra Dun , som vi
besøgte , mød te vi mikrobi ol ogen , Dr. M.D .
Mehr o ra, de n n uværen de leder af det Mikro b iologiske Lab oratorium og genne mgik her ba,. ; p n' ~ ' Pl·i ~l p t ~ f (; P I'n u / n In r" " I'J', n ,'1 (,
D'U
Indien
21.10.1940. K. Bagchee (herb. nr. 3227) , på ned bru dte. vælted e sta mme r af Picea sm ith iana og Pin us grif [it hii. - Kulu Div.. Parb ati R ange . Tosh na l. på vejen
til Sarija n. 20.10.1952, K. D. Bagchee, KB-87.90 I
Kul u, 52 (herb. nr. 6244), på brænd t sta mme a f Pin us
griffith ii. - Bashalrar Div., Ir an da, 17.10. 1941, K. D.
Bagchee (he rb. nr. 3981), på et bræt af Picea sin ith iana. - Bashahar Div., Na rka nda , 6.6. 1946, K. Bagchee (herb. nr. 4752) , fra und ersiden af en råd nende
sta mme af A bies p in drow . - Bashahar D iv., Na rk a rida, 13.6.1946, K. Bagc hee (he rb. nr. 4428), på Picea
og Abies. - Shimla H ills, Narka nda , Kh an oli Fo rest,
15.6.1946. K. D . Baschee herb. nr. 4427. på undersi-
I løbet af 23 år blev Ægte H ussvamp fundet i områd et mellem Shimla og Manali, i ca . 13 veldokum entered e tilfæld e. Sid en 1954 er der ikke
publicer et fund fra D ehra Dun . Ifø lge per sonli g
kommunikation med Suj an Sin gh er årsagen
herti l, at man i det mikrobio logiske laboratorium
i D ehra D un i begyndelsen af ha lvtr edserne skifted e forskni ngsemne fra trænedbrydend e svampe til sygdomme på levend e træer, spec ielt blad plet sygdomm e der florer ed e i stor stil, ofte i
træplanteskol er.
1 1972 er der gjor t to fund af arte n, et fra Jandri G hat , D alhousie i H imachal Pr ad esh på en
stenm ur og et fra Ningel Nullah, G ulmarg i Jammu & Ka shmir på en stamme af Abies pindro w
(Ra tta n 1977). Begge ind samlin ger er depon eret
ved Cha ndigarh U niversite ts Botaniske Afdeling
(Rattan 1977).
Fund af trænedbrydende svampe i naturen
Ekspeditionen i 1992 besøgte en rækk e af de områd er, der er nævnt ovenfor . U de nfor Shim la blev
Æg te Hus svamp fund et i et hot el fra 1905, dog inden dørs.
I Narkanda, i ca. 3000 m højd e, blev områder
med stubbe i en alder af henholdsvis 5, 10, 15 og
25 år und er søgt. H erunder blev bl.a. Viftesva mp
(Paxillus panuoides) fund et. D en kend es også fra
bygninger i Da nmark, hvor den kan gøre en del
ska de . Samtidig fan dtes art er af G ul T ømmersva mp (Coniophora spp.) på nyfælded e stammer af Himalaya-Ced er og Himal aya-Gran . Ro sa
Hovporesvamp (Fomitopsis rosea) blev fund et på
fældede stammer. Jordtemperaturen blev målt til
20°C og lufttemperatur en blev målt til 22°C. Det
blev afta lt at besøge ste det igen , lige før hjemrejsen , når temperaturen var faldet.
I Kasol bl ev den Pigg ed e Hussvamp (L. pinastri) fund et ud end ør s på en sta mme af Himala ya-Ceder, der var fældet 3-4 år tidliger e.
I Pulga, i 3100 m højd e, blev der fun det Tyndkød et Hussva mp (Serpula himantioides) på vælted e træstammer af H ima laya -Gran , samt Blød
H ussvamp (L. mollusca) .
I områd et ved Rothangpasset , op mod 4000 m
højd e, fandtes ingen hu ssvampe og dårligt nok
træer.
Ægte Hussvamp ble v fundet i naturen
Ved besøg i Narkanda i slutningen af augu st var
isvglttlmf'tr1!JdH1na\~~t1t0i l
(i'eu
1J<~olrtsl~/le ftl)\Jet
ska de . Samtidig fan dtes art er af Gu l T ømmersva mp (Coniophora spp.) på nyfælded e stammer af Himalaya-Ced er og Himalaya-Gran. Ro sa
Hovporesvamp (Fomitopsis rosea) blev fund et på
fældede stammer. Jordtemperaturen blev målt til
have gennemsøg t de samme stubbe som tidliger e,
ble v der fu nd et et frugt legeme af Æ gte
Hus svamp ca. 15 cm over jorden på en stub, af et
træ der var fælde t 15 år for inde n . D et ser derfor
ud til at vi har funde t det oprindelige hjem st ed
for den Ægte H ussvamp.
Hvilken sammenhæng er de r me llem de n
Æ gte Hu ssvamp , der vokser vildt i Himalaya , og
den der plager os i E uropa As ien A me rika og
A ustra lie n? D a den Æg te H ussvamp er funde t
fra Kas hmir over Hi macha l Pr ad esh til U tta r Pradesh en strækning på flere 1000 kilom et er, er det
ikke sa ndsynligt at hu ssvamp en er fulgt med englænd ern e og deres husger åd til Hi malaya.
Hvorda n har den så kunnet spre de sig til andre
ver de nsde le og hvor for er den fx meget mer e almind elig i D anm ark end i den s hjeml and ? For at
forsøge at besvare dette spø rgsmå l har vi ana lysere t de for skellige fysiske , kemi ske og met eorologiske faktorer såve l i Him alaya som i Danmark.
Iden tifikation af Ægte Hussvamp fra H imalaya
Frugtlegeme t i Narka nda var 6 mm tykt , ca. 10 x
6 cm, og let afta gelig fra und erlaget.
Tramaet var gelatinisere t og der fandtes va ndrette ske lethyfe r (fib erhyfer ) mod und erlaget ,
samt typiske L-forme de ske letoide hyfer (se nedenfor ). Ske lethyferne var grø nlige i ufarvet tilstand men kr aftigt blå i Cott on Blue, cyanophile .
Sporerne havde en størrelse på 9-10.5 x 5-5.5 urn
og var gulbru ne .
A lle kendet egn sva re r til det , der kendes fra
Europa, Japan og Au strali en .
Snit af frugt legem e. H ymen ium med basidier og
spore r ses øve rst, der eft er trama med gelatin øst lag,
ned er st parall elle skele to ide byfer. Indsat L-forme"idl~l:JphH!li1u!1l'tr~i Ula l ~U llU l l D1 Uc; , l.-yall U}J ll UC;.
Sporerne havde en større lse på 9-10.5 x 5-5.5 urn
og var gulbru ne .
A lle kendetegn sva re r til det , der kendes fra
Europa, Jap an og Au str alien.
Sammenligning af vækstmiljø i
Himalaya og Danmark
Ægte Hussvamp - fugtforhold
D en Æg te H ussva mp kan leve ve d en tr æfu gtigh ed på 25-55% , men optim um ligger på om kring 30-4 0% (Cl arke e t al. 198 0) . Harmse n
(1967) do g et optim um til 20-30% .
I Himalaya er der stor varia tion på nedbør en
i de fors ke llige dale og bje rgtoppe . Na rkanda i
3000 m 's højde , ligger ca. 100 km fra Uttarka shi, 1372 m .o.h. , hvor nedbør en oplyses at være
so m i Danmark, ca. 650 mm, men hvor der kun
fa lder 25 mm om mån eden i de 9 af årets må neder. Til ge ngæ ld fa lder der 400 mm i pe rioden
juli til septem ber, se fig. side 23. I Danmark er
nedb ør en mer e ligeli gt for de lt i løbe t af åre t,
d og med minimum i fe bruar og m aximum i
august.
I Pul ga, der ligger 3100 m.o .h., nær Kulu Valle y, 1230 m .o .h., fa lde r der ca . 900 mm år ligt.
Må ne de rne januar til marts og ju li til se pte mber er her vå de per ioder, med en s april til maj
og oktob er til december er tørre, se fig. side 23.
Luftfu gti gh ed en skø nnes høj , d a tåge elle r
skye r ofte før st for svind er efte r middag og indfinde r sig igen sidst på efte rmiddagen .
Res ultater af fugtmålinger
En række fugtmålinger i for skellige substrate r
ga v følgende res ulta te r:
Kasol
jordfu gti gh ed
tr æfugti gh ed
20,8 %
182,2 %
Pul ga
jordfu gtigh ed
tr æfu gtigh ed
tr æfugtigh ed
12,8 %
274,0 %
173,0 %
Wildflow er-H all gulv
(inde ndø rs)
loft
Narkanda
Jordfugtighed
68%
8,1 %
17,0 %
D e høje tr æfu gti gh ed sprocen ter er lan gt over ,
hvad der an ses for le talgrænse fo r den Æg te
Hussvamp.
Temperaturforhold
D en Ægte H ussva mp har en optimumtemper a.1i......~u "'Q.~ ...... ~."/;taoQ..~\.. ......\.""1I"'J..t-e""C L__- -'1
-l
I""\C O I '
jordfu gti gh ed
tr æfugti gh ed
20,8 %
182,2 %
Jorbundsindhold
Ved hjælp af E nerg idispe rsive rø ntge na na lyser
(EDX) blev jord en analyse re t for indholdsstoffer (se analyseres ultate r side 24-25) .
Jord en i Pulga og Narkand a er en rødlig laterit jord. Samme nlignes den med ind skudsler
fra D anmark findes der ge n nemgåen de mere
jern (F e) og ma gn esium (M g) . I Rockwool ,
mørtel og beton ses et endnu stø rre in dho ld af
kalcium og jern end se lv jorden fra H ima lay a.
Ka lcium og jern er stoffer der er m ed til a t
uskad eliggør e oxalsyren . Glasuld ind eholder til
ge ngæld kun silicium og ka lk.
Inds k udsle r som supp leme nt til subs tr ate t,
har ved tidli ger e ana lyser vist forøget nedbrydnin g af tr æ. Ne dbry dningsev ne n er ve d tilsætning af andre byggematerialer fa lde nde fra
m ørtel over beton til glas uld (Be ch-Ande rsen
1987).
U nde rsøgelse af planten æringsst offer og re-
__
E n række fugtmålinger i for skellige substrate r
ga v følgende res ulta te r:
Kasol
letalt emper aturen ses ve d 35°C. Mo dsa t gro r
den stadigt ved 10°C og væks te n sta ndser fø rs t
ved - 2°C, men den overlever -180°C. Ifølge
Z obe r ts (1952) og Z ur L ippe & Nesmann
(1959) ses frugtlegem da n ne lse r fø rs t und e r
16°e.
Ved fø rste besøg i Narkanda (3000 m .o.h .) i
b egynd el sen af a ug us t var jordtemper aturen
ca . 20°C , med en lufttemperatur p å ca . 22°C.
Ved ande t besøg, hvor den Ægte H ussvamp
blev fundet , var temperaturen fa ldet til 18°C ,
med en luftt emperatur på ca . 19°e. En ge nerel
regel siger at temperaturen aftager med 0,6°C
for hver 100 m højdestign ing. Terperaturerne i
Narkanda ligger 10 °C under terperaturerne for
Uttarkashi (1372 m.o .h ., se diag ra m side 23) .
D et vil sige at Narka n da vil hav e en m ak simu mt emperatur fra m aj til septe mbe r på omkring 20°C og en minim umstemperat ur på 510°e. Samti dig vil der være frost i alle m ån ed er
undtagen i m ån ed erne maj til se pte mbe r. Tem peraturen i Na rkanda svarer altså no genlunde
til te m pera ture n i D anm ark , vin te re n er do g
lidt ko ldere, men de stø rre mængd er sne isolerer mod kulden .
I Pulga , der ligger ca . 3100 m.o .h., kan t ernp araturerne i løb et af åre t udregn es ve d a t
trækk e 11 °C fra te rperaturerne fra det nærli ggende K ullu (1230 m. o.h., se di agram side 23) .
Jorbundsindhold
Ved hjælp af E nerg idispe rsive rø ntge na na lyser
(EDX) blev jord en analyse re t for indholdssto ffer (se analyseres ultate r side 24-25) .
'C mm
Uttarkashi
' C mm
30 150
30 150
25
25
20 100
20 100
15
15
10 50
10 50
Ol
:J
<Il
Cl.
Q)
en
>
o
.x:
o
C
()
R eaktionstal
Fosforsyretal
Ka lita l
Tota l kvælstof
pH 5,5
Pt 3,7
K t 9,1
0,3%
Pulga , vejskrænt
R e ak tion st al
Fosforsyretal
Ka lita l
Total kvælstof
pH 5,3
P t 0,7
K t 6,5
0,1%
Na rka nda ,
skovjord
R ea kti on stal
Fosforsy reta l
K ali tal
To tal kv ælstof
pH 5,5
Ptl,1
Kt 8,5
0,1%
Dan ma r k,
in sku dsler
R ea ktio nsta l
Fo sforsyre ta l
Ka lita l
Tot al kv ælstof
pH 6,8
Pt2,4
Kt 48,6
0,2%
I
.'
2
l '
ro
E
min. temperatur, -
nedbør.
for svampe.
I st re ng my ce lium find es til ge ngæ ld b å de i
W ild F low er H a ll o g D an ma rk store m æn gder
ka lcium , me n ku n lid t fosfor og kalium. Krysta ller fra stre ng my ce lium fr a Danmark vist e sig at
indh ol de ka lcium . E n røntge ndiffraktometrisk
a na lyse har do g af sløret at ka liu m i fru gt legem ern e ikk e va r i kr yst alfo rm , hve r ken i Dan m a r k e lle r In di en . K alcium i str e ng my ce lium
fr a bå de Da nm ark og Indien fa ndte s derimo d i
for m af ka lcium oxa latkrysta ller.
D et e r så le des mul igt at fo sfor o g kalium
no rm al t flytt e s fra stre nge ne til det sporepr o ducerend e frugtlege me . m e de ns d er i stre nge ne
her ud fæld es ka lciumo xa lat.
Konklusion
Indholdsstot'fer i t'rugtIegemer og mycelium
(målt ved EDX)
Sa m me n lignes in dh ol dsstoffer i fru gt lege mer
fra Na rka nda og D anm ar k, ses at der begge steder findes e t stor t in d ho ld af ka lium og fosfo r
I
.D
max. temperatur,
K aso l, h avejor d
1 ' '' _
C
.æ..
Q)
1J
Temperatu rforhold og nedbør for Uttarkashi og Kullu:
Kullu
l '
I .
15
Ægte Hussvamp i naturen kontra bygninger
D et e r vist a t de n Ægte H ussva mp le ver p å
st u b be o g vælt ed e træs ta m me r, i e n h øj d e af
3000-3500 m.o .h ., hvo r H ima la ya-Gr an (Pieea
smithiana) , A bies pindrow og Tåre-Fyr (Pinus
grijfithii) vokser n a tu rli g t. De n e r fu nd et 13
tJ
i
,~o
10 50
C
.~
.D
2
ro
E
Temperaturforhold og nedbør for Uttarkashi og Kullu:
>
()
C
1J
o
Q)
C
.æ..
max. temperatur,
.D
2
ro
E
min. temperatur, -
nedbø r.
u
EDX-analyser
/ I \
I
MgAI Si S
I /
Jord , Narkanda
\
I
K Ca Ca Ti
I
Indskudsler, Danmark
I
I
Fe Fe
Ti
I
Fe
Rockwool, Danmark
Mørtel, Danmark
/ I \
Mg AI Si
I
Fe
I /
\
I
K Ca Ca Ti
I
Fe
Beton, Danmark
/ I \
I
Mg AI Si S
I /
\
I
K Ca Ca Ti
I
I
Fe Fe
Rockwool, Danmark
Glasuld, Danmark
I
Ti
I
Fe
Mørte l, Danmark
Serpula lacrymans , Præstøgade,
frugtlegeme
Ægte Hussvamp (Serpula lacrym ans),
Narkanda
/ I \ \ \,
/ I \ \
I
Fe
MgAl SiPSCI
1
I
S,PSCI K K
Fe
Serpula lacrymans, Præstøgade ,
strengmycelium
Serpula lacrymans, Wildflower Hall,
strengmycelium
/
I \
1 /
\
P S CI K Ca Ca
Serpula lacrymans, Danmark,
krystaller på strengmyce lium
/1 \ \ \ '
1 \
Mg AlSi P S CI K K
I
Fe
Serpula lacry mans , Narkanda ,
frugtlege me fra herbarium
I
l
Fe
Fe
Serpula lacrymans, Wildflower Hall,
Serpula lacrymans, Præstøgade,
c t ra n n rn\ll"' c lil lrn
ctronnl'T"l\ ll"' cli. 1m
Ekspeditionen
Monsunregn og igler.
Det lyder spændende med en ekspedition til Himalaya , men det blev mere spændende end vi havde
ventet - med monsunregn og oversvømmelser, hvor
vi måtte indkvart eres hos lokale bønder om natten,
på vej op i bjergene . I højderne i Himalaya var som i
en dansk kælder, koldt og fugtigt , og med tåge hængende om bjergene det meste af dagen. Temperaturen om natten var let frost og om dagen 20-25°C.
Luftfugtigheden var næsten 100 %. Da vi endelig
skulle ned fra bjergene igen, i regnvejr, var vejen lukket af jordskred , så vi måtte sove i bilen og blev først
gravet ud efter 24 timer. Det ser ud til at alt kan ske i
Indien, selv i 1992.
I et område blev vi som europæere udvist, fordi
der blev trænet tibetanske gueril latropper. Andre steder var bjergsiderne så stejle, at et fejltrin ville være
katast rofalt, samtidig var der i det fugtige klima blodsugende skovigler, der sugede sig fast på folk og som
kun kunne fjernes ved at der blev hældt køkkensalt
på snylterne . I de varme dele var der til gengæld
skorpioner.
Udsigt over Himalajas bjerge .
Ægte Hussvamp fundet d. 21/10 1992 i Narkanda
Transport.
Til transport af ekspediti onens deltagere havde vi lejet to små japanske "rugbrød", der incl. chaufføre r
hver kun kostede 350 Rupees pr. døgn = kr. 70,-.
Trafikken var noget for sig for alene den ene
chauffør påkørte under turen : en mand på scooter,
en hellig ko, en hund og en gris . Jeg ved ikke
hvordan de har det i dag for chaufføren kørte fra stedet alt hvad han kunne efter uheldene. De vilde aber
ramte vi ikke, men det var der desværre andre , der
havde gjort.
Vi havde endvidere lejet 3 bærere til 30 Rupees
(ca . kr. 6,-) i døgnet, der bar udstyret, tændte bål ,
hentede mad og ikke at forglemme - vendte træstammer så vi kunne se de svampe, der sad nedenunder. Ideen må gerne tages op af svampeforeningens
medlemmer.
der bestod af udhamrede olietønder, plastikbaldakiner og med hjemmelavede lerkomfurer.
Vi skulle selvfølgelig prøve alle de spændende retter, der blev serveret, men ekspeditionsdeltagerne
havde maveinfektioner på skift, trods det at vi undgik
ukogt vand og rå grøntsager. Men det kunne nok ikke
undgås , for enten var vi ved at "dø" af hedeslag i 40°
varme og 98% relativ fugtighed eller dø af kulde når
vi blev gennemblødt af monsunregnen nær snegrænsen .
Vores bærere viste os hvordan man holdt sig
varm , idet de fremskaffede hjemmebrændt whisky til
10 Rupees (ca. kr. 2,-) pr. liter. Den smagte nu absolut ikke godt, men den varmede.
Når der til gengæld var varmt fremskaffede de risøl, der smagte som ymer, så vi drak hellere Mangojuice og spiste af de mange fremmed-artede frugter.
Ægte Hussvamp i huse og natur.
Ved findestedet for Ægte Hussvamp. Fra venstre
Steen A. Elborne, Sujan Singh , Fred Goldie, &
Brian Walker.
Templer.
Vore indiske venner var sikher og vi besøgte flere
templer. Vi måtte følge landets skikke , møde barfodet og tildække vores hoveder med de farvestrålende håndklæder vi som alle andre indere gik rundt
med - til at tørre sveden af med!
I et af templerne fik vi efter velsignelsen en stor
klump sød sagogrød . I et andet deltog vi i den gratis
bespisning efter en tre timers lang ceremoni. På det
tidspunkt sov benene , og da et af medlemmerne stille prøvede at rette et ben ud, fik han streng besked
på ikke at begå helligbrøde .
Alle kan iøvrigt bo og spise gratis i sikh -templerne. Vi spiste, men sov dog ikke med de andre
300.pilgrimme.
Vi fandt den Ægte Hussvamp vildtvoksende i Himalayas bjerge 3000 m.o.h.
Samtidig fandt vi også Ægte Hussvamp i hotellet
Wildflower Hall, 3000 m.o.h. , som vi boede i. Det var
en typisk engelsk bygning fra 1905 . Under et besøg i
baren fortalte bartenderen , at der havde været
svamp i gulvet. Vi var ikke længe om at flytte skranken og rulle tæpperne sammen . Vi fandt et stort angreb. Da vi senere lagde nakken tilbage , så vi et tilsvarende angreb i loftet, som vi også skilte ad. Bartenderen glemmer nok aldrig, da han havde svampeinteresserede botanikere på besøg!!
Det var en spændende tur med mange strabadser, men vi fandt dog den Ægte Hussvamp, og det
var det vigtigste.
Mad og drikke.
Kosten bestod af ris, linser og grøntsager, alt krydret
med chili, paprika og karry etc., så der stod ild ud af
BII,~,y~qMrt\~*. os. Maden blev indkøbt lokalt i boder.
Templer.
Vore indiske venner var sikher og vi besøgte flere
templer. Vi måtte følge landets skikke , møde barto-
Over findestedet for Ægte Hussvamp. Fra venstre
J~llJ&,Q.I;3Eill~M9~r§fW( , JJilli(t ~iDaQ<A&v~.riel1~<i!J&E?f.
enderen glemmer nok aldrig, da han havde svampeinteresserede botanikere på besøg!!
Det var en spændende tur med mange strabadser, men vi fandt dog den Ægte Hussvamp, og det
var det vigtigste.
D et er sa ndsynligt at den Æg te H ussva mp
finde r større mængder kalk og jern i bygnin ger
end i naturen i H imalaya , og at tem per atur og
fugtforho ld ligger nær mere den s optimalfor hold , samt at der i bygninger er en mindre ko nku rr enc e fra andre svampe . Det vil sige at den
fra at være en forholdsvis sjælde n svamp i sit
hjeml and s skove , nu er blevet en pest i den modern e ver dens bygnin ger, hvor den selv ka n regulere fugtforho ld, har optimalt med kalcium
og jern samt lave te mperaturer, so m i Hi malayas bjer ge.
mes in nature at an altitude of 2500-3500 m above sea
level, in th e area fro m Shimla to th e Rhotan g P ass in
H ima laya . Since the n only two finds have been rapported both in 1972.
In 1992 the Tr ue D ry R o t Fungus was rediscovered
at an altitude of approximately 3000 m above sea leve l in the fo res ts around Narka nda . Soilsa mples fro m
the area have been ana lyse d for min eral content, pH
an d m oi sture co nte nt, likewise accesib ie NPK has
been measured. Info rma tio n abo ut te mpera ture and
precip ita tio n of th e area has also been procur ed.
Keywords: Serpu la /acrymans in na ture, Himalaya ,
calc ium, iron, oxa lic acid.
Spredning af Ægte Hussvamp fra Himalaya
I perioden 1850-1920 blev der eksporteret store
mængder træ fra Himalaya, bl.a. fra Narkanda
til Eng land og svampens mycelie og sporer kun ne let have være t tra nsporte re t med (pe rs .
medd . Suja n Singh) . Som tidligere nævnt findes
der dog en bes krivelse fra Woolwich, E ngland,
allerede i 1798 og en ande n beskr ivelse af botaniker en Jarnes Sowerby i 1812, af B oletus lacrym ans. Desud en blev arten aller ed e beskrevet med et gyldigt ar tsnavn første gang i'1781 af
Wulfen baser et på fund fr a Østrig. H an kaldt e
ar te n B ol etus lacrym ans , men side n h ar den
været henført til adsk illige andre slægter. I dag
ka ldes den Se rpu la lacry m ans (Wulf.: Fr.)
Schroe t.
Da den Ægte Hussvamp således er kendt fra
Europa før ekspor te n begyndte, må spore rne
være spre dt på ande n vis fx med vinde n. E t
frug tlegeme kan producer e adskillige milliarder
spore r, så det vil være sandsynligt med luftspr ednin g, da den Æg te H ussva mp i dag er påvist i
Europa, Asien , Japan Au stralien og USA.
Der vil blive fore tage t D NA- an alyse på den
vilde Ægte Hu ssvamp fra Himalaya til sam me nlignin g med isolater fra de fors ke llige konti nenter.
Litteratur
Summary
The true dry rot fungus (Serp ula !acrymans) fo und in nature in the forests of the Himalayas.
The True Dry R ot F ungus, Serpu la lacrymans (W ulf.:
Fr. ) Schroe t. is a com m on and ve ry destructive fungus , which in No rthe rn E ur ope , U SA , J ap an and Austra lia is fo und exclusive ly in buildings, where it do es
great da mage.
From 1929 to 1950 the mycol ogist K. B agch ee
S~f n 6I5 c .·d
...0 '
.
Da den Ægte Hussvamp således er kendt fra
Europa før ekspor te n begyndte, må spore rne
være spre dt på ande n vis fx med vinde n. E t
frug tlegeme kan producer e adskillige milliarder
spore r, så det vil være sandsynligt med luftspr ed-
Bagch ee , K. 1954. Merulius lacryman s (Wulf.) Fr. in
India. - Sydow ia 8: 80-85 .
Bech-A nde rse n, J. , 1985. B asische Ba ustoffe und begre nzte Fe ucht igke itsve rhaltnisse Antworten auf
die Frage, waru m der Ec hte Ha ussc hwa mm nur
in Ha usern vorkommt. - Material und O rgan ismen 20 (4): 301-309.
-1985. Hvorfor fore ko mmer Æg te Hussvamp k un i
hu se ? - Svampe 12: 60-64.
-1987. T he influ en ce of th e Dr y R ot Fungus (Serpula lacryrnans) in vivo on In sul ation M at eriais. Ma te ria l und Organi sm en 22(3) : 192-202.
- 1987. Prod uction, fu nction and neu tr alisation of
oxa licac id prod uced by the dr y rot fu ng us and ot her brow n rot fu ng i - IRG /WP 1330.
- 1988. Sva mp i hvert ande t hu s. - Byggeri.
- & S. A. E lbo rne 1992. Opbygnin g og nedbrydnin g
af træ. - Sva mpe 26: 41-48.
Clarke, R. W., D . H. J ennings & C. R. Coggins 1980 .
G rowth of Serpula lacri..mans in rel ation to wa ter
potential of substra te. - Tra ns. B r. My co l. Soc . 75:
271-280.
Coggins, C. R. 1980. D ec ay of tim bel' in buildings. R entokil Ud ., 115 pp .
Fa lck , R. 1912. D ie Me rulius-Fa ule des B auholzes. I: Ha usschwa rnm-Forsch ungen Vol. 6, (A. Maller
re d.) , G . Fis cher, J en a, 405 pp.
H arm sen , L. , 1960. Taxon omi c and cul tural st udies
on brown sp or ed species of th e gen us Me ru lius. Fri esia 6: 233-277.
- 1967. Træø de lægge n de sva mpe og dyr. - Teknologisk Ins tituts Forlag , 159 pp .
R a ttan , S. S. 1977. T he R esup inat e Aphyllophora les
of the No rt h Western Himalayas. - B ibI. Mycol.
60, J. Cra mer, Vad uz, 427 pp
Zober ts, W. 1952. Di e Bildung von Hausschw amm
fruchtkorp ern auf synthe tische n Nahrlosun gen . Z. Pilzk . 12: 10-11.
zur L ippe, T. & G. Nesema nn 1959. O ber die Fruch tkarperbild ung von Me ru lius lacrym an s, do rnes ti- .l:;!()O. SVdlhp 1 1
1 Vd L J J1(Jtdfl.is ~ -'"'b -y'k,},cJ1 :1O
- & S. A. E lbo rne 1992. Opbygnin g og nedbrydnin g
af træ. - Sva mpe 26: 41-48.
Clarke, R. W., D . H. J ennings & C. R. Coggins 1980 .
G rowth of Serpula lacri..mans in rel ation to wa ter
potential of substra te. - Tra ns. B r. My co l. Soc . 75:
Mykofilosofi (I)
Kasper Nefer Olsen
Århusgade 12, 5.th.
2 100 Københav n ø.
John Cage (1912-1992)
in memoriam
Ma n ka n ko m me til sva m pe ne fra ma nge fo rsk ellige ret ninger: fra videnska ben, fra kogekunsten, fra hånd arb ejdet, osv. Selv er jeg kom met til
svampe ne fr a mu sikken , idet jeg va r så heldig at
blive "smitt et" af sva mpeentusiasme n hos den side nhe n afd øde ame rika ns ke ko mpo nist John
Cage, der vedho ldende hævded e en nær forbinde lse mell em netop disse to tin g (- og ikke k un
den der ko mmer til ud tr yk i den e nge lske ordbog ,
hvor mu sh ro om s og mu sic som oftest står side om
side!).
E r man imidl ertid først fanget ind af svampe ve rde nen, vil man snart - uan set baggrund - få del
i de særlige erfaringe r som er fælles fo r alle mykofile, og som gern e finde r udt ryk fx. i små muntre
essays i Sva mpe. At ville hæve disse erfaringe r op
på et " abstrakt" plan, med nye vanske lige begrebe r, ka n synes over flødi gt , og jeg ville da hell er
ikk e have skrevet det følgend e, hvis jeg ikk e havde fået det bestemte indtryk - ikk e mindst net op
gennem læsnin g af Svam pe - at svampee lskere aller ed e h ar en " na tur lig" tr an g til at filosofer e ,
men s de går og ro der i skovbunden. Lad mig blot,
som et en kelt exempel fra nærværende tid sskrift,
nævn e Pe ter Joh an sen s udm ærk ed e essay om
" C .. .........._ ... l;
...J ~ _ ~I ~
... l- "
I y ... l... ... _ ...... _
1 () O., \
....J ... . .
1.-1
...
John Cage (1912-1992)
in memoriam
Filosofiens tre niveauer
D et er naturli gvis muli gt a t filoso fe re om hvacl
som helst , og det ud en vide re; - skal vi imidl ertid
gå lidt mere met odisk til værks, kan vi sige at der
er tre forskellige niveau er, hvor på man filosofisk
ka n spø rge til en give n genstand: de t fæno meno logiske , det episte mologiske og det o nto logisk e.
Fæno meno logie n søger at ind kr ed se , hvad de t
overhoved et er for en slags fænom en , vi har med
at gøre : e r det noget indre eller ydre? noget rumsligt e ller tid sligt ? noget tænkt eller sa nset? - kort
sagt: på hvilken måd e bliver fænom en et overho ve de t tilgænge ligt for os? E p istemo logie n a ngå r
her efter mer e bestemt , hvord an vi ka n e rke nde
fænom en et , - altså ikk e blot op fatt e det , men også
dann e os en teori om det og dermed for stå eller
for klar e det. Ontologien endelig er det " højeste"
niveau , hvor vi prø ver at forstå fænome ne ts plads
og bet ydning i ve rden i det hele taget.
Jeg vil i denn e om gan g begr ænse mig til at se
nærm ere på sva mpe nes fæno me no logi, altså der es
måd e at "d ukke op" på; måske vil der blive e n sener e lejlighed til at ud vide perspek tivet. D e episte mo log iske over vej elser, kan vi antyde , kunn e
f .ex, ta ge fat i den lidt ukl ar e status, som artsbe1
•
Fæn omenologi
Læsere af mykolo giske fagbøger vil ikk e stå helt
uforb er edte ove r for den filos of iske fag term
"fænomenologi": det har en nær slægtning i ordet
fæno logi, som be teg ner den vide nska belige beskrive lse af en give n ge nsta nds (ma kros kopiske)
ud seende. D ette er et udmærk et ste d at sta rte :
fors ke lle n mell em fænome no logi og fænolog i
svarer ne mlig nøje til forske lle n mellem filosofi
og videnskab . Begge de le har med ver de n og
virke lighe den at gøre nat urligvis; forske llen ligger alene i metoden , dvs. i mål og midl er. Vide nska be n søge r at beskri ve virkelighe de n på en så
enty dig (o bje ktiv) måde so m muli gt, og for at
op nå dett e fast lægger de n en bestemt måde at be tragte sine gensta nde . Filosofien derimod betragter vide nskabens metodi ske tilgang til verden
som blot en blandt mange og søger at fors tå den
som såda n. Fænologien handl er da om, hvord an
gensta nde ne "ser ud " bet ragtet på den omhyggeligt bestemte måd e, som er videnskabens; fænomen ologien handler om, hvorl ed es de også i alle
andre hen seen der ser ud , fre mtræ der, bliver synlige. Fænome nologien må derfor også blive mer e
omfa ttende : der find es ligefrem fænomen er som
har en fæno me nolog i men ingen fæno logi (der
gives således ingen vide nskabelig beskrivelse af,
hvord an Solen "i virke lighe de n ser ud ' ).
D enn e fors kel er nu enhve r svampeinteresseret allere de alde les fortroli g med : den svare r til
forske llen mellem på den ene side den nydeligste,
i alle nu ancer og detaljer nøjagtige akvarel - og
så på de n ande n side svampe n selv, i det øje blik
jeg får øje på den. E nhver ved , at der er et spr ing
her, som kun erfa ringe n kan ove rskr ide . Virkelighed en "ligner" aldrig den vide nskabe lige beskrivelse, for di denne netop altid sker (og ska l ske)
und er "nor male" bet ingelser - exemp lare t (som i
sig se lv ska l være "exemplarisk") hold es tæt op
for øje , lup eller kamera i fuldt dagslys, osv.; - betin gelser som naturligvis aldri g er opfyldt i felte n.
Som man ser, er dette langt fra et " abstrakt" problem: det handl er f.ex . også om princippern e for
den idee lle illu strerede sva mpeflora . Ska l de t
være akvareller eller fotos? Ska l det være studiefotos eller feltfotos? Og hvilken slags farvefi lm?
D et afhænge r alt samme n netop af fænomenologien; - og det er i øvrigt ikk e givet, at fænome nol ogien vil pege på den sa mme løsning i alle
tilfælde. Exempe l: til den nye ud gave af Morten
La !!JL~~.~Y'm!Q~fl.or~ Llan~Et .l9.9.9)JJ.'<!~ ~Q~ljl LeD-
ret allere de alde les fortrolig med: den svare r til
forske llen mellem på den ene side den nydeligste,
i alle nu ancer og detaljer nøjagtige akvarel - og
så på den ande n side svampe n selv, i det øje blik
jeg får øje på den. E nhver ved , at der er et spr ing
ge valgt at illustrere Ma rasmi us oreades med no get, der nærm est ligner et luft fot o af en velvokse n
hek serin g. Min fø rste reaktion var , at dett e var
forrykt: det er naturligvis helt um uligt at se selv
de n groveste detalje, ja selv farve n på dette billede, - og så er det endda en spisesva mp! Me n ved
nærm er e efterta nke er der jo også nog et rigtigt i
dette valg: det er faktisk en art, som den blot lidt
øvede altid identi ficer er på flere met ers afsta nd ,
netop på grund af ringens karakteristiske frem træden (som også ligger til gru nd for den s danske
navn: El leda ns-Brusk hat) . - D et for hindrer naturligvis ikk e, at det ville være rime ligt også med
et nærbill ed e; men det viser, at det mest iøjnefalde nde særkende ved en give n art meget vel kan
ligge helt uden for de n "normale" fæno logiske pr inc ipielt nærsy ne de - betragtn ingsm åde . D e
fleste vil af ege n erfa ring kend e ut allige lignend e
tilfælde af arter, som m an ud en vide re ke nder "på
gangen": på en eller ande n særlig måd e at stå netop den slags steder i netop den slags vejr osv.; samtidig med at det vil være umuli gt at præcisere
nærmere (fo r ikke at tale om at afbilde!) de "ganske bestemte" tr æk , som her gø r udslaget. Som
den mod ern e filosof Witt gen stein bem ærk er, så
er " ganske bestem t " et udtryk , so m vi net op
bruger, når vi er ud e af sta nd til at bes te mme
nærm ere, hvad det er vi taler om !
"Myretue-effekten"
O ven st åend e exe mpe l har at gø re med det forhold - ke ndt også fra alle muli ge andre sammen hænge - at vi altid betr agter ver clen i en bestemt
"skala" - ud af mange muli ge, som vi mere eller
mindre bevid st vælger elle r sna re re "s p ringe r"
imellem . E nten ser vi ikk e skoven for bar tr æer ;
eller vi ser ikke træerne for bar skov : vi ka n ikk e
betragte verde n på mere en d et niveau ad gange n
(og vi ka n aldrig se "det hele"). Dette fæno me n
opleves måske mest slåe nde , når man får øje på
en myretue i skove n: på afsta n d kan det ikke
umiddelbart ses, om der er liv i den eller ej; jeg
går derfor nærm ere - og nærm ere - og nærm er e og ser stadig ikk e en eneste myre - ind til pludselig synsop levelse n "s pr inge r", og de r er myrer
overalt ! - For svampejægeren er det naturligvis
"sv ampes ka laen" som er det for etrukne per spektiv; men det er ikk e desto mindre ikk e muligt en
gang for alle - så at sige "hjemmefra" - at ind stille blikket på netop denne forstørrelse : jeg m å
pænt vente til der duk ker noget op i mit synsfelt,
"Myretue-effekten"
O ven st åend e exe mpe l har at gø re med det forhold - ke ndt også fra alle muli ge andre sammenhænge - at vi altid betr agter ver clen i en bestemt
"skala" - ud af mange mulige, som vi mere eller
"Hele den indre computer arbejdede energisk i feltet omkring Kora/svamp, Gu/dgaf fel og Grenet Stødsvamp, - til jeg pludselig var langt tættere på et ådsel end jeg brød mig 0 111... " Fotocollage Jens H.Petersen.
som gø r det muli gt at fastsætt e den rigtige ska la.
E r dette mon et mor kelsted ? spø rge r jeg mig se lv,
idet jeg ra ver rundt mellem nøgne træer og regnvåde skræ ppe r og kaster blikk e på må og få i alle
mulige retnin ger, - indtil øje t fanges af den fø rste
mor kel, finder den re tte blænd e, og med et er der
morkl er overalt!
Hvis der ikk e fa ndtes andre argume nte r mod
at smide affa ld i skove ne, så kunne man frem før e,
hvor fo rstyrre nd e det e r for svampejæge re ns følso mme o ptik, når der plud selig optræder "skalafremmede" objekte r i synsfe ltet: dybt konee ntre ret og int en st stirre nde nærm er jeg mig et uiden tifice ret flyde nde ob je kt, i spæ nd t forv en tning
o m " myre tue-e ffektens" snar lige indtræden , - til
det vise r sig blo t at være en våd papirser viet , en
tom cigaret pa kke eller noget andet un ævneligt. D et skal dog indrømm es, at naturen også selv kan
være go d for den slags svinestreger; således har
jeg ved lejlighed fundet en død mul dvarp på den
o
•
•
med hvad der viser sig for ende n af min ind re kik ke rt : for er det ikke i sidste ende se lve spændingen mellem det første fænome nologiske glimt og
den ende lige fænologiske vishe d, som de t ko mmer an på? Hvorfor bliver jeg e llers ved med at
bøje mig eft er Luccaria laccata - den som englændern e med rette ka lder Th e D ecei ver ? H vorfor
bliver jeg ellers kun så langsomt klogere?
Synæstesi og "disæstesi"
Fra man ge fo rske llige fænom en om råder ke nder
man den e ffe kt som ka ldes synæstesi: at e t fænomen aktiverer fler e sanse r på e n ga ng ("skr ige nde " fa rve r, osv.). Dette kendes naturligvis også
fra svampe iagttage lse n; ja, de t der ske lne r de n
e rfarn e fra den mind re erfarne kunne net op siges
at være en synæste tisk opfatte lse af hele svampe n
i et "blik" (jeg ser, at overflade n er fedtet , osv.).
D en analytiske bes kr ive lse af sva mpe n ef te r
for m, farve, ko nsistens, smag og lugt , befind er sig
·w--.-,.,.,I ..
...
'·0 .
r
m ellem de t første glimt og den ende lige bestemmelse (en slags " dialog" mellem naturen der stiller en gå de , og mig der for søger at løse den) en
del af selv den mest erfarnes mød e med sva m pe ne p å disses eg ne pr æmi sser. D et jeg retter min
opmær ksomh ed imod , e r e n slags " hv id plet" i
synsfelte t; et fænomen hvis sa nse mæss ige egenskabe r endnu ikk e danner en enhe d (d en enhe d
som er foru dsæ tninge n for at jeg kan give fæno m en et et navn) . Vi stø de r derfor oft e , i "rnykofæn omenolog ien " , p å det modsatte fænome n af
synæs tes ie n, som vi da passende kunne kald e"disæstesi ": jeg sa nse r no k fors ke llige egenska ber;
m en de hæn ger ikke sa m me n , de dann er in gen
ge nke nde lig helh ed. Stæ rkes t opl eved e jeg se lv
dette, da jeg for første ga ng (i Geels Skov) fandt
Gy rom itra esculen ta: jeg så nok "noget" - som tilm ed forekom mig eje ndomme ligt bekendt (vage
erindringer fra den illu strered e flor a) - men jeg
vids te ikke hvad det var, før jeg strak te hånden
ud og rø rte ve d fænom en et. D a indtrådte til
ge ngæ ld også " myretue-effekten" med voldsom
sty rke: alle brikker fa ldt på pl ad s, skæl fa ldt fra
øjne ne , og jeg blev ganske svim me l, da jeg opdage de at jeg stod midt i en hel skare af disse fasciner ende stø rrelse r. - D e sva mpe inte resserede af
" ny type" (P rintz 1983) som deler medicinalindustrie ns do gm e om , at kun det som går ind ge nne m
munden kan løft e ånde n, kender åben ba r t ikke
de bevidsthedsud vid ende potentialer i den re ne ,
skære er ke nde lse !
Singularitet
Hvad jeg sø ger, når jeg begiver mig på svampe ja gt , er således ikke no get ganske best emt, men
tværtimod no get gan ske ub est emt (- gå r jeg ud
ef te r no get ga nske bestemt, har jeg alle chancer
for ikk e at finde det!) . D et er den pludselige opdu kk en af no get , som je g ikk e ved hvad er, m en
som lokker med sin m ykologisk e hemmelighed
og stille r en strå lende for klaring i ud sigt. Fo rklarin gen ang år imidlertid ikk e kun den "hvide plet"
so m før st fange de min opmærksomhed : det er
hel e "scenen" der kommer til at stå i forklarelse ns skær. Således ho s morkelsøger en oven for ; m en så ledes også for den vide ns kabe lige svampe jæger: er dette mon en enest ående lokalitet ?
spø rge r jeg mi g selv, - indtil jeg evt. gø r et enestående fund. Fund et af en sjælden art vil øje blikkeligt sætte hele lokaliteten i et nyt lys; de se nes te
års und ersøgelser af " indika tor arte r" for sær ligt
lUUUU'-U l\. a u l YJll'-
a U U ~ Il ,
l\.~lIU~l
aU ~llu all
ll\.l\. ~
de bevidsthedsud vid ende potentialer i den re ne ,
skære er ke nde lse !
Singularitet
værdifulde områd er (RaId 1985, Veste rholt 1991)
bygger netop på dette for hold: a t kun sva mpe ne
se lv " ved", hvilk e områd er der er " mykologisk
vær difulde " .
Det filosofiske begr eb for e n så da n stø rrelse
som i sig rumm er en umidd elb art uo ver skueli g
mæn gd e inf or ma tion om h el e sin " k ontext", er
begreb er sing ular ite t (Nefer Ol sen 1992 ): sva mpen e er - hvad enten de så er sjældne eller ej - singula riteter i bio sfær en . Nå r sva m pe ne ud sætter
Jorden s over flad e for et ve rita be lt tæppe bombard em ent m ed sporer, sky ldes d et , at så m an ge
særlige betin gel ser ska l væ re opfy ld t for at et
m ycelium kan dannes, at det er umuligt at ramme
den rigtige lok alit et på ande n vis end ve d simpe lthen at være ove ra lt. Me n det sa m me vilkå r gælder for m ykologen: selv ik ke den gru ndigste ana lyse af et give t om råd e tillader (i det mindste på
vor e rke nde lses nu vær end e sta de) at forud sige
med sikke rhe d, om en bestemt art vil kunne trives her. D et er stadig sva mpe ne som kortlægger
svampeverde ne n for os; vide nska be n følger blot
med sporerne .
Herme d er vi imidlertid allere de på vej over i
episte mologien , og dermed ud over nærvær ende
essays int entioner. D en modsætning mellem filosofi og vide ns kab som vi formul e red e indled ningsvis for at afkla re begreb ern e , er imidlertid
herm ed også selv bl evet afklare t ; for når alt kommer til alt , er det grundlæggend e det salrune som
interesser er såvel d en naturli gt filo so ferend e
am at ør som den metodebevidste fors ke r: nemli g
det ubek endte, sing ulære , det so m pludselig du kker op med et ubeskrevet na vn eskilt om halsen
og såled es symbolise re r såvel sin egen som hele
ste de ts hemmelighed. O g måske dermed også, p å
en eller anden måd e, min ege n?
Litteratur:
Cage, J. 1968. A Year from Mo nday . - New York .
Johan se n, P. 1982. Sva m pe lide ns ka b. - Sva mpe 6:87-88.
Lan ge, M. 1990. Nor de ns sva mpe. - Kø be nhav n .
Nefer Ol sen , K. 1992. Lab yrint - hil' fre ie G eis ter. D et kgl. dan ske Kunstakad emi , Kø be nhav n.
Printz, P. 1983. E n ny type sva mpe in te ressere de . Sva mpe 7: 40-41.
R aid , E . 1985. Voks ha tte som indika to re r for mykologisk værdifulde overdrevslok alit et er. - Svampe 11:
1-9.
Veste rholt, J . 1991. Knold-slørh att e (C or tinarius under slægt Phl egm acium ) som indi katorarter for en
typ e værdifulde lovsk ovslokalit et er. - Sva m pe 24:
27-48.
ll ~llll ~ U u b ~ a
oc i v
Ul ~ V~l
cu rcrcu c t., lU l
rr cn a lll\. Ul ll-
mel' til alt , er det grundlæggend e det salrune som
inter esser er såvel d en naturli gt filo so ferend e
am at ør som den metodebevidste fors ke r: nemli g
det ubek endte, sing ulære , det so m pludseli g du kL
.
1
_
~
__ L
__ 1-
.4-
L~I
.t-
L _ 1
_
Anmeldelser
Nordic Macromycetes Vol. 2.
Hansen, L. & Knuds en, H. (eds): Nordie
Macromycetes Vol. 2.
Nordsvamp, København. 474 sider. Kr. 375.
E nde lig kom den læn ge ve nte de No rdie Macro rnycetes! E t projekt, der sta r te de alle re de i 1976 , hvor det
blev beslutt et a t lave e n nordisk svam pe bes te m me lses nøgle . N u, 16 år ef te r, ligger den først e del, der go d t
nok er b ind 2, altså k la r. D enne del dæk ker P ol yporales, Bo let aIes, A ga r ica les og Ru ssu laies, men s bind 1
ska l dæk ke de r est e ren de gr u ppe r a f ba sidie sva m pe
plu s sæ kspo resva m pe ne .
Fø rs t gives e n o versigt over, hvord an n øglern e e r
o pbygge t og ska l b ru ges, med fort egne lser over, hvilke
forko rte lser, der er anve ndt. D et fø lges af e t afs n it om
vegeta tio nszo ne r. e n o rd liste me d fo rklare n de fig ure r
og en delig e n kort in tr odu k tion til d e b eh andl e de
gruppe r. H erefte r følger nøglern e, der ge n ne m hovednøgler fører ud i slægtsbeskr ivelse r og -nøgler. U nder
slægtsbes kr ive lsen er de nordisk e navne for den pågælde nde slæg t nævnt - e n god ide . B eskri ve lserne er fu lgt
af h en visnin ge r ti l illustrat io ne r efte r sa mme prin cip
so m i D an ske sto rsva m pe - desværre er de r ik ke hel t
o veren sst e mm e lse m ell e m de to bøgers br ug af
fo rko rte lser. U mi dde lba rt se r de t ud til, a t forko rtelse rne her e r me re vide nsk ab e ligt korrekte en d i D an ske storsvam pe. Sidst i hver artsbeskrive lse findes e n
a ngivelse af ar te ns hyp pighe d i de nord isk e la nde ved
hjælp af nogle bo gstavkod er. D et er fa ktisk e t ga nsk e
in form ati vt syste m , selvo m kod erne nogle gange bliver
n oge t kom plicer ed e . H vad med denne her , de r e r Tricho lom a [uca tum 's ud br ed el se i No rge : 1-3 n- >NTr
e w--+ VAr. D er m å ko nsult er es i fo rk la ringen! B ag i boge n find es udo ver lit ter a turliste og diverse ind ex e n se r ie pla ncher o ver fors ke llige mikrosko p isk e ka rakter er
sås o m spo re r cystid e r og hyfer fra for ske llig e arte r.
Boge n e r pænt trykt på bl ankt p apir, e r indb unde t i
b lødt pl asticbind me n virker ga nsk e so lid, også i limningen . D e n ser best emt ud til a t kunn e ho lde til a t bl ive brugt. D er er kun e t par typo gr afisk e småfe jl: I ind ledningsafsnitten e hen vises de r e t par gange til side 00
- de t ville e t sim p elt check med te kstbeh andlin gsan lægget have luge t ud - og så refe reres der flere ga nge
til bin d 1, hvilke t er uh el digt, da de t ikke er udkomme t
e ndn u !
Side n de t blev pl anl agt at lave bogen e r der ud kommet e t a nde t b est emme lses værk , nemlig " D a nske
stors vam pe " i 1990 - bet yd er det så, at Nordie M acro mycet es er blevet overhalet inde nom ? B åd e ja og nej .
Nøg lern e i No rdie Macro rn yce tes (N M) er lave t udfra et helt a nde t k on cept e n d D an sk e St orsvamp e
(D S), id e t NM for det før ste er p å e nge lsk og fo r de t
J llgVv~j{elr ål fa\'i'eri:rrJ;yp'P!grfeo~ rOe~ RJ1 li~KJr f'Ji~6tP~'e(i
hjælp af nogle bo gst avkod er. D et er faktisk e t ga nsk e
in form ati vt sys te m , selvo m kod erne nogle ga nge bliver
n oge t kom plicer ed e . H vad med de nn e her der e r Tricho lom a [uc atum 's ud br ed el se i N o rge : 1-3 n- >NTr
e w--+ VAr. D er m å ko nsult er es i fo rk la ringen! B ag i bo-
men bruger de ka rakte re r, forfa tte rne find er mest sikre , ligegyldi gt om det er makro- elle r mikrok endet egn.
D erfor e r e t rim eli gt k endsk ab til e nge lsk e t kra v hvilk et de flest e d an sker e eft er hå nden o pf ylder - og
også e t mikrosk op er nød vendigt for at få fu ld t ud bytt e
af bo ge n. NM er me re vide nska be ligt anlag t e nd DS og
bo ge ns målgrup pe e r den se riøse a ma tø r og de pr ofessio ne lle mykologer. Fint nok - men hvor for laver m an
så e n bog hvor alle (ke nd te) fo reko mm e nde arter ikke
er medtaget ? H vis man vil lave en bog for de se riøse
myk ologer , sk al m an ikk e lave en nøgle, hvor de mest
ualmind eli ge ar ter ikke er medtage t - de t er jo ofte disse sjæ ld ne arte r m an er spe cielt in ter essere t i a t få op lysninger om . Di sse udel ad else r er klar t den væse n tligste a nke mo d bo ge n og b evirker, a t nøglern e bliver af
mege t svinge n de karak ter , idet nogle af n øglernes fo r fatt ere har nøgle t a lle ken dt e arte r ud , m en a ndre ha r
ud el ad t alt for m an ge . I Trævlha t er det ca. S4 % af de
a ngivne ar te r, der ikk e er nøglet ud ! (I indledningen til
hve r slægt står der hvilk e ar ter, der ik ke er medtaget i
nøglen), D et e r e n ærlig sag at und lad e arter , der ikk e
er k e ndt fra om råde t, men decid er et a t ud el ad e ar te r i
en bog af dette omfa ng vir ke r som e n no get bizar pr iori te rin g. H er e r D S me re klar : A lle k e ndt e a r te r e r
forsøgt udn øgle t - de n linie skulle væ re f u lgt i NM
også! D er be høver ik ke nødven digvis at være udførli ge
beskrivelse r af alle arte rne; se r man f.eks R ussul a-nøglen kan m an se , hvord an det k a n gø res : Ik k e a lle
ar te rn e e r nøglet ud selvstæ ndigt, men nogle er nævn t
u nd er den art, hvor de vil komm e ud , med de kar akterer , der a ds kille r den fra den ne art - fl o t! Såda n k an
det gø res ude n a t blive for oms tænd igt.
M e n de fles te af slægtsnø glerne e r heldigvis helt e ller næsten h el t dækkende , særl igt de mindre slæg te r
se lvfølge lig, og flere af disse nøgler e r bestem t me ge t
ve lfunger e nde. Særligt virke r e t pa r af de sle mme slæg ter, bl.a. Hj elmhat og Kegleh at , pludseli g noge t m er e
fo rs tåe lige ! O gså C ha m pigno n og P ar asolh att en e glern e, som jeg har anven dt en del , er best emt me re ve lfu nger end e e n d DS . D er ska l do g lige lyde e t høj t
hj ertesuk: M a n k an a ltså ikke bruge sca n ning-e le k tron -mikroskop- k ar akt er er , som brugt i M uslings va mp -nøgle n , i e n best emmelsesn øgle ! Så vide nskabeligt skal det hell er ikk e være.
Så se lvom ud el ad el serne sk uffe r mi g e r der a lligevel så meget nyt og interessa nt i NM a t de n tr ygt k a n
anb efales a t in vest e re i. M in Moser tilbrin ge r efte rh ånd e n en m eget støv sam len de til vær el se p å hylde n.
F ør va r det n emli g her i, ma n kunn e fi nd e supp le re nde
op lysninger bl. a. o m m ikrokar ak ter ern e . H e r h ar NM
ud o ver te kste n også nogle pla nch e r b agest o ve r u dvalgte kar akter er, dog i no get sving e nde kvalit et: Nogle er flotte og inform ative, a ndr e fla de og ud en særlig
årt€{I'Ye"e''"'l'i'øg1e[ ua servs tæn o rg t, m en nugl e e j Il <:l:: VJIL
un der den art, hvor de vil komm e ud , med de kar aktere r, de r a ds kille r den fra den ne art - flot! Såda n k an
det gø re s ud e n a t blive for om stændigt.
M e n de flest e af slægtsnø glerne e r heldigvis helt e ller næsten h elt d ækkende , særli gt de min dr e slæg te r
H vis jeg ska l prøve a t sa mle e t helh ed sindtryk sa mmen må jeg sige , at jeg synes det er e n flo t, solid bog,
lavet til at bru ge , d er give r sva m pe inte ressere de e t
go d t rygst ød til yde rlige re st udier, selvo m no gle af nøglern e er skæ m me t af e t a lt for flyd end e koncept omkrin g m ål et med nø glerne. D et e r so m om no gle af
nøglerne er lavet i 1976 og and re i 1991 og på de 15 år
er d er sk e t e n masse ind en for m ykol ogien i form af
mo nog rafier og a rtikl er. og le fo rfa ttere har in klud eret denne vide n. a ndre ikke - der ma ng le r en fælles linie . Me n h vis en fælles lini e ville have resul ter e t i, at vi
skulle have ve ntet fe m år mer e p å denne bog, tro r jeg
r ed aktør ern e valgte rigti gt i a t ud sende den nu . Sørg
nu blot fo r at bind 1 tager ve d lær e og kommer med
dæk kende nøgler snar t!
C hristia n Lange
Introduktion til sva m pe skreve t so m lær eb og til førs te del s-undervisningen i sva m pe p å bi ol ogistudiet ve d
K øb enhavn s U nive rsite t. Bogen s før ste ud gave udkom
i 1981 og bl ev a nme ndt i Sva m pe 4, side 95 . Tre d ie
ud gave e r " re vide re t og ud vide t i fo rho ld til de tidli gere ud gaver" , og fo r tje ner såle des e n fornyet anme lde lse.
Det umidd elbare indtryk af bo gen er, a t den - ud
fra e t bo gæsteti sk syns pun kt - er blev et strammet ge valdigt op. Hvor den forri ge ud gav e var tr ykt ud fr a e n
primitivt ud skre vet ori gin al- med skr ive mas kine ty pe r
af værste sk uffe - , er 3. ud gave blevet lavet på et mer e
ava ncere t tek stb eh andlin gs anlæg . D et ses på et meget
sm ukke re ge ne re lt skr iftb illede , på de mere harm oni ske og overskue lige o ve rs krifte r, sa m t på at man nu har
ers ta ttet de gr im me un derst regninger med fe de typ er.
Nå r sna kke n kommer til bogen s indhold , er det imidlertid va nske lige re at find e de store ænd ringe r.
Introduktion til sva m pe e r e n ge ne re l bo g om
svampe , ikk e en bo g man kan bestemme sine ind samled e spises va mpe efte r. D en er illu strer et med talrige
stregteg n inge r a f især mikroskopisk e kar akter er. I fo ro rde t gives fø lge nde kar akteri stik af bogen ' D et h ar
væ re t hen sigt en , a t b ogen sku lle give e n e le me ntæ r
indføring i a lle as pek te r af sva m pe nes sys te ma tik og
bi ologi , sa m t de res roll e i naturen og b e tydnin g fo r
mennesk et... Bortset fra de to indled ende og det ge ne rell e a fslutt ende afsnit e r bo gen bygget op over e n
sys te m a tisk ramme. Man ge biologisk e afsnit er do g
indskudt på rel evante ste de r i tek sten og kan i vid ud str ækning læses uden sys te ma tisk forkund skab. "
M ed hen syn til d en fø rs te h en sigt serklæring, m å
m an sige at b ogen klarer sig fint. D en ind eholder tal ri-
man ge ga nge - og med lup ! D et er ko nce n trer e t stof.
Væ rr e e r det med bogen s opbygning. D et va r mit håb
at om skrivningen af bogen også ville have fø rt til e n
om strukturering af stof fe t - men nej. L an gt de flest e
kapitl er e r b åd e i tek st og str uk t ur fakti sk identiske
m ed de tidli gere version er. O g bo gen h ar alt id h aft
str uk t ure lle problem er. D er er to ho ved an ker : bogen s
sys te m (dvs. det bot ani sk e sys te m b ogen er o pbygget
over) , sa m t bogen s man ge " inds k ud .
Bogen s bot ani ske system atik er forælde t. D et ve d
forfa tte rn e naturligvis godt, og de har da ogs å i tredi e
ud gave ind sat e n te kst med titl en : " F ylogene tiske betr agtnin ger - e t resum e " , hvor nogle mod ern e sys te m ati sk e teorier diskuter es. D esværre e r afsnitte t ind sat
til sids t, og ud en a t det iøvrigt har haft nogen so m hel st
ind flyd else på bo gen s tek st og o pbyg ning. D ette ske r
muli gvis for at k un ne vide reføre tidli ger e tid er s stu dieplan er ved K øbe nhav ns U nivers itet uændre t, men de t
er fr ustre re nde , når m an so m un d e rviser ve d a ndre
lær e anst al ter føler sig nødt til at udd ele ove rs igte r og
sta m træe r, fo r a t klargøre tin gen e s formo de de sa mmenhæn g. H vad der så ledes i bogen ge m me r sig und er
termen " svam pe" e r e n sa m me ns ur iu m af små dy r
(slimsvamp e) , alge agti ge organi sm er (ægsporesvampe) sa m t " ægte sva m pe " (k o blings- , sæk spore - og
stilksp or e- (bas idie- ) sva m pe). D enn e br ed e o pfa tte lse
af "sva m pe" gø r bl. a. a t man på side 1. i bo gen har sto re va ns ke lighe der ve d at bringe e n defini tion af gr upp en. H vo rfor dog ikk e tage skrid tet, og kald e gr up perne hvad de bør hedde ? Gjord e m an det , kunne man
så fo r min skyld go d t medtage dem alle i sa m me b og.
Bo gen s man ge ind skud " er fo rs ke llige tek st afsnit
ho ved sageli g omh andl ende Øko log iske e m ne r, fx gø dningssv ampe , nem atodefangend e sva m pe, vednedbr ydning og plantep atologi. D e er indsat der i sys te m et , hvor e mne t skø nnes at være mest rel e vant - og
det give r problem er . M an finde r fx a fsnitte t o m plantep atologi indsa t på side 28- 32 und er ægs poresva m pe ne.
I dette afs nit pr æsenter es m an fo r skadevolde nde arte r
ind en for a lle bo gen s ho ved gruppe r, men der es sys te matisk e tilh ør sforhold er ikke nævn t. Ma n sk al så le de s
aller ed e ve d sta r te n af bogen vid e, a t fx M eldrøjer og
H eks ekosts vamp er sæksporesvampe (de r beskrives på
siderne 59 og 78 ) sa mt at T Ønd ersvamp og N øgen
B ygbr and e r b asidi esvamp e (find e s først p å side rne
105 og14 2) ! D ette er ikk e god pæd agogik , og de stude rende kl ager da også o fte over, a t d e finde r b ogen uove rs kue lig. Om ind skudden e bør op løses helt elle r om
de kan vir ke i et ge ne re lt afs nit ve d je g ikke , men noget
b ør der gø res . Kr yd sr e ferencer sa m t e n typ o gr afisk
fremhævnin g fr a den ge ne re lle tek st ville også hjælp e.
Bo gen e r bagest ud st yr et med e n udmærket or dliste, e n litteraturforte gn else, samt e t regist er. Litteraturforte gn el sen e r e n liste ov er tilgæn gelig e bøger , men
bo gen ind eholder desværre intet ege n tlig t kild ecirerin gs-system. Vil m an lidt vide re med und er søgelsen af
no gle af bogen s talri ge o plysninge r, k ommer bogen så -
[r'a 'et bogæ~ te ti sk synspunkt - er' ble; e't s'tra~m~t ge valdigt op . Hvor den forri ge ud ga ve var trykt ud fr a e n
primitivt ud skre vet ori gin al - med skr ive mas kine ty pe r
af værs te sk uffe - , er 3. ud gave blevet lavet på et mer e
ava ncere t tek stb eh andlin gs anlæg. D et ses på et meget
sm ukke re ge ne re lt skr iftb illede , på de mere harm oni -
ho veds agelig omh andl ende Øko log iske e m ne r, fx gØdningssvampe , nem atodefangend e sva m pe , vedn edbr ydning og plantep atologi. D e er indsat der i sys te m et , hvor e mne t skø nnes at være mest rel e vant - og
det give r problem er . M an finde r fx afs nitte t o m plantep atologi ind sat på side 28- 32 und er ægs poresva m pe ne .
H. Dissing, L. Hansen, L. Olson &
U. Søchting: Introdukti on til svam pe,
3. udgave 1992.
Nucleus, Århus.
Introdu ktio n til svampe er den eneste bog af sin art
på dansk, og alene derfor har den sin ber ett igelse. Som
amatør skal man være klar over, at det ikke er speciel
let læsning, og man må i starte n forsøge at abstrahere
fra visse fors t åelsespro bleme r. Der er sto f til mange
ge nnemgange, og et vist forhåndsoverblik skader ikke
fo rståelsen .
Jens H. Petersen
N. E. Nannenga-Bremekamp: A guide to
Temperate Myxomycetes .
Ove rsat fra hollandsk af A. Feest og Y.
Burggraaf. Biopress Ldt, 1991. 409 s. Pris
60 f.
Bogen er en engelsk oversættelse a f annenga-Bre meka mps monografi over " De Nede rlandse Myxornyceten", 1974 med tilføjelser og revisioner i 1979 og 1983.
Det te værk har, til trod s for at det var skrevet på
hollandsk, været slimsvampe-jægernes bibel i E uropa ,
og ma nge har af samme gr und lært sig tilst række ligt
meget holland sk til at kunne læse værket. Det enestående ved Na nnenga-Bremekamps mo nografi er originalit et en i beskr ivelsern e og hendes fine stregteg ninger af slimsvarn pe, so m viser læseren, at her er han/hu n
i se lskab med en meget erfare n rnyxom ycet -Io rsk er.
Men sproge t har for mange, især angelsaksere, være t
e n barri er e. Med de nne oversætte lse får værket forhåben tlig den udbr ed else uden for Ho lla nd, som det
fortjener.
Oversættelsen indeholder nøgler og beskri velser af
alle slimsvampe. de r er fundet i H olland ind til 1983,
hvilket vil sige 256 arter ford elt på 43 slægte r. Dett e er
betydeligt færr e arter end i den tem per erede zone som
helhed, så titlen er lidt misvisende, hvad forfatt eren da
også beklager i forord et. For os da nskere gør det ikke
så meget, da Holland er et lavland med meget nær den
samme slimsvampe flora so m Danmar k. Der kendes således næppe mere end en god håndfuld arter fra Danmar k, som ikke er beskr evet og afbildet i monografien .
Bogen indledes med afsnit om slimsvampenes plads
i syste matikke n og om deres livscyklus. Dern æst følger
afsni t o m frugt legemernes o pbygning, og der gives anvisninge r på hvo rdan man indsamler, præparer er og
bestemm e r slimsvampene . Til hjælp for det sidste er
der illustrerede nøgler til familier og slægter af slimsvampe. D esværre er disse nøgler uden sidehe nvisru n....."".- t-; l rl o .. '1 /1 /1 ...:,rl "".· ! ...... "...... ,., {:...... : .. ......"'r1 n .· ...... .. rl.rol ..... .· "...,.,
ler. Ek sempelvis kan 3 arte r af Støvkølle, bl.a. den alm indeligste, Stenianites [usca, ikke ud nøgles, da der
ikke er nogen hen visning til nøglepunkt 3. Der er også
fejl i L icea- og Physal'lll1l -nøglern e.
Boge ns stø rste skavank e r do g kva lite ten af
trykningen. Værst er det gåe t ud over tegningern e, so m
er blevet meget hårde uden grå to ne r og det aljer. Fin e
skraveringer i den holland ske udgave er blevet til sorte
klatt er , og mange tegningers lyse par tier elle r tynd e
strege r er helt forsvundet. Rent galt er det gåe t med 13
helsides spore tavler bag i bogen . De er med deres forske llige gråto ner meget nyttige i den holland ske udgave , men værdiløse i den enge lske - de lyse spo re r er
næsten usynlige og de mørke er kulsort e uden det aljer.
Også tek sten stå r man ge ste de r meget tyndt med
flossede bogstave r i skære nde ko nt ras t til den udmærkede, halvglittede papirkvalitet. Bogen er desud en
lidt upraktisk at arbejde med , da den s stive ryg gør, at
den ikke kan ligge åbe n.
Bogen s største for tri n er nok foruden sproge t, at revisioner og tilføjelser op til 1983 er indarbejdet i teksten og nøglern e, så man ikke so m i de n hollan dske
udgave skal lede to suppleme ntshæfte r igennem.
Prisen 60 f er høj for en uindbun det bog med limet
ryg, men man må vel bære over med for laget. for den
bliver næppe en kassesucces med delte specielle emne.
H enrik Gøtzsche & Jørgen Alb er tsen
l...,...
N. E. Nannenga-Bremekamp: A guide to
Temperate Myxomycetes.
Oversat fra hollandsk af A. Feest og Y.
Burggraaf. Biopress Ldt, 1991. 409 s. Pris
60 f.
Bogen er en engelsk oversætte lse af annenga-Brern eka mps monografi ove r " De Nederlandse Myxornyceten", 1974 med tilføjelser og revisioner i 1979 og 1983.
klatt er, og man ge tegni nger s lyse par tier elle r tynde
strege r er helt forsvundet. Rent galt er det gåe t med 13
helsides spore tavler bag i bogen. De er med deres forskellige grå toner meget nyttige i den hollandske udgave , men værd iløse i den enge lske - de lyse spo re r e r
næsten usynlige og de mørke er kulsort e uden detaljer.
Også te ksten stå r man ge ste de r meget tynd t med
flossed e bogst ave r i skære nde kon tr ast til de n udmærk ede, halvglittede papirkvalitet. Bogen er desuden
Lidt upraktisk at arbejde med, da den s stive ryg gør, at
den ikke kan ligge åben.
Bogens største fortri n er nok forude n sproge t, at revisione r Og tilføjelser op til 1983 er indarbe jdet i tek s-
Landsdelrapporter
Nordjylland
Tro ds tørk e og spe cie lle for hold ud vikled e 1992
sig alligeve l til et acceptab elt år på alle fro n ter.
D e let te nordj yske jord er led stærkt und er sommertørken ; til ge ngæ ld er va ndet straks ned e i
myce lierne , når det ende lig reg ner.
Ja nuar, fe bruar og mar ts va r norm ale fo r os
bl. a. med jud asør e und er fortsa t spre dning p å
hyld i alle kystn ære egne . Fløjlsfod udviser øge t
tilp asn in gsevn e og tager de forhå nde nvæ re nde
su bs tra ter i brug , aho rn , bævr easp og lignend e.
April ko m med sten mo rk ler - vor t ellers mork elfatt ige område minder om svenske tilstande . med
både A lm. Ste nmorkel og Kæm pe Ste nrnorkel i
pæ ne eksemplarer. Ma j pr æster ed e gra n-svov lhatt e og Vå rmusseron, sa mt Cha mpignon i gode
kva ntite ter. D erimod var juni og juli helt svampe fa ttige undtagen ved va ndå re r og vandløb, bl.a.
var der fine cha m pigno ns p å ska nse b akke n i
Nø rres und by, hvor van de t pr esses ud mellem kalklagen e. A ugust br agte op timisme n fre m men de
få byger tø rrede væk ind en jord en blev mættet ;
ekskurs ionen 22 . aug ust gav kun 48 arte r. 30.
august gik der hul på bylden , og alle arterne vælted e op over hele landsdelen. Septe mbe r gav et
mylder af art er. Brunstokket R ørhat gik amok i
mængd er , der forbavse de selv garve de m ykologe r. Sva m pe ture ef te r m ad svampe bl ev til de
kr æsnes udflu gt, og kun prima ekse mplare r kom i
kurve n.
Morsom t nok kom alle arter ove n i hinanden
der var ik ke tale om tidli ge og sene arter; på samme tur hen ted es Græsgr øn Sk ørh at og T ågeTrag tha t og Tra gt-K antarel. Sommerrørh atte
fa ndtes i stor t tal i typi ske og let kendelige e kse mplare r, f.e ks. 12.9. Medi em æssigt blev vi fint
dækk et TV2 Nord sendte et ind slag, og et arr ange me nt med kommunen og Na turf re dningsforenin gen den 27.9. gaven tilstr ømning på 450 mennesker . G ul Spa te lsva mp, Rustr ød E ge-RØrhat
og Tu ep oresvamp sa m t po sesvampe va r bl andt
de almindeli ge arter , og Klidh at og st ålbl å
rødblad e var pænt fremm e. Sjæld enh ederne havde gode dage indtil sidst i septem ber, hvor vand holdighed en i substra terne slap op. Oktober gav
Kor alpi gsvamp og alle slags foldha tte, men ridderh att e var sjældne. Vi d'e~is trere r!e Tra~t-Frvn­
tea e op over ne e ranes eien . :seplemDer gav et
mylder af art er. Brunstokket R ørhat gik amok i
mæn gder , der forbavse de selv garve de m ykol oge r. Sva m pe ture ef te r m ad svampe bl ev til de
kr æsnes udflu gt, og kun prima ekse mplare r kom i
red. Jens H. Petersen
sesva mp og Mørk violet Slørh at. Voksha tte ne var
få tallige , lidt spre dt kom de ind i no vember. D en
4.11. fa ndtes kun 12 arter, så den sene sæson var
pauver. D ecemb er gav pa nikforekomster hos de
arter, der ikke havde nået fruktificer ing, men det
var kun de mest alminde lige og livskr aftige arter.
Frost fra ca . 19.12 umuliggjorde de se ne overraskende fund, som Nordjylland ellers er berøm t
for.
Ole Faaborg
Østjylland
I Østjysk lokalafdelin g afho ldt vi i 1992 31 ture,
hvor af 4 va r specialekskurs ioner, og en de n offe ntlige tur til Ø rnere de n. Vi afho ldt desud en to
begynd erkurser, en wee ke nd-tur, en studiekreds i
ascom ycet er og en i huesvamp e samt forå rsmø de
og et jul ernød e.
D e man ge eksk urs ione r er - uanset hvad vi eller s finde r på af aktivite ter - foreninge ns ryg ra d .
B egynd erkurset har vel også ef te rhå nde n slået
sig fast som en klassiker, led et som det er af fire af
vore bedste pædagoger, der herm ed takkes. D en
mærk elige hybrid "begy nde rkurs us 2 - for de lidt
erfarn e" har i begge de år den har kørt været lidt
problem ati sk - alene navn et er som at sætte sig
mellem to stole - og fra næste år vil begge kurser
bli ve vide re fø rt und er en hat. Tilge ngæ ld h ar
studiekredse ne været en stor succes, især prin cipp et med at tage p å ekskurs io n ef te r en specie l
gruppe, for så side n at bearb ejd e ind samlingerne
sa mle t på U n ive rsite te t. Studiekred sen es forh åndstilmelding give r den store ford el at man
kan fre msky nde, flytt e eller aflyse ekskurs io ne r i
forhold til vejre t - et princip vi i fre m tide n vil
for søge at udb ygge med en telefonkæde (nær me re herom i programm et ). Tilslutningen til 1992's
arra nge me nte r va r so m norm alt, dvs. lid t lavt i
for ho ld til vor t medl em stal. D er er åbe nbart kun
en 20-30% af for enin gen s medl emmer der er inter esser ed e i at mød es. D et er naturli gvis h elt
OK , men man sidde r altid tilb age med en fry gt
for at gru n de n til at de ikke m ød er op er utilfre dshe d med arr an gem entern e. Vi vil meget gerne høre om en evt. utilfred shed med aktivite te n !
Mø r! 0Rnå forå rsmø de t eller til iulem ød et - ellef
mæll<e ige nybnc begynd erKursus L - ror a e Ila
erfarn e" har i begge de år den har kørt være t lidt
problem atisk - alene navn et er som at sætte sig
mellem to stole - og fra næste år vil begge kurser
bli ve vide refø rt und er en hat. Tilge ngæ ld h ar
Po ul E rik Bra ndt demo nstr er er sva mpe på Øs tjysk lo kala fdeli ngs årlige o ffentlige e kskurs io n til Ø rnerede n
ved Å rhus. Fot o Je ns M årbj e rg .
ri ng til e n lokal ko ntaktperson (se pro gra mmet).
Vi er en for eni ng med e n sto r int e ressern æssig
spredning: nogle er int eresser ede i at lær e de almind eligste spisesv a mpe , andre int er esser er sig
mest fo r spec ielle sva mpeg ruppe r, nogle vil ta ge
et t urle de r-d iplo m mede ns a nd re ikke har den
mindste inter esse heri. I det daglige arbejde med
a t arra ngere og led e svam pe a ktivite te r, op dele r
jeg oft e ak tivitetern e i tre målgrupper :
1. Begynder gru pp e n, dvs. både de poten tielle
for eningsmed le mme r vi ka n sk af fe ved ud adrette t vir kso mhed samt de medl emmer der kun
har forsøgt sig med sva mpebestemme lse i en kort
period e. For denn e grup pe a rra nge res bl. a. begynde rkurse rne og de a lminde lige eks kursione r.
Skal man kar ak ter isere åre t der gik ud fr a begyndergrupp ens synsvinke l, må man sige at der va r
pokker s få kantarell er, med at starte n af septern-
.....__
~_''~_1
Tr _
1
, _
me d D a nske sto rsva m pe og ve d ik ke rigtig
hvordan man kan kom me iga ng med de n, og man
har måske over vejet, om man e ngang kunne tage
fo reningens d iplo mprøve. Desværre e r mell emgrup pe n nok bleve t svigtet lid t i de se nes te å r,
men vi har i perioder afho ldt relevante sva mpeSpecia le ksk ur sion erne ,
bestemm el seskurser.
stud ie kre dse ne sam t for å rsmø de ts fo re d rag er
sikkert også af inter esse. Mellem gruppen s sva mpeopleve lser fra 1992 kunne være at have se t G iftig R ødbl ad og Sat a ns R ørh a t pr æsen te ret på
tur e og kur ser, e lle r måske va r man så heldig at få
nys o m den hasti gt impro visered e studie kre ds,
hvor der blev fremlagt over SO arte r af skø r ha tte.
3. D e vide rek omne . D et er de nne gru ppe der
af ho lde r tu ren e i de " lave re" gru ppe r. Ma nge i
gruppe n har dipl om. Det er nok de n vanske ligste
gruppe at "opdyrke", ide t det kr æver et højt fag.
.
dyrkning blev und er søgt for sva mpe på uni ver sitet et ; at se visse biologer stå med ende n i vejr et i
tim er for at find e mm- store "k ulm unde" (Hysterium spp.) på barken af birk e tr æer eller en mara tho n-sea nce med Stee n E lbo rne , hvor vi - den
1. no vember - plukkede og bestemte huesvampe
fra 10 morgen til 7 afte n .
Wee ke nd-turen til Sve ndborg den 25-27 september for tje ne r lidt e kstra komm entar er. Ture n
va r arra nge re t til a t kunn e r um me m edlemmer
på alle nive au er. N u er det naturligvis så da n, at
man i land e ts mykolo gisk se t tyndt bef olked e
områ de r kan have svær t ved at komme vide re fr a
et sted i " mellemgru ppe n '. Ma n mød er ikk e de
rigtige inspi r ation skilder (for de sid de r sikkert i
Å rhus e ller Kø be nhav n), man ser ikk e de rigtige
b ø ger e tc. D erfor va r der sørget for , at der p å
Sve nd borg-turen også va r tu rled ere . der kunne
hjælp e disse mere av ance re de delt ager e, idet vi
håb ed e, at man så ledes kunn e byd e på lidt inspiration . Om det var ideen i sig se lv, der var død fø dt, eller om det blot sky ldes dårli g annonce ring
i programmet , er svæ r t at vid e , m en ih vertfald
dukked e kun ga nske få "ikke østjyde r " op . Tak til
de der kom , men jeg nægter at tro at int er essen
fo r at mød e nogle af vore dygtigste svampefolk i
felten, skulle være så lille . Jeg kunne fr ygte, at det
e r d en ge ne re lle m od vilj e for a t være sa m me n
med mennesk er m an ikk e kend er, der afho lder
fo lk fra andre land sd el e fr a at deltage i øs tjy de rnes wee ke nd-tur . H vor er det do g pokker s at
vi ska l splitte os op på disse måd er - når vi nu e r
så få ! H vis vi i alm inde lighe d kunne sa mo rdne
ak tiv ite te rne så go dt so m vi gjo rde det und er
, sva mpe nes d ag" , er jeg sik ker p å vi kunn e nå
e ndnu læn ger e.
Jens H . Peters en
Vest- og Sønderj ylland
Vor tidligere aktivit et i Ves t- og Sønd erj ylland
skyldtes e nke ltpe rs o ne rs ind sat s, og med disses
fravæ r, er aktivite teren lang somt sygne t hen. D et
er det sædvanlige "bide n sig selv i hal en " prob lem: hvis vi arra nge re r en tur kommer der ing en
deltagere fordi vi in gen medl emm er har, så det
gider vi ikk e - alt så får vi ingen medlemmer! Den
onde cirk el kan kun br ydes ve d at få folk ind ud efra , fx ved offentligt anno ncere de ture, og der er
fa ktisk pl an er om e n offen siv i E sbj er g-området i
L __
_
~
.. Jl ..
...,
_ ..r~
..,.
1
~
~
.. __
, .
_
_
~ -=--.,;.
...
fo lk fra andre land sd el e fr a at deltage i øs tjy dern es wee ke nd-tur . H vor er det do g pokker s at
vi ska l splitte os op på disse måd er - når vi nu e r
så få ! H vis vi i alm inde lighe d kunne samo rdne
a k tiv ite te rne så go dt so m vi gjo rde det und er
' sva mne nes d a g" . er ie z sikke r n å vi kunn e nå
rapport fra den sø nde rjys ke gru ppe "D e sø nde rjysk e paddehatte ' , hvoraf no gle m edl emm er
også er med i svampeforeningen:
Vores første tur gik til Aabe nraa (J ør gen sgård
Skov) , i det mind elige håb om a t finde bar e 1/2
morkel. Men vi fandt hurtigt ud af - so m sm uk t
stå r skreve t over helved es port - " her lad es alt
håb ud e ". Ligeled es gik det på de næst e ture til
Sønder sko v (A ab enraa), Enderup Skov v. G ram
sa m t Skov by Hy tte kobbe l. E nde lig lysn ed e det
lid t i Å rup skov den 30/8. D et m est e var bekl ageligvis R ød sprukk en R ørhat , men do g nok til at
give medl emm ern e blod p å tand en og forn yet
håb .
Omsid er h avd e regntid en m eldt sig, og de
næste ture til Hj elm Sko v og Pølsesøen - begge
A abe nraa - gav virke lig gev inst i for m af Ka rl Johan , R ødm ende Fluesvamp , Vio let A me tys tha t,
honningsvamp e , Blodrød , F ilte t, Dugget og
Brunstokket R ørh at , Almindelig Pig svamp sa m t
lidt F old trøffel. Mest int er essan t va r nok e t par
ekse mpla re r af Bl eg R ørh at , sa m t ikke at forglemme Almindelig Kantarel. Sen er e p å sæsone n
leved e også Sønder sko ven op til sit normalt glimre nde rygte. H er fandtes omtre nt det sa mme som
ove ns tåe nde . D esud en en del Ne tstokke t IndigoR ørhat , Grøn og Sn eh vid Flu esvamp , Cinnobe rog Cinnobe r bla de t Slørha t , m asser af G ald erørh at , og en del skø rha tte.
Å re ts næstsidste tur i Stursb øl Plantage (Vojen s) , gav mest R ødmend e Fluesvamp , G r anMælke hat og R ød Fluesvamp . D esud en fle re interessante tr ævlhatte , bl.a . R ødm ende Tr ævlhat.
Sids te tur gik bogstav elig talt i vask en.
Af åre ts mere int er essante fund kan nævn es:
Rosabladet Par asolhat (Leucoagaricus leucoth ites) , Sortskællet Parasolhat (L epiota [elina),
Fj erkøll e (Pterula m ultijida), Puppe-Sn ylt ek øll e
(Cordyceps militaris) samt et enke lt e kse mplar af
Grå Snylt ek ølle (e. entom orrhiz a) . All e på lokalit et en Broderup Mark (Tin glev).
Anneli G erdsen
Fyn
P å Fyn opl eved e vi i 1992 at måtte aflyse 3 sommer ek skursioner, på grund af tørke. Ellers havd e
vi en god om end no get kort sæson .
Vi lagd e ud med en ekskurs io n til Lundsgård
Klint syd for Kerteminde , hvor der bl ev funde t
. . ,.., . . . .
. . . b ..... ...... ..... ... ...... ......,.., .................. -... ..... .
Å re ts næst sidste tur i Stursb øl Plantage (Vojen s) , gav mest R ødmend e Fluesvamp , G ra nMælke hat og R ød Fluesvamp . D esud en fle re interessante tr ævlhatte , bl.a . R ødm ende Tr ævlhat.
Sids te tur gik bogsta velig talt i vas ke n .
Af årets mere int er essan te fu nd k an nævn es:
~~c.. ,
~
~
~
Så kom tørk en og derm ed aflysninge rne.
D en 5. september starte de vi på en frisk med
en ekskurs ion til Lundeborg Fredskov, en spændende lok alit et , hvor der også skulle være muli ghed for at finde knold-slørh att e. Vi fandt do g ingen, men til gengæld var der no gle sjældne rør- og
skørha tte , bl. a. Gla tsto kke t Indigo-Rørhat og
K nippe -Skørhat. Se nere i septe mber tog vi - efterhånd en tra ditione n tro - på en week-endt ur til
Sverige øst for Vaxjo. Sidste år havde vi fun det
store mængder af kan tarellen Can tharellus lu tescens og Hv idlig Fåreporesvamp (Scutiger ovina).
Fø rstnævnte ud ebl ev helt , men s få re poresva mp en kun fa ndtes i begr ænsed e mængd er. Til
ge ngæ ld var der en del spæ nde nde skø r- og
slør hatte , så de n medb ragte litt eratur blev taget
flittigt i brug. Også Bispehue (Gy rom itra infu/ a)
skal nævnes blandt de for en dan sker sjove fund.
Sva mpenes dag de n 4. ok to be r, blev afho ldt
med en ekskurs ion til He lnæs på Sydves tfyn med
Henr ik Tra nbje rg som led er. Vi var ind e i en tør
period e, og på H eln æss for blæste overdrev var
vege tatione n spa rsom. A lligeve l blev der funde t
mindst 8 fors kellige ar ter af voksha tte deriblandt
den sjæld ne D add elb run Voksha t (Hygrocybe
spadicea) .
Vi ser tilbage på 1992 som en ga ns ke givt ig
sæson, klart bed re end 1991.
Klau s SØre nse n
Sjælland
Intet sva mpeår synes at lign e no get tidli ger e.
1992 endnu mindre end noget ande t år. D et blev
e n højst ejendomme lig opleve lse . Å re t begyndt e
ga nske vist flot med masser af sæksporesvampe.
Op til 45 mm regn i marts res ulte re de i ta lrige
morkler i slutninge n af apri l. Kæmp e-Stenmorkel
(Discina gigas) viste sig på fler e nye lokalitet er i
b åde den østlige og vestlige del af Tisvilde H egn,
og der blev fund et mang e Spi selig Stenmorkel
(Gy rom itra esculen ta}. All er ed e 26. februar blev
der registr er et flotte ekse mplare r af SkarlagenPragtb æger (Sarcoscypha coccinea) i aske moseen
ve d Furesøen ud for Kollekolle og der blev fundet knoldskiver (Ci bo ria) på hanrakl er af R ødEl , Grå-Pil og Hassel. D en 10. marts registr er edes Poppel-Læd er skive (Encoelia [ascicularis) i
Nybro Skov, og i løb et af april bl ev der fundet
Sortbæger (Pseudop lectania nigrella), Stor Foldbæger (Discina perlata) og Kæmp e-Stenmorkel i
G eelsko v, Klor-B ægermorkel (Disciotis venosa) i
Lyn gb y Å mose sa m t Bi rk e-Korkh at ( Lenrites
.1.""-1 U
U~
\J~ l.
\..d .lLJ v lJ
Sjælland
Intet sva mpeår synes at lign e no get tidli ger e.
1992 endnu mindre end noget ande t år. D et blev
e n højst ejendo mme lig opleve lse . Å re t begyndt e
ga nske vist flot med masser af sæksporesvampe.
betulina) i Tisvilde Hegn. I begyndelsen af maj
dukked e der en gru ppe på ca. 50 hætt e-mor kler
(Marc hella semi libera} op ve d den nodli ge indkørsel til Sorgenfr i Kirkegård, hvor der desud en
bl ev funde t 2 ekse mplarer af D vær g-Morkel
(Mo rchella spo ngio/a). Samrt idig viste Som me rSlørhat (Co rti na rius er) thrin us) sig i Hornbæk
Plan tage, og på en stille villave j i Sorgenfr i kun ne
konstateres massefor ekom st af Sorthvid Fo ld hat
(He/ve/la leucom elaena).
M en ak , så begynd te en la ngvarig og drøj
tørke. I hele apr il fik vi kun 26 mm reg n, og for jætt end e fund tidli ger e på året af Rynket Klokke morkel (Verpa bohemica] og man ge an dre rariteter blev ale ne eve nty rbe retn inger for øret. Me dens der på tur en e i mart s blev fun det ca . 35 arter
hver gang, og i april ca. 45 art er, faldt art sa nta llet
nu til nogle og tyve, ja helt ned til en halv snes
arter. Me n den varme- og tørkee lske nde Skæ llet
Sejhat (Le ntinus /epid eus) blev registreret båd e
på Kage rup Sta tion og i Rud e Skov. Eje ndo mmeligt var det den 26. juli i Br øndbyøst er Skov at
finde kæmp eforek om ster af af Kø lle -Stø dsva mp
(Xylaria p olym ot phu) . Fa kt isk var næsten hver
eneste af stø ddene fra de ud tynd ed e træer 'befængt ' med op til et halvt hun drede eksemplarer
af den svamp. Der må have være t titusindevis af
dem!
F ra omkr ing midten af juli b egyndte reg ne n
endelig at komme , og ind en m ån ed en s ud gan g
var der fald et næsten 60 mm . Me n det tog sin tid
før svam pene ende lig reagerede , og det gav anledning til følge nde iagttagelser: I uge 34 dukkede Punktstok ket Ind igo -R ør hat (B o letus luridi[otmis) op i store mængder bogstaveligt talt overalt , og de blev ved at komme i lan g tid derefter.
D e blev hurtigt efte rfulgt af man ge Sortblåne nde
R ørh at (Boletus pulverulentus), og i slutningen af
sam me uge kom før st R ød spukken R ørh at (B.
p ascuus) og stra ks der eft er Dugget R ørhat (B.
pruin atus ). I ugen efter skø d Brunstokket R ørh at
(B. badi us) op i store mæn gd er. D en ægte Ka rl
Joh an (B. edulis) var se ne re på den og i begynd elsen fåta llig, men fik do g revanche i slutningen
af august, hvor hele svampeflore t var på sit højeste . Galderørh at (Tylop ilus fe lleus) brillier ed e
mærk eligt nok ved sit næst en absolutte fr avær,
men til gengæld br ød Lærk e-R ørhat (Suillus grevillei) fre m i et overdådi gt flor, so m anta gelig
ikk e er set de sidste 50 år eller mer e. D e myldr ede fre m ove ra lt, hvor der sto d Lærk.
~
L U
V l 1 1 .l'\. .1. 1 J15
llU\..ll \,...1 1
Ul. JUl!
U \..-5J l l \.. l L\..-
.L \..I5 .l1V U
endelig at komme , og ind en m ån ed en s ud gan g
var der fald et næsten 60 mm. Me n det tog sin tid
fø r svam pene ende lig reagerede , og det gav anledning til følge nde iagttagelser: I uge 34 dukkede Punktstok ket Ind igo -R ør hat (B o letus lur idi-
A ndre talri ge svampe i denne sæson blev de
store træboende art er som Kæ mpe -Knippe po resva mp (Me rilip us giganteus) , Tu eporesvamp
(Grifo la [rondosa) og Svov lporesvamp (Laeti porus su lp hu reus), med en s man ge jordb oend e
sva mpe simpe lthe n sle t ikk e kom fre m i år. D et
blev små t med båd e Skør- og Mælke ha tte - ikk e
mindst da tørken igen satte ind. D er kom ingen
regn i fø rste halvd el af aug us t, og da der fø rs t
kom 20 mm og sene re noget mer e regn i slutninge n af mån eden , var det for sent til at få det store
result at.
I slutninge n af au gust og i begynd elsen af september blev der funde t godt 100 arter på hver tur ,
og små sjælde nhe de r som Safra n-Skælhat (Pholiota astragalina) og Bl omk ålssvamp (Sparassis
crispa) blev registrer et i G I. G rønholt vang .
Bævre tunge ( Trem iscus helvelloicles) (se Svamp e
25 s. 4) dukke de atter op på lok alit et en i Sorgenfri og blev fre mvist p å sva mpe uds tillinge n hos
Peter L iep. Midt i septe mber to ppe de funda ntalle t med 137 arter p å en enke lt tur. I Vemme tof te
fandtes 27. okto be r Gul Sejporesvamp (A ntrodia
xan tha). 4. oktobe r registr er ed es den sjældne Lacta rius ro m agnesit ve d Ko ngsø re. 21. oktober
bl ev der fund et Agern -Knoldskive (Cibor ia
batschi ana ) og Korkagti g 0 ster shat (P leuro tus
dryinus) i R avnholm Sko v. Å re t slutte de med et
art sant al på 110-130 i slutninge n af oktober, men
H ekseringen stoppene først efte r et par ekskursione r 6. og 13. decemb er ge nne mfør te derved
ialt 47 tur e.
Betty Klug-Ander sen og Børg e R ønn e
Bornholm
E fter en mild og fugtig vinte r fik vi ret br at varm t
somme rvejr allere de i begynd elsen af maj. På forår sturen 24/5 var sko ve n alle re de knastør og
sva mpe tom. Allig evel lykk ed es det at finde 1 stk.
Punktstokket Indigo-Rørh at (Bo let us luri diJorm is) og 1 stk. flot , helt frisk og ung Brunporesvam p (Phaeo lus schweinitzii) . D er kom også
båd e vårm ussero ner (Calocybe gam bosa} og for ske llige Champignon-arter i maj /juni - trods
tørk en. Vi genne mfø rte alle planlagte ekskursioner fra 20/7 - trods de håbl øse ud sigter for svam pefund. På en af turene - med 15 deltagere - var
der ialt 3 svampe at studer e! Sel v Øens snedige
k antarel-find ere rev sig i håret og talte om at der
va r funde t ialt 2 kantareller med flere kilomete rs
artsarnat pa llV-1.)V I siuuungen al OKLOoer, men
H ekseringen stoppene først efte r et par ekskursione r 6. og 13. decemb er ge nne mfør te derved
ialt 47 tur e.
Betty Klug-Ander sen og Børg e R ønn e
afsta nd i Paradisbakk ern e! I A lmindinge n, Vestre Indlæg, blev der 6/9. funde t en lille flok meget
fine eksemplare r af Kr idtha t (P leu rocybella po trigens), en ny art for Bornh olm . Nu begyndte der
at ko mme gang i spisesva m pene , men ka ntarellerne man gled e sta digvæk. I wee k-ende n 26. og
27 . se pte mbe r h avd e vi i sa marbe jde med Naturhistorisk Forenin g inviteret Jørn Gr y fra Levned smiddelstyrelsen til Bornholm . H an led ed e 2
meget velbesøgte eks kurs ioner til Dueodd e og
Paradisbakk erne. H an kry dre de sin genne mga ng
af turen es fund med sin spec ialvide n om toksiko lo gi og kunn e også ko mme med et par "fo rgiftningsgyse re" fr a det virke lige liv. Begge da ge
va r der ma sser af sva mpe . F ra Dueodd e kan
nævnes Okker gul Fluesvamp (A mo ni ta gemmata) , man ge (onnefri) eksemplarer af Velsmagende Mælke ha t (Lacta rius de lic iosus) , Prægti g
Skø rhat (R ussula paludosa), Afb lege nde Skørhat
(R. decolorans) og R osenr ød Slimslør (Gomp hidius roseus) . P å turen til Par adi sbak kerne fa nd t
vi bl. a. Fløjls-Mæ lke hat {Lac tarius lign y o tu s) ,
Nordisk Mæ lke ha t (L. trivialis) Gråsp ætt et
Ka m-Fluesvamp (Amanita submem b ranacea),
R ødbrun R ørhat (Bo letus pinophi lus} sa m t en
guds velsigne lse af blomkålssvampe (Sparassis
crispa). Svampen es dag den 4. oktober bl ev p å
Bornholm marker et med en ekskursion til Bodilske r Pl antage under led else af Karen Nisbe th.
Det blev et succesrigt arr angeme nt med 65 deltagere, der ble v guid et rundt i området og man fik
fortalt om og for evi st for sk ellig e ek sempler p å
ting, der havde relation til da gen s emne. D er ble v
også funde t og frem vist (fra andre lok alit et er ) en
rækk e rødlistearter..
Efter en sva mpe tur til Hasle Lystskov 1811 0
med man ge deltager e og ditto svampe arrange rede vi om efte rmiddage n åbe n svampe bes temmelse. D esværr e kom der ikk e så mang e mennesker,
som vi havde håbet , men de, der kom , var meget
ivrige og int er essered e, så dagen betragter vi sta dig som en succ es. Vi havd e endnu et p ar ef te rår sture på programmet og fandt man ge gode
svampe, bl.a . en del Ridderhatte og Tra gt-k antarellerne fortsatte til midten af december og Alm .
Kantarel blev plukket i slutninge n af november.
Å rets sidste officielle tur var juleturen til Almindin gen 29/11 med eft erfølg ende (traditionel)
svampesuppespisning på Det gaml e R ådhus i Aakirkeb y.
Karen Nisbeth og La sse Ander sen
SKer r ram.age unuer ieu ei se al rvaren rvis ne tn.
Det blevet succesrigt arrangem ent med 65 deltagere, der blev guid et rundt i området og man fik
fortalt om og for evi st for sk ellig e ekse m ple r p å
ting, der havde relation til da gen s emne. D er ble v
"rrC' ~ -tn-n.rlnt- rv rv f1,· nrv" , ~
t (f1 '~ ..... ....,rI"·a l r'\l r nl ~ h:~ t o 1' \ a n
Interessante fund af knold-slørhatte (Cortinarius
underslægt Phlegmacium)
Jan Vesterholt, Kærvænget 32B, Gammelsole , 8722 Hedensted.
Side n over sigt en over knold -slørh atten es udbred else i Øs tjylla nd blev trykt her i bl ad et
(Vesterho lt 1991) er der gjort mange fun d af
sjældne ar ter.
Sæsone n 1991 var, hvad angå r denn e gru ppe
af svampe, den dårligste, jeg nogen sinde har oplevet , men 1992 var diam etralt modsa t, i hvert
fa ld i Ø st-Jylland , hvor der midt i septe mber va r
en utrolig ar tsrigdom på egne de steder. Således
var det muli gt at præsentere hele 29 forskellige
knold-slørhatte i Århus på Na turhisto risk Museums årlige svampe udstilling i wee ke nde n den
12.-13 . septe mbe r. D eribl andt var to meget ka ra kteristiske arte r (Cortina rius odoratus og e.
terpsichores) , der aldrig tidliger e var se t i lan det.
I det fø lge nde gives nærmer e om tale af 8
arte r, i hvert fald 2 af disse er fø rsteg angsfu nd
for Danmark, de øv rige er nyfund af meget
sjældne arter. D an ske navne foreslås til de 7, der
ikk e har et i forvejen .
Tenstokket Slørhat (C. argutus Fr.)
Ke nde teg n: Ten stokk et Slør ha t er en hvidli g til
læd erbleg slørh at med ub eh ageli g, ro eagtig
lugt , næsten tør hat og tilspid set stok basis. D en
er kn ytt et til Poppel- arter (Populus spp.) . E n
fre mrage nde afbilding find es i Cor tina rius, Flora Photographica (Brandrud et al. 1989-1992) .
D en har en vis lighed med de bitre ar te r fra
under slægt Myxacium , f.e ks. e. bar batus (tidligere e. crystallinusy, men afviger ved at have
tør stok og mild smag .
A rte n angives fr a D anmark af H an sen &
Knudsen (1992) men indgå r ikk e ho s Pet er sen
& Vest erholt (1990) , da ned en stående fund er
det første, jeg har fået kendskab til. Jeg har ikke
kunnet finde opl ysnin ger om hvilk e fund , den
tidligere angivelse beror på. Eksempelvis ken der Poul Printz (p ers. medd .) ikke til dansk e
fund af arten.
MaJ~date :_Li;\~0EL1)~Q;
ø str e Gul stav. 27.9.1992. C.
Tenstokket Slørhat (C. argutus Fr.)
Ke nde teg n: Ten stokk et Slør hat er en hvidli g til
læd erbleg slørh at med ub eh ageli g, ro ea gti g
lugt , næsten tør hat og tilspidse t stok basis. D en
er kn vt tet til Popoel- arter (Poo ul us suo .). E n
Violetflaget Slørhat
(C. arcuatorum R. Hry.)
Kendetegn: Violetflaget Slørhat e r middelstor
og har en veludviklet rand knold . Den ka n overfladisk mind e om Bøge-Slør ha t (e. anserin us ,
tidl. e. amoeno lens) , men ke ndes på til stedevære lsen af violet fællessvøb. Dette ses meget
tydeligt på hatten af det un ge eksemplar på det
led sagende fo to . D esuden er de n lidt mindre
end Bøge-Slørhat og har me re dyb t vio lette
fa rve r på lam eller og sto kto p.
A rte n er tidli gere angivet fra D anmark (Ves terho lt 1991) fra samme skov , men i år er den
funde t på to nye myce lier, der står et par hundred e met er syd for de tidli ger e fund, med ca. 30
met er s indbyrd es afs ta nd . P å det ene nye ste d
står den i umiddelb ar nærh ed af bl. a. Kry dret
Slø rh at (se herunder ) , Sø lvsk inne nde R ørh at
(Bo letus fec h tne ri) og Rosa Støv bold (Lyco perdon mammiforme) . P å de t ande t står den
med bl. a. Bulliard s Slør ha t (Co rtin arius bulliardi i) , Cortinarius so da gnitus , Sat a ns R ørhat
(Bo letus satanas) og Gråb lad-arte n (Lyophylhun crassijolium).
Mat eriale: 0-JYLL.: Tre Ide Vestersk ov, 11.9.1992, J .
Vester holt (JV92 -438); 16.9.1992 (JV92-488) .
Tykstokk et Slør hat (C. balteatus Fr.)
Kendet egn : Tyk stokket Slø rhat er en kra fti g
art, der fra begynd elsen har violette farver i hatranden , men de vio lette fa rve r forsv inde r, når
sva mpe n vo kse r ud. Stokke n er br edt køll eforme t elle r næst en tø ndefor me t. Kø de t an løb er brunt (isæ r i st okke n) n år m an til sætter
ammoniak. Modsat de øvrige arter, der er om talt i denne artikel, vokser den over vej ende i
nåleskove.
Arten an gives som sjæld en i Danmark af
H an sen & Knudse n (1992) men ind går ikk e ho s
Pet ersen & Vesterholt (1990) , da ned en stående
fund er det første , jeg har fået kendskab til. Jeg
.......... _
_
.a
_
...,
_
.,.,
4-
_
\
...
ardi i) , Cortinarius so da gnitus , Sat a ns R ørhat
(Bo letus satanas) og Gråb lad-arte n (Lyophyl-
hun crassijolium).
Mat eriale: 0-JYLL.: Tre Ide Vestersk ov, 11.9.1992, J .
Vester holt (JV92 -438); 16.9.1992 (JV92-488) .
--
." ,.
Yiolet flaget Slør hat (Cortinarius arcuatorum} har violet fællessvø b. der her ses efte rlad t so m flager på hatt en
af det unge e ksemplar. TreIde Yester skov ved Fredericia, 9.9.1992 (JY 92-438). Foto Jan Yest erholt.
Firefarvet Slørhat (Con inarius rufo olivaceus) ken des let på sine grø nlige lameller, lysvio lett e kø d og vinrø d t anløben de hat. Mar selisborg Sko v, Skåd e Sko v, Jen s Bæks Vedkast, 13.9.1992 (JV92-455). Foto Jen s H . Pe terse n.
cr omyce tes er ba ser et p å. Poul Printz kender
således ikk e denn e art fra Danmark
Navn et e. balteatus har tidli ger e (f.eks. i Flora Agaricina D ani ca, J. E . La nge 1938) være t
b en yttet p å dan sk e ind samlinger , m en de tilhører en anden art , der overvejende vok ser i
p arker under Lind (Tilia) og Eg (Q uercus) .
D enn e ande n art, so m er sjælden i D anm ar k ,
sk al hedd e e. bal teato curnatilis , og den kendes
fra Tykstokket Slør ha t på vokses te de t og på at
have violet fællessvøb. der typisk ses ned erst p å
stokken. H os Tykstokket Slørhat er fællessvøbet hvidt.
D et her cite rede, muligvis før ste danske fund
af Tykstok ke t Slør ha t stammer fra Bornh olm,
hvor Bent Nørskov fandt den lan gs en skovvej i
nålesko v med enkelte birket ræer.
Ma teriale: BORNH.: Almindingen ved Svinemosen ,
16.10.1992, B. Nørs kov (JY 92-841).
Kendetegn : Viole tkn olde t Slørha t er midd elsto r til stor med blege farve r i alle dele. Stok ke n
har en veludviklet randknold . D et violett e fællesvøb ad skill er arten fra de mest op lagt e for vekslingsmuligheder. D et kan ente n ses på hatten eller på stokke ns randknold (se foto).
Violetknoldet Slør hat er tid ligere ang ivet fra
Bj er gesko ven ve d Buderupholm (Ves te rholt
1991), hvor D avid Boer tmann fandt den i 1990,
og den er nu også funde t i Å rhusskovene . H er
stod den i bøgesko v sammen med et stort anta l
an dre , sjældne knold-slørh atte p å en kystskræ nt, der blev 'nyopdaget' i 1992. Ind en for få
meters afstand stod også Citrongul S. (e. citrinus) , Fir efar vet S. (e. rufo olivaceus ) , Langes S.
(e. lan gei) og Prægtig S. (e. cedreto rum) .
Materiale: 0-JY LL. : Mars elisborg Skov, Skåde Skov,
Jen s Bæks Yedkas t, 12.9.1992, J . Yesterholt, J . H.
Pet er sen & M. Christense n (JV92-454 ).
Firefarvet Slørhat
(C. rufoolivaceus (Pers. : Fr.) Fr.)
Kendetegn: Fir efarvet Slørhat er en midd elstor
til stor slø rha t med ve ludv iklet randknold .
Hatten er fra begynd elsen grå lig men anl øb er
efte rhå nde n vinr ød t. Lame llerne er fr a begyn_
__
r O-
OJ
__
_ Y"
.Jt.-. _
1
Mat er iale: 0-JYLL.: Marselisbor g Sko v, Skåde Sko v,
Jens Bæk Yedkast , 8.9.1992, F. V. Lar sen; 12.9.1992
J . Yester ho lt , J . H . Pet er sen & M. Chr iste nsen
(JY 92-455); 22.9.1992, J . Yester ho lt (JY92-559);
Stak sro de Skov, 10.9.1992, J . Yesterho lt (JY92-424);
Tre ide 0sterskov, 14.9.1992, J. Yesterholt (JV9 2485) .
Indigo-Slørhat (C. terpsichores Melot)
Violetknoldet Slør hat
(C. riekenia nus R. Maire)
.......... ... J.
stokk en har violette fa rve r, og yder side n af
rand knolden anløbe r vinrø dt lige som hatten .
A rte n er tidliger e angive t fra en lille h åndfuld dan sk e lokalit et er, og i 1992 er den ogs å
fundet som ny for Å rhus-skovene , og på et nyt
mycelium i Treide Østerskov . I Århusskov en e
stod arten på to mycelier med ca. 30 met er s indbyrd es afsta nd - det ene ste d gan ske få met er
fra Violetknolde t Slørhat (se herover) .
A rte n er nu kendt fra 6 mycelier i Øs tjylland
og alle ste der er det i bøgeskov mind re end 25
meter fra kyste n, på for modet kalkholdig bund.
_
,
_ ·L -
J"
Violetknoldet Slør hat er tid ligere ang ivet fra
Bj ergesko ven ved Buderupholm (Ves te rholt
1991), hvor D avid Boertmann fandt den i 1990,
og den er nu også funde t i Å rhusskovene . H er
stod den i bøgesko v samme n med et stort anta l
andre. siældne knold-sl ø rh att e nå e n kvst-
Ke nde teg n: Indi go-Slørh at er midd elstor og har
dybt blå hat og tydelige, om end lidt mindre inten sivt blå farve r på lam ellerne, på stokke n og i
kød et . Sto kk en har en veludvikle t randknold.
Næ rmes te for vek slingsmulighed her i landet
syne s at være Bl åk ød et Slørh at (Cortin arius
co eru lescens ) , som do g h ar mindre int en sive
farve r. Mi kr os kop isk ads killes de to arter p å
sporefor me n, der ho s Indigo-Slør hat er ellipsoidisk og ho s Bl åk ød et Slørha t mandelform et .
A ndre bl åfa rved e arter, der endnu ikk e er
påvist i D anm ark , afviger også ved at have mandelformed e spore r.
I natu ren havde frug tlemge rne i de her omtalt e dansk e fund en udpræget bl å fa rve . In derd ørs i lyset fra et lysstofrør var farven den
sa mme , men i lyset fra en alm inde lig elpæ r e
skifte de farven mark ant til violet. På min e dias
fik svampen e den samme violette farv e. Ved re produktionen af bill ed et her i bl ad et e r den udfra noter om farve n ho s den friske sva mp sø gt oprettet , så sva mpe n få r no genlunde den
samme farve som i naturen .
I Cor tinarius , Flora Photogr aphica (Brandrud et al. 1989-1992) er afbilde t en variete t (var.
calosp orus Melot) , som først og fremmest afviger ved at ha ve lidt stø rre sporer (9,5-12 x 6-7
um) . Hos det dansk e fund sva re r sp o rerne til
de, der er beskr evet for ho ved vari et et en (8-10,5
............ ~
'"
.); .. ..&. ~~...:T
.r
..:. Lll. ~~ ~
_
--
- ~
-
--
r -
sporefor me n, der hos Indigo-S lør hat er ellipsoidisk og ho s Bl åk ød et Slørha t mandelfo rm et .
A ndre bl åfar ved e arter, der endnu ikk e er
påvist i D anm ark , afviger også ved at have mandelformed e spore r.
T naturen havde frua tlemøerne i de her om-
Arten er ikk e tidli gere funde t i Danmark og
må fortjene status som akut tru et , da den s ene ste kendte voksested er under no gle bøgetræer
få met er fra en udh ængend e kystskr ænt med et
fald p å 20-30 met er ned til strande n ved Lillebælt. Her stå r den ganske tæt på en dybt gul koral svamp (Ramari a) , som det endnu ikke har
være t muligt at bestemme til art.
Vokses te de t ligger i lige i udkanten af et af de
bed st und er søgt e områder i Tre ide Veste rskov,
men netop dette ste d på kystskr ænt en har ikk e
tidli ger e være t afsøgt.
Ma teria le : 0 -JYLL.: TreIde Vesterskov, 11.9.1992, J .
Veste rh olt (JY92-445) ; 16.9.1992 (JV92-491).
Krydret Slørhat
(C. odoratus (J oguet ex Mos. ) Mos.)
Ke nde teg n: Krydre t Slørhat er en lille til middelstor art med ret veludviklet randknold .
Hatten og stokken har grø nligt gule farver og
kød et er hvidligt. Lu gten er den mest markante
karakter , og kan ve l nærmest karakteriseres
som stærkt kr ydr et-sødli g. D en sødlig e komponent svar er til den , man fin de r hos de sødtduftende arter af T åreblad (Heb eloma) , mens den
kr ydrede komponent svarer til den man find er
ho s Sortskællet Ridderhat ( Tricholom a atro squam osum) . Mo ser (1960) angiver lugten som
" eigen artig, et was m ehl artig (bi sweilen auch
mit parftimenartiger, fruchtartiger Beikomponente) ".
Den mest oplagte for vek sling smulighed for
arten m å på grund af hatten s og stokke ns far ve
vær e Citrongul Slørhat (Co rtinarius citrin us ) ,
som dog afviger ved at kødet er lige så int en sivt
farv et som hatov erfladen . Da jeg havd e de to
art er til sammenligning i frisk tilstand i 1992, bemærk ed e jeg , at Citrongul Slørhat har næst en
den samme lugt, men dog langt svager e.
D en kan ogs å for vek sles med Me l-Slørh at ,
men afviger ved at have stærkt kr ydr ed e lugt kompon ent er og ved at hav e lidt mindre frugtlegemer.
Kr ydret Slørhat er ikk e tidligere angi vet fra
Danmark, og p å sit voks est ed stod den tæt ved
Violetflaget Slørhat og andre sjældne svamp e
(se h erover) . Den fortjener status som truet i
fremtidige re visioner af rødlisten.
squam osum) . Mo ser (1960) angiver lugten som
" eigen artig, et was m ehl artig (bi sweilen auch
mit parftimenartiger, fruchtartiger Beikomponente) ".
Den mest oplagte for vek sling smulighed for
Ma teriale : 0 -JYLL.: Tre Ide Veste rskov, 11.9.1992, J .
Vesterhe lt (JY 92-439) .
Mel-Slørhat (C.fla vovirens R.Hry.)
Ke nde teg n: Me l-Slør hat er en midd elstor til
stor art med veludviklet randknold . Unge ekse mplare r er grønli gt cr em egule p å b åd e hat,
lam ell er og stok. E fte r hå nde n anl øb er hatten
brunt, og stokken bli ver nærmest m essing gul.
Meget kakt eri stisk for arte n er den s lugt , der er
mela gti g med honningkompon enter. D enne
lugtt ype er meget sjælde n for knold-slørhatte og
derfor en nytti g artskarakte r. Smage n af den er
også melagtig.
A rte n er tidli ger e angivet fra D anmark (Vesterhalt 1991). Lokalitet en er denne gang den
sa mme , men det vides ikk e om også myceli et
også er det samme , som Ja cob Heilma nn-Clausen fandt den på i 1990. 1992-fundet blev gjor t i
bøgesko v nær en stejl skrænt ned mod Lilleb ælt.
På ste de t stod også et par af de mer e alminde lige knold-slørhatte.
Ma teriale : 0 -JyLL.: Tre Ide 0ste rsk ov, 14.9.19 92, J .
Veste rholt (JY92 -478); 18.9.1992 (J Y 92-551).
Summary
Co rtino n us odoratus (Jo guet ex M oser) M ose r & C.
terp sich or es are reported as new to D enmark an d
dat a are give n on recent col1ecti on s of C. arcuatorum ,
C. argutus , C. balteatus, C.flavovirens , C. riek enianus
and C. rufo olivaceus.
Litteratur
Brandrud , T.E ., H. Lin dstrom , H. M arklun d , J . Me lot & S. Mu sko s 1989-1992. Co rtinari us F lo ra
Photographica, del. 1-2. H arnosand .
L an ge, J .E . 1938. F lora Aga ricina Danica. Yo13 . Køb enh avn .
H an sen , L. & H. Knud sen (re d .) 1992. N ordie Macromycet es. Vol . 2. Pol yporales, Bolet aIes, AgaricaIes, Ru ssuIaIes. Nordsvamp , Cope nhage n.
MelorJ. 1989. Combina tio ns e t taxa nova. - Doc.
Mycol. 20 (77) : 93-100.
M ose r, J. 1960. Die Gattung Pblegm acium (Schleim kop fe), Di e Pilze Mitte le ur opas , B and V. - B ad
H eilbunn .
Pet er sen , J.H . & J. Vesterholt 1992 . D an sk e storsvampe . B asidiesvamp e . G yld endal , Køb enhavn .
Vesterholt, J. 1991. Knold-slørhatte (Cor tinarius underslægt Phl egmacium) som indikatorarter for e n
type værdifu lde løvsko vslokaliteter. - Svampe 24:
27-48.
, v'y u . v" V'
vu
U 'v
'V l-'~"v~
u u
uv n
C ~
~VH= u . n
cu.~
dat a are give n on recent col1ecti on s of C. arcuatorum ,
C. argutus , C. balteatus, C.flavovirens , C. riek enianus
and C. rufo olivaceus.
Kr ydr et Slørh at (Co rtinarius odoratus} lugter på e n ga ng sødligt og krydret. Treide Yesterskov ved Fredericia,
9.9.1992 (J Y92-439). Foto Jan Yesterh olt.
Svampeoplevelser i en tør sommer
1992 kom m ed en varm og tør som me r, den
tørr este vi har haft i mange år. D et blev selvfølgelig ingen god somme r for sva mpe , og min e
sva mpe opleve lser har der for være t få.
Men den rød sprukne rørh at kom til at give
os lidt svampe oplevelser alligeve l. R ød sprukken R ørhat har ellers ikk e været en svamp , jeg
sa tte ret højt på ran glist en , men i somme r fik
jeg lært at skø nne på den. For man ge år side n,
i begynd elsen af min ivrige jagt på svampen e,
havde je g "sået" den i et sty kke græs i vore s
dejlige hav e. Jeg forta lte dette til en ung bio logistuderende en da g, hvor han var p å bes øg.
Han sag de omgående: " D et k an du ikke " . L eende sagde jeg : "Jamen jeg har gjort det , og
du kan komme og se dem , når de vælte r fre m."
- Han kigged e ud i ha ven og sag de så : "Ja så
m å det være de hasselbusk e der, den kn ytt er
forbinde lse med " . J eg havd e også stort held
m ed at "så" A ger-Ch ampignon i græsset.
I denne sommer var det svært af finde svamp e. Me n så fik vi nog et regn i juli , og et stykke
tid derefter opdaged e jeg, at der ud e i græsset
va r myldr et en flok rød sprukne fre m . Jeg var
ikke se n til at få dem plukket , de var nog enlunde fejlfrie, så der blev et pænt lille måltid ud af
d em. J eg hakkede lidt løg, svits ede løg og
ituskårne svampe i lidt margarine, de fik lidt
salt og hakket persille, og dertil lidt syrnet flø de 9 - vi nød at få lidt svampe. Nogle dage eft er
var der en pæn portion igen , vi var virkelig glade for den rødsprukne rørhat.
Jeg to g en cykeltur i skove n, hvad jeg tit gør,
m en denn e dag fandt jeg ved side n af skovv ejen en stor flok R ød sprukken R ørh at og fik en
pæn høst med mig hjem . Hurra for den. D er eft er fik vi igen t ørke , og der bl ev ikke mer e
sva mpe ma d tilos. Det vil sige først i august gik
vi en tur ind til Frue Bjer g i Grib sko v, og selv
om jeg ikk e troede, at der kunne være svampe,
havde jeg pose og kni v med , for hvis der nu alligevel...
P å vejen hjemad fandt jeg pludselig to store
indigo-rørhatte, helt fejlfri , samt en Brun
Kam-Flu esvamp, svampene var så tørre, at de
m åtte hav e en ekstra gang under vandhanen
d erhjemme, så de kunn e bliv e frisket lidt op ,
og vi fik igen en god svamperet. Egentlig var
jeg fuld af forundring over , at der ikke var
larver i svampene, men de var fine og fejlfri e.
itusk årne svampe i lidt margarine, de fik lidt
salt og hakket persille, og dertil lidt syrnet flø de 9 - vi nød at få lidt svampe. Nogl e dage eft er
var der en pæn portion igen , vi var virkelig glade for den rødsprukne rørhat.
T
~
Midt i maj mån ed havde jeg på en gammel
Eg fu nde t en stor Svovlporesvamp med d en
dejlige syrlige duft og smag .
D esværre burde den være funde t en uges tid
før . D en var faktisk fo r tør. D et bliver denn e
sva mp hurtigt. D et er en pr agtfuld spisesvamp ,
men den sk al helst være blød i konsist en sen ,
når man find er den , så kan man med held få en
lækk er ret ud af den .
Selve svampe n, som den sidde r på ege n , er
så smuk, at man ikk e rigtigt nænner at skæ re i
den , men når man førs t ve d, hvor godt den
sma ger, så kan man hell er ikke så godt lad e
være med at skære et stykke af denne lækre og
gode svamp . D en må ikk e spises rå. Hjemkommet med et godt stykke af svampe n, fandt jeg
ud af, at den var for tør til at an vende på almindeli g vis. D en var ikke til at ko ge elle r stege
mør. Me n jeg vidste rå d for dette, for det har
jeg prøvet før.
Sva mpe n blev skyllet godt og lagt til afdry pnin g, der eft er blev den skå ret i små tynd e skive r og lagt på bagep apir på bagepl ad er og sat i
ovnen , der blev sat varm luft på og ovnen blev
sat på 50° - ovnd ør en stod på klem , så dampen
kunne komme ud . D er stod det til svampestykkerne var sprø de og kunne knuses. Så blev de
malet på blenderen ved at jeg skiftevis starte de
og slukkede. Inden man ved af det, er det hel e
bl evet til svampemel, der har en pragtfuld
syrlig duft. Svampemelet kommer jeg på glas
og lukker dem til, de opbevares et k øligt sted.
Enkelte småstykk er i melet gør ikke no get .
M el et kan bruges til f.eks . sovs til fisk - det
passer godt samme n, elle r man kan rør e nog et
i en fa rsre t, eller sætt e sma g på en spaghettiret
- alt efte r smag og fa ntasi. H ar man dampet eller ko gt fisk, hældes væden fra i en kasserolle,
tilsæt lidt margarin e og svampe mel, hu sk på at
sva mpe me l fylder 10 ga nge mere, når det er
tørt. Lad det ko ge godt igennem - sovse n kan
jævn es m ed sovsejæv ne r. Jeg fik flere glas
svampe me l og skal nok vide at få det brugt , enkelt e glas for æres væk, som kærkommen gav e.
Gl assene opbevar es køligt.
Erna Holm-Larsen
PS . I august fandt jeg under løvet i bøgeskov
en flot og stor Karl Johan, men den var hvid ,
som en kalket væg - det var en albino, men den
smag te godt.
og slu kkede. Inden man ved af det, er det hel e
bl ev et til svampemel , der har en pragtfuld
syrlig duft. Svampemelet kommer jeg på glas
og lukker dem til, de opbevares et k øligt sted .
Enkelte småst ykk er i melet gør ikke no get.
"Uddøde" svampe er ikke altid uddøde
Jan Vesterholt, Kærvæ nget 32B, Gammelsole, 8722 Hedensted
I sva mpe rø dliste n (K n udse n & Vesterho lt 1990)
bl ev 56 arte r bet egnet som "udryddede" , for di de
ikk e havde være t set i D anmark side n 1970. Når en
ar t ka ldes "u dr yddet" k an det umidd elb art lyd e
re t ultima tivt, men erfaringe n har vist, at det heldi gvis ikk e alt id ska l for stås så b ogst aveli gt. Nu
h ar hele 12 af disse ar ter - ome nd af forske llige
årsager - gjort sig for tjent til at miste den n e sta tus.
D isse ska l kor t omtales.
Klæbrig Jordtunge (Geoglossum diffo rme) var
i rødli sten angivet som udd ød med det senes te af
sine to dan sk e fund fr a 1954. Ra ld (1991a) var i
1988 med til at gø re et nyt fun d af arten p å et
overd rev ve d Bje rgskoven ve d Å benrå . Arte ns
status fores lås æn dre t til "truet" .
Myre-Snyltekølle (Cordyeeps myrm ecoph ila)
er kun kendt fra et fund (1943) , m en da den er m eget lill e og let at overse , bør den betegn es som
" sjælden", akkurat som det er ske t m ed tr øfler og
" an onyme" barksvampe , uan set hvilket år det seneste fund sta mme r fra .
Tyndkødet Navlesvamp (Coty lidia undulata }
var kun kendt fra et fund fr a 1963, men se nt i 1992
fandt jeg den selv i H østem ark Sk ov (Ves terholt
1993). D en stiller næpp e kr av om sjældne og tru ede biotoper og bør nu betegnes som "sjælden ".
Hat-Tandsvamp (Irpex lacteus) va r tidligere
k endt fra 5 fu nd, det senes te fra 1965. D en bl ev
fund et i G lostru p i 1992 (Jørgense n 1992) , og bør
skifte kategori til "sjælden ".
Orange Åresvamp (L indtneria trachyspo ra).
D enne livligt fa rve de barksvamp m ed lab yrint-agtigt porela g var tidli gere kendt fra to fund, det seneste fra 1968. D en bl ev i 1992 genfunde t af Jen s
Må rbjerg i D øndalen på Bornholm . D en stiller antagelig bet ydelige kr av til sine om givelser. D øndalen er m åsk e land et s mest vær difulde lok alit et for
denne type af svampe , og en sta tus som " tru et" ville nok være rim elig.
Mønster-Lædersvamp (Xy lobo lus [rustulatus}
b est år af små , mo saik agti gt tæt sidd end e , læd er h ård e frug tlege me r, og var kun kendt fr a et fund i
1965. Jacob H eilm an -Clau sen genfandt den i 1991
i Suse ru p Sk ov p å Sjæ llan d. D en trives kun p å
ga m me lt egeved og fortje ner nok st atus so m
" truet" .
fandt jeg den selv i H østem ark Sk ov (Ves terholt
1993). D en stiller næpp e kr av om sjældne og tru ede biotoper og bør nu betegnes som "sjælden ".
Hat-Tandsvamp (Irpex lacteus) va r tidligere
k endt fra 5 fu nd, det senes te fra 1965. D en bl ev
Blåfodet Kødpigsvamp (Sarcodon glaucop us)
var tidli ger e kun k endt fra et fu nd fra 1958, men
blev i 1992 funde t af Erik R ald ve d Dueodde p å
Bo rn ho lm. D en bør nu b et egnes som "tru et", da
den ud en tvivl stiller store krav til sit vokseste d.
Lillabrun Parasolhat (Lepiota lilacea) va r opfa ttet som uddød , da det seneste af de to kendte
fun d var fra 1928. Erik Rald fa n dt den p å Assiste nts Kirkegård i Kø be nhav n i 1991 (Heilma nnCla use n , La nge & Ra id 1992). En sta tus som
" sjælden" m å være oplagt , da den trives p å kul turpåvirk ed e om råd er.
Gråsort Parasolhat (Leucocoprin us brebissoni i) va r tidli ger e fundet i 1949. Den bl ev genfu nde t
af Vibeke Stinksen i 1992 p å Sydfy n. Lokalit et en
var p å ingen måd er unik , og en status som "sjælden" foreslås.
Slimstokket Nøgenhat (Psilocybe luteonitens).
I rø dlisten angives det seneste fu nd af denn e ar t at
være fra 1957. E rik Raid (1991b ) har do g funde t
den fler e ste de r i de senere år. D en s pl acerin g må
bet egn es som en fejltagelse , og en fje rnelse fr a
rødli sten må være rim elig.
Filtet Flammehat (Gymnopilus sap ine us) opfatt es nu so m en kr afti g, filt et form af den almindelige ar t Plettet F. (G. p enetrans) og bør derfor
streges af rø dliste n. Nav ne t G. sapineus er nu det
gyldige navn for arte n.
Bulliards Slørhat (Co rtinarius bulli ardii) var
tidligere kendt fra 2 dan ske fund , det senes te fra
1942. D en blev fu nde t i Treld eskoven e i 1990
(Ves te rholt & H eilrnann- Cl au sen 1991). Efte r et
års p au se var den fre mme igen i 1992. Da den ud en
tvivl er meget sjælde n og stiller store krav til vokses te de t, må den opf attes som " t ru et" .
Kommentarer
3-4 af de ovennævnt e arte r sku lle ald rig have figurere t som udd ød e - ja, stre ng t taget skulle ingen
af dem have gjor t det , men såda n so m kat egorien
va r defin er et , va r det en lo gisk n ød vendigh ed .
Som i fler e an dre svampe rø dliste r blev k at egorien
'uddød ' brugt på arter, der ikk e va r se t side n 1970.
I den danske liste var det do g valgt at undtage anonymt ud seende arter, der va r lette at over se.
Me d denn e definition er d et in gen overrasFiltet Flammehat (Gymnopilus sap ine us) opfatt es nu so m en kraftig, filte t form af den almindelige ar t Plettet F. (G. p enetrans) og bør derfor
streges af rø dliste n. Nav ne t G. sapineus er nu det
gyldige navn for arte n.
Bulliard s Slørt hat (Cortinarius bulliardii} er et eksempel på en art, der i rødl isten belv anset for udd ød. Efter
fravæ r side n 1942, blev den ge nfunde t i Treide Yester skov i 1990 og 1992. JY92-442. Fo to Jan Yeste rholt.
& Yest erholt 1990). It is sugges te d th at 12 ol' th ese
ke lse , at ads killige forsvu nd ne arte r er bleve t ge ncha nge th eir sta t us. 9 ol' th em a re rar e fungi which
fu nde t, så a n ta lle t nu e r ned e p å 44 . D et m å
have been found aga in recentl y, viz. Geo glossum di]fo rve ntes, at der i de komm ende år vil kunn e ske
f orm e, Lindtnerie trachyspo ra, Xylob olus [ nistulatus.
e t yde rlige re fald i an ta lle t. D e flest e af di sse a rte r
Sarcoda n glauco pus, Cortm arius bulliardii , Cotylidia
h ar he le tid en været m ege t sjæld ne og e r kun se t
un du lata, Irp ex lacteus , L epiot a lilacea, and L eucom ed årt ie rs me llemrum. Som kat egori erne e r defi caprinus brebissonii. Th e first five spe cies ar e co nsine re t, risike rer d isse arter period evis a t fig ur e re
der ed 'e ndange red' , the last tour ' rare '. Co rdyeeps
so m uddø de , selv o m de ikke er b lev et sjæld ne re.
myrmecophila has not been found since 1942, but d ue
to its size it is eas iJy ove rloo ked and sho uld ther e for e
E lfenben s- R ør hat (Sui ll us pla cidus ) an gi ves
be con sidered 'r ar e ' as it is the case wit h o ther inso m udd ød med de t sen este fund fr a 1914. Et fu nd
co
nspicuo us fun gi in the Dan ish red list. D ue to sevefr a T isv ild e H e gn i 1965 har væ re t overset, m e n
ra l recen t reco rd s Psil oeybe lutconit ens sho uld be
det påvirker ikk e sva m pe ns status. E n nyer e , men
removed fro m the list. T his is also th e case with Gym usikker an givelse fr a sa m me ste d b ør ef te rprø ves,
nop ilus sapineus for which the syno nymy with C. peo g her e r der så le des e n ar t, der skulle være god
nelram is accepted.
mu lig hed fo r at ge nfinde . H elt a nde rledes e r det
Litteratur
m ed Prik svam p (Poronia punctata) og Kru sbl ad
(Plicaturopsis crispa}, der t id ligere va r ke nd t fra
H ei lmann -Cla use n, J., C. Lange & E. Rald 1992. 1nta lr ige fund , m en so m ikke h ar vær et se t side n
trodu ktion til parasolhatte. - Svampe 26: 25-31.
midten a f 60"- e rne. G enfund af di sse er usandsynJørgensen , A. 1992. Hat-Tandsvamp (Ir pex lacteus)
lige . T ilsvar ende for Indigosk orpe (Term na coerugenfundet. - Svampe 26: 24.
lea) m ed 4 fund fr a 180 0-t allet. D en e r nu for svunKnudsen, H & J. Yester holt 1990. Truede storsvampe i
Danmark - en rødliste. Søborg, 64 s.
d et so m i områd et om krin g os. D er skal sål ed e s
.
.
Raid, E. 1991a. Nyt fund af Klæbrig Jordtunge (Geo r-~~__
' ._ C'.
lk_ke vær e tVIvl om , at fle re arter e r for svu nd""e..t.;..i_o..
Svampeillustrationerne i Flora Danica
Hans Toftlund Nielsen, Hunderupvej 80, 5230 Oden se M.
D et n a tion al e pragt værk 'F lor a D anica " er et
pro dukt af naturviden skab ern es fre mdrift und er
opl ysnin gstiden . E t af for må lene med ud givelsen
var at ska be et grundlag for en omfa tte nde pr aktisk udn ytt else af planteverd en en .
D en tyske læge og bot ani ker Ge org Chr istia n
O ed er bl ev i 1752 hentet til D anmark for at forest å ud givel sen . Efter 10 års for be re de nde ar bejd e med ind samling af mat eri ale udkom tavlevær ke t i 54 hæfter cl 60 tavler i per iod en 1761 til
1883 . D e pl anlagte tek stbind blev aldrig til noget.
D er bl ev ikk e skye t noget middel for at opnå
den høj est e vide nska be lige og æste tiske sta ndard. D e fø rs te kunstner e , der bl e v til kn ytte t
proje kte t, måt te igenn em en omfa tte nde ud vælgelses procedure , og igen måtte de hent es i Tysk land. Valge t faldt på Michael R ossler og denn es
søn Martin Rossler so m henhold svis kobberstikke r og tegn er. Værket bl ev ud givet i en so rt
(u kolorere t) og en " illuminere t" (hå ndk o lorere t) ud gave . Væ rke t bl ev en omgående succes.
D er har i sta rte n være t ca. 185 subscribe nter. P å
trods af en bet ydelig pri sfor skel var der stø rs t efter sp ør gsel ef te r ko lor er ed e sæt, så O ed er m ått e
sø rge for at find e kvalific er et per sonale til at få
farve lag t de mange tav ler. D et lykked es a t
hv erv e den erfarne madam J . A . Seizberg til at
led e denne del af arbejd et. E n rutineret illuminist kunne kolorere ca. 1200 tavler på et år. D et
giver et indtryk af ar bejde ts omfa ng, at e t komplet sæt på 3240 ta vler altså kr æver to og et hal vt
års arbe jde alene til kol or eringen . Nå r m an derud over tager hen syn til alder og sjælde nhe d er
Flor a D anica stik sta dig for bavsende billi ge : 200500 kr.lstk. afhæ ngigt af moti v og tilsta nd.
D er er meget få sva mpe i de førs te 10 hæfter,
so m O ed er stod for ud givelsen af 1761-1771 hvilke t m åsk e sky ldes e n m an glend e eks pe rt ise p å
dette områ de . Figur en på dette bl ad s fors ide vise r tavle 599 fra hæft e 10. O ed er k ald er den
"A m anita glut ino sus-flavus" (Ha ll.). Dette navn
retted e J . W . Hornemann til Agaricus conicus
(Scop.) svarende til Hygrocybe conica (en forn ye t vurdering tyder på at det nærm er e dr ej er sig
om Hygracybe persistens).
D er var i det hele taget et problem med navngivning af sva m pe o g la ver e pl anter , da en del
sørge ror ar nnce kvannc eret per sonale Hl ar ra
farve lag t de mange tav ler. D et lykked es a t
hv erv e den erfarne madam J . A . Seizb er g til at
led e denne del af arbe jde t. E n rutiner et illuminist kunne kolorer e ca. 1200 tavler på et år. D et
~ ; ,,~ ••
~~
; ~rlh." l r
~+
~_ h ~ ; rl ~~~
~~ +~ ~ ~
~ ~
~ ~
lr~~
ar ter endnu ik ke var beskr evet i litt eraturen . Vi
m å hu ske, at vil befind er os i en period e hvor E .
M . Fr ies ikke enga ng var født.
Efter no gle års stilsta nd for tsa ttes ud givelsen
m ed zoologe n O . F. M uller so m ud give r, 1775.
Han int eresser ed e sig i særlig gra d for sva mpene ,
så fra han s periode mød er vi man ge sva mpe illustra tione r i F lora D anica . Se lv o m M uller er
b ed st kendt for sine zoo logiske studier, skrev han
fa ktisk en lan g rækk e mykolo gisk e afh andlinger,
der ef ter han s død (1784) udk om i N atur historie
Se lska be ts Skr ifter. Ha n b en ytted e i ud st r akt
gra d mikroskop , og flere af d e nye arte r han
fan d t, bl ev af bilde t i F lora D anica, fø r e nd de
blev beskr evet i litteraturen .
Nog le af disse tegn in ger er m åsk e ud fø r t af
den tyske blom stermaler Joh ann Cristoph B ayer,
der senere fik til opgave at dekor er e det F lora
D ani ca ste l, som D en ko nge lige Porcelæn sfab rik
fre ms tillede . Bayer ud før te også de 75 mege t elega nt tegn ed e ori gin alfigurer til sva mpevær ke t
"Beta ruris oti a fungis dani cis impen sa " (Lyk ke lige fe rier på land et anve ndt på studiet af dan sk e
sva mpe) udgi vet af dir ektør en for den kongelige
porcel æn sfabrik Theodor Holmskiold , K øb enhavn 1790-99 .
O gså den næst e redaktør Martin Vahl, der
funge re de 1787-99, havde et bet ydeligt kendsk ab
til sva mpe og lod tr ykk e ad skilli ge svampe tav ler.
Vahls elev J . W. H ornem ann ud gav ikk e mindr e e nd 18 hæfter i peri od en 1806-40. Se lv om
svampefors kninge n i denne periode blomstrer i
Sve rige for tsæ tter H orn em ann des værre ikk e
den trad ition , der var påb egyndt af han s forgængere . l 1840 blev det endog vedtaget, at sva mpe
ik ke læn ger e skulle af bildes i Flora D ani ca.
Horne ma nn lad er dog e n række akva re ller af
sva mpe , han har ove rtaget fra lægen og botanikeren C. F. Schumacher, afb ilde i Flora D anic a.
Ialt findes der ca. 300 sva mpe afb ildninge r i de
fø rste 143 bind af Flora Danica . D e er som regel
samle t sidst i hver t hæfte, men der er ellers intet
forsø g p å en system ati sk ordning. Faktisk foreslog O eder, at køb ern e hv er især kunn e sa mle
tavlerne i " herbarier" alt ef te r der es spe cielle interesser. De fleste bevar ed e sæt af Flora D anic a
er imidlertid indbundet som de udkom m ed 3
porcei æn sraorrk l neooor rroimsxioio , rs.øu enhavn 1790-99 .
O gså den næst e red aktør Martin Va hl, der
funge re de 1787-99, ha vde et bet ydeligt kendsk ab
til sva mpe og lod trykk e adskill ige svampe tav ler.
hæfter i hvert bind. D er eksiste rer enkelte sa mlinger, hvor løse tavl er er sa mle t i en rækk e syste matisk e klasser. D enne artikels forfa tte r eje r en
så dan næst en kompl et samling af de ori gin ale
Forgiftning med Rosa Huesvamp
I medlem sblad et for en af vore søs terforeninge r i
Fra nkrig er der beskr evet et alvorligt forg iftningstilf ælde med Ro sa H uesvamp . De fles te kend er
sikke rt svampen som en re t almindelig lyser ød variete t af Skær H uesva mp (Mycena pura). O m
dette artskomple ks ka n man læse i Sva mpe 18,
hvor det er beh andl et und er rub rikken Sæsone ns
art. H er omtaler Jen s H. Pet ersen også Ro sa H uesvamp som giftig, og dette ka n de fra nske erfa ringer bekræfte. Historien er følgende :
Hr. og fru L.A. tog d. 20/10-1991 ud i der es lokale skov for at plukke svampe. H er fandt de betydelige mængder af en lille ro sa svamp, som så
appe titlig ud. Da de ikke kendte svampe n, tog de
no gle få eksemplare r med for at få dem godke ndt
ho s en svampekyndig. På veje n hjem mødt e de en
per son , som de for mo de de var sva mpe ke nde r, og
denne best emte sva mpe n til at være R ød A rneth ysthat (Laccaria laccata), og derm ed spiselig.
En uge senere tog ægte parre t L.A. igen i skoven for at plukke de lyser ød e svamp e, og høsted e
ca. 1/2 kg af dem . Dagen efter blev de tilb er edt og
spist, idet hver fik ca. halvdelen , mand en måske
lidt mere end halvdelen . Omkrin g halvand en time
senere begyndt e hr. L.A . at fø le sig dårlig med kolik eft erful gt af diarrhoe ryste lser og stærke svedeture. Da han var overb evist om , at det skyldtes
svampe ne, bad han sin kone om at ringe efte r
lægen , og få sekunder efte r mist ed e han bevidsthed en . Fru L.A . følt e sig endnu ikk e syg bortset
fra lett e mavesmerter og diarrhoe. Ved lægens ankomst var mand ens blodtryk meget lavt, men efter en ind spr øjtning (adre na lin?) kom han til bevidsthe d igen , hvor efter begge blev ho spit alsindlagt. Ma nde n måtte p å intensiv-afd elingen og
have indsprøjtninger af atropin i store do ser hver
2. time . Æ gte p arre t kunn e ud skriv es eft er to
døgns behandling. Begge havde br yst-og ma vesmerter i de efte rfø lgende dage , men sene re forto g
alle symptomer sig, og de er nu ud en men af for ziftninzen . Æg te parret har sene re udp eget svamt'u YMUa'l (LAI,(; till LU u/ (; (;UlU) , ug U CIUH::;U
~j3i~CUg.
En uge senere to g ægte parre t L.A. igen i skoven for at plukke de lyser ød e svamp e, og høsted e
ca. 1/2 kg af dem . Dagen efter blev de tilberedt og
spist, idet hver fik ca. halvdelen , mand en måske
lidt mere end halvdelen . Omkrin g halvand en time
kol or ered e svampe illustra tioner indl agt i en sa mlem app e fra begynd elsen af det 19. århundre de .
Enkelt e dubletter i denne sa mling tilb ydes Svampe s læser e til en favorabe l pris af 120-180 kr /stk.
I
pen es voksted, og det er blevet fas tslåe t med sikkerh ed , at det var R osa H uesva mp.
Symptome rne: kva lme , op kas tn inger, stæ rk
svedafs ondring, spyt- og tår eflod , kolik , diarrhoe,
lav hjert efre kvens (færre end 30 slag pr. minut) og
bevidstløshed (co rna) kald es muscarin synd rom et ,
efter giftstoffet muscarin. Muscar in er det akt ive
giftstof i adskillige træv lha tte samt i den små , hvide tragthat E ng-Tragtha t (C litocy be dea/bata) ,
som vi adva rer meget imod.
Hva d skr iver de alminde ligste svampe bøger i
Danmark om spiselighe de n? I de ældre svampebøger ske lnes der ikk e mell em Sk ær og Rosa
Hu esvamp. De lugter da også begge af ræddiker
og har omtrent samme stø rre lse og statur. Det er
på farve n, de er lett est af kend e: Ro sa Huesvamp
har lyserød hat og lyser e sto k i modsætning til
Skær H uesv amp som har violet til blågrå hat og
stok med sa mme farve . I Ferdinandsen & Winge:
"Mykologisk Ek skursion sflor a", J. E. & M. Lange: "Ill ustr eret svampeflora " og Roger Phillips:
"Mushro oms and oth er fun gi of Gr eat Britain and
Eu rop e" angives Skær Huesvamp i br ed fors tand
som spiselig. I Rym an & H olm åsen: "Svamp ar"
og i E dmund G arn weidn er: ' G yld end als Na turguid es: Sva mpe " er Ro sa Hu esvamp beh andlet og afbilde t som selvstændig art og angivet som
giftig med mu scarin syndrom. I H enning Knudsen:
"Politike ns svampe bog" omtales Skær Huesvamp
i br ed for stand som lettere giftig, og billed et i bo gen viser Ro sa Hu esvamp .
Forvirrin gen omkring disse hu esvampes spiselighed går igen i den ud enl and ske svampe litte ra tur, så med mind re man har stuntma n-tilbøje lighed er, bør man und gå at spise Ro sa Huesvamp og
de andre hu esvamp e i Skær Huesvamp-komplekset. For øvrigt smage r den ikk e særligt godt ifølge
det fransk e ægtepar!
Kild e: BuH. Trim . de la Fed er ation Mycologique
Dauphine-Savoie, nr. 127, 1992.
IV IY i\U1Ugi~i\
Jør gen A lbertse n.
a , J.
Di<"~i\UI~iUUMiUi
D . <X. I VL
Lau-
ge: "Ill ustr eret sva mpeflora" og Ro ger Phillips:
"Mushro oms and oth er fun gi of Great Britain and
E uro pe " angives Skær Huesvamp i br ed fors tand
som spiselig. I Rym an & H olm åsen : "Svamp ar"
Og i E dmund G arn weidn er: "G videndals Na -
I
Sæsonens art
Sæson en s art denn e gang er Flamme t R ødblad.
Det er en af de alminde ligste storsva mpe i det
se ne for år, hvor man især finde r de n i haver ,
park er og kra tsko ve i maj mån ed.
Slægte n R ødblad (En tolo mo] kan no k være
lidt vanske lig at få styr på, når man begynder at
sa mle svam pe. Slægte ns arte r da nne r fr ugtlegemer med vid t for ske lligt udseen de, og det , der
binder slægte ns art er samme n, er først og fremmest der es sporer, der bar et kara kteristisk ka ntet ud se nde og en gr umset lyse rød (" la kse fa rve t") far ve (fig. 2c).
Slægte n rødb lad deles op i en rækk e unde rgrupper , der er ad sk ilt, dels på fru gtlege mern es
form , dels på mi kr oskopiske ka rak terer. Så led es ind eh older un der slægt Klok keh at (No /anea) mest arter med huesvamp - eller flad hatagtige frugt lege me r, un der slægt Bl å hat ( Lep to nia) har re t små fru gtlegemer med ±skællet hat
(se Yeste rho lt & Bran dt-Petersen 1990) , under slægt Paura rella har små huesvamp agtige fr ugtlegem er med hår et hat og stok, og underslægt
Claudopus har navle hat- e ller mu slingesvarnp-
-
park er og kratskov e i maj mån ed.
Slægte n R ødbl ad (E n toloma] kan nok være
lidt vanske lig at få styr på, når man begynder at
sa mle svampe. Slægte ns arte r dann er frugt legemer med vidt forske lligt udseen de, og det, der
binder slægte ns arter samme n, er først og fremmest der es spore r, der har et kara kter istisk kante t udse nde og en grumset lyse rød (" la ksefa rve t") farve (fig. 2c) .
Slægte n rødb lad deles op i en ræk ke und er grup per, der e r ads kilt, dels på fr ugt lege mern es
fo rm . dels nå mi kr osko niske kar akterer. Såle-
af Jens H . Petersen
agtige frug tlege mer. E nde lig er der und er slægten hvori man finde r Flammet R ødb lad. nemli g
un derslægt Ento lom a, med kraf tige ridderh atagtige frugtlege me r.
To andre slægter har også laksefarved e, kan tet /orn am en tered e spo re r, nemlig slægte rne
Tro ld ha t (Rhodocybe) og Me lha t (C li topilus) .
D isse er, sa mme n med R ødbl ad . placeret i
Rød bJadf amilien (E nt olomat aceae).
A f slægte n Tro ldh at er der kun kendt 8 ar te r
i Danm ark . Disse arte r har alle tilvok sed e eller
nedløb end e lamell er , men se r iøvri gt ret forskellige ud. A lle er de imidlertid ke nd et egnet
ved at have vor tede spore r (fig. 2a .). Den art af
Tro ldhat man oftes t stø de r på e r Kød fa rvet
Troldha t (R. gemi na) , der er en kr afti g, ro sabrun sva mp med nedl øb end e la me ller.
Slægt e n Me lha t er ga nske lille , med k un 3
danske arter, der alle har længd efur ede spore r
(fig. 2b). Slægten kan repr æsen ter es ved den almindelige spisesvamp Gråhvid Me lhat (Clitopi lus prunulus ) , med lyst gr ålig til hvidli g hat ,
ned løb ende lameller og en stærk me llugt.
agtige frug tlege me r.
To andre slægter har også laksefar ved e, kan tet /orn am entered e spo re r, nem lig slægte rne
Troldha t (Rhodocybe) og Me lhat (C luo p ilus} .
D isse er, sa mme n med R ødb lad , placeret i
Rødb ladfamilie n (Entolomat aceae).
Af slægte n Troldha t er der k un kendt 8 arte r
i Danm ark . Di sse ar ter har alle tilvokse de eller
nedl øbe nd e lame ller, men se r iøvr igt ret fo rske llige ud . A lle er de imi dlertid kend et egnet
ved at have vorte de spore r (fig. 2a .). Den art af
Tr o ldhar man oftes t stø der nå e r KOldfa rvet
o~
~V
[\la
\0
Fig. 2. Sporer af a: Kødfarvet Troldhat, b: Gråhvid Melha og c: Flammet Rødblad. Frugtlegemer af d: Flammet
Rødblad og e: Maj-Røclblacl. Efter Flora agaricina Neerlandica.
Flam met Rødblad (E n toloma clyp eatum (L.)
Kumm .) har e n 2-12 cm br ed hat , der so m fugtig
er grå bru n til læderbrun. H atten bliv er lyser e ved
udtørring (de n er hygrofan ), og udtørrer fra hat m id ten i e t ka ra kte ristisk "fl amm e t" mø ns te r.
Sto kke n er hvid eller lyst fibre t læderbrun , og 413 cm lan g og 0,5-2 cm tyk. La me llerne er nærm est udran ded e. D e er fø rst hvid lige , men bliver
- so m hos alle ar te r af R ødbl ad - med alde re n
fa rve t ±Iaksefa rve de af spo re rne. Flam me t R ød bl ad er sp iselig efte r tilb er ednin g, men man skal
være opmær ksom p å , at den kan for vek sles med
a ds killige sjæld nere arte r, hvoraf nogle muli gvis
er gift ige (se ned enfor ).
Fla mmet R ødbl ad tilhør er e n gruppe af rød blad e, der for mo des at da nne en e ller a nde n form
for m yk orrhiza (sva m pe ro d) med fo rs ke llige
bu sk e og tr æer. H vad der imidlertid er specie lt
for Fl amm et R ødbl ad er , at de n lever sa m men
m ed med lemme r af R osen ord en en (Rosa les),
især Tj ørn (Crataegus) , men også bl. a . D værgmi spel (Cotoneaster} , Slåe n (P runus) , Æ ble (Malus) og Pære (Pyrus), D et er ik ke art er, der ellers
e r kendt so m mykorrhizad anner e , og det er vist
heller ikke fastslået , hvilket sa mspil der ege ntlig
er mell em plantern e og sva mpe n.
'-..--J
sammen med med lemmer af R osenorden en , men
derimod med E lm (U /m us). A rte ns an gives sp isemæssigt so m " m istæn k elig" . Et bill ed e af Ma jR ød blad findes i Illu str er et svam pe flora , side 181
(La nge 1975). E t par lign ende men sjæ ld ne re
rød blad e er også på færde om fo råre t. D et dr ejer
sig om Slåe n-Rø dbla d (E. saepium) og Hv id Ma jR ødblad (E. nip hoides). D e a ds kille r sig fr a
F la mme t R ødblad ve d ikk e at være h ygrofan e .
D esu de n er Slåe n-Rød blad rø d me nde i sneg leog or meg nav , med en s H vid Ma j- Rø db la d h ar
hvid hat. D er es spise lighed er uaf klaret.
Slægte n R ødblad er op ige nn em firserne bleve t grundigt bearb ejd et af hollænder en Machie l
E . Noorde loos. Til best emmelse af arterne kan
e nte n a nbefa les nøglen i D an sk e Sto rsva mpe
(P et er sen & Veste rhe lt 1990) elle r - til en mere
mikroskopisk ba ser et bestemme lse - en a f Noordelc os egne nøgler, i F lora A gari cin a Neerla nd ica (Bas et al. 1988) e ller den farveillu stre red e i
Fu ngi E uro paei vol. 5 (Noorde loos 1992).
Litterat ur
Bas, c.,r. w Kuyper, M.E. Noorcle loos &
E.C. Vellinga 1988. Flora agaricina Neerlandica.
- Rotterdam.
Lange M. 1975. Illustreret svampeflora.
"~
~ ""--.Y
Fig. 2. Sporer af a: Kødfarvet Troldhat, b: Gråhvid Melha og c: Flammet Rødblad. Frugtlegemer af d: Flammet
Rødblad og e: Maj-Rødblad. Efter Flora agaricina Neerlandica.
I Debat
Svampe i Jægersborg Dyrehave
Karen Westerbye-Juhl, Skov- og Naturstyreisen
I Svampe 26 - 1992 har Jan Veste rholt skreve t
et deb atindlæg om svampe i Jægersborg D yrehave. Indlægget munder ud i en meget kritisk
vurde ring af forvaltnin gen af D yrehaven s gamle træer og af D yreh aven som helh ed.
Ar tiklen bygger p å et referat af D yreh aveud valget s ordinær e mød e i se pte m ber 1991
samt på en korrespondan ce mellem D anm arks
Na turf re dningsforening , Foreninge n til Svampekundskab en s Fremme og Skov- og Na turs tyre lse n . Artikle n refere re r de kritiske sider af
denn e korresponda nce og bibrin ger der ved efter min mening læseren et noget ensidigt indtryk.
Sage n er i min e øjne vejeg net til offentli g debat, især når den sættes ind i den rigtige helh ed.
Jeg vil der for efterfølgende søge at give et breder e billed e af mål og midl er i drift en af D yreha ven og på denne baggrund søge at red egør e
for de konkret e spør gsmål, som artiklen rejser.
Driftsmålet
Ene af alle statsskovdistrikter har Jægersborg
D yreh ave et politisk fast sat mål. Målet er fastlagt efte r et ud valgsarb ejd e ud ført i 1918-20 og
se nest samlet i Landbrugsmini steri et s "bestem-
melser angående driften af Jæger sborg D yrehave og Jægersb or g Hegn" af 15. m arts 1947.
Heri er anfør t, at området dri ves " alene som lystskov og dyreh ave".
F or det områd e i D yr eha ven , der rumm er
hovedparten af de gamle træer, hedder det vider e, at heri " ...må intet tr æ, lev ende e ller
ud gået , fældes ud en samty kke fra ned ennævnte
ud valg (Dy re hav udva lget) , med mindre træet
af skov ride re n for Jæger sbor g distri kt skø nnes
far ligt for publikum eller skø nnes at fre mbyde
en fare for den omgivende bevok snin g."
D isse bestemmelser har dannet grundlaget
for forvaltninge n af D yreh aven side n 1920 og
er vel re t beset årsagen til, at D yreh aven i dag
er en i svampe henseende så enes tåe nde lok alitet som tilfældet er, og som artiklen fre mhæve r.
Hovedproblem et med bevaring af de til
gamle træer kn ytt ed e svampe er i min e øjne da
heller ikk e, at der ikk e er gaml e træ er nok , men
at biotopen "ga mle tr æer " og især " gamle
b øgetræer" ikke er sikret for fremtid en . Udvalgsbet ænkningen i 1920 var opmærksom på
dette forhold og anbef alede en begynd ende tilplantning for at sikre fremtiden s D yrehave. Betænkningen gav såle des anl edning til , at der
Ha Bøg
Ha Eg
80
80
70
70
60
60
50
50
40
40
30
30
20
20
10
10
Cl'l
Cl'l
Cl'l
6
6(\J
6'<t
C')
L{)
Cl'l
l'-
6
<D
Cl'l
Cl'l
6
co
Cl'l
Cl'l
Cl'l
Cl'l
L{)
r-,
Cl'l
Cl'l
6
6
6
6
6
;:
C')
~
~
~
~
Cl'l
Ar
6
o
Cl'l
C')
Cl'l
L{)
Cl'l
Cl'l
6
(\J
6
6
'<t
co
(\J
Cl'l
Cl'l
C')
Cl'l
Cl'l
L{)
r-,
Cl'l
Cl'l
6
6
(\J
6
6
6
;:
~
~
Ar
6
o(\J
~
A ldersfor delinge n for BØg, ialt 154,2 ha. og aldersford elin gen for Eg , ialt 71,4 ha. Al der i 1992 (fra frø) .
Driftsmålet
Ene af alle statsskovdistrikte r har Jægersborg
Dyreha ve et politisk fastsat mål. Målet er fastlagt efte r et udvalgsarb ejd e udf ørt i 1918-20 og
at biotopen "g aml e tr æer " og Især "g amle
b øgetræer" ikk e er sikret for fremtiden . Udvalg sbet ænkningen i 1920 var opmærksom på
dette for hold og anb efaled e en begynd ende tilplantning for at sikre fremtiden s D yreh ave. Be.4-
1
: __ _ _ _ __
_ _ _ _
_ .Q 1 _ .-l _ _
_ __ 1 _ ..J __ : __ _
.4-: 1
~
.4-
.-J
~
_~
påb egyndt es en tilplantning i Dyrehaven med
fortrinsvis BØg og E g.
For holdet illustreres bed st gra fisk som i
hosstående to figure r, der viser alde rsfor de linge n af hen holdsvis Bøg og Eg . Figur ern e viser
me d stor tyd elighed , at det væse n tligste proble m i bevare lsen af bi o topen "ga mle tr æer "
ikke er nutid en , der er gans ke rigeligt for synet
med ga mle træer, men fre mtide n, når de sidste
rest er fra før 1790 er borte af naturlige årsage r.
På grund af e n modepræget tilb ageh oldenh ed
med plantnin g i peri od en fra 1790 til omkring
1920 man gler afløs ninge n fo r de gamle tr æer
næsten helt. På denn e baggrund er det fortsa t
s kov d istr iktets dri ftsm å l at bevar e de ga mle
tr æer længst muli gt og i stø rst mu ligt omfa ng,
ikk e a le ne af biologiske grunde, men også af
hen syn til D yrehaven s æste tiske værdi som udflugtsmål for stor bye ns befolknin g, som et vigtigt eleme nt i at dri ve Dyrehaven , som lystskov
og dyreh ave. For at und gå lignende probl em er
for vore efte rko mme re er det - sa mtidig med
sikr ing af de ga mle træer - et nødven digt mål at
sikre e n jævn tilplantn ing inden for D yrehavens
område af hensyn til Dyreh aven s og også sva mpen es langsigtede bevarin g.
Driftsm ålet afvige r således ik ke fra de Ønske r, der frem sætt es i artiklen i Sva mpe.
Den hidtidige drift
D e n det aljer ed e to lkn ing af driftsm ålet har varier et genne m åre ne side n 1920, ikke alene på
grund af skifte nde person er i skov ride rstillingen og i D yreh aveud valget men også på grund
af e n vis mod eb etonet holdn ingsændring i årenes løb.
Også holdnin gen til de ga mle træer er skiftet. Indti l 1982 var det opfatte lsen "på bjerget ",
a t de ga mle bøges liv kunn e forl æn ges ved at
fjerne sa mtlige træer med frugt/e gem er af Tø nd ersva mp (Fom es [o me ntarius] . I nd til 1982
b lev så ledes alle tr æer med synlige fru gtlegemer fældet og det a ngre b ne ved fjern et fra skove n ud fra en formo dning om, at man hen ved
l r ••
~~
...
.c.... _ lm~~ ~
1: . . ... . .1:... _ ..J ... . .
: l l-~~o t... l
..... .. ~ ...
1--. ....... ......_
ikk e er nutiden, der er gans ke r igeligt for synet
med gamle træe r, men fre mtide n, når de sidste
rester fra før 1790 er borte af naturlige årsage r.
P å gr und af en mod epræget tilbageh old enhed
m ed plantning i peri od en fra 1790 til o mkr ing
1920 mangler afløs ninge n fo r de ga mle tr æer
næsten helt. På denn e baggrund er det fortsat
skov distrikte ts driftsm ål at bevar e de ga mle
træe r længst muli gt og i stø rst muli gt omfa ng,
ikke ale ne af bio logiske gru nde , m en også af
hen syn til D yreha ven s æste tiske værdi som udf l 11rrt c,,., -31 fA r c tru -h \lt:>nc h ~frd l rnin ('J
CA'''' ø t ";{L
ler om brug af hu gst af landsk ab elige hen syn.
D et forta be r sig lidt , hvad der mentes, men det
o mta les i bet ænkningen , at " affældige og ved
gre nbr ud svækkede bøge " kun bør " ..være til
stede i ringe anta l mellem ellers tilsynelad end e
sunde tr æer for ikk e at gøre et for tri st indtryk."
D enne holdning h ar før t til , at m an ge nne m
årene stor t set har fjern et alle ud gåed e tr æer af
æste tiske gru nde . O gså her er holdningen ændre t. I åre ne efte r 1982 er denne pr aksis ændre t,
så le des at der ste dse bev ar es fle re og så helt
ud gåed e tr æer.
Dyrehaveudvalgets behandling i 1991
D et mød e i D yrehaveudvalget, fra hvilk et re fe ra te t har udl øst den omtalt e kritik , ha vde to hovedpunkter til beh andling inde nfor emne t.
For det førs te pr æsen ter ed es ud valget for de
sids te års forø ge lse r af svækkede tr æer lan gs
D yreh aven s veje og på de mere besøgt e ste der
med ønske om en vurdering af den ændre de politi k med hen syn til at lad e træer stå læn gere
end hidtil. Vurderinge n tog udgan gspunkt i afvejninge n af de biologiske for de le mod den
ut vivlsomt øgede sikke rhe dsr isiko ved det fo røged e anta l meget dårli ge træer.
Et næst en enigt ud val g fas tslog , at der va r
grænse r for, hvor lan gt m an burde gå i retning
af at påtage sig et moralsk ansvar for ned fald sri siko , medens et enkelt medlem ment e , at
færdsel til enhver tid foregik 'på eget ansvar".
D et var i denne forbind else, at erstatningssage n
fra St . D yr ehave bl ev nævnt. Hverken D yr ehaveudvalg et elle r skovdistr ikte t till agd e ersta tningss pø rgsmå let no gen afgørende bet ydning, idet vurderingen alene var af moralsk ka ra kter, nemli g selve risik oen for så da nne tab af
m enn esk eli v, der ve d omtank e kunn e h ave
være t und gået.
F or det an de t præsenter ed es ud val get for
eksempler på enke ltvise og gr uppe r af ud gåed e
træer, der var op st ået , side n den gra dvist større
tilbageholdenhed med oprydning indførtes
af at påt age sig et moralsk an svar for nedfaldsrisiko , medens et enkelt medlem mente , at
færdsel til enhver tid for egik "p å eget ansvar".
D et var i denne forbindelse, at erstatningssage n
fra St . D yr ehave bl ev nævnt. Hv erken D yr e1
1
"I
11
"I
l '
' 1
.
"I
midt i 1980-e rne. U dva lge t bl ev b ed t om en
vur de rin g af , om resultatet af denne ændr ing
var æste tisk tilfred sstill ende. U dva lget rå de de ,
at enkeltstående udgåed e træe r var for det meste acce pta ble, men at der fra en æstetisk synsvinke l var grænser for, hvor sto re gru pper død e
træer, der burde være. D er var i ud valget enighed om, at æste tiske synspunkte r skulle afvejes
mod andre hen syn, men udv alget nåed e på baggru nd af de viste ekse mpler ikk e til en endegy ldig enighe d om , hvor grænse n lå.
Skovdistrikte t fik såle des det råd af udvalget, at den genne mførte ændring af politikken
med hen syn til svampeangre bne og død e træer
var hen sigtsmæssig, men at der i begge tilfælde
var æste tiske og sikkerhe dsmæss ige hen syn at
medtage i den daglige , ko nkre te afvejning.
D isse over vej el ser bl ev besk revet m eget
kortfattet i referatet af ud valgets mød e. Når vi
ser tilb age på processen , no k i for ko r tfattet
fo rm, når referatet, som det fa ktisk ske te , blev
læst af ud en for st ående med m eget fors ke llige
briller. Referaterne, der normalt kun er tæn kt
som hu skeliste for ud valgsmedl emmerne, blev i
dette tilf æld e altså til gr undla ge t for en o mfa tte nde korrespondan ce og en artike l i Svam pe.
D et er så ledes korrekt, når Svampe skr iver,
at en ændret politik har været til dr øftelse i udvalget , men den retning, politikken er ændre t i,
er overset eller fejlfortolket. Med andre ord er
artiklen efter min opfatte lse et ekse mpe l p å, at
adm inistratione n og kritiker e oft e tal er helt
for bi hinanden .
D et var derfor med glæde , at vi modtog for fa ttere n, J an Vesterholts tilbud om en samta le
med J æger sb org skov distrik t om hen synet til
sva mpe ne i den daglige administra tio n og jeg
ser derfor med for trøstning fre m til gode resul ta ter af den dir ek te ko mmunika tion.
Kar en Weste rbye-J uhl er dire ktør
for Skov og Na turs tyre Isen.
at en ændret politik har været til dr øft else i udvalget , men den retning, politikken er ændre t i,
er overset eller fejlfortolket. Med andre ord er
artiklen efter min opfa tte lse et eksempe l p å, at
adm inistratione n og kritikere oft e tal er helt
Forfattervejledning
Manskripter
Artikle r til Svampe kan afleveres på en datadiskette såvel fra IBM-PC kompatible som
fra Macintosh computere . Vi kan læse alle disketteformater, men foretrækker 3,5"
diskette r. Kommer teksterne fra IBM-PC skal de være lagret som ASC II-dokumenter
(også kaldet DOS-tekst). Kontakt redaktionen hvis du er i tvivl.
Indlæg til bladet kan naturligvis også afleveres maskinskrevet.
IIIustrat ioner
Fotografier, der ønskes bragt i farve , afleveres som farvedias. Fotografier til sort/hvid
illustration afleveres som dias eller som papirkopi i formater op til A4. Stregtegn inger
afleveres i dobbe lt større lse, dog maksimalt i A4 format.
Udbredelseskort, diagrammer, tabe ller og lignende afleveres som skitser, der overføres
til og rentegnes på computer.
Ved spørgsmål angående illustrationer, kontakt Jens H. Petersen , tlf.: 86 10 00 96.
Navnebrug
Dansk svampenavngivning skal følge Danske svampenavne (1985) med rettelser trykt i
Svampe 20 (1989) samt Danske Storsvampe (1990). Findes intet navn i disse værker,
kan forfatteren selv foreslå et nyt navn. Forslag vil blive vurderet af redaktionen.
Aflever ingsfrister
Stof til efterårsnumme ret af Svampe skal være redaktionen i hænde senest den 1. maj;
stof til forårsnummeret senest 15. novemb er.
Stof til efterarsnummeret at Svampe skal være redaktionen i hænde senest den 1. maj;
stof til forårsnummeret senest 15. novemb er.
Indholdsfortegnelse
Duftpigsvamp (Bankera) og Læderpigsvamp (PhelIodon) - økologt og udbredelse
i Danmark
Morten Christensen
12
XI Europæiske mykologiske kongres
Christian Lange
12
Svampe mod svampe
Jørgen Albertsen
13
Usædvanlige danske svampefund
red.: Jan Vesterholt
17
Ægte Hussvamp (Serpula lacrymans) fundet vildtvoksende i Himalayas skove
Jørgen Bech-Andersen , Steen A. Elborne , Frederick Goldie , Jagjit Singh, Sujan Singh &
Brian Walker
29
Mykofilosofi (I)
Kasper Nefer Olsen
33
Anmeldelser: "Nordic Macromycetes", "Introduktion til svampe" & "A guide to
temperate Myxomycetes "
36
Landsdelsrapporter
red.: Jens H. Petersen
41
Interessante fund af knold-slørhatte (Cortinarius underslægt Phlegmacium)
Jan Vesterholt
47
Svampeoplevelser i en tør sommer
Erna Holm-Larsen
48
"Uddøde" svampe er ikke altid uddøde
Jan Vesterholt
50
Illustrationerne i Flora Danica
Hans Toftlund Nielsen
51
Forgiftning med Rosa Huesvamp
Jørgen Albertsen
52
Sæsonens art: Flammet Rødblad
Jens H. Petersen
54
Debat : Svampe i Jægersborg Dyrehave
Karen Westerbye-Juhl
Forsidebillede:
"Amanita glutinosus-f1avus " fra Flora Danicas tavle 599, udgivet i 1771.
Det drejer sig formodentlig om den art vi nu kalder Spidspuklet Vokshat (Hygrocybe persistens).
Se iøvrigt omtalen side 50.
ISSN 0106-7451
~~
..
..... ~
~
..
-
- - - ---
50
Illustrationerne i Flora Danica
Hans Toftlund Nielsen
51
Forgiftning med Rosa Huesvamp
Jørgen Albertsen