1. No category

SVAM PE er et medlemsblad for foreningen til Svampekundskabens F rem me, hvis
formå l er at udbrede kend skab et til sva mpe, såve l videnska beligt som praktisk
med hen syn til deres a nvendelse som fød emiddel. Foreninge n a fholder eksk ursioner, arranger er svampeuds tillinge r og sø rger for afholdelse af foredrag og kur ser
om svampe.
IIHIIlH'I<klst' sko r vod at indsend e 7;) kr. med tyd el igt. navn og a d resse ti l:
Foreningen til Sva m pek unds ka bens F rem me
Postboks 121
2750 Ballerup
Giro no . 9 02 02 25
SVAMPE udkommer to ga nge å r ligt, n æ st e ga ng i fe bru a r. Man us kr iptet s ka l
væ re r edakti on en i h ænde se nest d en 1. november, notits er dog 1. d ecember.
SVAMPE is issued twice a year. Subseript ion ean be obtain ed by sending Dkr. 75
to :
F oren ing en til Sva m pek unds ka be ns F rem me
P . O . Box 121,
DK-2750 Ballerup
Clear indi eation of nam e and address.
RE DAKTION
J ørgen F . Albertsen
Lan gemarksvej 32, 2860 Sø borg
Henning Knud sen
Øs ter Farimagsgad e 2 D, 3. sal, 1353 Kø benhav n K
F o rentngen tIl Sva m pek unus ka nens .t rem me
Postbo ks 121
2750 Ballerup
Giro no . 9 02 02 25
SVAM PE udkommer to gange å r ligt , n æ st e ga ng i febru a r. Man us kr iptet s ka l
væ re r edakti on en i h ænde se nest d en 1. november, n otits er dog 1. d ecember.
SVAMPE is issued twice a year. Subseript ion ean be obtain ed by sending Dkr. 75
Har De lyst til at studere svampe?
Poul Printz
Frugtpa rken 1, 2820 Gentofte
Igen nem åre ne er j eg oft e af svampeinteresserede blevet spurgt, hvo rdan m an bedst kan bid rage ti l sva m peri get s udfo rskn ing med private stud ier. N år jeg er
kom met m ed et par forslag, er spø rgeren som regel
blevet skuffet. selv o m jeg synes , at je g er ko m m et
m ed for slag til und ersøgelser, der ald rig er foretaget ,
og so m ville give vigtig ny viden om sva m pene. Skuffelsen skyldes no k, at spørgeren har næret en d røm
o m at gø re sensa t ionelle fund af nye arter for land et
eller helst for vide ns ka ben, og det er nu engang en
form for sva mp estud ium. so m det er svæ rt at give
råd o m . Ikke for det - der ka n sag tens findes nye
sva m pea rt er i Danm a rk. D et gøres der fak ti sk hvert
eneste å r, og ikke sjæ ldent er det sto re og sæ rp rægede
arte r, der fin des. Det ka n m an læse o m i næsten hvert
numm er afSVAM PE. Men der skal natu rligv is en vis
porti on held til at gø re sådanne fund, og - ikke m indst
- tilstrække ligt ind sigt til at op dage, at m an står ove r
for noget usæd vanligt. Det bed ste råd de r ka n gives i
så he nseende er at gå på sva m pejag t, hvo r ingen a ndre kommer. D er fin des m an ge sm åsko ve, fugtige
krat, pa rker og anlæg, ga m le græs m arker og st ra ndenge, hvo r der ald rig kom mer en m yko log, og un dersøger m an system at isk sådanne lo kalit et er, kan man i
det lange løb ikke undgå at gø re fine fund . Sålede s
fa nd t F.H . Mø ller ads killige nye dan ske arter, da ha n i
halvtred sern e systema tisk besøg te de sm å skove på
Vest lolla nd. De nne side af sva m pefo rskni ngen d yr kes imi dlert id allerede in ten sivt af de relativt få profession elle m yko loger og et sto rt a nta l så ka ld t »v ide rekorn ne« a m atø rer, fo rd i der knytt er sig en ufor st åelig prest ige til o pled n ing afsj ælden heder. Men er m an
det med sva mpestud iet a lvo rligt, ka n man gø re la ngt
stø rre nytt e på andre af sva m pefo rs kningens o m råd er. Jeg ska l nævne no gle stykker og heru nd er komm e m ed konkrete fo rslag t il et hal vthund rede små projekt er, so m en hver kan tage o p, hvis han eller hun
ko m met m ed et par forslag, er spø rgeren so m regel
ble vet skuffet. selvo m jeg synes , at jeg er kom m et
m ed for slag t il un dersøgelser, der ald rig er foretaget ,
og so m ville give vigtig ny viden om sva m pene. Skuffelsen skyldes no k, at spø rgeren har næret en drøm
o m at gø re sensa t ionelle fund af nye arter for land et
eller helst fo r vide ns ka ben, og det er nu enga ng en
form for sva rnpestud ium , so m det er svæ rt at give
råd o m . Ikke fo r det - der kan sag tens find es nye
sva m pearter i Da nm ark. D et gø res der fak tisk hvert
eneste å r, og ikke sjæ ldent er det sto re og sæ rprægede
arter, der fin des. Det kan ma n læse om i næsten hvert
numm er afSVAM PE. Men der skal natu rligv is en vis
F.H.M øller st ude rede sva m pe det meste af sit liv.
mi svi sende. Som det er nærm ere besk revet i o vennæv nt e artikel kan m an særde lse enkelt undersøge,
h vor ledes for skellige m ennesker opfa tter lugten af
sa m me svam p. Specielt er det in tere ssa nt, at visse
s pecifikke sva m pelugte ikke kan regist reres af alle
m ennesker. Det synes f.eks. so m om det stof, d er har
givet Ruslæd er-Vokshat tCam aroph vllus russo-coriaceus) den s navn , ikke kan lugtes af omkring hal vde-
per son s lugtspektrum , ka n ænd re lugtoplevelsen to talt , så det kan ikke undre, at der hersker vild ueni ghed om de fleste af sva m pebø gerne s lugtangi velser.
Da forfattern e på dette punkt tilsyneladende uh æmmet skriver afefter hin anden , kan der væ re god grund
til at stude re sva m pelugte grun d igere med henblik på
at få en sikrere og mere nu an ceret vide n.
Opfatt es f.eks. den så ka ldte fiske- eller hummerIugt, som visse skørhatte og m ælkehatte siges at ha ve,
af alle mennesker?
Kan a lle lugte den m andellu gt, som en ræ kke
sva m pe fra for skellige slægter siges at have?
Er den frugtagtige lugt ho s visse træv lhatte til stede
for alle?
Lugt er de sva m pe, der siges at have en spec ifik lugt,
so m man sam me nligner med bestemte va rer, nu også
so m det, de sammenlignes m ed? Lugter sv am pe n nu
også so m »r å kart ofler, persille, an is, kak ao , irisrod ,
honning, agur ker« og de tusi nde and re ting , opfindso m me ho ved er i tid ens løb har draget sa m me nligning med ? Mig bekendt er der aldrig offentliggjort
undersøgelser, hvor man direkt e sam me nligne r
sv am pene med de »r å kartofler osv.«.
Der er ma sser af uafklared e spø rgsmå l ved røre nde
sv arnpelugte, og under søgelsern e har dere s særlige
charme der ved , at man er nødt til at for etage dem i
samarbejde med en ikke alt for lille gruppe fors øgspersoner, hvis lugtangivelser skal levere statistisk material e.
So m et kuriosum kan det nævn es, at franskm ændend e Marcel Locquin og Jean Lenair så sent som i
decem ber 1986 har udsent et »duftotek« eller »sti nkodorium« eller hvad man nu skal kalde det. Det best år
af en kasse med 54 sm å flasker hvi s indhold angi ves
at lugte fra jasmin og abrikos over honning, kar am el
og mel til klor, rådden kål og kadaver. D esuden medfølger brugsan visninger og beskri velser afde svam pe,
der har de rigtige lugte. Hvis ikke de 1000 eksemplarer, som oplaget omfatter, allerede er revet væk, kan
det for en bagatel af 1250 franske francs erhve rves ho s
fo rlaget Jean Lenoir, Carn oux en Pro venc e.
Visse sv a m pe der normalt har en tyd eligt lugt ,
mangler den undertiden . Det gælder f.eks. Anis-Savblad hat tL entinellus cochleatusi. Man kunn e foretage
en lille unders øgelse af, om det afh ænger af årstide n,
vo ksestede t, vej ret eller o m det va r en egens kab ved
v isse m ycelier og således form entlig er gen etisk bestemt ,
Svampenes sm ag trænger også til at bli ve nøjer e
unders øgt. Det gælder for det første den bitre eller
skarpe smag, so m mange arter er kendt for at ha ve.
tert , og jeg kender også nogle, som har svært ved at
for stå, at Rø d br un Mæ lkehat tLactarius rufus) sk ulle
væ re » uud ho lde lig ska rp«. Hvo r alm in de lig eller snarere hvor sjæ lde n er denne smagsdefekt? Der ska l nok
et stort anta l mennesker til for at få rim eligt sikre
result at er, så det vil være op lagt at opfordre de ltagerne i en større eksk urs io n til at deltage i undersøgelsen.
En a nde n side af sva m pe nes smag er deres ve lsmag
eller man gel på sam me, når de optræde r so m middag sret eller so m tilb eh ør til sådan ne .' De for skelli ge
kogebog sforfattere er sjæ lde nt særligt enige om arte rnes kulin ari ske værd i, selvom Kantareller Ka rl Johan Rørh att e og Cha mpignoner vel nok finder nåd e
fo r alle. Nå r derimod de populære sva mpebøger stort
set er enige i ford elin gen af stje rne , gafler eller kok kehu er, så hænger det form entli g sa m me n m ed , at di sse
forfattere ikke int ersserer sig sto rt for smagen og skr ive r, so m tradi tion en byder. Jeg har a ltid selv me nt , at
Violet H ekserin gshat tLepista nuda) smager ret ub ehageligt, og det har man ge and re erklæret sig enig i, og
alligevel pri ses den i de fleste bøger, so m en fortrinlig
sp iseva m p. Heller ikke Øs tershat te b ryd er jeg mi g
om , selvo m den er kommet i den gra d på m od e, at
dorium« eller hvad man nu skal kald e det. Det best år
af en kasse med 54 sm å flaske r, hvi s indhold angi ves
at lugte fra ja smin og abrikos over honning, karamel
og mel til klor, rådde n kål og kad aver. D esuden medfølger brugsan visninger og beskri velser afde svampe,
der har de rigtige lugte. Hvis ikke de 1000 eksemplarer, som oplaget omfatter, allerede er revet væ k, kan
et stort antal mennesker til for at få rim eligt sikre
result at er, så det vil være op lagt at opfordre de ltagerne i en større eksk urs io n til at deltage i und ersøgelsen .
En a nden side af sva m pe nes smag er deres ve lsmag
eller man gel på sam me, når de o ptræder so m midda gsret eller so m tilb eh ør til sådan ne .' De for skelli ge
kogebog sforf attere er sjældent særligt enige o m arte r-
Sam m enligne nde stud ier i sva m pe nes sma g er en hyggelig
hobby. Foto Susa n ne Thorb ek.
En und ersøgelse af sva m penes ku lina riske væ rdi
in d byd er t il et lige så hyggeligt og festligt so m nytti gt
efte rå rsst ud ium. For m an m å sa m le 10-12 person erikke gerne færre af hen syn t il den sta t isti ske va lid itet t il en række sm å m idd age i efterårets løb hvor ho vedattra kt ionen er forskellige svam pe. Svam pe ne tilberedes lækkert m en på ens arte t m åd e og serveres, så d e
så v id t mu ligt er ukendelige på fade d er ku n er for synet m ed et nummer. Så bede r m an d eltagerne nedsk rive deres m en ing o m d e for skellige fad es kulinariske fort rin og inddele de m efte r ve lsmag. Ti l sammen lign ing kan m a n hver gang servere en pr ø ve na t ur ligvi s tilb ered t so m de a nd re arte r - afa lm inde lige kulturcharnpignoner, so m m an jo alt id ka n skaffe
sig. Der er ogs å m u I igh ed for på den ne m åd e a t afprøve for skellige ti lberedningsm åder, så m an kan give
for slag t il den bed ste a nvende lse af d e forskelli ge
sva mpe. J eg er sikk er på, at en så da n syste m atisk
a fprøv n ing v il bri nge o verraskende res ulta te r.
Sva mpe nes kulina risk e ege nskaber har fler e fac etter. Afh ænger sa mg en af sv a m pe nes st ørrelse? (Resta ura nt er, d er kø ber v ilde svam pe af m erka nti lt in dst illed e find ere, av erte rer efte r »de ga ns ke små, lækr e
Ka nta re ller elle r Ka rl Joha n sv a m pe«).
Bet yd er å rst id en e ller stedet, hvor sv a m pe ne er
p lu kket , noget?
H ar tørring e ller nedfrysn ing ind en tilberedningen
betyd ni ng for smage n?
(Det er a lle sikkert rede t il stra ks at sva re ja ti l, m en
hvad m ed at ba ser e svaret på en gr und ig sta tistisk
under søgelse?)
End n u en und er søge lse af sv a m pe nes væ rdi so m
spises va mpe træn ger sig på, m en den v il no k væ re
lid t va ns keligere at gen ne m føre . Det er ve lkend t, at
v isse sva m pea rte r - f.ek s. Ho n n ingsva m pe. H ek serin gsh atte. Asp e-Rørha t iL eccinum versipellei, R ød
Amety st hat m .fl. - ikk e tå les af a lle. E n stø rre eller
m indre pro centde l får lettere ma veonde, kva lm e og
o p kas tn ing eller a nd re sy m pto me r efte r n yd else af
di sse sva m pe selv i ve l t ilbe red t sta nd. På gru nd af
sva m pe nes a lm ent d å rlige I)' er der en ten d ens til i a l
a lm inde lighed at rå de folk fra at sp ise så d a n ne sva m pe, og det er ege n tlig ikk e logisk. Der find es næsten
ikke et e nes te føde m id de l, so m man ikke kan fin de
per so ner, der får ubeh ag af. Vi kender alle folk , der får
o ndt af ska ld yr eller røgvar er, ogj eg ken d er en en kelt
d er ikke tå ler ærter og en a nde n som bliver hundesyg
af jordbær. Me n derfor fra rå de r v i do g ikk e a lle og
e nhver at d elikat er e sig m ed d isse god e sager. D et
Yil le.. y.æg:.. m sto r landvindin z. hvis man ku n ne fi nd e
End n u en und er søge lse af sv a m pe nes væ rdi so m
spises va mpe træn ger sig på, m en den v il no k væ re
lid t va ns keligere at gen ne m føre . Det er ve lkend t, at
v isse sva m pea rte r - f.ek s. Ho n n ingsva m pe, H ek serin gsh atte. Asp e-Rørha t iL eccinum versipellei, R ød
Amety st hat m .fl. - ikk e tå les af a lle. E n stø rre eller
m indre pro centde l får lettere ma veonde, kva lm e og
le a ppe llere til fo lk. d er er interessered e i fød em id le rs
s kade lighed eller det m od satt e.
Svampenes hvor og hvornår?
Det er egent lig for b løffe nd e så lidt der vide s o m , h vo r
og hvornår sva m pe ne gror. D er find es en m ed sto rt
besvær til vej ebragt liste o ver, h vilke svam pearte r, d er
er registrer et fra de forskellige bot an iske di strik ter (og
d enne liste er end og særde les m an gelfuld). Me n da
listen bl o t sa m m ens t iller a lle fund , tæll er et ekse m plar af en a rt fundet en gang i løb et af 20 å r lige så
m eget som hundred er af fund af snesev is af ekse m p larer. Det er v id en af en helt a nde n aJ1, d er ska l til ,
h vis vi v il pr ø ve at besvare sp ørgsm å let o m , hv or og
h vorn år sv a m pe ne vo kser, m en enhver m ed omh u og
t id til råd ighed kan v ære m ed til at ska ffe d en . H ove ds agen er nemlig, at ma n gen nem en længere peri od e syste m atisk und ersøger et bestemt områd e. Ma n
kan kon cen tr ere sig o m enk elte sv a m pea rter, en
sva m peg r uppe eller alt h vad man kan overko m me,
m en det er forekom sten af de a lm inde lige arter, d er er
m est int eressa nt. Ma n m å regn e m ed at under søge sit
o mråde mindst en gang om ugen - og gerne dagligte n eller flere sæ so ner. La d mi g nævn e nogle eks e m pler.
H vilke arter kommer i D er es ha ve? Gå en runde
hver morgen og noter. Mæ rk op , så D e kan se, hvor
mange eksem plarer der komm er. D er fin de s m eget få
af den slags undersøgelser, og en grundig undersøgelse af d enne a rt v il væ re af langt stø rre værdi e nd
funde t af adski llige sjælde n he de r.
I J ægers bo rg D yreh ave gror fors ke llige ste der e nkeltekse m pla rer af Europæi sk Lærk (L arix decidua)
d eriblandt en kelte to hundred årige ve te ra ne r fra d e
fø rste lærkepl antninger i D anmark. D et v ille være
spænde nde at under søge, hvad d er gror under d isse
tr æer. Ma n kan være ret sikke r på at m øde en af Europas sjæld neste sva m pe, Tr æb oende R ørhat (Pulveroboielus lignicola) ved en såda n undersøgelse, m en d e
øv rige arter er nok så inter essante.
Ma n kan også st udere en d el af en park, et mindre
sko vområde eller ba re et enkelt træ. Vore kirkegå rde
e r et spæ nde nde for skn in gso m råd e, so m a ldri g er bl evet beh andl et.
Ma nge sva m pearter siges at være knyttet til ga ns ke
bestemte træer, m en hævd es undert iden at kunne o ptr æd e på a nd re vært er. Er d ett e rigtigt? M a n har længe
v id st, a t Rosenrød Slimslø r tGomphidius roseus) kun
fruknficerer ~.rn m.e n. tu f'.0 f] ro.YJtwetBYlTh.;u f Su illus
funde t af adski llige sjælde n he de r.
I J ægers bo rg D yreh ave gror forske llige ste der e nkeltekse m pla rer af Europæi sk Lærk (Larix decidua)
d eriblandt en kelte to hundred årige ve te ra ne r fra d e
fø rste lærkepl antn inger i D anmark. D et v ille være
spænde nde at under søge, hvad d er gror under d isse
tr æer. Ma n kan være ret sikke r på at m øde en af Euro-
ske am atørm ykolog postm ester J.P Jen sen a llerede
formod ede i tredi vern e, at Træbo end e Rø rha l kun
fruktificerer sammen med Brunporesvamp tPhaeolus schw ei nit ziii, lader til at væ re blevet ende ligt bev ist i de allersidste år.
I de sidste år er der man ge stede r på stier og i buskadse r i park er udlagt træflis (dvs ituhugget træaffald) . H vad kommer der til at gro på dett e nye substrat i de komm end e år. På den helt frisk e belægning
af træflis på gangene i »Insulin rnose n« ved Ge nto fte
sø gro r der i øje blikket sto re m ængder af Kl iddet
Fnughat iTubariafur fura ceai. Hv ilke arter følger efter?
Man kan også være excentrisk og kaste sig over
usæd vanli ge vo ksesteder. I SVAMPE 8 var der en stor
a rtikel om sva m pe på drivtøm mer, og i SVAMPE Il
beh andl er ingen ringere end pro fessor Morten Lange
sva m pene på bøgestammer.
Og hvad med at und ersøge gødningssvampe? Den
kendte engelske m ykolo g Dennis efterlyse r i sin bog
» Brit ish Ascomyce tes« ama tø rer til at tage del i udfor skningen afSækspo resvampen e. Han not erer med
beklagelse, at ingen side n århu ndrede ts begynd else
har und ersøgt , hvilk e svampe der kommer på hundeekskrementer. Med den københavnske overflod af
hundeefterladenskaber skulle der væ re alle muligheder for at gøre sig gældende på dette speci elle område.
Snehvid Blækhat t Coprinus niveus) vokser her på en kokasse . Vokser den også på hestep ærer og hvilke andre blæk-
H vem find er spænde nde sva m pe på G rand Danais
efte rladenskaber?
H vorn år kommer svampene? Bøgerne henviser til
enkelte out sidere, som kommer om foråret eller om
so m mere n, men ellers siges meget gen erelt , at de
kommer i »svarnpetide n«. Det er karakteri sti sk, at et
af de første fors øg her til lands på at bes vare dette
spø rgsmå l blev gjort af Danmarks eneste professor i
sva m pe, Morten Lang e, for ganske få år side n. Han
nåede på ganske få år spænd ende og hidtil ukendte
result ater om sam me nhæ ngen mellem nedb ør en og
sva m peforekoms ten, og han s undersøgelser kunne i
virkelighede n have været foretaget af enhve r med tilstrækkeligt omhu og ihærdighed , for de bestod kun i
m åling af nedb ør og opt ælling af frugtl egem er gennem tre sæsoner. Hertil kom mer naturligvi s en statist isk behandling og eve ntuelt bestemmelse af en kelte
sva m pea rter, men det kan m an altid få hjælp til.
En lille und ersøgelse som enhve r kan ov erkomme
består i at not ere, hvornår der gror svam pe i en eller
flere af havens hekseringe (oftest af Elledans-Bruskhat tMarasmius oreades)). N oter for hver dag sæso nen igenn em hvor mange eksem plarer, der bliver
synlige og hav eve ntuelt en regnm åler stå ende midt i
ring en.
Jeg har en mistanke om , at Karl Johan Rørhatten
(Botetus edu/is) kommer frem hvert år, m en til forskellige tid spunkter. I hvert fald har jeg fund et kolossale mængd e båd e i a ugust og i oktober. Følg et sted ,
hvor De ved, at denn e svamp kommer, gennem nogl e
sæsoner og noter, hvorn år frugtlegem ern e vis er sig, og
i hvilken mængd e. For visse æblesorter er det velkendt, at der kun kommer frugt hvert andet å r. Er der
svam pemycelier, der har det på samme m åd e?
En dag før st i septem ber 1986 vrim lede det m ed
svam pe på Gladsaxe Kirkegård. I rabatter og bede
stod de i tætte klynger og store ringe, og mange arter
va r repr æsent eret. Dagen efter besøgte jeg Mariebjerg
Kirk egård lige syd for Lyngb y. Her var der så at sige
ikke en sva m p. Hvorfor? De to lokaliteter ligger få
kilom eter fra hin anden , har nogenlunde samme bevoksning og jordbund. Svaret kunne m åsk e gives ,
hvis man fulgte svampefloret gennem en årrække de
to stede r.
H vorn år erder orm i svampe? Og i hvilke svampe?
Der er skrevet en del om de art er afs vampem yg, eller
hvad det nu er for kræ, der er ansvarlig for ormene,
men jeg har aldrig kunnet finde nogen forklaring på,
at man undertiden kan finde alle svam pe - selv helt
unge, lukk ede frugtl egem er - totalt opædte, mens
i hvilken mængd e. For v isse æblesorter er det velkendt, at der kun kommer frugt hvert andet å r. Er der
sva m pemycelier, der har det på samme m åd e?
En dag før st i sept ember 1986 vrim lede det med
svam pe på Gladsaxe Kirkegård. I rabatter og bede
stod de i tætte klynger og store ringe, og mange arter
va r repr æsent eret. Dagen efter besøgte jeg Mariebjerg
Blækh att enes va righed kan nem t stud eres i en græsplæne . Nog le arter holder kun en dag!. Fot o Preben G raae Sørensen .
H vordan vokser svampe?
J a. hvo rdan vo kse r en sva m p? H vo r hurtigt gror den ?
H vo rdan ændrer den form? H vorda n ænd res dens
far ve i vo kset ide n? H vor sto r bliver den? - sim ple
sp ørg sm å l so m litt eraturen kun giver særde lse m angelfulde sva r på.
Systema tiske un dersøgelser ove r sva m pene s levetid i natur en a fhæ ngig af tem per atu r, årstid , nedb ø r
og j ordbund har jeg a ld rig set, og det ville dog væ re
nærli ggen de og sim pe lt - omend tid srøven de - at for etage såda nne u nd er søgelser for en række arte r.
A t sva m pe æ nd rer fo rm under deres udv ikling, har
sva m pe bøgernes forfatt ere opdaget, m en prøv at slå
o p i en tilfæld ig bog og se, hvor ofte der står sa m me
ste reo type for m el »fø rst hvæl vet , derpå ud bred t til
nedt ry kt og til sid st noget tragtfo rrnet«. Der er næpp e
tvi vl o m , at der er stø rre forsk el i form og ud vi kli ng,
end beskri velserne i'4; r udu k for. Den bed ste fl:em -
Det sam me gælder farve unders øgelser og -beskrivelser. Ma nge arter af skørha tte angives a t kun ne
have næsten enhver af spektrets far ver. D et er im idlert id svæ rt at se, o m d isse farver find es hos forske llige frugt legem er eller afløse r hin and en un d er sva m pen s ud vi kling. Så god t so m alle beskri velser af
sva mpe er baseret på en stø rre eller m ind re kollekt io n. de r er ind sam let på en gang. D er er ikke m an ge,
der har fulgt farveændringern e hos leven de sva m pe.
J eg tror, der vil kun ne gives langt m ere fornuft ige
farvebes krivelser. hvis far vernes æn d r ing under
sva m pens ud vi kling kommer m ed.
Slørhatte nes farveændringer er så hurtige, at d e
næsten kun kan fastholdes ved en serie farvebi lled er
o ptage t med kort e m ellem rum .
Svampen es størrelse
- ek
man så fuldt udvok sede svam pe? Mine erfaringer siger mig, at man snarere mener fra de begynd er at
brede sig ud og til de stå r fuldt udbredte , men endn u
ikke viser alder doms tegn. Det ville svare til, at man
opga v dan skeres højde som (1,0-)1,2-1,90(-2.2) m, og
de t vil vel ingen kald e en rim elig højd eangi velse for
os alle sammen. Det er også uklart, om angivelsen af
4-10 cm udsiger mellem hvilke grænser svam pene i
en bestemt kollektion befind er sig, eller om man mener, at denn e stø rre lsesforskel kon stateres, når man
und ersøger mange kollektioner. Tænkes der med
yderp unktern e 2 cm henholdsvis IS cm på hun gerfor mer henh old svis luxuri øse eksem plarer på særligt
frod igt und erlag, så ledes som man kan find e dem af
næsten en hver art , eller er det »no rmale« grupper af
sva mpe , der når disse mål? D er er mange ub esvarede
spørgs må l selv i forbind else med noget så sim pelt
som sva m penes stø rrelse.
For en perso n med lidt sans for stat istik, vil man
kunne hent e ads killig ny og velde fineret vide n blot
ved en grundig opm åling afhatdiameteren af et stort
a nta l ekse m plarer af en bestemt art. Man kan jo begynde med en alm inde lig art for at find e frem til en
bestemt proc edure og så tage sjældnere arter med ,
hvis man skulle støde på dem .
Mikroskopiske undersøgels er
Alle ovenn ævnte forskningsaktivit eter kræver en vis
fysisk udfold else. Har man ikke lyst til større anstrengelser eller er benene ikke længere til det, kan man
sagten s dri ve meningsfyldt svam peforskning alligevel. For at und ersøge mikroskopiske karakterer må
man naturligvis råd e over et mikroskop, men det behøver ikke at være et kostbart, modern e apparat, og
har man en bestemt und ersøgelse i tankern e, kan
man måske lån e sig frem.
Sporernål - og til en vis grad sporeform - hører til de
mest anve ndte mikrok ar akt erer i bestemmelsesn øgler og sva m pebeskrive lser, og skal man tro di sse sidste, er sporerne s størrelse og facon særde les konstante
ka rakterer som med stor fortr østning brug es til artsafgrænsning. Alligevel er der ofte uenigh ed blandt de
lærd e om art ernes sporem ål, og det er ingenlunde
klart , hvad der menes med de gængse spore rnå lsangivelser som f.eks. »sporelængde 5-8 urn«. Lad mig
pege på et par sim ple und ersøgelser, der vil kunne
bidrage væsentligt til at skaffe lidt system i virv aret.
Er sporestørrelsen (længde henholdsvis bredde)
norm alford elt omkring en middelværdi ? De fleste
svampeforskere går tilsyneladende ud fra dette som
en selvfølge, men der foreligger meget få unders øgel-
ser til stø tte for a ntage lse n.
H vis det er tilfældet, v ille d e n eneste rimelige m åde
at angive f.eks . en sporelængde på være a t o pgive
middelværdi og sp redning. Derved v ille m an få e n
m ålangi vel se so m »sporelæ ngd e 6,7 11 m ± 0,7 um«,
og d et bet yd er, at ved måli ngafet stort antal sporer af
d en pågældende a rt får man et aritmet isk m id deltal
a f der es læ ngde r på 6,7 um , og de varierer i længd e
om kring dette middeltal , således at ca. 67% afsporerne befinder sig i int er va llet mell em 6,0 11m og 7,4 11m ,
m en s ca. 95% a f d em har længder i in tervallet 5,3 11 m
ti l 8, I urn . Matematike ren ta ler om afvigelser på henhold svi s en og to gange sp redningen . Se lvom der er
brugt e n kelte fagudt ryk i ovenståe nde, er under søgelse n og udr egni nge n af mi d d elt al og sp red ni ng ga nske
sim pe l og ka n læ res på få tim er, selvo m ens m at emati sk-stati sti ske baggru nd er nok så beskede n, og d et
v ille væ re e t væ ld igt frem skridt, hvi s m an på sva m peområd et gik over til at ben ytt e m ålangi velser, so m
m a n gø r de t så at sige a lle a ndre stede r i vide ns ka b og
tekni k. Men det kræ ver et pio ne ra rbej de a t find e fre m
ti l på lid el ige sporernå l og sta ndard ise rede m åleforskrifter. De fles te af de må l, de r find es i sva mpev ide nska be ns beskri ve lser, er bleve t til , ved at d e n beskrive nde for sker ha r kastet et blik i sit m ikroskop og ha r
m å lt no gle sm å og nogle store sporer i b illedfeltet
m er e e ller m indre tilfæ ldigt va lgt ud . Det e r delfor
ikk e underligt, at d er hersker betydelig ue n ighed o m
spo re m ål. Vil man tage de tte problem op , kan man
trygt begynde med almindelige arter (som ingen i la nge tid er har gide t m åle spo rer på) . Som et biprodukt
kan man a rbej de sig frem til et skøn ove r, hv o r mange
sp o rer d er skal m å les for at få pålide lige væ rd ier for
m idd e ltal og sp red n ing.
Først når man har ve ldefinerede sporernå l og m å lep roc edurer, ka n d et bl ive me ni ngsfyld t at søge a t løse
e n m æ ngd e proble m er, so m myko logerne indt il i d ag
m ed mere elle r m indre god sa mvi tt ighed har ladet
ligge, sel v o m d e god t nok er klar over d eres eks iste ns.
Er de r forsk el på spo re mål taget fra en lamel og
taget fra fælde d e sporer? Ma n anbefaler d et sids te, d a
de fæld ed e sporer a ntages a t væ re m odne og ful dt
ud vi kled e.
o m k;'ing d;tte ~ i'cideltal, såi~des at ca . 67°/;afsporir-'
ne befi nd er sig i int erva llet m elle m 6,0 11m og 7,4 11 m ,
m en s ca. 95% afd em har længd er i in tervallet 5,3 11 m
til 8, 1 11 m . M at emat ikeren ta ler om afvigelser på he nhold svis en og to gange spredn ingen. Se lvom der e r
brugt e nke lte fagudt ryk i ovenstående, er unde rsøgelse n og ud regn ingen af m iddeltal og spredni ng ganske
simpel og kan læ res på få timer, selvom ens matemati sk- statisti ske baggrund er nok så besk ed en , og d et
ville væ re e t væ ld igt fremskridt, h v is man på sva m peområd et gik ove r til at ben ytte m ålangivelser, som
m an gør det så at sige alle an dre steder i v ide nska b og
teknik. Men det kr æver et pio nera rbej de at find e frem
Sporernes størrelse angives ofte forskelligt fra forfatt er til
forfatter selvo m de ser meget ens ud, her hos en Trævlhat,
hvor man også kan se de tykvæggede cystider. Foto Preben
G raae Sørensen.
Afhæ nger sporemålet af vo kses tedet? Ka n til sted eværelse n eller fraværet af v isse stoffer i su bstratet
have bet ydning?
Afhæ nge r sporemålet af vejret? Ma n ku n ne tænke
sig, a t tørke elle r o ver dreven fugtighed kun ne have
bet ydn ing .
Ændres sporemålet ved tørring? Ved frysetørring?
Ved nedfrysni ng? Afhæ nger d et af, h vilken væske
præparatet mikroskoper es i? D et er af stor betydning
af få d ette opklaret , da sammen lign ing med tø rr e t
materiale er afgørende ved a lle me re dy btgående studier.
De r har na tu rlig vis væ ret st ud ier af oven næ vnte
art, men be mærkelsesværd igt lidt er publiceret om
e m ne t. D en schweiziske a ma tørm yko log , J. Knecht ,
ha r skrevet par artik ler om em ne t i Schweizeriselie
Zei tsc h rift fur Pi lzku nde, og han har gen ne m e n herboende slægtn ing forespurgt, o m d er sk ulle findes e n
d an sk svam pe interesseret. so m ku n ne tænke sig a t
sa m a rbejde o m v ide re stu d ie r. Hr. Kn echt skriver på
tysk , og m an kan få hans adresse og ekse m pler på
Sporernes større lse angives ofte forskelligt fra forfatter til
forfatter selv om de ser meget ens ud, her hos en Trævlhat,
hvor man også kan se de tykvæggede cystider. Foto Preben
Der er naturligvi s mange andre mikroskopiske
sva m pestr ukturer, som kan kan undersøge. En enk elt
forekommer mig særlig vigtig. De lærd e tillæger tilstedeværelsen eller fraværet af øs kence ller (hv ad det
er, og hvorledes de kan iagttages, kan man lære på få
øje blikke) så stor betydning, at de anvender denne
karakter ikke blot som artskarakter, men også til afgrænsn ing af slægte r og højere ta xonomiske enheder.
Alligevel er foreko mste n og hyppi ghed en af øskner på
hyfern e ikke und er søgt syste matisk. Det ville være en
fortje nstfuld gerning at undersøge, om forekomsten
va rierer fra ekse m plar til eksem plar af en svampeart
(h vad j eg har alvorlig mi stanke om) , at undersøge
hvilk e sva m pehyfer der oftest bærer øskner, og hvor
stor en proce ntd el det dr ejer sig om . Specielt kunne
j eg ønske, at nogen tog sig på at und ersøge øs kenforekom sten hos de slimede slørha tte (underslægten
Myxacium ), for j eg har aldrig kunnet finde nogen
overen sstemmelse med bøgern e på dette punkt. Også
Honningsvampene kunne trænge til en nærmere undersøgelse, ligesom en del arter af Skærmhatte iPl uteusi og mange andre artsgrupper.
S vampe og microcomputeren
Nu hvor mange er blevet eje re af en mi crocomputer,
som de ikke aner, hvad de skal stille op med, når bibbib spillene har tabt deres fascination , kan det være
fristende at foresl å forskellig e forskningsprojekter,
der inddrager dette nye redskab.
De før ste computer-bestemmelsesnøgler har set
dagen s lys men betragtes stad ig som ku rio sit eter, selv
om de i de gode versioner frembyde r væ sentlige fordele frem for de gængse, skrevn e (di chotome) nøgler.
Man kan således opn å, at nøglekaraktererne ben yttes
i valgfri rækkefølge, så den dichotome nøgles bestandi ge tv ivl delvis elim ineres. Det er også langt lettere
at lave ænd ringer dier at indfø re nye a rte r i en computern øgle. Hvem laver god e nøgler til en eller flere
sva m peslægter og demonstrerer dem på svampedagen 1988 (eller senere)?
Datamatens mulighed for at opsamle og sortere
store datam ængder opfordrer til, at man organiserer
en database af svampevid en . Man kan tage specielle
emner op - som f.eks. forgiftninger - til en begyndelse ,
men særde les ønskeligt ville det væ re, hvis nogen tog
sig for at lave en computeroversigt over svampepublikationer. Der udgi ves hvert år i Europa flere hundrede svam pebøger af v ide nskabelig og populær art ,
og der udgi ves 20-25 stø rre og 50-100 m indre svarnpetidsskrifter. Al den viden, der nedl ægges i disse tusind er af sider er til dels overordentlig svært tilgængeligt. Er der en pensionist eller en anden med tid til sin
rådighed, som v il prøve at organisere dette stofpå en
oversku elig måd e? Det er noget, der allerede sker på
økonom isk betydningsfulde områd er som kemi,
planteavl og bygning steknik, men på et områd e so m
svampene må der nok ventes på et privat initiativ. .
I det ovenstående er der peget på mange små og
store forskningsproj ekter, som kan gøres spændende
af den , som gribes af em net og lægger et sty kke arbejd e i det. Der kan ut vi vlsomt nævn es mange flere, og
j eg er kun bange, at forslagene på tryk tager sig alt for
ambitiøse ud . Sm å undersøgelser som »rnin grøftekants svampe« eller »svarnpen e i min vinterhave« er
lige så velkom ne.
Har man en ide, so m m an ikke helt kan få stru ktureret, eller som kræver hjælp i en eller anden retning,
kan man trygt hen vende sig til for eningen. Der skal
nok findes en person, som kan hjælpe over død vandet. Det samme er naturligvi s tilfæld et , hvi s man er
ked a f at arheid e al en e Ol': kunn e ønske si l': e n medarligt. Er der en pensionist eller en anden med tid til sin
rådigh ed , som v il prøv e at organisere dette stofpå en
oversku elig måd e? Det er noget, der allerede sker på
økonom isk betydn ingsfulde områd er som kemi,
planteavl og bygning steknik, men på et områd e so m
svampene m å der nok ventes på et privat initiativ. .
I det ovenstående er der peget på mange små og
Mykorrhiza-svampenes afhængighed af værtstræ og jordbund
M orten Lange
Institut / ar Sporeplanter, ø. Farimagsgade 2 D
Enhve r sva mpekender er fortroli g med mykorrh izasva mpenes binding til særlige værtstræer. Lærke-Rørhat (Suil/us gre villeiy hører til de meget selektive, Spiselig Rørhat (Boletus edulis) viser større alsidighed,
for nu blot at nævne et par eksem pler. - De fleste er
sikkert også opm ærksomme på jordbundens betydning, hvor det vel især er bøgeskov på muld og mor,
der demo nstrerer voldso m me forskelle. Søger man
efter mere præcise analyser af disse forh old, er der
man ge spændende aspekter og endn u flere uafklarede
problemer.
Dyrknin gsforsøg med mykorrhiza-svamp e har
ofte vist hen tiI et bredere værtsspektrum, end det der
sædvanligvis ses i naturen for de pågældend e arter. Men netop disse naturiagttagelser er et usikkert område. Det er svært at sikre sig, at selv de reneste plantninger ikke har en indblanding af et par "fremmede"
træer, der svække r iagttagelsens sikkerhed.
De und ersøgelser, der er beskrevet her, er især inspireret af, at jeg fik adgang til helt ideelle forsøgspar celler. Statens forstlige forsøgsvæsen har nogle træart sforsøg, hvor 12 træarter er plant et i rene bestand e.
Der er ialt 13af disse planta ger spredt ud over landet
på forskellig jordbund. Plant agerne er nu over 20 år
gamle, og aldeles ideelle til at und ersøge mykorrhizasva mpenes afhængighed af træart ogjordbund - og da
iøvrigt mange andre problem er omkri ng storsvampenes økologi.
I de 2 første af mine undersøgelser har jeg opn oteret svampefloret i IO af disse planta ger. De opn åede
resultater viser nogle meget interessant e forskelligheder. Plant agerne er spredt ud over land et, som det ses
af kortet. Jordbunden veksler tilsvarend e fra mo ræneler på Lolland og i Sydsjælland til hede- og klitsand
i Midt- og Vestjylland. I tabel I er plant agerne ordnet,
så de 5 til venstre udgør ler-serien.... mens de 5 til høire
sva mpenes omcnng tu særlige vær tstræer, Lærke-Kørhat (Suil/us grevilleii hører til de meget selektive, Spiselig Rørhat (Boletus edulis) viser større alsidighed,
for nu blot at nævne et par eksempler. - De fleste er
sikkert også opmærksom me på jordbundens betydning, hvor det vel især er bøgeskov på muld og mor,
der demons trerer voldso m me forskelle. Søger man
efter mere præcise analyser af disse forhold, er der
mange spændende aspekter og endn u flere uafklarede
problemer.
Dyrknin gsforsøg med mykorrhiza-svamp e har
ofte vist hen tiI et bredere værtsspektru m, end det der
sædvanlig vis ses i natu ren for de pågældend e arter. M pn n etrm
ti i ~<;;;p n ~ tll rl ~ ot t ~ opkp r pr p t 1 I c:: i lrlr py; r-o-n .,
og 12 observationer i 1986, de fleste i september-oktober. Stenho lt Hegn i Grib Skov er besøgt 8 gange,
øv rige 9 plantager hh v. 2 eller I gang. For disse 9
gælder det naturli gvis, at listerne er højst ufuldkomne, men taget som helhed har resultaterne en særdeles klar tendens, som yderligere undersøg elser næppe
vil ændre afgørende.
I tabellen er angivet anta llet af mykorrhiza-arter
under hvert værtstræ. For plantager, hvor der er 2
eller flere lister, er det højeste tal anført , alle tal dækker således l obervation. Der ligger mange flere observatio ner bag tallene for lerjordsse rien , ialt 14, mod
kun 6 observationer af sandjo rdsserie ns plantager.
Til gengæld er disse 6 måske lidt mere velvalgte i
"sæsonrnæssig" henseend e.
Utvivlsomt giver tabellen et ganske godt samlet
indt ryk af mykorrhiza-arternes udb redelse, men ma n
bør altså ikke lægge for stor vægt på sammenligning
mellem enkelte plantager. Tilsvarende er tabe llernes
gennemsnitstal ikke udregnet efter de højeste stat istiske principper.
Det vil dog næppe kunne svække ho vedr esultatet,
især hvad angår de enkelte værtst ræers anta l af mykorrhiza-arter. Mest påfaldend e er de høje tal for
Alm. Ædelgran (Abiesalba), Sølvgran (Abies procera i
er. en o
egn l n
ov er esøg
gange,
øv rige 9 plant ager hh v. 2 eller I gang. For disse 9
gælder det naturligvis, at listerne er højst ufuldkomne, men taget som helhed har resultaterne en særdeles klar tendens, som yderligere undersøgelser næppe
vil ændre afgørende.
I tabellen er angivet anta llet af mykorrhiza-arter
under hvert værtstræ. For plantager, hvor der er 2
eller flere lister, er det højeste tal anført , alle tal dækker således I obervation . Der ligger mange flere observa tioner bag tallene for lerj ordsserien, ialt 14, mod
ku n 6 observat ioner af sandjo rdsseriens plantager.
Til gengæld er disse 6 måske lidt mere velvalgte i
" <:. ::p<:. n n m w foi. <:. ip" h pn <:. ppnn p
5
3
3
4
5
6
8
9
10
11
12
Bøg
Fagus silvatica
Eg
Que r cus robur
Lær k
Lari x leptolepis
Rød-Gr an
Pice a abies
Sitka -Gr an
Pi c ea s itehensis
Æde lgr an
Abies alba
Sølvgr an
Abies procera
Kæmpegran
Abies gr andis
Dougl as gran
Pseudot suga
Bj erg- Fyr
Pinus mugo
Klit - Fyr
Pinus contorta
Cypres
Chamaec ypar i s
O
O
O
gns t.
1.3
3.7
3
4
10
5
O
3
O
11
8
O
11
6
4
O
19
7.6
10
gns t.
17
11
9. 5
14
12
10 .0
10
9
5. 4
4
10
14
6.2
3
7
10
5 .0
6
10
3.4
3
1.0
3
10 .3
8
8
17
13
11 .5
5
5
17
11
9. 0
12
8. 8
O
11 .5
6
8
4 .2
4
8
13
l
1.4
6
6
12
0.8
0.2
O
0.3
O
1.7
4
10
11
O
O
1.3
9
8
12
3
O
6
1.4
10
5
gnst.
5.8
3.4
O
O
O
3.8
3.5
O
9
6.6
5
2. 0
5
3 .0
O
3.9
11. 5
9. 9
Tab el l. Anta l m ykorrhiza-arter noteret i IO plantager 1985-86. I Christianssæde, 2 Holsteinsborg, 3 Skjo ld næs holm , 4
Ste nho lt (Frede nsbo rg), 5 Will estrup, 6 Løvenholm, 7 Lourup (Linnet), 8 Hastrup (Randbø l), 9 U lfborg, IO Rødhu s
(Tra n um). 1-5 på ler til leret sand , 6-10 på sand. 1, 2,9 er besøgt 2 gange, 4 er besøgt 8 gange, resten besøgt en gang. O veralt
er her angivet højest e noterede væ rd i for hver tr æart. - angiver parceller, der har urene bestande.
Tab . 1. Number ofmycorrhiza-formers noted in 10 plantations 1985-86. The localities are listed above. l-Son clay to
c1ayey sand, 6-10 on sand. Locality 1, 2,9 visited two times each, 4 visited 8 time s, and th e remaining visited once. Th e
figur es are th e high est va lue not ed for eac h tr ee.
og Eg (Quercus robur) på de lerede jorder. De er af
samme størrelsesorden som tilsvar ende sandjordstal.
Bøg (Fagus si/vatica), Lærk (Larix /epto/epis), SitkaGran (Picea sitchensis) og Douglasgran (Pseudotsuga) har derimod helt påfaldende få mykorrhiza-dannere på leret jord, og Fyr (Pinus) synes først at komme
med på de magrestejorder. Disse forskelle bevirker, at
det samlede resultat viser langt højere antal mykorrhiza-d ann ere på de sandede jorder, med helt speciel
høj frekvens på det rene klit- og hedesand.
Tend ensen forstærkes yderligere, hvis man også indregner arternes hyppighed. I min e observationer har
jeg søgt at angive arternes frekvens i en 5-delt skala,
de r viser at et stort artsantal i gennemsnit svarer til
relati vt højere hyppighed af de enkelte arter.
Den samled e opstilling dækker naturligvis over
servationer en nødvendighed. Men allerede nu kan
der ses delresultater, der må forvent es at være holdbare.
Mælkehattene (Lactarius) må være et godt eksempel. Foreløbig er 14 arter noteret (Tab. 2). Som ventet
har nogle af disse et meget specialiseret mykorrhizaforhold . Dråbeplettet Mælkehat (L. b/ennius) und er
Bøg, Gran-Mælkehat (L. deterrimusi under RødGran og Sitka-Gran og Ege-Mælkehat (L. quietus)
und er Eg dækker endda jordbundsspekteret meget
bredt. Velsmagende Mælkehat (L. de/iciosus) og Sødlig Mælkehat (L. subdu/cis) er nok også specialister.
Manddraber-Mælkehat (L. necator) og Rødbrun
Mælkehat (L. rufus) har derimod et bredt værtsspektrum , men er kun fundet på de magreste jorder. På
tværs af de to karakterer ses så de to isolerede fore-
Tab . 1. Number of myc orrhiza-forme rs noted in 10 plantations 1985-86. The localities are listed above. l-Son clay to
c1ayey sand, 6-10 on sand. Localit y 1, 2,9 visited two times eac h, 4 visited 8 time s, and th e remaining visited once. Th e
figu res are th e high est va lue not ed for eac h tr ee.
og Eg (Quercus robur) på de lerede jorder. De er af
samme størrelsesorden som tilsvar ende sandjordstal.
Bøg (Fagus si/vatica), Lærk (Larix /epto/epis), Sitka-
servationer en nødvendighed. Men allerede nu kan
der ses delresultater, der må forvent es at være holdbare.
5
4
~!æ lk e h a t
Lactarius
Orange-M.
L. aurantiacus
6
8
9
10
4
4
5
Dråbeplettet M.
blenneus
Kamfe r-M.
camphoratus
Velsmagende M.
deliciosus
Gran- M.
deterr imus
Sødtduftende M.
glyciosmus
Mose-M.
helvus
8
Lev erbrun M.
hepaticus
6 7
10
4 6
8
Manddr abe r -M.
necator
l 3
5-8
11
5 8
9 11
Ege-M.
quietus
Rødbru n M.
rufus
i-r i
2-11
Tæge-M.
serifluus
Sød lig M.
subdulcis
Rynket M.
theiogalus
3
6-9
4
4
10
10
4
4 5
6
8
6 9
3 8
9
6
6
11
11
Tab el 2. Forekomst af Mælkehat (La ctariu si i 10 plantagers 12 par celler 1985-86. Tallen e i tab ellen a ngiver træa rte n,
numm ereret so m i Tab. I. Lokali tet ern e er ligeled es nummer eret som i Tab. I. Ingen arte r noteret i Skjo ld næs ho lm .
ko lo nne n ud eladt.
Ta b. 2. Occ ur rence ofs pecies of L actarius in 10 plantati on s with 12 pa rcels. - Pla nt ations nu m bered as in Tab . I.
endda hypp ige på deres lokali tet er.
Gruppen har også eksem pler på undersøgelsen s
va nskeligste punkt. Bestemmelsen af Rynket Mælkehat (L. theiogalus) og af Leverbru n M ælkehat (L. hepaticus) er nok ikke helt sikker. Artsbestem me jsen
m angl er finpudsning.
Naturligvis er der også problemer m ed afgrænsningen af, hvad der skal regnes som my korrhiza-arter.
Amethysthattene (Laccaria) ang ives som "fakulta tive m ykorrhiza-dannere", og ligeledes er der usikkerhed om nogl e gast erornyceter,
Feltundersøgelsen påregnes videreført i endnu 2 år.
- Den vil blive udvidet med 5 plantager med løvtræsfor søg. De er end nu kun 12 år gamle, og ikke helt
ud vok sede. Til samm en skllll e und ersøc el sen nok
m ed analyser afj ordbundsforh old, der m å forventes
at give gode muligheder for vurderi ng af m aterialet.
Summary
Dependence of soil type and of species of host tree.
10 experime nta l plantations with 12 tree species on
vari ous soil types have been st udied for the occ urrence of ectomycorrhiza l fungi. T he number of species
was significantly high on th e poorest sandy soils. On
ric her soils, th e figures were high in plantations of
Abiesalba, A. nobilis, and Quercus. O n sandy soi l, the
high figure s for Fagus-plantations were no ticea ble.
The occurrences ofthe individual spec ies show a va ried pieture (Tab . 2). Some species of Lactarius are
verv narro w in host nreferen ce. oth er snecies are
Tab el 2. Forekom st af Mælkehat (Lactariusi i 10 plantagers 12 par celler 1985-86. Tallen e i tab ellen a ngiver træa rte n,
numm ereret so m i Tab. I. Lokali tet ern e er ligeled es nummer eret som i Tab. I. Ingen ar te r noteret i Skjold næsho lm .
ko lo nne n ud eladt.
Tab. 2. Occurrence ofspecies of L actarius in 10 pla ntati on s with 12 parc els. - Pla ntations n umbered as in Tab. I.
en dda hyppige på deres lokalitet er.
Gruppen har også eksem pler på undersøgelsen s
m ed analyser afjordbundsforhol d, der må forventes
at give god e mul igheder for vurderi ng af materialet.
Heraldik og svampe
Ole Rostock
Sigmundsvej 8, 2880 Bagsværd
Artiklen bragtes oprindeligt i Heraldisk Tidsskrift 5
nr. 42, 1980, og vi takk er for forfatt erens tilladelse til
at gengive den.
Jeg gennemg ik Renesse og Rolland, Papwo rth og
Burke samt adski llige an dreog fandt at der mellem de
mere end 150000 registrerede våbene r ku n fand tes 18
med svampe-mo tiver. Af disse var IOfranske, 3 tyske
og et fra hver af landene Belgien, England , Ita lien,
Polen og Schweiz. Renesse nævn te dog yder ligere et
svampe-våben , et finsk for en fam ilie Frazer, af engelsk oprindelse, som ved nærmere undersøgelse viste sig at have, ikke svampe, men 5-foils i deres våben
,
En ame rikansk mikrobiolog, der også er interesseret i
sva m pe, både mykologisk og gastronomisk, og som
ved at jeg interesserer mig for hera ldik og, i hvert fald
gastronom isk, også for sva m pe, henledt e for nogen
tid side n m in opmærksom hed på, at der i en kendt
sva mpebog af en forsker der hedder Ra msbott om
omtales, at der i et Ha rleian Ma nuscript i Britisk M useum næv nes et våben for en engelsk familie Dry land, der har et mykologisk mot iv: "wert, a chev ron
purp ure between three mu shroom s slippe d a rgent "
eller på da nsk: "i grønt en purpur sparre mellem tre
sølv svampe (= cham pignons)".
I en følgende d iskussio n blev jeg overta lt til at grave videre i hera ldikkens svam pebed i håb om at find e
flere sva m pe end Dryland's og de tre and re, af fransk
oprindelse. som også viste sig at væ re næv nt i Herleian Ma nuscript.
Det blev til en lilJe artikel som blev publiceret i
Boston Mycological Club Bullet in i okto ber 1979 og
som her gengives i fordansket og let udvidet form.
Selvom det ikke va r mu ligt i alle tilfælde at fasts lå
nogen forbindelse mellem famil ienavnet og den
kendsgerning at svampe var brug t som våben-mærker - v åbene rne va r altså stort set ikke talende - så va r
der i hvert fald fire tilfælde, hvor de r ingen tv ivl var,
og for reste ns vedkommende har ma n jo lov at gøre
sig sine egne tanker!
At familien Piltz har sva m pe i vå bnet ka n ikke
undre; at familien Mo ussiere også har det kræver måske lidt mere fransk-kunnen end jeg havde til at begynde med, da jeg ikke vidste at champ igno n bl.a.
kan hedde mousseron' . Lidt mere undskyldelig er vel
nok mit man glend e kends kab til pro ven calsk, der
gjorde at jeg først efter en nærmere efterfo rskni ng var
i stand til at ide nt ificere fam ilien Rabasse's trøffelvåbener med den proven calske betegnelse for trøffel end nu et god t talen de våben !
Det italienske fami lienavn Fongarini får jo un ægtelig en til at tæn ke på at sva m p på italiensk hedd er
fungo! Og Lesseps kan meget vel være et ho mofon for
les cepes, som er den fra nske betegnelse for svampen
En ame rikansk mikrobiolog, der også er interesseret i
sva m pe, både m ykologisk og gastronomisk, og som
ved at jeg interesserer m ig for heraldik og, i hvert fald
gastronomisk, også for sva m pe, hen ledte for nogen
tid siden m in opmæ rksom hed på, at der i en kendt
sva mpe bog af en forsker der hedd er Ramsbottom
o mtales, at der i et Harleian Ma nuscript i Brit isk Museum nævnes et vå ben for en engelsk familie Drylan d, der har et mykologisk moti v: "wert, a chevron
purpure between thre e mushrooms slipp ed argent "
eller på da nsk: "i grønt en purpur sparre mellem tre
Selvo m det ikke va r m uligt i alle tilfælde at fasts lå
nogen forbi ndelse mellem fam ilienav net og de n
kendsgerning at svampe var brugt som våben -mærker - vå benerne va r altså stort set ikke ta lende - så var
de r i hvert fald fire tilfælde, hvor der ingen tv ivl var,
og for resten s ved kom mende har man jo lov at gøre
sig sine egne tank er!
At fami lien Piltz har sva m pe i våbnet kan ikke
und re; at fam ilien Mouss iere også har det kræver måske lidt mer e fransk-kunnen end jeg havde til at begynde med, da jeg ikke vidste at champignon bl.a.
kan hedde mousseron!. Lidt mere und skyldelig er vel
-- --=-.
Op tenberch
Dryla nd
B ruxell es
En gland
t
Avra nge
Frank rig
Boul et
Gascogne
Go rgias
Guyot
Lau ny
Lesseps
Frankrig
No rmandiet
Bretagne
Pan s
M oreau
M oussier e
Frankr ig
D ijan
R ab a sse
Provener
O ptenberch
Dryla nd
B ruxell es
En gland
Avra nge
Frankrig
R a ba sse de Yerg no n
D auphine
Bou let
Gascogne
Karl Jo han iBoletus edulis)'. Et yderligere bemærkelsesværd igt træk i denne na vn e kombination er, at
vinr a nken, som også find es i våbe net, på fra ns k hedde r les ce ps (de v igne)' Bo ulet ku n ne væ re Boletus, på
fran sk bolet og M ore a u v iser i sit vå be n ganske tyde ligt m orkl er, på fran sk m orilles.
Figurmæssigt kun ne de fleste af de rep ræsent erede
sva m pe væ re ente n cha m pigno ner eller rørh att e og
farv ern e er til rin ge hjælp , da de ho ved sagelig er guld
eller sølv ; et en kelt våben , Werberichs ha use n , har en
fra resten afvigend e farv esignatur, nemlig m ørk rø d brun hat og hvi d stok, hvilk et kunne tyde på at det
sk ulle væ re en rørhat, m en desværre kunne den ne
farvea ngivelse også gælde for and re svam pe uden fo r
cha m pigno n/ rø rhatkom plekset. Selv antagelsen af
forb in delsen Bo ulet/ bo letus ka n m åske drages i tvi v l,
når m an find er en op lysning om, at bo letus-betegnelsen også har væ ret brugt o m flu esvam pen langt ind i
Linries t id !
Så ti l sid st står vi m ed de n kendsgern ing, at de
enes te sva m pe der kan ide ntificeres efter tegnin gerne
er m o rkler og trø fler!
Fra de givn e op lysninger er det ikke muligt at angive tid sp unk ter for de pågæld end e v åbeners o pståe n,
m en j eg v ille være til bøjelig til at sætt e dem til 161700 tallet. Ejhe ller er det muligt at bekr æfte Ra ms botto m s charmere nde id e, at norma nne rne bragte
d eres gastro no m iske sans for sva mperett er m ed t il
Engla nd , og at det der skulle have været betr agtet som
et uds lag af aris to kra tisk livsfør else at spise svam pe !
D esværre har de t nem lig vist sig at m an spis te svam pe i Engla nd før d en no rm anniske in va sion.
Selv o m anta llet af m ykol ogiske våbe ne r er ret så
begræn set afslører de dog fra et temmelig uventet
hold en gam m el interesse for svam pe .
Anmeldelse
E. Kits van Waveren: T he Dutch, French an d Brit is h species uf Psathyrella. Persoon ia Supplem en t vo l. 2. Pris 55
on.
Mø rk hat Psathyrella er en af de va ns keligste slægter ind enfor hat svampene. De er ret små , grå bru ne , skø re, o fte m ed
et fint slør, d er sam men med rand strib ni ngen , forsvinder
hurti gt efter ind sa m lingen. Kort sagt, de er besværlige at
have med at gøre i en grad , så en a me rikansk m yko log
udt alt e: Psathyrella ha r kun int eresse for psath yrellologer!.
Men slægten er stor og ind eh old er mange alm ind elige arter, så et brugba rt bestemm elsesværk har været stæ rkt savnet, og nu find es det! Forfall eren er e n holla nds k a ma tø rm yko log, der siden 1958 har arbej det m ed slægte n. I boge n
besk rives 123 a rter, va rietete r og form er fordelt på to underslægter og 12 sektio ner. H vel' art er d eta lj eret beskrevet
m ed synonymer, noter og tegninger affrugtlegemer, spo re r,
ba sid ier og forskellige slags cystider, so m er vigtige for beste m melsen. Nøg lerne bygger overvejende på m ikro sko piske karakt erer, og h vis ma n vil best emme m ør khatte kom mer ma n ikke uden o m et mi kr oskop, men så kom mer
ma n til gengæld ved brug a f bogen også til over bevi se nd e
bestemmelser. En af de mest a lmi ndelige arter, Lysstok ket
Mørk hat (P hvd rophila; ska l desværre (de t men er forfall eren også) skifte navn til P piluliformis, men ellers er nav neænd ringerne til a t o verse.
Det er en forn øjelse, at der stad ig find es menne sker, so m
v il ofre den tid det tager at gå i dybd en , både m ed st ud iet af
litt eratu ren og med materialet, og på baggrund heraf nå
frem til et resultat, der givet vis vil blive en klassiker i ge nerat ion er frem. Så bliver særheder, so m a t forfa lleren konsekve nt o mtaler sig selv som »vi« lettere at bær e ov er me d .
H . Knud sen
-/J
eller sølv ; et en kelt v åben , Werberichs ha usen , har en
fra resten afvigend e farv esignat ur, nemlig m ørk rødbrun hat og hv id sto k, hvilket kun ne tyde på at det
sk ulle være en rø r hat, m en desværre kunne denne
far vean givelse også gælde for and re svam pe ud en for
cha m pigno n/ rø rhatkom plekse t. Selv antagelsen af
fo rb indelsen Bou let/boletus kan m åske drages i tvi vl ,
når ma n find er en oplysn ing om , at boletus-betegnelsen også har været bru gt om fluesvampen lan gt ind i
Linries t id'
Så t il sids t stå r v i m ed den kend sgerning, at de
enes te svam pe der ka n ide ntificere s efter tegningerne
er mork ler Og trøfler'
ud ta lte: Psathyrella ha r kun int eresse for psath yrellologer!
Men slægten er stor og indeh older ma nge alm inde lige a rter, så et bru gbart bestem melsesværk har væ ret stæ rkt savnet, og nu find es det' Forfall eren er e n hollan d sk a m atø rm ykolog, der siden 1958 har arb ejd et m ed slægte n. I bogen
besk rives 123 a rter, varieteter og form er fordelt på to un derslægter og 12 sektioner. Hvel' art er d eta lj eret beskrevet
med synonym er, not er og tegni nger affrugtlegemer, sporer,
basid ier og forskellige slags cys tider, so m er vigt ige for beste m me lsen. Nøg lerne bygger ov erveje nde på m ik rosko piske karakterer, og hvis man vil bestem m e m ør kha tt e kommer ma n ikke uden o m et m ikr oskop , men så ko mmer
man til gengæld ved br ug a f bogen også til over bevi send e
beste mm elser. En a f de mest a lmi nd elige a rte r, Lysstokk et
Nye danske poresvampe
Jan Vesterholt
Byagervej 109 G, 8330 Beder
Jens H. Petersen
Europaplads 8, 2, 8000 Århus C
[ de n ne og en fø lgend e arti kel vil e n række pores varnpe. d er ikke tid ligere har væ re t a ngive t fra Dan m ark
bli ve beskrevet. Men s e n kommende a rtik el v il o mtale d e hat d a n nend e arter, v il d enne ko ncen tr ere sig om
d e res upina te, d vs. skorpeformed e arter.
Der find es i Danmark omkring 40 arter af poresv a m pe , so m a lt id - elle r i hvert fald hyp pigt - optræd er som resupina te. Stø rstede len a f d isse kan kun
m ed sikkerh ed kendes på mikroskopi ske karakter er,
m en de fem arter, so m omta les i det fø lgende, burde
a lle væ re gen ke nde lige - også ud en br ug a f mikroskop.
T il en fork lar ing a f d e te rmer, der a n ve ndes ve d
beskrivelsen a f art e rn e, hen vi ses til ord listen i Sva m pe I.
De citerede in d sa m linger er a lle opbevaret på Bota nisk Museum i Københ avn .
am ylo id e sporer, en karakter d er ikke kendes fra a ndre slægte r af poresvampe i Europa. Makros kopisk
kan a rte n kendes på de ret store porer, d en meget
bløde kon sisten s og far verne på porelaget og d en sterile ra nd .
Kotiranta & Niemelå (1981) betegn er arten som
e kstre m t sjæ lden i N o rde u ro pa , h vor den hidtil har
væ ret ke nd t fra to sve nske og e n fins k lo ka litet. N iernel å (1978) omtaler, at d en er kendt fra Sov jet (Hviderusland), m en andre eu ro pæ iske angivelser har v i
ikke væ ret i stand til a t finde. Domanski ( 1972 ) kend e r så lede s ikke arten fra Europa og Ju lich (\984)
a ngiver ku n Sverige og Fi nland so m udbred elsesom råd e. U d en for Euro pa er arten kendt fr a U SA (h vorfra d en er beskrevet ) og fra N ep al (R yvarden 19 76).
A notnoporie tnyceliose (Peck) Pouz.
J yllan d: Silkeborg No rds ko v. 14.X .1956, L. Har msen .
Fru gtlegeme resupi nat , op til 12 cm la ngt, m en i regIen mi nd re, op ti l 2 mm tyk t, meget blødt og le t a t
ø d elægge ved hå rd hæ nd et be hand lin g. Porelag crem e farv et. porer ka n ted e, 2-4 per mm , d en ret bred e
ste rile rand er vatagt igt sa m me nv ævet afh vide hyfe r.
H yfes yst em mo nomi t isk m ed øskne r, spo re r a m ylo ide, bredt ellips o id iske, 3-5 x 2,5-3,5 11m.
Vokser på stæ rkt nedbrudt nåletræ ; begge d anske
fun d e r tag et på Fyr (Pinus).
Slægten Ano inopotia o mfatter 3 a rter, de r a lle har
Bornh o lm : Du eodde. 23.X .1977. H . Kn uds en.
iVI ateria le
~."..,
. .'. ,
J
[ den ne og en føl gend e arti kel vil e n række po resvarnpe, d er ikke tidliger e har væ re t angivet fra Danm ark
bli ve be skrevet. Men s e n kommende artikel v il o mtale de ha td a nn end e ar ter, v il d en ne ko ncen trere sig om
d e resupina te, d vs. sko rpe forme de arter.
Der find es i Danmark omkring 40 a rter af poresva m pe, so m a lt id - e ller i hvert fa ld hyp pigt - optræd er som resupina te. Stø rstede len a f d isse kan ku n
m ed sikk erh ed kendes på mikroskopi ske karakter er,
m en d e fem art er; so m omtales i det fø lgende, burde
a lle væ re gen ke nde lige - også ud en br ug a f m ikrosko p.
T il e n fork la ring a f d e term er, de r an ve ndes ved
beskrivelsen af art e rne, hen vi ses til o rd listen i Sva m -
A ntrodia Iindbladii (Berk .) Ryv.
Syn.: Cin ereomyces I. (Berk.) J ul., Polyp oru s cinerascens Bres.
Fru gtlegem e resup ina t, oft e vidt udbred t, 1-8 m m
tykt, hv id t til lyst o kkerfa rve t, typi sk he lt e lle r de lvist
grå ligt a nlø bende m ed a lder en og ved tøning, kon sist ens ret sej . Det grå lige str ej f er tyde ligt på a lle de 5
d an ske indsam linger. Porer rund e ti l kanted e, 3-4 per
mm . H yfesystem dimi tisk, skeleth yfer tyk væggede og
op løs elige i ka lium hyd ro xid , genera tive h yfer med
øsk ner. Sporer let kru m me , 4-6 ,5 x 1,5-2,5 11m .
På nå let ræ e ller lø vt ræ. Forårsager h v id m uld .
M ikroskopisk er ske leth yferri es tilb øje ligh ed ti l a t
lad e sig op løse i ka liumh ydroxid en v igt ig karakter,
so m dog d eles a f to a nd re Anlrodia-arter - A. crassa og
am yloide sp~~er, en karakter de~ ikke' kendes f~~ a nd re slægter af poresvampe i Eu ropa. Makro skop isk
kan a rte n kendes på de ret st ore porer, d en meget
blød e ko nsist e ns og fa rv erne på po relaget og d en sterile ra nd.
Kotiranta & Niernelå (\98 1) betegn er a rte n som
e kstre m t sjælden i N o rde u ro pa , h vor den hidtil har
væ ret kendt fra to sve nske og e n fin sk lok alitet. N iernel å ( 1978) omtaler, at d en er kendt fra Sovjet (Hvid erusland), m en andre europæ iske angi vels er har v i
ikke væ ret i stand til a t find e. Domanski ( 1972 ) kend e r så lede s ikk e art en fra Europa og Ju lich ( 1984)
a ngiv er ku n Sverige og Finland so m udbred elsesom _
_ ...l... .1:'_"_
T TC""
1 1-
_
Fig. 2. Antrodia lindbladii, x 6 (tø rre t eksem plar). Jylla nd ,
To lne. 2.X.1981. Foto J.H . Petersen.
I 1982 oprett ede J ulich slægten Cinereomyces, som
kun omfatter denne ene art. Slægten er beskrevet på
komb ina tio nen af hvidmu ldsda nnelse og op løse lige
skelet hyfer.
Fler e fo rfattere vælger at ud elukke a rter, so m dan ner h vidmuld fra slægen Antrodia, og disse placeres
efter spo restø rre lsen og skelethyfernes kem iske reaktion er i slægterne Cinereom yces, Diplomitoporus og
An trodiella. Brun m uldsdannern e kun ne man - hvis
man ville det - dele op efter et tilsvarend e pr incip, og
res ultatet v ille bli ve, at ma n stod med et betragteligt
a nta l slægter for en gr upp e arte r, der har ganske mange karaktere r til fælles. Da en såda n o psp litning j sig
selv ikke tjener noget form ål og da mu ldtype n i ret
stor ud str ækning synes at gå på tvær s af de i øv rigt
eksisterende grupperi nger i Antro dia i bred forsta nd ,
for etrækker vi - i hvert fa ld foreløbig - at bibehold e
d en trad itionelle bred e opfattelse af slægte n.
Fig. 2. Antrodia lindbla dii, x 6 (tø rre t eksem plar). Jylland ,
To lne. 2.X .198 1. Fot o J.H . Peter sen .
Gels toporis pannocinctus (Rom.) N iemela
Sy n.: Gloeoporus p. (Ro m .) J. Erikss .
Frugt legem e resup inat, vid t ud bredt på substra tet, op
til 9 mm tykt , h vidt med et gulgrø nligt skæ r, kons iste ns som frisk noget gelatin øs til vo ksagtig. Porer
ka ntede, 6-8 per m m , po relaget ski lt fra d et un derli ggende subiculum a f en meget tynd (lup ') mørkere linie(Fig.3).
Gels toporis pannocinctus (Rom.) N iemela
Sy n.: Gloeoporus p. (Ro m.) J. Eriks s.
H yfesyste m m on cmit isk med øskne r, sporer m eget sma lt cy lind riske til let krumm e, 3,5-4 x 0,5- 1 um .
l Dan mark fundet på Bøg (Fagus).
Mik rosko pisk er d e m eget smalle spo rer kende tegnende fo r den ne a rt. Til svarende smalle spo rer find es
i slægten Skeletocutis, m e n hos a rt erne i denne slægt
e r hyfeendern e i porem und ingern e in eru stered e, og
de Skeletacutis-a rt er; der er kend t fra Danmark er
a lle di - eller trim itiske.
'
Ma krosko pisk e r ko ns istensen a f den frisk e sva mp,
de meget små porer, den gulgrø nlige farve og den tynde sk illelin ie melle m po relag og subieulum tilstrækkeligt til a t sikre ide nti fika tion i felte n.
I Norde uro pa ha r Gelatopona pannocincta en udpr æget øs t lig ud bredelse. De n e r meget sj ælden i Sverige og No rge, m en s den e r mere udbredt i Fin land og
de øs teuro pæ iske lande (N iem ela 1985, Ryvard en
1976). Derimo d har vi hverken hos Ju lic h (1984) eller
a nd re væ ret i sta nd ti l at find e a ngive lser fra f.ek s.
Ves tt ysk la nd eller En gland.
De n da nske ind saml ing er gjo rt på en ga m me l, ligge nde Bøg (Fagus), so m også er den hyppigste væ rt i
la ndene syd for os. l N or ds ka ndi na vien find es a rte n
hypp igst på Bir k (B etu/a), m en listen ov er værte r er
la ng og o m fatter ud over et stort a nta l lø vtræsarter
også Rød- Gran (Pi cea abi es) (N ierne la 1985).
T idli gere va r a rten hen ført til slægten Gloeoporus,
men Niernelå ha r for nylig ko mbineret den ind i den
nye slægt Gelatoporia, da porelaget hos G. pann ocincta d ann es på en an de n m åd e, e nd det e r til fæ ldet hos
de øv rige a rter i slægte n G/oeoporus.
lateria le
Sjælland: SI. Bøgeskov. l8.IX.1982. H. Knudsen & J .H.
Petersen (J HP-233.82).
S ke letocutis carneogrisea Da vid
Frugtlegem e resupin at elle r m ed lille ud st ående hat kan t, o p til 5 cm i d iameter, o p til 2 mm tyk, ko nsiste ns sej. Porelaget kø d fa rve t-gr åbrunligt. po rer ka ntede, 4-6 per mm . Ved tørring slip pe r frug t lege m ets
ran d substra tet og r uller rundt (Fig. 6 ).
Hyfesystem d im itisk, skelethyfer ret tykv æggede,
gene rat ive hyfer m ed øskne r, hyfeender i por emund ingern e ineru stered e (F ig. 7 ). Spo rer krumm e, 3-4 x
l urn.
Vokser på nålet ræ. D et ene da nske fund er gjo rt på
Fyr (Pi nus), det andet på Gran (Pi cea) delv ist vo kse nde hen o ver gam le ekse m plarer af Violet Læderporesva m p tTrichaptum abi et i nu m ). U de n for D anmark
er a rte n ogs å fundet på Æ de lgra n (A bi es)(David 1982,
J ahn 1983).
Fig. 6. Ske letocutis carneogris ea, x 6 (tørret eksemplar).
Falster. Bøtø Plamage. l6.X.1977. Foto J.H. Petersen.
ka nt, o p t il 5 cm i di am et er, o p til 2 mm tyk, ko ns istens sej . Po relaget kødfa rvet-gråbru nligt, por er kantede. 4-6 per mm . Ved tørring slip pe r fru gtlegemet s
ra nd su bst ratet og ru ller ru nd t (F ig. 6) .
H yfes yste m d im itisk, ske lethyfe r ret tykv ægged e,
ge ne ra t ive hyfer m ed øs k ne r, hyfeender i po remund ingern e ine ru ste red e (F ig. 7) . Sporer kr um m e, 3-4 x
l um .
Vo kser på nåle træ. Det ene dan ske fund er gjo rt på
Fyr (Pi nus), det a nde t på Gra n (Pi cea) delvist vo kse nde hen ov er gam le e kse m pla rer af Violet Læderpo resva m p tTrichaptum abietinum i. U de n for D anm ark
Mikroskopi sk kan arterne i denne slægt kend es på
de ineru sterede hyfer i poremundingern e. Skeletoculis carneogrisea kendes fra slægte ns øv rige arte r på
far ven og den om rullede rand. Oran geporesvampen
(S. amo rphai , der find es på tilsvarende vo ksestede r
kan kendes på, a t den anl øb er livligt orange ved berørin g og med alde ren. hvilket S. carneogrisea ikke gør.
De fleste forfattere beskri ver arte n som resupinat
eller med en tynd udståend e hatk ant på eksem pla rer,
der har vokset på lodrett e substra ter. N iernelå (1985)
o m ta ler og afb ilder d og et ekse m plar, som er udpræget hatd ann end e.
Ads killige forfat tere (Dav id 1982, Jahn 1983, N iemel å 1985 og Dom an ski et al. 1973 - sids tnæv nte
kendte arte n som Skeletocutis amorpha forma mol/usea) har noteret artens tilbøjelighed til at ove rvo kse
gam le frugtlegem er af Violet Læderp oresvamp og
Tand et L. iE fuscoviotaceurni. At en por esvampeart
vo kser sam me n med en and en er ikke noget eneståe nde. F.eks. vokser Gu lrandet Læderporesvamp tTram eles hoehn eliii ofte sammen med Bøge-Spejlporesva m p Unonotus nodulosus) og Elle-S. (I . ra diatusi.
M a teriale
Sjælla nd : Tokkekøb Hegn. på Picea og Trichapt um abieti11/1111. 10.Y.1 984. L vesterholt (LV 84-296) . Falster: Bøt ø
Plan tage. pa Pinus. l6.X.1977. H. Knudsen.
'Tyromyces gilvescens (Bres.) Ryv.
Syn.: Ceriporiopsis g. (Bres.) Dom .; Tyramyces al/antaideus M. P. Chris tiansen
Frugtlegem e resup inat, ofte udbredt ove r store flade r,
op til 8 mm tykt, ret blød t i frisk tilstand, hvidt med
lyserødt skær, ved tørring okker til rødbrunt. Porer
runde til kantede , 3-5 per mm .
Hyfesystem m onomitisk med øsk ner, hyfeender i
porem und ingerne flere steder besa t med sm å stavformede krysta ller (F ig. 7) , sporer cylindriske til let
krum me, 3,5-5.5 x 1,5-2 urn,
Vokser på store faldn e stam mer af Bøg (Fagus),
hvor den forårsager inten sivt hvidmu ld.
Mikrosko pisk kan arte n kendes fra de ø vrige rnonorn itiske. resupin ate poresvampe på de krys talbærend e hyfeend er i po rem und ingerne . Di sse er, so m
det kan ses af Fig. 7 ikke afsa m me udseend e som de
inerusterede hyfer, der kendes fra slægte n Skeletoculis.
Makro skop isk er far ven , de m iddelstore porer, den
ret blød e kon sisten s og fo rekom sten på sto re faldn e
bøgestammer meget typisk for denn e a11.
Fig. 7. a) spore r af Anotn oporia mvceliosa. b) spo rer af
Ant rodia lindhl adii. c) sporer af Gelatopon a panno cinctu s.
d-e) in krusteret genera ti v hyfe og sporer af Tvrom vces gi/l' eS('('I/S. f-g) in kru stere t hyfe og sporer af Skelctocutis c a rncogrisca. Sporer x 5000. hyfer x 2500. indsatt e ska laer =
5 11m.
a
·')\r'cr
f
--
~..)
d
get hatd ann end e.
Ads killige forfatt ere (D av id 1982, Jahn 1983, Niemel å 1985 og Dom an ski et al. 1973 - sids tnæv nte
kendte arte n som Skeletocutis amorpha forma m ol/usea) har noteret artens tilbøjelighed til at overvokse
gam le frugtlegem er af Violet Læderp oresvamp og
Tande t L. (T.filseoviolaceum). At en poresvampeart
vokse r sam me n med en ande n er ikke noget eneståe nde. F.eks. vokser G ulra nde t Læde rpo resv am p (Tram eles hoehnelii) ofte sam me n med Bøge-Spejlporesva mp (Lnonotus nodu losus) og Elle-S. (I . radiatusi.
j
(~)
g
.~
Vok ser på sto re fald ne sta m mer af Bøg (Fagus),
hvor den forår sager int ensivt hvidmuld.
Mikrosk opisk kan a rten ken des fra de ø vrige mo nomiti ske, resupin ate poresvampe på de krys talbærende hyfeend er i po rem und ingerne . Di sse er, som
det kan ses af Fig. 7 ikke afsa m me ud seend e som de
inerusterede hyfer. der kendes fra slægte n Ske letoculis.
Makroskopisk er farven. de m idde lstore porer, de n
ret bløde konsistens og foreko msten på store faldn e
bøgesta m mer meget typisk for de nne art.
Fig. 7. a) sporer af Ano tnoporia m vceliosa. bl spo rer a f
Kort over danske fund afa rtern e. Å -tnom aporia niyceliosa.
• -uu rodia lindhladii o (;e/lII "JI"ria pa nnoci nct us.
• Skeletocu ,' IS carneogrisca •
(I'I"OIII.I'(,CS gilvescens.
Dornariski (1972) ang iver dog. at arte n også foreko m me r på Æble ('\/a/us)_ Poppel (Popu/us) og Eg
(Quel'cus). Den ha r en syd lig ud bredelse. og er ikke
kend t fra de øv rige no rdiske lande (Ryvarde n 1978).
M. P. C hristia nse n (1960) har beskrevet T.l'I'OII7.l'ces
allantotdeus. so m i alle væse ntlige karakterer svare r
til T gilvescens. Typema terialet af Christia nse ns a rt er
af en kval itet. som gør en und ersøgelse va ns kelig,
men der ka n bed ømt ud fra beskr ivelsen næppe være
t vi vl o m. a t der er ta le o m den sa m me art .
Ma teriale
Jylla nd: Vilhel msborg Skov v. Beder. 10.111.1 981. J.H . Peterse n (J HP-40.8 1): sam me sled . 2.111.1982. J .H . Pe ter sen
(.IHP - 19.81): sa m me sled. 2 1.X11.1985. J . Vester hel t
85- 118 1).Sjællan d : SI. Bøgeskov. 5.Y 111.1 97 8. H . K nud sen .
Lolland : Krc nkcrup Haveskov. 24.X. 1986. J .H . Petersen
(J H P- 185.86): sa m me sled. 24. X .1986. S.A. Elborn e (SAE
1( 68).
uv
Kort over danske fund a f a rterne.
Å
-inom opoti a m vceliosa.
Litterat ur
C hristia nsen. M.P . 1960: Da nish Resupin a te Fung i. part
II. Hom o basid io m ycetes. - Da nsk Bol. Arkiv 19. . s. 57388.
David . A.. 1982: Etude monographique de genre Ske/e/ocutis (Polyporaceac ). - Natu ra liste ca nad. ( Rev. Ecol.
SVSI.) 109: 235- 277.
DOI~l a n sk i . S.. 1972: Fungi : Polyp o raceae I. M ucron op o raceae I. - Warszawa, 235 s.
Dom a riski. S.. H. O rlos & A. Ski rgie llo. 1973: Fungi I I.
Polyporaceae II (pi lea rae). M ucr o no po raceae II (pi lea tae), - Warsz aw a. 399 s.
Jahn . H.. 1983: Skeletocutis carneogrisea Da vid. ein Doppelg ångcr vo n S. anto rpha . - Fu nd e in Deu tsch la nd .
Westfal. Pilzb r. X-X l. Heft 8a : 271-277.
J ulich. W.. 1984: Die N ich tblå tte rpilze. Ga llert pilze und
Ba uchpil ze. - St uuga rt. 626 s.
Kori ra uta . H. & T icmelå. 1981: Co m pos ition of the polypore co mmu n ities of four for est a reas in so ut he rn Ce ntra l Finland . - Kar sten ia 2 1: 3 1-48.
Nicrne lå. T . 19 78: T he occ urre nce o f so rne rar e por e fungi
in Finland . - Ann. Bol. Fenn ici 15: 1-6.
Nierne lå, T.. 1985 : O n Fenno sca nd ian pol yp o res 9. Gelatoporia n.ge n. and TI'rOIl1.l'Ces canade nsis. plu s notes o n
Skeletoetnis a nd Ant rodi a. - Kars ten ia 25:2 1-40 .
Ryv ard en , L.. 1976: T he Pol yp o raceae o f o rt h Europ e I &
2. - Os lo. 1-507.
S vampeekspert
I fjor har jeg været med Ida, 3 1/ 2 år, på feri e, og v i
fandt forskellige svam pe, bl.a. Pary k-Blækh at , som v i
overraskede far og m or me d ti l frokost. D erfor bli ver
Mormor bet raget so m sva m pee ks pe rt. Id a hu sker
stadi g navn et. " Pary k" tænkep au se, "blæksva rn pe"
sir hun , og det er jo rigtigt nok. Forleden ko m en iv rig
Id a, nu 5 år, til telefone n, " M ormo r, jeg har fund et en
svam p i haven ". Jeg ser for m ig en svamp på større lse
med en overkrydde r, men nej - den er mindre. J eg ber
hende ve nde den om og kigge på undersid en og se om
den har spre d te lam eller. M åske er det så en bruskhat,
h vis hun har funde t den i plæn en . Det lykkes ikke at
tae). - Wa rszawa. 399 s.
J ahn. H.. 1983: Ske tetoetnis carneogrisea Dav id. ei n Do ppelgångcr vo n S. aniorpha . - Furid e in Deut schl and .
Westfa l. Pilzbr. X-X l. Heft 8a : 27 1-277.
J ulich, W.. 1984: Die Nich tbla ue rp ilze, Ga llert pilze und
Bauch pilze. - Stuugart. 626 s.
Kot ira nt a . H. & T iernclå. 1981: Com pos itio n of the poIypore co m m unities offour fores t a rea s in sou t he rn Centra l Finland. - Kar sten ia 21: 31-48.
iern ela . T.. 19 78: T he occ urre nce of so rne rar e po re fun gi
in Fi nlan d . - Ann . Bol. Fenni ci 15: 1-6.
iernel å. T.. 1985: O n Fen noscan d ia n polyp ø res 9. Gelatoporia n.gen. and Tyromvces canade nsis. plus no tes on
Sketetoanis a nd Antrodia. - Kar steni a 25:2 1-40 .
Ryva rd en . L.. 1976: Th e Polyporaceae of orth Europe I &
Dasyscyphus i Sønderjylland
Ronald Toft
Egeparken 69, 6230 R ødekro
I de sidste tre-fir e å r har j eg speci elt interesseret mig
for den gruppe svampe, so m kaldes Ski vesvampe
tL eotiales. tidligere Helotialesi. Det er en gruppe
sæk sporesvampe (Ascomycetes) som for d et meste er
bæger- til ski veform ede , men også arter med f.eks.
tungeformed e frugtlegemer (j ordtunger, ravsvamp
o.\.) hør er hertil. De flest e af a rte rne er kun få mm
store og vokser på urt er og ved. Frugtlegem ern e er
seje i modsætning til d e skør e frugtl egem er hos Bægers vampen e (Peziza/es) og sporerne er generelt sm å
og ud en ornamenter m ens de hos bægersvampen e
gen erelt er store og oft e ornamenterede. Ski vesvampen e omfatter flere hundrede art er i Danmark, men
gruppen har kun væ ret lidt studeret herhjemme og
det følgende skal ses som et lille bidrag til at øge kendskabet til denne overs et e gruppe.
Dasyscyphus
Frugtlegem erne er først lukked e, siden skål- til ski veform et udbredte, oftest med en lille opbøjet rand ,
m ed en kort stok eller siddende . Ydersiden er besat
med hvide, gule eller brune hår, som er afrundede
eller spidse, hos nogle arter er de inkrusterede med
fin e til gro ve krystaller. I hårene findes tværvægge.
Asci (sporesækkene) er 8-sporede, cylindriske til
kølleformede, i spidsen afrundede eller tilspidsede.
Poren i ascus bliver blå når Melzers opløsning tilsættes. Parafyserne (»safthår« mellem sporesækkene) er
lanc et- til tr ådformed e, ud en tvær vægge, farvel øse ,
ofte læng ere end asci . Sporerne er tenformede og ofte
lidt krumm e, med eller uden tvær vægge oft est liggende i to rækker i ascus (biseriate).
Foruden de seks arter , der er nærmere beskrevet ned enfor er følgende art er fund et i området:
D. apa lus (Berk. & Br.) Dennis på Lysesi v Uuncus
effu susi
D. albotestaceus (De sm .) Masse e på Brænden æld e
(Urtica dioeca).
D. brevipilus Le Gal på Brombær (Rubus fruti cosus).
D. cerinus (Pers.) Fuck. på Bøg (Fagus silvaticai.
D. clandestinus (Bull.) Fuck. på Hindbær (Rubus idaeus).
kølleformede, i spidsen afrundede eller tilspidsede.
Poren i ascus bliver blå når Melzers opløsning tilsættes. Parafyserne (»safthå r« mellem sporesækkene) er
lanc et- til tr ådformed e, ud en tvær vægge, farvel øse ,
ofte læng ere end asci . Sporerne er tenformede og ofte
lidt krumm e, m ed eller ud en tvær vægge oft est liggende i to rækker i ascus (biseriate).
D. nidulu s (Schm id t & Kunze) Mass. på Vild Kørvel
(Anthriscus silvestrist.
D. niveus (H edw.) Sacc. på Bøg (Fagus silvaiica;
D. palenrum (Des m .) Mass. på Hindbær tRubus ida -
eus).
D. relicinus (Fr.) Baud. på t ræagti ge stæ ngler.
D. sulfureus (Pers.) Mass. på Vild Kø rve l tAnthriscus
silvesni st.
Da syscyphus virginens S.F. Gray
Frugtl egem et før st skå lformet lukket , side n flad t udbredt med lille opbøjet rand , indtil 4 mm i di amet er,
m ed tyd elig stok. Stok ca. 6 mm høj og ca . 0,8 mm
bred. Skive glat bleg, hvidlig til grå, ved modenhed
og efter tørring gullig. Frugtlegemets yde rsid e tæt besat med lang e hvid e hå r.
Asci arn yloid e, m ed 8 sporer, uregelmæssigt bis eriat e. Sporer 5-9 x 1,5-2 11m. Par afyser 82-8 5 x I 5-3
11m , ragende op ov er asci. H år 4 5-80 x 3-6 11m ty kkere opefter og med afrundet ende, fint inkrusteret på
overfladen med tvær vægge. Tram a opbygget af slanke, 2-4 11m tykke, parallelle hyfer m ed t værv ægge.
Vokser i tætte klynger og er kendt fra ialt 18 for skellige væ rts pla nte r spændende fra Eg (Quercus) og Bøg
(Fagus) til frøkapsler af Lupin (Lupinu s). Alm.
D. \irgineus ha r et konidi estadie, som jeg har fun d et blandt normale frugtlegem er i samme koll ektion ,
m en dett e syn es ikk e at være beskr evet i litt eraturen.
Flere form er og varieteter af D. virgineus er beskreve t, f.eks . forma carpophi!a på bog og var. seleeta på
fyrrekogl er,
Dasyscyphus tenuissimus (Quel.) Dennis
Syn.: D. pudicellus (Q ue l.) Sac c.
Frugtlegemet først skålformet , sid en udbredt m ed lilIe opbøjet rand, indtil 2 mm i diamet er, h vidt, m ed
tydelig stok. Stok 2-4 mm lang og ca. 0,5 mm bred ,
op efter bred ere. U ndertiden træffes æld re, modne
frugtl egem er med gullig ski ve. Yderside hvid, tæt besat m ed lang e hår.
Asci arnyloide, 32-35 x 3-4 11m, m ed 8 sporer, bi seriate. Sporer 6-9 x 1,5-2 11m, nogle let krumm e. Parafyser 2,5-3 11m bred e ragende langt op o ver asci. H år
D. \irgineus ha r et konidiestadie, som jeg har fun d et blandt normale frugtl egem er i samme koll ektion ,
m en dett e syn es ikk e at være beskr evet i litt eraturen.
Flere form er og varieteter af D. virgineus er beskreve t, f.eks . forma carpophi!a på bog og var. seleeta på
fyrrekogl er,
Dasyscyphus tenuissimus (Quel.) Dennis
D. tenuissimus
a~b
c
e
D . fusc esc ens
fl
~
:i
a
b
~;
D. moll is simu s
a
b
D. acuum
c i'
t
,:'
,'
tJ
d~
f
.
A
D. .ac u t i o i Lu s
a~b
c
D. f u s c e s c e n s
fi
~
:i
a
b
:t;
e
Tr æffes i sto re flokke på græs (Mi/hun effus um i.
Meget alm.
Adskiller sig fra d e andre arter af Dasyscyphus ved
at vo kse på græs , samt ved de sm å sporer og asci .
Dusyscyphu s luseescens (Pers.) Rehrn.
Frugtlegem et først bægerformet , sid en sk ålfo rmet
med kort stok. Stok op til 1,5 mm høj og 0,4 mm tyk.
Ski ven 1-2 mm i diam et er, hvid tilokkerfarvet , i meget fugtig tilstand m ed rødbrunt skær. Ydersiden besat m ed gulbrune-lyseb rune hår, so m sid de r tætter e
m od ra nde n, hv iklet give r fru gtlege met en m ørk
randzone.
Asci am yloide, 40 -50 x 2-3 um , m ed 8 sporer. Sporer 7-8,5 x 1-1 ,5 um , tenform ed e. Parafyser 2-4,5 um
på midten , ragende op over asc i. H år 55- 11 0 x 3-4
11m , tyndv ægged e m ed lyse sp idser, enke lte m ed krystaller på sp idsen. Tr ama opbygget af runde celler
9-12 um i diam et er.
Forekommer enkelt vi s og i flokke på bladner verne
på bøge- og egeblade. for d et m este begravet under
a nd re blade. Fundet e nkelte stede r.
Var. fa gicola (P hill.) Denni s so m for ekommer på
bog, er blevet udskilt so m en selv stæ nd ig art, baser et
på vo ksestede t og på m ørkere hår. Mine fund fra Bøg
(Fagu s) har ing en afgørende forskel vist, da Difuscescens kan va rie re bet yd eligt m ed hensyn til hårfar ve ,
a lt efte r hvor fugtigt substratet er. D et er d erfor tv iv lsomt, o m d en kan a nses for at væ re en se lv stæ nd ig
art.
Dasyscyphu s mollissimus (Lasch) Denni s
Frugtlegem et først rundagtigt lukket , sid en uj ævnt
sk ålformet , 2-3 mm i di am eter, sidde nde . Ski ve glat ,
h vidlig-grå, m eget modne frugtl egem er med rødligt
skær. Ydersiden t æt besat m ed lang e, sv ov lgule h år,
som ved tørring efterhånden bliv er brune.
Asc i arn yloide, 68-73 x 3-5 urn , m ed 8 spo re r, biseriate. Spo re r 10-17 x 1,2-1,8 um , tenformed e. Parafyser 3-5 11m tykk e på midten , ragende op over as ci. H år
135-200 x 3-5 11m, tynd vægged e med tykk e tværvægge, m ed eller ud en krystall er på yde rs id en. Trama
opbygget af kantede til runde, tyndvæggede celler,
som er ca . 10 11m i diam eter,
For ekom m el' en ke ltv is på d ød e stængl er af skærmplanter (Umbel!(ferae) og andre urt er. Kun fundet få
st ed er.
d ertiden m ed 0,1-0,6 mm høj , op eft er bredere stok.
Skive glat , hvid , 0,4-0 ,6 mm i diameter. Ydersiden
t æt besat med hvide hår.
Asci a my loide , 26-35 x 3,5-4 ,5 um, med 8 sporer,
biseri at e. Spo rer 4 5-5,5 x 2-3 11m . Parafyser trådform ed e 1,5-2 11m tykk e, ud en tv ær vægge, ikke højere
en d asci. H år tyndvæggede, fint inkrusterede, med
t værvægge, opefter bredere og 5-6 ,5 11m ved spidsen.
For ekommer i mindre flokke på rådne fyrrenåle.
Fundet o ver hele Sø n de rjylla nd , meget alm.
Desyscypbus scutipilus (Karst.) Sacc.
Frugtlegemet først rundagtigt lukket, siden udbredt
m ed lille rand, kortstokket til næsten siddende. Skive
o p til 2-3 ,5 mm i diamet er, hvid ov eralt, men ved
udtørring okkerfarvet til svagt rødligt. Yderside t æt
besat m ed lan ge, spidse hår, som bli ver krusede ve d
udtørring.
Asci a my loide , 42-50 x 3-4 ,5 11m, med 8 sporer,
bis eri at e. Sporer 6-13 x 1-1 51101 , tenform ede. Parafyser ca. 4 um på midten, med enkelt e tværv ægge, rage nde o p ove r asc i. H år tyndvæggede, op til 3 um
t ykk e på midten , udl øbende i en lang, tynd spids.
Enkelt e hår m ed små krystaller på siderne.
Forekomm er på d ød e stængler af Tagrør tPhragmil es coinm unisi og andre græsarter. Fundet enkelte sted er.
Li tte ra tur
Breit enbach . J . & F Kr ånzlin. 1981: Pilze d er Sch we iz.
Band I, Asco my ceten . - Luz ern, 3 12 s.. 390 fotos.
Denni s. R.W .G .. 196 8: British Asco my ce te s. - Lehre, 455
s.. 70 tavler.
Moser. M.. 1963: Asco m yce te n . - Stuttga rt, 147 s.
Lu ijt-Verhei j , J. M.W .V.. 1973: O ver zi cht va n de N ed erland se soo rte n va n Das vscvphus iAscom vcetes. Hy aloscvpliaceaei. - Rijk sherbariurn , Leid en , 57 s. + tavl er.
Rehm . H .. 1887-95: Asco my cete n . I: Rabenhorst Kr yptogarneri flora. band I. Ab t. 3, 127 5 s. + regi st er.
Sea ver, F J .. 1951: Th e No rth A me rica n C u p-fu ngi (Inoperculates). - New York . 428 s.
Desyscyphus acuum (Alb. & S chw.) Sacc.
Frugtlegem et først rundagtigt lukket, side n krukkeDdllU I , t-\ :>I.:U II IY I.:t: l t: 11. - LULt:IIl, Jl L:> .. J 7V lU LU:>.
Dasyscyphu s mollissimus (Lasch) Denni s
Frugtlegem et først rundagtigt lukket , sid en uj ævnt
sk ålformet , 2-3 mm i di am eter, sidde nde . Ski ve glat ,
h vidlig-grå, m eget modne frugtl egem er med rødligt
skær. Ydersiden tæt besat m ed lang e, svo vlgul e h år
som ved tørring efterhånden bliv er brune.
Asc i arn yloide, 68-73 x 3-5 urn , m ed 8 spo re r, bise-
Denni s. R.W .G .. 196 8: British Asco my ce tes. - Lehre, 455
s.. 70 tavler.
Moser. M.. 1963: Asco m yce te n . - Stuttga rt, 147 s.
Luijt- Verh e ij, J .M.W .V.. 1973: O ver zi cht va n de N ed erland se soo rte n va n Das vscvph us iAscom vcetes. Hyaloscvpliaceaei. - Rijk sherbarium , Leid en , 57 s. + tavl er.
Rehm . H .. 1887-95: Asco my cete n . I: Rabenhorst Kr yptoo~n, p n fl f"\ 14~
h -:lnrl I
A h1
1. 1'17'\ c
.J....
r poi c1 pr
Herlige overraskelser på
svampejagten
Erna Holm-Larsen
Vi, m in m and og jeg, der er pensioni ster og bo r nær
ved G ribskov, gå r en lan g m orgentu r i skoven hver
dag uan set vej ret. D a vi er ivri ge svam peplukkere
å ret rund t, o pleve r vi m an ge forunde rlige ti ng, sva m pe rett er sig ikke alt id efte r bøgern es afstuk ne regler,
m en giver os tit man ge dejli ge overraskelser. I septemb er mån ed i år gik vi og søgte efter rørh atte, men
fand t ikke ret m ange, det var ved at væ re for tørt. Vi
så en gam me l bøg ligge på lan gs i skov b unde n på et
lavt og fugtigt sted. På afsta nd ku nne vi se, at der var
e n del gyld ne sva m pe på sidern e af bø gen . Vi skynd te
os derhen, for enten kun ne det være Fo randerl ige
Skælha tte , eller Kn ipp e-Svo vlhatt e, det var ikke til at
se på fastand. - D et va r Foran derli ge Skælha tte , un ge
og kønne, duften de og dej lige. D er var i hu ndred evis
a f dem ,j a, m åske langt o ver tu sinde sva m pe - der var
sva m pe på begge side r af bøgen , so m lå dejligt fugtigt.
Men de fleste af skæ lhattene var end n u ret sm å, det
ville væ re synd at plu kke dem , før de blev lidt større,
om en uge ville de end nu være unge og lækr e. Vi
plukk ede lidt af de stø rste, og v ille så gå derud en uges
t id efter og plukk e løs. Foran de rlige Skælha tt e er m eget lækre og a nvendelige til m an ge rett er. H er havd e
v i i sand hed fu ndet e n guldg rube. Her kunne bli ve til
os og vo re børn og vo re venner o .s.v.
Vi gik deru d igen ugen efter - »Var d et det der træ?«
spurgte jeg på afsta nd , og H an s sagde: »Ja« - »Ja rne n,
hvo r er sva m pene?« - Vi ko m helt hen til bøgen og så,
at der var kun stokkene tilbage på begge sid er afsta m m en - kun nog le få svam pe næsten ned enunder sta m men va r tilbage. - Det va r tydeligt at se, at råd yren e
havde ståe t og æd t løs af de lækre sva m pe. Ug en efte r
gik vi ud for at se, o m der skulle væ re kommet flere,
m en nu va r selv sto kkene æd t. Ja , det er råd yren e, der
bor deru de i skoven, og de m å væ re de nærmeste til at
spise sva m pene . Vi undred e os alligevel lidt, for h vor
m ange stub be har vi ikke set i tid en s løb , helt overgroa 'c l1 OlI U", op le ver v. ma nge rorurrueruge un g, svam pe rett er sig ikke alt id efte r bøgern es afstukne regler,
m en giver os t it m ange dej lige ove rraskelser. I september mån ed i år gik vi og søgte efter rørhatte, men
fand t ikke ret m an ge, det var ved at væ re for tørt. Vi
så en gam me l bøg ligge på lan gs i skov bunde n på et
lavt og fugtigt sted. På afsta nd kun ne vi se, at der var
e n del gyld ne sva m pe på sidern e af bø gen . Vi skynd te
os derhen, for ente n kun ne det væ re Foranderl ige
Skælha tte , eller Kn ippe-Svo vlha tt e, det va r ik ke til at
se på fastand. - Det va r For an derli ge Skælhatt e, unge
og køn ne, duften de og dej lige. D er var i hundred evis
a f dem ,j a, m åsk e lan gt o ver tu sind e sva m pe - der va r
sva mp e på begge side r af bøgen , so m lå dejligt fugtigt.
Først i o kto ber ledte j eg efte r de n Violette H ekseringshat, m en fand t j eg ende lig nogle, d er hvo r de
plej ede at ko m me , va r de for tørre og fyld t m ed larve r, senso m me ren var tør i år. Såda n kom j eg hj em fra
en cyklet ur i skoven uden at ha ve ret m eget m ed mi g
hjem . Da Han s så m ig, kaldte han: » Ko rn og se«.
Oppe i vo res ko mpostbun ke - den , der nu var tjenlig
til at blive strøe t ud og gra vet ned - vrim lede de m ed
sm å friske hekseringshatte, de ha vd e tilp as fugtighed
og tri ved es rigti g god t o venpå ko m po ste n . Det m yld red e me d dem , det var ve l no k en overraskelse. De t
fik vi m egen glæd e af, og her ko m ingen råd yr og åd af
dem . Allerede i se ptem ber hørte d et o p m ed , at vi
kun ne fin de cham p igno n der, hvor v i plejed e at plukke de m , sep tem ber var ko ld i år. Vi slog os til ro m ed ,
at det var den sæso n .
Tandsporene på denne rørhat viser, at egern ikke kun har
Østershat på menuen, men også Spiselig Rørhat. Foto Jørgen Albertsen.
Så i dag, den 22. november, grå og regntruende.
m en mild, gik vi m or gentur forbi et af vo re cha m pignon sted er i skove n. Men hvad var det ? - Der stod en
hel flo k cha m pigno ne r hvid e og flotte. Nogle så sm å,
at de ikke havd e åbne t sig end nu , m en selv de sto re
var hvid e og faste, der var ingen larver i på denne
årstid . De duftede afm andel, det var et skønt fund og
en dejli g o verraskelse. N u er det ellers Øs ters ha tte v i
plu kker, det tegner god t fo r denne sæson, d e m yldrer
fre m og vo kser til i det milde, fugt ige vej r. Og de er så
Dg m veu es n gu g gou i ove rrpa xo rn po sren. u et'm ylOc
red e m ed dem , det var ve l no k en overraskelse. Det
fik vi megen glæde af, og her ko m ingen råd yr og åd af
dem . Allerede i se ptem ber hørte d et o p m ed , at vi
kun ne fi nde cham p igno n der, hvor v i plejed e at plu kke dem, septe m be r var ko ld i år. Vi slog os til ro m ed ,
at det var den sæso n .
Grøn Fluesvamp (Amanita phalloides) - Portræt af en dræbersvamp
Den ulykkelige hænd else i august 1986, hvor II thailænd ere blev alvorligt forgiftet af Grøn Fluesvamp,
heraf en så alvorligt at hun døde, viser, at de advarsler, der lyder på foreningens ekskursioner, ikke blot
er historier, der er fund et på for at lokke flere medlemmer ind i foreningen, men noget man hele tiden
m å have i baghovedet, når man saml er svam pe til
spisebrug. Hvord an bærer man sig ad med at kende
sva m pen, så ulykker undgås? Florae ns kendetegn på
Grøn Fluesvam p er følgende :
Hatt en er 5-15 cm bred, oftest gulgrøn til olivengrøn eller olivenbrun, halvkugleform et, senere fladt
hvælvet til udbredt med ustribet rand . Lamellerne er
hvid e, med tiden eventuelt med svag grønlig tone.
Stokken er hvid eventuelt med svagt grø nligt skær,
7-15 cm høj og 1-2,5 cm bred, har en hudagtig fint
stribet ring, og er ved basis forsynet med en skede
d .v.s. hvid e hudagtige rester af et svø b, der omgav
sva m pen helt, da den var ganske lille. Kødet er hvidt.
Lugten ubehagelig. Forekommer juli -oktober i løvskov.
Ofte er det nu såda n, at de n sva mp, man står med i
hånden, kun har en del af kendetegnene i beskrivelsen, men ikke dem alle. Problemet er, hvad gør man
så. Er det et afvigende eksem plar af Grøn Fluesva mp ,
eller er det måske en helt anden art, hvor alle kendetegnene i dette tilfælde måske heller ikke pas ser.
Her må man for det første gøre sig klart , at formå let
med at kende den Grø nne Fluesvamp for at undgå at
komme til at spise den er et helt and et, end det form ål
man har, når man i alm indelighed ønsker at identificere en ukendt sva mp. l det sidste tilfælde ønsker
man med så stor sikkerhed som muligt at finde det
rigtige navn , medens man i det første tilfælde tilstræber en til abso lut vished grænsende sikkerhed for, at
det man vil spise ikke er en Grøn Fluesvamp. Det
man derfor skal kigge efter på sin sva mp, før man
spiser den, er kendetegn som G røn Fluesvamp i hvert
fald ikke 'har. Hvo rdan ser en Grøn Fluesvamp ikke
ud! Dette er selvfølgelig et noget vidtløftigt spørgsmål, der vil kræve et næsten uendeligt langt sva r, Jeg
vil i stedet illustrere det med nogle eksem pler.
m å have i baghovedet, når man saml er svam pe til
spisebrug. Hvorda n bærer man sig ad med at kend e
sva m pen, så ulykker undgås? Floraens kendetegn på
Grøn Fluesvamp er følgende:
Hatt en er 5-15 cm bred, oftest gulgrøn til olivengrøn eller olivenbrun, halvkugleform et, senere fladt
hvælvet til udbredt med ustribet rand. Lamellerne er
hvid e, med tiden eventuelt med svag grønlig tone.
Stokken er hvid eventuelt med svagt grønligt skær,
7-15 cm høj og 1-2,5 cm bred, har en hudagtig fint
stribet ring, og er ved basis forsynet med en skede
d .v.s. hvid e hudagtige rester af et svø b, der omgav
sva m pen helt, da den var ganske lille. Kødet er hvidt.
Lugten ubehagelig. Forekommer juli -oktober i løvskov.
Her må man for det første gøre sig klart , at formå let
med at kende den Gr ønne Fluesvamp for at undgå at
komme til at spise den er et helt andet, end det form ål
man har, når man i alm indelighed ønsker at identificere en ukendt sva mp. I det sidste tilfælde ønsker
man med så stor sikker hed som muli gt at finde det
rigtige navn , medens man i det første tilfælde tilstræber en til abso lut vished grænsende sikkerhed for, at
det man vil spise ikke er en Grøn F luesvamp. Det
man derfor skal kigge efter på sin sva mp, før man
spiser den, er kendetegn som Grø n Fluesvamp i hvert
fald ikke 'har. Hvo rdan ser en Grøn Fluesvam p ikke
ud! Dette er selvfølgelig et noget vidtløftigt spø rgsmål, der vil kræve et næsten uendeligt langt sva r. Jeg
vil i stedet illustrere det med nogle eksernoler.
l. Der er aldri g fund et en Grø n F. med rør. Hvis den
sva mp, man har fundet, har rør på und ersiden, er
man helt sikker på, at det ikke er en Grøn Fluesvamp.
2. Grø n F. har aldrig brun e eller sorte lam eller. Hvis
man står med en mod en Champignon med sorte lameller, kan det på grund afla melfarven ikke være en
G røn Fluesvamp.
3. Hvis svampens hat er lys som en Cham pignon og
ikke spor grønlig kan det alligevel godt være Gr øn F.
Farven er ikke konsta nt grønlig. Det var det, der narrede thailændern e. Derim od kan farven aldrig være
rød eller orangegul.
4. At stokken ingen skede eller ring har er intet sikkert
kendetegn på at det ikke kan væ re en G røn F. Begge
dele kan være svagt ud viklet eller være faldet af.
5. At lugten ikke er ubehagelig er heller ikke et sikkert
kendetegn. Nogle finde r iøvrigt lugten behagelig, eller
kan slet ikke fornemme nogen lugt.
Point en er, at når man vil spise sine indsamlede
svampe, er det det allervigtigste at man ikke får en
G røn Fluesvamp i ma ven. Det er derfor nødvendi gt
ikke blot at kend e de typiske kendetegn for Grøn Fluesva m p, men også at kend e de egenskaber, den aldrig
kan have og bruge dem til at sikre sig mod fejltagelser.
U nder alle omstænd igheder er det bedre i tvivlstilfælde at smide for man ge sva m pe væk end at tage en
chance, som kan blive skæbnesva nger. På den anden
side er der ingen grund til at være så skeptisk, at man
over hovedet ikke tør spise sine svam pe. Derfor er det
nyttigt at sikre sig, at den sva mp, man står for at putt e
i gryden, har nogle egenskaber, som Grøn Fluesvamp
under ingen omstændigheder kan have.
Svampekræs derudefra.
Da jeg for snart ma nge år siden traf min kone for
første gang, var noget af det, der gjorde mest ind tryk
på mig et form idabelt værk i luerødt , der var anbragt
på et iøjnefaldende sted på reolen i hend es ungpigehybel. "Lart culinaire francais" par nos grand s maitres de la cuisine ("Den franske kogekun st" af vore
store køkkenchefer) stod der i gyld ne bogstaver på
den IO cm brede ryg. Kendska b til såvel det fra nske
sprog som det franske køkken er sjældne kvaliteter,så
jeg min des, jeg betragtede pigen med beundring og
bogen med ærefrygt. Men siden kan jeg for resten ikke
huske, at den er blevet anve ndt.
Forleden fik jeg den tanke , at et sådant vær k vel
også har et og andet at sige om tilberedning af svampe, så jeg hent ede den ned fra hylden og børst ede
støvet af. Det var nu ikke meget, der stod om den sag,
men det franske køkkens omhu og sans for nuancer
lyser ud afselv de enkleste frembringelser som f.eks.
Preben Graae Sørensen
~\
\~
\
.\ ~
'j; ~\-
Diplomprøve
I\.,U,-- lll (lJl a.,.I IU\..IU C;.
J....,II ;;;"!1111VU ha l!
.'t! V\" U
a l U IJ5
V~ l \..
rød eller ora ngegul.
4. At stokken ingen skede eller ring ha r er intet sikkert
kend etegn på at det ikke kan være en Grø n F. Begge
dele kan være svagt udv iklet eller være faldet af.
5. At lugten ikke er ubehagelig er heller ikke et sikkert
kendetegn. Nogle finder iøvrigt lugten behagelig, eller
kan slet ikke forne m me nogen lugt.
Poin ten er, at nå r man vil spise sine indsa mlede
svam pe, er det det allervigtigste at man ikke får en
G røn Fluesva mp i maven. Det er derfor nødvendigt
ikke blot at kende de typiske kendetegn for Grøn Fluesva mp, men også at kend e de egenska ber, den aldrig
kan have og bruge dem til at sikre sig mod fejltagelser.
'\. '->.
,'-..-
r
~' )
.
-
-
sprog som det tran s e
en er Sjældne auteter, sa
jeg mi ndes, jeg betragtede pigen med beundring og
bogen med ærefrygt. Men siden kan jeg for resten ikke
huske, at den er blevet anve ndt.
Forleden fik jeg den tanke, at et såd ant værk vel
også har et og ande t at sige om tilberedning af sva mpe, så jeg hentede den ned fra hylden og børste de
støvet af. Det var nu ikke meget, der stod om den sag,
men det franske køkkens omhu og sans for nuancer
lyser ud afselv de enkleste frembringelser som f.eks.
Champignons marines (Marinerede svampe)
Rens omhyggeligt et kilogram små , ensartede rørh atte (små faste skørhatte eller lukkede købechampignon s kan sikkert også bruges). Kog dem 8 minutter i
vand tilsat en spiseskefuld salt og en deciliter eddike
pr. liter. Lad dem dryppe af, aftør dem i et viskestykke
og læg dem i en passende krukke eller serveringsskål.
Kogdem æst 4 deciliter vinaigre og to deciliter olivenolie med 4 fed knu st hvidløg (mås ke lidt meget efter
danske smagsløg), en kvist tim ian, et halvt laurbærblad, 6 peberkorn og lige så meget koriander, to små
persillerødder, en god kvist fennikel og salt efter behag. Gennemkog denn e marinade nogle minutter, si
den og hæld den over svampene. Lad dem stå koldt
24 timer og server dem som forret eller feks. til en
god pate.
Fra en glimrende bog af Simon e Morand: Ga stronamie bretonne, som jeg fand t i en bogkasse i Bretagne
for nogle år siden, stammer følgend e opskrift.
brød uden skorpe og man lader dem snurre med nogle minutter. Massen presses gennem et dørslag sammen med en stor kogt kartoffel. Når den er passend e
afkø let røres massen grundigt op med et æg, og - hvis
den endnu forekommer lidt tynd - lidt rasp. Der
krydres med salt, peber, nogle dr åber kinesi sk soja og
et par hakkede ansjose r eller ansjos pasta.
Af farsen form es ikke for flade bøffer, der vendes i
mel, pisket æg og rasp og steges på panden til de er
sm ukt gulbrune. Pyntes med en citro nskive og kapers.
Til sidst kan jeg nævne en uhyre enkel men meget
værdsat sva mperet fra Østrig,
Pilzsemmel (Svamp eburger).
Man tager hatt en af en god fast svamp - m ilde skørhatt e, især Broget Skørhat var den foretrukne - salter
og pebrer den let og steger den på begge side r. Så
lægges den mellem to skiver fransk brød eller et gennemskåret burgerbrød og spises med det samme.
Cepes li la bretonne (Rørhatte på bretonsk).
Poul Printz
Skær stokkene af IOgode, faste rørhatte. Steg hatt ene i
rigeligt smø r (ca. ISOgram) i 5 minutter. Drys salt og
peber over og hak stokkene med 5-6 sm å skalotteløg
og en god dus k krydderurter (feks. basilikum, kørvel,
merian, tim ian og esdragon eller purløg, basiliku m og
persille) og salt efter smag. Pisk et æg og bland det i
massen. Læg så svampehatte ne med und ersiden
opad på et ildfast fad, fordel farsen over dem , overhæld dem med et stort glas god hvid vin og en deciliter bou illon. Strø til sidst et tyndt lag rasp over svam pene og læg en nødd estor klump smør øve rst. Gr atiner dem i en varm ov n ca. 15 minu tter.
Har De ikke læst Johannes Mario Simm els fantastiske spionro man: "Es mu ss nicht immer Kavia r sein"
(oversat til dansk med titlen: Ikke altid kaviar) , så har
De en oplevelse til gode, også -hvad det kulinariske
angår, for i denne usædvan lige bog lukker mesterspionen Th om as Lieven munden på hele Europas
efterretningstje neste med sin kogekunst, inden han
tager samtlige g~undigt ved næsen. Nedenståen de opblad, 6 peberkorn og lige så meget koriander, to sm å
persillerødd er, en god kvist fenni kel og salt efter behag. Ge nnemkog denn e marin ade nogle minutter, si
den og hæld den over svam pene. Lad dem stå koldt
24 tim er og server dem som forret eller f eks. til en
god pate.
Fra en glimre nde bog af Simone Morand : Gastronomie bretonn e, som jeg fandt i en bogkasse i Bretagne
for nogle år siden, stam me r følgende opskrift.
pers.
Til sidst kan jeg nævne en uhyre enkel men meget
værdsat sva mpere t fra Østrig.
Pilzsemmel (Svampeburger).
Ma n tager hatten af en god fast svamp - mild e skørhatte, især Broget Skørhat var den foretru kne - salter
og pebrer de n let og steger den på begge sider. Så
lægges den mellem to skiver franskbrød eller et gennemskåret burgerbrød og spises med det sam me.
Cepes li la bretonne (Rørhatte på bretonsk).
Skær stokke ne af IOgode, faste rørhatt e. Steg hatt ene i
rigeligt smø r (ca. ISOgram) i 5 mi nutter. Drys salt og
....".1-......_ ............_ ........ \.. ... 1.. ........ 1..1....,..- ..... ..- ....Å
C C.
1'0 ......... ; .
...
1..... 1...... ....1.........
Poul Printz
Ekskursion til Sovjetunionen 27/9 - 12/ 10 1986
Henning Knudsen
Botanisk Museu m
Gothersgade 130,1123 Københa vn K
Ekskursionen var annonceret til maksimalt 25 deltagere, men da der hurtigt meldte sig 100, blev det besluttet at fordoble deltagerant allet til 50. Efter en ændri ng af ruten kort før afrejsen således at Grusien
næsten gik ud af programmet, blev deltagerne stillet
frit, og det endte med at 34 tog af sted. Turen blev
arrangeret af Sputnik, det sovjetiske ungdom srejsebureau. Det betød , at det var billigere end med det
"normale" sovjetiske rejsebur eau Intouri st, men
selvfølgelig også med en enklere standard på mad og
hoteller. Første stop var Moskva , hvorfra vi kl. 4 næste morgen blev kørt til lufthavnen - i frostvejr - for at
flyve til Sortehavet. Den første station var badebyen
Sochi. Her var vejret anderledes dejligt for menn esker, men desværre ikke for svampe. Det var varmt
og tørt og ikke bare normal tørke, men den værste
siden 1904 fik vi trøstende at vide. Det betød , at alle
springvand 0.1. var slukket, og der måtte ikke bades
på hotellet undtagen om søndagen. Det gjorde nu
ikke så meget, for Sortehavet var kun 100 m borte og
dejligt var mt. D. 29. kørte vi kl. IO (man forve nter
ikke at turi ster står op før) til et natu rreservat lige syd
for Sochi, Khocta, som er berømt for sine bevoksnin ger af 1000-årige Taks (Taxu s baccatusi og IO m høje
Buksbom (Bux us sempervirensi på kalkbu nd. På
grund af stedets reservat-status måtte man ikke gå
uden for de betonla gte stier og heller ikke plukk e
svam pe, men en smuk og interessant vegetation var
det. Efter Khocta sam lede vi flere stede r ved Matsesta, som lå på veje n op til Akhun-bjerget, et uds igtspunkt syd for Sochi. Trods tørken gav det en rim elig
høst især fra tykke stam mer og fra fugtige områder
langs bække, da den om aftenen blev gjort op i "det
røde hjørn e" på hotellet. Lakporesv ampene (Ganoderm at var fint repræsenteret med meget smukke
langstokkede eksemp larer med små hatt e af Skinnen~ I U LLe l
a r roruo nre uenagerarua uet LIl :JU. r.n er en æn-
drin g af ruten kort før afrej sen således at G rusien
næsten gik ud af programmet, blev deltagerne stillet
frit, og det endte med at 34 tog af sted. Turen blev
arrangeret af Sputnik, det sovjetiske ungdom srejsebureau. Det betød, at det var billigere end med det
" normale" sovjetiske rejsebureau Int ouri st, men
selvfølgelig også med en enklere standard på mad og
hoteller. Først e stop var Moskva, hvorfra vi kl. 4 næste morgen blev kørt til lufthavnen - i frost vejr - for at
flyve til Sortehavet. Den første station var badebyen
Sochi. Her va r vej ret and erledes dejligt for menn esker, men desværre ikke for sva mpe. Det var varmt
og tørt og ikke bare normal tørke, men den værste
I
Fra aftenens gennemga ng af dage ns materi ale i "de t røde
hjørne". Med ryggen til N ils Lundqui st (Sveri ge), Åke
Strid (Sverige), Anne-Elise Tork elsen (Norge), Lenin (Sovjet), Steen Elborne og Henni ng Kn udsen (Da nma rk).
hvidt tram a og et tyndt orange porelag. Den er sydlig
og sjælden i store dele af Europ a, men her voksede
den både i naturen og på byens træ er, især ved foden
af gam le Popler (Populus). En ande n poresvamp, der
var almind elig på turen, men som også er sydlig, var
Trichaptum bi/orme, en nær slægtning af Violet Læderporesvamp (T. fu scoviolaceum ), men med en vel-
en lille østershat med svag duft af ani s, kernesv ampene Bæltekugle (Da Idinia conce nfrica)(flere steder),
H ypox ylon nummularium der er en S-øre stor sort,
skiveformet sva mp på bøg men til trods herfor endnu
ikke fundet i Da nmark, endvi dere de sydlige Hypoxylon ticinense og R ose/tinia buxi (bestemt af A.
Whall ey, Liverpool). Hatsvampe var der ikke mange
af, og de fleste kendte vi hjemmefra: Elle-Netbladhat
(Paxillus filamemosusi, Alm. Muslingsvamp tCrepidotus mol/is) samt varieteten calolep is, desuden Alm.
Pælerods hat (O udemansie l/a radicata ), Alm. Sejhat
(Lentinus lepideus) og Sodfarve t Skærm hat (Pluteus
atr icapi/ fus). Endelig flotte eksemplarer afslimsvampen Stemonitis splendens, en stor art der ligner vore
alm indelige hjem lige Stemonitis-arter, men med store masker i kapillitiet.
Dagen efter gik turen til Ritsa-søe n. Vi kørte sydpå
langs Sortehavet og fra den største af Sovjetrepublikkerne til en afde m indste, Grusie n (Georgie n). Græ nsen mar keredes mest ved at vejskiltene nu i stedet for
et var skrevet på tre sprog: øverst abkhas isk (Abkh asien er en auto no m del af Grusie n på størrelse med
Sjæ lland med eget alfabet og sprog), så på grusisk og
nederst på russisk. I land sbyerne løb grise, køer og
geder rundt på gad erne og grusiern es glæde ved ud-
smyk ning gav sig udt ryk i nogle meget fant asifulde,
hvalform ede busstopp esteder beklædt med farverige
kakler. Lidt syd for byen Gagra forlod vi veje n langs
havet og kørt e ind igenn em bjergene ad en vej, som
udelukkend e førte ind til søen, der lå 25-30 km ind e.
Turen gennem bjergene var fantastisk flot, og det eneste beklagelige var, at så megen tid gik med at køre.
Alligevel blev der på de kun godt 2 tim ers ind samling
fordelt på tre stop gjort man ge fine ind samlinger, og
om rådet fortjener en langt grundigere gennemgan g.
Ved et stop på vej ind fandtes et pra gteksemplar af
Safrang ul Okkerporesvamp iH apalopil us croceusi,
en stor orange poresvam p ved foden af en gam me l eg;
arten har tidli gere vokset i Da nma rk. I om rådet ved
søen som bl.a. bestod afbestande med kæmpeeksemplarer af Nordmannsgran (Abies nordmanniana), der
er hjemmehørend e i Ka ukasus, og man ge for skellige
arte r af løvtræer, fandt es poresvampene Pycnoporellus Julgen s (typisk for ' nåleskovs-urskove), lakporesva m pen Gano derma atkinson ii (kendt fra nåleskov i
Melleme uropa, se SVAMPE 7), On nia triqueter på
Ab ies, en sjæ lden og dårligt kendt poresvamp, der er
beslægtet med Spejlporesvamp (ln onotu s) men med
en ± veludviklet stok. Ingen af de tre er fund et i
Danmark. På en kæmp emæssig, falde n løvtræsstam -
Pælerods hat (Oudemansie lla radicata ), Alm. Sejhat
t L entinus lepideus) og Sodfarve t Skærm hat (Pluteus
ai ricapi llusi. Endelig flotte eksemplarer af slimsvampen Stemonitis splendens, en stor art der ligner vore
alm indelige hjem lige Stemonitis-arter, men med store masker i kapi llitiet.
Dagen efter gik turen til R itsa-søen . Vi kørte sydpå
langs Sortehavet og fra den største af Sovjetrepublikkerne til en afde mi ndste, Grusien (Georgie n). Græ nsen mar keredes mest ved at vejskiltene nu i stedet for
et var skrevet på tre sprog: øverst abkhas isk (Abkh asien er en auto no m del af Grusie n på størrelse med
Sjæ lland med eget alfabet og sprog), så på grusisk og
nederst på russisk. I land sbyerne løb grise, køer og
Ved et stop på vej ind fandtes et pra gteksemplar af
Safra ngul Okkerporesvamp iHapalopilus croceusi,
en stor ora nge poresvam p ved foden af en gam me l eg;
arte n har tidli gere vokset i Da nma rk. I området ved
søen som bl.a. bestod afbestande med kæmpeeksemplarer af Nord mannsgran (Abies nordmanniana), der
er hjemmehørend e i Kaukasus, og man ge for skellige
arte r af løvtræer, fand tes poresvampene Pycnopore llus Julgens (typisk for ' nåleskovs-urskove), lak poresva m pen Ganoderma atkinson ii (kendt fra nåleskov i
Mellemeuropa, se SVAMPE 7), Onnia triqueter på
A bies, en sjæ lden og dårligt kendt poresvamp, der er
beslægtet med Spejlporesvamp (ln onotus) men med
en ± veludv iklet stok. Ingen af de tre er fundet i
me fandt es en næsten resup inat form af Perenniporia
fraxinea, der for tiden kend es fra 2-3 lokaliteter i
Da nma rk, altid på gamme l, levende Eg (Quercus),
desuden store eksemplarer af Sej Fedtporesvamp
tAurantioporus fissilisi, der lugter af bryggeri/gærkælde r.Af nævneværdige hat svampe fandtes Filtet Pælerodshat tOudem ansiella longipes), en sm uk brunhåret pælerodshat, der normalt vokser på rødde rne af
løvtr æer, men her efter finderens udsagn kun voksede
med gran i nærheden, desuden flere skærm hatte heraf en af de få, der er obligatorisk på nåletr æ, Sortrandet S. (Pluteus atromarginatusi, der er let kendelig på
voksestedet og på den sorte lamelæg, iøvrigt ligner
den meget vores almindelige Sodfarvet Skærmhat (P.
atricapillusi . Desude n et eksemplar af Gu l Ege-Rørhat (Leccinum crocipodium ), der voksede under Eg.
Det er bemærkelsesværdigt at de to sidstnæv nte art er
også var bland t de få hatsvampe på foreningens "tørkeeksk urs ion" til Øland i 1981 (se SVAMPE 5). Sidst
men ikke mindst skal nævn es en smuk kollektio n af
den sjældne hatsvamp Pachylepyrium fu nariophilum på en bra ndplet. Den minder meget om en Keglehat (Conocybe og blev også beskrevet som en sådan
af Moser i 1954, men den har almindelige aflange
hyfer i hathuden og ikke ± runde, og henførtes derfor
~ . r
UU~ " H '~ ' ~
af en af de få, der er obligato risk på nåletræ, Sortrandet S. (Pluteus atromarginatusi, der er let kend elig på
voksestedet og på den sorte lamelæg, iøvrigt ligner
den meget vores almindelige Sodfarvet Skærm hat (P.
alricapillus). Desude n et eksemplar af Gu l Ege-Rø rhat (Leccinum crocipodium), der voksede under Eg.
Det er bemærkelsesværdigt at de to sidstn ævnte art er
også var blan dt de få hatsvampe på forening ens "tørkeekskursion" til Øland i 1981 (se SVAMPE 5). Sidst
men ikke mind st skal nævn es en smuk kollektio n af
den sjældne hatsvamp Pachylepyrium fu nariophilum på en bra ndplet. Den minder meget om en Keglehat tConocybe og blev også beskrevet som en sådan
afSinger til Bredb lad-famili en tStrophariaceaei i stedet for Keglehat-familien (Bolbiliaceae). Det skal
også nævnes at vi fand t store eksemplarer af nogle af
de likener, der er mest sårbare over for luftforurening,
bl.a. Lobaria pulmonaria, L. scrobiculata og L. lalevirens samt Usnea longissima (bestemt af D. Søchting),
som et tegn på at luften her var meget ren, hvi lket den
ikke var i byerne .
Den l. oktober kørte vi til et udsigt spunkt i 600 m
højde lige syd for Sochi, Akhun-bje rget. Det var stadigt knasende tørt og varmt og de fleste følte vist at de
mest prøvede at saml e svampe for skams skyld, men
så alligevel, når 30 deltagere efter en times tid dukker
op med hver en eller to ind samlinger, fremkommer
der et godt billede af hvad, der er fremme netop den
dag, og hvad der altså kan t åle/b egun stiges af en sådan langvarig va rme og tørke: På Eg (Quercus) fandtes Ege-Spejlporesvamp (In onotus drya deusi, Oksetunge tFistulina hepaiicai. Svovlporesvamp (Laetipo rus sulphureus), den i Danmark formodentlig
udd øde lædersvamp Xylobo/us frustulatus og N ikkend e Hu esvamp (Mycena inclinatay. Fra Ori enta lsk
Bøg (Fagus orientalist kom Tøndersvamp (Fom es fomentariusi og Gu lmælket Hu esvamp (Mycena crocata), to meget almindelige dan ske svampe, men også
sy or
digt knasende tørt og varmt og de fleste følte vist at de
mest prøvede at sam le sva mpe for skams skyld, men
så alligevel, når 30 deltagere efter en times tid dukker
op med hver en eller to ind sam linger, fremkommer
der et godt billede af hvad , der er frem me netop den
dag, og hvad der altså kan t åle/b egun stiges af en sådan langvarig va rme og tørke: På Eg (Quercus) fandtes Ege-Spejlporesvamp (Inonotus dryadeus), Ok setunge tFistulina hepaticai, Svovlporesvamp (Laetiporus su/phureus), den i Danmark formodentlig
udd øde læders vamp Xy/obo/us frustulatus og N ikkend e Hu esvamp (Mycena inclinatay. Fra Ori enta lsk
Bøg iFagus orienlalis) kom Tøndersvamp (Fomes fo-
den overalt meget sjældne Løv-Tjæreporesvamp
iI schnoderma resinosum s og igen Rosa Fedtporesvamp (A. a/borubescens) og Sej F. (A. jissilis) sam t
Kroghåret Spejlporesvamp (Inonotus eutieu/aris).
Sidstnævnte blev set mange gange på tur en, men da
den blev mikroskoperet efter hjemkosten, viste det
sig at det eneste eksemplar, der var taget med hjem ,
var Ræve-Spejlporesvamp (I. rheades)! De to svam pe ligner hinanden meget makroskopisk, begge voksende taglagt-konsolform et på gamle stam mer af
henh oldsvis Bøg (I. eutieu/aris) og Poppel (1. rheades). Mikroskopisk er de derimod lette at skille på
hato verf1adens setae, der har forskellig form. I Dan mark behøver man norma lt ikke at mikro skopere
dem for at bestemme dem, deres værtsv alg er helt
hånd fast, men såda n er det altså ikke i Kaukasus! Det
blev iøvrigt bekræftet ved et opslag i "biblen" over
russiske poresvam pe, Bonda rtsev (1953): Han nævner en række forskellige værter for I. rheades, bl.a.
Bøg, så man skal være va rsom med at medtage sine
regler om svampenes værtsva lg til andre klimati ske
regioner' Andre interessante fund var agerhatten
Agrocybe cylindrica, der vokser på Poppel (Popu/us)
mest i Sydeuropa, hvor den an ses for at være en god
spisesvamp, desuden gulhatten Bo/bitius aleuriatus
og bævresvamp en Auricularia mesenterica.
Næste dag gik med at flyve fra Sochi til Arme niens
hovedst ad Jerevan og blive installeret på hotellet. Det
lå hævet over hovedstaden og med en meget smuk
udsigt til det 5000 m høje sneklædte Ararat, der til
stor sorg for armenerne ligger på den tyrkiske side af
grænsen.
Den 3. gik turen til et tem pel og et kloster i hh v.
Garn i og Gekhard øst for Jerevan. Templet lå meget
sm ukt med udsigt over de spredte busk- og træklædte
bjerge og stepper, der er karakt eristisk for Arme nien.
Efter et kort besøg videre til klosteret ved Ge khard fra
det 13. år hundrede, men stad ig beboet af nogle få
munk e. Det lå gemt afveje n i bjergene, delvis hugget
ind i klippen. Vegeiationen på stedet va r sparsom
med buske og træer langs med et vand løb men ellers
mest steppevegetation. Dagens interessanteste fund
var nok en lille, brun hatsvamp, der blev fund et af
flere deltagere og også de følgende dage, hver gang på
grene afleve nde Orientalsk Tjø rn (Crataegus orientalis). Det var en skælhat af slægten Phaeo ma rasm ius,
P. rimulincola. Det synes at være en med iterran art,
som bl.a. findes beskrevet i Ma reeco-floraen af Malencon & Bertault , men ellers er dårligt kendt. Der
blev også fundet flotte eksem plarer af stjernebolden
Geastrum saccatum, en sydlig, varmekrævende art ,
som dog er fund et et par enkelte gange i Danmark og
henh oldsvis Bøg (I. eutieu/aris) og Poppel (1. rheades). Mikroskopisk er de derimod lette at skille på
Efter et kort besøg videre til klosteret ved Ge khard fra
det 13. århundrede, men stadig beboet af nogle få
munk e. Det lå gemt afveje n i bjergene, delvis hugget
ind i klippen. Vegeiatione n på stedet va r sparsom
med buske og træer langs med et vand løb men ellers
mest steppevegetation. Dagens interessanteste fund
var nok en lille, brun hatsvamp, der blev fund et af
flere deltagere og også de følgende dage, hver gang på
grene afleve nde Orient alsk Tjørn (Crataegus orientalis). Det var en skælhat af slægten Phaeomarasmius,
P. rimulincoia. Det synes at være en med iterran art,
som bl.a. findes beskrevet i Mareeco-floraen af Malencon & Bertault, men ellers er dårligt kendt. Der
blev også fundet flotte eksem plarer af stjernebolden
hato verf1adens setae, der har forskellig form . I Dan mark behøver man norm alt ikke at mikro skopere
dem for at bestemm e dem, deres værtsv alg er helt
håndfast, men såda n er det altså ikke i Ka ukasus! Det
blev iøvrigt bekræftet ved et opslag i "biblen" over
russiske poresvam pe, Bonda rtsev (1953): Han nævner en række forskellige værter for 1. rheades, bl.a.
Bøg, så man skal være varsom med at medtage sine
regler om svam penes værtsva lg til andre klimati ske
regioner' Andre int eressant e fund var agerhatten
Agrocybe cylindrica, der vokser på Poppel (Popu/us)
mest i Sydeuropa, hvor den an ses for at være en god
Sverige. Andre fund va r mere velkendte hjemmefra:
Skælhatten Pholiota heteroclita på Pil (Salix) , den
lille huesvarnpagtige Mycenel/a lasiosperma, Marasm ius epiphyllu s, Hjul-Bruskhat (M. rotulay, Olivenbrun Bark-Hu esvamp (M ycena supinai, Alm. Ildporesvamp (PhelIinus ign iariusi på Pil (Salix) samme n
med Pile-Ildporesvamp (P. conchatus) og på et brædt
et lille eksemplar af Rosenrød Ho vpor esvamp (Fomitopsis rosea).
Næste dag gik turen mod nord, hvor stør stedelen af
Armeniens skove ligger. Ved Razdan, ca. 60 km nord
for Jerevan ligger Takhk adzo r ("Blomsternes dal"),
hvor en svævebane bragte de, der ønskede det op til
toppen (hen over frodig løvskov) af et bjerg i 2200 m
højde. Skoven var dom ineret af Eg (Qu ercus) øverst,
men var nedefter samme nsat af talrige forskellige
løvtæer, sågar Birk (Betula), som vi ellers ikke så meget til i Armenien. Takhkadzor blev turens bedste
lokalitet, med noget der næsten lignede et svampeflor
i skoven. Om det havde regnet specielt her, eller det
blot var højden og den medfølgend e kølighed og du ggen, som gjorde, at der virkede fugtigt, fandt vi ikke
ud af, men dejligt var der. De fleste af svampene var
igen kendt hjemmefra, men også her med et par
~
~:.. !SI .'Ji
Armeniens skove ligger. Ved Razda n, ca. 60 km nord
for Jerevan ligger Takhka dzor ("Blomsternes dal"),
hvor en svæveban e bragte de, der ønskede det op til
toppen (hen over frodig løvskov) af et bjerg i 2200 m
højde. Skoven var domi neret af Eg (Qu ercus) øverst,
men var nedefter samme nsat af talrige forskellige
løvtæer, sågar Birk (Betula), som vi ellers ikke så meget til i Armenien. Takhkadzor blev turen s bedste
lokalitet, med noget der næsten lignede et svampeflor
i skoven. Om det havde regnet specielt her, eller det
blot var højden og den medfølgend e kølighed og duggen, som gjorde, at der virkede fugtigt, fandt vi ikke
ud af, men dejligt var der. De fleste af svampene var
igen kendt hjemmefra, men også her med et par
usædvanlige art er. Den mest almindelige svamp i
skoven var en tragth at, Pseudoclitocyb e expallens,
der stod overalt. Det er en nær slægtning af BægerTragthat (P. cyathiform iss, der er almindelig hos os i
novem ber. De afviger begge fra de egentlige tragthatte
ved at have am yloide sporer. P. ex pallens er ikke
kendt fra Danmark, og angives af Kuhner & Rornagnesi at være sjælden i Frankrig , men omtales iøvrigt
kun lidt i litteraturen. En anden svamp der var lige så
almindelig var Vinrød Hue svamp (M ycena m elligena), der voksede på mange af de Ege (Qu ercus), der
va r dækket af mosser og likener. Det er en art, der
findes på træer med en basisk bark og som derfor af
nogle hævdes at være i tilbagegang p.g.a. forsuringen.
Det ejendo m melige ved forekomste n her var at Eg er
kendt for at have en sur bark , men det sam me konstaterede Ulrik Søchting for nogle aflikenern e, der normalt heller ikke vokser på Eg; muligvis er barkens
overflade blevet basisk ved tilførsel af kalkrigt støv
fra omegnen. Der blev ialt set godt 30 arter hat svam pe heriblandt Tåge-Traghat tCluocybe nebulariss ,
Pile-Barkhat iHohenbuehelia jluxilis), Alm . Trævlhat (ln ocybe geophyl/a) og Lille Løg-Bruskhat (M arasmius scorodo niusi.
Søndag d. 5 var fridag. Mandag formiddag ordnedes de sidste indkøb før flyet om eftermiddagen bragte os til Rostov-ved-Don , ca. 30 km fra Dons udløb i
det Azovske hav. Rostov ligger i det steppe- og skovsteppe-område som sammen med stor e dele af
U kraine kaldes for Sovjets kornkammer. Der var derfor langt ud til uberørt steppe , men ikke langt fra byen
havde man dog bevaret et lille reservat, Selkinskij
Zakaznik , først og fremmest som led i en redningsplan for marmot'en, et murmeldyr, som lever i huler
på stepper.
På selve steppen var der kun få svam pe: AgerChampignon (Agaricus cam pestrist og Agaricus cf.
maleolens, Ager-Bredblad iStroph aria coronilla)
samt et par gaml e eksemplarer afen stilkbovist (Tulostom a sp.). En nærliggende plantage med forskellige
løvtræer men mest Hassel tCorylusi, Poppel (Populus) og R obinia gav bedr e udb ytte: Poresvampene
Tram etes trogii (med brunt trama), Cerip oria purpuna), der voksede på mange af de Ege (Qu ercus), der
var dækket af mosser og likener. Det er en art, der
findes på træer med en basisk bark og som derfo r af
nogle hævdes at være i tilbagegang p.g.a. forsuringen.
Det ejendom melige ved forekom sten her var at Eg er
kendt for at have en sur bark, men det sam me konstaterede Ulrik Søchting for nogle af likenerne, der normalt heller ikke vokser på Eg; muligvis er ba rkens
overflade blevet basisk ved tilførsel af kalkrigt støv
fra omegnen. Der blev ia1tset godt 30 arter hats vampe heriblandt Tåge-Traghat tClit ocyb e nebularis ),
Pile-Barkhat (H ohenbuehelia jluxilis), Alm . Trævlhat (ln ocybe geophyl/a) og Lille Løg-Bruskhat (Marasm ius scorodo nius ).
øjne: På en kompostbunke voksede den lille redesvamp Cyathus stercoreus, der adskilller sig fra de to
andre europæiske arter ved at have sorte peridioler,
desuden ved sit voksested på gødning 0.1. Den er kun
fundet få gange i Danmark. Desuden en smuk kollektion af en stilkbovist, som endnu ikke er identificeret.
Om eftermiddagen videre med fly til Moskva. Den 9.
var der arrangeret tur til Moskvas botaniske have ,
som nærmest er en stor park . Som nævnt var det
frostv ejr da vi kom til Moskva den 27. september, og
det var ikke blevet varme re siden, så de enkelte hatsvam pe der var i parken , var mere eller mindre frosne. Int eressant var forekomsten af Ege-Ildporesvamp
tPhellinus robustusi. Kort efter indgangen blev den
set på et træ i 3-4 m højd e, og som den sjældenhed
den er for danskere, blev den foreviget ved hjælp af
fotografer på stærke skuldre. Det viste sig dog kort
efter at det var unødvendigt, idet den sad på talrige af
parkens Ege, i alle højder og størrelser! En anden bemærkelsesv ærdig svamp var Daeda/eopsis septentriona/is, som er en nær slægtning af D. confragosa,
der er almindelig i vore pilemoser. D. septentrionalis
er en nordlig art der vokser på Birk, med et helt lamelformet hymenophor. Efter den kolde tur i parken
var der lejlighed til at besøge den botaniske haves
biblio tek og senere dri vhu sene, der ellers var lukket
p.g.a. omb ygning.
Næste dag beså vi et af Sovjets få cha m pignon laboratorier/gartnerier, som ligger i udkanten af Mosk va. Det er bygget med hollandsk teknologi og danske
Danfo s-pumper og producerede store mæ ngder m ycelium og champignoner samtidig med at man eksperimenterede lidt med Østershatte (P/eurotus) og
Fløjlsfod (F/am mulina), som deltagern e fik lidt mycelium med hjem af.
Den 11. var fridag, som de fleste benytt ede til at se
den røde plad s, Leninmausolæet og Kre ml med en
afsluttende ballettur i kongrespalad set.
Den 12. gik det hjem ad med mind ern e om en tur,
der mykologisk set ikke blev så vellykket, som man
kunne have forvent et p.g.a. tø rke og frost , men dog
alligevel efter at have gjort bekendtskab med mang e
nye svampe og med megen sm uk og forskelligartet
natur, for ikke at tale om de mange indtryk afrussere,
arm eniere og grusiere, og deres kultur som blev opsamlet undervejs tillige med en del god champagne,
vodka og cognac.
I foråret mod tog jeg en checkliste over Grusien s
lavere planter omfattende 9513 O) arter, heraf 6337
svampe (Na khuts risv ili 1986). Til tro ds for de store
ta l er der stadigt meget at gøre indenfor ha tsvampene, og når vore indsamlinger er blevet sammenlignet
m ed listen vil de få vore tilføjelser. Der find es også en
flor a ove r hat svam pe fra Arme nien (Melik-Chaatrj an 1980) me d ku n 392 arter og også der kan vi bidrage med en række nye fu nd som vil blive medd elt
forfatteren.
L itte ratur
Bo nda rtcev, A.S., 195 3: Tr uto vye grib y ev ro peiskoj asti
SSSR i Ka vkaza. - Mo skva , 1106 sid er.
Me lik-C haa trja n, D. , 1980: Aga rikovye gr iby. M iko flo ra
Armj a ns koj SSR , to m . V- Jerevan 1980, 542 sider.
Nakhu tsr isvi li, 1986: Flora sporo vych rasten ij Gruz ii. Tbilisi 88 5 sider
Summary
34 members of The Da nish Mycological Society including a few from Swede n and N orway participa ted
in a 17-day exeursion to the Soviet Union in 1986.
The localiti es were Moscow, Sochi by th e Black Sea,
Jerevan in Armenia and Rostov near th e mouth of
th e rive r Don. Du e to drought in the south and frosts
in th e north th e results were poorer than expected
con sidering the splend id nature ofKaukasus, but despit e the weather, a number of int eresting species
were recorded , some of which seem to be new to the
Sov iet U nion. For northern Europeans th e most interesting species were: Agarics: Pachylepyriurn funa -
riophilum, Pseudoc!itoeybe expallens, Oudemansiella longipes, MJcenella lasiosperma, Pieurotus cornucopiae,
Pluteus
atromarginatus,
Leccinum
crocipodiurn, Mycena supina, M. melligena, and
Phaeomarasmiu s rimulincola. Among th e po lypores,
which were the best represented group, th e most interesting were: Rigi doporus ulm arius, A urantioporus
alborubescens, A. fiss ilis. Onnia triqueter , Polyporus
arcularius, Perenniporia fraxinea , Hapalopilus cro-
ceus, Irpex lacteus, Trametes trogii, PheiIinus robustus, Ceriperia purpurea, Gloeoporus dichro us, Trichaptutn biforme, and Pyenoporellusfulgens. Finally,
Geastrum saccatum, Tulostoma sp., Cyathus stereoreus and the myxom ycete Stemonitis splendens
should be mentioned as int eresting finds .
Th e collected material is depo sited at the Botanical
Museum , Copenhagen (C) .
teresung species were: Agan cs: racnytepynum Juna-
riophilum, Pseudoc!itoeybe expallens, Oudemansiella longipes, MJcenella lasiosperma, Pieurotus cornucopiae,
Pluteus
atromarginatus,
Leccinum
crocipodiurn, Mycena supina, M. melligena, and
Phaeomarasmiu s rimulincola. Among th e po lypores,
which were the best represented group, th e most interesting were: Rigi doporus ulm arius, A urantioporus
"The Mycologist"
Som tidli gere bebudet ha r den engelske svampeforening British Mycological Society sta rtet et nyt tidsskrift som erstatning for den tidligere "Bulletin" . De
før ste tre numre er kommet og det er nu muligt at
danne sig et indtryk af "T he Myco logist ". O m fanget
er på 48 sider i A-5 format, med en eller 2 spalter.
Omslaget er et farv efoto (Skællet Stilkporesv am p) og
det benytt es til hele årgangen. H ove dartiklen i hvert
num mer er illustreret med farvebi lleder på et antal
plancher, og de tre hovedartikler har været "South
Ame rican Species of Cyttaria" om nogle eje nd ommelige golfbold eform ede bægersva m pe, der kun vokser på Nothofagus i det sydligste Sydamerika, Australien og New Zealan d (og er spiselige), "Ganoderma in
N orthern Europe" lånt fra SVAMPE 7 og "T he
G enus Termitom yces in Zambia" om en slægt af
bladhatte, der lever på termitboer og af hvil ke en af
art ern e indg år i G uiness rekord bog som ver de ns
stø rste bladhat med en diameter på 63 cm! Som det
antydes af de tre hovedtitler satser det engelske tids skrift bredt og int ernationalt, og mange artikler handler om svampe i andre lande, f.ek s. en om tal e af den
franske svampeforening, m ykologi i Brasili en og om
kinesernes brug afsvampe længe før romerne. Den
gastronomiske side af sagen varetages af Roger Phil lips og desuden er der i hvert nummer et lille afsni t
om mykologi for børn , om brug af svam pe indenfor
bioteknologien, portrætter af sva m pe med et farvebillede og en beskrivelse af et par arter, ekskursionsberetninger og kongresberetninger samt omtale af,
hvad den engelske forening iøvrigt laver. Sva m penes
ro lle i samfundet tages ligeledes op til diskussion med
en artikel om den da lende undervisning i systematisk
m ykologi ved de engelske (men også mange andre)
uni versiteter, og i sidst e nummer er der en glimrende
" moralkodeks" for de mange amat ørmykologer, som
pub licerer art ikler på et højt niveau, men uden altid
at kende til "branchens" moral ved rø rende noget sådant. "T he Mycologist " har lagt en br ed lini e og der
er ingen tvi vl om , at den nok skal slå an ho s et meget
større britisk publikum end det tidlig ere medlemsblad. Også for danske medlemmer er der mange im puls er at hent e fra em ner som SVAMP E ikke har mulighed for at tage op , og pri sen er m eget overkommelig, 6 f pr. år.
H enning Knudsen
billede og en beskrivelse af et par arter, ekskursionsberetninger og kongresberetninger samt omtale af,
hvad den engelske forening iøvrigt laver. Sva m penes
ro lle i samfundet tages ligeledes op til diskussion med
en artikel om den da lende undervisning i systematisk
m ykologi ved de engelske (men også mange andre)
uni versiteter, og i sidst e nummer er der en glimrende
" m n r::t lkn n f'k ,," fnr n I" rnanor- a m atø rrn v kolooer so m
Ale xander H. Smith død
sent og kun kort. I alle m åd er var han modstykke til
sin samtidige, kosmopolitten RolfSing er. Me n de har
da sa ma rbej de t - bl.a. om en Ga lerina-m o nografi.
Ma n kan ikke sige, at Alex havd e alsid ige inte resse r.
Han s bryllupsd agskon versati on var om sva m pe - og
sådan blev det ved . Han s kon e ko nverterede til m ykologien , hans datt er op vok sed e med den.
Så meget nemmere og udistraheret gik det da også
med at lære fra sig. Han s eleve r er talri ge, med en
optima l træning i ind samlings- og herbari eteknik.
Mås ke med et strejf af tysk grund ighed. I trad it ionen
fra K.H . Kau ffmann , der grundl agde m ykol ogiske
stud ier i Michigan .
Hans monografier skal nok vise sig holdbar e. Egne
inds amlinger er altid dominerende. Og han kendte
Ame rika nske m ykologers ubestridte nestor Alex
Smith er død 80 år gammel. Igennem en lang årrække
va r han USA's led ende speciali st i agaricaceer. Han
opbygged e et eneståe nde mu seumsafsnit ved Michigan uni versitet , og han s studier resultered e i en lang
serie af slægts m onografier. Me re end nogen a nde n
va r han mu seumsbotaniker. Det va r sikrest at id enti ficere sva m pe. der var tørrede - men samtidig var han
felt-mykolog for herr en , og en højst in spirerende lærer ve d felt stati on en i Douglas lake, hvor hans m ykologiske kur su s har præget sna rt sagt alle yngre a me rikan ske agarico loger - og flere europæiske dertil. Det
var her man skulle opl eve Alex - en superaktiv itet
ud e og ind e i alle døgn ets tim er. Endda med tid til at
fan ge en fisk.
;-:
t
:
,
-
-
-
' ~J
'
Amerika nske m ykologers ubestridte nestor Alex
Sm ith er død 80 år gammel. Igennem en lang årrække
var han USA's ledende specialist i agaricaceer. Han
.~
.
sent og kun kort . I alle m åd er va r han m od stykke til
sin samtidige, kosmopolitten RolfSing er. Me n de har
da sam arbejdet - bl.a. om en Ga lerina- m o nografi.
Plant en svamp
Rebekka Weimar
Udbredelse af saprofytter ved transpl antation
Træsvampe dyrkes problemfrit og i stigende om fan g.
Mykorrhi zasvampe kan man ikke d yrke. Endn u.
Der va r enga ng en mand , de r prøvede meget længe,
og han har virkelig været i træn ing med at vente, for
han var ko nge af Sve rige, men det lykkedes desværr e
ikke. Den rørha t, han havde ventet så trofa st på, blev
n u opkald t efter ham alligevel, og det er også ri meligt
nok .
Så er der saprofytte rne tilbage. Af dem dyrker v i
cha m pignone r, og tyskern e er gået i gan g med en
bredb lad, som vi forhå bentlig sna rt får at se herhjemme. Orienta lerne dyr ker en posesvamp. som for år sager katastrofer, når herboend e th ailænd ere spiser
G røn Fluesvamp i den tro , at de har fund et noget de
kend er.
Men skulle mulig hedern e virkelig være udtøm t
med det?
Man ge fort æller o m hvordan de gør, når de forsøger
at så nogle sva m pe: de strø r restern e ud i haven , men
jeg har aldri g hørt sikre efterretninger om, at der er
kom me t noget ud af det. Og det er m åske ikke så
mær keligt, når m an tænker på, at f.eks. en cha m pignon laver 16-1800 mi llion er sporer, og en Kæm peStøv bold kan levere 7 mi lliard er, ud en at der bliver
flere svam pe her på jorde n, end der gør. Så at der
skulle komm e resu ltater ud af de sporer, vi går og
sm ider med , er næsten en statistisk um ulighed.
Jeg fandt engang en m od en Kæm pe-Støvbo ld og
pud rede hele haven om hyggeligt m ed den , som om
det va r en pudderkvast, og bagefter blev jeg helt klam
ove r det jeg havd e gjort: hvad hvis de nu kom op ville de oversvampe haven , væ lte hu set, lave ravage i
hele kvart eret, ove rtage verde nsherredø m met? Men
der skete ingenting.
Forskellige blækh atte-art er er nemme at dyrke i la-
og han har virkelig været i træni ng med at vente, for
han var kon ge af Sve rige, men det lykkedes desværr e
ikke. Den rørha t, han havd e ventet så trofast på, blev
nu opkald t efter ham alligevel, og det er også rim eligt
nok .
Så er der saprofytte rne tilbage. Af dem dyrker v i
cha m pignone r, og tyskern e er gået i gang med en
bredb lad, som vi forhå bentlig sna rt får at se herhjemme. Orienta lerne dyr ker en posesvamp, so m forår sager katastrofer, når herboende th ailænd ere spiser
G røn Fluesvamp i den tro, at de har fund et noget de
kend er.
Men skulle muli ghedern e virkelig være udt ømt
mærkeligt, når m an tænker på, at f.eks. en cham pignon laver 16-1800 m illion er sporer, og en Kæm peStøv bold kan levere 7 mi lliard er, ud en at der bliver
flere svam pe her på jo rde n, end der gør. Så at der
skulle komm e resultater ud af de spore r, vi går og
sm ider med , er næsten en statistisk um ulighed.
Jeg fandt engang en moden Kæm pe-Støvbo ld og
pud rede hele haven om hyggeligt m ed den , som om
det va r en pud der kvast, og bagefter blev jeg helt klam
ove r det jeg havd e gjort: hvad hvis de nu kom op ville de oversvampe haven , væ lte hu set, lave ravage i
hele kvarteret , ove rtage ve rde nsherredø m met? Men
der skete ingenting.
borat oriet , men v il man have en lan g næse, behøver
m an bare at drysse sine Paryk-Bl ækh att e-rester ud i
græsplæne n, flittigt og i årev is.
Det er jo heller ikke nok , at sporerne rammer et
fornuftigt stykke jord. Det afhæ nger afvej ret og stje rnern es gun stige stilling om de også kommer ned i
d en , og dann er hyfer af to forsk ellige kø n, og en af
hvert køn er så heldige at mød e hin anden dern ed e til
lyden af tusinde violine r. Der kan også væ re 4 kø n
eller flere, og de ka n ikke allesa m me n indbyrdes, det
er kort sagt ikke altid lige ne mt at være sva m p.
Og selv hvis det altsa m me n lykkes, kan det tage
flere år før der komm er frugtl egem er ud af det.
Så m åske skulle man holde op m ed at sm ide med
sporer og prø ve noget andet. Ki rurgi f.eks.
Ma n kunne tra nsplante re et sty kke afet mycelium ,
de r a llerede var godt i gang. Feks. kunne m an skære
en tør v ud af en he kseri ng, man lige havd e plyn dret,
få den løs på en eller ande n måd e (en sam me nkla ppelig spejders pade vil sikker være en god tin g at ha ve,
m en ellers en planteske), pakke den ind i pla stik og
tage den med hjem , og så plante den ud på et sted , der
ligned e det , den kom fra. H vis den ska l ligge til næste
dag , skal den ha ve lidt va nd, m åsk e skal der også
va ndes lidt i hull et før den lægges i, og m åske ska l den
tr ampes godt på plad s, men jeg m å gøre opmær ksom
på, at jeg ikke har prø vet det her. Me tode n vil sikkert
kunne forb edr es som årene går og flere delta ger i løj ern e. Bl.a. mangl er vi at få opklaret , om tør ven ska l
væ re Ih spades tik dyb eller om mindre kan gøre det.
Men fors øgsrækken er i gang. En rask mand har
allered e været ude at transplantere tør v med Bleg
Heks eringshat, Gr ædende Mørkhat og Røggrå Gråblad , og så er der kun tilbag e at ve nte et år i ånde løs
spæ nd ing. Selv har jeg i sinde at sta rte med Vårmussero ne rne . (De r står i bøgern e, at de hører hjemme i
græs , menj eg synes nu altid de antræffes ind e mellem
tr æerne. Der skal de i hvert fald væ re, så er de ikke i
veje n for børn og hunde).
Af andre saprofytt er, som bør prøves , kan nævnes
blækhatte, parasolhatte, ametysth atte, bredblade,
bru skh att e, støv bolde og så selvfølgelig cham pignoner. Der er sikkert flere.
Med cha m pignone r er der imidlertid også en a nde n
mulighed : En elev har berett et (til dem der ikke har
prøvet det: Se at få nogle elever. De er så fulde afgode
ideer') at han havde taget fodendern e af Kø becha mpignon (Agaricus abort us) og plantet dem ud i sin
græspl æn e. Der sidd er jo tit lidt m ycelium på dem.
i""\lvtetI 1 01 ·~~si æKlCeyr e t- t -g'd Ilg. en rask rnanu nar
allered e været ud e at transplantere tør v med Bleg
Heks eringshat, Gr ædende Mørkhat og Røggrå G råblad , og så er der kun tilbag e at ve nte et år i ånde løs
spæ nd ing. Selv har jeg i sinde at sta rte med Vårmussero ne rne . (De r står i bøgern e, at de hører hjemme i
græs , menj eg synes nu altid de antræffes ind e mellem
også kun det svær e, der regnes for noge t her i verden.
Hvad nu hvis allesa mme n prøvede det - ude i ha ven
eller henne i parken , hvor som helst der burde vokse
sva m pe, men tilfældi gvis ikke gør det. Nå r det har
været gjort en gang, betyder det at det kan lad e sig
gøre.
Og tag også og skriv om det I har prø vet.
Anmeldelse
F lemming Runes S vampe-Kalas . For laget Liber dan , Hillerød, 48 side r, iiI. Pris 78 kr.
På eget forl ag har forfatt eren ud givet sin før ste bog. Tro
ikke af den grund, at den er et begynd er arb ejd e. Tro ej
heller, at det bli ver forfa tte rens sids te udgivelse. For fatteren er en flittig leverandør til bl.a. Frede riksborg Am ts Avis
og for enin gen s blad SVAM PE. H ert il kom me r, at han er en
habil svam pekende r, der, hvad enten han færdes me d rygsæk i Ægypten eller på G rø nla nd , har øj ne og ø rer åbne for
alt, hvad han m ød er på sin vej . Det er derfor nat ur ligt, at
netop han har sam let de oplysninger, der skal til for at gør e
d enn e bog læseværdi g.
Forfatt eren skrive r i sit forord bl.a. : "Bogen her er ikk e
beregriet for begynd eren , der skal ud på sin før ste sv am petur. Heller ikke for eksperten." Altså hen vender bogen sig
til alle os m ange, der er midt im ellem , og det gør d en godt!
Det er absolut fornøje lig læsning; hør bare: - Brud på en
halsh virvel. D en gam le gubbe fort alt e bered villig t pub'en s
gæster om sin fort id: "Ja. jeg har haft et dramati sk liv. Min
første kone død e af giftige sva m pe, og min anden ko ne fik
brud på en halsh virvel.""N å, hvordan gik det dog til ",
spurgte en tilh ør er. "H un ville ikke spise sine svam pe."
Det skal pointeres, at bogen udo ver anekdoter og en kriminalh istorie ind eholder virkelig mange opl ysninger, som
jeg næpp e kan forestill e mig er læsern e bekendt. H vad med
"Michigans m ægtige morkelmesterskab er" eller " Da morklen blev offic iel statssva m p" i M in nes ota? Dett e er blot to
a f bogen s mange sm å artikler ; de st rå ler af fort ællergl æd e.
Fra ads killige af foreningen s arrangeme nter, hvor der er
vist lysbill eder, ved vi, at forfatteren færde s hjemmevant i
G rø nland. Det er derfor en selvfølge, at bogen indeholder
et afsnit om "Sv am peplukning på Gr ønland. " Her er det
forfatterens egne studier og konklusioner, der er nedfældet,
og afsnittet hør er til blandt bogen s bed ste.
Bogen er fyldt med kuri øse eller spænde nde op skrift er
på tilb eredning af svam pe. Mon læsern e fø r har hørt om
"Hekseægssylten"? Den blev kom po neret af forfatt eren i
efteråret 1986 og serveret for et kur sushold i R ud e Skov. Da
jeg kende r flere af deltag ern e, kan jeg give for fatteren ret ,
når han skrive r: "Alle va r begejstr ede!"
Bogen er genn emillustreret. Det er et festfyr værk eri af
stregtegninger, aftryk af gamle stik , frimærker med svampemoti ver O.S. V. Bag i bogen find es en fyldig litteraturliste,
der er opdelt før og efter år 1900. God ide.
at
Det skal pointeres, bogen udo ver anekdoter og en kriminalh istorie ind eholder virkelig mange opl ysninger, som
jeg næpp e kan forestill e mig er læsern e bekendt. H vad med
"Michigans m ægtige morkelmesterskab er" eller " Da morklen blev offic iel statssva m p" i M in nes ota? Dett e er blot to
a f bogen s mange sm å artikler ; de st råler af fort ællergl æd e.
Fra ads killige af foreningen s arrangeme nter, hvor der er
vist lysbill eder, ved vi, at forfatteren færde s hjemmevant i
m an se, at han i afs nittet o m J udasøre har anvend t VJ .
Brøndegaard s bøger og publi kationer (se SVAMPE 13),
m en det er absolut kæd et sa m me n m ed for fatteren s egne
stud ier og altid tilfø rt nye opdagelser. Der sav nes f.eks .
også kild eangi velse m .h. t. de ta lrige an ekdoter 0 .1. der bl.a.
er hentet fra en artikel skrevet af P. Pr intz og publiceret i
Me dde lelser fra Fo reninge n til Sva m pek undskabe ns Fre mme . Fremstillingen er elegant og let læst. Forfa tteren har
fors øgt at nærm e det skrev ne til talespr oget , og det er der i
enkelte tilfælde kommet morsomme sæt ni nge r ud af so m
her i forordet: " Men kender du allere de en kan tar el, et
hekseæg, en støvbo ld og en rør hat, og kan du lid e at trisse
rundt m ed spå nk urve n for at sam le lidt mum s til middagen, så vil du sikkert kunne få udbytt e af netop den her
bog." Jeg er dog enig me d forfatteren i selve bet ragtn in gen .
Bogen a nbefa les.
Karen Hølund
dvs. om de er med eller uden slør, rin g eller ske de og o m
slør et /ringen vokser ud fra stokke n o ve r på hatten eller
om vendt m.m ., a ltså en regederlig karak te r so m Singer af
uke ndte grunde har ø nsket at trække ud fo r sig, 4) slægte ns
udbred else i grove t ræk , 5) slægte ns afgræ ns n ing mod a nd re slægte r. Det er ikke mind st dett e pun kt so m giver en
fo rnem m else af hvor ve lafgræ nse de slægte rne er eller m åske sna rere ikke er. Så følger 6) et afs n it o m hvo r god vor
v iden er om slægte ns ar ter og til sidst 7) den praktiske
betydnin g af slægte ns arter, o m de d anner m ykorrhi za, er
parasi tter, d yr kes t il sp isn ing eller til m edi cin ske fo rmål
osv. Så kom m er en o versigt over slægte ns arter ord net systematisk, dvs. opdelt efter un derslægter, sektio ner og subsekt io ner og for hver indde ling en o pre ms n ing af arter so m
Singer hen fører ti l den påg ælden de gruppe , ia lt er ca. 5000
a rter nævnt i de 230 slægter / I? fam ilier. Her kun ne man
have ønsket en m ere opdateret liste afarter for hver slægt , i
stedet for de gam le so m har stået i de foregåe nde ud gaver.
K un i nogle få tilfælde har Singe r forn yet ar ts listerne side n
1975 (f.eks . E ntoloma med Noordeloos mo nografier so m
ud gan gspu nkt ), m en s m an ge andre n yere revisio ner og
m on ografier er blevet ign or eret , hvilket na turligv is svækker a ktua litet en noget.
Rolf Singert The Aga rica les in modem ta xonomy. 4. helt
omarbejd ed e ud gave. Koe ltz Scientific Books, D-6 240 Kb nigstein , 1986. 981 side r + 88 plan cher. ISBN 3-87429-254l. Pri s 320 D M.
Dett e er den fjerd e og for mo dentlig sids te ud gave af Singers livsværk , m ed de tidligere ud gaver i 1951, 1962 og
1975. I forhold til tredi e ud ga ve er ænd ringe rne små , hvilket iøv rigt også gælde r for ænd ringe rne m ellem de tidliger e
bind . Af ny hede r fre m hæves flytningen af Om phalotus og
Lampterom yces (d e find es ikke i Danmark ) til Ne tblad ha tfa m ilien og o pde linge n af o rde ne n Aga rica les i tr e undero rd ner, Aga ricineae, Boletin ea e og Ru ssulineae, hvo raf
Singe r selv beskri ver den sids te som ny. Det ska l no k være
form elt rigtigt , m en i pr aksis ha r M orte n La nges lærebo g i
svampe for de st udere nde ved Kø be nhav ns U nive rsite t
kø rt m ed denne tr ed elin g sid en 195 5! Det er a ltså ikk e på
d et overordned e plan de fleste nyh ed er find es, m en der im od i de talrig e nye fod no te r bogen igenne m .
Bogen indl ed es m ed en genne mga ng af de ka ra kte rer der
ben ytt es ve d inddelin gen af familier og slægter indenfor
hats vampen e (ca . 148 side r). Så komm er bogen s hovedd el,
gen ne mga ngen af fam ilier og slægter, sta rte nde m ed nøgler
ned til fami! ieni veau og ind en fo r hver familie ned til slægtsnive a u. Det er ta xonomi ske nøgler, so m er la vet for at vise
d en teor eti ske for skel på slægtern e. Det bet yd er at d e i
mind re ud strækning er brug er-venl ige og pra kti ske, hvil ket
m an ikk e kan bebrejd e forfatt eren , fordi nøglen så nød ven dig vis m å o m fatte a lle slægtens arte r og derfor som oft est
også bli ve m eget br ed i sin a nve nde lse af karakterer. H vi s
m an sidder i et begræn set geog rafisk o m råd e er det na tur ligvis oft e bet yd eligt lett ere at lave en nøgle fo rd i dele af
slægte n eller lignende slægte r mangl er, m en det går ikk e i et
væ rk so m v il m edt age a lle ve rde ns hat svampe. D et er a ltså
ik ke noget prakt isk bestemm elsesvær k m an her får, m en
om vendt får m an ved at bru ge nøglern e og læse begrundelsern e for slægte rne et god t indbli k i hvad en slægt bygger på
af t' kerneka ra kterer" . Hver slægt beh andles under en række faste punkter: I) Type-art en for slægte n , d vs. den art
so m slægten bygger på og so m slægts navnet ska l følge hvi s
Også på et andet pun kt er der ske t ænd ringer so m Singer
ign or erer: De bot ani ske navn givningsregler er bl evet ændr et , hvil ket m edfør er at en ræk ke sva m pe ska l skifte na vn .
Det er Singer mod stander af til trod s for, at det vi l gøre det
nemm ere for m ykolo gern e at finde det ko rrekte navn på de
t idli gt beskrevn e a rter .
D et er Singers faste op fatt else, at hat sv ampene ud gør en
gr uppe af indbyrd es nært beslægted e famili er og at de forenes i en orde n, Aga rica ies . De t er naturligvi s et prakti sk
syns punk t, især når m an ska l lave flor aer o. l., at hatsvam pen e hold es sa m me n so m en gruppe , m en at de også er
nært beslægtede og nærm ere bes lægte de m ed hin anden
end me d andre sva m pe er et syns punk t, so m han v ist efte rhånden stå r temm elig alen e m ed . De fleste m ykologer op ererer nu med et syst em hvo r Agar ica les sens u Singer inddeles i flere ord ne r, hvil ket Singer betegn er so m modifikat ioner afsit syste m , hvad han selv fø lgelig kan have ret i. Hvad
d er derimod ikke er m odi fikationer m en et helt andet syn
på hat svampen es slægts kab og oprindelse er de sy ns pun kter so m mest ko nsekvent er frem komm et i Julieh's system
over basidiom ycetern e. At den klassiske inddeling af ho m ob asidiom ycetern e i Aga rica ies, Aphyllo phora les (poresva m pe 0.1.) og Ga ste ro mycetales (støv bolde 0.1.) nu er
d elvi s foræ ldet og at inddelin gen nu lige så ofte gå r på "de n
a nde n led ", såda n at der ind en for m ange nærtbeslægted e
gr upper findes båd e hatsvampe, Aphyllo pho ra les og bug sva m pe. Den ud vikling afv iser Singe r fuld st ændig, og det
m ed fø rer at han en gang im ellem , når han begynder at
filoso fere d ybere ove r sva m pe nes slægtsk a b, når fre m t il
nogle abs urde dil emm aer, so m f.e ks. hv or m an ska l placere
fa m ilie n Aur isca lp iace ae . Det er en af d e m od ern e famil ier
so m ind ehold er repræse ntante r for hatsvampen e (Savbladh at (L ent i nel Ius)) og Aphy llop ho ra les (Kogl e-Pigs-
~n....f. ~"' s . ø nclc.~r fJl ..nplas l:p.rop_M.i j1~sa_?\. '?n ,"hHF, 1'."i v R1~'1f'
y am nf Aurisrnl n i urosv oo . k Ol.! l p 'gl <tJ;DpP, (J( x lln el<l<Illpj{;lo\lL-
imod i de talri ge nye fod no te r bogen igenne m .
Bogen indl ed es m ed en genn emg a ng af de ka raktere r der
ben ytt es ve d inddelingen af fam ilier og slægte r indenfor
hats vampen e (ca. 148 side r). Så komm er bo gen s ho vedd el,
genn emgangen af fam ilier og slægter, sta rte nde m ed nøgler
ned til fami!i eni veau og ind en fo r hver famili e ned til slægtsni veau . Det er ta xonomi ske nøgler, so m er la vet for at v ise
nært beslægtede og nærm ere beslægted e m ed hinanden
end m ed andre sva m pe er et syns punk t, so m han v ist efte rhånden stå r temm elig alen e m ed . De flest e m ykologer op ererer nu med et syste m hvo r Aga rica les sens u Singer inddeles i flere ord ne r, hvil ket Singer bet egn er so m m odifikat ioner afsi t system , hvad han selv fø lgelig kan have ret i. Hvad
d er derimod ikke er m odi fikationer m en et helt a nde t syn
hold er flere ikke-hat svampe end omve ndt. Værre er det
når ikke-hat svampe slægter udelukkes fra famili er, hvor de
fleste slægter er hat svampe. Der ved bliver talrige famili er
"skåret ove r", og kun den del der har lam eller behandles,
de resterend e slægte r nævn es end ikke!. Et ekse m pel er
Endoptyc hum , som er en cha m pignon-ligne nde sva m p,
der vokser på ste pper, og so m har mistet ev nen til at sprede
sine sporer ak tiv t, den er blevet "gasterornyceteret". Bortset fra den ne karakter Iigner den fuldst ændigt en cham pignon , men den er ud eladt t il tr ods for, at den efter mange s
m enin g er nærm ere beslægtet med champignon ern e end
en hvil ken som helst ande n slægt som Singer indkluderer i
cham pigno n-fam ilien.
Singers styrke i forh old til så mange andre m ykologer er
a t han har sam let/set sva m pe fra det meste af verde n, ikke
blot fra sin egen verde nsde l, Euro pa, men ha n har også
boet/ saml et i Kaukas us, Ce ntra lasie n, USA , Syda merika
og Australien. Det har givet ham en kolossal erfaring (han
skrev sine første artikler i 1929!) og et ove rblik som man på
ingen måd e kan kom me ud en om. Hans sva ghed er han s
legend aris ke stædi ghed overfor egne, en gang frem satt e
syns punkter, som kun meget nødi gt ænd res. Det er ærgerligt for di det med fø rer en un ød vendi g stiv ne n, og ford i
han kunne have præget ud viklingen lan gt frem i tid en med
sit syn på hats vampen e, i stede t for som nu at efterlade et
om fatt ende, men noget for sten et syn på hats vampen es
slægts kab. Han s skrås ikkerhed virker umiddelbart frygtindgydend e og afskrækker m åske mindre selvsikre sjæle
fra at argume ntere mod hans synspun kter, men der er ingen grund til at hold e sig tilbage, selv hos denn e ypperste
kend er afhatsvampene find es der adskilligt, der kan rett es
og forb edres, når man går i dybd en . Om vendt er det også
gan ske klart at ingen ande n person kend er hatsvampene så
godt og har bidraget så meget til deres systematik som
Sing er. Værket er derfor sta d igt helt uo vertruffent når det
gæld er en overs igt over hat svampeslægtern e verde n over,
og det er uund værligt for alle , der beskæftiger sig med hats vam pene på et mere' teoretisk og overordnet plan , men
også ama tø rmy kologer m ed en mere lokal int eresse i hatsvam pe kan have stor nytt e og inspiration afbogen selv om
pri sen ligger i den dyre ende .
Henning Knudsen
Bion yt nr . 56/5 7 Te ma hæfte : G røn Fluesvamp - et studie i
tok sikologi. 33 sider. BIO-N YT Falkonergård svej 4, 1959
Frb. C. Pri s kr. 47,50.
II thail ænd eres forgi ftning med Gr øn Flu esvamp tAmanit a phalloides)er heldig vis så usæd vanlig en hændelse i
Danm ark, at det kom på av isernes for sid er i august 1986.
Til sa m me nligning va r der i Vestt yskland i i 978 80 forgift ninger med Gr øn Flu es vamp heraf 30 med død elig udgan g. Det er mange selv når befolkningstall et tages i betr agtning. Nå r der ikke er så mange der dør af Gr øn Flu esvamp i Danmark som i vore syd lige nabolande, er det
ikke fordi dans kern e er mere opl yste end and re folk , men
Singer. Værket er derfor sta d igt helt uo vertruffent når det
gæld er en overs igt over hat svampeslægtern e verde n over,
og det er uund værligt for alle, der beskæftiger sig med hats vam pe ne på et mere' teoretisk og overordnet plan , men
også ama tø rmy kologer m ed en mere lokal int eresse i hatsva m pe kan have stor nytt e og inspiration afbogen selv om
pri sen ligger i den dyre ende.
Henning Knudsen
men også vil vide hvorfor, inde ho lder dett e temahæfte en
ove rsigt over den vide n, der idag er tilgængelig om emnet. I
hæftet beskri ves den kompli cerede vej , giftstofferne går, fra
de dann es i fluesvampen s frugtlege me , til d e ender i kroppen s celler, sprede nde død og øde læggelse undervejs. De to
v igtigste grupper giftstoffer i Grøn Flu esvamp kaldes amatoxin er og phallotoxin er. Ind spr øjt et i blodet er de begge
død eligt giftige, men kun amatoxinern e kan passere tarmvæggen sammen med næringsstofferne og trænge ind i blodet. Derfor er det kun amatox ine rne , der har praktisk betydning for giftigh eden. Dett e er lykkeligt for dem , der spiser Rødm end e Flu esvamp (A. rubescensi, som har vist sig
at ind ehold e ph allot oxin , men kun ganske lidt amatoxin.
Amatoxinerne er sim ple prot ein er, opb ygget af 8 am inosyrer, der er koblet på en m åd e, så molekylet lign er et ottetal.
Denn e specielle opbygning gør. at de ikke bli ver nedbrudt
affordøje lsese nzyme rne ligsom andre protein er. Amatox inern e er påvist i mange and re svampe f.ek s. Spiselig Rørhat tBoletus edulis) og Alm. Ka ntare l (Canth arellus cibarius), men heldi gvis oftest i så små mængd er, at de ingen
skade gør. Farlige m ængder find es i Sne hv id Flu esvamp
(A. virosai og i Randbæltet Hj ælmhat (Ga/erina m arginal a).
Sym pto me rne på en forgiftning med amatoxin viser sig
først efte r lang tid . Efter 8- 10 tim er er cellerne i tarmslimhind en øde lagt med ma vesm ert er, opkastning og diarre
so m result at. Efter at have trængt genn em tarmslimhinden , tran sporteres amatoxin erne til leveren og i mindre
grad til nyrern e, hvor de optages i cellern e. Der virker de
ved at blokere en funda me nta l del af cellestofskifte t og
forhindrer derved cellern e i at forn y sig.
Sym pto me rne på leverforgiftning topper 5-7 dage efte r
d et skæbnesva ngre måltid. Eventuelle nyreskader indtræder på 3. dagen. Med ens leverskaderne tils yneladende
heles, hvis man ove rleve r, er nogle afnyreskaderne permanent e. Tem ah æftet ind eholder en meget detailleret biokemisk besk rivelse af, hvordan prot einerne dann es i cellerne
og hvor i denn e proce s, amato xinerne bryder ind. Den
grund læggende fo rsk ning ind enfor fluesvampegiftene har
gjort store fremskridt, side n Theodor Wieland i begyndelsen af 1930'ern e begyndte at studere giftstofferne i Grøn
Fluesva m p. I hæftet gøres red e for, hvad der er komm et ud
af dett e sto re forskningsarb ejd e.
Affunda mental interesse for dem , der spiser svampe, er
spø rgsmå let om , hvad der medicinsk kan gøres, hvis uhel det skulle væ re ude. I temahæftet gennemgås de nyest e
behandlingsmuligheder. Af disse blev behandling med udtr æk af frø af Mar iet idslen brugt efter ulykk en med de Il
th ail ænd ere i 1986, og det er m åske takket væ re denne
inds at s at kun en omkom. For at virke skal stoffet anvendes ind en for de før ste 48 tim er. Det er derfor vigt igt, at en
eve nt uel forgiftning erkendes hurtigt. Udove r gennemgangen afforgiftning med Gr øn Flues vamp, ind eholder temahæftet opl ysninger om de biok emiske mekanismer ved and re typer afsva mpeforgiftninger, og det kan varm t anbefaheles, hvis man ove rleve r, er nogle afnyreskaderne permanent e. Tem ah æftet inde holde r en meget detailleret biokemisk besk rivelse af, hvordan proteinerne dann es i cellerne
og hvor i denn e proc es, amato xinern e bryder ind. Den
grun d læggende fo rskning ind enfor fluesvampegiften e har
gjort store frem skridt, side n Theodor Wieland i begyndelsen af 1930'ern e begyndte at studere giftstofferne i Grøn
Fluesva m p. I hæftet gøres rede for, hvad der er komm et ud
af dett e store for skningsarbejde.
Generalforsamling 1987
Efter forslag fra formanden Hj ørdis Hall Ande rsen
blev Sva nhild ur Sva ne valgt til dirigent.
Af form and ens beretning frem gik, at medlem stallet
efter sidste sletning af restan ter va r 1940 og formodentli g ville passere 2000 i årets løb. Foreningen ha vde afprøvet en ny procedu re for rykning af restanter
ved fremse ndelse af en rykkerskrivelse ind en fremsende lsen af efterårs numme ret af SVAMPE og ekskursionsprogram me t. Hun beklagede a t efte rårsprogra mme t for 1986 havde været så svagt trykt , at dele
af oplaget havde været næsten ulæseligt. I 1986 var
forenin gen blevet godkendt til at kunne modtage
skatte frad ragsberett igede gaver. Formanden takkede
Poul Printz for indsatsen i denn e sag. Den nye udgave
af Ferd ina ndsen & Winges Myko logiske Ekskursionsf1ora sku lle kunne nå at udkomme i 1987 med
Erik Raid som redaktør. Sidste nu mm er aftidsskriftet Friesia er trykt og udsendes i 1987. I løbet af året
havde foreningen søgt at forbedre kontakten med
medlemmern e fra provins en, men en svampeweekend i Århus havde kun sam let 17 deltagere. Foren ingen ville næste år satse på at få kontakt med dynam iske enke ltpersoner ud over land et. Svampeudstillingen i Peter Liep ha vde givet 2000 kr i overskud. Der
havde været problem er med afholdelse af åbent hus
a rra ngeme nterne i København og i Århus. Formanden opfordrede d iplomtagerne til at hjælpe mere med
ved disse arra ngeme nter. Elisabeth Ande rsen og Jørgen Bech-Anders en havde ønsket at trække sig tilbage
fra bestyrelsesarbejdet. Form anden takkede for deres
indsats. Elisabeth Andersen blev indmeldt i foreningen i september 1948, og var indtråd t i bestyrelsen i
1961. Med sin interesse, livfuldh ed og hjælpsomhed ,
var hun næsten blevet en fast de l af foreningen , og
forma nde n håbede at hun i frem tiden stadig ville bevare en forbi ndelse til bestyrelsen, som kun nød igt
ville und være hend e. Beretn ingen blev god kendt.
Kassereren medd elte af foreningens samlede indtægter havde været på 178.134 kr. heraf l45.707 kr i
ved frems end else af en rykkerskrivelse inden fremsendelsen af efterå rsnum me ret af SVAMPE og ekskur sion sprogrammet. Hun beklagede at efterårsprogram met for 1986 havde været så svagt trykt, at dele
a f oplaget havde været næsten ulæseligt. I 1986 var
forening en blevet godkendt ti l at kunne modtage
skattefradragsberettigede gaver. Formande n takke de
Poul Printz for indsatsen i denn e sag. Den nye udgave
af Ferdinand sen & Winges Myko logiske Ekskursionsf1o ra skulle ku nne nå at udkomme i 1987 med
Erik Raid som redaktør. Sids te nummer af tidsskriftet Friesia er trykt og udsend es i 1987. I løbet af året
havde foreningen søgt at forb edre kontakten med
medlemmern e fra provinsen , men en sva m peweevpnn i Å r h l1c h-;:n,n p vlIn C':1 n1 1pt 17 rl plt~oprp 1=nrpn;n_
Fra en af Børge Rønn es talrige Hexeringsture: Der jages
poresva mpe og deslige i R ude skov den 28. decemb er 1986.
Foto Preben G raae Sørensen.
overveje mu ligheden af videreformidling af udenlandske svampebøger til foreningen s medlemmer,
som blev bedt om at fremkom me med forslag til titler.
På valg som bestyrelsesmedlemmer var Jørgen Albertsen, Hjørdi s Hall Andersen, Elisabeth Andersen ,
Jørgen Bech-Ande rsen, Preben Graae Sørensen og
so m supplea nt Erik Bille Han sen. Jørge n Bech-An ders en og Elisabet h Andersen hav de ikke ønsket at
genops tille. Bestyrelsens forslag o m genva lg af de øvrige best yrelsesmed lemme r på va lg samt nyvalg af
Erik Bille Han sen og Peter Joh an sen blev ved taget.
Til nye suppleanter valgtes Mette Toft Joh an sen og
Jan Yesterholt.
Fra en af Børge Rønn es talri ge Hexeringsture: Der jages
poresvampe og deslige i Rud e skov den 28. december 1986.
Foto Preben Gr aae Søren sen.
Tilføjelse
I art iklen om voks hattene i SVAMPE 15er sidste del afnøgle C (side 30) med nogle afde almindeligste
arter desværre faldet ud . Efter punkt 6 skal tilføjes:
7(3) . Lam eller sma lt tilvo ksed e og hat som regel tydeligt slim et
8
Lameller bredt til voksede eller ned løbende og hat klæb rig
9
7.
8(7). Stok tør og tydeligt længdefib ret , hat mørkerød på friske ekse m plarer
8.
Stok tør til fugtig og ikke fibre t, hat gul
9(7).
Stok vå d (he lt friske ekse m pla rer), lille art (hat und er 2 cm i d ia m eter)
9.
Sto k tør (he lt friske eksem plarer), små til m idd elsto re ar ter
10(9). Frugt lege m e mere eller mind re rødt , hatd ia m eter 2-5 cm
IO.
Frugt legeme gult , hatdi ameter so m regel und er 2,5 cm
Skarlage n Vokshat
H. pun icea
Gu l Voks hat
H. insipida
Liden Vokshat
H. insipida
IO
Cinnober-Voks hat
H. coccinea
Voksgul Voks hat
H. ceracea
Correction
In SVAMPE 15 the last part af Key C to species af Hygrocybe (page 46) was regretfull y lost. After p. 6
please add:
7(3).
Gi lls adnexed , ca p usu all y d istinctly v iscid
8
Gills ad nate to decurrent, cap sticky
9
8(7).
Ste m d ry a nd fibr ou s, cap dar k red
8.
Stem dr y ar mo ist a nd smoo th, ca p yellow
9(7). Stem moist (fres h spe cimens), small species
9.
Stem dr y (fres h spec ime ns) , small to m ed ium spec ies
10(9). Red spec ies , ca p di am eter 2-5 cm
H. punicea
H. chlorophana
H. insip ida
IO
H. coccinea
In
Correction
In SVAMPE 15 the last part af Key C to species af Hygrocybe (page 46) was regretfull y lost. After p. 6
please add:
7(3) . Gi lls ad nexe d. cap usu all v di stinctl v viscid
8
Indholdsfortegnelse
49 Har De lyst til at studere svampe?
Poul Printz
57 Mykorrhiza-svampenes afhængighed afværtstræ og jordbund
Morten Lan ge
60 Heraldik og svampe
Ole Rostock
62 Anmeldelse (»The Dutch, F rench and British species of
Psathyrella«)
63 Nye danske poresvampe
J an Yesterholt og Jens H. Peter sen
68 Svampeekspert
69 Dasyscyphus i Sønderjylland
Ronald Toft
72 Herlige overraskelser på sva mpejagten
Erna Holm Larsen
73 Grøn Fluesvamp (Amanita phalloides) - portræt af en
dræbersvamp
Preben Graae Søren sen
74 Diplomer
74 Svampekræs derudefra
Poul Printz
76 Ekskursion til Sovjetunionen 27/9-12/10 1986
Henning Knudsen
82 »The Mycologist«
83 Alexander H . Smith død
Morten Lange
84 Plant en svamp
Rebekka Weimar
85 Anmeldelser (»Sva mpe-kalas«, »T he agaricales in modern
taxonomy, 4.ed.«, »Grøn Flu esvamp , Bionyt Nr. 56/5 7«)
88 Generalforsamling
Fo rsidebillede:
l J æger sb org Dyreh ave opn år båd e bø gene og deres ban emænd , Tønd er-
60 Heraldik og svampe
Ole Rostock
62 Anmeldelse (»The Dutch, F rench and British species of
Psathyrella«)
63 Nye danske poresvampe
Jan Yesterholt og Jen s H. Petersen
68 Svampeekspert
69 Dasyscyphus i Sønderjylland
Ronald Toft
72 Herlige overraskelser på svampejagten
Erna Holm Larsen