,v
Strandløvef læseheste og gamle
roffer- auf Deutsch
JøRN LUND
Falske venner skal man vare
sig fo4, også i sproget, hvor
man kan få rodet sig ud i den
rene sprogforbistring, når
man tager ord med fra dansk
overi i dette tilfælde tysk.
Ny bog byder på eksempler
N gtige v enn er kan ej køb
p en ge
e s for
rigtige v enn er kan ej køb e s for guld
rigtige venner er ej nogetmankøber,
for dem er stilling,status ogrigdomligetnul.
I
/i
v
lader denne tekst, i sin tid gjort kendt
$l;lj; j' iåi,.*11;:'f J:I,lå J#
I sproglige sammenhænge bruger man
dette udtryk om lumske ligheder mellem
ner.
sprogene, lumske, fordi de tilsyneladende be-
slægtede ord har
vidt forskellig betydning.
Kendt af de fleste er det nok, at rolig på svensk
betyder morsom, og nogle ved måske også, at
grine på norsk er udtrykfor nedtrylahed.
Dansk og tysk er også mht. ordforråd nært
beslægtede, både fordi begge sprog er germanske, og fordi tysk gennem mere end 1.000
år har leveret langt flere låneord til dansk end
noget andet sprog.
Låneord er i øvrigt ikke nogen heldig betegnelse, for man plejer at levere det, man har
-
æbler:Pferdeiipfel. På tyskerman syg, hvis man
lånt, tilbage, og det er ikke tilfældet her. Forfatteren Elsa Gress foreslog derfor engang, at
SPROG
L
er kronk, medensvi på
man skulle omdøbe låneord til gaveord.
Nu er der netop på forlaget Husum udsendt
en bog om asymmetrier i det danske og tyske
sprog, skrevet af Eclåard Bodenstein: 'Falske
venner & Co'. Han lover os i forordet >viel
Spass<, og det får man da; men man lærer også
noget.
Adræt har på tysk betydningen 'pæn, soigneret'. En bajer, som ellers er tyskinspireret, må
også forklares for et tysk publikum. Her er glosen Bie4 dog uden det gemytlige præg, som baier har på dansk; og forresten er en bajersk pølse på tysk snarere en Frankfurter, men jeg må
indrømme, at jeg ikke er kender.
Hvis man tager broderparten af noget, skal
man ikke oversætte dettil Bruder-, men til lowenanteil.En dsnslatsnd kan vist overhovedet
ikke oversættes direke til noget andet sprog,
heller ild<e tysk, som taler om Minerslwasser i
mange forskelli ge aftapninger.
Dyner er noget helt andet end tysk Diinen,
som betegner lditter, og etlygel kan man herhjemme spille på, mens Flrigel på tysk herudover har den nok hyppigere betydning 'vin- STRAI{DLOWE ... Nej, filndes ikke.
ger'. Ileisch betyder kød og har større betyd- Tyskerne har ikke et enkeltlbeskrivende ord
som det danske 'strandløve'for ham her,
ningsomfang endfæs/c.
Min mor voksede op i Flensborg indtil 1936, &rkis4*t*: Tltwrnae ffi*rbeng
da familien pga. de politiske vinde besluttede
sig for at tage til Danmark. De var ild<e jøder,
Fofængelig svarer ikke til tysk verftinglich,
men følte lede ved Hitler og alt hans væsen, og
der bruges om en sag, der er prekær eller kilnår de dansktalende (som ofte varmerevelnærede end de tyskalende) blev omtalt hånligt den, som man sagde engang,verehrenbetyder
på rysk, blev d etllSpeckditnen.
'at tilbede', ikke atforære.
G åseøjne hedder på tysk Gcinseltisschen, hvilMan kunne så replicere med ordet pølseflske4 men ordet havde ikke stor udbredelse, og . ket bogstaveligt betyder 'små fødder på gæs'.
i Ordbog over det danske sprog har det i et Det ved mine ældre læsere, men ikke alle yngbind fra 1937 en anden og tidligere betydning: re, som jo nu desværre kan fravælge tysk i skortysk turist, der rejser sparsommeligt og ho- len. og man skal ikke bestillehamburgerrygpå
vedsagelig lever af (medbragte) pølserr. Citat en tysk restaurant; Ksssler kommqr den danfra Hjemmet, 1905" Nu er det bare en nedsæt- ske betydning nærmere.
Hestepærer, et ord som bybørn næppe Iæntende betegnelse, som måske især bmges om
gere kender, hedder ikke pærer på tysk, men
overvægtige tyskere.
I
danskisærbrugerordet
i forbindelse med udtrykket
tl
en krank skæbne.
Liderlig er på dansk en
betegnelse for seksuel
opstemthed og ikke en
set pæn glotyskbetyd er liederlich'snavset, væmmelig,
traditionelt
En læsehest
er på tysk en
se; på
og en gammel
rotte er en
rodet'. På ældre dansk,
for eksempel hos Holberg, kunne ordet også
betegne noget dårligt,
gammel hare,
ein atter Hase
væmmeligt, skammeligt og var ikke forbe-
Leseratte,
holdt fornemmelser i de
nedre regioner.
Iiederpå dansk er en særlig kunstform, ikke
alle mulige forskellige sange som på tysk. rWo
man singt, da lasse dich ruhig nieder, bose
Menschen haben keine Lieder<.
En læsehesf
erpåtyskenleserstte, ogen gam-
mel rotte er en gammel hare, ein qlter Hqse. En
strqndløve har man ild<e et enkelt ord for, og
forldaringen er lang: rjunger Mann, braun ge-
brannt, sportlich, mit knappel Badehose, geht
am Strand auf und ab, um mit hiibschen jungen Frauen anzubåndeln<. Man må sige, at fbrklaringen lever op til klicheen om tysk grundighed.
Løven kan måske utilsigtet falde over en
strqndv asker, et druknet medmenneske. Sådan
et hedder på tysk eine Wssserleiche. EnWasser-
til en dansk vøndhund. Rotten ser ud til at spille en større rolle i
tysk billedsprog end i dansk.
Bogen om de falske venner er nyrdg for fol\
der skal lære at beherske det tyske sprog, men
er også oplysende, hvis manvil forståde sprogog kulturhistoriske forskelle og ligheder melIem de to sprog, hvis møde i Sydslesvig har sit
eget afsnit, sydslesvigdansk. Dieses Buch ist
røffe svarer nogenlunde
empfehlenswert.
[email protected]