1. No category

Til læreren
SKOLE
Medierne
Klipsamling: Kildekritik på nettet
Trin: Mellemtrin
Fag: Dansk
Forenklede Fælles Mål:
3.-4. klassetrin:
Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden.
Eleven kan navigere ud fra søgespørgsmål på alderssvarende hjemmesider og på biblioteket.
Eleven har viden om hjemmesiders struktur.
Eleven kan vurdere hjemmesiders relevans i forhold til søgespørgsmål.
Eleven har viden om enkle kildekritiske metoder på internettet.
5.-6. klassetrin:
Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge.
Eleven kan vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider.
Eleven har viden om søgerelaterede læsestrategier.
Mere om opgaverne:
Varighed:
Én til fire lektioner a minutter
Kort introduktion:
Opgaverne tager udgangspunkt i fire klip fra Ultra Nyt. Eleverne skal løse opgaverne i takt med, at de ser
de fire klip.
Efterfølgende skal eleverne diskutere problemstillinger og udarbejde en liste over hjemmesider og
Facebooksider fra deres hverdag, hvor man skal være mistænksom.
Det lærer eleverne om:
Hvad skal man være opmærksom på, når man er på internettet? Skal man tro på alle de informationer,
man kan finde, og kan det virkelig være rigtigt, at et opslag på Facebook kan få utroligt mange likes på
meget kort tid?
Det er noget af det, eleverne lærer mere om i disse opgaver.
1
Til læreren
SKOLE
Medierne
Klip der skal ses for at løse opgaverne:
”Uhyggeligt kædebrev på sociale medier”
”Falske rygter om app for børn”
”Skoleelever lærer kildekritik på nettet”
”Man kan købe falske likes på nettet”
Elevopgaverne:
Inden eleverne ser klippene:
Er der noget specielt, man skal være opmærksom på, når man er på internettet?
Det kan eleverne diskutere i par, inden de ser klippene.
Før eleverne ser klippene, kan du bede dem om at skrive ned, hvis der er ord, udtryk og begreber, som de
ikke ved, hvad betyder.
Dernæst kan du lave en opsamling, hvor I taler om de ord, udtryk og begreber, som eleverne ikke forstår.
Opgaver til de enkelte klip:
Eleverne skal have spørgsmålene til klippene udleveret på forhånd, så de ved, hvad de skal lytte og se efter.
Se klippet: ”Uhyggeligt kædebrev på sociale medier”
Svar dernæst på:
Hvad er det uhyggelige ved kædebrevet?
Hvem er beskeden fra?
Hvad sker der, hvis man ikke sender beskeden videre?
Hvad kan man finde, hvis man søger på spøgelsets navn på Google?
Hvem har fundet på historien?
Hvad anbefaler Medierådet, at man gør, når man får sådan en besked?
Forslag til en ekstra opgave:
Du kan nu dele eleverne ind i par. Eleverne skal google navnet ”Teresa Fidalgo”. Eleverne skal lave en hurtig
fragmentlæsning af de hits, der kommer frem. Fragmentlæsning er, når eleverne læser titel, forfatter og det
korte uddrag, der kommer frem, når man søger.
Hvilken information finder eleverne? Hvilke sider findes informationen på? Hvem er siderne skrevet af?
2
Til læreren
SKOLE
Medierne
Se klippet: ”Falske rygter om app for børn”
Svar dernæst på:
Hvorfor skal børnene passe på, når de bruger appen ”Talking Angela”?
Hvad handler rygtet om?
Er rygtet sandt?
Hvad siger sikkerhedseksperten?
3
Til læreren
SKOLE
Medierne
Diskuter med en af dine klassekammerater:
Hvornår bør man ikke give sine rigtige oplysninger som for eksempel navn, adresse og alder? Hvad skal
man gøre, hvis man er i tvivl?
Hvordan kan man undersøge, hvem der har lavet en app? Kig for eksempel på Google Play og iTunes.
Se klippet: ”Skoleelever lærer kildekritik på nettet”
Enten i par eller enkeltvis skal I nu svare på:
Hvad betyder ”hjemmeside”, ”URL”, ”links” og ”resultater”?
Hvad har de lært om i Ringkøbing-Skjern Kommune?
Hvad er sund mistænksomhed?
Forslag til en ekstra opgave:
Eleverne kan også:
Give eksempler på søgninger, hvor de har oplevet, at de informationer, de kom frem til ved at søge, ikke
var sande.
Lave en liste over hjemmesidernes navne og skrive fem til ti linjer om, hvorfor de ikke kunne bruge
informationerne.
Hvad skulle de bruge informationerne til? Og hvorfor kunne de ikke bruge dem?
Se klippet: ”Man kan købe falske likes på nettet”
Svar dernæst på:
Hvad er falske konti?
Hvorfor købte Ali falske likes?
Hvorfor synes pigerne, det er snyd at købe falske likes?
Forslag til en ekstra opgave:
I grupper kan du bede eleverne om:
At svare på, hvordan kan man se, om Facebook-konti er falske. Find eksempler.
At diskutere, hvad forskellen er på ægte og falske likes.
4
Til læreren
SKOLE
Medierne
At undersøge, hvilke typer af Facebook-konti der findes og sortere nogle eksempler på disse konti i
nedenstående skema.
Type
Eksempel
Privatperson
Interesseorganisation/
fællesskab
Gruppe (privat, lukket
eller hemmelig)
Falske Facebooksider
Forslag til en ekstra opgave:
Bed eleverne om at udvælge en Facebookside ud fra de forskellige typer af sider, som de har listet op
i skemaet.
I par kan eleverne finde på fem spørgsmål, som man altid bør stille sig selv, når man skal vurdere en
Facebookside.
Eleverne kan dernæst præsentere de fem spørgsmål for hele klassen, og I kan lave en samlet liste med
alle de spørgsmål, som eleverne i klassen har præsenteret.
Denne liste kan I dele med parallelklassen.
5