Bibliotekshandleplan 2010-2011

Præsentation og handleplan for
Skolebiblioteket og den pædagogiske ITvejledning
Det er vores hovedopgave at bidrage til fornuftige rammebetingelser for skolens kerneydelser ved at
støtte lærere og elever bedst muligt i deres daglige arbejde. Det betyder blandt andet, at vi fungerer som
praktiske grise som forsøger at hjælpe med stort og småt.

Eleverne kan låne gode bøger til læsning i fritiden

Lærere og elever kan søge materialer til undervisning og læring

Vi tilbyder hjælp til projektarbejdsformen og materialesøgning i projekter.

Vi hjælper med søgninger og laver søgekurser på nettet – på WWW og i lokale og internationale
materialesamlinger .

Vi er klar med hjælp til multimediepræsentationer og videoredigering

Vi udlåner og vejleder i brug af elektroniske hjælpemidler, ligesom vi giver en hånd med, hvis
computerudstyret driller

Vi informerer om nye undervisningstiltag, kampagner, alternative undervisningstilbud og undervisningsmidler

Hvis et hold skal have en samling bøger til et specielt fag eller et tværfagligt forløb, så laver vi kassen

Det samme gælder kasser med frilæsningsbøger til de forskellige årgange.

Vi laver udstillinger og forsøger at tiltrække events af forskellig art.

Vi fremstiller og vedligeholder samlinger af video bookmarks til brug for skolens fag.

Vi vedligeholder skolens samling af PodCasts
Ovenstående kan hovedopdeles i

”Førstehjælp” her og nu med ad hoc opgaver

Service-arbejde, altså det, som er nødvendigt for at holde bibliotekets basale drift med udlån af bøger og
materiale fra interne og eksterne samlinger i omdrejninger og i orden.

Undervisning (IT-vejledningen)

Vejledning

Formidling
Som et led heri vil vi i skoleåret 2010-2011 specielt lægge vægt på at
Synliggøre det virtuelle bibliotek

Herunder udbygge, vedligeholde og reklamere for Skolebibliotekets specielle henvisninger på Intranet og
hjemmeside.

Reklamere for brug af Integra-søgemaskinen i skolebiblioteket og søgefaciliteterne på Skolebibliotekets
base via Intranettet og Hjemmesiden (rettet mod både lærere/pædagoger og elever)

Udvikle og vedligeholde Skolebibliotekets del af SkolePorten som et godt startpunkt for søgninger på nettet
for os selv såvel som for eksterne brugere (Det er desværre nok stadig en velbevaret hemmelighed, at man
f. eks. via vores hjemmeside, Skolebiblioteksafdelingen, kan komme i kontakt med elektroniske udgaver af
aviser og tidsskrifter fra hele verden)

Sikre kendskab til - og arbejde videre med Podcast-arbejdsstedet

Starte indledende livtag med elevernes ligegyldighed over for ElevIntra……
Herudover vil vi alment

Hjælpe lærere/pædagoger med rutiner for materialebestillinger på Pædagogisk Mediecenter via nettet

Hjælpe lærerne med at etablere fornuftige rutiner for elevernes færden i skolebiblioteket. Specielt hvad
angår støj, oprydning og overholdelse af færdselsregler i IT-Øen.

Arbejde for at eleverne i højere grad betjener sig af multimedier som værktøj og erkendelses- og
udtryksmiddel

Deltage i Skolebibliotekernes netværksarbejde.
Udstillingsaktiviteter

Løbende udstillinger af elevarbejder

Udstillinger i forbindelse med årets gang og løbende temaer
Kursustilbud IT/medier for elever

Fremstilling af præsentationer i PowerPoint

Brug af præsenttionspraogrammet Prezi

PowerPoint som multimedieplatform – specielt hvad angår sammenkædning af materiale, som ikke kan læses
af Microsoft eller som på anden måde er besværligt at håndtere på ”normal” vis.

PhotoStory som udtryksmiddel

Videoredigering i MovieMaker

Samkøring af PhotoStory og MovieMaker

Videoredigering på MAC med IMovie

Photosynth

Microsoft Image Composite Editor (MS ICE)

ElevIntra/SkoleKom

Søgning i Google

Avanceret søgning i Google
Kursustilbud rettet mod lærere
Der er her to principielle tilgange
Den ene består i at vi udbyder færdigpakkede kurser på forud fastlagte tidspunkter.
Hvis indpakningen er flot er det den mulighed, der giver størst PR for Skolebiblioteket pr. investeret krone.
Det viser sig imidlertid at være spild af tid ud fra alle andre synsvinkler idet stort set ingen medarbejdere hidtil har
tilmeldt sig de tilbudte kurser. (Men gerne har deltaget i ad hoc kurser)
Den anden mulighed tager udgangspunkt i det forhold, at voksne mennesker er stort set immune over for information
og kursustilbud, hvis ikke der er resonans mellem nogle objektive betingelser i form af arbejdskrav – og nogle
subjektive betingelser i form af et ønske om at skrive et nyt afsnit i sin personlige biografi.
Hvis de subjektive og de objektive forhold således makker sammen, vil den enkeltes åbenhed og motivation være
maksimal – hvilket sikrer den bedst mulige udnyttelse af de knappe ressurcer.
Vi benytter selvfølgelig den sidste mulighed og tilbyder løbende skræddersyede kurser baseret på medarbejdernes
behov. Dette er vores version af PITTs JITOL. Og hvis vores tilbud ikke matcher kollegernes ønsker, formidler vi
meget gerne kontakt til PITT, som så kan tage over.
September 2010
Inger Larsen og Anders Marborg