Årsberetning 2013 - Lyngby
Årsberetning 2013 Fotograf: Iben Bolling Kaufmann med flere Design/Tryk: Rosendahls A/S Oplag: 200 stk. 2 Indhold 05 Forord 06 Året, der gik 06 Året, der kommer 07 Økonomi 08 Økonomisk udvikling 10 Vandpriser 12Affald 15Drikkevand 16 Spildevand 19Mølleåværket 20Personale 21 Selskabsstruktur 22 Grønt regnskab 3 4 Forord Lyngby-Taarbæk Forsyning har været igennem en rivende udvikling de seneste år, hvor vi har investeret, effektiviseret og arbejdet med bæredygtige og innovative løsninger – alt sammen med et klart mål for øje: at sikre forsyningen til vores kunder på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde. Vores ansatte arbejder hver dag for at sikre drikkevand af højest mulig kvalitet, aflede spildevandet på den mest effektive måde og rense vandet så grundigt som teknologisk muligt. Vi har i vores arbejde med at bortskaffe affald fokus på at højne genanvendelsesprocenten og sortere affaldet omhyggeligt – til gavn for miljøet og vores kunders pengepung. I 2013 har Lyngby-Taarbæk Forsyning arbejdet fokuseret med at etablere bæredygtige og innovative løsninger. Vi har brugt mange kræfter på at ruste os til fremtidens krav om ressourceudnyttelse på affald, klima og miljøområdet og fremtidssikre vores anlæg med den nyeste teknologi. Vi har i 2013 arbejdet med en ny strategi for Lyngby-Taarbæk Forsyning. Strategi 2020 beskriver, hvordan vi vil udvikle os til Nordsjællands førende multiforsyning. Lyngby-Taarbæk Forsyning er en veldrevet virksomhed med en sund økonomi. Det er en forudsætning for, at vi kan være en førende forsyningsvirksomhed. For at nå vores mål i Strategi 2020 iværksætter vi en lang række tiltag i forhold til medarbejderne, kundeservice og samarbejde med andre forsyninger, institutioner og virksomheder. Lyngby-Taarbæk Forsyning arbejder løbende på at skabe et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø og dermed sikre, at Lyngby-Taarbæk Forsyning kan fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere. Vi vil gerne takke alle ansatte i Lyngby-Taarbæk Forsyning, fordi de har været med til at skabe de gode resultater, vi har opnået i 2013. Med venlig hilsen Per Plannthin Henrik Brade Johansen Direktør Bestyrelsesformand Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Søren P. Rasmussen Bestyrelsesformand Mølleåværket A/S 5 Året, der gik 2013 har været et år med mange nye projekter for Lyngby-Taarbæk Forsyning. Vi har løbende renoveret kloaknettet og har gennemført flere store projekter, der er med til at sikre, at vi kan håndtere de store regnmængder, som kommer fremover som følge af klimaforandringer. I september fik vi indviet vores nye avancerede membran-anlæg (MBR) på Mølleåværket. På affaldsområdet har vi udvidet åbningstiden på genbrugspladsen ligesom der har været fokus på, hvor meget affald, der kan være i containerne. Jo større fyldningsgrad, jo bedre økonomi for både os og kunderne. Vi har i 2013 etableret flere klimatilpasningsprojekter, som har medvirket til at begrænse forureningen af vores søer og vandløb samt reduceret risikoen for oversvømmelse i flere områder. På vand renoverer vi løbende vandledningerne, så vandspildet kan reduceres. Derudover overtog vi i slutningen af 2013 vandforsyningen i Brede. Vi har desuden haft fokus på kommunikation og arbejdet med forskellige personalepolitikker samt leder- og medarbejderudvikling. Året, der kommer I 2014 fortsætter vi med at udmønte vores Strategi 2020 i målbare resultater, som vi skal gennemføre i vores daglige arbejde. På affaldsområdet vil vi arbejde med planlægningen af affaldssortering hos de enkelte husstande i kommunen. Regeringen vedtog Affalds-Ressourcestrategien i efteråret 2013, som siger, at vi fremover skal sortere vores affald. Vi regner med, at vi i 2015 er klar med udrulningen af en ny affaldssorteringsordning i tæt samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune. Forsyningssekretariatet har i december 2013 godkendt tre klimaprojekter til sikring mod oversvømmelse ved kraftige skybrud. De skal gennemføres i 2014 og 2015. To af projekterne skal laves i Sorgenfrigård Nord og i Bondebyen, i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune, og det tredje projekt skal laves ved Agervang, i samarbejde med Lyngby Boligselskab. 6 Det mest spektakulære klimatilpasningsprojekt i de kommende år er imidlertid Fæstningskanalen. Vi er ved årsskiftet 2013/2014 gået i gang med projektering og de første arkæologiske udgravninger med arkæologer fra Kroppedal Museum. I 2014 vil vi også fastlægge den fremtidige vandforsyningsstruktur. Vi har undersøgt tilstanden på vores to vandværker og på kildepladserne, hvor vi indvinder vand til drikkevand. Undersøgelsen skal danne baggrund for den fremtidige vandindvinding indenfor kommunen, der udgør ca. en tredjedel af det samlede forbrug. Økonomi Økonomiske hoved- og nøgletal 2013 LyngbyTaarbæk Forsyning Service A/S Mølleåværket A/S LyngbyTaarbæk Forsyning Spildevand A/S LyngbyTaarbæk Forsyning Vand A/S LyngbyTaarbæk Forsyning Affald A/S Hovedtal (tkr.) Nettoomsætning 48.005 59.222 79.577 38.899 55.966 9.977 11.036 11.314 27.372 5.912 Resultat af primær drift 645 8.230 7.221 8.288 2.039 Resultat af finansielle poster -29 -1.232 -508 -2.073 3 Årets resultat 460 6.342 9.549 4.894 0 Balancesum 18.420 560.426 827.382 336.722 51.038 Aktiver i alt 18.420 560.426 827.382 336.722 51.038 Egenkapital 3.412 472.962 679.032 253.866 1.000 -1.893 43.962 17.660 20.667 7.422 Pengestrøm fra investeringsaktiviteten -390 -19.213 -68.780 -26.612 -55 Pengestrøm fra finansieringsaktiviteten - -18.245 55.000 21.838 -2.283 6.504 3.880 15.893 7.367 1,3% 13,9% 9,1% 20,8% 3,6% -25,2% 3,8% 1,9% 2,8% 26,9% Bruttomargin - 18,6% - - 10,6% Soliditetsgrad 18,5% 84,4% 82,1% 75,4% 2,0% Egenkapitalforrentning 14,4% 1,3% 1,4% 1,9% 0,0% Bruttoresultat Balance Pengestrøm Pengestrøm fra driftsaktiviteten Pengestrøm i alt Nøgletal Overskudsgrad Afkast af den investerede kapital Definitioner på nøgletal: • Overskudsgrad (Resultat af primær drift X 100) / Nettoomsætning • Afkast af den investerede kapital (Resultat af primær drift X 100) / Gennemsnitlig investeret kapital • Bruttomargin (Bruttoresultat X 100) / Nettoomsætningen • Soliditetsgrad (Egenkapital ultimo X 100) / Passiver i alt ultimo • Egenkapitalforrentning (Ordinært resultat efter skat X 100) / Gennemsnitlig egenkapital 7 Økonomisk udvikling 2009-2013 Økonomisk set har Lyngby-Taarbæk Forsyning haft en tilfredsstillende udvikling, siden selskaberne blev dannet i 2009. Driftsomkostningerne er fortsat faldende i selskaberne Spildevand, Mølleåværket og Affald, hvilket skyldes, at virksomheden fortsat arbejder fokuseret på effektiviseringer. Driftsomkostningerne i Vand er stort set som i 2012. Udviklingen i driftsomkostninger 2009-2013 2010 34.473.200 14.333.829 21.380.845 56.964.698 2009 FADO Mølleåværket Spildevand Vand Affald 0 17.974.205 18.440.154 52.492.102 2011 30.863.228 15.136.824 17.054.016 57.801.726 2012 27.889.253 11.977.445 13.370.897 57.134.975 2013 22.232.626 11.901.443 13.592.850 56.282.108 Faktiske driftsomkostninger 70 60 52.5 M. kr. 50 40 34.5 30 30.9 27.9 20 10 0 22.2 18.0 14.3 15.1 12.0 11.9 57.8 56.3 18.4 21.4 17.1 13.4 13.6 0.0 Mølleåværket 2009 2010 Spildevand 2011 2012 Vand 2013 Mølleåværket 2013: Ekstraordinær indtægt afgift 1,1 mio. kr. Omkostningsreduktion membrananlæg: 2,7 mio. kr. Affald 2012: Omkostning på 3,01 mio.kr. vedr. Vestforbrænding for 2013 er flyttet fra 2012. 8 57.0 Affald På investeringssiden har perioden været præget af høje investeringer og mange udviklingsinitiativer i selskaberne Vand, Spildevand og Mølleåværket for at sikre en sikker og effektiv drift. I spildevand har vi afsluttet flere større projekter blandt andet bassinfornyelse ved Frem. Faktiske investeringer 2009-2013 Investeringer Mølleåværket Spildevand Vand 2009 9.985.000 7.000.000 2010 14.585.000 27.147.000 26.296.000 2011 33.532.000 36.527.000 31.964.000 2012 69.346.000 56.306.000 30.035.000 2013 19.213.000 68.780.000 26.612.000 Mio. kr. Faktiske investeringer 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 69,3 68,8 56,3 36,5 33,5 27,1 19,2 14,6 26,3 10,0 Mølleåværket 2010 2011 Spildevand 2012 30,0 26,6 7,0 0.0 2009 32,0 Vand 2013 9 Vandpriser 2011-2014 Prisen for vand i Lyngby-Taarbæk Forsyning er fra 20112014 faldet med ca 13 kr. pr. kubikmeter – svarende til 20%. Det betyder, at en husstand sparer ca. 1100 kr. om året i forhold til 2011. Faldet skyldes primært de effektiviseringer, som er gennemført i virksomheden. Udvikling i vandpriser 2011-2014 Takster Vandafgift Statsafgift (Grøn afgift) Drikkevandsbidrag (Statslig afgift) Vandafledningsafgift Moms Vandpris i alt (kr. pr. m3) inklusiv moms 2011 13,02 5,00 32,38 12,60 63,00 2012 12,49 5,23 0,67 27,97 11,58 57,94 2014 15,34 5,46 0,67 18,25 9,93 49,65 2013 12,75 5,46 0,67 21,30 10,05 50,23 En husstands vandudgift Kroner 6.000 5.000 4.000 1.365 3.000 1.551 2.000 1.000 0 1.304 2011 Moms og afgifter 2012 Spildevand 2013 2014 Vand Forudsætninger: En gennemsnitlig husstand består af 2,15 personer og har et årligt forbrug på i alt 85,0 m3. Tal fra DST og DANVA 10 Prisen på en kubikmeter vand i 2014 er fortsat faldende. Som det fremgår af figuren har Lyngby-Taarbæk den næst billigste pris i Nordsjælland ved et gennemsnitligt vandforbrug. Vandprisen for en husstand i 2014 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 Egedal Helsingør Rudersdal Allerød Fredensborg Frederikssund Gribskov Halsnæs Hillerød Hørsholm Lyngby-Taarbæk Nordvand Spildevand Vand DANVA gennemsnit 5.724 11 Affald Bedre kundeservice Øget kommunikation på affaldsområdet Nye affaldsløsninger I 2013 har vi på affaldsområdet blandt andet haft fokus på kundeservice og på at informere vores kunder endnu bedre omkring vores affaldsordninger og de tilbud, vi har på området. Derfor har vi gennemført en workshop om, hvordan vores kunder opfatter os, og hvad vores kunder ønsker. Dette har blandt andet mundet ud i en række forbedringer på vores hjemmeside og flere nye tryksager. I 2013 udkom regeringens nye ressourcestrategi ”Danmark uden Affald”, som sætter samlede mål for genanvendelse af affald i Danmark. For private husstande betyder det, at der i fremtiden skal sorteres betydeligt mere affald til genanvendelse end i dag. Nye tiltag på genbrugspladsen Vi vil gerne kunne servicere både vores private og erhvervskunder bedre. Derfor har vi i 2013 forlænget vores åbningstid på genbrugsstationen med to timer ekstra om dagen. Derudover har vi længe gerne villet kunne tilbyde vores kunder at aflevere deres aflagte men stadig gode og brugbare ting til direkte genbrug, så andre kan få glæde af dem. I 2013 har vi derfor indledt et samarbejde med foreningen Pakhuset, som indsamler, istandsætter og sælger de genbrugelige ting, som vores kunder kommer med. Det er et projekt, som blev indviet i starten af 2014. I 2013 har vi på vores genbrugsplads haft fokus på, hvor meget affald, der kommer i containeren, før den køres væk til videre behandling. Dette har betydning for både økonomien og miljøet, da mere affald i containerne betyder færre kørsler og derfor mindre udgifter. I 2013 opfyldte vi de mål, som vi havde sat for fyldningsgraderne, og har dermed haft en betydelig økonomisk og miljømæssig gevinst. 12 Vi planlægger i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune disse nye tiltag som gør, at målene i regeringens ressourcestrategi bliver opfyldt. Det vil indebære, at kunderne i nogen grad får mulighed for at sortere deres affald derhjemme i forskellige fraktioner. Affald i tal Direktør Per Plannthin og formand for kommunens Teknik og Miljø Udvalg Mette S. Olsen åbner Direkte Genbrug. • Vi henter affald fra ca. 26.000 husstande i Lyngby-Taarbæk. • Vi havde ca. 255.000 besøg på vores genbrugsplads i 2013. I 2012 havde vi ca. 280.000. Faldet skyldes blandt andet, at Gentofte Kommune i 2013 genåbnede sin nye genbrugsplads. 13 Vandspild Vand i tal 2013 I 2012 var vores vandspild 9,7% 2,8 milliarder liter = mængden af vand, som vi i 2013 sendte ud til vores kunder. I 2013 var vores vandspild faldet til 8,8% 56 år = vandledningernes gennemsnitsalder. 212 km = den samlede længde af alle LyngbyTaarbæks vandledninger. Ca. 2 mio. liter vand køber vi årligt fra Sjælsø Vandværk. Ca. 1 mio. liter vand produceres på vores to vandværker. 14 Drikkevand Højere drikkevandskvalitet I 2013 har vi fortsat arbejdet med at øge forsyningssikkerheden. Vi har løbende fokus på alle dele af vandforsyningen fra der, hvor vi indvinder grundvandet, over vores to vandværker og ud til vores kunder. I 2013 begyndte vi arbejdet med at indføre Dokumenteret Drikkevandssikkerhed (DDS). Det er en metode, der sikrer ekstra høj produktionssikkerhed, fordi man vurderer risikoen for forurening på alle trin i produktionen af drikkevand. Det er en avanceret teknisk metode, der betyder, at vi kan forebygge endnu bedre mod forurening af drikkevandet end tidligere. Indførelsen af DDS regner vi med er færdig ved udgangen af 2014, og vi arbejder på at blive ISO-certificeret i løbet af det kommende år. Mindre vandspild Vi har i 2013 arbejdet med opdeling af vores vandledningsnet i mindre sektioner for bedre at kunne finde huller og brud på vandledningerne. Sektionerne overvåges, så vi bedre kan se, hvor der opstår brud på vandledningerne. Ved at tage hånd om disse brud kan vi fremover mindske vandspildet af vores drikkevand. I 2013 har vi samlet renoveret 6 kilometer vandledninger. Vandmålere skal udskiftes minimum hver 6. år for at sikre en nøjagtig måling. I 2013 udskiftede vi 1.943 målere. I 2012 var det tal 1.766. Vandforsyning i Brede Vandforsyningen i Brede har i mange år været ejet af Nationalmuseet og Brede Værk. Brede Vandværk viste sig ved flere undersøgelser at være udtjent. Lyngby-Taarbæk Forsyning overtog derfor vandforsyningen til alle ejendommene i Brede. Vandledningerne blev i den forbindelse renoveret. Drikkevand fra Dyrehaven Da der er fokus på at indvinde drikkevand så lokalt som muligt, har vi det sidste års tid foretaget undersøgelser i et område i Dyrehaven for at se, om vi kan hente vand op i Dyrehaven. Vores undersøgelser er indtil videre positive, så hvis de holder stik, vil vi på sigt skulle købe mindre mængder vand fra Sjælsø Vandværk. For at sikre kvaliteten af ledningsnettet foretager vi løbende renovering af vandledningerne. I 2013 afsluttede vi et omfattende renoveringsarbejde i Virum og Taarbæk, hvor alle vandledninger nu er helt nye. 15 Spildevand Unikke klimatilpasningsløsninger Klimaforandringerne og de stigende nedbørsmængRegnvandet ledes i separate forløb fra vejene og ud der udfordrer vores eksisterende kloaknet og øger i naturen til vandløb og søer. Sådanne forløb har vi behovet for nytænkning. Vi har derfor udarbejdet en blandt andet lagt på flere veje omkring Chr. Winthers strategi, hvor vi vender udfordringen med stigende Vej og Sophus Schandorphs Vej, så beboerne i dette nedbørsmængder til en samfundsmæssig bæredygtig område får afhjulpet de kloakproblemer, som de tidliog miljømæssig gevinst. gere har Storcenter. haft i forbindelse med store skybrud. Fæstningskanal skal i Kortet viser helhedsplanen for Kanalvejsområdet nord for Lyngby Den reetablerede funktionelt og arkitektonisk i forhold til Kanalvejsprojektet. Vi ser regnvand som en ressource. Derfor arbejder vi i et samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune om at få ledt regnvandet fra centrum af Lyngby til den gamle Fæstningskanal. Brovænget og Frem er ligeledes to store spildevandsprojekter, som blev gennemført i 2013. Beboerne omkring Brovænget har ofte oplevet lugtgener fra Kollelev Mose. Lugtgenerne stammede fra mange overløb fra et Lyngby-Taarbæk Forsyning over for at skulle gammelt spildevandsbassin. Ligesom landets øvrige forsyningsselskaber står tilpasse kom kloaksystem til større og kraftigere regnskyl samt skærpede krav til udledning til recipienter som følge af S Fæstningskanalen ner. Lyngby-Taarbæk og Lyngby-Taarbæk Forsyning en forpligtelse tilmere at løse Ved at genoplive Kommune den gamle fæstningskanal får man løst Der er nu anlagthar et moderne bassin, som er end disse udfordr dobbelt så stort som det gamle og som styres efter en rimeligudfordringen årrække.med de øgede regnmængder samtidig med, at man får genskabt et stykke lokalt kulturhistorie. avancerede teknikker, så der stort set kun løber regnmosen. Renoveringen har medført, at Kollelev En reetablering af Fæstningskanalen vil være et tiltag,vand dertil kan medvirke til at løse afledningsbehovene fo Forundersøgelsen til projektet gik i gang i 2013 i sam Mose får en betydelig forbedret miljøtilstand. En eksomkring Lyngby Storcenter og de byområder, der grænser opi forbindelse til kanalen. arbejde med Kroppedal Museum. tra gevinst med det nye bassin er, at de arbejdsmiljømæssige forhold er forbedret væsentligt. Klimatilpassede spildevandsprojekter Bassinet er selvrensende, så vores medarbejdere Lyngby-Taarbæk Forsyning har i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune udført enikke række forundersø For at afhjælpe problemer med oversvømmelse arbejlængere behøver at have dykkerudstyr og iltflasker på, hovedvægt på miljø, hydraulik og økonomi. Der foreligger på nuværende tidspunkt forundersøgelser i for der vi i andre områder med at adskille regnvandet fra når de skal rense bassinet. oplæg, en Business Case med vurdering af projektets realiserbarhed samt en Køreplan for projektet. D spildevandet, så vi minimerer risikoen for forurening af kort sammenfatning af forundersøgelserne. vandløb og søer. Udløb Mølleåen ng Ly FÆST N by Lyngby Storcenter Ho d ve nb ej gv r o de ga pe Fi INGS KANA LEN rs ko v ve j am Kl Detfra forventede af Fæstningskanalen. Regnvandet byen forløb ledes via den reetablerede Fæstningskanal fra Ermelundskilen i øst til Lyngby Hovedgade i ves ende udledes i Mølleåen. 16 Det eksisterende spildevandsbassin ved Nørgårdsvej er blevet ombygget og renoveret, og der er anlagt et nyt supplerende bassin og et nyt overløbsbygværk. For at undgå oversvømmelser midt i Lyngby ved ekstreme skybrud er bassinet i lighed med bassinet i Brovænget udstyret med teknologi, så vi sikrer det bedst mulige arbejdsmiljø for vores medarbejdere. Ved Fortunen har vi på udvalgte strækninger lagt rør ned, der er med til at opmagasinere regnvand og dermed hindre oversvømmelser. Vi har ligeledes løbende renoveret og ombygget flere regnvandsbassiner i Mølleå-oplandet, så også de er gearede til at tage større mængder regnvand i området. Løbende renovering af kloakkerne Vi renoverer løbende kloaknettet på baggrund af vurderinger af kloaknettets alder og belastning. Renovering af kloakkerne er et vigtigt led i bestræbelserne på at undgå udsivning af spildevand. Vi planlægger altid renoveringsarbejde, så vi generer vores kunder mindst muligt. Vi har løbende kontakt til andre ledningsejere f.eks. Dong Energy og TDC og koordinerer vores renoveringsarbejde med dem. Det var blandt andet tilfældet i Taarbæk, hvor vi i 2013 afsluttede et større renoveringsarbejde af de eksisterende kloakog vandledninger i et samarbejde med Dong Energy. 17 18 Mølleåværket – Nordeuropas mest avancerede renseanlæg Mølleåværket er et af Nordeuropas mest avancerede renseanlæg for spildevand, hvor vi årligt renser spildevand for 150.000 kunder i Gladsaxe, Rudersdal, Gentofte og selvfølgelig Lyngby-Taarbæk Kommune. Renset spildevand i alt 2013 9.164.915 m3 Det sker med hjælp af et avancerede MBR (Membran Bioreaktor) anlæg fra 2013. Med en forbedret rensning opnår vi en langt mere miljøvenlig proces med fine målinger på det rensede spildevand. 2012: 10.031.000 m3 2011: 11.631.000 m3 2010: 11.396.000 m3 Flere af vores medarbejdere har nu fået indsigt i de forskellige processer i anlægget. Vi har i 2013 valgt også at hjemtage Mølleåværkets slamforbrænding, som før lå hos en ekstern underleverandør. Det betyder, at vi nu selv står for driften og vedligeholdelsen af hele anlægget. Den totale mængde spildevand, der er behandlet i 2013 er 9.164.915 m3. Dette er noget mindre end de foregående år, hvilket skyldes at der i 2013 var mindre regnmængder end de foregående år. På grund af Mølleåværkets forøgede kapacitet blev det i 2013 besluttet, at renseanlægget Rundforbi i Rudersdal Kommune skal lede spildevand til Mølleåværket. Den avancerede rensning i MBR anlægget giver spildevand, der næsten er på højde med vand, der kan drikkes. Det har et lavt indhold af næringsstoffer, og det er renset grundigt for fosfor og kvælstof, og er til gavn for vandmiljøet generelt. 19 Personale Det gode samarbejde I 2013 har der været fokus på at udvikle det gode samarbejde på alle niveauer i organisationen. Vi har blandt andet fokuseret meget på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Personalepolitikker For at styrke den fælles organisationskultur og vores værdier har vi udarbejdet flere personalepolitikker, så vores medarbejdere og ledere kender og repræsenterer de samme holdninger og benytter ens redskaber i det daglige arbejde. Derfor har Trivselsgruppen bestående af medarbejdere og ledere udarbejdet en sygefraværspolitik, som beskriver vores sygefraværsopfølgning, så vores medarbejdere føler sig godt behandlet ved eventuel sygdom. Person - og teamudvikling I 2013 har vi desuden arbejdet med brugen af DISC personlighedsanalysen, hvor vi har udviklet et koncept for det gode samarbejde i ledelsen og i vores teams. Her har vi arbejdet med, hvordan forskellige profiltyper styrker og komplementerer hinanden. Initiativer i 2014 Person – og teamudviklingen vil fortsætte i 2014. Derudover vil vi i 2014 gennemføre en strategisk kompetenceanalyse, som vil synliggøre, hvordan vi skal udvikle vores ledere og medarbejdere, så vi kan nå vores mål i Strategi 2020. Derudover skal Trivselsgruppen arbejde med en stress- og mobbepolitik. Vi arbejder ligeledes videre med fokus på arbejdsglæde og trivsel. Vi forventer blandt andet at gennemføre en ny trivselsundersøgelse i 2014. For hele tiden at udvikle vores medarbejdere blev vores koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) revideret i foråret, så den stemmer overens med vores medarbejderstrategi. Vi har derudover gennemført leder udviklingssamtaler (LUS) for at udvikle vores ledere og deres kompetencer. Medarbejdere i tal •I 2013 var der gennemsnit 79 fuldtidsbeskæftiget ansat ved Lyngby Taarbæk Forsyning A/S. •Sygefraværet er i 2013 blevet nedbragt til 11,78 dage pr. person mod 15,8 dage pr. person i 2012. Korrigeret for langtidssygdom var det gennemsnitlige sygefravær 6,77 dage pr. medarbejder mod 8,65 i 2012. 20 Selskabsstruktur – Selskaber i Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S har to selvstændige bestyrelser, en for Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S og en for Mølleåværket A/S, der udover Lyngby-Taarbæk kommune også er ejet af Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal kommuner. Der er repræsentanter fra hver af disse kommuner repræsenteret i bestyrelsen. Som noget helt nyt skal der fremover vælges forbruger repræsentanter. Dette valg blev gennemført i efteråret, og der er nu valgt to forbrugerrepræsentanter til bestyrelsen for selskaberne Lyngby-Taarbæk Vand A/S og Lyngby-Taarbæk Spildevand A/S. Derudover er der valgt tre medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen for Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S. Selskaber i Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Lyngby-Taarbæk Forsyning Holding A/S 100 % Lyngby-Taarbæk Forsyning Service A/S 50,2 % Mølleåværket A/S 100 % LyngbyTaarbæk Forsyning Spildevand A/S 100 % LyngbyTaarbæk Forsyning Vand A/S 100 % LyngbyTaarbæk Forsyning Affald A/S Mølleværket Økonomi & kundeservice Organisation Direktør Vicedirektør Økonomichef Vand Direktion: Spildevand Direktør Per Plannthin Affald Vicedirektør Ellen Langfrits Økonomichef Marianne Taanum Bak 21 Grønt regnskab I nedenstående skema kan du se Lyngby-Taarbæk Forsynings miljøresultater og se udviklingen i indsamling af affald og vores el forbrug. Grønt regnskab 2009 2010 2011 2012 2013 Dagrenovation og lignende affald 14.723 15.946 14.512 13.591 13.783 Haveaffald i alt 6.770 6.243 7.827 6.070 6.140 Glas til genbrug via kubeordningen 880 846 894 891 878 Papir til genbrug via kubeordningen 1.454 1.566 1.643 1.563 1.261 23.827 24.601 24,876 22.115 22.062 Aviser og papir 80 83 117 263 282 Flasker og glas 52 66 65 89 68 Jern og metal 96 114 63 111 77 1 3 Affald og genanvendelse (Tons) Affald og genanvendelse i alt Storskraldsordningen (Tons) Hård plast Kølemøbler 70 74 67 62 48 Elektronik 64 48 13 40 38 Stort og småt brændbart 1.240 1.308 1.376 1.347 1.327 Storskraldsordningen i alt 1.602 1.693 1.701 1913 1.843 Brændbart 5.400 5.458 6.038 4.894 4.578 Genanvendelse 14.367 12.566 15.119 15.535 16.501 Deponering 2.588 2.259 2.674 1.369 1.097 364 365 341 299 258 22.719 20.648 24.172 22.097 22.434 Genbrugsstationen (Tons) Elskrot, lyskilder og farligt affald Genbrugsstationen i alt 22 Grønt regnskab – fortsat 2009 2010 2011 2012 2013 Udpumpet vand i alt 4.119* 3.237 3.105 3.164 3.054 Vand leveret til forbrug (Vandsalg) 3.718* 2.915 2.799 2.856 2.786 9,7 9,9 9,8 9,7 8,8 9.879 10.396 11.631 10.031 9.165 Udledt organisk stof (COD) til Øresund, Tons 355 419 443 446 339 Udledt organisk stof (BOD) til Øresund, Tons 66 83 104 117 67 Udledt suspenderet stof til Øresund, Tons 121 165 182 118 91 Udledt kvælstof til Øresund, Tons 78 77 98 76 57 Udledt fosfor til Øresund, Tons 7,9 9,6 11,0 9,2 5 - 1.233.046 1.220.586 1.178.278 1.352.176 Elforbrug, genbrugspladsen - - - 43 43 Elforbrug, vandforsyningen - - - 688 691 Elforbrug, kloakforsyningen - - - 216 212 Elforbrug, administrationen - - - 62 69 Elforbrug, Mølleåværket - - - 5.151 5.895 Energiforbrug i alt - - - 6.160 6.910 Vandforsyning (1000 m3) Spildprocent Renseanlæg Mølleåværket Vandmængde, 1000 m3 Produceret biogas m3 Energi (MWh) *) Perioden dækker 16 måneder fra 01/09/08 til 31/12/09. 23 Kontaktoplysninger: Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Hjortekærbakken 12 · 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: 72 28 33 60 mail: [email protected] hjemmeside: www.ltf.dk Åbningstider: mandag – torsdag kl. 9.00-15.00 fredag kl. 10.00-14.00 Genbrugspladsen Firskovvej 7-9 · 2800 Kgs. Lyngby Åbningstider: Hverdage kl. 8.00-17.00, weekend og helligdage kl. 9.00-18.00, undtagen juleaftensdag, 1. juledag, nytårsaftensdag og nytårsdag, hvor der er lukket
© Copyright 2024