Ejendomsskatter og -vurdering Dækningsafgift: ”En besværlig skat” Lyngby-Taarbæk Kommune opkræver 63 millioner kroner i dækningsafgift om året – Holbæk Kommune har slet ingen. Ejendomsforeningen Danmark mener, at dækningsafgiften burde afskaffes. Tekst: Camilla Louise Kristensen. Foto: Holbæk Kommune, Sara Galbiati og Lyngby-Taarbæk Kommune. D er var enighed om, at der måtte gøres noget for erhvervslivet, da det nye byråd i Holbæk Kommune mødtes efter kommunalvalget i 2009. Den sjællandske kommune havde en lav erhvervsvenlighed, og de erhvervsdrivendes tillid til kommunen vaklede. Der var én stor barriere, og det var særskatten på erhvervsejendomme: dækningsafgiften. Det fortæller Holbæks borgmester Søren Kjærsgaard (V). ”De erhvervsdrivende forstod ikke, hvorfor vi beskattede dem af deres produktionsanlæg, uanset om de producerede noget eller ej. For det var ikke kvadratmeterne, de i sig selv tjente penge på”, siger han. Dermed valgte Holbæk Kommune som den første kommune i Danmark at afskaffe dækningsafgiften helt i 2014, og i år fulgte de fire kommuner Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg trop. I alt har 23 kommuner valgt at fjerne eller sætte dækningsafgiften ned i 2015, og det er rekord siden 1978, hvor 40 ud af de daværende 275 kommuner skruede ned for afgiften. Og dækningsafgiftens historie går endnu længere tilbage. Den blev indført i 1961, hvor det blev besluttet, at der skulle betales dækningsafgift af visse typer af erhvervsejendomme, med det argument at erhvervsejendomme og deres produktionsanlæg påførte kommunerne udgifter. Men i dag er det lige omvendt, mener Morten Marott Larsen, cheføkonom i Ejendomsforeningen Danmark. Borgmester i Holbæk kommune Søren Kjærsgaard (V) er stolt af, at Holbæk er sprunget fra nummer 43 i 2013 til nummer 10 på Ejendomsforeningen Danmarks liste over ejendomsvenlige kommuner i 2014, blandt andet fordi kommunen afskaffede dækningsafgiften. 8 Huset september 2015 Ejendomsskatter og -vurdering Ejendomsvenlighed ”... man burde understøtte virksomhedernes vækst og fjerne dækningsafgiften i stedet for at bremse væksten med en afgift”. Cheføkonom Morten Marott Larsen. ”Jo mere vækst i den regionale økonomi, desto bedre kan kommunerne få budgetterne til at hænge sammen. Dermed kommer dækningsafgiften til at stå som en besynderlig særskat, der hæmmer væksten og presser virksomhederne til at arbejde på mindre plads, end det er optimalt”, siger han. Dækningsafgiften kostede erhvervslivet 2,5 milliarder kroner i 2014, men sammenlignet med andre skatter er det en lille skat. Grundskylden er over ni gange større og indbringer kommunerne 23,7 milliarder om året, mens selskabsskatten er 17 gange større og momsen 74 gange større. Morten Marott Larsen mener ikke, at dækningsafgiften kan betale sig, og der er da også tegn på, at flere kommuner stemmer i. ”Kommunerne kan godt se, at dækningsafgiften er en forvridende og besværlig skat, fordi man får et forholdsvist lille provenu i forhold til andre skatter, og dækningsafgiften bliver hurtigt ædt op af administrative udgifter hos kommuner, erhvervsliv og samfund. Derfor er det nemmere ikke at have den, Kommunerne i Hovedstadsområdet burde fjerne dækningsafgiften og på den måde støtte virksomhedernes vækst i stedet for at bremse den med en afgift, mener Morten Marott Larsen, cheføkonom i Ejendomsforeningen Danmark. Læs mere om beskatning af ejendomme i Ejendomsforeningen Danmarks ejendomsvenlighedsundersøgelse på www. ejendomsforeningen.dk/edv. Alternativt kan du gå ind via QR-koden til venstre. og det understøtter samtidig den regionale vækst”, siger han. Landets højeste dækningsafgift Men selv om flere kommuner afskaffer dækningsafgiften, opkræver 42 kommuner stadig dækningsafgift i 2015. Ud af dem ligger 26 i hovedstadsområdet, og det er også her, man indkasserer de højeste dækningsafgifter. 11 kommuner inddrager den maksimale dækningsafgift på ti promille, og en af dem er Lyngby-Taarbæk Kommune nord for København. Kommunen er hjemsted for store virksomheder som rådgivningsvirksomheden COWI, katalysatorproducenten Haldor Topsøe og ejendomsinvesteringsselskabet DADES. I over 40 år har kommunen haft en dækningsafgift på ti promille, og det er der en grund til ifølge Lyngby-Taarbæks borgmester, Sofia Osmani (K). For hver dag tager over 30.000 personer fra omegnskommunerne turen til Lyngby-Taarbæk i enten bil, bus eller S-tog, og det er netop infrastruktur som nye motorvejstilkørsler, nye kryds og vejbaner, som det årlige provenu på 68 millioner fra dækningsafgiften går til, fortæller hun. ”Dækningsafgiften betyder, at vi kan opretholde et attraktivt handels- og erhvervsmiljø og lave de infrastrukturinvesteringer, der er nødvendige for at opretholde en by som Lyngby-Taarbæk, hvor der er stor indpendling og et rigt handelsliv. Med de ejendomspriser, vi har i området, vil vi aldrig kunne konkurrere på prisen. Vi har derfor valgt at konkurrere på kvalitet i stedet. Det koster, og den regning skal ikke betales af borgerne alene”, siger hun. 9 Huset september 2015 Ejendomsskatter og -vurdering Rige borgere På papiret er borgerne i Lyngby-Taarbæk nogle af landets rigeste, fordi deres grunde og ejendomme er meget værd, og arbejdsløsheden er lav. Derfor får kommunen et mindre bloktilskud fra staten, men bidrager positivt med tilskud til de kommuner, der er i underskud i det såkaldte udligningssystem. Dækningsafgiften er den eneste indtægt, kommunen ikke udlignes af, siger Sofia Osmani. ”Hvis det stod til mig, havde vi et helt andet udligningssystem, men nu er det sådan, virkeligheden er. Og derfor er det meget dyrt at sænke dækningsafgiften i en nettobidragskommune som vores. Frem for at pille ved dækningsafgiften letter vi erhvervslivets byrder på andre måder ved for eksempel at sænke vores i forvejen lave grundskyldspromille med to promillepoint over fire år. Det letter omkostningerne for både borgere og virksomheder”, siger hun. Ifølge Morten Marott Larsen er det ikke nogen god prioritering, at Lyngby-Taarbæk og de andre kommuner omkring København vælger at beholde den høje dækningsafgift. Men når for eksempel Københavns Kommune høster 40 procent af landets samlede provenu på dækningsafgifter, gør de det, fordi de kan. ”Man ved godt i hovedstadskommunerne, at det går godt for virksomhederne igen, men man burde understøtte virksomhedernes vækst og fjerne dækningsafgiften i stedet for at bremse væksten med en afgift. De hviler på laurbærrene, fordi det går godt lige nu, men på lang sigt kommer de til at miste vækst og arbejdspladser”, siger han. ”Det bedste scenarie er, at politikerne på Christiansborg griber ind og laver systemet om. Vi skal have nogle politikere, der prioriterer vækst og ikke besværlig beskatning”. Cheføkonom Morten Marott Larsen. Investering i fremtidig vækst Da Holbæk Kommune i 2014 afskaffede dækningsafgiften, vinkede de samtidig farvel til et årligt provenu på 12,3 millioner kroner, der bestemt ikke var et undseeligt beløb i kom- munens budget, fortæller borgmester Søren Kjærsgaard. ”Vi er en af de kommuner, der har levet under minusvækst i de seneste fire år, så det var et økonomisk tab at afskaffe den, men vi ser det som en investering i fremtidig vækst. Vi vil erhvervsudviklingen, og vi vil være erhvervsvenlige”, siger han. Og der er i den grad sket noget, når man kigger på erhvervsanalyserne. Fra en placering som nummer 43 har Holbæk Kommune taget et tigerspring frem til nummer ti på Ejendomsforeningen Danmarks liste over ejendomsvenlige kommuner i 2014. Flere nye arbejdspladser var et af målene med at afskaffe dækningsafgiften, og Holbæk Kommune indgik en decideret aftale med virksomhederne om, at de skulle bestræbe sig på at skaffe 150 nye arbejdspladser i løbet af fire år. Men her halvandet år senere er de ikke nemme at spotte. ”Det store beskæftigelsesmæssige løft har vi ikke fået endnu, men vi har heller ikke fået flere ledige. Virksomhederne gør, hvad de kan, og selv om krisen er ovre, har mange af de lokale virksomheder været helt nede at ligge, og det tager tid at komme op igen”, siger Søren Kjærsgaard. ”Dækningsafgiften betyder, at vi kan opretholde et attraktivt handels- og erhvervsmiljø og lave de infrastrukturændringer, der er nødvendige for at opretholde en by som Lyngby-Taarbæk”, siger Sofia Osmani, borgmester (K) i Lyngby-Taarbæk kommune, der har en af landets højeste dækningsafgifter. 10 Huset september 2015 Ejendomsskatter og -vurdering Målet med at afskaffe dækningsafgiften i 2014 var også at tiltrække nye borgere, og det er lykkedes. Efter flere års stagnerende befolkningstilvækst fik Holbæk Kommune 356 nye borgere i 2014. Dækningsafgift på retræte Ser man på dækningsafgiftens historiske udvikling, er det samlede provenu generelt steget siden 1961, fordi det gennemsnitlige sats- og beskatningsgrundlag steg, og efter kommunalreformen i 2007 valgte en række nye kommuner at opkræve en højere dækningsafgift end tidligere. I 2013 begyndte kurven dog at falde, og kigger man i krystalkuglen i 2015 og frem, er der en stor chance for, at kurven fortsætter sin retræte. ”Det er lige nu op til kommunalpolitikerne, hvilken fremtid dækningsafgiften har, men heldigvis forstår flere og flere, at det er en besværlig afgift, og at man bør sætte den ned. Ligesom at de godt kan se, at dækningsafgiften udgør en usikkerhed for de erhvervsdrivende, fordi det er en skat, der kan falde og stige efter kommunernes forgodtbefindende. Og det går ud over alle virksomheder og specielt nye iværksættere”, siger Morten Marott Larsen. Han opfordrer virksomhederne og erhvervsorganisationerne til at fortælle politikerne om besværlighederne ved dækningsafgiften. For det kan lade sig gøre at lave et skattesystem, hvor dækningsafgiften ikke indgår. ”Det bedste scenarie er, at politikerne på Christiansborg griber ind og laver systemet om. Vi skal have nogle politikere, der prioriterer vækst og ikke besværlig beskatning”, siger han. I Holbæk Kommune har det været en udfordring, at der ikke har været synlige resultater fra dag et efter afskaffelsen, men kommunen har ikke fortrudt et sekund. ”Det er flere elementer over tid, der skal vise effekten af, at vi har afskaffet den. Det er en tillidssag mellem os og erhvervslivet, men vi er sikre på, at de leverer det tilbage, vi har givet. Vi tror også, at virksomhederne vil fortsætte med at slå sig ned her, når de finder ud af, at de kan få billigere grunde, bygge flere kvadratmeter og betale færre afgifter end i hovedstaden, der jo kun ligger 60 kilometer væk”, siger borgmester Søren Kjærsgaard. Kommunen fastsætter satsen for dækningsafgiften på forretningsejendomme. Den må højst udgøre ti promille af forskelsværdien mellem ejendomsværdien og grundværdien. 42 kommuner opkræver dækningsafgift i 2015. Ud af dem er 26 placeret i hovedstadsområdet. Det forventes, at der i 2015 bliver opkrævet 2,4 milliarder kroner i dækningsafgifter. [email protected] Er ejendommen forberedt til den nye lovgivning? Få et gratis ejendomstjek Som ejer / administrator af en udlejningsejendom har du altid ansvaret for at ejendommen overholder gældende lovgivning. Den nye målerbekendtgørelse skal implementeres og derfor tilbyder vi et gratis ejendomstjek: • Lovpligtig forbrugsmåling • Individuelle varmtvandsmålere • Turnusudskiftning/stikprøvekontrol Meget mere end fordelingsregnskaber stjek Gratis ejendom www.techem.dk/ny_lovgivning www.techem.dk 11 Huset september 2015
© Copyright 2024