Ejendomsskatter og -vurdering
Dækningsafgift:
”En besværlig skat”
Lyngby-Taarbæk Kommune opkræver 63 millioner kroner i dækningsafgift om
året – Holbæk Kommune har slet ingen. Ejendomsforeningen Danmark mener, at
dækningsafgiften burde afskaffes.
Tekst: Camilla Louise Kristensen.
Foto: Holbæk Kommune, Sara Galbiati og
Lyngby-Taarbæk Kommune.
D
er var enighed om, at der måtte gøres
noget for erhvervslivet, da det nye
byråd i Holbæk Kommune mødtes efter
kommunalvalget i 2009. Den sjællandske kommune havde en lav erhvervsvenlighed, og de
erhvervsdrivendes tillid til kommunen vaklede.
Der var én stor barriere, og det var særskatten
på erhvervsejendomme: dækningsafgiften. Det
fortæller Holbæks borgmester Søren Kjærsgaard (V).
”De erhvervsdrivende forstod ikke, hvorfor
vi beskattede dem af deres produktionsanlæg,
uanset om de producerede noget eller ej. For
det var ikke kvadratmeterne, de i sig selv tjente penge på”, siger han.
Dermed valgte Holbæk Kommune som
den første kommune i Danmark at afskaffe
dækningsafgiften helt i 2014, og i år fulgte
de fire kommuner Halsnæs, Silkeborg, Sorø og
Sønderborg trop. I alt har 23 kommuner valgt
at fjerne eller sætte dækningsafgiften ned i
2015, og det er rekord siden 1978, hvor 40
ud af de daværende 275 kommuner skruede
ned for afgiften. Og dækningsafgiftens historie
går endnu længere tilbage. Den blev indført
i 1961, hvor det blev besluttet, at der skulle
betales dækningsafgift af visse typer af erhvervsejendomme, med det argument at erhvervsejendomme og deres produktionsanlæg
påførte kommunerne udgifter. Men i dag er det
lige omvendt, mener Morten Marott Larsen,
cheføkonom i Ejendomsforeningen Danmark.
Borgmester i Holbæk kommune Søren Kjærsgaard (V) er stolt af, at Holbæk er sprunget fra nummer 43 i 2013 til nummer 10 på Ejendomsforeningen Danmarks liste over ejendomsvenlige kommuner i 2014, blandt andet fordi kommunen afskaffede dækningsafgiften.
8
Huset september 2015
Ejendomsskatter og -vurdering
Ejendomsvenlighed
”... man burde understøtte virksomhedernes vækst og fjerne dækningsafgiften i stedet for at bremse væksten med en afgift”.
Cheføkonom Morten Marott Larsen.
”Jo mere vækst i den regionale økonomi,
desto bedre kan kommunerne få budgetterne til at hænge sammen. Dermed kommer
dækningsafgiften til at stå som en besynderlig
særskat, der hæmmer væksten og presser
virksomhederne til at arbejde på mindre plads,
end det er optimalt”, siger han.
Dækningsafgiften kostede erhvervslivet 2,5
milliarder kroner i 2014, men sammenlignet
med andre skatter er det en lille skat. Grundskylden er over ni gange større og indbringer
kommunerne 23,7 milliarder om året, mens
selskabsskatten er 17 gange større og momsen 74 gange større. Morten Marott Larsen
mener ikke, at dækningsafgiften kan betale
sig, og der er da også tegn på, at flere kommuner stemmer i.
”Kommunerne kan godt se, at dækningsafgiften er en forvridende og besværlig skat,
fordi man får et forholdsvist lille provenu i
forhold til andre skatter, og dækningsafgiften
bliver hurtigt ædt op af administrative udgifter hos kommuner, erhvervsliv og samfund.
Derfor er det nemmere ikke at have den,
Kommunerne i Hovedstadsområdet burde fjerne dækningsafgiften og på den måde støtte virksomhedernes
vækst i stedet for at bremse den med en afgift, mener Morten Marott Larsen, cheføkonom i Ejendomsforeningen
Danmark.
Læs mere om beskatning af ejendomme
i Ejendomsforeningen Danmarks ejendomsvenlighedsundersøgelse på www.
ejendomsforeningen.dk/edv.
Alternativt
kan du gå ind
via QR-koden
til venstre.
og det understøtter samtidig den regionale
vækst”, siger han.
Landets højeste dækningsafgift
Men selv om flere kommuner afskaffer dækningsafgiften, opkræver 42 kommuner stadig
dækningsafgift i 2015. Ud af dem ligger 26 i
hovedstadsområdet, og det er også her, man
indkasserer de højeste dækningsafgifter. 11
kommuner inddrager den maksimale dækningsafgift på ti promille, og en af dem er Lyngby-Taarbæk Kommune nord for København.
Kommunen er hjemsted for store virksomheder
som rådgivningsvirksomheden COWI, katalysatorproducenten Haldor Topsøe og ejendomsinvesteringsselskabet DADES. I over 40 år har
kommunen haft en dækningsafgift på ti promille, og det er der en grund til ifølge Lyngby-Taarbæks borgmester, Sofia Osmani (K).
For hver dag tager over 30.000 personer fra
omegnskommunerne turen til Lyngby-Taarbæk i
enten bil, bus eller S-tog, og det er netop infrastruktur som nye motorvejstilkørsler, nye kryds
og vejbaner, som det årlige provenu på 68 millioner fra dækningsafgiften går til, fortæller hun.
”Dækningsafgiften betyder, at vi kan opretholde et attraktivt handels- og erhvervsmiljø
og lave de infrastrukturinvesteringer, der
er nødvendige for at opretholde en by som
Lyngby-Taarbæk, hvor der er stor indpendling
og et rigt handelsliv. Med de ejendomspriser,
vi har i området, vil vi aldrig kunne konkurrere
på prisen. Vi har derfor valgt at konkurrere på
kvalitet i stedet. Det koster, og den regning
skal ikke betales af borgerne alene”, siger
hun.
9
Huset september 2015
Ejendomsskatter og -vurdering
Rige borgere
På papiret er borgerne i Lyngby-Taarbæk nogle
af landets rigeste, fordi deres grunde og ejendomme er meget værd, og arbejdsløsheden
er lav. Derfor får kommunen et mindre bloktilskud fra staten, men bidrager positivt med
tilskud til de kommuner, der er i underskud i
det såkaldte udligningssystem. Dækningsafgiften er den eneste indtægt, kommunen ikke
udlignes af, siger Sofia Osmani.
”Hvis det stod til mig, havde vi et helt andet udligningssystem, men nu er det sådan,
virkeligheden er. Og derfor er det meget dyrt
at sænke dækningsafgiften i en nettobidragskommune som vores. Frem for at pille ved
dækningsafgiften letter vi erhvervslivets byrder
på andre måder ved for eksempel at sænke
vores i forvejen lave grundskyldspromille med
to promillepoint over fire år. Det letter omkostningerne for både borgere og virksomheder”,
siger hun.
Ifølge Morten Marott Larsen er det ikke nogen god prioritering, at Lyngby-Taarbæk og de
andre kommuner omkring København vælger
at beholde den høje dækningsafgift. Men når
for eksempel Københavns Kommune høster 40
procent af landets samlede provenu på dækningsafgifter, gør de det, fordi de kan.
”Man ved godt i hovedstadskommunerne,
at det går godt for virksomhederne igen,
men man burde understøtte virksomhedernes
vækst og fjerne dækningsafgiften i stedet for
at bremse væksten med en afgift. De hviler på
laurbærrene, fordi det går godt lige nu, men
på lang sigt kommer de til at miste vækst og
arbejdspladser”, siger han.
”Det bedste scenarie er, at
politikerne på Christiansborg
griber ind og laver systemet
om. Vi skal have nogle politikere, der prioriterer vækst og
ikke besværlig beskatning”.
Cheføkonom Morten Marott Larsen.
Investering i fremtidig vækst
Da Holbæk Kommune i 2014 afskaffede dækningsafgiften, vinkede de samtidig farvel til et
årligt provenu på 12,3 millioner kroner, der
bestemt ikke var et undseeligt beløb i kom-
munens budget, fortæller borgmester Søren
Kjærsgaard.
”Vi er en af de kommuner, der har levet under minusvækst i de seneste fire år, så det var
et økonomisk tab at afskaffe den, men vi ser
det som en investering i fremtidig vækst. Vi vil
erhvervsudviklingen, og vi vil være erhvervsvenlige”, siger han. Og der er i den grad sket
noget, når man kigger på erhvervsanalyserne.
Fra en placering som nummer 43 har Holbæk
Kommune taget et tigerspring frem til nummer ti på Ejendomsforeningen Danmarks liste
over ejendomsvenlige kommuner i 2014.
Flere nye arbejdspladser var et af målene med
at afskaffe dækningsafgiften, og Holbæk Kommune indgik en decideret aftale med virksomhederne om, at de skulle bestræbe sig på at skaffe
150 nye arbejdspladser i løbet af fire år. Men her
halvandet år senere er de ikke nemme at spotte.
”Det store beskæftigelsesmæssige løft har
vi ikke fået endnu, men vi har heller ikke fået
flere ledige. Virksomhederne gør, hvad de kan,
og selv om krisen er ovre, har mange af de
lokale virksomheder været helt nede at ligge,
og det tager tid at komme op igen”, siger
Søren Kjærsgaard.
”Dækningsafgiften betyder, at vi kan opretholde et attraktivt handels- og erhvervsmiljø og lave de infrastrukturændringer, der er nødvendige for at opretholde en by som
Lyngby-Taarbæk”, siger Sofia Osmani, borgmester (K) i Lyngby-Taarbæk kommune, der har en af landets højeste dækningsafgifter.
10
Huset september 2015
Ejendomsskatter og -vurdering
Målet med at afskaffe dækningsafgiften i
2014 var også at tiltrække nye borgere, og
det er lykkedes. Efter flere års stagnerende
befolkningstilvækst fik Holbæk Kommune 356
nye borgere i 2014.
Dækningsafgift på retræte
Ser man på dækningsafgiftens historiske udvikling, er det samlede provenu generelt steget
siden 1961, fordi det gennemsnitlige sats- og beskatningsgrundlag steg, og efter kommunalreformen i 2007 valgte en række nye kommuner at
opkræve en højere dækningsafgift end tidligere.
I 2013 begyndte kurven dog at falde, og kigger
man i krystalkuglen i 2015 og frem, er der en
stor chance for, at kurven fortsætter sin retræte.
”Det er lige nu op til kommunalpolitikerne,
hvilken fremtid dækningsafgiften har, men
heldigvis forstår flere og flere, at det er en
besværlig afgift, og at man bør sætte den ned.
Ligesom at de godt kan se, at dækningsafgiften udgør en usikkerhed for de erhvervsdrivende, fordi det er en skat, der kan falde og stige
efter kommunernes forgodtbefindende. Og
det går ud over alle virksomheder og specielt
nye iværksættere”, siger Morten Marott Larsen.
Han opfordrer virksomhederne og erhvervsorganisationerne til at fortælle politikerne om
besværlighederne ved dækningsafgiften. For
det kan lade sig gøre at lave et skattesystem,
hvor dækningsafgiften ikke indgår.
”Det bedste scenarie er, at politikerne på
Christiansborg griber ind og laver systemet
om. Vi skal have nogle politikere, der prioriterer vækst og ikke besværlig beskatning”, siger
han.
I Holbæk Kommune har det været en udfordring, at der ikke har været synlige resultater
fra dag et efter afskaffelsen, men kommunen
har ikke fortrudt et sekund.
”Det er flere elementer over tid, der skal
vise effekten af, at vi har afskaffet den. Det er
en tillidssag mellem os og erhvervslivet, men
vi er sikre på, at de leverer det tilbage, vi har
givet. Vi tror også, at virksomhederne vil fortsætte med at slå sig ned her, når de finder ud
af, at de kan få billigere grunde, bygge flere
kvadratmeter og betale færre afgifter end i
hovedstaden, der jo kun ligger 60 kilometer
væk”, siger borgmester Søren Kjærsgaard.
Kommunen fastsætter satsen for dækningsafgiften på forretningsejendomme. Den må
højst udgøre ti promille af forskelsværdien
mellem ejendomsværdien og grundværdien.
42 kommuner opkræver dækningsafgift i
2015. Ud af dem er 26 placeret i hovedstadsområdet.
Det forventes, at der i 2015 bliver opkrævet 2,4 milliarder kroner i dækningsafgifter.
[email protected]
Er ejendommen forberedt til den nye lovgivning?
Få et gratis ejendomstjek

Som ejer / administrator af en udlejningsejendom
har du altid ansvaret for at ejendommen overholder
gældende lovgivning.
Den nye målerbekendtgørelse skal implementeres
og derfor tilbyder vi et gratis ejendomstjek:
• Lovpligtig forbrugsmåling
• Individuelle varmtvandsmålere
• Turnusudskiftning/stikprøvekontrol
Meget mere end fordelingsregnskaber
stjek
Gratis ejendom
www.techem.dk/ny_lovgivning
www.techem.dk
11
Huset september 2015