1. No category

Induktionsproblemet og deduktionsproblemet
Deduktive slutninger: Der sluttes ved anvendelse af logiske slutningsregler fra en række præmisser til en konklusion.
Eksempler: Alle mennesker er dødelige, og Sokrates er et menneske, ergo er Sokrates dødelig.
Alle svaner er hvide, og nogle fugle er svaner, ergo er nogle fugle hvide.
Deduktive slutninger er logisk gyldige.
okt 10­16:25
1
Induktive slutninger: Man slutter ud fra, at alle hidtil iagttagne forekomster af fænomener af typen S har besiddet egenskaben P til, at alle forekomster af fænomener af typen S vil besidde egenskaben P.
Eksempler:
Alle de svaner, jeg og mine bekendte og vores forfædre har set, har været hvide, altså er alle svaner hvide.
Sagt i antikkens Grækenland: Solen er alle steder og til alle tider stået op og gået ned hver dag, så Solen står hver dag op og går ned. (Pytheas fra Massalia foretog en rejse til Nordeuropa ca. 320 fvt. Om Havet)
Hver gang jeg har stået på jorden og sluppet en sten, er den faldet ned på jorden, så hvis man står på jorden og slipper en sten, falder den ned på jorden. jan 15­16:41
2
Induktionsproblemet:
• Induktive slutninger er IKKE logisk gyldige.
• Påstand: Naturvidenskaben er baseret på induktive slutninger.
Deduktionsproblemet:
• Selvom konklusionen er sand, kan man ikke være sikker på, at præmisserne er sande.
Eksempel: Hvis 1<3 og 3<2, så er 1<2.
okt 10­17:06
3
Et andet problem med induktion...
... alle hidtil iagttagne forekomster af fænomener af typen S ...
Findes der gentagelser?
jan 15­16:48
4
Naturlove.
Definition: En naturlov er en generel og velbegrundet sammenhæng mellem fysiske størrelser.
Generel: Dvs. den skal gælde til alle tider, på alle steder og under alle forudsætninger. Der findes ingen "undtagelse der bekræfter reglen".
Velbegrundet: Den skal være undersøgt mange gange med den naturvidenskabelige metode.
Fysiske størrelser: Den skal udtale sig om størrelser, der bruges til beskrivelse af naturen, er klart forstået og kan måles.
okt 10­17:11
5
Eksempler:
• Energi kan hverken opstå eller forsvinde.
• Bevægelsesmængde kan hverken opstå eller forsvinde.
• Ladning kan hverken opstå eller forsvinde.
• En genstand der ikke er påvirket af kræfter vil enten ligge stille eller bevæge sig langs en ret linje med konstant fart.
• En genstand med massen m der er påvirket af den resulterende kraft Fres vil accelereres i samme retning som Fres virker med accelerationen givet ved: Fres = m*a.
• To genstande påvirker hinanden med kræfter der er lige store og modsat rettede.
To genstande med masserne m og M der befinder sig med afstanden r mellem sig påvirker hinanden med kraften:
jan 15­16:56
6
Er følgende naturlove?
1) Galileis faldlov: s(t) = 4,91*t2 s: Faldlængden i meter
t: Faldtiden i sekunder.
Denne lov gælder for en metalkugle i et kort frit fald nær jordoverfladen:
• Gælder faldloven for en fjer i et frit fald nær jordoverfladen?
• Falder en metalkugle og en fjer lige hurtigt på Månen?
• Gælder faldloven for en fjer i et frit fald på Månen?
2) Vand koger ved 100 grader celsius.
okt 10­18:18
7
Mod induktion
Karl R. Popper (1902­1994)
1) Induktion, dvs. slutning baseret på mange iagttagelser, er en myte. Den er hverken en psykologisk kendsgerning eller en dagligdags kendsgerning eller en kendsgerning om den videnskabelige fremgangsmåde.
2) Videnskabens virkelige fremgangsmåde er at arbejde med gisninger: at springe til konklusioner ­ ofte efter blot en enkelt iagttagelse.
3) Gentagne iagttagelser og forsøg fungerer i videnskaben som afprøvninger af vore gisninger eller hypoteser, dvs. som forsøg på gendrivelser.
4) Den fejlagtige tro på induktion er forstærket af behovet for et afgrænsningskriterium, som man traditionelt, men fejlagtigt tror kun den induktive metode kan give.
okt 10­20:49
8
Videnskab vs. pseudovidenskab / Hvordan en videnskabsmand BØR tænke
Popper siger:
1) Det er let at opnå bekræftelser eller verifikationer for næsten enhver teori ­ hvis vi søger efter bekræftelser.
2) Bekræftelser bør kun tælle, hvis de er resultatet af dristige forudsigelser; dvs. hvis vi uden at være ledet af den pågældende teori ville have forventet en begivenhed, som var uforenelig med teorien ­ en begivenhed som ville have gendrevet teorien.
3) Enhver "god" videnskabelig teori er et forbud: den forbyder, at visse ting sker. Jo mere en teori forbyder, jo bedre er den.
4) En teori som ikke kan gendrives af nogen tænkelig begivenhed er ikke­videnskabelig. Det er ikke som nogle mennesker tror en dyd, men derimod en last hos en teori, at den ikke kan gendrives.
5) Enhver virkelig afprøvning af en teori er et forsøg på at falsificere den eller at gendrive den. Prøvbarhed er det samme som falsificerbarhed; men der er grader af prøvbarhed: nogle teorier er mere prøvbare, mere udsatte for gendrivelse end andre; man kunne sige, at de løber en større risiko.
6) Bekræftende vidnesbyrd bør ikke tælle undtagen når de er resultater af en virkelig afprøvning af teorien; og dette betyder, at de kan fremstilles som et alvorligt, men mislykket forsøg på at falsificere teorien.
okt 10­20:59
9
Sammenfatning:
Kriteriet på en teoris videnskabelige status er dens falsificerbarhed dvs. dens mulighed for at blive gendrevet.
mar 6­17:37
10
Eksempler: Er følgende videnskabelige teorier?
1) Vand koger ved 100 grader celsius.
2) Den almægtige Gud skabte verden for 6500 år siden.
3) Månen består af grøn ost.
4) Kvinder har en højere IQ end mænd.
•
•
•
•
Psykoanalyse (fortrængninger)
Individualpsykologi (mindreværdskomplekser)
Relativitetsteorierne.
Flogistonteorien.
• Numerologi: En genstands navn og oprindelse indeholder alt væsentligt om genstanden og dens skæbne.
• Orakler (Oraklet i Delfi)
• Astrologi
• Meteorologi
• Intelligent Design: Nogle ting er for komplicerede til at være resultatet af en ikke­styret, naturlig proces, men må være "designet" af et intelligent væsen.
• Geobiologi: Jordstråler der indvirker på mennesker og findes med kviste.
• Healing: "Energier" overføres ved håndspålæggelse eller lignende.
okt 10­21:17
11
Den naturvidenskabelige metode (hypotetisk­deduktive metode):
Få en idé ­ uanset hvordan og uanset om den er god eller ej.
Foretag observationer og formulér en teori og undersøg om denne kan forklare kendte fænomener.
Udled konsekvenser af teorien. Disse skal være:
• Nye
• Mulige at falsificere
• Helst også i modstrid med hvad andre teorier inden for samme område ville sige.
Forbered og udfør forsøg med henblik på at modbevise teorien.
Det store spørgsmål:
• Er teorien grundlæggende forkert?
• Er der rigtige elementer i teorien, men bare ting der var overset, og som kan tilføjes teorien?
• Er der rigtige elementer i teorien, men findes der bare ting, man endnu ikke har kendskab til?
Blev teorien falsificeret?
Ne
Ja
j
Teorien er styrket.
Jo mere overraskende forudsigelsen var, des mere styrkes teorien. I de to sidste tilfælde kan man med større eller mindre berettigelse følge pilen.
Eksempler:
• Massen har ikke betydning for hvor hurtigt en genstand falder i tyngdefeltet.
• Newtons bevægelseslove og gravitationsloven
• Energibevarelsen.
• Specielle relativitetsteori.
• Generelle relativitetsteori.
• Det Kopernikanske verdensbillede.
• Atomteorien.
okt 10­18:19
12
Tilføjelser til den naturvidenskabelige metode
• De eksperimentelle resultater skal være reproducerbare. Dvs. at alle (der er dygtige nok til at udføre forsøgene) skal komme frem til samme resultater (inden for måleusikkerhederne).
• Objektiviteten "sikres" ved, at man inden for naturvidenskaben benytter sig af klare, veldefinerede begreber og formuleringer, samt at andre forskere aldrig vil lade en anden forsker få ret og derfor forsøger at modbevise fremsatte teorier.
• Mod ideen om, at man kan vælge mellem teorier på baggrund af deres evne til at forklare fænomener, er fremsat ideen om paradigmer (Videnskabens Revolutioner (1962) af Thomas S. Kuhn (1922­
1996)), hvor forskerverdenen af styret af bestemte metoder, begreber, fortolkninger, osv.
Disse paradigmer skifter og det er umuligt at sammenligne på tværs af paradigmer.
okt 10­20:24
13
Frit valg mellem rationalisme og irrationalisme?
Popper:
Irrationalismen, som ikke er bundet af nogen regler om konsistens, kan forbindes med en hvilken som helst tro ­ også en tro på det menneskelige broderskab; men den kendsgerning, at den uden besvær kan forbindes med en ganske anden tro, og især den kendsgerning, at den let lader sig bruge som støtte for en romantisk tro på, at der findes en udvalgt skare, på opdelingen af menneskene i ledere og underkastede, i naturlige herrer og naturlige slaver, viser klart, at der indgår en moralsk beslutning i valget mellem den og en kritisk rationalisme.
.
.
.
Jeg overser ikke den kendsgerning, at der er irrationalister, som elsker menneskeheden, og at ikke alle former for irrationalisme skaber kriminalitet. Men jeg hævder, at den, der lærer, at ikke fornuften, men kærligheden, bør regere, åbner vejen for dem, der regerer ved hadet.
okt 10­21:47
14