Noter til seminar 14-3-13 Synopsen skal indeholde (fra læreplanen) • • • • • • • • titel på emnet og angivelse af fagkombination problemformulering ◦ (Du skal undersøge og diskutere (..) den opfattelse af det gode liv, der ligger bag) præsentation af de underspørgsmål der er arbejdet med diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med underspørgsmålene konklusioner på arbejdet med de enkelte underspørgsmål en sammenfattende konklusion, som er klart relateret til problemformuleringen, herunder formulering af spørgsmål til videre undersøgelse litteraturliste •en perspektivering til studierapporten. De formelle krav til metodeafsnittet (materialer, teorier og metoder) Formuleringen i læreplanen: “diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne” Bemærk: 1. materialer 2. teorier 3. metoder Metodeafsnittet er en væsentlig del af bedømmelsen: (Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.) – tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder – foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf – perspektivere sagen – vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag - demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag. Materialer: (empiri) Materialer er en hvilken som helst 'tekst' i har læst. ( tekst= det udvidede tekstbegreb) (empiri) dvs: litterær tekst, sagprosa, film, billede, internet, spørgeskemaundersøgelse, indsamlet egen empiri, statistik, (facts) osv. Denne del af metodeafsnittet kommer altså til at handle om hvordan I har valgt (eller produceret) jeres materiale, ud fra hvilke kriterier. “til at belyse mine problemstillinger har jeg anvendt ... • både samtidige og nutidige kilder.. • en række forskellige opslagsværker... • oplysninger fra.... “allerede før jeg lagde mig fast på de ovennævnte problemstillinger (underspørgsmål), orienterede jeg mig i det overordnede emne og mit valgte underemne ved at • læse artiklen om.... i ... • browse på Internettet med søgeordene.... • rådføre mig med bibliotekaren … “Der er skrevet ikke så lidt om [....], ikke mindst på Internettet [... ] Jeg har valgt [...] fordi ... • den giver en godt overblik i de problemstillinger man ser i forbindelse med forestillingen om/beskrivelser af/ anvisninger på etc. det gode liv.., både …. og …. • på en systematisk og letfattelig måde skaber overblik over en række af de problemstillinger som er denne AT-opgaves fokus • teksten redegør nogenlunde udtømmende og systematisk for en række af de problemstillinger som er relevante i forhold til (mit emne ??) • ”Ved at google med søgeordene (??) har jeg ….” “Mit materiale kan deles op hvad jeg vil betegne som primære og sekundære kildetekster/eller kvantitative og kvalitative resurser” (Og nævn så dit materiale delt op på netop denne måde, al systematisering er et +) “Eftersom min problemformulering og mine problemstillinger har som udgangspunkt [tekst/hjemmeside etc.] belyst gennem bl.a. [tekst] er det naturligt at disse tekster udgør en væsentlig del af mit materiale” “Min problemformulering og mine problemstillinger kunne principielt belyses gennem en lang række opslagsværker og leksika, både elektroniske og i bogform. Artikler /tekster om emnet forefindes ligeledes i store mængder gennem forskellige medier. Derfor har valget af de tekster som er udgangspunktet det materiale jeg bygger min opgave på, været en forholdsvis lang proces... etc.” (beskriv processen) ”Som det fremgår af litteraturlisten, har jeg først og fremmest anvendt..” NB ”Da mit emne er forholdsvist bredt og behandler hele den diskurs der foregår i forbindelse med [x], har min første opgave været først at få et overblik over det tilgængelige materiale, og dernæst kraftigt at begrænse og selektere i materialet. Når jeg er endt med at koncentrere mig om [x] skyldes det [Y] etc. Årets AT-opgave lægger blandt andet op til at problemstillingerne skal belyses gennem • • • • • samspillet mellem [dit emne] og den medierede virkelighed de videre konsekvenser den enkeltes ansvar overfor (fx miljøet, beslutninger om...) internationalt samarbejde på tværs af grænser og international solidaritet både den enkeltes og samfundets forestillinger om det gode liv Referér til litteraturlisten! NB Dit materiale (din empiri) = din litteraturliste Teori og metode (1) Hvad er forskellen på teori og metode? Teori er de forestillinger man gør sig om givne sammenhænge Metode er at anvende disse forestillinger på et materiale. Metode=anvendt teori Eks. 1 Freud har en teori om en 3-deling af mennesket psyke i id, ego og superego At fortolke en tekst (fx) hvor man forsøger at finde ud af om personer handler med udgangspunkt i denne 3-deling, er en metode. Udsagn af typen: Personen synes at opleve en konflikt mellem sit id og sit superego, er udtryk for metode. En (slags) freudiansk metode. Eks. 2 Marx har en teori om mennesket styres af materialistiske forhold og at klasserne bl.a. derfor er i konstant konflikt. At fortolke en tekst hvor man forsøger at afdække personernes klassemæssige og materialistiske konflikter, evt. også hvorfor de ikke optræder, er en metode. En (slags) marxistisk metode. Eks. 3 Maslows behovspyramide Maslows behovspyramide er en teori om menneskelige behov. At indpasse kampen for det gode liv et eller andet sted i pyramiden er metode. Hvordan afgør man om en metode eller teori er en anden metode el. teori overlegen? ) Hvilken metode/teori kommer med de bedste forudsigelser/den største indsigt/den bedste italesættelse? Derfor vælger man metode ud fra hvad man regner med giver de bedste resultater. Altså: Teori og metode anvendes til at opnå ny viden (fx hypotetisk deduktion), ny indsigt ved at 'åbne' teksten (forskellige læsemåder) , systematisere og strukturere viden, Teori og metode (2) Hum og samf: Som hovedregel gælder det at det er lettere at få en god karakter ved udredning af noget der er censor bekendt, end ved noget det er censor ubekendt. (Så kan censor nikke) (fx Minerva-modellen som bl.a. kan findes på http://nightlifescience.com/projekt/metode/) Det er ofte let at tale ud fra strukturalistiske modeller. Husk også følgende mulige formulering evt. flere steder i din synopsis: I forbindelse med min fremlæggelse vil jeg anvende (??) til at illustrere (??) Det er også OK at komme med nye og anderledes 'modeller' i forbindelse med fremlæggelsen. MEN... I vil ofte i AT være bedre orienteret i en given teori (eller model) end jeres censor. (fx en række begreber indenfor filosofi, psykologi (fx transaktionsanalyse, marxisme, katharsis, abduktion, performativitet, heteronomi) Og I kan ikke være 100% sikre på at en evt. censor forstår nøjagtig det samme ved en række begreber som I gør – og skal derfor være klar til at forsvare jeres definition. Der kan så til gengæld være point at hente i en klar redegørelse for vanskelig teori. (ØVELSE!) Eksempler på metode: Nykritisk metode Biografisk metode Ideologikritisk metode (Marxistisk, feministisk) Psykoanalytisk metode (Freud) Læserorienteret metode (Reader's response) Strukturalistisk metode Postmoderne metode (Dekonstruktion) Argumentationsanalyse og retorik Kommunikationsanalyse Diskursanalyse (Hermeneutik) (Se i øvrigt under kritikhistorie under downloads) Om de videnskabelige metoder har 4 lærere udarbejdet præsentationer om henholdsvis: • Almen videnskabsteori (Sten) • Videnskabsteori for samf. (Jesper) • Videnskabsteori for naturvidenskab (Christina) • Videnskabsteori for hum (Sten) De ligger alle på www.almenstudieforberedelse.dk under links' Note: Fagtermer: En hvilken som helst omtale af det metasprog der anvendes til at beskrive et fænomen, er også en diskussion af metode, nemlig en redegørelse for det særlige sprog, de fagtermer, som anvendes i faget. (1. person fortæller, metafor, billedsprog, alliteration, genre, perioder, kvantitiv, kvalitativ, diskurs, logos, ethos, pathos, påstand>belæg>hjemmel, osv) Dvs. at en redegørelse for begrebsapparatet er metode. Indenfor (fedmeforskning/kræftforskning etc ) anvender man en lang række fagspecifikke termer som fx …... Teori og metode (3) Nøgleordet er ”diskussion af hvilke ....” Det betyder at du ikke nødvendigvis skal anvende metoder, men lige så ofte påvise og udpege metoder der (måske) er blevet anvendt. ( fx: har du produceret et spørgeskema og anvendt det, har du anvendt kvantitativ metode. Har du fundet statistisk materiale på nettet, kan du identificere metoden som kvantitativ.) Men hvis du anvender en specifik metode, skal du naturligvis redegøre derfor. Eksempel 1: Hvis du fx anvender nogle retoriske grundbegreber, fx de appelformer du kender fra dansk, så skal du naturligvis sige hvor du har dem fra (teori), (Aristoteles) og må gerne diskutere og problematisere brugen af dem (metode) i en moderne sammenhæng. Eksempel 2 : Hvis du angiver at du har anvendt de metoder på en given tekst som du plejer at anvende i den daglige (dansk og sprog-) undervisning ( som oftest vil være nykritik), så er det jo fint lige kort at kunne redegøre for hvad nykritik går ud på. Eksempel 3 : En redegørelse for en given forfatter eller teoretikers arbejdsmetoder, teorier eller diskussion af centrale begreber er en diskussion af teori og metode. Fx McLuhan. Giddens, Maslow En påvisning af centrale begreber i en artikel, og hvordan disse bruges, er metode. (ex?) En afvisning af en metodes anvendelighed er også en diskussion af teori og metode. Fx: Jeg overvejede om Minervamodellen med dens forskellige typer kunne være en indgangsvinkel til forskellige gruppers forestilling om det gode live, men kom frem til at …. Metodiske grundbegreber: deduktiv, induktiv og abduktiv Videnskabelige metoder handler om at opnå ny viden. Eksempler på slutning: deduktion induktion abduktion Faktum X ? X Proces X X ? Faktum (?) X X Deduktion: Vi har en sæk med bønner. Vi ved at alle bønnerne i sækken af sorte (faktum). Vi tager en håndfuld af bønnerne (proces) Vi slutter at disse bønner er sorte (faktum) Induktion: Vi har en sæk med bønner. Vi tager en række håndfulde af sækken (proces) og konstaterer at de alle er sorte (faktum) Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte (formodet faktum) Abduktion: Vi har en sæk med bønner. Vi ved at alle bønnerne i sækken er sorte (faktum) Vi konstaterer at der på gulvet ligger en masse sorte bønner (faktum) Vi gætter på at de kommer fra sækken (formodet proces) Matematik er ren deduktion. En masse naturvidenskab hvor man slutter ud fra observationer, er induktion. Eksempel på induktion: At indsamle viden fx gennem et spørgeskema er induktion. (Fx hvad er mine klassekammeraters holdning til/anvendelse af Facebook) Hypotetisk deduktive metode: Hypotetisk deduktive metode Faktum1 (gæt) Proces X Faktum2 Hvis gæt så X I den hypotetisk deduktive metode formoder man et 'faktum1'. Hvis det 'faktum1' er rigtigt, så er faktum2 også rigtigt. Hvis det viser sig at 'faktum2' strider mod virkeligheden, så har man også afkræftet 'faktum1' eller 'falsificeret' det. Anvender du i din synopis begreber som Hermeneutik, epistemologi, semiotik, positivisme, impressionisme, naturalisme og andre ismer eller forskellige filosofiske begreber, skal du naturligvis kunne redegøre for dem. ---Eksempler på generelle indledninger til diverse emner (metodeafsnittet): De gode liv og de naturvidenskabelige metoder. Den naturvidenskabelige tilgang til det gode liv forudsætter at det gode liv er defineret på en sådan måde at det kommer til udtryk i målbare størrelser. Succes i kampen for det gode liv måles i ændringer i de parametre som er opstillet som kriterier etc etc, Derfor: Opstil klare kriterier for succes. Ved konkurrerende teorier og metoder måles succes på den teori og metode der giver de bedste resultater, et klassisk eksempel på den hypotetisk deduktive metode. Det er videnskabens fremmeste opgave at undersøge og forklare fænomener, og den teori der kommer med de bedste forudsigelser, anses naturligt nok for overlegen i forhold til andre teorier. og Den videnskabelige tilgang, især den hypotetisk deduktive metode, forudsætter ofte at teorier og metoder afprøves på virkeligheden, nemlig ved at man opstiller forsøg, ofte med 'double blind' krav og med kontrolgrupper osv. Og Forklaringer på indtrufne fænomener, årsagsforklaringer, deles traditionelt op i 3 typer, nemlig kausale, intentionelle og funktionalistiske forklaringer. I forbindelse med det gode liv vil mange forklaringer være intentionelle. (Hvilket blot betyder at der ligger en vilje bag) (se også: ??). Generel indledning med særligt fokus på det gode liv som 'konstruktion'. Det er vigtigt at slå fast at 'det gode liv' i høj grad er en konstruktion. Naturligvis er der helt basale behov som skal dækkes før man med rimelighed kan tale om et godt liv, men man skal ikke ret langt op i Maslows behovspyramide før definitioner bliver mere diffuse, og i toppen af pyramiden, hvor det bl.a. handler om selvrealisering, må 'det gode liv' nødvendigvis defineres forskelligt fra samfund til samfund og fra individ til individ. Det bør også understreges at i mange tilfælde er det gode liv relativt, især hvis det gode liv relateres til materiel velstand, etc etc. (og så måske noget om konstruktion og modkonstruktion, og hvis du har noget om livsindhold af mere filosofisk/religiøs karakter, så bevar en kritisk holdning. Det gælder også det gode liv defineret ud fra madvaner mm.) General indledning med fokus på individ><samfund Kampen for det gode liv kan både være den enkeltes kamp for (fx materiel velstand, mod egne dårlige odds, handikap, social baggrund osv) og en kollektiv kamp for (fx at løfte den generelle levestandard, udrydde dårlige vaner, et bedre miljø, at bryde den sociale arv, at skabe mening gennem solidaritetsarbejde osv) . Gør det klart om kampen for det gode liv er af fysisk (mad og vand), politisk (tryghed, værdighed), religiøs/filosofisk (meningsfuldhed), social (relationer) karakter (også andre muligheder). Eller måske en kombination med flere aspekter Generel indledning til 'kampen': Kampen for det gode live hænger naturligvis tæt sammen med definitionen af det gode liv. For at identificere hvilke midler der skal tages i anvendelse for at opnå det gode liv, er det naturligvis nødvendigt at definere hvori forhindringerne for det gode live består og af hvad karakter de er. Opgaven bliver at afdække de socioøkonomiske, makro-økonomiske, politiske og psykologiske forhold der står i vejen for opfyldelsen af målet om det gode liv. Generelle indledninger til forskellige fags særlige forhold. Eksempler på indledninger til metodeafsnit ved sprogfag: Det ligger i sagens natur at når man står overfor at skulle finde gode svar på de opstillede problemstillinger, og det meste af det materiale der er til rådighed, foreligger på et fremmedsprog, så står man overfor særlige metodiske udfordringer. eller Da jeg først og fremmest har anvendt kilder på engelsk/tysk/fransk til belysning af de opstillede problemstillinger, har jeg naturligvis måttet anvende de metoder og arbejdsgange som er specifikke for det pågældende fag. eller Arbejdet med de problemstillinger som jeg har valgt at gå dybere ind i, forudsætter et indgående kendskab til tekster som er skrevet på fremmedsprog. Denne omstændighed stiller naturligvis krav om anvendelse af de særlige metoder som knytter sig til arbejdet med fremmedsprog. og Jeg har således fundet det uomgængeligt at arbejde med de redskaber og metoder som faget naturligt lægger op til, og i den sammenhæng tænker jeg specifikt på de arbejdsgange som flere års beskæftigelse med det pågældende fag har grundigt indarbejdet, såsom anvendelse af ordbøger, forskellige leksika og fagspecifikke håndbøger. eller Faget engelsk/tysk/fransk/spansk som indgår i min fagkombination, arbejdes der løbende med i gymnasiet, og de arbejdsgange og metoder som jeg derigennem har fået indarbejdet, har jeg naturligvis kunnet arbejde videre med og udbygge. Det siger sig selv at der i høj grad har været brug for de hjælpemidler som er en integreret del af arbejdet med fremmedsprog, og her tænker jeg på ordbøger, leksika og håndbøger af forskellig art. og Udover anvendelsen af de fagspecifikke hjælpemidler forudsætter udarbejdelsen af en opgave af denne type også at der arbejdes med forskellige læsemetoder. For at få overblik over et så stort (baggrunds) materiale, må man nødvendigvis anvende både skimming og speedreading, og i ikke så få tilfælde må man ty til at nøjes med et hurtigt blik i indholdsfortegnelsen eller søge i stikordsregistret hvis et sådant foreligger. I arbejdet med de tekster som danner grundlaget for opgaven, må man naturligvis arbejde helt anderledes, nemlig med close reading. Ikke sjældent må man anvende noter og kommentarer udarbejdet af andre, og i så tilfælde må man nødvendigvis også, hvis det er muligt, undersøge oprindelsen af denne sekundærlitteratur og Den nye teknologi har betydet en voldsom forøgelse af mulighederne for at opsøge materiale, tekster, billeder, grafer, statistikker mm som tidligere var vanskeligt tilgængelige eller umulige at få fat i. Søgemaskiner har gjort det muligt ikke alene at søge i kolossale stofmængder, men også at krydschecke informationer. og Den omstændighed at de fleste af de tekster jeg i forbindelse med denne opgave har arbejdet med, foreligger i elektronisk form, betyder at muligheder for at gennemsøge et større tekstmateriale for netop de begreber som et centrale for denne opgave, er af en ganske anden karakter end andre typer opgaver. Heri ligger både en enestående mulighed og en fare: En mulighed for store tekstmængder kan 'skimmes' elektronisk, men en fare fordi en sådan metode kan gå ud over fordybelsen i de enkelte tekster. Om de humanistiske metoder og materialer generelt: I det omfang det giver mening at tale om specifikt humanistiske metoder, anvendes disse først og fremmest på tekster, herunder det udvidede tekstbegreb, som i sin mest vidtgående anvendelse omfatter en hvilken som helst produktion som kommer til kulturelt udtryk. Til dette AT-forløb er materialet først og fremmest tekster, både trykte og elektroniske, ( evt. film, reklamer og andre medier) og opgaven har bestået i at fortolke og analysere en række af disse tekster, idet der er anvendt forskellige metoder alt efter teksternes beskaffenhed. I det omfang der er anvendt fagspecifikke termer, er disse hentet fra ... som er... samt fra den daglige undervisning. Generel indledning til diskursanalyse: Når det fænomen manifesterer sig, som [kampen for det gode liv], vil dette fænomen blive italesat. Det betyder at der dannes en ramme for den diskurs som vil blive den herskede til at beskrive det pågældende fænomen. Ofte vil der være forskellige interesser på spil som ønsker at dreje diskursen i bestemte retninger ved at definere eller omdefinere de begreber som diskursen består af. Diskursanalyse er en undersøgelse af både de begreber diskursen består af, hvordan disse begreber defineres, om de defineres ens af alle, om diskursen ændres over tid, og også om der foregår bevidst manipulation af begrebernes definition. I denne opgave har jeg anvendt (en slags) diskursanalyse for at se på om den diskurs der foregår i forbindelse med [definition af/kampen for det gode live] er påvirket af [y] etc. etc. .. sådan en diskurs er under stadig udvikling. (eksempel på begreber der har skiftet valør (fx ytringsfrihed, menneskerettigheder, eller helt nye begreber (fx: medieret virkelighed) Generel indledning til det gode liv: Der pågår til stadighed en kamp om definitionen på det gode liv. Som der står i oplægget til dette års AT-opgave (et hvilket som helst citat fra præamplen) så ….. Om metoder ved fiktive tekster (film) ??? Noget om italesættelse af det gode liv: Ethvert fænomen der manifesterer sig, kræver at blive italesat. Det er gennem italesættelse at vi begriber fænomenerne – vi taler om at 'sætte ord på' i mange af livets situationer – og det er gennem ordene at vi systematiserer vores tanker. Uden italesættelse ikke megen kognition. Sproget er i stadig udvikling, og det udvikler sig i takt med det behov der opstår for at kommunikere. Der er en klar sammenhæng med vores epistemologiske (erkendelsesteoretiske) formåen og vores sprog. Sproget optager til stadighed nye ord og vendinger og bruger gamle ord på nye måder, og gennem en slags forhandling opnås der nogenlunde enighed om anvendelsen af sådanne begreber. Denne AT-opgave beskæftiger sig (bl.a.) med hvordan sproget og den offentlige samtale over en periode skaber den konsensus om begrebernes betydning som betyder at man begynder at kunne tale om så forholdsvist et diffust begreb som 'det gode liv'. Ofte er det enkeltindivider der med de rette ord på rette sted får sat de ord på de forestillinger vi har om det gode live og dermed skaber den herskende diskurs. Gerne diskursanalyse i både hum. fag, videnskabelige fag og meget gerne i samfundsfag. Gerne betragtninger over kvantitative og kvalitative tilgange i fx hum. Fag Gerne kildekritik i psykologi, litteratur, religion etc. Brug præamblen (Indledning til årets opgave) Metoder er ikke nødvendigvis fagspecifikke. Det er den begavede anvendelse af dem der tæller. Og husk: en perspektivering (til problemstillinger, teorier og metoder fra) studierapporten. I forbindelse med vores næstsidste AT-forløb havde vi særlig fokus på videnskabsteori. Vi overværede en række foredrag om videnskabsteori omhandlende både overordnede videnskabsteoretiske problemstillinger og mere specifikke teorier og metoder indenfor henholdsvis den naturvidenskabelige, den samfundsvidenskabelige og den humanistiske faggruppe. Med udgangspunkt i de foredrag skulle vi skriftligt besvare en række spørgsmål om videnskabelige teorier og metoder. Til denne opgave har jeg også fundet anvendelse for noget af den teoretiske overbygning som fremgik af de pågældende foredrag. Fx har jeg også i denne opgave brugt etc etc