1. No category

Kys fordommene farvel
2013 / Årsberetning
FORSIDEFOTO:
World AIDS Day-kampagnen 2013 KYS FORDOMME OM HIV FARVEL
handlede om at nedbryde fordomme om hiv og hiv-smittede. Huxi Bach
støttede kampagnen ved at kysse musiker Thomas Buttenschøn og
derved vise, at det ikke kan smitte at kysse en hiv-smittet.
Foto: Stephen Freiheit.
AIDS-FONDET
Vestergade 18E
1456 København K
www.aidsfondet.dk
[email protected]
Telefon: 88 33 56 00
Giro: 000 1260
CVR nr. 10 61 98 07
Ansvarshavende: Henriette Laursen, direktør.
Redaktion: Karen Læsøe Fink, Ida Brix, Andy Grysbæk, Terese Werner.
Denne årsberetning er designet og grafisk tilrettelagt med støtte fra
Asap Design og trykt med støtte fra Dystan ApS.
Indhold
Vi skal have mod til at kysse farvel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 03
Om AIDS-Fondet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 04
Hiv og aids i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 05
Kampagner, der afliver fordomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 06
World AIDS Day-talen 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 08
Fokus på hepatitis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 09
Kampagner til mænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Støtte kan også være kontant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Det går pengene til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Rådgivning i lige linje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Checkpoint . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Rådgivningen reddede mit liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Rådgivning til et liv med hiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Plads til mangfoldighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Frivillige får huset til at leve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Succes med etnisk sundhedsoplysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Unge stormer normer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Forskning skaber forandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Fortaler for innovativ forskning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Særlige priser til særlige mennesker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Infographics udarbejdes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Hiv og aids i verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Global kamp for rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Beretning fra homofronten i Malawi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Året i billeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Protektor og Præsident. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Advisory Board . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Resultatopgørelse for 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Balance pr. 31.12.2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Støt AIDS-Fondet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
AIDS-Fondets formand, Lars Østergaard
Prof., dr.med. og ledende overlæge, Aahus Universitetshospital i Skejby.
Foto: Stephen Freiheit.
ÅRSBERETNING 2013 03
Vi skal have mod til at kysse farvel
Ved dette års World AIDS Day-kampagne opfordrede vi danskerne til
at kysse fordomme om hiv farvel. De senere år har flere undersøgelser nemlig bekræftet, at smitsomheden er ekstremt lav hos hiv-smittede, der er i en velfungerende behandling. Dermed er langt de fleste
hiv-smittede i Danmark reelt ikke smitsomme. Og slet ikke ved kys.
Det tegner et markant andet billede end det, mange danskere har af
hiv, og der er behov for, at vi sammen ændrer synet på hiv.
FARVEL TIL VANETÆNKNING
Viden om lavere smitsomhed hos velbehandlede hiv-smittede udfordrer vanetænkningen, når det handler om forebyggelsesstrategier. For
hiv er stadig en smitsom sygdom, hvis man er udvidende om sin sygdom og derfor ikke får behandling.
Det stiller nye krav til den måde, vi informerer om hiv og smitsomhed.
Informationen bliver meget mere kompleks, og vi skal som læger og
organisationer være meget mere præcise. Men det er en udfordring,
vi må tage på os.
FARVEL TIL FORDOMME OG ULIGE SUNDHED
Der er også behov for, at vi er med til at kaste kritisk lys på normer,
som gør livet svært for mange i vores målgrupper. Jeg er stolt af, at
AIDS-Fondet er med i Normstormer-projektet, hvor vi samarbejder
med LGBT-Ungdom og Sex og Samfund.
og atter millioner af verdens fattigste. Med i det nye billede af Afrika
er også små, modige organisationer, der kæmper for, at marginaliserede befolkningsgrupper som LGBT-personer og sex-arbejdere kan få
adgang til hiv-forebyggelse. AIDS-Fondet støtter disse organisationer i
Malawi, Uganda og Kenya, så vi i fællesskab kan ændre det forældede
billede af Afrika.
GODDAG TIL STYRKET HIV-FOREBYGGELSE
Forebyggelsen af hiv i Danmark er omkostningseffektiv. AIDS-Fondet
sikrer højt vidensniveau om smitteveje og sikker sex-adfærd blandt
særligt hiv-udsatte befolkningsgrupper. Men antallet af personer, der
bliver konstateret hiv-smittet, falder ikke. Derfor har vi brug for at
fastholde det forebyggelsesarbejde, som vi ved virker. Men vi har også
brug for at styrke forebyggelsen ved at afprøve nye metoder - herunder at øge testindsatsen.
Hiv-test som et selvstændigt forebyggelsesarbejde er forholdsvis ny
som metode og har et stort potentiale – hvis det vel at mærke lykkes
at teste mange nok, og at teste de rette. Testindsatsen skal kombineres
med kampagner overfor risikogrupperne især, men også overfor generelbefolkningen, da fordomme overfor hiv afholder personer i risiko for
at lade sig teste. Og det er stadig vigtigt at støtte både den langsigtede
forskning og den hurtige støtte til de hiv-smittede, som har det svært.
Målet er at komme nærmere nul. Ingen nye tilfælde af hiv. Ingen stigmatisering af hiv-smittede.
Normstormerne er unge frivillige, der besøger de ældste klasser i folkeskolen og sætter fokus på de normer for seksualitet og køn, der er
på spil både i klasseværelset og i samfundet. Målet er at skabe større
rum til mangfoldighed hos eleverne. Det skal afværge mobning i klassen og i sidste ende mindske diskrimination i samfundet.
TAK
Jeg vil slutte af med at rette en varm tak til alle de mange tusinde, som
bidrager til AIDS-Fondets arbejde. Uden dem, vil vi aldrig nå vores
mål: at kysse hiv helt farvel.
FARVEL TIL MYTEN OM AFRIKA
Billedet, som de fleste af os har af Afrika, er præget af håbløshed. Men
det går faktisk fremad. I det sydlige Afrika bliver færre smittet med
hiv, og i dag lykkes det at give den livsvigtige hiv-medicin til millioner
De varmeste hilsner
Lars Østergaard
Professor og ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital i Skejby og
formand for AIDS-Fondet
Syv førende forskere kom ved World AIDS Day ud med følgende budskab
•Vi skal fortælle den velbehandlede hiv-smittede og dennes partner, at han eller hun ikke er smitsom.
Derimod skal den hiv-smittede, som ikke er velbehandlet, have besked om, at vedkommende er smitsom
•Vi skal styrke indsatsen for at få flere testet tidligere. Både for på den måde at undgå sygdom hos den
enkelte person og for samtidig nedbringe antallet af hiv-smittede, der kan bringe smitten videre
•Vi skal endelig informere om sygdommen til befolkningen, så overdreven angst for sygdommen undgås,
og hiv-smittede ikke oplever stigma og diskrimination
04 ÅRSBERETNING 2013
Om AIDS-Fondet
AIDS-Fondet er en privat organisation, som arbejder for en verden uden
hiv, og en verden, hvor seksuel sundhed er en ret og en realitet for alle.
AIDS-Fondet arbejder både nationalt og internationalt, og fokuserer på de
befolkningsgrupper, der er særligt sårbare og udsatte for hiv.
AIDS-Fondet arbejder for at sikre adgang til både forebyggelse, omsorg og behandling for alle,
og for at hiv-smittede kan leve fri af fordomme og diskrimination.
AIDS-FONDETS VIGTIGSTE OPGAVER ER AT:
–forebygge hiv hos de vigtigste målgrupper
–give støtte og rådgivning til de hiv-smittede, der er hårdest ramt
–støtte forskning i hiv
–sikre folkelig og politisk opbakning til kampen mod hiv og aids
AIDS-Fondet arbejder desuden med at forebygge andre seksuelt overførbare sygdomme, herunder hepatitis og syfilis, samt med sundhed blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (LGBT) generelt.
AIDS-Fondet har et hold engagerede medarbejdere i København og i Aarhus, nærhed til målgruppen, solid støtte og folkelig opbakning fra vores mange frivillige, samt tusindvis af enkeltpersoner og virksomheder, der støtter op om vores arbejde.
AIDS-Fondets øverste myndighed er en demokratisk valgt bestyrelse suppleret med fagpersoner.
H.K.H. Prinsesse Marie er protektor for AIDS-Fondet, og skuespiller Susse Wold er præsident.
Foto: Neel Munthe-Brun
ÅRSBERETNING 2013 05
Hiv og aids i Danmark
Antallet af danskere, som får konstateret hiv, har gennem en længere
årrække ligget stabilt mellem 250 og 300 personer årligt. Tallene svinger
en smule fra år til år, og ser man hen over en 10-20 års periode, tegner der
sig et billede af en svag aftagende tendens.
Mellem 500 og 1.000 personer
i Danmark er smittet med hiv
uden af vide det. Det kaldes
hiv-mørketallet.
En foreløbig opgørelse fra Statens Serum Institut viser, at der er kommet 182 hiv-anmeldelser
for 2013.
Mænd, der har sex med mænd, er fortsat den største gruppe blandt ny-konstaterede hiv-smittede, herefter følger heteroseksuelt smittede indvandrere, der er smittet med hiv, inden de kommer til Danmark.
Stofbrugere udgør en kun en lille del af de nye smittede, hvilket kan hænge sammen med, at
der i Danmark er adgang til rene nåle.
Smitte fra mor til barn sker sjældent. Overførslen af hiv fra mor til barn kan nemlig forebygges ved hjælp af medicin, hvis man kender moderens hiv-status. Statens Serum Institut skønner, at der i dag lever mellem 5.500 og 6.000 mennesker med hiv i Danmark. Et sted mellem
500 og 1.000 af dem er smittet uden at vide det. De udgør det såkaldte mørketal.
Det er vigtigt at nedbringe mørketallet, fordi personer, som er smittet uden at vide det,
er med til at drive den fortsatte smittespredning i Danmark. Samtidig kan det have store
helbredsmæssige konsekvenser for en person ikke at kende sin hiv-status og derfor ikke
komme i behandling.
Blandt læger og forskere, er der bred enighed om, at effektiv hiv-behandling nedsætter smitsomheden betydeligt, fordi den reducerer mængden af virus i de kropsvæsker, der ellers
ville overføre virus i forbindelse med sex. Det betyder, at størstedelen af de hiv-smittede, der
kender deres egen status, reelt ikke er smitsomme, fordi de er i effektiv medicinsk behandling
og følger den.
Det er relativt få, der får diagnosen aids i Danmark. Det hænger sammen med den effektive
medicinske behandling, der findes mod hiv. Størstedelen af dem, der får diagnosen, får den
samtidig med, at de får konstateret hiv. Det betyder, at de har været smittet i mange år, før
de bliver testet for hiv.
I de få tilfælde, hvor en hiv-smittet udvikler aids, selvom personen går til kontrol for sin
hiv-infektion, kan der være tale om, at medicinen svigter, patienten har bivirkninger ved
behandlingen, eller at vedkommende af forskellige årsager ikke følger behandlingen.
AIDS-Fondets præsident, Susse Wold, USA's ambassadør,
Rufus Gifford og operaasanger Jens-Christian Wandt ved
mindelysene på Nytorv ifm. World AIDS Day.
Foto: Chris Christoffersen
Grace er hiv-smittet. Det er hendes lille datter ikke. Grace
er en af de kvinder, der har fået adgang til den medicin,
der har gjort, at hun kunne føde sin lille datter uden at risikere at overføre hiv. Se mere på engenerationudenhiv.dk.
Foto: John Rae_The Global Fund
Kys fordomme om hiv farvel. Huxi Bach og Thomas Buttenschøn stillede op til World AIDS Day-kampagnen for at
ændre danskernes billede af hiv.
Foto: Stephen Freiheit.
Den røde næse er symbolet på ’Humor Mod Aids’, hvor
frivillige gymnasieelever sælger røde næser til fordel for
unge med hiv i både Danmark og udlandet.
bOBles elefanten, som er designet og sælges til fordel for
En Generation Uden Hiv.
Kampagner, der afliver fordomme
AIDS-Fondet arrangerer hvert år en række kampagner og events, som når bredt ud til den
danske befolkning for at oplyse, gøre klogere samt aflive myter om hiv og aids. Sidste års
kampagne om at kysse fordomme om hiv farvel gav genlyd i de danske medier og involverede
danskerne på de sociale medier.
World AIDS Day, Humor mod Aids og En Generation Uden Hiv. Hvert
år gennemfører AIDS-Fondet en række informationskampagner, som
har til formål at sætte fokus på hiv og aids. I 2013 var disse tre de mest
markante, og selvom flere af dem er gengangere, arbejder AIDS-Fondets
kampagnemedarbejdere hver gang hårdt på at nytænke og promovere
konceptet for at nå så bredt ud som overhovedet muligt.
INVOLVERING AF UNGE
Humor mod AIDS er en årligt tilbagevendende kampagne, som involverer frivillige gymnasieelever i at sælge røde næser på gader og stræder.
Startskuddet lyder hvert år den 1. april, og den følgende uge kan man
møde en masse unge frivillige, der danner såkaldte ’Vinderhold’, hvor
de selv arrangerer, hvordan de vil sælge røde næser til fordel for unge
hiv-smittede. Pengene går til unge med hiv – både i Danmark og Ukraine. Kampagnen har to mål: At støtte unge hiv-smittede, der har brug for
hjælp, og at informere og involvere danske unge i kampen mod hiv og
aids.
KYS FORDOMME OM HIV FARVEL
En anden årligt tilbagevendende begivenhed er World AIDS Day den
1. december, som er den vigtigste mærkedag i den globale kamp mod
aids. Traditionen tro afvikles forskellige aktiviteter i regi af AIDS-Fondet – og hvert år skriver AIDS-Fondet en tale, som kan downloades og
holdes af alle, der hvor de befinder sig den 1. december. I 2013 var Asger Aamund ambassadør for talen, og han deltog samtidig i kampagnen
'Kys fordomme om hiv farvel'.
Danskerne ved en del om hiv og aids. Men undersøgelser foretaget
af AIDS-Fondet viser samtidig, at halvdelen tror, at hiv kan smitte
gennem kys. Mange danskere er bange for at spise på en restaurant,
hvor kokken er hiv-smittet, eller at få sit barn passet af en hiv-smittet
pædagog. Situationer, som er til stede i vores hverdag, og som en del
mennesker er nervøse for, selvom der slet ikke er risiko for hiv-smitte.
Målet med kampagnen er at komme fordomme om hiv og hiv-smittede til livs. Både fordi hiv-smittede ikke skal risikere afvisning og
marginalisering, og fordi fordomme om hiv bidrager til, at personer,
der har været i risiko, ikke tør at lade sig teste. Det er en af grundene til, at mellem 500 og 1.000 personer i Danmark er hiv-smittede
uden at vide det, og derfor risikerer at smitte videre. Bekæmpelse af
fordomme er således en vigtig del af forebyggelsen.
ENHVER MORS DRØM
Mødre ønsker sig brændende, at deres børn er sunde og glade. Men
hver dag fødes over 500 børn med hiv et sted i verden, fordi kun
halvdelen af alle hiv-smittede gravide har adgang til den medicin,
der forebygger, at barnet får hiv. Det vil AIDS-Fondet være med til at
lave om på.
Kampagnen ’En Generation Uden Hiv’ tager udgangspunkt i det internationale mål om, at 2015 skal være det år, hvor alle hiv-smittede
kvinder i verden modtager den nødvendige medicin og behandling, så
ingen spædbørn længere fødes med hiv. Den første generation uden
hiv. AIDS-Fondet har startet kampagnen i samarbejde med Den Globale
Fond til Bekæmpelse af AIDS, Tuberkulose og Malaria, og samarbejder
desuden med den danske børnemøbelvirksomhed bObles, som donerer
overskuddet fra salget af deres særligt designede elefant, samt Libero,
der har udviklet en sanseparade sammen med bObles.
Alle kan på engenerationudenhiv.dk skrive under på en erklæring om,
at Danmark skal øge sit bidrag til den medicin, der opfylder hiv-smittede mødres største drøm: at kunne føde sit barn fri af hiv. En Generation
Uden Hiv kører fra 2013 til 2015.
AIDS-Fondets informationsindsats består både af økonomisk støtte til informationsprojekter og af egne informationsaktiviteter. Den økonomiske støtte sker gennem
informationslegater til organisationer og enkeltpersoner
og sker på baggrund af ansøgninger, som vurderes af
AIDS-Fondets bestyrelse.
AIDS-Fondets mål for støtte til informationsprojekter er:
- At nå dem, der er allermest sårbare, med forebyggelse
af hiv
- At imødegå stigma og diskrimination af hiv-smittede
- At skabe større forståelse for, hvordan det er at leve
med hiv
- At gøre hiv-smittede, der endnu ikke erkender deres
hiv-status, bevidste om deres situation
- At medvirke til øget testning
- At nå nye generationer.
08 ÅRSBERETNING 2013
World AIDS Day-talen 2013
Hvert år skriver AIDS-Fondet en tale, som alle kan læse op i forbindelse med
World AIDS Day den 1. december. I år var Asger Aamund ambassadør for
talen, der satte fokus på værdien af at krybe ud af vores skal af bekymring,
fordi der ikke er noget at være bange for. Kys fordomme om hiv farvel!
”Jeg vil gerne tale til jer om World AIDS Day. Det er dagen, hvor vi støtter og hjælper mennesker, der lever med hiv. Og det er også dagen, hvor vi mindes dem, som vi har mistet på
grund af aids. I år handler World AIDS Day om et kys. Både det lidenskabelige kys mellem
elskende og også venne- og familiekysset. Det kys, der får os til at føle, at vi er værdsat. At vi
er inde i varmen.
Men filmen knækker bare, når nogen siger hiv... Når nogen har hiv. Hiv og kys passer jo ikke
sammen. Kan man overhovedet kysse nogen med hiv? Kan man nu være helt sikker på, at et
kys ikke kan smitte? Nej, jeg vil ikke risikere noget. For hvad nu hvis…
Men kan vi virkelig tillade os at lukke andre mennesker ude i kulden, fordi vi føler os trygge
i vores egen uvidenhed? Giver vores umotiverede fordomme os retten til at mobbe andre
mennesker? At lukke nogen ude? Hiv bliver de tykke briller, det forkerte tøj, ensomheden i
skolegården, sidste barn, når der skal deles hold til bold. Fravalget. Måske skulle vi i stedet
sætte os ind i kendsgerningerne, så vi kan befri os selv fra fordommene og klichéerne og gøre
det, vi i virkeligheden helst vil. Nemlig at vise rummelighed og omsorg.
Halvdelen af os tror faktisk stadig, at hiv smitter ved kys, og at det derfor er det sundeste, at
holde hiv-smittede på sikker afstand. Men lad os nu slå det fast én gang for alle: Kys smitter
ikke! Og faktisk kan en velbehandlet hiv-smittet leve helt normalt og have sex, der ikke smitter. Hvis nu kysset skulle føre til mere.
Muligvis har du slet ikke hiv inde på livet i din hverdag. Eller måske ved du bare ikke, at
nogle af dine venner, kolleger eller familiemedlemmer er smittet med hiv. Hiv-smittede går
ofte stille med dørene. Orker ikke den diskrete isolering. Orker ikke fravalget. Igen. Men der
er altså omkring 6.000 mennesker, som lever med hiv i Danmark, og hvert år er der 250
nye, der får den svære besked. Og så lever vi jo ikke i vores egen lille verden. Vi rejser. På
verdensplan er der 35 millioner mennesker med hiv. Derfor har vi 35 millioner gode grunde
til, at vi holder World AIDS Day.
Den moderne lægevidenskab har allerede triumferet i kampen mod hiv. Med kun et par tabletter om dagen, kan vi nu holde hiv-virus nede. Nu mangler vi blot at triumfere over de tankeløse
fravalg og kysse fordomme om hiv farvel!
Tak for jeres opmærksomhed”.
Erhvervsmand Asger Aamund var ambassadør
for World AIDS Day-talen i 2013.
Foto: Stephen Freiheit
Lad os nu slå det
fast én gang for alle:
Kys smitter ikke! Og
faktisk kan en vel­
behandlet hiv-smittet
leve helt normalt og
have sex, der ikke
smitter. Hvis nu kysset
skulle føre til mere.
ÅRSBERETNING 2013 09
Fokus på hepatitis
Fremover vil AIDS-Fondet være den organisation, som både patienter,
pårørende og generelbefolkningen henvender sig til for at få oplysning,
information og rådgivning om hepatitis.
HVAD ER HEPATITIS
Hepatitis er det latinske navn for leverbetændelse, og det dækker over
en række sygdomme, som angriber
leveren og giver betændelse. Der
findes forskellige typer hepatitis.
De mest almindelige er hepatitis
A, B, og C, som skyldes smitte med
tre forskellige slags virus. Man
kan også få leverbetændelse som
bivirkning ved nogle typer medicin,
gennem stort alkoholforbrug eller
gennem sygdomme, hvor kroppens
eget immunforsvar ødelægger
levercellerne.
BEHANDLING
Netop nu testes nye behandlinger,
som forventes, at patienter får
adgang til i løbet af 2014. De nye
behandlinger vil være mere skånsomme mod kroppen, og skaber på
længere sigt et håb om at kunne
helbrede hepatitis.
For to år siden søsatte AIDS-Fondet den første
hepatitis-kampagne rettet mod mænd, der har
sex med mænd. Halvdelen af dem, der lever
med hepatitis herhjemme ved det ikke og
kampagnen informerede om smitteveje samt
vigtigheden af at lade sig teste.
Illustration: Jakob Wedendahl.
Grafik: ASAP Design
Siden Hepatitisforeningen lukkede i 2010, har en stor gruppe hepatitispatienter stået uden tilstrækkelig hjælp og rådgivning. Derfor har AIDS-Fondet nu påtaget sig opgaven med at forebygge, rådgive og tale hepatitispatienters sag. En opgave, som ikke ligger langt fra AIDS-Fondets øvrige indsats.
- Vi kan se, at der er overlap mellem hepatitis og hiv i den måde, sygdommene smitter, og de
grupper af patienter, som bliver ramt. Derfor kan vi klone nogle af de tilbud, vi har i forvejen:
Oprette en hepatitislinje sideløbende med Aidslinien, inddrage hepatitisrådgivning i AIDS-Fondets psykosociale rådgivningsindsats, oprette patient-til-patient-forløb mellem hepatitispatienter
og etablere yderligere informationskampagner, fortæller Andy Grysbæk fra AIDS-Fondet,
Den øgede hepatitisindsats er dels baseret på en observation af, at der i en række europæiske storbyer er sket en stigning af hepatitis C hos mænd, der har sex med mænd. Dels at
AIDS-Fondets rådgivning oplever en stigende antal rådsøgende, der er co-inficerede med hiv
og hepatitis C.
AIDS-Fondets arbejde bliver derfor at sikre test, behandling og omsorg til alle, der er smittet
med hepatitis, samt at forbedre rettigheder og imødegå fordomme og diskrimination overfor
personer, der er smittet med hepatitis. AIDS-Fondet har modtaget en fire-årig bevilling fra
SATS-puljen til etablering af hepatitis-indsatsen.
10 ÅRSBERETNING 2013
Kampagner til mænd
Mænd, der har sex med mænd, er i højere risiko for at få hiv end den
generelle befolkning. Derfor arbejder AIDS-Fondet på at forebygge hiv via
hiv-test, kampagner og uddeling af kondomer.
Tre ud af fire hiv-smittede bøsser oplever, at der i bøssemiljøet er fordomme overfor hiv.
Angsten for andres fordomme om hiv-smittede fører til, at mange bliver testet alt for sent.
Det betyder, at de kommer for sent i behandling, og at de kan smitte andre uden at vide det.
AIDS-Fondets kampagner over for mænd, der har sex med mænd (MSM), handler om at aflive
fordomme, at øge viden om smitterisiko og sikker sex og at få testet de mænd, som er smittede
uden at vide det. Kampagnerne er bundet op på events, hvor der i forvejen er et vindue ind til
målgruppen, det vil sige Copenhagen Pride, Aarhus Pride og World AIDS Day den 1. december. Derudover deler AIDS-Fondets frivillige gratis kondomer ud på de steder, hvor mænd, der
har sex med mænd, mødes.
KAMPAGNE: RISIKO 2013
De fleste velbehandlede hiv-smittede har så lidt virus i blodet, at de reelt set ikke kan smitte.
Til gengæld viser studier, at ny-smittede smitter meget de første måneder, fordi virusmængden i blodet her er særlig høj. Kampagnen Risiko 2013 var bygget op om tre ord: Ny-smitte,
virulens og velbehandlet. Tre ord, som er vigtige at kende, så man bedre kan vurdere sin egen
risiko, forebygge smitte, og blive testet og komme i behandling, hvis det viser sig at man er
smittet med hiv. Kampagnen tog sin begyndelse ved Aarhus Pride i juni og varede frem til
Copenhagen Pride i august.
KYS FORDOMME OM HIV FARVEL
Fordomme overfor hiv-smittede er skadelige for den enkelte, der udsættes for afstandstagen og
afvisning. Men det er også skadeligt for forebyggelsen, fordi personer, der har været i risiko, ikke
tør lade sig teste af angst for, hvordan omverdenen vil reagere. World AIDS Day-kampagnen
rettet mod mænd, der har sex med mænd, gik derfor efter helt konkret at kysse fordomme om
hiv farvel.
Cirka en ud af 20 mænd, der har sex med mænd, er smittet med hiv. Mellem hver 10. og
hver 20. er ikke klar over det. Derfor er det vigtigt at bruge kondom. AIDS-Fondet samarbejder med et korps af frivillige bøsser og biseksuelle mænd, der deler kondomer og
glidecreme ud på rastepladser, saunaer, bøssebarer og sexklubber samt bakker aktuelle
kampagner op.
Alene i bøsse-miljøet uddelte AIDS-Fondet på landsplan 540.000 kondomer i 2013.
Hvornår er der en reel risiko for at få hiv?
Hvordan undgår man risikoen? Og hvor
smitsom er man, hvis man er hiv-smittet
og velbehandlet? Kampagnen Risiko 2013
informerede om de mange usikkerheder, der er
omkring hiv.
Foto: Stephen Freiheit. Grafik: ASAP Design
12 ÅRSBERETNING 2013
Støtte kan også være kontant
I Danmark lever cirka 6.000 personer med hiv. Behandlingen er effektiv og
sundhedssystemet kompetent – men alligevel bliver mange hiv-smittede
ramt både økonomisk, helbredsmæssigt og socialt. Når det sker, kan hivsmittede søge støtte hos AIDS-Fondet.
I Danmark lever cirka 6.000 personer med hiv. En del er ikke testet, men omkring 4.500 er
tilknyttet en hiv-afdeling. De har dermed adgang til hiv-behandling, hvis deres immunforsvar
bliver svækket. Heldigvis er behandlingen i dag så effektiv, at hiv-smittede generelt har et
godt helbred og kan se frem til et langt liv.
Alligevel bliver mange hiv-smittede fortsat ramt hårdt økonomisk, helbredsmæssigt og socialt.
AIDS-Fondet hjælper denne gruppe. Det sker dels gennem uddeling af legater til hiv-smittede
børn og til de hiv-smittede voksne, der er hårdest ramt, og dels gennem tilbud om psykosocial
rådgivning, gruppetilbud og mentorordninger.
PATIENTLEGATER
Voksne hiv-smittede kan ansøge AIDS-Fondet om et patientlegat på 10.000 kr., og selvom
pengene hverken kan fjerne hiv eller kurere ensomhed, kan de gøre hverdagen lidt lettere
på områder, hvor det offentlige ikke kan hjælpe. Det kan samtidig give ansøgeren tiltrængt
støtte, anderkendelse og følelsen af en udstrakt hånd. AIDS-Fondet giver også legater til
hiv-smittede børn. Hvert legat er på 4.000 kroner, og børn kan modtage støtte hvert år, indtil
de fylder 18 år.
Hvert år modtager AIDS-Fondet ca. 300 ansøgninger om patientstøtte. Fælles for alle ansøgerne er, at de har brug for hjælp til det økonomiske, typisk fordi de ikke kan arbejde på grund
af fysiske bivirkninger eller psykiske belastninger. Det er ofte helt beskedne og praktiske
ønsker, ansøgerne beskriver i deres ansøgninger, som eksempelvis støtte til en støvsuger,
tandlægeregninger, nye gardiner eller lidt nyt tøj. Eller til en computer, så de kan møde nye
mennesker på nettet. Mange har nemlig mistet venner og familie pga. af deres diagnose eller
hemmeligholdelsen af denne. Andre har brug for hjælp til at starte på en frisk.
Ansøgernes historier er alle meget unikke og fortæller om helt forskellige liv, men der er alligevel flere fællestræk. De fortæller om tabu og fordomme omkring hiv, problemer med at få et
kærligheds- eller sexliv til at fungere, fysiske bivirkninger og alvorlige sygdomme. Og mange
lever i isolation fra omverdenen, med svære depressioner og modløshed.
AIDS-Fondet støtter også danske organisationer og foreninger, der arbejder for bedre vilkår
for hiv-smittede, herunder patientforeningen Hiv-Danmark og Ungegruppen.
AIDS-Fondets
patientstøtteordning
er til for at yde støtte
og håb til nogle
mennesker, der slås
med hele livet.
Solveig Roth,
rådgiver i AIDS-Fondet.
Det går pengene til
Patientstøtte - børn og unge 4%
8% Informationslegater
Patientstøtte - voksne 40%
32% Forskningslegater
< 1% Udviklingsprojekter – Nepal
3% Udviklingsprojekter – Malawi
Udviklingsprojekter – Kenya 9%
4% Udviklingsprojekter – Uganda
14 ÅRSBERETNING 2013
Rådgivning i lige linje
Aidslinien er AIDS-Fondets anonyme telefonrådgivning, som rådgiver om hiv, aids
og andre seksuelt overførbare sygdomme. Aidslinien er fortrinsvis bemandet med
frivillige, som gennem grundig uddannelse og mangeårig erfaring har stor viden
på området – og som derfor magter at tage vare på flere end 7.000 henvendelser
om året. Fremover skal Aidslinien supplere med rådgivning indenfor hepatitis.
En lind strøm af ringetoner og chatsignaler holder medarbejdere og de
40 frivillige til ilden. Aidslinien på fjerde sal i København er et af de steder i AIDS-Fondet, som i høj grad bygger på frivillige kræfter. De frivillige er nøje udvalgt og har gennemgået et uddannelsesforløb på 40 timer,
som har klædt dem på med al den viden omkring hiv, aids og smitteveje,
som det overhovedet er muligt. Derfor kan de, der ringer, vide sig sikre
på, at de via telefon, chat og brevkasse altid møder en yderst kompetent
rådgiver – uanset om den frivillige, de har i den anden ende, er læge,
sygeplejerske, biolog, studerende eller måske lærer i sit civile liv.
- Vi har stor succes med at fastholde vores frivillige. Faktisk er de
her gennemsnitligt 7,2 år, hvilket er ret usædvanligt for en frivillig
indsats, fortæller Erik Ladefoged, som er rådgiver hos Aidslinien.
Og selvom hiv og aids i dag er helt forskellig fra tidligere, er det stadig en alvorlig sygdom, som mange er skræmt af.
- Når vi taler med mennesker, som rent faktisk har været i en risiko
for at blive smittet, så er ventetiden indtil de kan blive testet det
værste. Selvom de skal tilbydes en test med det samme, kan de
først være sikre på virus er mulig at spore i kroppen efter fire uger,
de fire uger kan føles meget lange. Heldigvis er den risiko, de allerfleste har været i, så lille, at det svarer til, at de står i en situation,
hvor de har 99,9 procent chance for at vinde. Det er ret gode odds.
Naturligvis kan man være så uheldig, at man rammer den sidste 0,1
Foto: Neel Munthe-Brun
procent – men den risiko løber vi jo også i trafikken, i hjemmet eller
på arbejdspladsen.
Størstedelen af de rådsøgende, der kontakter Aidslinien, er mænd i alderen 25-50 år. Langt den overvejende del er heteroseksuelle, men naturligvis repræsenterer brugerne alle former for køn og seksualitet ligesom pårørende og partnere til hiv-smittede, der kontakter Aidslinien. Desuden
får Aidslinien opkald fra hiv-smittede, som er i behandling.
Det er helt oplagt en fordel at have Aidslinien i samme hus, som også
tilbyder hiv-test og psykosocial rådgivning. Hvis en person ringer og er
dybt fortvivlet og har brug for mere end en telefonsamtale, kan Aidslini-
en formidle kontakt til AIDS-Fondets rådgivning. Og hvis en person pludselig står midt på gulvet og siger: ”Er det her, man kan blive kviktestet?”,
så kan Aidslinien henvise vedkommende til kollegerne i Checkpoint på
den anden side af gangen.
Aidsliniens frivillige tilbyder også rådgivning på boyfriend.dk, der er en
datingside for bøsser og biseksuelle. Profilen, der hedder Cybersafe, har
cirka 1.000 besøgende om ugen, og der er fem til ti henvendelser pr. vagt.
I 2014 udvider Aidslinien sin rådgivning til også at omfatte leversygdommen hepatitis. En sygdom, som AIDS-Fondet samlet set sætter øget
fokus på, da den på flere måder ligger tæt op ad hiv.
16 ÅRSBERETNING 2013
Checkpoint
Hos Checkpoint kan man blive kviktestet for hiv og syfilis. Testen er hurtig,
anonym og gratis, og tilbuddet er primært rettet mod personer fra højepide­
miske lande og mænd, der har sex med mænd. Med stadig bedre muligheder
for at teste og give omgående svar både i og udenfor huset er succesraten for
at finde personer, der er hiv-smittede uden at vide det, meget høj.
Checkpoint spiller en markant rolle hos AIDS-Fondet, fordi det er her, man kan henvende sig,
hvis frygten eller uvisheden for smitte melder sig. Checkpoint findes i Aarhus, Odense og
København, hvor et lille prik i fingeren straks kan teste, hvorvidt man er hiv-smittet eller ej.
Ordningen er en succes – især overfor målgruppen af mænd, der har sex med mænd. Checkpoint er det teststed i Danmark, som finder den højeste andel af hiv-smittede i forhold til antal
testede. Mænd, der har sex med mænd, er en af de målgrupper, hvor det såkaldte mørketal er
højt, det vil sige antallet af personer, der er hiv-smittede uden at vide det, og derfor er i stor
risiko for at smitte andre. At nedbringe mørketallet er en forudsætning for at sænke antallet
af personer, der bliver smittet med hiv.
Checkpoint er god til at nå en yngre målgruppe og hurtigt viderehenvise de nyopdagede
hiv-smittede til behandling. På den måde brydes smittekæden. Testtilbuddet er en god platform til at afprøve nye og innovative initiativer såsom en ny hiv-test, der giver svar på blot 60
sekunder, samt test af syfilis, som også tilbydes i Checkpoint.
Checkpoint får desuden effektivt henvist hiv-smittede til infektionsmedicinske afdelinger, og
indtil videre er alle, der mellem 2008 og 2012 er testet positiv i Checkpoint, kommet i behandling og har opnået umåleligt virus-tal. De personer, der er blevet testet positive for hiv i
Checkpoint, kan derfor leve normalt og yderligere smitte forebygges.
Målgruppen af personer i Danmark fra hiv-højepidemiske områder (Afrika syd for Sahara,
Sydøstasien og Østeuropa) har en øget risiko for hiv, og det er i denne målgruppe, at de fleste
af dem, der bliver testet for sent, findes. Men det er en målgruppe, der er sværere at nå, og
derfor arbejder Checkpoint i stigende grad på at afsøge forskellige måder at skabe kontakt til
de etniske miljøer, for eksempel via kirker og religiøse bevægelser.
Antal testede: 1.974 personer
Antal nyfundne hiv-smittede: 24 personer
Antal personer med syfilis: 56 personer
Checkpoint er kosteffektiv – besparelserne
ved at forebygge blot to nye hiv-tilfælde er
større for samfundet end omkostningerne
ved fem års drift af Checkpoint
Foto: Neel Munthe-Brun
HOS CHECKPOINT TILBYDER AIDS-FONDET:
•Hiv-test
•Syfilis-test
•Rådgivning om sikker sex, kønssygdomme og seksuel sundhed.
CHECKPOINT HENVENDER SIG PRIMÆRT TIL:
•mænd, der har sex med mænd
•borgere fra hiv-højepidemiske områder (Afrika syd for Sahara,
Sydøstasien og Østeuropa).
BLIV TESTET REGELMÆSSIGT
Det er en god idé at blive testet regelmæssigt for hiv og andre
sexsygdomme, hvis man:
– har skiftende sexpartnere eller mange sexpartnere
– ved, at man har været udsat for risiko
– vil droppe kondomet sammen med en ny kæreste
18 ÅRSBERETNING 2013
Rådgivningen reddede mit liv
Når man bliver testet hos Checkpoint, er der et helt apparat af rådgivere, psykologer og fagfolk, som
bogstaveligt talt står klar til at samle folk op, der bryder sammen - eller bare har brug for at få talt
nogle ting igennem. 41-årige Lars fortæller her, hvordan rådgivningen var afgørende for hans fremtid.
”Jeg kan huske, at da jeg gik op ad trappen til Checkpoint, tænkte jeg:
”Når jeg går ned ad trappen her igen, kan mit liv være fuldstændig forandret”. Tidligere var jeg jævnligt blevet testet. Denne gang var det imidlertid et stykke tid siden og jeg var faktisk lidt nervøs, men inden selve
testen fik jeg en god snak med en rådgiver. Så da jeg sad ude på gangen
og ventede på svar, fik jeg beroliget mig selv, for ”hvorfor tror jeg altid det
værste?”. Der gik vel omkring 30 minutter, inden jeg blev kaldt ind igen. I
mellemtiden var flere andre blevet testet og var gået igen, men det tænkte
jeg ikke nærmere over.
Jeg var rolig. I kontrol. Eller det troede jeg
i hvert fald, at jeg var. Men da han sagde:
”Ja, den er desværre positiv”, kan jeg
ikke huske mere. Jeg er helt blank.
Jeg var der i flere timer, tror jeg, men jeg kan ikke huske, hvad rådgiveren sagde. Bortset fra, at han spurgte: ”Hvad skal du i morgen?”. ”Jeg skal
da på arbejde”, svarede jeg. ”Arh, det tror jeg nu ikke, at du skal”, svarede
han. Men i mit hoved, så skulle hverdagen jo bare gå videre. Det var
ekstremt vigtigt for mig at opretholde facaden. At fastholde mit renommé
som ham, der var i kontrol og havde styr på tingene. Men inden jeg forlod
Checkpoint den aften i februar 2012, fik jeg at vide, at jeg skulle ringe og
melde mig syg på arbejdet og i stedet møde op på Hvidovre Hospital, for
at få foretaget den konfirmatoriske test, som altid følger i kølvandet på
en screeningstest hos Checkpoint. AIDS-Fondet ringede til hospitalet og
bestilte tid, fortalte mig nøjagtig, hvor jeg skulle møde, hvem jeg skulle
tale med og hvad der skulle ske. Der blev virkelig taget hånd om mig.
Alligevel sagde den rådgiver, der havde testet mig, at han faktisk var lidt
nervøs for at lade mig gå. Fordi jeg havde været så rolig.
Men jeg gik. Og jeg mødte op på Hvidovre Hospital næste morgen, hvor
de tog sig så godt af mig. Men hele tiden holdt jeg fast i facaden. Jeg
følte så meget skyld og skam. Og samtidig følte jeg mig så dum, fordi
jeg var vokset op i 80’erne, hvor der var allermest fokus på hiv og aids.
Jeg var bøsse. Jeg havde sex. Jeg burde vide bedre. Derfor måtte jeg
også bare bide tænderne sammen.
Udover et par rigtig tætte veninder fortalte jeg det ikke til nogen. Både hos
Checkpoint, på afdelingen og hos rådgivningen, som jeg hurtigt fik en tid
hos, rådede de mig til at vente med at fortælle det, til jeg var mere afklaret
omkring, hvem jeg egentlig gerne ville have, skulle vide det. For når det
først er ude, så er det ude. Men det var ikke det, jeg hørte. Jeg hørte det
som, at jeg ikke måtte fortælle det til nogen. Og det forstærkede min følelse af skyld. Derfor fortsatte jeg ufortrødent på jobbet. Ukoncentreret, ganske vist, men jeg fortsatte. Efter et par uger valgte jeg dog at fortælle det
til min chef, og da sygdommen efter nogle måneder fyldte så meget, at jeg
slet ikke kunne være i det og flygtede ind i en verden af overspisning og
overtræning, blev jeg sygemeldt. I den forbindelse sagde jeg til min chef,
at hun gerne måtte fortælle det til mine kolleger, så de vidste, at det ikke
havde noget at gøre med eksempelvis problemer på arbejdspladsen. Det
viste sig at være en virkelig dum beslutning. For da jeg vendte tilbage til
jobbet, var der ingen, der sagde noget. Jeg vidste, at alle vidste det. Jeg fik
masser af omsorg. Men ingen nævnte det med et ord. For selvom jeg havde været åben omkring det, havde de hørt det fra min chef, ikke fra mig,
og derfor opstod der en berøringsangst, som var helt ulidelig at være i.
Både før og mens jeg var sygemeldt, gik jeg hos Solveig, som er rådgiver i AIDS-Fondet. Da jeg startede hos hende, havde jeg i min omverden stadig så travlt med at opretholde facaden, at jeg slet ikke kunne
mærke mine egne følelser. Men hos Solveig blev jeg ikke bare betragtet
som en patient med hiv. Tværtimod. Her blev jeg betragtet som et helt
menneske. Og det har været min redning. Jeg er slet ikke i tvivl om, at
det har reddet mit liv. Det, som mange overser, er nemlig, at hiv i dag
i ligeså høj grad er en mental sygdom som en fysisk sygdom. Forstået
på den måde, at hiv kan behandles med medicin. Men du kan ikke
behandle alle de fordomme, alle de myter, al den uvidenhed, som følger
i kølvandet på sygdommen, når du er åben omkring det. Derfor vælger
mange at holde sygdommen skjult. Men jeg valgte at være åben.
Efter et intensivt forløb hos rådgivningen
valgte jeg at fortælle det til dem, jeg kendte.
Jeg begyndte at blogge om mine tanker,
mine frustrationer og den viden om hiv,
jeg researchede mig frem til. Og jeg blev
involveret i frivilligt arbejde hos AIDS-Fondet
og Hiv-Danmark.
Her to år efter, jeg blev testet positiv, har jeg i perioder stadig brug
for rådgivningen. Jeg har det godt, men det er vigtigt for mig at holde
fast i den livline.”
I december sagde Lars ja til at medvirke i
AIDS-Fondets kampagne 'Kys fordomme farvel'.
Han håber, at det kan bidrage til større åbenhed
og færre fordomme i bøssemiljøet.
Foto: Stephen Freiheit.
20 ÅRSBERETNING 2013
Rådgivning til et liv med hiv
Et liv som hiv-smittet kan byde på mange udfordringer. Derfor kan hivsmittede og pårørende få gratis rådgivning hos AIDS-Fondet. En rådgivning,
som for mange bliver en afgørende faktor til at kunne klare et liv med hiv.
Et liv med hiv kan byde på mange udfordringer. Det kan være, når man lige har fået diagnosen
hiv, eller når man oplever ændringer i sin livssituation. Som hiv-smittet følger der nemlig ofte
en masse tvivl og sårbarhed med. Nogle rammes af følgesygdomme og en del lider af psykiske
sygdomme, alvorlige lidelser som eksempelvis kræft og hjertekarsygdomme eller et misbrug.
For andre er det overgangen fra barn til voksen og det at stifte familie, der er den store udfordring ved at leve med hiv. Derfor kan hiv-smittede og pårørende få gratis, individuel rådgivning
hos AIDS-Fondet – og her er det personlige møde med den hiv-smittede det altafgørende, fordi
rådgiverne kan skræddersy hjælpen til den rådsøgende lige netop der, hvor personen befinder
sig mentalt og helbredsmæssigt.
Rådgivningen kan være individuel, grupperådgivning eller hiv-til-hiv-samtaler, hvor den rådsøgende kan føle sig fri til at tale med en ligesindet om de ting, som er meget svære at tale om.
- Der er nogle, der synes, at vi er ret påpasselige med at lukke dørene og holde rammerne
anonyme i rådgivningen. Men generelt er folk bange for, at andre får kendskab til deres
hiv-status. Og med god grund. For der er rigtig mange, der oplever at blive afvist. Måske
ikke af nære venner, men af kolleger eller bekendte, fortæller Solveig Roth, som er rådgiver i
AIDS-Fondet. Derfor var der i 2013 næsten 3.000 rådgivninger fordelt på henholdsvis København, Aarhus, Aalborg og Odense. Rådgivningsforløb, der oftest har fokus på det psykosociale
aspekt eller arbejdsmarkedsproblematikker.
- Det går rigtig godt med behandlingen. Så noget af det, vi her i rådgivningen fortsat kommer til at
arbejde med de næste år, er fordomme og stigma. Der er ting, der stadigvæk er svære.
I 2013 gennemførte AIDS-Fondet 2.986 rådgivninger
FORDELT PÅ KØN OG SEKSUALITET
Heraf er 61 % Mænd 9 % Kvinder
Homoseksuelle 44 %
50% Hetroseksuelle
FORDELT PÅ OPRINDELSESLAND
4 % Asien
3 % Øvrige Vesteuropa
Østeuropa 6 %
Nordafrika
Mellemøsten 9 %
Biseksuelle 6 %
22 % Afrika syd for Sahara
53% Danmark
SÆRLIGT FOKUS
Fremadrettet vil rådgivningen
blandt andet sætte øget fokus på
børnefamilier. Viden på området
er yderst sparsom, og derfor kan
der opstå en masse tvivlsspørgsmål i forhold til, hvad og hvor
meget en smittet forælder skal
fortælle til sit barn – eller hvor
meget der skal fortælles i forhold
til kammerater, kærester, skole
og fritidsinstitutioner, når det er
barnet eller den unge i familien,
der er smittet.
ÅRSBERETNING 2013 21
Plads til mangfoldighed
'Friday Social Night' og 'Educational Afternoon' er to tiltag, som har et
solidt fundament hos AIDS-Fondet. Arrangementerne har fokus på etnisk
mangfoldighed og det hele foregår på engelsk.
FRIDAY SOCIAL NIGHT
Social Friday Night har været på
banen i otte år, og er et lukket arrangement forbeholdt hiv-smittede
med anden etnisk baggrund. I 2013
indeholdt mailinglisten cirka 70
personer, og hver gang er cirka 15
mennesker til stede.
Educational Afternoon
Educational Afternoon afvikles
hver første onsdag i måneden, og er
åbent for alle, der har interesse i at
vide mere om hiv, aids og seksuelt
overførbare sygdomme.
CAFE LONE I AARHUS
Hos Café Lone i AIDS-Fondets
lokaler i Aarhus er der åbent for
alle, der er berørt af hiv uanset
alder, køn, seksualitet og nationalitet. Café Lone er gennem hele året
ramme for mange forskellige typer
arrangementer, events, grupper og
rådgivning.
Om fredagen myldrer det med mennesker på tredje sal i AIDS-Fondets lokaler i København.
Hver fredag året rundt – med undtagelse af juli og december – slår AIDS-Fondet nemlig dørene op til Friday Social Night. Der bliver grinet, snakket og fortalt historier, når en gruppe
hiv-smittede og pårørende fra etniske miljøer mødes til mad, hygge og samtale. Hver gang
med et specifikt tema på dagsordenen, så AIDS-Fondets rådgivere løbende kommer omkring
størstedelen af de emner, som er svære at få taget hul på, når man lever med en diagnose, der
giver udfordringer både fysisk, mentalt og ikke mindst socialt.
- AIDS-Fondet tilbyder både rådgivning og støtte til danske hiv-smittede og personer fra
lande med høj hiv-forekomst (Afrika syd for Sahara, Sydøstasien og Østeuropa). Det er
klart sværest at bevæge sig ind i vores etniske samfund. Det er små samfund, de kender
hinanden, og mange tænker: ”Oh no, I don’t want anybody to know me”, fordi så spredes
rygtet om, at du er hiv-smittet rigtig hurtigt. Derfor startede vi for nogle år siden Social Friday Night, som er en gruppe af hiv-smittede og pårørende fra de etniske miljøer, fortæller
projektleder Ravi Chandran.
Temaet for Friday Social Night kan være alt lige fra stigma og håndtering af vrede og skam til
samtale om venskaber eller videndeling om sunde madvaner.
Også i AIDS-Fondets lokaler i Aarhus er Café Lone åben for alle, der er berørt af hiv uanset
alder, køn, seksualitet og nationalitet. Hver måned er der fællesspisning for hiv-smittede
og pårørerende. Her kan det være første gang, en hiv-smittet møder en anden med hiv i
et lukket forum, og derfor er rammerne også her baseret på fortrolighed - også blandt de
mange frivillige, som både i Aarhus og København står for det praktiske og sørger for, at
folk befinder sig godt.
Udover de lukkede, fortrolige arrangementer er AIDS-Fondet også vært for Eucational Afternoon, som er åbent for alle. Arrangementet er bygget op omkring en oplægsholder, som deler
ud af sin viden og sine studier relateret til hiv, aids og seksuelt overførbare sygdomme.
ÅRSBERETNING 2013 23
Frivillige får huset til at leve
En stor gruppe frivillige er tilknyttet AIDS-Fondet. Nogle af dem kun
for en kort bemærkning. Andre gennem et langt liv. Men fælles for
alle frivillige er, at de tilfører organisationen lige netop det liv, den
handlekraft og omtale, som er nødvendig for enhver organisation i
bevægelse.
Der er mange forskellige bevæggrunde for at melde sig som frivillig i AIDS-Fondet.
Nogle har mistet pårørende til aids i 80’erne. Andre synes, at forebyggelse af hiv er
vigtigt. Andre igen at bekæmpelsen af hiv i Afrika er vigtig. Og andre igen har haft
en sjov oplevelse med at købe tatoveringer på Roskilde Festival og vil derfor gerne
selv prøve at være en del af det team på næste års festival. Men uanset baggrunden
for at melde sig som frivillig, så spiller den enkelte en markant rolle for AIDS-Fondets
aktiviteter.
- De frivillige er afgørende for AIDS-Fondets gennemslagskraft. Alle frivillige sidder jo
til en privat middag og taler om hiv og aids eller omtaler AIDS-Fondet på deres arbejdsplads og det skaber en større indsigt i Fondets arbejde. Det er simpelthen så uvurderligt,
at alle de her mennesker har sympati for sagen. På den måde bærer de AIDS-Fondets
arbejde videre ud i samfundet, forklarer frivilligkoordinator Margrethe Thise Ankler.
I både Aarhus og København er der frivillige, der fungerer som en fast integreret del
af huset. I forbindelse med kampagner rettet mod mænd, der har sex med mænd, er
der andre frivillige, som yder en stor indsats med at dele kondomer og informationsmateriale ud. Humor Mod Aids, Roskilde Festival og World AIDS Day involverer også
en stor gruppe frivillige. Hos Aidslinien finder vi en gruppe meget trofaste frivillige,
som har været igennem et grundigt uddannelsesforløb, før de er klar til at tage imod
henvendelser.
Det er også de frivillige, som bærer verden ind i AIDS-Fondet. En stor og trofast gruppe frivillige fra mange lande hjælper til, når AIDS-Fondet har arrangementer for minoritetsetniske personer - for eksempel Friday Social Night og Educational Afternoon.
AIDS-Fondet har etableret et frivilligråd, hvor frivillige fra alle hjørner af organisationen mødes med jævne mellemrum for blandt andet at tale om, hvad der skal til for at
motivere, fastholde og udvikle den frivillige indsats i AIDS-Fondet.
Kampagnen Humor mod Aids involverer hvert
år et stort antal frivillige gymnasieelever i at
sælge røde næser til fordel for unge med hiv.
I 2013 var der godt 300 frivillige tilknyttet AIDS-Fondet. Derudover var der 945
frivillige gymnasieelever, som i en uge solgte røde næser på gaden i forbindelse med
kampagnen Humor mod AIDS. I årsplanen er der tre specifikke indsatser for det frivillige arbejde: Uddannelse af frivillige, fastholdelse af frivillige samt frivilligrådet.
ÅRSBERETNING 2013 25
Succes med etnisk
sundhedsoplysning
’Ejerskab’ og ’empowerment’ er anerkendte begreber i forhold til at
nå særlige målgrupper med effektive indsatser. Men som noget nyt
arbejder AIDS-Fondet med, at eksperterne er personerne i målgruppen.
Indsatsen hedder Cross-Over, og metoden giver succes i arbejdet med
sundhedsprojekter i minoritetsetniske foreninger.
FAKTA
Der blev i 2013 gennemført 15 projekter i samarbejde med 14 etniske
minoritetsforeninger. Projekterne
bestod tilsammen af 61 enkelte
arrangementer. Det anslås, at i alt
6.500 personer med anden etnisk
baggrund end dansk deltog i arrangementerne eller blev informeret
ved at lytte til radio.
FAKTA
Målet med de etniske minoritetsprojekter er, at personer med etnisk
minoritetsbaggrund har adgang til
information om seksuel sundhed og
livsstilsrelaterede sygdomme.
Allerede i starten af 00’erne begyndte AIDS-Fondet at tale om hiv og aids rundt omkring i
landets etniske foreninger. Det var foreningerne ikke vant til, men det viste sig hurtigt, at
man kan tale om sex og sundhed i alle sammenhænge - spørgsmålet er blot, hvordan man
gør det. Det kræver, at man er åben overfor kulturen, koderne, hvad man kan sige, og hvad
man ikke kan sige.
- Af gode grunde kender vi ikke meget til hverken sproget eller de traditioner, der findes
hos etniske minoriteter. Men det gør ikke noget. For rundt omkring i de minoritetsetniske
foreninger sidder der en hel masse mennesker, som er eksperter i deres egen kultur.
Sådan lyder det fra Henrik Overballe, der er den ene af to projektledere for Cross-Over, som
skaber rammerne for en række oplysningsprojekter implementeret af etniske minoritetsforeninger i samarbejde med AIDS-Fondet og hjemkommunen. Efter aftale med Sundhedsstyrelsen blev indsatsen i 2012 udvidet til også at omfatte forebyggelse af livsstilsrelaterede
sygdomme.
Oplysning om hiv og aids indgår som et element i formidlingen, der kan variere fra at fylde
meget i et afrikansk miljø, hvor næsten alle kender én, der er smittet med hiv eller død af
aids, til eksempelvis et kurdisk samfund, hvor hiv kun sjældent berører deres hverdag, og de
derfor hellere vil tage udgangspunkt i overgangen fra pige til kvinde eller uønsket graviditet.
Cross-Over er baseret på partnerskaber mellem AIDS-Fondet, kommunen og etniske minoritetsforeninger, der har ansvaret for - på frivillig basis - at designe og gennemføre forebyggelsesaktiviteter med støtte fra AIDS-Fondet og kommunen. Arrangementerne, som de
minoritetsetniske foreninger således selv ’ejer’, er mangfoldige – fx et teaterstykke, eller en
fodboldturnering, hvor spillerne er i internat og om aftenen får besøg af en overlæge fra det
lokale sygehus, der fortæller om hiv eller en ernæringsekspert fra kommunen, der fortæller
om sammenhængen mellem kost, motion og sundhed. Den afgørende forskel ved at lade
foreningerne eje projekterne er, at budskaberne får en vægt, som de ellers ikke ville få.
- Hvis jeg indkaldte til et informationsmøde om sundhed, ville der nok kun komme to. Jeg
ville sige nøjagtig det samme til de to, som jeg ville sige til de 60 personder, der møder op,
når foreningen indkalder. Men det sidste ville have meget mere vægt, fordi foreningen som
afsender har blåstemplet budskabet, fortæller Henrik Overballe.
To gange om året samles alle AIDS-Fondets
Cross-Over-samarbejdspartnere til et stort
netværksmøde.
Projektet er finansieret af Sundhedsstyrelsen, og i 2013 omfattede de følgende otte kommuner: Aarhus, Aalborg, Viborg, Holstebro, Odense, Randers, Brøndby og Ishøj.
26 ÅRSBERETNING 2013
Unge stormer normer
Normstormerne er et ’ung-til-yngre’-projekt i folkeskolens ældste klasser,
som udfordrer normerne for køn og seksualitet. Initiativet arbejder med
at gøre eleverne opmærksomme på de normer, som kan føre til mobning,
diskrimination og hate crimes.
’Normstormerne’ er et af de projekter i AIDS-Fondet, som forgrener sig fra organisationens
kontorer i Aarhus og København og videre ud i en institution, vi alle kender til, nemlig folkeskolen. Her formes og modnes holdninger og social adfærd – og derfor rammer Normstormerprojektet lige ind i en vigtig fase af de unges liv.
Normstormerne er sat i værk i 2012, og er et tværgående projekt­samarbejde mellem Københavns Kommune, LGBT-Liv i AIDS-Fondet, Sex og Samfund samt LGBT-ungdom.
I modsætning til den traditionelle tilgang til LGBT-arbejde og minoritetsarbejde i det hele
taget, så adskiller Normstormerne sig ved at fokusere på normerne i stedet for på dem, der
ikke passer ind i dem.
- Det handler om de normer, som etableres allerede i folkeskolen, og som overhovedet giver
mulighed for, at man som minoritet bliver marginaliseret, mobbet og udsat for vold i samfundet. Det er de normer, vi skal have ændret og derved gjort den sti bredere, som børnene kan
gå på uden at falde udenfor, forklarer Kris Vinther, som er projektleder i AIDS-Fondet og står
for Normstormerprojektet.
I København er der 25-30 frivillige
undervisere, mens der i løbet af
2014 kommer yderligere 10-15
undervisere i Aarhus. Alle undervisere gennemgår et uddannelsesforløb på 40 timer.
I pilotfasen er det skoler i Københavns Kommune, der har haft besøg af Normstormerne. I 2014 bliver
Roskilde og Aarhus også indlemmet
i projektet.
I forhold til køn og seksualitet handler det også om at føre en dialog om, at samfundet er delt
op i to køn, men at mange slet ikke passer ind i de to snævre kasser – og at det er op til os selv
at slå kasserne i stykker, for vi har selv været med til at bygge dem.
Normstormerprojektet bygger på dialog og elevinddragelse, så det er i højere grad en workshop
end et foredrag. Derfor formidler de unge frivillige heller ikke deres egne erfaringer i undervisningen. Alligevel ligger det i udvælgelsen af Normstormerne, at de skal have erfaring med at
bryde med normerne for køn og seksualitet.
Normstormerne er unge, som har gennemført
og bestået et målrettet uddannelsesforløb.De
kommer ud i klasserne to og to, og her starter
de altid med at sætte rammer for undervisningsforløbet: Hvordan taler vi til hinanden?
Hvordan definerer vi skældsord? Hvordan
skaber vi mere tryghed? Her er det to Normstormere, der besøger 7. a på Guldberg Skole i
december 2013.
28 ÅRSBERETNING 2013
Forskning skaber forandring
AIDS-Fondet støtter forskning i hiv, der kan være med til at forbedre
hiv-smittedes liv. Men også forebyggelse i form af vaccine og mikrobicider
er på dagsordenen, for det er vigtigt, at forskningen udfordrer, udvikler og
udtænker nye måder at sætte ind overfor sygdommen, hvis vi skal opnå
en verden uden hiv.
Forskning er en vigtig del af bekæmpelsen af hiv og aids, og dansk hiv-forskning er internationalt anerkendt. Derfor støtter AIDS-Fondet hiv-forskning gennem uddeling af legater.
Formålet med legaterne er at støtte forskning, der kan mindske de konsekvenser, som hiv og
aids har for den enkelte hiv-smittede. Det kan være projekter, der forbedrer den eksisterende
hiv-behandling eller belyser hiv-smittedes levekår. Legaterne kan også gå til forskning, som
kan bidrage til udvikling af nye forebyggelsesmetoder eller kan forbedre allerede eksisterende metoder.
I 2013 gik forskningslegaterne især til at styrke forskningen i hiv og kræft. Hiv-smittede får
oftere kræft og har en dårligere overlevelse end andre kræftpatienter. Der er forsket en del
i begge sygdomme, men der mangler viden om, hvordan de påvirker hinanden. Samtidig
ser det ud til, at problemerne med kombinationen af de to sygdomme vil være stigende de
kommende år.
En del af forskningslegaterne i 2013 gik til forskningsprojekter, der belyser forholdet mellem
hiv og livmoderhalskræft hos hiv-smittede kvinder, hiv og analkræft hos hiv-smittede mænd,
der har sex med mænd, samt forholdet mellem social gruppering, hiv og kræft.
I 2013 uddelte AIDS-Fondet godt 1,9 millioner kroner til forskning. Legaterne uddeles på
baggrund af ansøgninger fra forskerne. Der er nedsat et forskningsudvalg, som bedømmer
ansøgningerne og indstiller til AIDS-Fondets bestyrelse hvilke projekter, der skal have støtte.
AIDS-Fondets formand Lars Østergaard
præsenterer H.K.H Prinsesse Marie for en
del af den forskning på Skejby Sygehus,
som AIDS-Fondet støtter.
ÅRSBERETNING 2013 29
Fortaler for innovativ forskning
AIDS-Fondet samarbejder med en række internationale NGO’er for at fremme
forskningen i nye forebyggelsesmetoder, der skal give adgang til effektiv
forebyggelse for de mest udsatte mennesker i verden.
MIKROBICIDER
Verden over arbejder forskere på at udvikle en mikrobicide. Mikrobicider er en samlebetegnelse for vaginalprodukter, der er baseret på hiv-medicin, og som skal give kvinden beskyttelse mod hiv, når hun har sex. Produktet indeholder hiv-medicin, som afgives til celler i
skeden og derved beskytter kvinden mod at blive smittet med hiv, hvis hun har sex med en
hiv-smittet mand.
Det mest lovende produkt, der bliver forsket i, er en vaginal-ring, hvor det aktive stof langsomt afgives over en hel måned. AIDS-Fondets partnerorganisation, International Partnership
for Microbicides (IPM), tester lige nu ringen i ’The Ring Study’, der udføres fire steder i Sydafrika og Uganda. IPM’s ring er designet, så den er diskret, nem at bruge og virker i minimum
en måned. Forsøget startede i 2012, fortsatte med at indrullere deltagere i 2013, og de første
resultater forventes klar i 2016.
HIV-VACCINE
Der er sket store fremskridt i forebyggelsen af hiv de seneste år, men intet tyder på, at vi kan
stoppe epidemien uden en vaccine. Derfor er forskning i en hiv-vaccine højt på dagsordenen
i AIDS-Fondet.
AIDS-Fondet er partner med International AIDS Vaccine Initiative, der arbejder på at sætte
fart i udviklingen af en effektiv vaccine, der er tilgængelig for de mest sårbare.
I en verden, hvor et kondom ikke altid er en
mulighed, kan vaginalringen et syvmileskridt
for hiv- beskyttelse af kvinder. Vaginal-ringen
blive langsomt hiv-medicin, så den kun skal
skiftes en gang om måneden.
Foto: IPM
Styrken ved organisationer som IAVI og IPM er, at organisationerne altid arbejder sammen
med udviklingslandene og på den måde udvikler både forskningsmiljøer og sundhedssystemer i nogle af verdens fattigste lande. For eksempel har IAVI udført forskningstest i 11 lande
i Asien, Afrika, Europa og USA. Undervejs er der bygget syv forskningscentre og 13 laboratorier i Afrika, 300 forsknings- og sundhedspersonale er blevet uddannet i Indien og Afrika,
og 200.000 mennesker har modtaget rådgivning og hiv-test, som de ellers ikke ville have fået
adgang til. Desuden holder forskningen på de veluddannede sundheds- og forskningsansatte
i udviklingslandene.
Når IAVI og IPM forsker og tester i Afrika, tilbydes hundredtusindvis af mennesker rådgivning
og hiv-test. Det arbejde bidrager samtidig til ny
viden om sårbare grupper som eksempelvis
fiskersamfundet i Uganda her.
Foto: Sokomoto © IAVI
SAMARBEJDSPARTNERE INDENFOR FORSKNING
AIDS-Fondet samarbejder med en række internationale forskningsinstitutioner:
–Forskning i vaccine: www.iavi.org
–Forskning i mikrobicider: www.ipmglobal.org
Særlige priser til særlige mennesker
Hvert år uddeler AIDS-Fondet priser til personer eller organisationer, der
har gjort en særlig indsats på hiv/aids-området. I 2013 uddeltes Hiv-prisen,
Forskningsprisen og Informationsprisen. Protektor for AIDS-Fondet, H.K.H.
Prinsesse Marie, forestod prisoverrækkelsen.
INFORMATIONSPRISEN
Gitte Kronborg er overlæge på Hvidovre Hospitals Infektionsmedicinske
Afdeling. Hun har et indgående kendskab til hiv; hun behandler, forsker
og følger med. I en tid hvor mange danskere har en overdreven frygt for
at blive smittet med hiv og et forældet billede af en hiv-smittet persons
sygdomsforløb, er det helt afgørende, at lægefaglige autoriteter melder
klart ud om den viden, vi har i dag: At hvis man som hiv-smittet er velbehandlet, så er risikoen for at smitte andre seksuelt forsvindende lille.
Gitte Kronborg tildeltes AIDS-Fondets Informationspris for sin klare lægefaglige udmelding om stærkt reduceret smitsomhed hos velbehandlede hiv-smittede. Det er ikke alene vigtig information til alle velbehandlede patienter, der nu slipper for at være nervøse for at smitte andre.
Men det er også en vigtig brik i arbejdet med at overkomme fordomme
og stigmatisering af hiv-smittede.
HIV-PRISEN
Jakob Hedegaard er åben hiv-smittet, og han har flere gange fortalt om
sit liv med hiv i medierne. Der er ikke mange hiv-smittede, som har mod
på det, og han er dermed med til at sætte et ansigt på debatten om hiv og
hiv-smittede. Jakob Hedegaard fortæller åbent om, hvordan han i dag kan
leve et godt liv med hiv. At venner og familie har taget godt imod ham, og
at det går godt med behandlingen. Men han kan også med samme styrke
og integritet fortælle, at sådan har det ikke altid været. At han også har
haft det svært, og at det har taget ham tid at nå dertil, hvor han er i dag.
Jakob fik AIDS-Fondets Hiv-pris, fordi han modigt, åbent og rationelt deler af sine erfaringer og dermed er en vigtig ambassadør for de mange
hiv-smittede, der lever skjult af frygt for omverdenens reaktion.
FORSKNINGSPRISEN
Morten Frisch er overlæge i epidemiologisk forskning ved Statens
Serum Institut og adjungeret professor i seksuel sundhedsepidemiologi ved Aalborg Universitet. Morten Frisch har, som en af de første
forskere i Danmark, taget udfordringen op med at belyse sundhedsudfordringer for LGBT personer, som er en af AIDS-Fondets vigtigste
målgrupper.
Viden på området er yderst begrænset, fordi danske borgere ikke registreres på baggrund af seksuel orientering og identitet. Den manglende viden giver flere formodninger end forklaringer. Morten Frisch
har på baggrund af analyser af CPR-registret udviklet en model, der
kan bidrage til viden på området, og har ved analyse af personer i
registreret partnerskab blandt andet påvist en overdødelighed ved
selvmord for LGBT-personer samt, at mænd gift med mænd lever længere end hidtil.
Morten Frisch fik AIDS-Fondets Forskningspris, fordi han går veje,
ingen andre går i forskningen indenfor LGBT. Med sin konsekvente,
kreative og kritiske tilgang belyser ham et vigtigt område, der ellers
er præget af meget begrænset viden, og skaber derved basis for lighed
i sundhed.
ÅRSBERETNING 2013 31
Hiv og aids i verden
På verdensplan er der 35.3 mio. mennesker, som lever med hiv
70 procent lever i Afrika syd for Sahara
3,3 millioner børn lever med hiv
2,3 mio. børn og voksne blev smittet med sygdommen
1,6 mio. døde af aids
UDFORDRINGERNE
Hiv og aids rammer ofte grupper i samfundet, som i forvejen er sårbare og stigmatiserede. Verden over har stofbrugere, sexarbejdere og mænd, der har sex med mænd,
større risiko for at blive ramt.
12 procent af de kvindelige sexarbejde→
re lever med hiv
Risikoen for at sexarbejdere bliver
→
smittet er 13,5 gange højere end andre
→ I hovedstæder verden over er mænd,
der har sex med mænd, statisk set
13 gange oftere ramt af hiv end den
generelle befolkning
→ Stofbrugeres risiko er 22 gange højere
end generelbefolkningens. I nogle lande
endda 50 gange højere
→ 17.8 millioner børn verden over har
mistet en eller begge forældre til aids
Hver time bliver 50 unge kvinder smit→
tet med hiv
→ I Østeuropa og Centralasien er antallet
af mennesker, der bliver smittet med
hiv, steget med 13 procent siden 2006.
Som protektor for AIDS-Fondet uddelte H.K.H.
Prinsesse Marie informationsprisen, hiv-prisen
og forskningsprisen til tre personer, som hver
især har gjort en særlig indsats inden for
deres felt.
Autha Adolph er fra Haiti. Hun var allerede
dødelig syg af aids, da hun begyndte på hiv-behandling og lægerne gav hende ikke mere end
et par dage. Men medicinen virkede og i dag er
Autha frisk, bor sammen med sin bror, hans
kone og seks børn og arbejder. Autha er en
af de 9.7 millioner hiv-smittede, der har fået
adgang til den medicin, der redder deres liv.
Foto: Jonas Bendixen
DE GODE NYHEDER
Der er sket et fald på 33 procent i antal↓
let af mennesker, der bliver smittet
med hiv i verden siden 2001
Der er sket et fald på 29 procent i antal↓
let af børn og voksne, der dør af aids
verden over siden 2005
Der er sket et fald på 52 procent i antal↓
let af børn, der er smittet med hiv siden
2001
Der er 40 gange så mange hiv-smitte↑
de, der nu har adgang til livreddende
hiv-medicin i forhold til 2002
→ Ved udgangen af 2012 havde 9.7 millioner børn og voksne i lav- og mellem-indkomstlande adgang til hiv-medicin
→ Over halvdelen af alle gravide hiv-smittede kvinder i de fattigste lande har nu
adgang til den medicin, der sikre, at
hun kan føde sit barn uden hiv
Global kamp for rettigheder
AIDS-Fondet har et særligt blik for sårbare befolkningsgrupper. Dette gælder
også i Fondets internationale arbejde, hvor fokus er på kvindelige sexarbejdere,
gadebørn, transkønnede og mænd, der har sex med mænd. Befolknings­grupper, der
er mere udsatte for hiv og aids, og som ofte støder ind i en mur af fordomme.
I 2013 arbejdede AIDS-Fondet med partnere i Uganda, Malawi, Kenya,
Nepal og Ukraine. Ikke to lande er ens og indsatserne er skræddersyede til det enkelte land.
Den røde tråd gennem alle projekterne er, at AIDS-Fondet i samarbejde
med lokale partnere bruger hiv og aids som løftestang til at komme igennem til sundhedsvæsen og magthavere – med den positive sideeffekt at
eliminere de fordomme og stigma, der ligger som en kvælende dyne over
seksuelle minoriteter i mange lande, og som i alle tilfælde spænder ben for
forebyggelsen af hiv og adgang til behandling og støtte for hiv-smittede.
UGANDA
I Uganda er hiv/aids set som sundhedsudfordring, lige nu den mest
direkte måde, man kan komme i dialog med myndighederne om homoseksuelles rettigheder og adgang til sundhedsydelser på. Uganda
indførte i 2014, efter mange års tilløb, en voldsom skærpelse af landets
anti-homolovgivning, som gør det strafbart at tale om homoseksuelles
rettigheder. Men med hiv og aids som løftestang kan man stadig få
beslutningstagere og sundhedsmyndigheder i tale.
AIDS-Fondet samarbejder med to græsrodsorganisationer, der kæmper
for LGBT-personers rettigheder og adgang til hiv-forebyggelse og behand-
ling: Sexual Minorities Uganda (SMUG) og Ice Breakers Uganda (IBU).
Organisationerne er ekstremt sårbare overfor anti-homoloven, som er en
trussel mod deres arbejde og mod forebyggelse af hiv i landet. Derfor
arbejder AIDS-Fondet for at fremme seksuelle minoriteters rettigheder
og adgang til hiv-forebyggelse i Uganda ved kapacitetsopbygning af organisationerne, hiv/aids-specifik uddannelse af peer educators, og støtte
til sundhedsklinikker, der er målrettede mænd, der har sex med mænd.
KENYA
AIDS-Fondet har siden 2009 støttet HerStory, som er en organisation i
Kenya, der arbejder for at hjælpe kvinder i sexarbejde i Nairobi. Ifølge
HerStory er omkring 80 procent af områdets kvindelige sexarbejdere
smittet med hiv, og på grund af massiv diskrimination arbejder flertallet af kvinderne i det skjulte for at forsørge deres børn. AIDS-Fondet
støtter HerStory ved at undervise kvinderne i at undgå smitte samt i
at stå frem i kampen for at eliminere omverdenens stigmatisering af
kvindelige sexarbejdere.
UKRAINE
Humor mod Aids-kampagnen indsamler hvert år penge til AIDS-Fondets samarbejdspartner i Ukraine, der driver væresteder for de mange
udsatte og hjemløse unge i Odessa og Kiev. De unge lever i alarmeren-
de høj risiko for hiv på grund af usikker sex og fælles nåle. Hver femte
ung, der lever på gaden i Ukraine, vurderes at have hiv.
NEPAL
I Nepal har AIDS-Fondet de seneste fire år samarbejdet med organisationen Blue Diamond Society, som spiller en vigtig rolle for transkønnede, og mænd, der har sex med mænd. Formålet er at undervise og
uddanne Blue Diamonds Societys medarbejdere til at formidle viden
om hiv, forebyggelse og behandling, seksualitet og stigma. AIDS-Fondet
udviklede blandt andet nogle detaljerede træningsmanualer på både nepali og engelsk til sundhedspersonale og lokale peer-to-peer educators.
AIDS-Fondet arbejder også politisk gennem FN, UNAIDS, WHO, Den
Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria samt via
internationale netværk for at sætte særligt udsatte befolkningsgrupper
på dagsordenen og for at mobilisere støtte til aids-sagen.
Finansieringen af AIDS-Fondets internationale arbejde kommer fra
Danida, samt donationer fra private, virksomheder og fonde såsom
Det Obelske Familiefond.
Hiv og aids er en af verdens værste
katastrofer, der i dag har slået mere
end 30 millioner mennesker ihjel.
Men det er også historien om en
ekstraordinær indsats, der viser, at
globale katastrofer skal løses globalt.
Henriette Laursen, direktør, AIDS-Fondet
← Disse kvinder i Kenya er alle sammen smittede med hiv. Men i kraft af
samarbejdet mellem AIDS-Fondet og den kenyanske partnerorganisation
HerStory har kvinderne fået mod til at stille sig op og fortælle sandheden
fremfor at leve i skjul.
↑ Honey er transperson. Han leder det opsøgende hiv-forebyggende
arbejde blandt transpersoner i et af Blue Diamond Society’s drop-in centre
og driften af en mobilklinik, der tilbyder hiv-test. AIDS-Fondet samarbejder
med Blue Diamond Society, som er Sydasiens første LGBT-organisation.
Foto: Stephen Freiheit
34 ÅRSBERETNING 2013
Beretning fra homofronten i Malawi
AIDS-Fondets direktør, Henriette Laursen, har besøgt Malawi, hvor en
forfatningsdomstol skal afgøre, om landets anti-homolovgivning strider
mod landets grundlov. Loven spænder ben for landets hiv-forebyggelse og
CEDEP, som er AIDS-Fondets lokale partner i Malawi, arbejder på at få loven
afskaffet.
AIDS-Fondet har siden 2008 samarbejdet med Center for the Development of the People (CEDEP) - en organisation i Malawi, som arbejder for bedre rettigheder for LGBT-personer. I 2008
var organisationen ikke anerkendt i Malawi, men det har ændret sig. I dag takker advokater,
religiøse ledere og endda politiet pænt ja til CEDEP’s invitationer
Debatten om homoseksuelles rettigheder er hed i Malawi, og der går ikke en uge, hvor sagen
ikke er til diskussion i avisen. Ofte ansporet af CEDEP. Debatten har affødt, at tre sager, hvor
homoseksuelle mænd har fået lange fængselsstraffe, skal prøves ved forfatningsdomstolen.
Domstolen skal undersøge, om Malawis antihomolovgivning er i uoverensstemmelse med landets egen forfatning. CEDEP er dybt involveret i forfatningssagen, og er lykkedes med at få anerkendte institutioner som eksempelvis Malawi Law Society og UNAIDS til at gå ind i sagen.
Gift, som er leder af CEDEP, er optimistisk. Efter hans mening har Malawi en så progressiv forfatning, der indeholder hele kataloget af menneskerettigheder, at der er en chance for, at retten tilsidesætter de middelalderlige anti-homo-love, som landet har arvet fra de britiske koloniherrer,
CEDEP er en organisation, der arbejder med LGBT-personers rettigheder – herunder adgang til
hiv-forebyggelse og behandling til mænd, der har sex med mænd. Derfor samarbejder AIDS-Fondet med den malawiske organisation CEDEP, om at udbrede viden om hiv og styrke menneskerettigheder for seksuelle minoriteter i Malawi.
- Vi er ikke i tvivl om, at vi har fat i den helt centrale aktør i Malawi, når det gælder rettigheder for LGBT. Men selvom det går godt på kontoret, lurer krænkelserne lige uden for døren.
Homoseksuelle kan stadig risikere et par på hovedet, hvis de skilter med deres seksualitet.
Og nogle af de mænd, som CEDEP har trænet i forebyggelse af hiv blandt mænd, der har sex
med mænd, fortæller, at homoseksuelle mænd ikke ved, at kondomløs sex mellem mænd
er risikabelt, fordi alle hiv-kampagner i landet hidtil har været rettet mod heteroseksuelle
forhold, siger direktør i AIDS-Fondet, Henriette Laursen
14 år. Så længe risikerer homoseksuelle at skulle i fængsel,
hvis de dømmes efter Malawis 'anti-homo-lov'. Og fordi homoseksualitet er ulovligt, er information om hiv målrettet
mænd, der har sex med mænd, så mangelfuld, at gruppen
er blandt dem med højest risiko for at få hiv.
AIDS-Fondets direktør, Henriette Laursen, har været på besøg hos partnerskabsorganisationen CEDEP i Malawi,
hvorfra hun beretter om både fremgang
og fortsat svære levevilkår for bøsser og
andre seksuelle minoriteter.
36 ÅRSBERETNING 2013
Året i billeder
→ I 2013 besøgte Københavns sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen, AIDS-Fondets Checkpoint,
hvor hun selv oplevede at blive testet.
→ AIDS-Fondets frivillige sælger hvert år tatoveringer
på Roskilde. Pigen her har lige givet 25 kr. til
AIDS-Fondet til gengæld for en sømand på sin arm.
↑ AIDS-Fondet brugte Priden i Aarhus og Priden i København som henholdsvis start og slut for en stor kampagne,
som øgede viden om ny-smitte, virulens, velbehandlethed
i bøssemiljøet.
↑ Hele oktober måned samlede københavnske bøssebarer og Carlsberg ind til
AIDS-Fondets arbejde med hiv-forebyggelse, test og rådgivning. Hver gang der røg
en flaskeøl eller en Somersby over baren, gik der to kroner til AIDS-Fondet. Her
modtager AIDS-Fondets direktør Henriette Laursen og ambassadør Peter Frödin
penge fra Masken Bar.
← AIDS-Fondets præsident, Susse Wold, og AIDS-Fondets direktør, Henriette Laursen, bliver vist rundt på Copenhagen Pride.
↑ Menighedsrådsformand Lene Ruby sammen med AIDS-Fondets præsident Susse Wold,
protektor H.K.H. Prinsesse Marie samt den amerikanske ambassadør Rufus Gifford til den
årlige julekoncert i Trinitatis Kirke.
← I Udstillingen ’Access to life’ har fotografer fra amerikanske Magnum
Photos portrætteret en række hiv-smittede i ni forskellige lande før og
efter de påbegyndte behandling. Billederne blev udstillet i Øksnehallen i
København i et samarbejde mellem AIDS-Fondet, Læger uden grænser og
Den Globale Fond. Udstillingen blev åbnet af H.K.H. Prinsesse Marie.
ÅRSBERETNING 2013 39
↓ Erhvervsmanden Asger Aamund kysser fordomme om hiv farvel
sammen med Helle Andersen, bestyrelsesformand og hiv-smittet. Foto:
Stephen Freiheit.
↑ World AIDS Day i Aarhus blev markeret med den ikoniske, lysende
aids-sløjfe på Store Torv. Her blev World AIDS Day-talen læst op af politiker Jakob Lavrsen, og Cafe Lone serverede æbleskiver og glögg.
← Hvert år tændes et lyshav af fakler på Nytorv i København i anledning
af World AIDS Day. Én fakkel for hver person, der er død af aids i Danmark.
← Sammen med formand for Positivgruppen tænder H.K.H. Prinsesse
Marie en minde-fakkel på Nytorv til World AIDS Day.
Foto: Chris Christoffersen
→ Årets Humor mod Aids-kampagne samlede blandt andet ind til
fordel for udsatte og hiv-smittede gadebørn i Ukraine.
↓ I samarbejde med Libero har bObles udviklet en Sanseparade, som
sælges til fordel for kampagnen En Generation Uden Hiv.
↑ AIDS-Fondet støtter forskning i mikrobicider. Her er AIDS-Fondets direktør,
Henriette Laursen, og forskerteamet på Tidziwe center, som står for et lovende
forsøg med en vaginalring, der indeholder ARV-medicinen, og som kan beskytte
kvinder mod hiv.
↓ Christiane Schaumburg, Ellen Hillingsø, Nicci Welch, Cecilie Hother og
Nabiha (billedet) gæstede MAC-standen i Magasin på Kgs. Nytorv i anledning
af World AIDS Day. Gennem årene har MAC doneret 2,3 millioner kroner til
AIDS-Fondet fra salg af MAC Viva Glam produkter - i Danmark alene.
↑ Projektleder Kirsten Madsen på besøg hos
sexarbejdere i Kenya sammen med rådgiver Solveig
Roth. Kirstens pludselige dødsfald sommeren 2013 var
ikke blot et hårdt slag for AIDS-Fondet, men også for
AIDS-Fondets partnere i syd, som mistede en dygtig
underviser og en kvinde med stor betydning for deres
sag og deres liv.
→ Traditionen tro lod auktionsfirmaet Lauritz.
com hammeren falde over en række effekter, som i
anledning af World AIDS Day blev solgt til fordel for
AIDS-Fondet.
GØR ET GODT KUP
Byd på www.lauritz.com fra 26/11-6/12
ÅRSBERETNING 2013 41
Foto: Steen Brogaard
Foto: Elona Sjøgren
Protektor
Præsident
H.K.H. Prinsesse Marie er protektor for
AIDS-Fondet. Gennem sin deltagelse i
AIDS-Fondets arrangementer samt hendes
opbakning og engagement er hun med til
at sætte fokus på AIDS-Fondets arbejde
med at nedbryde fordomme, forebygge
hiv og støtte forskning både nationalt og
internationalt.
Susse Wold er præsident i AIDS-Fondet og
spiller en stor rolle i forhold til at sætte
AIDS-Fondets indsatser på landkortet.
Susse Wold besidder en særlig evne til
at møde hiv-smittede uden nogen form
for fordomme, og opfordrer andre til at
gøre det samme – fordi der ikke er grund
til andet. Hvert år deltager Susse Wold i
en række arrangementer i regi af AIDSFondet, og med sin indsigt, sin varme og
den røde sløjfe på reverset, er hun en vigtig
ambassadør for aids-sagen.
”Ingen børn behøver at blive født med hiv.
Og alle mennesker, som har behov for hivbehandling, burde få det, fordi det giver
adgang til livet”.
H.K.H. Prinsesse Marie har været protektor
for AIDS-Fondet siden 1. december 2012.
Susse Wold har været præsident for AIDSFondet siden 1987.
42 ÅRSBERETNING 2013
Bestyrelsen
AIDS-Fondets øverste myndighed er bestyrelsen. Bestyrelsen har det øverste ansvar for Fondets drift og varetager uddeling af Fondets midler. Det betyder, at bestyrelsen bedømmer
ansøgninger om penge til patientstøtte, forskning og informationsprojekter.
Bestyrelsen består af syv personer, der bliver valgt for to år ad gangen.
Bestyrelsen skal efter AIDS-Fondets vedtægter sættes sammen således:
A. en læge, hvis hovedopgave er forskning i/behandling af hiv/aids*
B. tre personer blandt de stemmeberettigede**
C. tre personer, som fagligt kan bidrage til at løfte Fondets formål***
Bestyrelsens medlemmer i kategori A og B bliver valgt af de stemmeberettigede. De valgte
medlemmer i kategori A og B supplerer sig selv med de tre personer i kategori C. Ved suppleringen skal de sikre, at målgrupperne hiv-smittede, etniske minoriteter og mænd, der har sex
med mænd, er repræsenterede i bestyrelsen. Alle i bestyrelsen arbejder ulønnet.
I juni 2014 er der valg til AIDS-Fondets bestyrelse.
MEDLEMMER AF BESTYRELSEN:
Lars Østergaard*
Professor, dr. med.
Thomas Kristensen**
Redaktør
Susan Cowan**
Afdelingslæge,
Statens Serum Institut
Tyge Trier**
Advokat
Ayfer Baykal (F)***
Medlem af Borgerrepræsentationen
Peter Andersen***
Program Manager
Kirsten Kaas***
Leder, Kofods Skoles
Oplysningsforbund
ÅRSBERETNING 2013 43
Advisory Board
AIDS-Fondets Advisory Board er udpeget af bestyrelsen og består af op til 25 medlemmer,
som er fra organisationer, der repræsenterer AIDS-Fondets målgrupper, herunder hiv-smittede, LGBT-personer og personer med anden etnisk baggrund end dansk.
Advisory Board skal give inspiration til aktuelle kampagner og indsatsområder og give indspark til nye tiltag, og har desuden til opgave at rådgive bestyrelsen med det formål at sikre
en bred og faglig tilgang til hiv/aids og sundhedsfremme for målgrupperne.
Organisationerne kan indstille medlemmer såvel som fagpersoner til en plads i Advisory
Board, og AIDS-Fondets bestyrelse udpeger herefter et Advisory Board, som mødes mindst
to gange årligt.
AIDS-Fondets Advisory Board består af repræsentanter fra:
–
–
–
–
–
–
–
–
Copenhagen Pride
Dansk Sammenslutning af Tamilere
i Viborg Kommune
Foreningen ESGAYP
Hiv-Danmark
Interkulturel Kvindeforening
LGBT-Danmark
MIX Copenhagen
Nordjyllands Internationale Forening
–
–
–
–
–
–
–
–
–
Pan Idræt
Positivgruppen
Reden International
Sex og Sundhed
SLM København
SLM Aarhus
Specialinstitutionen Forchhammersvej
AIDS-Fondets frivillige
Den Afrikanske Radio
44 ÅRSBERETNING 2013
Resultatopgørelse for 2013
2013 / kr.
2012 / kr.
Arv og gaver
2.225.492
2.040.546
Indsamling
1.234.222
986.335
Kontingenter/medlemskaber
1.472.330
1.520.203
14.900.000
14.900.000
Københavns Kommune vedr. ”Handleplan for seksuel sundhed”
1.100.000
1.100.000
Tilskud fra Sundhedsstyrelsen vedr. ”Nedsættelse af hiv-mørketallet”
1.390.604
1.000.000
Øvrige tilskud og bidrag
3.375.312
4.076.708
Driftstilskud fra Sundhedsstyrelsen
Driftstilskud, Tipsmidler
435.511
572.147
Fonde og legater
5.269.580
3.998.087
Virksomhedssamarbejder
1.059.760
1.455.796
482.759
439.088
Momskompensation
Nettorenter
15.660
56.831
Dækningsbidrag fra varesalg
229.709
159.524
Andre indtægter
180.763
215.187
Indtægter i alt
33.371.702
32.520.452
Løn i henhold til regnskab for driftstilskud fra Sundhedsstyrelsen
10.464.049
10.329.229
Løn vedr. projekter
4.019.652
2.580.013
Andre løn- og personaleomkostninger
4.756.263
6.087.315
Information/markedsføring
2.030.121
2.485.802
Administration
678.046
1.234.665
It-omkostninger
1.254.839
948.189
Transport og ophold
576.033
684.737
Lokaleomkostninger
1.860.336
1.996.309
Samarbejdspartnere
566.486
1.001.077
Omkostninger vedr. frivillige og brugere
794.486
694.426
11.063
5.132
Omkostninger i alt
27.011.374
28.046.894
ÅRETS RESULTAT FØR UDDELINGER
6.360.328
4.473.558
Afskrivninger
Resultatdisponering
Årets resultat før uddelinger
6.360.328
4.473.558
Disponibel egenkapital fra tidligere år
1.325.400
1.460.988
I alt til disposition
7.685.728
5.934.546
Der disponeres således:
Uddelinger
Overført til disponibel egenkapital
Realiserede og urealiserede kursreguleringer henlagt til bunden egenkapital
egenkapital
6.151.474
4.631.569
1.492.029
1.280.554
42.225
22.423
7.685.728
5.934.546
ÅRSBERETNING 2013 45
Balance pr. 31.12.2013
Investeringsbeviser
Mellemregning med disponible aktiver
Bundne aktiver
Inventar og it
Varebeholdninger
Tilgodehavender m.v.
2013 / kr.
2012 / kr.
1.683.171
1.727.205
0
9.979
1.683.171
1.737.184
40.135
15.628
432.644
264.226
2.748.892
2.545.385
Mellemregning med disponible aktiver
0
(9.979)
Likvide beholdninger
6.443.341
4.641.212
Disponible aktiver
9.665.012
7.456.472
11.348.183
9.193.656
AKTIVER
Bunden egenkapital
1.694.959
1.737.184
Disponibel egenkapital
1.576.480
1.325.400
Egenkapital
3.271.439
3.062.584
Feriepengeforpligtigelse
2.345.515
2.325.871
Periodisering
3.606.412
2.005.386
Anden gæld
2.124.817
1.799.815
Gæld i alt
8.076.744
6.131.072
PASSIVER
11.348.183
9.193.656
46 ÅRSBERETNING 2013
Støt AIDS-Fondet
Når man støtter AIDS-Fondet, støtter man arbejdet for en verden uden hiv
og aids. Pengene går til mennesker, der har brug for hjælp lige nu, og til
arbejdet med den langsigtede indsats, der skal til for at forebygge hiv i
Danmark og i de hårdest ramte områder i verden. Der er mange forskellige
muligheder for at støtte.
STØTTEMEDLEM
Det koster 50 kroner om måneden at være medlem af AIDS-Fondet. Man kan både blive
medlem som privatperson og som virksomhed. Medlemskab er med til at sikre en levende
og stærk organisation. Medlemmer er stemme- og opstillingsberettigede til AIDS-Fondets bestyrelse.
FAST BIDRAGSYDER
Som fast bidragsyder støtter man med et fast månedligt beløb. På den måde er man med til
at sikre, at vi kan arbejde målrettet og langsigtet. Faste bidragsydere modtager løbende information om AIDS-Fondets arbejde.
KØB I NETBUTIKKEN
I AIDS-Fondets netbutik kan man købe kondomer, aids-sløjfer, T-shirts, tatoveringer, kalendere
og meget mere. Hele overskuddet går til AIDS-Fondets arbejde.
SKRIV TESTAMENTE
AIDS-Fondet startede i 1985 med en arv. I dag er vores arbejde afhængig af, at mange mennesker vil støtte aids-sagen ved at betænke AIDS-Fondet i deres testamente. Vi har samlet nogle
råd om, hvordan man kan skænke sin arv til AIDS-Fondet på vores hjemmeside.
BLIV FRIVILLIG
Der findes mange forskellige måder at være frivillig i AIDS-Fondet, og de mange frivillige er
en af vores vigtigste ressourcer. Frivillige er stemme- og opstillingsberettigede til AIDS-Fondets bestyrelse.
Se meget mere på www.aidsfondet.dk
ÅRSBERETNING 2013 47
48 ÅRSBERETNING 2013
AIDS-FONDET / VESTERGADE 18E / 1456 KØBENHAVN K
TELEFON 88 33 56 00 / [email protected] / WWW.AIDSFONDET.DK