1. No category

Op
g
av
11D - nov/dec 2012 - OMø
Hjemmeopgave i dansk
Skriv et essay
“Lille fredag drikker de
hjernen ud”
Benedicte Monica Andersen er 16 år og går i
1.g. på Paderup Gymnasium i DK.
Benedicte har skrevet den vedlagte tekst med
titlen: “Lille fredag drikker de hjernen ud.” Hendes
tekst er en besvarelse på opgaven: “Skriv et
essay om følelser og fornuft.” - Hendes
besvarelse er desuden et eksempel på et meget
godt essay.
Desuden er der vedlagt endnu en tekst fra et
elevblad om gymnasiefester og lidt statistik om
alkoholforbrug fordelt på aldersgrupper.
Det bliver også din opgave at skrive et essay. Din
læsning af de vedlagte tekster sætter sikkert
tankerne i gang.
Opgave: Skriv et essay om ungdomskultur.
Du kan vælge at anvende de vedlagte tekster
som et udgangspunkt for dine overvejelser, men
du må også gerne se bort fra dem i dit forsøg på
at skrive om hvad ungdomskultur er eller kan
være.
11D
Es
sa
y
11D
Essayopgave
Besvarelsen skal afleveres torsdag 13. december 2012.
Hjælp til at skrive et essay kan du få flere steder.
På kalenderen på nettet har jeg oprettet et par links som du måske kan have gavn af.
Denne her opgavetekst ligger også som et link på kalenderen og når du læser dette dokument på computeren
er nedenstående links aktive:
Skriftlig vejledning til et essay.
Videovejledning om essay fra studieportalen.
Benedicte Monica Andersens essay.
Mogens Rudes tekst “Knaldperlen af en fest”
De vedlagte statistikker om drikkeri og sundhed kan fremstilles her.
Lille fredag drikker de hjernen ud
Skriv et essay om følelser og fornuft, lød opgaven ved en årsprøve i dansk for 1. gymnasieklasse.
Benedicte Monica Andersen skrev om unge, for hvem ansvar nærmest er et fremmedord og om fornuften,
der opfattes som kedelig
Skrevet af: Tobias Havmand
Oprettet 25/07/2007 - 13:58
“Skååål!!!,” brøler gutterne i kor og slår deres glas sammen, hvorefter de bunder glassets indhold i én
mundfuld. Pigerne sidder og fniser i deres nedringede toppe og små, stramme shorts og sender de
festglade mænd flirtende blikke.
Det er torsdag aften, og baren er fyldt op til randen af unge mennesker, som benytter sig muntre og
festglade af tilbuddet: ‘50 kr. - fri bar med øl og champagne!’
De drikker hjernen ud. Man kan se på de unges slørede blikke og usikre skridt, at de har fået rigeligt at
drikke - men, hey! Det er torsdag, ‘lille-fredag’, som den bliver kaldt, og det er snart weekend. Ofte ender
‘lille-fredag’ med en tur på toilettet og, hvis man er lidt uheldig, en udpumpning på hospitalet.
Det bizarre ved det hele er, at ‘skål’ betyder: ‘Drik på dit velbefindende’. Det tror jeg ikke, der er mange
unge, der overhovedet ved, for de synes altid at gøre præcis det modsatte. En procent af alle
skadestuebesøg og tre procent af alle indlæggelser skyldes alkohol, det er ret utroligt, ikke sandt?
På lægesprog kaldes fuldskab for en ‘forgiftning’, for alkoholen skader ens nyrer og lever, og udover det
giver alkohol en dårlig kontrol over kroppens bevægelser og svækker sanserne. Jo mere alkohol man
indtager, jo sværere bliver det for nerve-enderne i hjernen at sende signaler til hinanden og i resten
af kroppen.
Har vi glemt at fortælle de unge om de ting? Ved de det simpelthen ikke? Selvfølgelig gør de det. De ved
det alt for godt, det er derfor de gør det! De lader deres følelser styre frem for deres fornuft. Det er så
utrolig nemt at give impulserne frie tøjler og så bare følge med strømmen, for man kan jo altid bare sige
dagen efter: ‘Det var fordi jeg var fuld’, det er efterhånden blevet en accepteret undskyldning i de unges
verden. De ved godt, at de den torsdag aften skal i skole dagen efter, men de putter gerne fornuftens
pegefinger langt væk, så de ikke kan se på den, for den er da i grunden ikke så rar at kigge på. Det er da
mere rart at tage den måske lidt for nedringede bluse og den lidt for korte nederdel på, for så at blive
beundret af de unge fyres blikke. Det er en pervers form for følelsesmæssig ophidselse, hvis du
spørger mig.
Følelser sælger
Hvordan kan det være, at det er fornuften, der pludselig er blevet den kedelige? Hvordan kan det være, at
det pludselig er blevet den følelsesmæssige tilgang til livet, der er blevet den populære?
Der er blevet sat utrolig meget fokus på følelserne i vores samfund, hvor det før i tiden var den rationelle
tankegang, der styrede. Man kan se det alle vegne, prøv bare at tage et kig i fjernsynet, selv i
nyhedsudsendelserne, som jo egentligt burde være objektive, stilles der altid det samme spørgsmål:
“Hvad føler du lige nu?”
Man kan altid se forvirringen i den tilspurgtes øjne, før vedkommende så svarer:
“Jamen, jeg har det da forfærdeligt”.
Han har lige mistet hele sin familie i en oversvømmelse, hvordan tror du selv, han har det? Følelser
sælger, og vi sluger det hele råt. Alt handler om emotionel tilfredsstillelse, så vi sniger os let uden om
fornuftens bitre valg. Det, vi føler her og nu, er det vigtigste, og så gider man ikke bekymre sig om den
skoledag, der ligger og lurer forude, en fredag morgen.
At foretage fornuftige valg kræver, at man er ansvarlig, ansvar og fornuft går ofte hånd i hånd. Ansvar det er bestemt også et fremmedord i de unges leksikon. Hvor er det sjældent - desværre - jeg hører nogle
af mine medstuderende tage ansvar for deres handlinger. En af mine gode venner sagde engang til mig,
efter at han havde fortalt, at han havde været sammen med en pige, der var hans vens kæreste:
“Jamen, det er jo ikke min skyld, at hun vil være ham utro. Det må hun jo selv om, så synes jeg ikke, at det
er mig, der skal have dårlig samvittighed!” Jeg var fuldstændig lamslået efter at have hørt den udtalelse.
Jeg sagde bebrejdende til ham, at det var da hans ansvar at sige stop, og at det nok ikke var den bedste idé.
Han svarede, at det var altså ikke fedt, at jeg stod der og gav en moralprædiken. Nå, så var det da i orden!
Unge oplever sjældent, at have dårlig samvittighed - hvis de altså overhovedet har en. De får simpelthen
ikke lov til at opleve de bitre konsekvenser af deres følelsesmæssige forlystelser, og derfor fortsætter de
hæmningsløst med deres forehavende. Det er aldrig sjovt at være den, der siger stop, og stå med den
bebrejdende pegefinger - men det gavner helt sikkert på langt sigt. Det ved jeg af erfaring. Jeg har set så
mange unge løbe forvirret rundt uden egentligt at vide, hvor de er på vej hen, og vide, hvem det er, der
kigger tilbage på dem fra spejlet.
Forældres svigt
Hvor i alverden bliver forældrene af i de unges liv? Hvor er den bebrejdende pegefinger, der dunker de
unge i hovedet, når de har allermest brug for den? Vi mangler forældrene til at træde i karakter for alvor!
Det er af forældrene, de unge skal lære at tage ansvar, ellers lærer de det aldrig.
Fornuft er ikke noget, man ‘lærer efterhånden’, ligesom når drenge finder ud af, at de kan stå op at tisse.
Fornuft er noget, der skal bankes ind i hovedet, ligesom når man lærer pigerne, at de ikke kan stå op og
tisse, som drengene kan.
For fornuft er ikke en særlig rar ting, man fluks tyr til når man skal foretage et valg, men det er til tider det
nødvendige valg. Pigen, der står op og tisser, synes bestemt, det er det sjoveste, i det øjeblik hun tisser og
rammer alt andet end kummen, indtil hun så er færdig og står med tis hele vejen ned af benet.
Forældrene skal ikke lade sig styre af deres følelser og være bange for, at deres barn ikke kan lide dem,
fordi de sætter grænser for, hvor meget de må drikke, eller for, hvad der er rigtigt og forkert. Forældrene
skal være det gode eksempel og foretage et valg, som er nødvendigt for, at deres barn kan havde det godt også selvom deres sure teenager sender vrede miner og smækker med døren i ren og skær trods.
En undersøgelse viser, at de unge som har fået ‘drikkegrænser’ hjemmefra, drikker mindre end andre
unge. Unge har brug for grænser, og hvis de ikke skulle få dem af forældrene, hvem skulle de så få dem
af? Jeg har engang læst, at ens fornuft først er færdigudviklet når man er 25, og indtil da, mener jeg, at det
er forældrene, som må tage den sure tjans som de gnavne forældre, for det hører jo ligesom med til jobbet
som mor eller far.
Jeg vil ikke fremstille det sådan, at følelser pr. definition er en dårlig ting. Bestemt ikke. Til tider kan det
være nødvendigt at have følelserne med sig, for man kan sige, at det selvfølgelig er det naturlige i os, det,
som vi blev født med. Nogle gange skal man bare blande fornuften helt uden om, for det kan være
nødvendigt at vise og bruge sine følelser frem for at virke kold og umenneskelig - måske især hvis man
har med et andet menneske at gøre.
Følges ad
I lange tider har man prøvet at skille fornuft og følelse ad og erklæret dem som hinandens modsætninger,
som minus- og pluspol. Det er et dårligt eksempel. Fornuft og følelse er modsætninger, ligesom godt og
ondt. Det er det modsatte af hinanden, men de følges ad - man kan ikke have det gode uden at have det
onde med og omvendt. Fornuft og følelse skal kunne gå hånd i hånd, for at man kan have et balanceret og
naturligt liv. Det undrer mig til tider, hvorfor de unge ikke kan se det. Der er måske ikke nogen, der har
fortalt dem det, hvem ved?
Så når jeg sidder ved baren og betragter de unge i hjørnet ved sofaerne, mens de vælter rundt og griner af
hinandens fuldskab og fjolleri, så kan jeg blive så lykkelig for min personlige forsoning mellem fornuft og
følelse. Jeg kan med stolthed i stemmen fortælle mig selv, at jeg er et helt menneske, for jeg har lært at
bruge mine følelser med fornuft. Jeg kigger lige en gang ned på min øl, som står på det klistrede bord, og
ved, at hvis jeg drikker mere end to øl, bliver jeg alt for fuld, og det er ikke godt for mig. Så jeg drikker
ikke mere end denne øl og så siger jeg:
“Skål, venner - og drik på dit velbefindende!”
Benedicte Monica Andersen er 16 år og går i 1.g. på Paderup Gymnasium.
Kronikken i morgen: Er din software åben og fri? Er din kogebog?
Kilde: http://www.information.dk/142485
Knaldperlen af en fest
-af Mogens Rude, d. 16. December - 2005 11:57
Gymnasiet er en fest, der tager 3 år med masser af breezere, opkast og ind imellem
en scoring. Den tanke kunne man let få, når den danske gymnasieungdom bliver kørt
gennem mediernes vridemaskine. MYBODY gik ud i gymnasieelevernes virkelighed
for at tale med dem om deres alkoholvaner.
Foto: Mogens Rude
Nå, men der ligger jo et blad, tænker MYBODY’s journalist, da han skal fordrive ventetiden
inden interviewet med en kop kaffe på Hasseris Gymnasiums lærerværelse. Lidt lousy trykt i
sort og hvidt. VERA hedder bladet – opkaldt efter en person i børneprogrammet Rutsj på DR.
Elevernes eget blad på Hasseris Gymnasium. Et par sider inde i bladet møder mit blik et
referat med titlen Årets Sutfest anno 2005. Kulørt forfattet af to elever:
”Der var gang i forfesterne, og folk var allerede godt beduggede, da de mødte op til årets aller
første fest. Traditionen tro var det den famøse sutfest, der igen skulle skydes af for fuld styrke.
Årets sutfest var en knaldperle af en fest, og der var hele 15, der måtte ekskorteres væk fra
skolens område, efter at have smidt maveindholdet forskellige steder på skolen. Der blev
virkelig givet gas på dansegulvet, hvor sutterne viste os, hvad de havde lært til de foregående
halfester i kfum-hallen. Der var åbenbart blevet gået lidt for hårdt til stålet og breezerne til
forfesterne rundt omkring. Så klokken 20.30 måtte Mette Ørum træde i karakter og vise sin
autoritet ved at lukke baren.”
Knaldperle af en fest? Øh, det må journalisten lige huske at få eleverne til at forklare. Da jeg
møder eleverne - Sylvester, Stine og Daniel - er det imidlertid ikke VERA’s Kan man drikke eller
hva’, mand?!-stil, der kommer til udtryk.
”Sutfesten var bare for vild,” siger Stine, og Daniel tilføjer, at skolen da også gik ind og sagde,
at det ville man ikke acceptere og lukkede festen. Og dagen efter fik de læst og påskrevet af
rektor, for gymnasiet har klare regler, når det gælder alkohol.
Nervøsitet får sutterne til at drikke
Sylvester, Stine og Daniel havde faktisk forberedt sutterne på, at for meget alkohol i blodet er
nederen. Som tutorer har de sammen med en misbrugskonsulent fra Nordjyllands Amt talt
alkohol med sutterne. Men når alkoholen kommer ind…
Stine mener, at der er en bestemt holdning til at drikke blandt mange 1.G.’er.
”Hos 1.G.’erne er det måske mere det der med, at man skal nå at blive fuld. Det oplevede vi til
sutfesten. Jeg synes godt, at man kan mærke, at de er yngre. At de bare skal være heeeelt
vild fulde.”
”Nu er sutfesten deres første fest. Og de er nervøse. Det kan man godt følge. Vi har selv været
det. Og der skal man have noget indenbords, for der er nerver på,” siger Sylvester.
Tutorerne mener, at nervøsitet spiller en afgørende rolle. Man kender endnu ikke folk så godt,
føler sig måske lidt alene. Man er måske nervøs over, om man ser ordentlig ud og har det
”rigtige” tøj. Det er et pres, som kommer fra den unge selv, men som, tutorerne mener, har
rod i mediebranchens urimelige krav til de unge.
Drikkeriet bliver mindre i 2.G.
Læser man VERA, får man let det indtryk, at unge gymnasieelever har en hovedopgave: at
feste. Den påstand vil Sylvester, Daniel og Stine imidlertid ikke skrive under på. De mener, at
der er en tendens til, at folk bliver mere seriøse og modne efter 1.G. De tror, at sutternes
alkoholvaner i høj grad er hentet med over fra folkeskolen.
Drikker I?
”Jeg drikker ikke særligt tit. Det er hver anden weekend - og aldrig to dage i træk. Og det er
meget sjældent, at jeg er døddrukken,” siger Stine.
”Jeg drikker alkohol ca. en gang om måneden til skolens fester,” siger Daniel.
”Jeg tror næsten, jeg drikker hver weekend. Det er lidt forskelligt. Det er tit i forbindelse med
min sport, at vi får noget at drikke efter en kamp. Men det er ikke sådan noget med, at jeg
tager torsdag, fredag, lørdag. Man kan ikke holde til det, hvis man også skal lave lektier i
weekenden. Der er nogle, der kan holde til det, men det kan jeg personligt ikke,” siger
Sylvester. De forklarer alle tre, at det er de færreste, der tager flere dage i træk – specielt ikke
i klasser, hvor der er mange piger.
”De er rimelig seriøse i vores klasse. De prioriterer deres skole meget højt. De ved godt, at det
er nu, det gælder. Så kan man altid drikke bagefter – i ferier for eksempel,” siger Daniel.
”De fleste, der går på gymnasiet, går her jo også for at lære noget, så jeg tror ikke, at det er
her, man finder de mest useriøse. Så spilder man sin tid,” siger Stine.
Sociale ritualer
Ifølge Sylvester, Stine og Daniel hører alkohol med til ungdomskulturen - til den måde man
omgås hinanden på socialt.
”Der er mange gange, hvor der er alkohol med i det såsom fredagscafé og gymnasiefester,
men det er jo også en del af ungdomskulturen. Sådan er det nu engang, og jeg tror også, at
det var sådan for tyve år siden,” siger Sylvester. Han forklarer også, at de unges ritualer med
forfester kan misforstås. De er ifølge gymnasieeleven del af et socialt mønster, der ikke har
alkohol eller fuldskab som sit mål.
”Normalt er der en fra klassen, som holder en forfest, hvor man så mødes. Omkring spisetid,
nogle gange tidligere. Det kan godt lyde som om, at man skal nå at være helt vild fuld, men
sådan er det ikke. Forfesterne holder man mest, fordi man skal nå at være sammen med sin
klasse, inden hele skolen er samlet. Når man først er kommet herop, når man ikke at se dem
fra sin klasse. Man bliver spredt for alle vinde. Det er det gode ved forfesterne,” siger
Sylvester.
Kilde: http://www.mybody.dk/artikler.php?artikler_type=vis&id=98
SIDE 1/1