ESSAY 1 FORLØBSVEJLEDNING
ARGUMENTERE ESSAY 1 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Af Marianne og Mogens Brandt Jensen TRIN: 8. klasse VARIGHED: 6-8 lektioner FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her. LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt over læringsmål og eksempler på tegn på læring her. Denne vejledning er en introduktion til forløbet Essay i iSkriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af: • • • • • • Kom godt i gang Læringsmål Undersøg Opgave Planlæg Skriv • Evaluer KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. LÆRINGSMÅL Du skal: • lære genren at kende ved at læse og undersøge et essay. • lære at planlægge og skrive et essay. På siden Læringsmål præsenteres for læringsmålene for forløbet, og eleverne får en kort præsentation af genren. Herunder er mål og præsentation udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen. Side 1 / 13 ARGUMENTERE ESSAY 1 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive et essay. Eleverne skal: • • • have en forståelse for essayet som genre kende genretrækkene for et essay kunne skrive et essay, hvor de reflekterer over et emne. Om genren Et essay handler om noget alment menneskeligt, som skribenten ud fra sin faglige viden, indsigt og erfaring undersøger og reflekterer over. Skribenten har en personlig og selvstændig tilgang til emnet, men essayet må ikke være en privat fortælling. Et essay tager ofte udgangspunkt i noget oplevet eller i personlige overvejelser. Skribenten reflekterer, udtrykker følelser, stiller spørgsmål, nævner egne erfaringer, ser sagen fra forskellige synsvinkler og skifter mellem det personlige ”jeg”, og ”man/vi”, som udtrykker mere almene overvejelser, der angår alle. Essayet er en diskuterende tekst. Dets mål er ikke nødvendigvis at nå frem til et endeligt svar eller en konklusion, men at undersøge og reflektere over et emne og sætte tanker i gang hos læseren. Essayet er en gammel og meget brugt genre, der af mange betragtes som vanskelig i skolesammenhæng. Mange elever har erfaringsmæssigt også vanskeligt ved at skrive et godt essay, og det skyldes meget ofte, at de ikke præcist ved, hvad der forlanges af dem. De kender ikke genretrækkene og ved derfor ikke, hvordan de skal gribe opgaven an. De har også vanskeligheder med at afgrænse et essay i forhold til andre nærliggende genrer som for eksempel en klumme. Et essay og en klumme minder er del om hinanden, men der er dog væsentlige forskelle. I forhold til klummen er essayet mere diskuterende og fabulerende og har ikke som mål at nå frem til en afklaret holdning. Gennem sit diskuterende indhold giver essayet læseren et bredere syn på sagen og giver stof til eftertanke hos læseren. Essayet forholder sig undersøgende til sit emne. Klummen udtrykker en persons holdning til og overvejelser i forhold til en aktuel, ofte hverdagsagtig sag, som skribenten har oplevet og har en afklaret holdning til. Klummen argumenterer for et bestemt synspunkt og har et budskab, som den forsøger at overbevise læseren om. Klummen forholder sig konkret til sit emne. Se også genreplakaten for et essay her. Side 2 / 13 ARGUMENTERE ESSAY 1 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på et essay. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, hensigt og særlige kendetegn ved at svare på undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt. Eleverne kan arbejde alene, med en makker eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele med. Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Samtale om teksten og genren Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet på spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og får sat ord på genrekendetegnene for et essay. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren. Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. Kommentarer til de enkelte spørgsmål i undersøgelsen Spørgsmålene i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov: Side 2 Titel Essayet har titlen Jeg en grovbolle. Er det en god titel? Når du begrunder dit svar, kan du tænke over, om den vækker opmærksomhed og dækker indholdet? Titlen Jeg en grovbolle lever op til de nævnte kriterier for en god titel – at vække opmærksomhed og dække indholdet. Den vil kunne vække undren over, hvorfor skribenten omtaler sig selv som en grovbolle og vække nysgerrighed efter at finde ud, hvordan det skal forstås. Samtidig fortæller den noget om, hvad det Side 3 / 13 ARGUMENTERE ESSAY 1 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ er, man skal læse om i teksten, så man kan forudsige, at det handler om mad, og at man blir’, hvad man spiser. Man kan evt. give eleverne titlen, inden de skal læse teksten, og lade dem forudsige/reflektere over, hvad teksten handler om, så de, når de skal undersøge teksten, lettere kan besvare spørgsmålet. Side 3 Emnet Hvad er essayets emne? Allerede i den første sætning i essayet bliver emnet slået an i citatet Du blir’, hvad du spiser fra en gammel kampagneplakat. Essayets emne er at undersøge, om vi bliver, hvad vi spiser – altså om maden gør os til den person, vi er. Om maden kan have indflydelse på vores identitet. Hvor bliver emnet præsenteret? Emnet bliver altså slået an allerede i startsætningen og præciseret i de sidste linjer i begyndelsesafsnittet: ”Måske bliver du faktisk, hvad du spiser. Måske har vores madpakke en stor indflydelse på vores liv. Ja, jeg tænkte faktisk, at den kan have betydning for selve vores identitet”. Hvordan bliver emnet præsenteret? Emnet bliver præsenteret ved, at skribenten fortæller om en oplevelse, han havde, da han sammen med et par klassekammerater var ved at rydde deres klasseværelse en af de sidste dage i 9. klasse og finder en gammel plakat. Side 4 Erindringer og refleksioner Hvilken erindring begynder essayet med? Essayet begynder med en erindring fra de mindre klasser, hvor plakaten ”du bliver’, hvad du spiser” hang i skribentens klasseværelse. Dengang opfattede han og klassekammeraterne teksten konkret og lavede sjov med den ved at omtale hinanden som ”Nanna er en frikadelle, og Malthe er en bolle” osv. Hvad reflekterer skribenten over i den forbindelse? Den gamle plakat får ham til at reflektere over, om teksten på plakaten måske har ret. Om man faktisk blir’, hvad man spiser. Om vores madpakke virkelig har stor indflydelse på vores liv. Om den kan have betydning for selve vores identitet. Ved at tænke tilbage på alle de gode og dårlige oplevelser, han har haft i spisefrikvarteret gennem hele sin skoletid, kommer han frem til, at spisepauserne i skoletiden har været med til at gøre ham til den person, han er i dag. Side 4 / 13 ARGUMENTERE ESSAY 1 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Side 5 Erindringer og refleksioner Hvilke andre erindringer og eksempler omtaler skribentens i essayet? Skribenten nævner også en erindring fra 1. klasse, hvor hans mor ville give ham æggemad med i madpakken. Han erindrer, hvordan han hylede og skreg over, at hun ville give ham æg med, fordi en kammerat kaldte æggemad en stinkbombe. Han elskede æggemad, men han valgte at tilpasse sig, at gå mere op i, hvad andre mente, og blev en, der sørger for at passe ind, reflekterer han. Han giver også eksempler på en kammerat, der holdt fast i sine makrelmadder og ikke søgte at passe ind, og en anden, som aldrig havde mad med, men fik penge til at købe noget i skoleboden. Noget han dengang var misundelig over, men i dag kan se var et tegn på, at drengen var forsømt. Han reflekterer også over, om det at engelske skoleelever får skolemad i kantinen er med til at præge deres identitet. At de måske bliver mere ensrettede end danske elever, som er mere selvstændige og kreative, måske på grund af madpakken. Og om madkulturen i Italien gør italienere mere sociale og snakkesalige. Sluttelig nævner han, hvordan elever sidder sammen i madpakkefællesskaber – i madidentiteter og bruger spisepausen til at iscenesætte sig selv og skabe sig en identitet. Side 6 Opbygning Denne undersøgelses primære opgave er at klargøre, hvilken struktur essayet er opbygget efter, så eleverne kan overføre den viden til deres egne skriveopgaver. Eleverne er altså ikke i færd med en litterær indholdsanalyse, selvom det er nødvendigt at se på essayets indhold for at forstå teksten og dens struktur, men der er mange indholdsmæssige forhold, som ikke bliver undersøgt. De fleste essays begynder med noget konkret, ofte i form af skribentens personlige erindringer. Herfra bredes emnet ud med flere erindringer, refleksioner, associationer m.m. til et alment niveau og en videre perspektivering. Sådan er det også med dette essay, og eleverne skal skrive eksempler på tre niveauer, som essayets struktur folder sig ud i. Essayet følger en opbygning, hvor skribenten breder sit emne ud fra det personlige over det nære samfund til det globale, hvor skribenten ikke længere optræder som et ”jeg” i essayet, men hvor der bliver anvendt ”man/vi”. Skriv eksempler på tanker og/eller erindringer fra det personlige. Skribentens reaktioner og tanker på fundet af plakaten og erindringen med æggemaden er eksempler fra et personlige. Til slut vender han tilbage til det personlige med bemærkningen om, at han godt kunne tænke sig at blive den modige type og have sine egne meninger, og at han vil prøve at se, om han rent faktisk kan bruge sin madpakke til det. Side 5 / 13 ARGUMENTERE ESSAY 1 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Skriv eksempler på tanker og/eller erindringer fra det nære samfund. Afsnittet, der indledes med talemåden ”Krage søger mage” og det efterfølgende afsnit, er eksempler fra det nære samfund. Her breder skribenten emnet ud fra det personlige til det almene med bemærkningerne om, at man sætter sig i madidentiteter, og at man bruger spisepausen til at iscenesætte sig og skabe sig en identitet. Skriv eksempler på tanker og/eller erindringer fra det globale. Omtalen af skolemaden i England og madkulturen i Italien er eksempler fra det globale, hvor skribenten reflekterer over, om skolemaden gør de engelske skoleelever ensrettede, og om madkulturen i Italien har indflydelse på italienernes snakkesalighed. Side 7 Citater Skribenten nævner talemåden Krage søger mage. Hvad betyder talemåden? Talemåden betyder, at man altid vil søge sammen med nogen, der passer til en selv. Man forsøger at finde en, der har de samme værdier og holdninger. Hvilke fagpersoner bringer skribenten udtalelser fra? Skribenten omtaler forskere og psykologer. Hvorfor nævner skribenten en talemåde og udtalelser fra fagpersoner i sit essay? Citater – her i form af en talemåde og udtalelser af fagpersoner – giver skribenten en kompositorisk mulighed for at bringe nye refleksioner ind i essayet. Citater kan bruges til at underbygge skribentens meninger, fordi citater besidder en vis autoritet, da de er sagt/skrevet af kendte personer og ofte har en holdbarhed, der strækker sig over mange år eller århundreder. Citater kan også være med til at give essayet en højere karakter af seriøsitet og troværdighed ved at vise, at andre har tænkt de samme tanker, og skribentens kendskab til citaterne giver et indtryk af almen dannelse og viden – altså en forøgelse af skribentens autoritet og viden omkring essayets emne. Side 8 Synsvinkel Undersøg, om skribenten benytter forskellige synsvinkler, dvs. ser på emnet fra flere sider. Giv gerne eksempler. Skribenten nævner, at nogle forskere mener, at ens identitet er medfødt, men de fleste psykologer er enige om, at identiteten dannes, mens man vokser op. Identiteten er, siger de, resultatet af alle de erfaringer, man får i sin barndom. Skribenten nævner, at ikke alle er enige i, at man selv skaber sin identitet. Men skribenten vælger den anden synsvinkel, som deles af de fleste psykologer, nemlig at identiteten dannes, mens man vokser op. Side 6 / 13 ARGUMENTERE ESSAY 1 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Hvilken virkning har det, at skribenten betragter emnet fra flere sider? Ved at se emnet fra flere sider, bliver det bedre belyst og undersøgt, og det giver et troværdigt indtryk, at skribenten er åben og grundig i sine overvejelser. Skribenten kan også få ”input” til nye refleksioner ved at se på sagen fra nye vinkler. Side 9 Sprog Essayet begynder med personlige erindringer og refleksioner, hvor skribenten fremstår som et jeg i teksten. Senere breder skribenten sine refleksioner og betragtninger ud i et større perspektiv, hvor hun skifter fra jeg til man/vi. Giv eksempler på, at essayet er skrevet i jegform. Der er mange eksempler på, at essayet er skrevet i jegform, fx: mens jeg gik der og tænkte tilbage… jeg går nu i 9. klasse… jeg kan fx huske… men jeg kunne egentlig godt tænke mig… osv. Giv eksempler på, at der er anvendt man/vi. Hvor meget madpakke og identitet hænger sammen, kan man ikke helt undgå at tænke… Et ordsprog siger Krage søger mage, og det kan man også sige… Hvornår benytter skribenten man/vi? Når skribenten forlader det rent personlige og breder sit emne ud og beskæftiger sig med forhold af almen menneskelig karakter, skifter han fra jeg til man og vi. Et skifte der signalerer, at tankerne og refleksionerne nu befinder sig i et større perspektiv end det umiddelbart nære og personlige. Side 10 Sprog Sproget i et essay er ofte personligt med humoristiske vendinger, leg med ordenes betydning, provokerende udtryk og billedsprog. Giv eksempler på, at sproget i Jeg en grovbolle er personligt, og at skribenten leger med ordenes betydning. At skribentens sprog er personligt og talesprogsagtigt, viser blandt andet brugen af: • lydord: Ha, ha ha, hallo der… Side 7 / 13 ARGUMENTERE ESSAY 1 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ • • • • • • adverbier: ”måske bliver du faktisk”, ”ja, jeg tænkte faktisk”, ”så ser det faktisk ud til”, ”æggemad som jeg faktisk elskede”, ”for så har man formentlig oplevet”, ”Men jeg kunne egentlig godt…” parentes: (jeg elsker stadig æggemadder) udtryk som: få noget skovlet ind, hænger på hinanden ord som: hylede, snakke løs frem for græd og tale retoriske spørgsmål: hvem vil ikke gerne have en pose chips til frokost? Mon ikke det (også) hænger sammen med til vores madpakkekultur? direkte henvendelse til læseren: Hvad tror du? Gå selv en tur rundt på en skole … Eksempler på leg med ordene: ”Mikkel blev kaldt en hård banan og var lidt af en rod. Sjovt nok, når han var typen, der aldrig spiste bananer, og han nægtede at røre gulerødder”, ”Jeg en grovbolle”, ”en stinkbombe”. Side 11 Tanker hos læseren Et essay vil gerne sætte tanker i gang hos læseren. Hvad kommer du til at tænke på ved at læse dette essay? Svaret må af gode grunde være individuelt for den enkelte elev, men lad eleverne gøre rede for det, når klassen taler om undersøgelsen. Spørg om essayet har fået dem til at tænke på forhold ved emnet, som de ikke har tænkt på før. Side 12 Modtager Hvem, tror du, essayets modtager er? Modtagergruppen er primært unge mennesker på elevernes egen alder. Det fremgår dels af den lidt friske sprogbrug og valg af madpakken og spisepausen som scene for indholdet. Side 13 Slutning Hvordan slutter skribenten essayet af? Essayet slutter af med at vende tilbage til titlen og med et konkret forsøg på at efterprøve om de tanker, der er blevet fremsat i teorien, holder i realiteten. Hvordan synes du, den slutning virker? Slutningen opfordrer i god essayistisk ånd til at tænke videre over essayets emne. Og skribentens slutsætning virker med til at få læseren til at tænke med. Side 8 / 13 ARGUMENTERE ESSAY 1 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ Side 14 Formål Et essay har blandt andet til formål at sætte tanker og overvejelser i gang om essayets emne hos læseren. Synes du, det lykkes i dette essay? Begrund dit svar – evt. med eksempler fra teksten. Svaret er individuelt og forskelligt fra elev til elev, men essayet sætter tanker i gang, og om man mener, det sker i et omfang, der er tilstrækkeligt, kan kun den enkelte afgøre. OPGAVE Sådan lyder opgaven i elevdelen: Gennem arbejdet med eksempelteksten og den efterfølgende samtale er eleverne blevet klar til selv at planlægge og skrive et essay. Når opgaven præsenteres for eleverne, kan der tales om: • Den genre eleverne skal skrive i. Eleverne skal skrive et essay. Opsummer evt. hovedpunkterne for genren ved hjælp af genreplakaten. • Den skriverrolle eleverne skal have. Eleverne skal skrive ud fra deres egen person i jegform og brede det ud til man og/eller vi. Hvordan egne erfaringer kan bruges i en struktur, der breder sig ud fra det personlige til det mere almene. I essayet, som eleverne har læst og undersøgt, er der en tydelig struktur, der tager Side 9 / 13 ARGUMENTERE ESSAY 1 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ udgangspunkt i de nære, personlige erindringer, som efterhånden bliver bredt ud til mere almene refleksioner. Den struktur kan eleverne også anvende i deres essay. • Hvilke skrivemål eleverne skal opfylde. Skrivemålene for et essay gennemgås, så eleverne er bevidste om, hvilke krav de skal opfylde. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som klassen skal sætte særligt fokus på. • Hvordan et essay skal layoutes. Se layoutplakat her. PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres essay, skal de planlægge det. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive et essay. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres essay. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for et essay. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for et essay til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive. Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af eleverne. Side 10 / 13 ARGUMENTERE ESSAY 1 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres essay. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iSkriv lavet skrivemål til hver genre. Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for et essay her. 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at ”udgive” deres essay, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Få gode råd til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes, når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny version. Hvis eleverne retter i deres tekst, skal de huske at gemme ændringerne på deres computer først og uploade seneste version af deres tekst. Elever, der har behov for hjælp til upload, kan klikke en kort instruktion frem på siden Side 11 / 13 ARGUMENTERE ESSAY 1 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en kammerat til at evaluere den. Gennem iSkriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere kammerater. De valgte kammerater vil modtage en notifikation øverst på deres startside. Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er der i iSkriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver genre og opgave i iSkriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk. Side 12 / 13 ARGUMENTERE ESSAY 1 FORLØBSVEJLEDNING ____________________________________________________________________________________________________________ SKRIVEMÅL – Essay Skriv en overskrift, der skaber opmærksomhed og dækker indholdet i essayet. Skriv i jegform. Præsenter emnet med et eksempel, en erindring eller en scene. Uddyb emnet ved at veksle mellem erindringer og overvejelser/refleksioner. Bred emnet ud fra det personlige over det nære til det mere almene. Skift fra jeg til man/vi for at markere skiftet fra det personlige til det mere almene. Undersøg, associer og reflekter over emnet, og se det fra forskellige synsvinkler. Brug evt. citater. Skriv personligt – gerne med overraskende vendinger og synspunkter. Skrivemål, du altid skal opfylde: Varier dit ordvalg Varier din sætningsopbygning Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Retskrivningsordbogen på www.dsn.dk Side 13 / 13 ESSAY 1:2 Jeg, en grovbolle Anja Rosa Qvist ”Du bli’r, hvad du spiser,” stod der på en plakat, der engang hang i vores klasseværelse, og det lavede vi lidt grin med dengang. Tobias er en makrelmad, Nanna er en frikadelle, Malthe er en bolle. Ha, ha, ha. Det med at spise, mente vi, handlede nemlig kun om at få noget skovlet ned, så maven faldt til ro, inden vi skulle ud i det store frikvarter. Om kort tid har Tobias, Nanna, Malthe og jeg sidste skoledag, og i dag gik vi i gang med at tømme vores klasseværelse. Under en kasse fandt vi den gamle plakat ”Du bli’r, hvad du spiser”. Og mens jeg gik der i klassen og tænkte tilbage på min skoletid, slog det mig, at plakaten måske har ret. Måske bliver du faktisk, hvad du spiser. Måske har vores madpakke en stor indflydelse på vores liv. Ja, jeg tænkte faktisk, at den kan have betydning for selve vores identitet. Nogle forskere mener, at ens identitet er medfødt, men de fleste psykologer er enige om, at identiteten dannes, mens man vokser op. Identiteten er, siger de, resultatet af alle de erfaringer, man får i sin barndom. Jeg går i 9. klasse nu, og når jeg tænker tilbage på alle de gode og dårlige oplevelser, jeg har haft i spisefrikvarteret i min skoletid, så ser det faktisk ud til, at min madpakke har haft langt større indflydelse på min personlighed, end jeg har været klar over. At mine spisepauser i skolen har været med til at gøre mig til den, jeg er i dag. Jeg kan fx huske dengang i første klasse, hvor jeg lå på køkkengulvet foran min mor og hylede over, at hun ville give mig æg med på brødet. Æggemad, som jeg rent faktisk elskede. Men som en af mine klassekammerater kaldte en stinkbombe. Dén oplevelse har været med til at forme min personlighed, tænker jeg. Den morgen på køkkengulvet valgte jeg nemlig at tilpasse mig. At gå mere op i, hvad andre synes, mener og føler end i mine egne behov. Jeg blev en, der sørger for at passe ind. © Alinea Helt anderledes var det med Tobias. Han var typen, der trods drillerierne hårdnakket fortsatte med sine makrelmadder. Tobias lærte at stå imod med sin makrelmad. Mikkel, som gik ud af klassen i ottende, havde aldrig en rigtig madpakke med i skole. Nogle gange havde han penge, som han brugte på kakao i skoleboden. Andre gange en kiks eller en pose chips. I de små klasser var vi misundelige, for hvem vil ikke gerne have en pose chips til frokost? Senere kunne man godt se, at der ikke var nogle voksne, der for alvor gik op i, hvad Mikkel fik at spise. At han var en smule forsømt, og at det var ESSAY 2:2 med til at forme hans identitet. Mikkel blev kaldt en hård banan og var også lidt af en rod. Sjovt nok, når han var typen, der aldrig spiste bananer, og han nægtede at røre gulerødder. I England er skolebørnene vant til at spise skolemad i en kantine. Maden er ikke altid lige sund, kan man se i forskellige TV-programmer, hvor kokke forsøger at revolutionere skolekantinerne. Men det med, at der er skolemad, betyder jo, at børnene får serveret det samme. De skal ikke vælge, de bliver ikke drillet (i hvert tilfælde ikke på grund af maden), de bliver det, man kan kalde ensrettede. Jeg ved, at danskere er kendt for at være selvstændige og kreative, og mon ikke det (også) hænger sammen med vores madpakkekultur? Ligesom at den italienske madkultur, hvor storfamilien samles om langbordet og snakker løs et par timer hver aften i munden på h inanden, og med mad i munden, sikkert har indflydelse på italienernes snakke saglighed. En talemåde lyder ”krage søger mage”, og det kan man også sige, når det gælder spisepausen. Gå selv en tur rundt på en skole og se godt efter. Hvis det er en skole, hvor eleverne får lov til at sætte sig, hvor de vil, så sidder de i madpakkefællesskaber. I madidentiteter! Frisk salat og gnavegrønt sidder sammen og siger ”Vi er de sunde og ansvarsbevidste”. Ved mikrobølgeovnen finder vi dem, der har hjemmelavede pizzasnegle og lidt fra aftensmaden. Oppe foran elkogeren står nudelgruppen og griner sammen, en del hænger på hinanden i køen ved skoleboden. Og resten, de sidder nede bagved med deres flade madder. Hvor meget madpakke og identitet hænger sammen, kan man ikke helt undgå at tænke over, når man går i skole. For så har man formentlig oplevet, hvordan spisepausen på skolen bliver brugt til at iscenesætte sig selv. Det handler om at falde ind, at være den eller den type, at skabe sig selv. Og madpakken bliver brugt til formålet. ”Se mig, jeg er en skyr-pige”, ”Hallo der, skal vi følges hen i frugtboden, jeg har også penge med?” Om det er en skabelsesproces, der lykkes, ved jeg ikke. Lige for tiden er jeg en grovbolle. Vi er fire grovboller i klassen, og vi sidder ved vinduesbordet, når vi spiser. Det er trygt og rart at vide, hvor man hører til. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at være den modige type, at have mine egne meninger og stå fast på dem. Så nu vil jeg se, om jeg rent faktisk kan bruge min madpakke til at forme min personlighed. I morgen tager jeg en æggemad med i skole (jeg elsker stadig æggemadder). Jeg har ikke tænkt mig at sige noget om eksperimentet, men jeg er spændt på at høre, hvordan de andre grovboller vil reagere på det. © Alinea Hvad tror du? ARGUMENTERE Genrekendetegn ESSAY Opbygning og kendetegn • Tager udgangspunkt i noget oplevet eller i personlige overvejelser. mon … Et essay er en tekst, hvor skribenten stiller spørgsmål, undersøger og reflekterer over et emne, som skribenten interesserer sig personligt for. • Emnet præsenteres med en undren, et konkret eksempel eller en scene. • Skribenten inddrager egne erfaringer og erindringer. • Skribenten undersøger, associerer og reflekterer over emnet, og ser det fra forskellige synsvinkler. • Veksler mellem konkrete eksempler og refleksioner. At undersøge og reflektere over et emne og sætte tanker i gang hos læseren. • Slutter af med en afrunding, men ikke nød vendigvis en konklusion eller et budskab. • Skal sætte tanker i gang og give læseren et bredere syn på emnet. Sprog • Essayet veksler mellem det personlige jeg og det almene man/vi. • Sproget er levende og personligt med over raskende formuleringer og synspunkter. • Evt. sproglige billeder og talemåder. © Alinea Formål • Opbygningen må godt have spring og over raskelser, men fokus på emnet skal bevares. Y ESSA essay GENRE OG LAYOUT Du skal give din tekst et layout, der passer til tekstens genre. En teksts udseende er nemlig vigtig for, hvordan den bliver oplevet af læseren. gode råd til l a y o u t e l l o b v o r g n e Jeg, s i vore hang n st i g v n Q a re eng Rosa et bias e t, der Anja med t plaka engang. To , ha, ha. D d, så n e il at f å a e p d n H r d t . or m e e også e e d l l l m v d o o n o b i k t l r s s n i g dt af e e hans id t e e t r g d e i o l e n i o enti h nr g v å t l f ha n n at vede , Ma ægted od. Sjovt n tet. Mik ke det la frikadelle lig kun om ikvar ter. g l ble ok, n e o , a t røre fr n se em dag guler år han va v kaldt en I Eng a er e værel ede n t store , og i dt vi g a ø r t y pe h l d a d klasse mad, Nann e vi, handl lle ud i de e der. skol n, der ård banan e fan ik ke a nd er skol t u el sidste er en kass i klassen e og a l b mak r spise, men nden vi sk ldrig t g i ø e d j r n lige s d r forsøg og spiste var t ,i und, k ene vant t althe ærelse. Un jeg gik de e har ret. e med a faldt til ro banan r M a i , l a t a s a n re betyd t er, n en åsk an n ssev tor er jo, volutioner man se i f spise skol mave ias, N vores kla iser”. Og m plakaten m ak ke en s b o o e a e T i r m t k s r e p s b k k t p a a k d ø g m s e e a d h o a l n r , l d l u i m n i e d m g i r g e k at tø t mi or t ti ores vad d etydn kan k illet (i hve ne får ser antiner ne e TV-prog en kantine Om k gang med Du bli’r, h tid, slog de åske har v an have b .M veret . Men r t t ilf alde e r i k e ” l i æ d M t n n o o det m ammer, hv aden er v e . l a srette g k re de ik k t sa m gi k plak på min sk du spiser tisk, at de e o a d e d m r kok l t e e , i . e v p m a . J e t a å eg ve , kultu er den g kte tilbage ktisk, hvad tænkte fak d, at d gr und af De skal ik der er sko ke r? Lig og mon ik kolog y m k lema s a g n a k e f p e e a n l e j æ so angbo v d s ste og t . Ja, e r du rdet o m at den det (også) kere er ke en), de bli ælge, de b d, de fle iteten er, n e bliv å vores liv e k o v n liver i h g s t m g e d a . æ å t , r sn a t fo lie med m ng d M p t. ri9 den ødt ad i m k ker løs e nske madk er samme r at være et, man delse entite medf kser op. I m. Jeg gå r, s r a e g t l s n t e i indfly e vores id u o o u e e ghed. pa lt lv m nden, nd els ntit nv lv sik ke r timer hv ur, hvor st ed vores m stændige oplev in bar ns ide n s ma for se orfam r t ha r e r af t a r, at e annes, me man får i s og dårlige ud til, at e n e e i indfly En ta lien s dpak ken i mu de er, d re m titeten d isk o g e n t g l n d k e a k e i s m n e , e a r m r f l d d d a s o le e f e på i rf et he en le gælde åde lyde talien n på hinan s om Nogle e om, at id af alle de e bage på al id, så ser d personlig d til at r ” k ra r s p e d l i r t n e i en, t s g i n e ep ge det er e s sn a er eni , resultate g tænker t i min skol else på m ar været m k ke en sk ausen. Gå søger ma e d e h j t d y o e g r i fl r n r s l e å m a dp elv en e, hvo ”, og ind sige nu, og n a r te kole stør re ser i s efrikv samm ak kefælles r elever ne tur r undt det kan m ran klasse haft i spis haft langt e spisepau o f an og s p e f t k å n e r r ulv in så ovnen og siger aber. I ma r lov til a å en skole jeg ha dpak ke ha ver. At m k keng Ægget s æt t o ” d ø fi V g se g sige, når d i k d n i å a e d o e n p e e r . r . m t t r m et a å g i s d odt e l l t n v i a r e a e i d k g i e den. O te , s d m id et jeg rat brø ppe fo em, der ha unde og an r! Frisk sa hvor de vil efter. Hvis r vær jeg er , hvor g med på ssekamme d e e s l s l a h , s a r jeg ha ig til den, l r v æ s to an hj å a n kla ig æ te k bagve ger på hin elkogeren emmelave rsbevidste g gnavegr sidder de e min mine i før s ive m g ø re m ”. Ved ønt si de piz d med anden står n gang un ville g som en af til at for m jeg nemlig n e d dd za ud m i deres n th ed ske te flade køen ved s elgr uppen snegle og ik robølge er fx hu ede over, a lskede. Me ar været m ulvet valg ler end i n a H k l m k i l ø e v d o g olebo adder or m n hy eh Jeg gf isk den. O g griner sa t fra aften . køk ke or og levels ener o t fakt undgå eget madp sm g m min m m jeg ren be. Dén op morgen på e synes, m d. resten a r in so , de s en, en m n oplev at tænke o k ke og ide e i mad, en stinkbo er jeg. De i, hvad and r at passe d n v e r d n e t er ned rie k fo selv. D , hvordan r, når man titet hænge d e drille kaldte lighed, tæn gå mere op der sørger spisep r sa m går i et han trods tå imod me r e t , n d n a o s m s A , s k e u e d . s e n l o s l v g v e t n e e l i . e e pe r a r n , p l O . m k o y b p F r te rt Jeg asse ”Hall g madpak k m at falde å skolen b or så har m an man ik k ias læ an va at tilp gne behov. o der, ind, a liver en bli a dias. H adder. Tob b m o e g br ugt an for me e helt T t i s v e t o v k al v i e r br u æ re d min n med mak relm a ka t n rig k t e e g f å e d ø g t p n i l r r t g eller d il at iscene tlig il for m es hen Om d ald s va ug t e sine e r e d b d d s r e e v e å æt t l e n e n a i r l t a s m h e f ty er en r ug t b t e, las nde t te mh skabe oden, . ”Se mig, pe, at ska e sig ottend penge, so I de små k frokost? Helt a k ket for tsa i n be l j j s e e e e s . g er e g ha r n a l sproc s s Lige f n sky sig også es, de hårdn relmad. k ud af kla e havde ha pose chip se chips ti vor gik or tid p k l r o n i g e a a p e l e g n n yk kes der ne ge me rpige”, ga en for ller sin m kel, som , ved d?” Nogle en kiks e ger ne have oksne, der at det var hø ved vindu r jeg en gr . e j l e o Mi k g o e g re r t i l ik ke. sbord vbolle d i sk dre gange vil ik ke ar nogle v rsømt, o e . e . m M t , V e en jeg nå r v i at hav i er fi pak k oden. An , for hvem er ik ke v n smule fo re gro e s k d e e eb v faktis mine egn unne egen piser. Det i skol isundelig godt se, at At han var e k er tr y boller i kla t l m i k g a e m n n g n . i g o i a e t b ssen, n v t og r d s a r g i m r g t u e p a e t e g s r og æn v r je n em t o a e kun l fik a ik ke t g en ægge in madpa stå fast p ke mig at v r t at vide, g vi sidSener ad Mik ke å h m æ k æ vor m d k n a r e e e k d m v t t de m il m . høre, op i, h hvord ig at sige ed i skole ( at for me m Så nu vil j n modige an type, e noget an de jeg el g i n pe r s se, o om ek sk andre sperim er stadig onlighed. m jeg rent Hvad grovb æ I oller tror d vil re entet, men ggemadde morgen u? agere r). Jeg j e g e på de r spæ t. ndt på har at i vad du sp h , ’r i l b u ”D SKRIFTTYPE Vælg en letlæselig skrift med fødder, fx Times New Roman eller Garamond Til overskriften kan du evt. vælge en anden font 2: 2 ser,” NYT AFSNIT Opdel teksten i afsnit Marker hovedafsnit med linjeoverspring og underafsnit med et indryk på 0,5 cm LINJEAFSTAND 1 eller 1,15 CITATER Angives med anførselstegn eller replikstreg © Alinea KLUMMEBREDDE Vælg en passende klummebredde, gør den evt. lidt smallere end i standardopsætningen © A li MARGEN Lige venstremargen Harmonisk højremargen Vælg automatisk orddeling nea © A li nea SKRIFTSTØRRELSE Vælg 12 punkt, normal Overskrift: 16-36 punkt, fed ESSA Y Elevens navn VURDERING DATO Opgave Samlet karakter Fremragende KARAKTER Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt Ingen eller få uvæsentlige fejl Mindre væsentlige mangler En del mangler Adskillige væsentlige mangler Minimalt acceptabelt Uacceptabel besvarelse 12 10 7 4 2 00/-3 ► VURDERING AF INDHOLD Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering Genrekravene er opfyldt Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt Indholdet er relevant og tilstrækkeligt Sproget er forståeligt – entydigt og varieret Retstavning og tegnsætning VURDERING AF LAYOUT/ORDEN Besvarelsens grafiske opsætning – fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m. Passende layout til genren – fx spalter m.m. NULSTIL Lærerens bemærkninger Essay 1 Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Faser Finde tekst Læsning Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst Forberedelse Fremstilling Fortolkning Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer © Alinea 2015, iDansk Udskoling Eleven har viden om tekstelementers opbygning og funktion Eleven kan sætte tekster ind i sammenhæng Eleven har viden om sammenhæng mellem tekst og kontekst Eleven har viden om genretræk og multimodalitet Eleven kan læse komplekse danske og lånte ord hurtigt og sikkert Eleven har viden om morfemer i låneord Eleven kan vurdere betydningen af ord og begreber i relation til tekstens oprindelse Eleven har viden om sociolekter og formelt sprog Eleven kan sammenfatte informationer fra flere tekster Eleven har viden om metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster Eleven kan diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster Eleven har viden om metoder til opstilling af scenarier Eleven har viden om førlæsestrategier Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i alle tekster Eleven kan anvende ord og udtryks betydning til at forstå komplekse tekster Eleven har viden om ordvalgets betydning for budskabet Eleven kan forstå komplekse tekster Eleven har viden om metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv Eleven kan kritisk vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst Eleven har viden om metoder til systematisk undersøgelse af tekster Eleven kan afgøre, hvordan en tekst skal læses Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning Forberedelse 1. Eleven kan selvstændigt formulere en afgrænset opgave Eleven har viden om opgave- og problemformulering 2. Eleven kan organisere samarbejde om fremstilling Eleven har viden om produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines 3. Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt Eleven har viden om komplekse fremstillingsprocesser Eleven kan indsamle oplysninger og Eleven har viden om spørgeteknikker disponere indholdet og observationsmetoder Eleven kan forberede større multimodale produktioner Eleven har viden om research, optagelse og skitser Eleven kan disponere og layoute stof Eleven har viden om målrettede så det fremmer hensigten med dispositions- og formidlingsmetoder produktet Undersøgelse Fremstilling Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster Eleven kan fremstille større multimodale produktioner Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Respons Eleven har viden om argumenterende Eleven kan respondere på forskellige og reflekterende fremstillingsformer fremstillingsformer Eleven har viden om virkemidler, grafisk Eleven kan respondere på sproglig design og efterproduktion stil Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper Fortolkning Eleven kan respondere på forholdet mellem produktion og genre Korrektur * Eleven har viden om fremstillingsformer Eleven kan registrere og korrigere egne og andres fejl Eleven har viden om sproglig stil Eleven kan korrigere teksters layout Eleven har viden om genretræk Eleven kan fremstille tekster med korrekt grammatik og layout Vurdering 1. Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog Eleven har viden om æstetisk sprogbrug Eleven kan undersøge samspillet mellem genre, sprog, indhold og virkelighed Eleven har viden om genrer, sprog, symbolik, forfatter, værk og fortæller Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster Eleven har viden om identitetsfremstillinger Eleven kan vurdere teksters form Eleven har viden om vurderingskriterier vedrørende form 2. Eleven kan følge forløb og komposition i komplekse tekster Eleven har viden om komplekse fortællestrukturer og kompositioner Eleven kan undersøge teksters flertydighed Eleven har viden om fortællerpålidelighed og betydningslag i teksten Eleven kan foretage flertydige fortolkninger Eleven har viden om metoder til fortolkning Eleven kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst Eleven har viden om forskellige læserpositioner 3. Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning Eleven har viden om fortolkningsorienterede læsestrategier Eleven har viden om metoder til sammenstilling af undersøgelsens elementer Eleven kan vurdere teksters udsagn og kvalitet Eleven har viden om vurderingsmetoder vedrørende teksters kvalitet Dialog Kommunikation Eleven kan sammenfatte informationer fra forskellige elementer i teksten Eleven har viden om kildekritisk søgning 3. Oplevelse og indlevelse Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven har viden om sproglige virkemidler Eleven kan skaffe sig overblik over multimodale teksters opbygning Eleven kan planlægge og gennemføre faser i informationssøgning Sammenhæng Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler Eleven har viden om faser i informationssøgning 2. Tekstforståelse Eleven har viden om sammenhæng mellem ordgenkendelse og læsehastighed Eleven har viden om afsenderforhold og målgruppe Eleven kan kildekritisk vurdere bruger- Eleven har viden om afsenderforhold og genrer på internettet og ekspertproduceret indhold Sprogforståelse Eleven kan variere læsehastighed bevidst efter læseformål og ordkendskab i teksten Eleven kan vurdere tekstens afsender og målgruppe 1. Planlægning Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Afkodning Eleven kan diskutere bud på et eller Eleven kan gennemføre en målrettet Eleven har viden om analysemetoder flere samlede udsagn på baggrund af analyse af en tekst og forståelsesstrategier undersøgelsen Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Eleven har viden om sproglig korrekthed Eleven har viden om korrekt grammatik, stavning, tegnsætning og layout Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til aktuelle problemstillinger Eleven kan sætte tekster i perspektiv til Eleven har viden om kulturelle og litterær og kulturel tradition og udvikling litterære perioder og Dansk litteraturs gennem litteraturhistorisk læsning og kanon Dansk litteraturs kanon Eleven kan sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver Eleven kan layoute tekster, så det fremmer kommunikationen Eleven har viden om formidlingsformer Eleven har viden om metoder til layout Eleven kan lancere større multimodale Eleven har viden om PR og lancering af forskellige genrer produktioner Perspektivering Eleven kan sætte teksten i relation til aktuelle problemstillinger Præsentation og evaluering Eleven har viden om metoder til at sætte tekster i relation til mulige fremtidsperspektiver Sproglig bevidsthed 1. Eleven kan argumentere og informere Eleven har viden om argumentationsog informationsformer Eleven kan bruge kroppen som udtryk Eleven har viden om krop og identitet Eleven kan diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet Eleven har viden om kommunikationsetik Eleven kan kommunikere med nordmænd og svenskere Eleven har viden om norsk og svensk i letforståelig form Eleven kan iagttage udtryk for holdninger i sprog Eleven har viden om sproglig modalitet 2. Eleven kan analysere samtaler Eleven har viden om retoriske virkemidler, talehandlinger og positionering Eleven kan bruge kropssprog og stemme tilpasset kommunikationssituationen Eleven har viden om kropslige og retoriske virkemidler Eleven kan vælge digitale teknologier i forhold til situationen Eleven har viden om digitale teknologiers kommunikationsmuligheder Eleven kan begå sig bevidst i sprogligt komplekse situationer Eleven har viden om sproglige normer og omgangsformer i forskellige situationer Eleven kan iagttage, hvordan vi danner forestillinger om verden med ord og sprog Eleven har viden om nuancer i sproget og sprogets virkning 3 Eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog Eleven har viden om demokratisk dialog Eleven kan analysere eget og andres kropssprog Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab Eleven har viden om sammenhængen mellem digitale teknologier og kommunikation Eleven kan kommunikere aktivt i forskellige sproglige og kulturelle situationer i en globaliseret verden Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og sprog Eleven kan karakterisere og diskutere sprog i forskellige situationer Eleven har viden om sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner Eleven kan opstille mål for nye fremstillingsprocesser Eleven har viden om evalueringsmetoder iSkriv.dk:Essay1 Centralefærdigheds‐og vidensmåliforløbet Eleven kan udarbejde opinions‐ og ekspressive tekster. Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer. Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Forberedelse, Respons 1 Forløbetsoverordnede læringsmål Eleven skal lære genren at kende ved at læse og undersøge et essay. Undervisningsaktiviteter Tegnpålæringkanvære Eleven skal læse og efterfølgende undersøge essayet Jeg, en grovbolle med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. 1 Eleven undersøger og finder genretræk i essayet. 2 Eleven undersøger og finder genretræk i essayet og formulerer sig omkring genrens karakteristika og formål. 3 Eleven undersøger og finder genretræk i essayet og formulerer sig omkring genrens karakteristika og formål. Eleven udleder de væsentligste karakteristika for genren, bl.a. at stille spørgsmål til et emne, undersøge og reflektere over emnet og se det fra flere synsvinkler. © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling iSkriv.dk:Essay1 Centralefærdigheds‐og vidensmåliforløbet Eleven kan udarbejde opinions‐ og ekspressive tekster. Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer. Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper. Forløbet dækker også færdigheds‐ og vidensmål inden for Planlægning, Forberedelse, Respons, Korrektur, Præsentation og evaluering 2 Forløbetsoverordnede læringsmål Eleven skal lære at planlægge og skrive et essay. Undervisningsaktiviteter Tegnpålæringkanvære Eleven planlægger et essay ved hjælp af planlægningsassistenten. Eleven skriver et essay med udgangspunkt i sin planlægning og evt. med yderligere hjælp i skrivemålene. Eleven layouter sit essay ved hjælp af layoutguiden og evaluerer det til slut ved hjælp af evalueringsassistenten. 1 Eleven tager udgangspunkt i personlige overvejelser omkring et emne, undersøger det og nævner egne erfaringer. 2 Eleven tager udgangspunkt i personlige overvejelser omkring et emne, undersøger det og nævner egne erfaringer. Eleven reflekterer over emnet, ser det fra forskellige synsvinkler og skifter mellem det personlige ’jeg’ og det almene ’man’. 3 Eleven tager udgangspunkt i personlige overvejelser omkring et emne, undersøger emnet og nævner egne erfaringer. Eleven reflekterer over emnet og ser det fra forskellige synsvinkler. Eleven breder emnet ud fra det personlige over det nære til det almene, strukturerer indholdet hensigtsmæssigt og skriver i et klart og varieret sprog. © Alinea 2015, iSkriv.dk, iDansk Udskoling
© Copyright 2024