MÅNEDSNYT Marts 2015 17. årgang nr. 2 Foråret er kommet og snart skifter vi til sommertid! Kursuscenter og Mødested IMPULS Skovbrynet 1C, 5700 Svendborg. www.impuls-svendborg.dk E-mail: [email protected] Månedsblad for IMPULS Kan også læses på: www.impuls-svendborg.dk Velkommen til IMPULS Kursuscenter og Mødesteds månedsblad. Har du/I indlæg, der kan være relevante i denne sammenhæng, modtages disse gerne enten pr. brev, e-mail eller ved at besøge os på IMPULS. Indlæg til næste blad senest d. 30.03 Næste nr. udkommer d. 10.04 E-mail: [email protected] Kursuscenter og Mødested IMPULS Skovbrynet 1C 5700 Svendborg tlf. 6223 6623 Vi opfordrer til at du tilmelder dig vores nyhedsbrev, ved at sende en mail til [email protected]. Skriv ”Nyhedsmail” i emnefeltet. Drift-teams Mødested Café IMPULS Service Kontor & Kultur Åbningstider generelt: Mandag kl. 8 - 15 Tirsdag kl. 8 - 16 Onsdag kl. 8 - 16 Torsdag kl. 8 - 15 Fredag kl. 8 - 15 De respektive driftteams har individuelle åbningstider: Café Impuls: mandag: kl. 9-15 tir-fred.: kl. 9-12.30 Kontor og Kultur: Mandag: kl. 9-13 Tirsdag: kl. 9-15 Tors-fred.: kl. 9.30-12 Mandag kl. 15-20 Onsdag kl. 15-20 Torsdag kl. 15-20 Søndag kl. 10-16 Mødestedet er uvisiteret. Tilmeldings frister: Smørrebrød, fredag: senest kl. 11.00 Aftensmad: senest kl. 15.30 Frokost i weekenden: senest kl. 11.00 Der tilbydes NADA mandag og torsdag kl. 15 på Mødested IMPULS. Husk punktligt fremmøde! Søndagsarbejde: 01.03: 08.03: 15.03: 22.03: 29.03: 03.04: 05.04: Louise, Helle Erling, Bjarne Palle, Mette C. Gitte, Louise Erling, Vikar Langfredag Påskedag Åbningstider Påsken: Skærtorsdag d. 02.04: Langfredag d. 03.04: Lørdag d. 04.04: Påskedag d. 05.04: 2. Påskedag d. 06.04: Lukket 10-16 Lukket 10-16 Lukket Ferie: Uge 10: Gitte,( Palle 5.3 - 10.3) Elev-nyt: Hej, jeg hedder Ulla, er social og sundheds assistentelev. Jeg skal være her i 2 omgange henover forår og sommer. Jeg er tilknyttet serviceteamet. Vidste du? - at du også kan se udstillinger, der har været på Impuls, selvom billederne er taget ned? Besøg www.impuls-svendborg.dk og klik på menupunktet ”Kunst og Kultur” herfra kan du besøge Galleri siden, som indeholder de seneste udstillinger. Kursusplanlægning I 2014 blev der nedsat en arbejdsgruppe med fokus på kursusplanlægning. Arbejdsgruppen består desværre ”kun” af personale, da ingen af husets borgere har budt ind på at være med. En inspirationstur til Idrætshuset, Kbh. i efteråret måtte desværre aflyses. Nu har vi planlagt en ny tur - denne gang til ”Livsstilshuset” i Herning. Her udbydes også diverse kurser og aktiviteter. Formålet med turen bliver erfaringsudveksling og inspiration til, hvordan vi fortsat kan udvikle konceptet på Impuls Kursuscenter. På turen deltager 4 borgere, udover arbejdsgruppen, som er Tine, Gitte og Bjarne. Dødsfald Birgit Hougaard, tilknyttet Café Impuls, er død efter længere tids sygdom. Æret være hendes minde. Instrumentalundervisning Jeg har nu plads til to elever mere til instrumental undervisning. Tilbuddet for de to nye starter d. 11 marts og løber til og med d. 24 juni. Undervisningen foregår om onsdagen fra kl. 13.00 - 14.45 og skal passes ind i ift. de andre elever. Med venlig hilsen Erling Sevald. Tæl skridt kampagnen Mere end 18.000 danskere konkurrerer netop nu om sunde vaner, blæreretten og 50.000 kr.! Vi tæller skridt frem til den 22. marts 2015. Tæl skridt er en landsdækkende kampagne, der handler om at få mere aktivitet, socialt samvær og konkurrence ind i arbejdsdagen. Kampagnen kører to gange om året – én gang om foråret og én gang om efteråret - og varer tre uger hver gang. På de tre uger skal deltagerne forsøge at gå mindst 10.000 skridt om dagen. Alle, der når de 10.000 skridt i 11 ud af kampagnens 21 dage, deltager i lodtrækningen om 50.000 kr. Impuls er tilmeldt med 4 hold, der udstyret med skridttællere, vil forsøge at nå målet på mindst 10.000 skridt i 11 dage! Planlægning af Festival 2015 Vi skal igen afholde festival på Impuls. Datoen er onsdag den 20. maj - forhåbentlig igen i forbindelse med Klovnefestivalen. Vi ønsker en hyggelig og dejlig festival med forskellig underholdning og med boder fra de forskellige teams og samarbejdspartnere. Vi har brug for en gruppe, der planlægger hvad dagen skal indeholde. Og vi håber at "Huset" som tidligere vil støtte op om festivalen, samt at de forskellige teams vil være med til at løse de opgaver der kommer: En café bod, det muntre køkken eller lignende, opstilling af telt og pavilloner og lave indbydelser, program mm. Festival planlægningsmøde for interesserede: Mandag d. 16. marts kl. 13.30 Hilsen Erling Sommertid 2015 og vintertid 2015. Om Foråret skal uret stilles frem, det betyder selvfølgelig, at uret stilles tilbage om efteråret. I 2015 stilles uret 1 time frem natten mellem lørdag den 28. marts og søndag den 29. marts. Det stilles tilbage til vintertid (normaltid) natten mellem den 24. oktober og søndag den 25. oktober. Universet (5. del, skrevet af Stefan Larsen) Så længe en stjerne har brændstof, altså brintatomer nok i sit center, vil den forblive i en stabil tilstand. Det er fusionen af brintatomerne, der skaber det udad rettede tryk, som udligner stjernens egen gravitation, altså dens tendens til forsat at trække sig sammen. Det er også fusionen af brintatomerne, der ligger til grund for produktionen af grundstoffet helium. Som tiden går, vil alle brintatomerne i stjernens center være omdannet til heliumatomer, og når dette sker, indtræffer der en krise i stjernens liv. Den vil langsomt begynde sin død. Stjernen vil puste sig op og udvide sig enormt, samtidig med at dens centrale område trækker sig voldsomt sammen. Herved stiger temperaturen i stjernens centrum igen, hvilket medfører at heliumatomerne begynder at fusionere. Når heliumatomerne fusionerer dannes der på ny tungere og tungere grundstoffer, samtidig med at der frigives energi fra stjernens centrum. Disse grundstoffer fusionerer igen med hinanden og danner fortsat nye og tungere grundstoffer. DET ER ALTSÅ VED FUSIONSPROCESSER I STJERNERNES CENTRALE OMRÅDER, AT DE FORTSAT TUNGERE OG TUNGERE GRUNDSTOFFER SKABES. Grundstoffer så som ilt, kulstof, natrium og jern, som alle er af betydning for livets oprindelse, er alle frembragt i tidligere stjerners centre. Efterhånden som stjernens liv forløber, vil alle disse grundstoffer, som følge af den ekstremt høje temperatur i stjernens centrum, søge mod dens overflade. Til sidst vil stjernens centrum udelukkende bestå af jernatomer. Jernatomer har den egenskab, at de ikke er i stand til at fusionere med hinanden. Dette betyder, at stjernen ikke længere kan producere den nødvendige energi, til at bremse dens tendens til at trække sig sammen, og herved bliver det tyngdekraften, der bliver bestemmende for stjernens videre skæbne. Stjernens centrum vil kollapse til en enorm jernkerne (ca. på størrelse med jorden) med en helt utrolig tæthed. Samtidig med at dette sker, vil de øverste lag af stjernen forsvinde ud i verdensrummet, hvorved jernkernen bliver blotlagt. Den er nu blevet til det, som astrofysikerne betegner som ”en hvid dværg”. Dens massetæthed er så stor at hvis man kunne tage en teskefuld af den ville den veje flere tons. Det her fortalte er nogenlunde den skæbne, der venter solen, vores lokale stjerne. Når den engang ud i fremtiden går sin undergang i møde, vil den udvide sig så enormt, at den vil opsluge de inderste planeter, nemlig Merkur Venus og Jorden. Det siger sig selv, at når dette sker, er det definitivt slut med livet her på Jorden. Men der er ingen grund til foreløbig bekymring. Solen er omtrent halvvejs gennem sin levetid og man mener den vil forblive stabil de næste 5.000.000.000 år. Set med kosmiske briller forløber solens død ganske fredeligt. Det skyldes til dels, at solen er en stjerne af ret beskeden størrelse. Større og tungere stjerner gennemløber en noget voldsommere dødskamp. En dødskamp der i nogle tilfælde kan fører til skabelsen af et af universets mest forslugne monstre, nemlig et sort hul. Mere om hvordan dette hænger sammen næste gang. Illustration: Solen nu og solen når den er blevet til en hvid dværg Samarbejdsudvalgsmøde 20.02.15 Ordstyrer: Iben Referent: Mette Tilstede: Iben, Tine, Bjarne S, Bjarne J, Martin og Mette. Afbud: Jeanette 1: GODKENDELSE AF REFERAT: Godkendt. Det fulde referat ligger i SU mappen, men blev ikke vedhæftet dette referat. 2: ORIENTERING, DRØFTELSESPUNKTER OG EVT. BESLUTNINGSPUNKTER: Orientering af ansættelse af fleksjobber: Der var ansættelsessamtale i går med mulig fleksjobber som er uddannet pædagog. Arbejder med bl.a. med coaching, motivation og vendepunkter. Ansættesesudvalg: Tine, Louise, Erling, Iben, Martin og Jeanette. Vedkommende er godkendt til 10-15 timers flexjob. Tine arbejder videre vedr. de sidste aftaler/forhandlinger omkring ansættelsen. SU´s formålsbeskrivelse og forretningsorden læses af alle – Udsættes. Årshjul for SU, herunder traditioner. Brainstorm vedr. emner til årshjul: Udsættes. Rehabiliteringsstrategien i socialafdelingen: Rehabiliteringsstrategien har nu været i gang i ca et halvt år, hvor personalet er i gang med kompetenceudvikling. Nogle enkelte borgere er udtaget i et borgerpilotprojekt, og vil blive indkaldt på en ny måde i forbindelse med statusmøder, for at udvilke videre på formen. Tine hænger en plance/pil op i gangen, omkring tidsprojektet i rehabiliteringsstrategien. Der kommer en I-pad i huset 2 uger i efteråret, hvor der f.eks. bliver taget billeder af, hvornår vi laver rehabiliterende arbejde i huset eller vi ligger artikler/ apps ind på Ipaden. Det foreslåes, at der bliver holdt et orienterende møde på Impuls omkring rehabiliteringsstrategien. Forslag vedr. mødestruktur i driftsteams: Udsættes. Budget 2015 Udsættes. Fælleskassens formål – fremover, herunder orientering om kontantkasser: Revisionsprojekt omkring kontanter. Den eneste kontantkasse vi må have i huset er via kasseapparatet. Betaling til tøjvask, kopiering, betaling til ture m.m. skal i fremtiden gå gennem kasseapparatet. Der må ikke være nogen kasser på de forskellige værksteder. Der er ønsker om, at der kommer evt. kort eller mobil betaling. Vi havde en længere snak om, hvad det ville betyde for huset og de forskellige driftsteam. Janne og Tine arbejder videre med at finde ud af, hvordan vi administrere dette fremover. 3: Punkter til næste møde: De udsatte punkter tages på næste gang. EVT: Bjarne S: Kan der komme lydisolering af døren mellem billard lokalet og mødelokalet i stueetagen, da billardspil generer, når der er møde eller undervisning i mødelokalet. Serviceteamet bliver bedt om at arbejde videre med, om der kan gøres noget. Martin bringer det videre DEBATAFTEN MED OPLÆG: Misbruges psykiatrien? Lars Jensen, aktivist i Galebevægelsen i Region Syddanmark, inviterer denne aften indenfor til debat. En undersøgelse viser, at over 90 % af de syddanske patienter oplever mødet med psykiatrien som godt eller virkelig godt. Da en anden undersøgelse samtidig viser, at 20 % udsættes for tvang, mener Lars Jensen, at 10 % må være tilfredse med tvangen, og de sidste 10 % må være de virkeligt utilfredse, heriblandt Lars Jensen selv. Han har i en menneske-alder været erklæret psykotisk med paranoide vrangforestillinger. Han er fortsat erklæret paranoid, men påstår selv, at han aldrig har haft de nævnte lidelser. Lars Jensen vil indlede mødet med at give et overblik over omfanget af tvang, tvangslove og FN’s menneskerettigheder samt omtale psykiatrisk lobbyisme. Derefter vil der være tid til åben diskussion og fri meningsdannelse. Sted Farvergården 7, 5000 Odense Tid Tirsdag den 24. marts 19.00 - 21.00 Tilmelding Lars Jensen 28 81 64 32 eller [email protected] Pris 30 kr. (til lokaleleje) Arrangør Galebevægelsen i Region Syddanmark Demens - en folkesygdom Op mod 90.000 danskere har en demenssygdom, og 400.000 personer er nære pårørende til en person med demens. Ved foredraget vil overlæge, ph.d. Annette Lolk, Psykiatrisk Afdeling Odense, gennemgå tidlige symptomer på demens. Der vil blive orienteret om de mest almindelige demenssygdomme, og hvad en demensudredning indeholder såvel hos den praktiserende læge som på hospitalet. Den medicinske behandling og Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. støtte og pleje vil også være emner, der vil blive belyst. Sted Auditoriet, Psykiatrisk Afdeling Odense, indgang 220 (ud mod den store P-plads ved OUH), J.B. Winsløwsvej, 5000 Odense Tid Tirsdag den 7. april - 19.00 - 21.00 Tilmelding PsykInfo Region Syddanmark 99 44 45 46 eller Arrangør PsykInfo Odense Når foråret kommer…. Kursus i sejlads og fiskeri. Vi sejler ud fra den runde lystbådehavn hver tirsdag kl. 13 og er hjemme igen kl. 15. Man får mulighed for at lære at styre den lille fiskejolle, og man får viden om enkel navigation, i bedste fald fanger man også fisk. Alt sammen i godt selskab, hvor man kan øve sociale kompetencer. Hilsen ”Skipper” Michael, SKP Første sejlads er tirsdag den 27. maj. Læs mere på www.impuls-svendborg.dk Igangværende og kommende kurser: Badminton: onsdag kl. 12-13 ledige pladser Gåture på Skovsbovej 111: se www.impuls-svendborg.dk for datoer I Bedre Form: mandag + torsdag kl. 14-15 ledige pladser BAT: torsdag kl. 13.30-14.45 start d. 9. april `15 Tegne/male: onsdag kl. 15.30-17.30 fuldtegnet (venteliste) Musik/sammenspil: torsdag kl. 13-15 ledige pladser, hør nærmere. Individuel musik: onsdag kl.14-14.45 2 ledige pladser! Personlig medicin: onsdag kl. 13.15-14.45 start d. 11. marts Fra Skrot til Flot: mandag kl.14.30-17.00 Ledige pladser! Sejlads og fiskeri: tirsdag kl. 13-15 start d. 27. maj Tilbud fra C.S.V.: tirsdag-onsdag-torsdag Ønsker du yderligere information vedr. kurser, tilmeldingsfrister m.m. kan du rekvirere et kursuskatalog, henvende dig i Kontor og Kultur Teamet, eller læse mere på www.impuls-svendborg.dk
© Copyright 2024