Håndtering af meget udadrettet adfærd Bo Hejlskov Elvén: Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser og udviklingshæmning. Dansk Psykologisk Forlag 2010 Hejlskov Elvén, Veje & Beier: Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. Dansk Psykologisk Forlag 2012. – et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvad skal vi kigge på? Hvornår er adfærd at betegne som meget udadrettet? Når den opleves som et problem - For hvem? - Adfærd bliver et problem når vi ikke har den rigtige metode Denne definition indebærer at vi bliver nødt til at forholde os til vort ansvar for adfærden Ansvarsprincippet Den som tager ansvar kan påvirke Dagnan & Cairns: Staff judgement of responsibility for the challenging behaviour of adults with intellectual disabilities. Journal of intellectual disability research. Ansvarsprincippet Hvis vi ikke har en god metode vil vi gerne aflevere ansvaret et andet sted Ansvarsprincippet Vi prøver ofte at dumpe ansvar på dem som mindst kan bære det - Pårørende Andre tilbud Politikere og ledelse Kultur Eleven Ansvarsprincippet Man kan dumpe ansvar på eleven ved at bruge visse metoder - Appellerende pædagogik Straf Konsekvenser Belønningssystemer Ansvarsprincippet Men også ved at synes at hun er - Stædig Umotiveret Kravafvisende Oppositionel Ulydig Mennesker der kan opføre sig ordentligt, gør det (Ross W. Greene) Eller også kan man måske ikke leve op til krav eller forventninger til - At forstå konsekvenser af egne handlinger Fleksibilitet Udholdenhed Impulskontrol Sociale evner Stressfølsomhed Overskud Efterrettelighed Ross W. Greene: Det eksplosive barn. Mennesker der kan opføre sig ordentligt, gør det (Ross W. Greene) Opdragelse? Det indebærer at vi bliver nødt til at gøre op med forestillinger som stammer fra almindelig opdragelse - Almindelig opdragelse har effekt på måske 90 % af alle børn - Men kun på børn og ikke på alle - Visse elever får en diagnose fordi de metoder man brugte ikke fungerede Opdragelse? Vilket leder os til inklusionsdillemaet: - Man kan ikke inkludere en elev i en skole hvis metode har ekskluderet eleven - Med mindre man ændrer metode! Vi rammer nogle gange metodeloftet og begynder at opdrage Metoder som vi ved ikke virker skal ikke gentages! Metode? Irettesættelser og skæld ud - Der er aldrig vist en positiv effekt af skæld ud - Det samme gælder irettesættelser av børn eller mennesker med særlige behov - Men derimod effekterne - Lavere entusiasme - Mindre udholdenhed Svagere koncentrationsevne Depression og lavt selvværd Fysiske sygdomme som kræver behandling - Fortæl derfor hvad man skal gøre istedet - Og fortæl når man rigtigt Metode? Straf - Straf har ingen positiv effekt hos den som straffes - Der er dog effekter: - Den negative effekt: Der er vist en tydelig sammenhæng mellem straf og senere kriminalitet og anden problemskabende adfærd - Den legitimerende effekt - Den belønnende effekt: Forskning har vist at den der straffer får en dopaminkick Løsninger Problemadfærd handler tit om problemets og løsningens vekselspil - Jeg har ett problem som jeg løser - Min løsning bliver tit ett problem for eleven, som han løser - På en måde som bliver et problem för mig, som jeg løser... Man kan kun løse denne slags konflikter ved at finde en løsning som ikke er et problem for den anden van Duijvenvoorde et al (2008): Evaluating the negative or valuing the positive? Neural mechanisms supporting feedback-based learning across development.The Kant 1781 Gneezy & Rutichini (2000): A fine is a price. Journal of Legal Studies 29(1):1-18 de Quervain et al (2005): The Neural Basis of Altruistic Punishment. Løsninger Vi vil helst lære eleven at bruge løsninger som ikke er et problem for os Det er nok den dummeste tanke vi kan have - Hvem har alle ressourcerne? - Får en af os til og med betalt? Det er mere logisk at vi finder løsninger som ikke er et problem for eleven Løsninger handler ofte om kontrol Kontrolprincippet Man bliver nødt til at have kontrol over sig selv, hvis man skal kunne låne lidt ud til en anden Kontrolprincippet Kaosadfærd handler ofte om att man har tabt kontrollen - Voldsom angst - Slag - Spark - Bid - Kast med stol - Voldsom selvskade Kontrolprincippet Derfor har vi forskellige strategier for at bevare kontrollen - At nægte At lyve At kontrollere At gå to skridt baglæns eller løbe væk At spytte, slå et slag eller skrige At bide sig i hånden eller skære sig i armen Trusler Skældsord eller anden social adfærd Etiske kontrakter Filosofferna Hobbes og Rawls mente at samfundet bygger på etiske kontrakter - Hvis du opfører dig ordentligt, opfører jeg mig ordentligt - Hvis du ikke opfører dig ordentligt mister jeg al respekt for dine rettigheder Martha Nussbaum Nussbaum ser et problem i at samfundet ikke er i stand til at behandle visse grupper ligeværdigt i forhold til etiske kontrakter - Mennesker med - funktionsnedsættelser Udlændinge Jeg vil lægge elever til i denne liste Martha Nussbaum Det er blandt andet når vi har hårdere regler for visse mennesker end for andre Eller når vi bruger struktur og andre indskrænkninger af selvbetemmelsesretten Det er et problem Martha Nussbaum mener vi skal have gode argumenter for at kunne opretholde Martha Nussbaum Argumenterne kan være - Undvigelse af fare - Omsorg - At selvbestemmelseretten rent faktisk øger Martha Nussbaum Man kan argumentere at problemet er et andet - De to grupper kendetegnes af at vi ikke ser dem som ligeværdige - Dermed ophører etiske kontrakter at gælde Magtrelationer Magtrelationen indebærer - At Frederik bestemmer mere end jeg gør - Derfor må jeg gerne synes at han er en idiot - Men han må ikke synes at jeg er en idiot - Og hvis han gør mister han autoritet Martha Nussbaum - Hvis jeg ikke har samme rettigheder som andre behøver jeg ikke at opføre mig ordentligt Kontrolprincippet Derfor har vi forskellige strategier for at bevare kontrollen - At nægte At lyve At kontrollere At gå to skridt baglæns eller løbe væk At spytte, slå et slag eller skrige At bide sig i hånden eller skære sig i armen Trusler Skældsord eller anden social adfærd Ik ke -fa rli gt Affektregulering Affektintensitet Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Affektudløser Tid Affektregulering Ingen kontrol Affektintensitet Selvkontrol Affektudløser Tid Affektregulering Affektintensitet Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Affektudløser Tid Affektregulering Affektintensitet Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Affektudløser Tid Kontrolprincippet Derfor skal vi stræbe efter at - Eleven ikke mister kontrollen Eleven hurtigst muligt får kontrollen igen hvis han har mistet den Bruge metoder som gør det let for eleven at aflevere kontrol til os Metode -Kravtilpasning -Affektive metoder Krav 70 + % af alle konflikter mellem personale og elev foregås af et krav Vi er dog nødt til at stille krav - - Pædagogisk arbejde har som mål at kompensere for elevens manglende evne til at vide hvad der er godt for ham Vi stiller derfor krav for at - Få hverdagen til at fungere - Hygiejne - Udvikle eleven - Indlæring Men vi bliver nødt til at tage ansvar for vor kravsætning Kravtilpasning Et nej er en løsning Alle har ret til at sige nej! Den pædagogiske opgave er at stille kravet på en måde som indebærer at eleven siger ja - Begribelige strukturer Levinas Levinas etik er udviklet for sundhedsvæsenet Han er interesseret i valget at tage imod behandling eller lade være ved livstruende sygdomme Han taler om medbestemmelse og det informerede valg Levinas Levinas mener at sundhedsvæsenets opgave er - At diagnosticere og behandle - At informere så patienten ved hvad et valg indebærer I vort arbeje er hans etik ikke nok - Eleven behøver mere end information - Han har brug for begribelighed - På den måde bliver information også behandling - Men vi må ikke fratage eleven valget! Levinas Derfor er vi nødt til at skabe begribelighed om de valg det indebærer at gå i skole - Men husk - Vi kan ikke appellere - Vi kan ikke forudsætte logik - Så kan eleven måske opnå reel medbestemmelse Ja! At skabe bred begribelighed, eks for hvorfor jeg går i skole, er svært Det er nogle gange nok at begribe i situationen Vi vil jo ikke have et Okay da... Kravtilpasning Et nej er en løsning Alle har ret til at sige nej! Den pædagogiske opgave er at stille kravet på en måde som indebærer at eleven siger ja - Begribelige strukturer - Fysiske - Regler - Tidsmæssige - Kompenserer for at visse elever ikke ved hvad der kan ske Kravtilpasning Derudover kan vi tilføre korttidsbegribelighed - Delagtighed og medbestemmelse - Deals - Vi-oplevelser - Valg - Fremtid - At lede videre - Forberedelsestid - At blive klar - Snooze-metoden - Begribelighedstricks - Prompter og cues At skabe overblik At skabe årsag At blive færdig Bestikkelse og motiverende handlinger Øh... Og det handler ikke om at sige fra eller at lade eleven gøre som han vil Det er yderligheder som ikke fungerer Vi er nødt til at stille kravet på en måde som indebærer at vi får et helt frivilligt ja Metode -Kravtilpasning -Affektive metoder Affekt Der er et antal grundlæggende affekter, som fungerer fra vi er små: - Glæde Overraskelse Vrede Interesse Frygt Ked Skam Lede Afsmag/afsky Affektsmitte Affekt smitter - vi kan mærke hinandens affekter Det gør vi med såkaldte spejlcellefunktioner Vi spejler hinandens muskelspændinger Havnesköld & Mothander: Udviklingspsykolog i. Hans Reitzels Forlag 2005 Affektsmitte Alle børn er født med evnen til affektsmitte Det er det første led i empatiudviklingen Visse børn har vanskeligheder i den fortsatte empatiudvikling Man udvikler ikke evnen til at skelne mellem egne og andres affekter Affektregulering Kaos Affektintensitet Ingen kontrol Selvkontrol Tid Affektive metoder Dæmp de store følelser Afled - Humor Personaleskift Konkret Undvig øjenkontakt ved kravsætning eller konflikt Affektive metoder Pas på afstanden - Hver gang eleven går to skridt væk fra dig skal du gå to skridt baglæns - Gå baglæns ved kravsætning - Placer dig ikke lige overfor eleven Affektive metoder Affektive metoder Affektive metoder Sæt dig ned når eleven bliver urolig Undvig at markere dig fysisk Lad som om du er på vej hjem fra byen en mørk lørdag aften! Undvig at blive smittet af elevens uro Sørg for at smitte eleven med din ro Affektregulering Affektintensitet Kaos Ingen kontrol Selvkontrol Affektudløser Tid Affektive metoder - ved kaos Vent - det er ofte nok Få andra elever ud så der bliver plads og ro Undvig berøring med spændte muskler Slap af hvis eleven tager fat i dig Andrew McDonnel: Managing aggressive behavior in care settings. Wiley 2010 Affektive metoder - ved kaos Og i nødsituationer, hvor du er nødt til at tage fat i en elev - Brug bevægelse, ikke fastlåsning som øger adrenalinet - Slip aktivt efter nogle sekunder - Sørg for at undvige smerte, det øger stressen - Brug reflekser Principper Mennesker som kan opføre sig ordentligt gør det Du har ansvaret for elevens adfærd og reaktioner Pædagogik skal have som mål at eleven har kontrollen over sig selv Kravtilpas - få eleven til at sige ja! Ro på - afstand, se væk, siden til, ingen muskelspænding Og brug Matthews lov - alle pædagogiske nederlag kræver en handlingsplan www.hejlskov.se Andrew McDonnel: Managing aggressive behavior in care settings. Wiley 2010