BANANI
BEGREBET
legenden
Af John Frejlev og Søren Oluf Rasmussen Billedarkiv: Bananisport
Dette portræt skrives i dyb respekt for den nu afdøde
Bent A. Nielsen, som i mere end en menneskealder
har sat sine klare spor som en central personlighed i
den danske cykelverden.
Det var altid en fornøjelse at indsnuse atmosfæren både til
hverdag og især fredag og lørdag, når det blev lidt hektisk for
at få alle licensrytternes cykler klar til weekendens løb.
Det var helt normalt at støde på den hjemlige danske elite i form
af eksempelvis Hans Henrik Ørsted og de mange internationale
stjerner, som lagde vejen forbi.
Den australske 6-dagesstjerne Danny Clark kom også forbi og
charmede sig igennem med vittigheder, som ikke egner sig til
at trykke i sin fulde ordlyd. Det var noget med, at han fandt et
hår i kaffen.
Flemming og Lone Bech har også mange kære minder fra de
mange gange, hvor Flemming var helt oppe at køre over en
defekt på cyklen, som medførte en køretur fra Nykøbing F. til
Valby, hvor Bananen ordnede cyklen og husfreden.
Det var desuden Bananen, der anbefalede Lone Bech til DCUs
dameudvalg.
I sin karakteristiske lilla trikot med Banani skrevet med gult
og de store seler var Bananen den rummelige ekspert, som
både havde de hjemlige og internationale stjerner som kunder
ved siden af de nystartede lokale drenge og piger.
Kundebetjeningen var direkte og ens til alle, og man var aldrig
i tvivl om, at Bananen tit vidste bedre end kunden, hvad der var
brug for.
I forbindelse med et jubilæum ville lokalavisen lave et trickfoto.
Dette skete ved, at 2 motorcykelbetjente stoppede trafikken på
Vigerslevvej af hensyn til fotografens arbejde. Bananen listede
ud på vejen for at se, hvad det alt sammen gik ud på.
Her fik han igen af betjenten på hans egen til tider bryske facon:
”Nu går du ind i din butik, ellers bliver du arresteret”, lød det fra
den granvoksne betjent.
Meningen med galskaben var, at lokalavisens fotograf klippede et
billede af butikken sammen med højhuset Domus Vista, hvilket
er et godt symbol på, at den lave butik i træ på mange måder
indeholdt mere, end man måske skulle tro ved første øjekast.
Dørhåndtaget i form af en Campagnolo-pedalarm er gennem
årene blevet meget slidt i den butik, som oprindelig var en
mindre iskiosk, mens bygningen yderligere har huset en
ostehandler, en skomager, en blomsterhandler fordelt med 3
butikker med 2 vinduer hver. I baghuset var der desuden en
maskinsnedker, hvor Banani senere indrettede værksted.
DR har i 1999 lavet en portrætudsendelse til P1 med titlen
”I stålmandens hule”, hvor datteren Tulle og sønnen Sverre
(Lillebror) fortæller om deres arbejdsliv i butikken.
Det hele startede i 1953, hvor Bananen selv stod for det meste
og havde meget lange arbejdsdage. Han startede tidligt på egen
import af udvalgte mærker, som igennem mange år har været
et kendetegn for butikken. Der er stadig gemt flere klenodier i
form af stumper og værktøj, som vækker mange nysgerrige og
interesserede
Lillebror startede med en form for svendestykke i form af en lille cykel i ukurant
størrelse for at komme i gang med
cykelfaget.
Denne cykel er stadig gemt som et kært
minde. Siden blev det til en meget betydelig
produktion af Banani-stålcykler i det, som
er blevet kaldt verdens mindste cykelfabrik
på bare 10 m2.
Rigtigt mange store navne har fået lavet
stålstel hos Banani.
Lillebror har stadig den karakteristiske
tegning hængende af en af Eddy Merckxs
cykler, som er stor i sammenligning med
nutidens cykler, som er noget mere
kompakte med henblik på lavere vægt,
kortere reaktionstid og højere fart.
Allen - Clark
Gert Frank: ”Jeg har altid kørt på Banani.
Det var verdens bedste cykel. Når andre havde prøvet min,
ville de også have en Banani.
Jeg husker at både Clark, Martens, Roman Herman og Stan
Tourné fik bygget en Banani og sat andre mærker på.”
Ørsted - Frank
Lillebror har lavet så mange stel, at han slet
ikke har tal på det længere. Stellene blev
lavet med et helt særligt stelnummer for at
gøre dem let genkendelige.
Selve processen er et spørgsmål om godt
håndværk kombineret med kendskab til
mennesket og materiellet med henblik på
at forstærke de afgørende punkter på de
forskellige stel.
Der anvendes niva-chrome på grund af
den mindre deformationszone. Stellene
blev samlet med sølvgennemlodning, og
det har altid været Bananis filosofi, at man i
forbindelse med samlingen skulle påvirke
rørene og dermed stellets egenskaber
mindst muligt, når de blev sat sammen
i mufferne.
Lillebror anvendte Full-size tegninger og
ikke gig for at undgå spændinger i rørene.
Det gode håndværk sidder i hænderne.
I 1992 vandt Danmark OL-bronze i 4 km
forfølgelsesløb for hold.
De fire danske ryttere red afsted på cykelstel
af stål, bygget af Lillebror fra Banani Sport.
Det var en triumf og samtidig Bananis sidste store opgave, hvad cykelstel i stål angår.
Holdet bestående af Jan Bo Pedersen,
Klaus Kynde, Jimmi Madsen og Ken Frost
kørte i 4.15,860.
Forretningsgangen i de gode år var, at
rytterne indfandt sig i oktober måned, hvor
der blev taget mål og diskuteret størrelse,
farve og dele.
Når ordrebogen var fyldt, blev der bestilt
materialer, og Banani havde herefter hele
vinteren til at få cyklerne klar til 1. marts.
Den gang var det normalt, at en god
racercykel holdt i 5 år, hvorefter den blev
anvendt til vintercykel.
Stelbygningen ebbede langsomt ud, og
Lillebror mener, at Schrøder og han selv
var de sidste, der lavede stel i hånden i
Danmark.
Han har stor respekt for Schrøders
samarbejde med Niels Fredborg for at give
denne topsprinter den optimale cykel til
de hurtige opgaver med 1.000 meter på
tid og sprinterdysterne.
Lillebror har desuden lejlighedsvis lavet
sjove opgaver som for eksempel cykler til
dværge, som var glade for at få store hjul
med den tilhørende højere fart.
Clark - Ørsted
Nye mantraer
Da Tour de France midt i halvfemserne blev sommerlandeplage og Bjarne Riis som Ørnen fra Herning fløj fra de
andre tohjulede fugle over de franske alper, skete det på
letvægtscykler af kulfiber og aluminium.
Nye cykelmantraer som letvægt og team-spirit kom i vejen
for den enkelte rytters lyst til en cykel med stamina og
personlighed. Og efterspørgslen på stel af stål gik kraftigt
ned til konkurrencebrug.
På mange måder er stålrammerne ved at få en retroperiode, og man kan stadig møde mange cykelentusiaster,
som holder deres Banani i fin stand.
Bananen som cykelrytter
Bananen havde nogle rigtig gode år fra 1948 til 1951, hvor han
ofte var at finde i avisernes spalter med den karakteristiske
høje pande og en kørsel, der blev lagt mærke til.
Således vandt han den 6/6 1948 det såkaldte Succesløb
arrangeret af hans egen klub CC. Det var blot hans tredje start
i A-klassen. Løbet gik over 138 km uden deltagelse af rytterne,
der var udtaget til OL, men avisen betegnede dette som et klart
gennembrud. Det er i øvrigt interessant at se, at både Bananen
og andre ryttere er fotograferet med en stor flaske mælk for
munden efter sejren i et cykelløb.
Han havde desuden den 23/5 vundet B-klassen, hvilket også
blev fejret med iskold mælk.
Bananen var åbenbart ganske uimponeret over at være rykket
op, idet han samme sommer vandt et gadeløb i Ordrup foran
den samlede elite ved at gå alene hjem, da der var 6 omgange
tilbage.
Samme år vandt han også Fyn Rundt, som nok har været
med til at gøre ham særdeles populær på de kanter.
Han var som regel god for flere seriøse udbrudsforsøg,
uanset om der blev kørt gadeløb eller landevejsløb.
Brian Holm Sørensen valgte i oktober 2011 at benytte
muligheden til at uploade sin Banani cykel under
www.feltet.dk/cykelgallerier, hvor det er muligt for andre
brugere at give en karakter og kommentar til din cykel.
Brian Holms Banani er vist mere end 16.000 gange!
”Eller som Bananen (fra Banani) sagde engang, han smed
en kunde ud af butikken, som havde spurgt efter en lås til
sin nye cykel:
”Forsvind ud af min butik, hvis De skal have lås på cyklen.
En Banani står nemlig aldrig alene eller ude om natten.”
En anden gang nægtede Bananen at sælge en Aero
sadelpind til en kunde for som han sagde:
”Hvad skal du med en Aero sadelpind med den store røv,
du render rundt med.”
Det var lidt sjovere i gamle dage.” slutter Brian Holm.
GRAFIK: RAS - DESIGN.DK
Hans kærlighed til netop Banani er tydelig i den tilhørende
tekst “Men lidt om, hvordan en rigtig bycykel bør se ud.
Rammen på billedet er en Banani (fra Lillebror), som jeg
endnu ikke havde fået sat mærker på, da billedet blev taget.
Som de fleste (med minimum kendskab til cykling) ved,
så var Banani cyklen man kørte på (sammen med Saxil og
Schrøder) tilbage i 70erne og langt op i 80erne.”
Det er også helt tydeligt, at hans gang i butikken har gjort
indtryk, hvilket disse to citater fra samme artikel viser:
Bananen gav sig fuldt og helt i Østrig Rundt 1952, hvor han
på sidste etape sin statur til trods var i stand til alene at sidde
i udbrud 104 km og først blev hentet 6 km før mål.
Løbet gik over 8 etaper med i alt 1347 km og et felt på 65
mand, hvoraf kun de 35 gennemførte.
Det danske hold bestod desuden af Finn Thygesen, Arne K.
Johnsen og Otto Olsen.
Finn Thygesen beretter, at temperaturen svingede fra 35 til
47 grader, hvilket naturligvis var ganske uvant for de danske
pedalatleter. Thygesen vandt 5. etape fra Saalback til Innsbruck.
Østrig Rundt juli 1952 . Bananens soloudbrud på 8.
og sidste etape over 104 km af 220 km.
Udbruddet blev hentet bare 6 km før mål,
men indbragte ham Bjergprisen. (BT 11. juli 1952)
De tilhørende billeder i sort/hvid er lige så tidstypiske som
stavemåden i ovenstående citat. Rytterne drøner rundt i helt
korte cykelbukser, og der er få, der har gjort sig den ulejlighed
at tage en hjelm på. Heriblandt Bananen, som til gengæld er
iført tidens relativt store og mørke solbriller.
Fra samme måned er der desuden gemt et udklip med
overskriften ”Brevduer skal holde publikum underrettet”.
Dette drejer sig om det såkaldte 3-dagesløb med start i Korsør,
hvor det så var tanken, at de københavnske brevduer skulle
sendes til deres eget dueslag, hvor ejeren så skulle telefonere
indholdet af rapporten til opløbsstedet ved Dybbølsbro, hvor
speakeren så ville holde det fremmødte publikum informeret.
I 1950 under ”Succes-løbet” var Bananen også at finde i et
længere udbrud sammen med Freddy Ammentorp, Helge
Hansen og Wenzel Jørgensen. Udbruddet blev etableret i afslutningen af første omgang og førte til hidsig forfølgelse fra feltet.
Bananen var oppe imod en af dansk cykelsports helt store
ryttere Hans E. Andreasen, som deltog i rigtigt mange løb
som officielt udtaget til internationale mesterskaber.
I forbindelse med DM i Ringsted 1950 strejfede Bananen et
vejtræ, da han i et sving blev presset for langt og ikke kunne
undgå træet. Kravebenet, som før har vist sig at være svagt,
blev beskadiget og tvang Bananen til at udgå og søge lægehjælp.
I 1951 stod følgende i Fyns Tidende:
”Fyns Tidende og Fyns Bicycle Club kunne atter notere sig en
sportslig sukces på det tredje gadeløb Kr. Himmelfartsdag på
havnen. Løbet blev vundet af gadeløbseksperten Fritz Ravn fra
ABC, men dets store rytter var paany den her paa Fyn særlig
populære ”banan”, Bendt A. Nielsen fra CC, som i hovedparten
af løbet førte alene og med i alt 29 vundne omgangsspurter –
heraf de 27 paa stribe – dominerede publikumsinteressen.”
Bananens gode år faldt sammen med blandt andet ryttere som
Knud E. Andersen, Børge Saxild Nielsen, Freddy Ammentorp
med flere, som kom længere i gamet gennem en årrække,
mens Bananen med årene stille og roligt brugte mere og mere
tid på at opbygge sin succesfulde forretning Bananisport.
Gadeløb i Odense 1951 - bananen vandt 29 omgangsspurter, heraf de 27 på stribe
Østrig rundt 1952 - køling i de op til 47oc
Charlie Gaul - Stablinsky ?- Bananen
Østrig Rundt 1952 - soloudbrud over 104 km
Afrunding
Bananen formåede som få at kombinere passion og
profession.
Han kunne både sejre i A-klassen og etablere en stor
cykelforretning. Det var aldrig kedeligt at være i hans
selskab, og hans kørsel kan ses som en direkte afspejling
af hans sind. Livet skulle leves i fulde drag.
Hans egen karriere gled over i forretningsverdenen,
hvor han har været med til at perfektionere cykler til
landevej og bane til både Kay Werner, Hans Henrik
Ørsted og Gert Frank.
Gert Frank udtaler: ”Jeg har altid kørt på Banani.
Det var verdens bedste cykel. Når andre havde prøvet
min, ville de også have en Banani. Jeg husker, at både
Clark, Martens, Roman Herman og Stan Tourné fik
bygget en Banani og sat andre mærker på.”
Gert Frank uddyber, at blandt andet Ørsteds verdensrekordcykel var meget let og helt sikkert mere stiv,
end de moderne carbonrammer, som anvendes i dag.
”En Banani af stål var uden diskussion mere stiv og
styrede klart bedre i svingene. Vægten er jo ikke
afgørende, når man ikke skal over høje bjerge.”
Det er Gert Franks opfattelse, at dagens cykler er for små.
Han kørte selv på en ramme der var -56-høj og -54-lang.
Disse mål er nærmest vendt om i dag.
Gert Franks søn Philip Frank kører i dag licensløb på
Gert Franks tidligere 6-dagesramme, forbi den ganske
enkelt er mere stiv.
Bananen tilpassede cykler til flere generationer af danske
cykelryttere med en indsigt, indlevelse og teknisk snilde,
som det kun har været få mennesker forundt at opnå.
Bananens historie er en del af dansk cykelsports historie.
Bent A. Nielsen levede fra 8. juni 1923 til 20. oktober
2011.
Bananen fik sit tilnavn ved, at han havde bundet et dæk fast
under sin sadel, hvor han havde skrevet: B. A. Nielsen.
Bananen havde tabt dækket, og den der fandt det mente,
at taberens navn var BANANEN grundet det, der kunne læses
på dækket, da det var foldet.