Tid til haven
Havetips uge 22
Af: Marianne Bachmann Andersen
Nedbøren gjorde godt
Billede: Frodig have.jpg
Vejrskiftet ændrede hurtigt hverdagens tøjvalg. De langærmede kom tilbage i
forreste række, men shorts og soltoppe er snart nødvendige igen, for
sommeren er nær og de lange, lange dage skal nydes. Snart springer de første
studenter ud og vil blive behørigt fejret med pomp og pragt, så haven skal se
rigtig godt ud, når de kommer forbi. Lige nu blomstrer et stort antal af
prydbuskene inklusive de dejligt duftende småblomstrede syrener. Også
staudebedets blomster er for alvor seværdige lige nu. Bonderoserne er på
deres højeste, mens kun de allertidligste silkepæoner er sprunget ud.
Regnvejrsdagene har vasket bladene rene for støv og givet rødderne fornyet
voksekraft. Sjældent har haven set grønnere ud. Er din græsplæne stadig for
lys, kan du med fordel stadig gøde den med en god kvalitetsgødning, så den
står frisk mørkegrøn til de forventningsfulde gæster. Har du stadig ”sorte
pletter” i dine bede, kan du med fordel plante nu, hvor jorden er vandet helt
igennem.
Hosta eller funkia
Billede: Hosta 02.jpg
En af de allernemmeste planter til både bedet og i krukker er funkia. Det
latinske navn Hosta dækker over det måske mindre kendte danske navn. De
populære bladplanter skal netop til at sætte deres lange blomsterstængler op i
vejret og vil den næste måned pryde bedet og krukker med hvide eller violette
blomster. Langt de fleste sorter af funkia tåler at stå både i fuld sol, dyb
skygge og alt mellem disse to lysforhold. Dog er nogle af sorterne med guleller hvidbrogede blade følsomme i kraftig sol, og bør placeres under mere
skyggede forhold. Funkia ”går helt ned” hvert efterår og er væk om vinteren.
Planten er helt i dvale og man glemmer næsten at de er der, når de første tegn
på forår dukker op. Først fra april måned skyder de spidse sammenrullede
blade frem fra jordens indre og folder langsomt de mange skønne blade ud.
Funkia er en nøjsom plante, der kun skal gødes let hver forår. Mange funkia
trives også fint i surbundsbedet, men almindelig havejord er dens foretrukne
voksested. Du kan se et stort sortiment af funkia i dit lokale havecenter, som
har både store og små, grønne, blågrønne samt de brogede varianter.
Drivhuset skal passes flere gange om ugen
Billede: Tomatopbinding.jpg
I drivhuset vokser tomatplanterne om kap med agurker, mens chili, peber og
aubergine er mere moderate i tilvæksten. De varme solskinsdage har speedet
tilvæksten gevaldigt op, og de første frugter er allerede ansat – måske har du
allerede smagt den første miniagurk? Udover vand og gødning skal planterne
passes med opbinding og knibning. Tomatplanter med store frugter bør kun
have én hovedstamme, mens de sorter, der giver mindre frugter – cherry og
blommetomater – godt kan klare to hovedstammer. Resten af sideskuddene
knibes eller nulres af, så snart de er dannet. Tomatplanter har ikke fra
naturens side nogen mulighed for at slynge sig, og skal derfor slynges om en
snor eller placeres i en spiral. Gør du ikke det, vil planten brække af ved basis.
For agurkerne gælder det om at guide planten og eventuelt binde den fast i en
snor – resten klarer de fleste planter selv, for i modsætning til tomatplanter,
har agurker slyngtråde. Prøv at smage på disse slyngtråde – de smager dejligt
at agurk!
Hortensia uden blomst
Billede: Hortensia.jpg
Sidste vinter var særdeles hård for mange af havens planter. Skaderne har
været længe om at vise sig, og enkelte planter har vist sig at starte helt forfra
ved basis. Det gælder f.eks. hortensia. Planten, der blomstrer på skud dannet
sidste år forbliver grøn hele 2011. Er du træt af hortensia uden blomster, skal
du vælge nogle af de nye amerikansk forædlede sorter, der blomstrer på første
års skud. Gå i dit lokale havecenter og spørg efter dem – de ligner nemlig de
hortensiablomster, som du kender i forvejen og fås i både lyserøde og lyseblå
farver. Du kan også plante hortensia i store baljer eller krukker, for hver vinter
at tage dem i ly og læ for den stærke frost. Planterne tåler sagtens frost, men
endeknopperne vil svides af stærk frostvind i en lang vinter.