Kirkeblad feb 2013
TØMMERUP KIRKEBLAD Februar 2013 INDHOLD: Præsten Skriver; En hilsen fra Vancouver Nye medlemmer i menighedsrådet. Påskesjov for børn. Persongalleriet. Side 9 manden. Påsken i kirken. Forårskoncert med Kor Vision Nyt i Tømmerup kirke. Opskrift Cup Cake Kom og se pinsesolen danse Ungdommen i Tømmerup Kirke Derfor holder vi Pinse. Historie. WWW.TOEMMERUPKIRKE.DK KIRKENØGLEN Fødsel– Enhver fødsel skal anmeldes til sognepræsten inden 2 dage. Forældrenes vielsespapirer samt fødselsanmeldelser fra sygehus medbringes. ADD: Dåb– Aftales med sognepræsten. Sognepræst Dan Petersen, Tømmerupvej 48. Vielse– Aftales med præsten, der skal forestå vielsen. Begravelse og Bisættelse– Dag og klokkeslæt aftales med præsten, der skal foretage den kirkelige handling. Dødsanmeldelse samt afdødes dødsattest, dåbsattest og vielsesattest afleveres til sognepræsten i afdødes bopælssogn, eventuelt gennem bedemanden. KIRKETil gudstjeer der gratis Tlf. 59507091 Fri mandag. Graver Dorte Hansen Tlf. 59507735 bedst tirs-fredag. Fri mandag. BIL nester og sognearrangementer afholdt af kirken kørsel for sognets ældre og gangbesværede. Henvendelse dagen Kirkesanger Benny Chordt Hansen Tlf. 59522221 før til: Organist Ida Lykke Hansen. tlf. 20433738 Tømmerup kirkeblad udgives af Sognemedhjælper Tinne Leth Tømmerup Menighedsråd. Tlf. 26686015 bedst tirs-torsdag. Ansvarshavende redaktør: Sognepræst Dan Petersen og Maibritt Lindholm, Holbækvej 76. Menighedsrådet: mail: [email protected] Formand Thøger Birkeland Mødedatoer for menighedsrådsmøder: alle kl. 19.00 Tlf. 59529257 Torsdag d. 28. februar Mandag d. 25. marts Næstformand Torsdag d. 30. maj Peter Munksø Tlf. 86804426 Torsdag d. 27. juni Torsdag d. 29. august Kontaktperson: Torsdag d. 31. oktober Jakob Henrik West Grane tlf. 20879496 Torsdag d. 28. november. Kasserer Hans J. Mohnsen Bestil på telefon: 1 800.000.0000 Kirkeværge Ida Mohnsen Side 2 Tlf. 59507589 Kontaktperson Jacob Aktivitetsudvalg mm. Helle Gyldenkærne. Tlf. 59529257 Side 2 PRÆSTEN SKRIVER ders Fogh Rasmussen opfordrede religiøse og ikke religiøse mennesker om at respektere og tolerere I det seneste jul var det igen oppe i medierne, at der andre menneskers opfattelser, men samtidig ville på nogen skoler er ændret i nogen af vores gamle have religionen væk fra det offentlige rum. Religiojulesalmer, fordi de skal tilpasses alle skolens børn. nen er for mange af os med til at definere den vi er. De gamle salmer blev derfor censureret og famøse Hvis al forskellighed skal gemmes væk, så kommer vers som ”En fattig jomfru sad i løn, og fødte himvores pladser og gader til at ligne det tidligere grå lens kongesøn” blev taget ud. Østeuropa hvor forskelligheden netop blev skjult og Det religiøse julepynt blev smidt ud og kirkebesøget religionen dyrket bag lukkede døre i hjemmene. som den årlige juleafslutning blev erstattet af en fin tale fra inspektøren. Nu kunne alle børn synge Man kan fristes til som et religiøst menneske at ville med, pynte op og så gå hjem og holde en glædelig vende hele situationen om og på råbe sig at retten jul. til at være religiøs beskyttes. Og ser vi på tolerancens foregangsmænd, forfatterProblemet er det samme uden for skolen. For en hel ne til FN’s menneskerettigheder, ja så er det præcis del mennesker, er religion i det offentlige rum gået det, der var deres udgangspunkt. hen og blevet et kæmpe problem. I artikel 18 står:’ Fortalerne for denne fjernelse af religion fra det of’Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religifentlige rum bruger gentagende gange ordet onsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religi’tolerance’. Man mener, at man er tolerant og udvion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab ser respekt for andre ved ikke at vise religion. med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for I mine øjne er det en misforståelse af begrebet tolesin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, rance. En misforståelse, fordi det vil kræve at flertalgudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskriflet underkaster sig mindretallet for ikke at krænke ter’. dem. Tolerance er i mine øjne netop en forståelse af for- Forfatterne af FN’s menneskerettigheder lægger skellen imellem os. En forståelse og en accept af at ikke skjul på, at de tog udgangspunkt i religiøse vi er forskellige. synspunkter, da man ville beskytte verdens mindreTolerance er i mine øjne troen på, at man kan eksi- tal. Hele verdens menneskerettigheder bygger på stere sammen side om side, selv om man ikke ligreligiøse udtryk, som man altså nu skal beskyttes ner hinanden, tror på forskellige guder, har diverge- imod. rende seksuelle præferencer eller særlige traditioHele kriminaliseringen af det religiøse, som i dag ner eller forskrifter, man lever efter. har fået fodfæste i vores kultur, var ikke med ved Tolerance er vel i bund og grund accepten af forfødslen af menneskerettighedstanken. Den er først skelligheden. kommet ind, efter tolerancens foregangsmænd gik ud. Jeg er nødt til at spørge: Hvorfor må religion ikke Lad os dog nyde at folk er forskellige. Lad os nyde være til stede i det offentlige rum, hvis nu en masse mangfoldigheden og vores farverige verden. mennesker går rundt og er religiøse? Og så lad dog børnene skråle ”Halleluja, Halleluja”. Så længe de ikke påtvinger andre et knæfald for en Også i skotro, de ikke har, er der vel ikke noget i vejen for at Side 3 len. vise, hvem man er? Herunder hvem man tror på, hvis man tror? Det bliver en intolerance i tolerancens navn, såfremt religiøse symboler forbydes. Det bliver til et: ”Der er plads til alle, hvis du bare lader være at vise at du er anderledes end andre”. I så fald er der jo netop ikke plads til alle. Det er en modsigelse, da tidligere statsminister AnSide 3 EN HILSEN FRA VANCOUVER skal være helt ærlig. Det handler om dansk mad, danske skikke, dansk hygge og særlige traditioner ikke mindst ved juletid, og man skal ikke blive præst et sted som her, hvis man ikke kan være med ved den årlige Frikadellekonkurrence eller til kroaften med højt belagt smørrebrød. Til gengæld har man en glad og positiv menighed, som ikke ved alt det gode, de kan gøre for deres præst. Lyden af latter fik mig her til morgen til at tænke på Tømmerup – midt i juletravlheden fik jeg lovet at skrive om livet i Vancouver til kirkebladet, så da latteren kaldte tanken frem igen, vidste jeg, at nu er det tid. Næsten alt er anderledes og så alligevel ikke: Første og tredje gudstjeneste hver måned er på dansk og resten på engelsk, men det har bare ikke passet her i efteråret, hvor jeg blev indsat tredje søndag i september, vi havde høstgudstjeneste første søndag i oktober, AlDen 16. september 2012 blev jeg indsat som lehelgen første søndag i november og familiepræst ved Den danske Kirke i Vancouver, og gudstjeneste tredje søndag i advent. Det er kirken var en stor summen af forventning og blevet til en del gudstjenester med det meste glade ansigter. Klokken, som ringer før gudspå engelsk og så et par salmer og en læsning tjenesterne her i kirken, er en gave fra min på dansk, og juleaften er der det stadige dibarndomskirke i Skovshoved i forbindelse lemma, om der skal være mere end een salmed, at man i firserne solgte den gamle kirke i me på engelsk, når nu der er en læsning og det indre Vancouver og byggede en ny ved prædiken på engelsk, og de gamle danskere siden af det danske plejecenter i Burnaby. Det og nogle af deres børn kommer for at synge var altså den klokke, som havde ringet ved de dejlige danske julesalmer. I anden, tredje min dåb og min konfirmation, som nu ringede og fjerde generation bliver det danske efteret nyt livskapitel ind. hånden glemt – de gamle kom jo herover for Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK) at blive canadiere, så det er vel ikke urimeligt, sender præster til danske menigheder mange at deres efterkommere rent faktisk er blevet steder i verden, 53 i alt inklusive menigheder- det, selv om de holder ved slægtens måde at ne i Sydslesvig. Mange af menighederne er være kirke på. midlertidige, for så vidt danskere rejser ud i I dette skoleår er der ingen konfirmander, og nogle år (f.eks. til Bruxelles) og har brug for jeg må tilstå, at det passer mig ret godt, fordi kirkelig betjening, mens de er ude, mens ander har været så meget andet at vænne sig til. dre, som mange af dem, der flytter til Canada, Konfirmanderne kommer ofte langvejs fra, måslår sig ned for at blive landets borgere på ske er køreturen til kirken en time til halvangodt og ondt, men mange opdager, at vi posiden (det er en tur fra Tømmerup til Købentivt kan noget med kirke og folkelighed i Danhavn for at komme til præst!), så undervisninmark, som man ikke finder i mange andre kulgen foregår som regel i weekenden, og så turer. hjælper konfirmandforældrene med at sørge for mad til at få lærdommen til at glide ned. Meget af det, som sker i en dansk kirke i udlandet, har mere med det at være dansk end Undervisningen foregår på engelsk, for det er med det at være kirke at gøre, hvis man nu det sprog, alle konfirmanderne kan, og når de Side 4 unge har haft en god oplevelse til præst, er ne alfabetisk efter forfatter, så de er til at findet ikke usædvanligt, hvis de bor indenfor en de. halv times køretur fra kirken, at kirkegangen Hver måned er her Åbent Hus i kirkens store fortsætter fra tid til anden. undersal, i januar var der gule ærter med Der er meget andet at se til, for een gang om flæsk, og præsten læste en historie, og i femåneden har vi kirkefrokost, een gang mor- bruar står den på den førnævnte frikadellegenmad inden gudstjenesten, og der er selv- konkurrence. En gang om måneden holder vi følgelig kaffe med de frivilliges hjemmebag eftermiddags-komsammen i biblioteket, og efter hver eneste gudstjeneste. Frivillige tada tales der i udgangspunktet kun dansk – ger sig også af at gøre kirken klar til gudstje- men det kan jo smutte, når resten af livet forneste og ringe og læse ind- og udgangsbøn, trinsvis foregår på engelsk. Jeg fortæller lidt og kirken har hele tre frivilligforeninger, den om forskellige danske personligheder (bl.a. ene støtter fortrinsvis børnearbejdet, mens Marie Grubbe, H.C.Andersen, Jeppe Aakde andre giver de penge, de får ind, direkte til jær), vi synger fra højskolesangbogen, og så kirken. skynder folk sig ellers afsted, inden det bliver myldretid, for den kræver ofte en engels tålVi kan som folkekirkemedlemmer næsten ikmodighed. ke forestille os, at kirken er noget, man skal tjene penge til, men her bliver beløbet jo ikke Tre kilometer fra kirken ligger præsteboligen i indkrævet over skatten, så det er nødvendigt et ”parcelhus”-kvarter fra slutningen af tresat gøre noget for at få økonomien til at køre. serne. I indgangsetagen er der et stort kontor Medlemskontingentet er nogenlunde til at be- og et andet stort rum, som jeg bl.a. har haft tale for alle, og der er også en del gamle kvindeforeningen til frokost i, og på førstesadanskere, som får det månedlige kirkeblad len er der en almindelig familiebolig. Ja, det uden at være medlemmer af kirken. Man kan vil sige, helt almindelig er den ikke, for fra vælge at give penge til kirkebladet, at give køkkenet og stuen kan jeg se de sneklædte ved gudstjenesterne eller sende en check Cascades-bjerge, som er en udløber af eller komme til et af de mange arrangemen- Rocky Mountains, og det er fantastisk at opter og bruge penge der, hvis man vil bidrage leve dem i al slags vejr og al slags lys. Om til kirken. Nogle gange er vi også heldige at aftenen her i vinterperioden kan jeg se to-tre arve noget fra trofaste medlemmer. Desuden af de skiløbsbakker, der blev brugt ved vinhar vi arbejdsdag ved kirken mindst et par terolympiaden i 2010, oplyst, så folk kan køre gange om året, så vi kan få gjort hovedrent de 20 minutter fra downtown op at stå på ski, og klippet buske og den slags. inden de tager hjem. Noget af det, vi arver mest af, er ikke penge men bøger. Kirkens bibliotek er efter sigende det største danske bibliotek i Nordamerika, men da jeg kom var det tydeligt, at det var nogle år siden, der sidst var blevet sorteret i bøgerne. Nu har vi fået en ung frivillig fra Danmark, som ud over at gå til hånde med oprydning, rengøring, klokkeringning og meget mere også har en meget aktiv hånd med i at få sorteret dubletter fra og få sat romaner- ”Canada has been good to me”, ”Canada har været god ved mig”, siger mange af de gamle danskere. Det er et priviligeret liv her vest for bjergene, hvor der sker rigtig meget, men tempoet er til at holde ud. Der skal være tid til at læne sig tilbage, trække vejret, nyde udsigten og fortælle en god historie. Vi er vel ikke danske for ingenting! Birgitte Saltorp Side 5 Nye medlemmer af rådet: Mit navn er Jakob Grane, jeg er 39 år og er en af de heldige der blev valgt til menighedsrådet i Tømmerup. Jeg er født i Gentofte, startede mit liv i Tåstrup, hvorefter vi flyttede til Gundsømagle og endte i Ugerløse midtsjælland, hvor jeg boede da jeg mødte min kone Kristina. I 2006 flyttede vi til Spangsbro, hvor vi fandt vores drømmehus. Vi bor i dag sammen med vores to dejlige drenge, Kristian på 5 år og Kristoffer på 9 måneder. Mit navn er Peter Munksø, og jeg er kommet i menighedsrådet her ved opstillingsmødet. Jeg er gift med Helle og vi har to drenge på 8 og 14 år. Vi er tilflyttet Kalundborg i 2006 fra Silkeborg og Helle er således kommet tilbage til Øen - som vi kalder den i Jylland, og svigermekanikken boede her, da vi ankom - så det var ikke så ring´ endda med familie her. Jeg arbejder i Folkeskolen her i Kalundborg kommune, og mine hovedfag på lærerseminariet var sløjd og Kristendomskundskab/religion. I Silkeborg var vi tilknyttet Oasefælleskabet, som er på folkekirkelig grund, så det var naturligt for os at komme i en kirke her i kommunen, som havde en troende præst og en menighed, der aktivt bakkede op omkring præsten. Vi har fra første færd følt os velkommen i Tømmerup kirke, og denne dejlige landsbykirke faldt vi for med det samme for - så selv om jeg bor i Trøjeløkke og i Raklev sogn, fandt jeg det naturligt at løse sognebånd til Tømmerup kirke. Jeg har i et stykke tid overvejet om jeg skulle stille op til menighedsrådet. Overvejelserne var nu ellers ikke så svære, da jeg ved at arbejdet i et menighedsråd er både Jeg ser det som min opgave, at støtte op omkring ungsjovt og værdifuldt, hvilket jeg ved fra andomsgruppen og være med til at gøre Tømmerup kirke dre familiemedlemmer. synlig i vores landsdel og arbejde for at børnefamilier Jeg er en mand der tager mine ting seriøst, så da jeg havde muligheden for at blive kontaktperson i menighedsrådet, var det oplagt for mig, da jeg sætter en ære i at hjælpe til med at få tingende til at køre. Jeg er oprindelig uddannet butiksslagter, men arbejder i dag som vægter i København, hvilket jeg har gjort i over 10 år. Jeg går og overvejer et nyt erhverv, da jeg trænger til at prøve noget nyt og mener det er godt at udvikle sig gennem hele livet. kan deltage i det gudstjenestelige fællesskab - så små som store børn kan rummes i kirken. Det er mit ønske at menigheden fortsat må opleve Tømmerup kirke som et Guds og fredens hus - hvor både unge og gamle kan samles på tværs af generationerne og vi må opleve vækst i de kommende år . Jeg vil afrunde dette indlæg med et vers fra Salme 323 i Den Danske salmebog: Vi er Guds hus og kirke nu bygget af levende stene, som under kors med ærlig hu troen og dåben forene; var vi på jord mer end to, I min fritid er jeg et rigtigt have menneske, samtidig løber jeg en del. bygge dog ville han og bo hos os i hele sin vælde. (Grundtvig) Side 6 Sjov for børn: 1 2 3 Find det rigtige svar og send en mail til: [email protected] Så er du måske den heldige vinder af et påskeæg. Send dit svar senest Fredag d. 22. marts Sidste konkurrence blev vundet af: Anna Herlyng Elmeskov og Jeppe og Mette Petersen. Side 7 Persongalleriet Efter i sidste nummer af kirkebladet at have portrætteret Israels store konge David følger nu fortællingen om hans søn, en anden af Israels store konger, den vise Salomo. Kong Salomo finder vi i Det Gamle Testamente. Han er kendt for to ting: sin store rigdom og sin store visdom. Det er også ham, som bygger Templet i Jerusalem, og under ham bliver Israel endnu rigere og mere betydningsfuldt, end det var under hans far, Kong David. Salomo er kong Davids yngste søn, som han får med Batseba. Batseba er kun en blandt mange hustruer, og hendes søn står ikke i første række til at arve tronen. Men hun får den aldrende David overtalt med list, og Salomo bliver konge efter Davids død. Kong David får ikke lov af Gud til at bygge Templet, fordi han har blod på hænderne. I Salomos tid er der til gengæld fred og velstand, og Gud lader Salomo opføre det store Tempel i Jerusalem. Templet bliver det eneste sted, hvor man fra da af må dyrke Gud med ofringer. I Første Kongebog kapitel 6 kan man læse om opførelsen og den ekstravagante udsmykning af Templet. Kong Salomo er som nævnt kendt for sin visdom. Den får han ifølge Første Kongebog kap. 3, da han som ung konge i en drøm møder Gud, som lader ham bede om, hvad han vil. Salomo beder om et lydhørt hjerte og evnen til at kende godt fra ondt, så han kan herske retfærdigt over Israel. Det ønske falder i Guds smag, og Salomo får, som han beder om. Oveni købet bliver han belønnet med stor rigdom og ære. Bibelen fortæller om Salomos visdom bl.a. ved, at Prædikerens Bog, Højsangen og de mange ordsprog, som står i Ordsprogenes Bog, er tillagt ham. Første Kongebog fortæller også om, hvordan den vanvittigt rige og kloge Dronning af Saba opsøger Salomo og prøver ham med gåder, som han løser uden problemer. Og så er fortællingen om Salomos snu og kloge dom mellem to kvinder der slås om samme barn, en af de mest kendte historier fra Det Gamle Testamente. Læs mere om Salomos dom her. Side 8 Persongalleriet side 9 manden Retfærdighedens kongedømme Salme 72 Som sin far David var Salomo, fortæller Bibelen, en mand, der holdt af smukke kvinder, og han gifter sig med ikke mindre end tusinde af dem. De er ikke alle israelitter, der dyrker Gud Herren, nogle af dem er også fra fremmede folk og har derfor fremmede guder. Den slags ægteskaber har Gud egentlig forbudt, fordi mænd, der elsker, kan være nemme at lokke til ting. Og Salomo bliver da også svag i troen på Gud Herren og begynder at dyrke sine hustruers guder ved siden af. Gud bliver vred og fortæller Salomo, at hans slægt skal miste herredømmet over Israel. For hans fars Davids skyld skal det dog ikke ske i Salomos egen levetid. Efter Salomos død bliver riget splittet, og det er på mange måder begyndelsen til enden for folket. Israel bliver aldrig igen hvad det var. Salomo er en glitrende figur i Det Gamle Testamente: Rig, klog og med kvindetække. Men i sidste ende er det vigtigste ved Salomo – som ved de øvrige skikkelser i Bibelen - at det er Gud, som har givet ham alt, hvad han har og kan. O Gud, hjælp kongen til at dømme, som du dømmer, og hans søn til at opøve gudsfrygt. 2Hjælp ham til at dømme dit folk retfærdigt og respektere den fattiges ret. 3Da skal velstand blomstre i bjerge og bakker, og retfærd skal vinde frem. 4Hjælp ham at forsvare de fattige og svage og slå hårdt ned på deres undertrykkere. 5 Må folket tilbede dig, så længe solen står på himlen, og så længe månen skinner om natten, fra slægt til slægt. 6 Må hans herredømme være mildt og velgørende som en forårsbyge over græsset - som regn, der vander jorden.7Må hans regeringstid være præget af fred, og må retfærdighed blomstre i hans rige, så længe månen lyser. 8Må hans kongedømme nå fra hav til hav - fra Eufratfloden til jordens ender. 9Ørkennomaderne skal bøje sig, hans fjender skal falde næsegrus til jorden for ham. 10Kongerne fra rigerne langs Middelhavets kyst kongerne fra Tarsis og øerne deromkring, ja helt fra Saba til Seba - skal alle komme med gaver. 11Alle vegne fra skal kongerne komme og bøje sig for ham, og de skal alle love ham troskab. 12 Han vil føre de hjælpeløses og fattiges sag, når de søger hans hjælp; for de har ikke andre til at hjælpe sig. 13 Han viser medynk over den svage, han frelser den fattige. 14Han befrier dem fra vold og undertrykkelse, for deres liv er dyrebart for ham. 15 Han skal leve længe, og Sabas guld skal gives ham som gave. Folket skal bede for ham og velsigne ham. 16Kornet skal høstes mangefold i landet - også på højlandets sletter. Der skal være overflod som i Libanon, menneskevrimlen i byerne skal være frodig som markens græs. 17 Velsignet være hans navn. Hans navn skal æres, så længe solen skinner; og alle skal velsignes af ham, ja alle folkeslag skal prise ham. 18 Priset være Herren, Israels Gud, som alene handler så underfuldt! 19 Evigt velsignet være hans navn! Må hans herlighed opfylde hele jorden! Amen, amen! 20 Her slutter Davids, Isajs søns, bønner. Side 9 Det sker i Tømmerup Kirke KorVision er et rytmisk kor, der holder til på Musisk Skole i Kalundborg. 50 sangere der brager igennem med sangglæde, energi og nærvær. Repertoiret er nyere rytmisk musik - både dansk og udenlandsk. Under ledelse af dirigent Rikke Bjerring og pianist Rasmus Kjær arbejder KorVision med improvisation og rytme, så man vil opleve en koncert hvor nuet, fortællingen og energi er i fokus. Denne aften er også afskedskoncert for korets dirigent. 2. SØNDAG I MÅNEDEN GUDSTJENESTE FOR ALLE MED SMÅBØRNSPASNING. FØRSTE GANG SØNDAG D. 10. MARTS Side 10 KOM OG SE PINSESOLEN: Grundopskrift på cupcakes: 125 g smør 200 g smør 125 g sukker 125 g mel 2 æg ½ tsk salt ½ tsk vanille ½ dl mælk 1 tsk bagepulver Fremgangsmåde: Opvarm ovnen til 200 grader og gør dine cupcake forme klar. Smelt smørret og rør mælken i. Pisk æggene i et ad gangen. Bland mel, sukker, salt, vanille og bagepulver i en anden skål. Hæld væsken i lidt ad gangen og rør dejen til den er helt jævn og glat. Bland dine ønskede smagsvarianter i. Hæld dejen i cupcake forme og bag 15-20 min. Frosting til Cupcakes: Tunger af ild. Ifølge pinseberetningen i Bibelen dalede tunger af ild ned på disciplene 200 g flormelis vanille smagsvarianter f.eks. frugtfarve, frugtsaft, kokos, citron, kaffe eller hvad du har lyst til. Fremgangsmåde: Lad smørret stå til det har fået stuetemperatur. Sigt flormelis i og tilsæt vanille. Pisk med en elpisker indtil frostingen er hvid, let og skummende. Tilsæt dine smagsvarianter. Det er vigtigt at smørret har den rette temperatur ellers kan du ikke opnå den rette konsistens. Det er desuden meget vigtigt, at dine cupcakes er kølet helt af inden du pynter dem med frosting. Ellers vil frostingen smelte ned af kagen, og du kan ikke få et flot resultat. Når frostingen er lagt på selve cupcaken sættes ’tungerne’ på. Det er blot rødt sukker sat på små stykker skumfiduser. Søndag d. 19 maj kl. 4.54. Ved Tømmerup Kirke. Vi starter med at synge I østen stiger solen op. Derefter er der morgenbord i konfirmandstuen. Kl. 7.00 går vi til Gudstjeneste v/Dan Petersen Side 11 Ungdomsgruppen starter igen. ren’, hvor kristen rockmusik, røgmaskiner og sms ellers har domineret. Det er mit indtryk, at en stille gudstjeneste giver de unge mere end en larmende. Larm har de rigeligt af i hverdagen, og når først mobilerne er slukkede og man får lov at sidde i ro og fred uden at skulle nå noget, så sænker roen sig og de dybere spørgsmål får lov at trænge sig på. Søndagens højmesse med Grundsvigssalmer, Vejrtræningen bliver stille og med gentagelsen prædiken og almindelig altergang er, må vi er- af den samme sætning igen og igen, ja så kan kende, ikke skabt til den helt unge generation. man helt glemme at man synger mens man Hvad nogen finder smukt og godt ved søndatænker. gens højmesse, finder andre kedeligt. Det er ikke kun religiøse tanker der bliver tænkt, Med den erkendelse starter e ny ungdomsgrup- men også de ting, der trænger sig på i daglig pe op i Tømmerup kirke. Den startes op af Kian livet. Hickman, der var med i kirkens tidligere ungGudstjenesten tog omkring en times tid, og derdomsgruppe ’De Unge Disciple’. De unge disci- efter afsluttedes aftenen med the, kaffe og kage ple er nu alle i tyvene og er spredt for mange i konfirmandstuen. vinde, men Kian, der stadig bor i Kalundborg, Det er mit håb med ungdomsgruppen, at de unønsker at give det videre som han selv fik enge kan danne nye, givende bånd. At der kan gang. oprettes nye venskaber og tillid. Fredag 8. februar mødtes gruppen første gang. Vi vil så vidt muligt forsøge at lægge aftnerne Godt tyve unge startede aftenen med fælles på den første fredag i måneden og alle, også spisning og fik derefter et oplæg ved mig. Her- de, der ikke lige bor i sognet, er velkomne. Man skal helst være i konfirmationsalderen for efter gik de i mindre grupper, hvor oplæggets emne som denne aften var ’tilgivelse’ blev dis- at få noget ud af aftnerne, men som sagt er gudstjenesten 20.30 åben for alle. kuteret. I de mindre grupper bliver man i stand til at lukke lidt mere op og det er rart at høre, at andre måske går rundt med de samme problemer som os selv. Efter snakken i de små grupper var der gudstjeneste klokken halv ni. En Taizé gudstjeneste, der er åben for alle der lyst til lidt indre fordybelse eller til fred og ro. Taizé gudstjenester har ingen prædiken, men en læsning fra Bibelen, stilhed og nadver. Derimellem synges nogen af de smukke Taizesalmer, der bygger på at synge den samme sætning igen og igen, så sangen næsten bliver en form for meditation og bøn. At hold gudstjeneste på den måde er modsat den trend, der ellers er in i ’ungdomskirke kultuSide 12 Derfor holder vi pinse. Når kirken holder pinse, fejrer den samtidig Helligåndens tilstedeværelse i mennesket. Helligånden er en tolk, som gør det muligt at høre og forstå Jesu ord ligåndens tilstedeværelse i mennesket. Pinsen er nok den mest oversete af højtiderne. Det kan skyldes, at mange har svært ved at forstå, hvilket fænomen Helligånden er. Pinsen er altså festen for Helligåndens komme, Bibelen beskriver Helligånden som tolk. Den som falder 50 dage efter påske. Ordet pinse danner sammen med Faderen og Sønnen Trekommer af det græske ord pentekoste, som beenigheden, som gør det muligt for mennesker tyder den halvtredsindstyvende. at høre og forstå Jesu ord, ligesom det for disciplene blev muligt at udbrede ordet, dengang Pinse er efter jul og påske kirkens tredje store Helligånden første gang viste sig for dem. højtid. Her fejres det, at Helligånden kom som ildtunger til disciplene, og gjorde dem i stand til Disciplene havde siden afskeden med Jesus, at tale på alle sprog, så de kunne gå ud i verda han for til himmels - det kirken fejrer Kristi den og fortælle om Jesus til alle folkeslag. De Himmelfart, været mismodige og uden energi. fortæller Lukas i apostlenes gerninger kapitel 2. Men så kom Helligånden, og de blev fyldt med dens kraft og kunne med fornyet styrke gå ud Pinsen er også den kristne kirkes begyndelse. og forkynde evangeliet. Netop fordi, at discipleDerfor kaldes pinsen også for kirkens fødselsne nu blev i stand til at forkynde evangeliet på dag. Fortællingen om pinseunderet betyder, at alle sprog blev kirken hele verdens og derfor er Gud igen var til stede i verden. Ligesom Gud netop pinsen kirkens fødselsdag. før var til stede i sin søn, Jesus, er Gud det nu Julens billede er barnet i krybben, hyrderne og gennem sin ånd. Det fællesskab, der opstod stjernen. Påsken har korset og den tomme omkring Jesus, da han levede på jorden, døde grav. Men hvilket billede har pinsen? og opstod, skulle nu udbredes til hele verden.Den jødiske pinsefest Helligånden er ofte blevet sammenlignet med Oprindeligt er pinsen en jødisk fest, der marke- vinden. Man kan ikke se vinden, men man kan se, hvad den gør: Får træet til at svaje og håret rer den jødiske påskes afslutning, og minder om den pagt Moses indgik på Sinai bjerget, til at blafre. Helligånden skal således sørge for, hvor han fik lovens tavler. Den jødiske pinsefest at Guds ånd, vilje og ord er altid og alle steder, er samtidig en høstfest, som blev fejret med hvor det er Gud selv, som er tilstede, og de forvalfart til Jerusalem. Derfor var der altid jøder skellige situationer og udtryk viser hans store fra mange folkeslag i Jerusalem til pinse. Kirken mangfoldighed. har overtaget festen, og givet den sit eget ind- Pinsen udtrykker, at Helligånden "daler" ned og hold, nemlig fejringen af Helligåndens komme bliver blandt menneskerne, nu hvor Jesus ikke til verden. er i blandt dem. I Danmark forbinder mange højtiden med N.F.S. Grundtvigs pinsesalmer. Især i salmen I al sin glans nu stråler solen, (Salmebogen nr. 290), hvor Helligåndens komme sammenlignes med sommerens komme i den danske natur. Duen er derfor et andet yndet billede på Helligånden - især i kunstens verden, fordi duen er et gammelt bibelsk symbol på en budbringer. I Det Gamle Testamente var det duen, der vendte hjem med olivengrenen til Noah på arken i Første Mosebog. I Det Nye Testamente døber JoEvangeliernes forkyndelse hannes Døber Jesus i Jordanfloden, hvor HelPinsen er altså kort fortalt glædesfesten for Helligånden daler ned over Jesus som en due. Side 13 HISTORIE: Opfinderen fra Tømmerup fortsat fra sidste kirkeblad alle imponerede over genialiteten i opfindelsen, men krudt var dyrt og ingen havde råd til at arHavde drejeren haft penge, så er der nok nobejde videre med hans bil. gen der kunne sige hvor højt han kunne have nået. Økonomien ser ud til flere gange at havde Drejeren fik dog 500 kroner for modellen. været i vejen. Han satte på et tidspunkt en an- Han havde også en anden ting med sig p verdensudstillingen. Sønnen Niels Nielsen fortalte, nonce i avisen hvor han skrev, at han blot at de som børn knyttede fiskegarn, som de manglede ’en stabel solgte i Kalundborg. Nettet blev naturligvis knytspecier, så ville tet med hænderne, og drejeren havde i lang tid man straks se ham spekuleret over, om der ikke var en måde at flyve’. Men han fik knytte fiskenet samme på ved hjælp af en maaldrig pengene til skine. Han havde en svag ide om, hvordan det virkelig at kunne forkunne gøres og han forsøgte sig med forskellidybe sig i sine opge tegninger, som alle virkede lidt kluntede. findelser og opfinderen var naiv. Ideen havde han, men han kunne ikke få det ud Ikke blot tog krigsminister Madsen formentlig æren for drejerens opfindelse af rekyl geværet, i en tegning. Han spekulerede i nætter og dage, men sønnen Niels Nielsen fortalte at de i barn- som han altid gjorde når han mente at ideen var på vej. Han gik i gang med sit projekt, og domshjemmet ofte havde fået besøg af en tyhver en lille del til knyttemaskinen fremstillede sker, en hr. Baumgarten fra København. Han han selv. Da han drejede på håndsvinget snurvar ingeniør og arbejdede vist nok på B&W. rede maskinen, men den kunne kun knytte kælHan var i en periode ofte forbi Kaastrup uden lingeknuder og det duede ikke til at fiske med. nogen egentlig grund anden end at ville hilse på. Han talte tit med opfinderen og diskuterede Igen spekulerede han, men en nat drømte han, at en af hans sønner stod ved sengen og sagde hans papirer. Hvad han egentlig ville vidste ’Sådan skal du gøre far’ og viste ham en mulig sønnen ikke, men han husker at pludselig en dag var hans far begyndt at forbande tyskeren måde. Da dagen gryede, sprang han ud af senlangt væk, formentlig fordi han havde luret no- gen og gik i gang. Og nu knyttede maskinen de rigtige knuder. Sønnen huskede hvilket imponegen af hans opfindelser af. rende syn det havde været, da spoler og skytteMens opfinderen ikke fik råd til at eksperimen- ler sprang frem og tilbage og knyttede 3000 knuder i minuttet. tere med flyvemaskiner, brugte han i stedet hans raketmotor på en motorvogn, som han fik lov at udstille på verdensudstillingen i København 1867. Køretøjet som også blev bragt frem af små krudteksplosioner i blycylindere havde bragt så meget uro i Tømmerup sogn, at folk havde truet med at komme efter opfinderen med høtyve for at drive ham ud af byen. Eksplosionerne skræmte både folk og kvæg i området. Han opfandt et karburator system, der bragte krudtet frem til eksplosionskammeret i små afmålte portioner. PÅ udstillingen fik han stor ros fra repræsentanter fra tekniske læreranstalter i både Danmark og i udlandet. De var Side 14 Opfinderen fra Tømmerup fortsat : ge for den for 3000 kroner, en formidabel sum for en fattig landsbydrejer. Og så alligevel. Greven fra Lerchenborg hørte om maskinen og Kort efter blev maskinen solgt videre for 63.000 med hans økonomiske hjælp var Tømmerups kroner, penge man aldrig kom til at se noget ti i skøre drejer i stand til at stå på verdensudstillinKaastrup. Opfindelsens principper for knytning gen i København med sine opfindelser. Berlinaf fiskenet er gældende den dag i dag. ske Tidende skrev 27. juli 1872: ’I den danske Selvom han aldrig blev rig på sine opfindelser, fiskeriafdeling må først og fremmest den ved og selvom byen så ham som landsbyens tosse, indgangen opstillede model til en fiskenetsknyttemaskine nævnes, fordi den er en ny op- så var hans navn alligevel nået rundt omkring. En dag bankede det på døren og udenfor stod findelse, der muligvis turde være af ikke ringe praktisk værdi. Den er så meget mere interes- greven fra Lerchenborg i selskab med ingen ringere end selveste kronprinsen, den senere sant, som den er udført af en i maskinfaget kong Frederik 8. Prinsen var meget interesseret ukyndig mand, rokkedrejer Jensen i Kaastrup pr. Kalundborg. Den forekommer både sindrig i drejerens opfindelser og han lovede at tage og ret fuldkommen, skønt den er udført af opfin- sig af hans efterkommere. Han sørgede sålederen selv i et råt og plumpt materiale. I alle til- des for at fem af drejerens sønner blev ansat fælde turde den fortjene alle sagkyndiges stør- hos etaterne. ste opmærksomhed’. Af de mange opfindelser drejeren kom på blev der i Tømmerup også snakket om hans fodermaskine Den var indrettet, så han i sin seng kunne fodre sine kreaturer ved at trykke på en knap. Det var et urværk af lodder, trisser og stænger åbnedes små magasiner i loftet over hestene, og ad en slisk løb foderet ned i krybberne. Der var flere fodermagasiner, som alle kunne fyldes op ovenfra. På samme måde havde han konstrueret en maskine, der hvis man trak den op kunne dreje en jernstang med en saltklump ind til den ene hest, som så kunne slikke lidt salt. Lidt efter drejede den så automatisk videre til næste hest og kunne blive ved, hvis man huskede at trække den op. De 3000 kroner, der trods alt kom ind på drejerens konto ved udstillingen gik til at betale gæld af, da drejeren så det som et mål at gå gældfri i graven, hvilket han gjorde 26. juli 1887 lige så fattig som han havde levet. Men på kirkegården står altså hans sten, som kirkegården passer lige så længe kirken er til. : ”Kong Frederik d. 8., der som kronprins besøgte drejeStenen taler sit stille sprog om en mand, der ren i Kaastrup”. trods sin gigtsygdom og fattigdom nåede at præstere det usædvanlige, uden at der siden Efter udstillingen solgte han maskinen til Sveri- blev plads til ham i historiebøgerne. Side 15 KIRKETIDER: Februar: 17.: 9.00 v. Mogens Hvidring 24.: 9.00 v. Mogens Hvidring Marts: 3.: 16.00 v. Mogens Hvidring 10.: 10.30 v. Dan Petersen 17.: 10.30 v. Dan Petersen 24.: 10.30 v. Dan Petersen 28.: 20.00 v. Dan Petersen, Skærtorsdag. Middag i konfirmandlokale klokken 18.00 29.: 10.30 v. Dan Petersen, Langfredag 31.: 10.30 v. Dan Petersen. Påskedag Efter gudstjenesten bydes der på kransekage og et lille glas. April: 1.: 2. Påskedag, Fællesgudstjeneste i Nyvang 7.: 10.30 v. Dan Petersen 14.: 9.00 v. Mogens Hvidring 21.: 10.30 v. Dan Petersen 28.: 10.30 v. Mogens Hvidring Maj: 5.: 9.30 og 11.30: Konfirmation ved Dan Petersen 9.: 10.30 v. Dan Petersen, Kristi Himmelfarsdag 12.: 10.30 v. Dan Petersen 19.: 4.54 Dan Petersen Pinse. Se pinsesolen danse , efterfulgt af morgenbord i konfirmandstuen, samt Gudstjeneste. 26.: 10.30: v. Dan Petersen Juni: 2.: 16.00 v. Dan Petersen 9.: 10.30 v. Dan Petersen 23.: 10.30 v. Dan Petersen 30.: 9.00 v. Mogens Hvidring Juli: 7.: INGEN GUDSTJENESTE 14.: 10.30 v. Dan Petersen 21.: 10.30 v. Dan Petersen 28.: 10.30 v. Dan Petersen
© Copyright 2024