1. No category

DECEMBER 2014
WWW.TOEMMERUPKIRKE.DK
Side 2
KIRKENØGLEN:
ADD:
Sognepræst Dan Petersen, Tømmerupvej 48.
Tlf. 59507091 Fri mandag.
Graver Dorte Hansen
Tlf. 59507735 bedst tirs-fredag. Fri mandag.
Kirkesanger Ole Birk Henriksen
Tlf. 25 21 15 88
Organist Ida Lykke Hansen.
tlf. 20433738
Fødsel– Enhver fødsel skal anmeldes til sognepræsten inden
2 dage. Forældrenes vielsespapirer samt fødselsanmeldelser
fra sygehus medbringes.
Dåb– Aftales med sognepræsten.
Sognemedhjælper Tinne Leth
Tlf. 26686015 bedst tirs-torsdag.
Vielse– Aftales med præsten, der skal forestå vielsen.
Begravelse og Bisættelse– Dag og klokkeslæt aftales med
præsten, der skal foretage den kirkelige handling.
Dødsanmeldelse samt afdødes dødsattest, dåbsattest og vielsesattest afleveres til sognepræsten i afdødes bopælssogn,
eventuelt gennem bedemanden.
Menighedsrådet:
Formand Thøger Birkeland
Tlf. 59529257
KIRKEBIL
Til gudstjenester og sognearrangementer afholdt af kirken er
der gratis kørsel for sognets ældre og gangbesværede.
Næstformand
Peter Munksø Tlf. 86804426
Henvendelse dagen før til:
Svend Aage Larsen
Kontaktperson:
Tlf. 59511937
Jakob Henrik West Grane tlf. 20879496
Tømmerup kirkeblad
udgives af
Tømmerup Menighedsråd.
Ansvarshavende redaktør:
Sognepræst Dan Petersen og
Maibritt Lindholm, Holbækvej 76.
mail: [email protected]
Kasserer Hans J. Mohnsen
Kirkeværge Ida Mohnsen
Tlf. 59507589
Aktivitetsudvalg mm.
Helle Gyldenkærne. Tlf. 59529257
Side 3
INDHOLD:
Side 4 + 5
Side 6 + 7 + 8
Præsten skriver.
FARVEL TIL EN BISKOP
Side 5
Slid på klokkerne
1 krone og 33 øre
Side 11
Side 9
Farvel til Ida
Må man tage hunden
De 9 læsninger og bingo
D. 16. december
Side 10 og 12
Side 15
DEN SØRENS KIRKEGAARD
D. 29. januar
Side 13
FARVEL TIL TØMMERUP—BUENOS
DIAS A NECOCHEA
Side 14
DANSKERNE DER IMMIGREREDE TIL ARGENTINA
Side 16
Kirketider
Side 4
PRÆSTEN SKRIVER
ortodokse patriark Bartholomæus med et ønske
om velsignelse under en gudstjeneste, og BarI 1054 smed
tholomæus svarede ved at kysse pavens hode hinanden
ved.
ud af kirken.
Ikke i en underkastelse for den anden, men
Patriarken
som et tegn på respekt.
Michael Ce“Hvordan kan vi med troværdighed forkynde
rularius og den pavelige udsending Humbert.
Kristi budskab om fred, hvis der fortsætter med
Det må have været noget af et syn, om ikke
at være rivalisering og uenighed mellem os?”
morsomt, så i hvert fald historisk spændende, at
spurgte pave Frans retorisk i sin tale til Barthose de to overfor hinanden i Verdens største og
lomæus.
smukkeste kirke, Hagia Sofia i Konstantinopel,
Paven tog dagen efter endnu et forsoningens
det nuværende Istanbul.
skridt. Under en rundvisning i Den Blå moske,
Det var kulminationen på flere års stridigheder
som ligger ved siden af Hagia Sofia, knælede
mellem paven i Rom og patriarken i Konstantipaven ned ved siden af Istanbuls mufti og tog et
nopel. Romerkirken mente, at Helligånden udpar minutters stilhed i retning mod Mekka, i en
gik fra Sønnen, men herved, mente patriarken,
symbolsk fælles bøn.
ville Helligånden understilles Sønnen, og det
var den ikke mente man.
Hvor er det dog befriende at se i en tid, hvor vi
De kirker i Konstantinopel, som havde adlydt
konstant blæses ørene fulde om Islamisk Stats
paven i Rom, blev lukket af Cerularius og paven
grufulde regime i Irak og Syrien, om fanatiske
sender Humbert til Konstantinopel for at løse
europæerne som kæmper mod menneskehesagen. Da paven dør mener patriarken slet ikden på deres side, om fanatiske muslimer i
ke, at Humbert kan handle på romerkirkens
Danmark som ønsker sharia lovgivningen indvegne, og en rasende Humbert erklærer, at paført i Danmark.
triarken og alle dem, som følger ham, nu er
Hvor er det vigtigt at minde os selv om, at langt
smidt ud af kirken.
størstedelen af jordens befolkning ønsker at leCerularius svarer igen ved at erklære, at det
ve i fred og forsoning.
står sig lige omvendt. Det er Humbert og med
Hvor er det vigtigt for os at se og blive mindet
ham hele Romerkirken, der er smidt ud af kirom, at de store religiøse ledere, i kirkens forken.
skellige grene, i islam og i budismen taler fred
Kirken er splittet i to. Den østlige ortodokse kirog forsoning.
ke, og den vestlige katolske kirke.
Det har de været lige siden.
Vi skal blot samtidig huske på, at vi ikke kun
Da pave Frans besteg pavestolen så verden til i
kan overlade fred og forsoning til dem.
spænding og de fleste med et håb om, at denne
Det skal starte i vores eget hjerte. For at blive i
nye pave ville have mod til at stå ved de forsopavens tanker, hvordan skal ved med troværnende og moderne toner han tidligere havde
dighed tale om at lederne skal arbejde for fred,
slået an. Havde han mod og hårdhed til at modhvis vi samtidig bekriger vores nabo, kollega og
stå de konservatives pres. Og i dag, godt halvpersonen på kirkebænken ved siden af os.
andet år efter, kan vi efterhånden konkludere, at
Lad os endnu engang lade sindet rette sig mod
det havde han.
Betlehem og huske på, at ham vi fejrer i denne
Hans historiske besøg i Istanbul i november hos
måned kaldtes fredsfyrste. At han talte og forden ortodokse kirkes patriark, lader nye vinde
kyndte fred. At han udråbte salighed til de som
blæse over kirken. Der kunne næsten ikke have
stiftede fred.
været et stærkere symbol på den voksende forMed det håb og med de tanker vil jeg ønske jer
ening mellem den katolske og ortodokse kirke
alle en glædelig jul.
end det, der kom på direkte tv: Pave Frans bukkede sig tilsyneladende spontant ned for den
Side 5
”SLID PÅ
KLOKKERNE
1 KR OG 33 ØRE”
Har du set denne
her, sagde min far,
idet han stak mig en
seddel i hånden. Det
var en regning, og i
første omgang var
det linjen ”Slid på
klokkerne 1 kr og 33
øre”, der pirrede min
nysgerrighed, og jeg
ville gerne vide mere. Så her er hele
regnskabet i forbindelse med min oldemor Sofie Petersens
begravelse 10. januar 1944.
Ang. sliddet på klokkerne forestiller jeg
mig, at Lindholm
Gods har betalt for
klokkerne og samtidig er der så indgået en aftale, hvor der skulle erlægges et beløb
til godset, hver gang klokkerne var i brug.
det sandsynligt, at der ved lejligheden er serveret steg og ikke f.eks. stegt flæsk.
Jeg funderede også lidt over ordet ”flæsk” Jeg
slog det op i Illustreret Danske Konversationsleksikon” fra 1934, og fandt da også ud af, at
ordet på den tid betød kød med ben. Altså er
Med hensyn til begravelseshjælp, så havde
”Forsikringsforeningen til dækning af omkostninger ved forsikredes begravelse” stor udbredelse her i landet.
Den 4. januar hæves Sofies sparekassebog
med indestående plus renter kr 1390,81. Jeg
antager, at bogen har været tiltænkt begivenheden. Da regnskabet er gjort op, står tilbage
et beløb, som bliver tildelt en datter, med hvem
Sofie levede.
Helle Gyldenkærne B.
Side 6
FARVEL TIL EN BISKOP
Jeg
sad i
en taxa på
vej til
Islands
uden
tvivl
bedste
fiske-
restaurant, The Fish Market, i det centrale Reykjavik. Jeg havde hørt om restauranten og havde længe set frem til denne middag. En ’taste
menu’, 10 smagsprøver på det bedste restauranten havde at byde på med tilhørende vinmenu.
Jo, det ville blive en god aften.
Så tikkede en sms ind på min telefon, som jeg
med besvær fik bakset ud af den inderste lomme under min tykke jakke (for Island er kold).
Den var fra min mor med den korte besked:
’Jan Lindhardt er død’.
Vi var ikke i familie, ej heller meget nære venner. Vores forhold havde mest været professionelt, men alligevel sad jeg der i taxaen med en
pludselig tom fornemmelse.
At jeg var på vej til en fiskerestaurant var skæbnens ironi, for en af de ting jeg husker at have
talt med Jan Lindhardt om var netop hans forslag om, at alle burde spise fisk pinsedag, og
allerhelst en tunge som et minde om de tunger
af ild, som satte sig over disciplenes hoved.
Poppet, havde nogen sagt. Vigtigt at skabe nye
kirkelige traditioner, sagde andre.
Som jeg sad der i taxaen
dukkede mange minder
frem, fra da jeg for ti år siden blev ordineret i Roskilde domkirke af Jan Lindhardt efter en forudgående
bispeeksamen hos ham.
Han gjorde indtryk på mig
fra starten. Rolig og saglig
og det tog mig lidt tid at
vænne mig helt til hans
humor. Den kunne være
en smule tør; ofte var man
i tvivl om, hvornår han jokede og hvornår han mente ting alvorligt. Det var jeg
blevet advaret om inden
jeg mødte ham, men der
gik alligevel lidt tid inden
jeg tog mod og grinte når
han sagde noget sjovt.
Han var jo biskop – jeg var lige blevet
cand.theol.
Jan Lindhardt lagde til gengæld aldrig skjul på,
hvad han mente. Allerede i hans tale til min ordination pålagde han mig at tage de kampe, der
var værd at kæmpe og lade resten falde. Jeg
husker endnu hans ord: ’Skal du bruge dine
kræfter på at slås med medlemmer af din kirke
om fnidder og emner, som ikke betyder det store? Om to folk af samme køns ret til at blive velsignet i en kirke? Nej, det skal du ikke. Lad det
fare. Skal du kæmpe for folkekirkens dåb af vore spæde? Ja, det skal du. For barnedåb er
værd at kæmpe for’. Det har jeg siden ligget
mig på sinde. At tage de kampe, der er værd at
kæmpe.
Han var en klog mand. Meget vis. Nogen kaldte
ham poppet og pjattet, andre for en gave for kirkens tale.
Jeg var glad for, at netop han forestod min ordination.
Jeg skulle være præst i Jan-land.
Side 7
Når man kaldes til præst af et menighedsråd
gør man sig tanker om, hvilken slags præst
man vil være. Ja, det gør man nok allerede fra
det øjeblik man åbner dørene til det teologiske
studium i Købmagergade første gang. Men når
man tager fat på jobbet i præstegården, så formes man langsomt af menigheden, tiden og
kollegerne. Man prøver at være en præst for
dem alle.
blev i 1982 dr.theol. inden han i 1997 valgtes
som biskop over Roskilde Stift.
Egentlig ville han have været ingeniør og bygget jernbanebroer i Afrika, men han havde ifølge ham selv ikke en matematisk hjerne.
Han indså at han ville studere et fag som dækkede hele hans liv og her passede kun teologien. Hans far, en af de såkaldte store ’Århusteologer’, P.G. Lindhardt, havde formået at få
arbejde, forskning, interesse og fritid til at hænge sammen på en måde, som tiltalte Jan Lindhardt. På grund af hans stammen så han ikke
sig selv som præst og da han blev kandidat i
1962 blev han på Universitetet som lektor t og
to forskellige sko, begge sorte, men den ene en
fodformet travesko og den anden en balsko, var
sikkert heller ikke bevidst. Men hvorfor dog gå i
panik over det.
Han mindede hans præster om det ansvar, der
lå, ikke kun på vores, men på enhver Kristens
skuldre. Han sagde, at ’kristendommen er altid
kun en generation fra at uddø. Mister vi den
først, er den svær at få tilbage. Det er ikke nok
med de mange ideer, som har rod i vores kultur
eller med vore mange kirkebygninger. Men hvis
Jan Lindhardts bror, Mogens Lindhardt, sagde
blot en generation forsømmer at give det videre,
engang da jeg havde ham som lærer på pastode selv har fået, ja, så risikerer vi at moste det
ralseminariet i København, at en præstekjole er
gode.
tung og at det er symbolsk.
I 60’erne og op til 80’erne fandt man ofte en hiDet er et tungt ansvar, der lægges på præstens
storisk stor modstand mod religion fra skolens
skuldre. Når kjolen falder på plads føles ansvaside, men her var der alligevel ihærdige præster
ret for menigheden og evangeliet for alvor og
og frivillige i børne- og ungdomsgrupper som fik
vægten gør at præsten aldrig kan glemme det.
rakt det videre.
Jeg tænker om Mogens mon sagde det samme
For Jan Lindhardt handlede kristendom om føtil sin bror, da den endnu tungere fløjlskåbe
som biskoppen bærer, blev lagt på hans skuldre lelser. Kristendommen taler til hjertet, og derfor
er det vigtigere at lade den slå rid der, frem for
i Roskilde domkirke 1997.
en masse kristen paratviden. Ifølge ham skulle
Jan havde en klar opfattelse af sig selv som bi- man føle for at kunne forstå.
skop. I hans erindringer ’Det skal råbes’ siger
han selv
Jan Lindhardt var så absolut ikke højkirkelig.
”Som biskop har jeg set mig selv som missionær Om det var bevidst eller ubevidst at han punkteog direktør. Som en, der skulle være med til at rede den ved jeg ikke, men han glemte ofte sin
rejse den kristne fane og samtidig tænke strate- røde Orlik tobak på alteret og i Roskilde startegisk Nu havde jeg lagt hånden på ploven, og så de han en gang en gudstjeneste stadig med
var det mig, som med et varmt hjerte og et koldt den netto pose han var kommet med, stående
hoved skulle stikke nogle linjer ud. Min tro er
ved siden af alter skænken.
det, som gør hjertet varmt, fordi jeg ved, at jeg Det var sikkert ikke bevidst, men for ham så aber Guds skabning og hans elskede barn Og det solut ikke verdens undergang.
vil jeg ikke tie stille med.”
At han engang til et officiel arrangement kom i
Side 8
op af gulvet i Roskilde domkirke, den oktober
Jan Lindhardt løftede for mig kristendommen op mørke torsdag aften i 2004, da jeg modtog min
ordination.
til noget større- Mindede mig om at kristendommen var langt højere end al vores menneskeli- Hans hustru, den nuværende biskop i Odense,
ge palaver og små bøvl.
Tine Lindhardt, forestod bisættelsen fra en fyldt
Han var fortaler for fællesskabet. Sagde ofte, at Roskilde domkirke. I en 25 minutters lang og
afhængigheden af fællesskabet er vores alment bevægende tale fik hun smukt ridset hans betydning op og endte ud i de smukke ord:
menneskelige vilkår og var formentlig på det
punkt ikke enig med Kiersgaards vægt læggen ’Sorg er den største ære, kærligheden kan få.
Vi følger vores kære så langt vi kan, til livets
på individet. ”Der skal være et du for at der kan
grænse, men når vi ikke kan følge længere og
være et jeg’. Vi er altid i samspil med andre.
må give slip, da kommer der én som kender os,
Jeg vil altid huske Jan Lindhardt som en af min
tids største teologer. Nærværende, sarkastisk
og humoristisk.
Og jeg er glad for, at var ham der gik med mig
vor Herre selv som går os i møde og tager os i
hånden.
Gud være med Jan.
Gud være med os alle!’
Side 9
FARVEL TIL IDA
Jeg tror, at hele rådet synes at det da kun er et
år siden, at Ida Lykke Hansen blev ansat som
organist i Tømmerup Kirke, men det er altså
tre.
Vi vidste alle fra starten, at Ida ville falde til i
kirken med hendes åbne sind, musikalske talent og måske mest af alt, et ønske om at gøre
Tømmerup Kirke til et særligt sted at være kirke.
Allerede før Ida blev ansat var hun værdsat af
Tømmerup. Den tidligere graver Benth Lundgaard sagde en gang til mig, at han sådan nød
når det var den unge Ida Hansen, som afløste
som organist i kirken. For når hun øvede salmerne igennem sang hun så smukt, mens han
gik og gjorde klar til gudstjeneste, bryllup eller
bisættelse.
Jeg har nok længe anet, hvilken vej det gik. Ida
har længe snakket om at ville prøve kræfter
med en længere udlandsrejse, og jeg tænkte
at hvis hun søgte ud som volontør, ville den
kirke hun søgte ud til være skør, om den ikke
sagde ja.
Og det gjorde den danske kirke i Necochea,
Argentina. altså.
Til lykke til dem.
Vi andre i Tømmerup kommer til at savne Idas
humør og orgelspil, men jeg ved, at særligt
hendes sang under altergang vil blive stærkt
savnet.
Altergangen har med Idas klaver og sang været noget ganske særligt i Tømmerup. Altergangen blev særlig smuk og opløftende.
En af de faste kirkegængere sagde en søndag
efter en
gudstjeneste til Ida, at hun var ’et unikum’. Og selvom
jeg siden har lavet en del sjov med det, så er
det et kor jeg og menigheden nok kan tilslutte
os.
Det faste personale ved kirken kommer også til
at savne Ida i sakristiet inden de kirkelige tjenester. Her har vi altid tid til en kop kaffe inden
vi ’går på’, og her har Ida ofte måttet lægge ryg
til alverdens drillerier, måske nok især fra undertegnede og gravermedhjælpen, men det
skal nok siges at også kirkesangeren kunne
være med.
Vi har haft et godt team i kirken og Ida bliver
svær at erstatte.
Den 25. januar bliver sidste gang Ida spiller i
kirken og vi holder efterfølgende en reception
for hende i konfirmandstuen, hvor vi håber menigheden vil komme og sige farvel.
Vi ønsker Ida al mulig held og lykke og håber
at se hende igen til et foredrag om hendes tid i
Argentina når hun engang vender hjem.
De 9 læsninger og
julebingo
i Tømmerup Kirketirsdag d. 16. december kl. 19.00
Vi starter i kirken med læsninger og julesalmer,
og går dernæst i konfirmandlokalet, hvor vi vil hygge os med julebingo samt
gløgg og æbleskiver!
så skulle julestemningen vist være sikret!
Alle er hjerteligt velkomne
Side 10
NU DET JUL IGEN
kransen er en tradition som altid har været i
Tømmerup kirke og som vi selvfølgelig ikke vil
bryde” siger Dorthe.
”Når vi begynder at lave adventskransen, er
det ligesom et tegn på at julen er nær, men også på at vi er ved at være færdige med granlægningen ” siger Kian og griner ’Når man har
lagt gran på en måned hver eneste dag, så må
man sige at så har man også lagt gran på!
December er travl på en anden måde. Der sker
en masse og her skal vi kunne stå til rådighed
Vi lovede for nogen numre af kirkebladet siden med lidt kort varsel. Der er tre afslutninger med
engang imellem at ville fortælle lidt nyt fra kir- skolerne. Tømmerup Skole og Tømmerup Frikegården og vi syntes at netop den travle jule- skole kommer med alle deres børn og Tømmerup Efterskole kommer med deres niende og
måned var værd at fortælle om.
tiendeklasser. Det er altid en fest. Aldrig bliver
der sunget så meget med på ’Et barn er født i
Mandag i den første uge i november modtog
vi, graver Dorthe Hansen og gravermedhjælp Betlehem’ som på skolernes afslutning. ” siger
Kian, og Dorthe tilføjer leende ’Og vist især på
Kian Hickman, 600 kg Nordmanns gran.
omkvædet’. Der er koncert og vi skal synge
Det skulle lægges ud på de mange grave, og
julen ind med efterfølgende julebingo.
det har i mange år været tradition i Tømmerup
Og så kom vores præst pludselig en mandag
for, at granet skal være lagt inden den første
og fortalte, at Ubberup Højskole gerne vil komsøndag i advent.
me til en julegudstjeneste den efterfølgende
”For os kirkeansatte er det altid en spænden- aften; og så finder vi naturligvis også hurtigt tid
de tid når granet kommer. Det at ligge gran er til det.
et afbræk i hverdagen, da vi kun gør det ved
juletid. Vi holder rigtig meget af at ligge gran,
fordi vi skal bruge hoved på en anden og kreativ måde end vi normalt gør” fortæller Dorthe.
Kian nikker og tilføjer: ”Det er dejligt kun at
skulle fokusere på en ting ad gangen. Når vi
om sommeren får nogen dage, hvor vi kan
koncentrere os om lugningen, så bliver resultatet flottere end når har mange, små daglige gøremål. Og det samme gælder granlægningen.
Så går man lidt i sine egne tanker”.
Ud over de 600 kg gran som vi modtager, så
kommer der også 20 kg Nobelis gran. Det blå
gran skal bruges til adventskransen, som vi jo
også skal have lavet inden første søndag i advent. ”Traditionen med selv at lave advents-
Fortsætter side 12
Side 11
MÅ MAN TA’
HUNDEN MED?
vigtigt at man gør det med et åbent sind. Hvis
vi på forhånd prøver at få Bibelen til at sige
hvad vi håber, så giver det ingen mening.
Bibelen siger ikke noget eksakt. Den siger hverken for eller imod, så vi er nødt til at se efter
hvad Bibelen siger mere generelt. Bibelen fortæller os, at både mennesket (1. Mosebog 2:7)
og dyrene (1. Mosebog 1:30; 6:17; 7:15, 22) har
livsånde. Gud har altså blæst ånde i alt leven’Må man ta’ hunden med sig ind i Himlen? ’
de; intet er her altså uden hans vilje. Derfor kan
Sådan spurgte Teddy Edelmann og sådan er
vi med rette stille spørgsmålet, om hvorfor Gud
jeg blevet spurgt nogen gange af forskellige
skulle have givet dyr livsånde, hvis de ’bare’ var
folk. Både gamle og unge. Oftest med et lille
glimt i øjet, men jeg er faktisk ikke i tvivl om, at til, på lige fod med f.eks. planter.
I modsætning til mennesket, er dyrene derimod
spørgsmålet er alvorligt ment.
Man kan binde sig så meget til sine kæledyr at ikke skabt i Guds billede. Hvad det helt betyder,
at være skabt i Guds billede, er ikke klart. Det
man slet ikke kan forestille sig, at de ikke er
med os i Himlen. Ja, faktisk sagde en mand til siges i sammenhæng med, at mennesket har
mig engang, at det ikke var Himlen for ham hvis fået magt til at herske over dyrene på jorden,
formentlig som en slags guvernører. Hele kapithan hund ikke var med.
let tyder på, at denne magt ikke er forstået som
en ret til at gøre, hvad man har lyst til (for ekJeg svarer altid, at det er ikke noget jeg kan
sempel at udrydde dyrearter), men som et ansvare på.
Hvad der sker, når ’Vorherre slukker livets flam- svar for, at livet trives.
Ud fra Esajas Bog 11,6-8 og Hoseas Bog 2,20
me’, det er der selvsagt ingen der ved.
er det klart, at der vil være dyr på den nye jord.
Vi kan følge dem vi elsker, mennesker og dyr,
et godt stykke på vej, men på et tidspunkt må vi Det fjendskab, som der siden syndefaldets dage har været mellem mange dyr og mennesker,
slippe deres hænder eller poter og de lukker
vil være overvundet. Løven skal ligge sammen
døren efter sig. Vi får ikke lov at kigge ind på
med lammet.
den anden side.
Forholdet mellem dyr og opstandelse må vi,
Når vi vil prøve at finde ud af, hvad mon Gud
må tænke om vores forskellige tanker, så er det som med vores egen opstandelse, lægge i
Guds hænder.
Side 12
NU DET JUL IGEN—FORTSAT
Juledagene er selvfølgelig højdepunktet i december. Det er de dage, der er stort fremmøde.
To gudstjenester selve juleaftensdag, men også
fremmødet på 1. juledag klokken 16 er ved at
blive stort.
”Jeg tror folk har fundet ud af hvor dejligt afstressende det er, at komme i kirken på 1. juledag. Juleaftensdag kan ofte være travl, men dagen efter kan man trække vejret igen og synge
med på de kendte julesalmer, som også synges
denne dag” fortæller Dorthe. ”Men det hjælper
lige lidt på de kirkelige medarbejderes juleaftens stress, at Dorthe har laver ris a la mande til
pausen mellem de to gudstjenester” indskyder
Kian.
Dorthe nikker. ”Ja, det giver glæde hos alle.
Præst, organist og kirkesanger’.
og speciel jule måned” siger Dorthe og fortsætter: ”Det er som om mange mennesker først får
øje på, hvor smuk en kirke vi egentlig har, når
lysene på kirken tændes”.
Når julen er forbi kommer så nytår med champagne og kransekage og så starter vi på en lidt
mere stille måned, hvor vi kan komme efter de
ting vi ikke nåede i november og december.
F.eks. kunne vi godt tænke os at få lagt de sidste perle sten på gangene. Vores vision for kirkegården er som altid at gøre det så pænt og
hyggeligt som overhoved muligt, så det er et
rart sted at komme for de mennesker, som
kommer her.
De kommer jo med gode minder og dybe savn,
og det skal der være respekt om.
Og selvom vi ofte har travlt, så har altid
tid til en sludder – og når nogen af gæInden vi når frem til juledagene, skal der fældes
sterne har en kage med - også til en kop
et 3m højt juletræ. ”Det er også en af de sjove
ting ved arbejdet, da det igen ikke er noget vi
gør hver dag. Det plejer at være en rigtig hygDe bedste jule hilsner samt ønsket om et
gelig dag når vi spænder traileren på bilen og
godt nytår fra
køre ud og fælder juletræet” siger Kian.
Graver Dorthe Hansen og GravermedDet er også i december måned at lyset på kirhjælp Kian Hickman.
ken bliver tændt. ”Det er lidt symbolsk at vi først
tænder lyset i december, selv om det sagtens
kunne blive tændt i november. Det er for os,
med til at gøre december til en mere hyggelig
FARVEL TIL TØMMERUP—BUENOS DIAS A NECOCHEA
Kære alle!
Side 13
Jeg kalder det vores menighed, fordi jeg ikke har
Som nogle af jer allerede véd, stopper jeg som set min opgave i kirken som værende 'bare' et
organist i kirken med udgangen af december
job, men snarere dét, at tage del i det fælles armåned.
bejde, de aktiviteter og engagement som en leJeg har fået en 1-årig stilling som volontør i Den vende menighed består af.
Danske Kirke i Necochea, Argentina, og jeg
Derfor er jeg også meget glad for, at have fået
glæder mig VILDT meget!
mulighed for at tage del i flere facetter af arbejDet er i samarbejde med DSUK (Danske Sødet i kirken - her skal også lyde en stor TAK
mands- og Udlandskirker), som betjener danfor, at have lagt øre til mine første, af forhåbentskere bosat, i korte el. længere perioder, i udlig i fremtiden mange flere, prædikener!
landet. Jeg holder derfor orlov fra mit teologiI Tømmerup Kirke er der et utroligt dejligt samstudium, og mit arbejde i Necochea vil bl.a. væ- menhold og fællesskab, som jeg vil komme til at
re at assistere præsten og menighedsrådet med savne.
opgaver i kirken, praktiske kontoropgaver samt
ungdoms- og børnearbejde.
Jeg skal bo alene i Necocheas præstegård, så
der er rigelig plads til gæster, hvis nogle af jer
Jeg blev ansat i Tømmerup Kirke i december
slår vejen forbi – I er mere end velkomne!
2010, og jeg har været meget glad for at arbejde i kirken.
Jeg vil afslutningsvis rette overskriften til:
Musikken har selvfølgelig fyldt meget for mig,
'På gensyn i Tømmerup.'
og jeg er glad for, at der blev taget positivt imod
de nye tiltag, jeg bragte med ind i kirken, og jeg
har altid følt en stor opbakning fra menigheden
Ida Lykke Hansen,
og menighedsrådet.
Organist i Tømmerup Kirke
Det har været utroligt dejligt – tak!
Jeg blev ansat i Tømmerup Kirke i december
2004, og jeg har været meget glad for at arbejde i kirken.
Musikken har selvfølgelig fyldt meget for mig,
og jeg er glad for, at der blev taget positivt imod
de nye tiltag, jeg bragte med ind i kirken, og jeg
har altid følt en stor opbakning fra menigheden
og menighedsrådet.
Det har været utroligt dejligt – tak!
Jeg følte mig velkommen i kirken, allerede fra
den første dag, jeg trådte ind af døren, og min
familie har ligeledes sat stor pris på at deltage i
kirkelivet.
Tømmerup Kirke er ikke den første kirke, jeg
har arbejdet i, men jeg kan med sikkerhed sige,
at det er i dén kirke og i vores
menighed, at jeg har følt mig mest hjemme.
Den Danske Kirke i Necochea
Side 14
DANSKERNE DER IMMIGREREDE TIL ARGENTINA
de katolske tro og det spanske sprog virkede
fremmedartet, og også medvirkede til en kulturel isolation.
Dette stærke sammenhold, og bevidste fravalg
af integration, var medvirkende til, at det i dag
er et af de områder uden for Danmark, hvor
l
ug
ns F
Ha
I midten af 1800-tallet til starten af 2. Verdenskrig udvandrede omkring 300.000 danskere
pga. fattigdom i samtidens Danmark til udlandet, herunder særligt USA, mens omkring
13.000 danskere valgte at rejse til Argentina,
og slog sig ned i et område syd for hovedstaden Buenos Aires, og fik beskæftigelse i landbruget.
Den første danske immigrant var Hans Fugl
(Juán Fugl på spansk) fra Lolland, som rejste i
1844, og grundlagde den første koloni i byen
Tandil.
Her fik han stor indflydelse på byen og dens
udvikling, bl.a. byggede han en mølle, bageri,
og virkede som protestantisk præst, og blev i
1973 den første danske borgmester i Tandil.
Med årene voksede antallet af immigranter, og
flere kolonier kom til, og de dækkede nu et areal på størrelse med Danmark.
Der var ikke tale om isolerede kolonier, som
der er eksempler på i USA, men de danske immigranter holdt meget tæt sammen om deres
historie, kultur og traditioner, bl.a. ved oprettelsen af egne kirker, skoler, aviser og andelsforeninger.
Hertil kom selvfølgelig også, at den domineren-
danskheden er bevaret allerbedst.
I Necochea var isolationen særlig markant, og
indtil for ca. 25 år siden var det ikke velanset
for danskerne at gifte sig med en af ”de sorte”,
som argentinerne kaldtes.
Med i bagagen hjemmefra havde immigranterne så at sige den danske 'ånd', og der blev oprettet såvel kirker som flere børne- og højskoler efter grundtvigiansk forbillede.
I dag er der i dette trekantsområde syd for Buenos Aires omkring 45.000 danske efterkommere, hvoraf ca. 5000 taler klingende dansk
med tydelige dialekter, skønt få af dem har sat
fod i Danmark.
I Argentina er der i dag 4 danske menigheder
og flere danske kirker.
I Necochea er den danske præst igennem 30
år, Steen Lerfeldt, den sidste danske præst,
som bliver udsendt af DSUK. (Endvidere er
han den eneste præst i menighederne i Argentina, som stadig holder hver anden gudstjeneste på dansk).
Det er som følge af, at kirken i Argentina ikke,
som mange sømandskirker gør det, betjener
de danskere, der kommer forbi på gennemrejse, men hovedsageligt fungerer som faste sognekirker for menighederne, som efter så mange år, også betragter sig selv som argentinere,
dog med danske rødder.
Side 15
Alteret i kirken i Necochea
Gymnastikopvisning på højskolen Alta Mira i 1947
Endvidere er der mange, der ikke forstår, og punkt for dansk-argentinerne.
taler dansk. Det danske tilhørsforhold holdes Når de danske menigheder nu fungerer så selvdog stadigt i hævd bl.a. ved begivenheder som stændigt, er det en naturlig følge, at kirken selv
ex. fejringen af dronningens fødselsdag, folke- står for præsteansættelsen.
dans mv.
Dette er særligt noget, som foregår i kirkens re-
I Buenos Aires er der et protestantisk universitet
(ISEDET), som uddanner præsterne
gi, da kirken altid har været det naturlige holde-
DEN SØRENS KIERKEGAARD
Sidste år, 2013 var det Søren
Kierkegaard år. 200 året for
tænkerens fødselsdag.
Han regnes som, ikke bare en af Danmarks,
men som en af verdens største filosoffer.
Men hvad tænkte han så, denne store tænker.
Hvad var det, der var så specielt ved ham, at
han kom til at stå fadder for en hel ny filosofi,
det vi i dag kalder eksistentialismen?
Havde han ret i, at de fleste af os er spidsborgere, som har så travlt så travlt med alverdens
ting, men uden at noget af det giver mening?
Så han virkelig så sort på mennesket, og var
det mon grunden til at han ikke havde en eneste ven, men derimod en masse fjender?
Og hvorfor brød han forlovelsen til det måske
eneste menneske, som nogen sinde holdt af
ham, Regine Olsen?
Torsdag d. 29. januar klokken 19 kommer
Cand.theol., lektor Simon Renault, for at for-
tælle os om Kierkegaard. Hans liv, hans tænkning og hans særheder.
Simon Renault har i mange år beskæftiget sig
med Søren Kirkegaard, siden han skrev speciale om ’Kirkegaard og begrebet Angest’ på Københavns Universitet. Han underviser til daglig
i kristendom, filosofi og religion på University
College, Sjælland.
Det koster 20 kr. for foredrag, kaffe og kage.
Side 16
KIRKETIDER: