1. No category

TØMMERUP KIRKEBLAD
DECEMBER
2015
WWW.TOEMMERUPKIRKE.DK
2
KIRKENØGLEN:
Indhold:
ADD:
Præsten skriver.
Sognepræst Dan Peschack, Tømmerupvej 48.
Tlf. 59507091 Fri mandag.
I hælene på Præsten ved juletid.
Graver Dorte Hansen
Jul i den muslimske verden
Tlf. 59507735 bedst tirs-fredag. Fri mandag.
Ikonmaleri i konfirmandstuen.
Kirkesanger Ole Birk Henriksen
Sådan gik det til da farfar var ung.
Tlf. 23211588
Jule koncert med Kirsten Siggaard.
Organist og Sognemedhjælper
Arnth Ravn tlf. 51513102
De gamle præster.
[email protected]
Dem vi mistede.
Menighedsrådet:
Må man ta’ hunden med.
Formand Thøger Birkeland
Y’s mens og Y’s meneter
Tlf. 59529257
Næstformand
En hilsen fra Ida Lykke Hansen-
Peter Munksø Tlf. 86804426
Kontaktperson:
Jakob Henrik West Grane tlf. 20879496
Fødsel– Enhver fødsel skal anmeldes til sognepræsten inden 2
dage. Forældrenes vielsespapirer samt fødselsanmeldelser fra
sygehus medbringes.
Kasserer Hans J. Mohnsen
Kirkeværge Ida Mohnsen
Dåb– Aftales med sognepræsten.
Tlf. 59507589
Vielse– Aftales med præsten, der skal forestå vielsen.
Aktivitetsudvalg mm.
Begravelse og Bisættelse– Dag og klokkeslæt aftales med præsten, der skal foretage den kirkelige handling.
Helle Gyldenkærne. Tlf. 59529257
Dødsanmeldelse samt afdødes dødsattest, dåbsattest og vielsesattest afleveres til sognepræsten i afdødes bopælssogn, eventuelt
gennem bedemanden.
GÆT EN TING:
KIRKEBIL
Til gudstjenester og sognearrangementer afholdt af kirken er der
gratis kørsel for sognets ældre og gangbesværede.
Henvendelse dagen før til:
Svend Aage Larsen
Tlf. 59511937
Side 2
Bestil på telefon: 1 800.000.0000
Tømmerup kirkeblad
udgives af
Tømmerup Menighedsråd.
Ansvarshavende redaktør:
HVAD BLEV DENNE KOP
BRUGT TIL??????
Sognepræst Dan Petersen og
Maibritt Lindholm, Holbækvej 76.
mail: [email protected]
2
3
Præsten skriver:
Reinkarnation er ikke kristendom.
ikke for præster.
I den samtale som biskop Peter Fischer har haft
med Annette Berg bag lukkede døre, har han
forhåbentligt mindet pastor Berg om det præsteløfte, hun så højtidelig svor, at ville holde da
hun i sin tid blev ordineret. Her lover man
blandt andet, at forkynde det kristne evangelium ”rent og purt”, og bekæmpe ”lærdomme,
som strider mod folkekirkens trosbekendelse. ”
Hvis læren om reinkarnation er sand, er det
centrale kristne dogme om opstandelse, falsk.
Opstandelsen er en engangsbegivenhed i kristendommen, og det hele bliver temmelig meningsløst, hvis vi alle opstår igen og igen i en
uendelighed. Den kristne tro på kødets opstanI programmet ’Præstens Lektie’ på TV2-Øst
delse, lader sig ganske enkelt ikke forene med
kom sognepræst i Vig, Annette Berg, til at sige, troen på reinkarnation.
at hun troede på reinkarnation. Altså, hun troe- Læren om reinkarnation har i dens rejse fra
Østen til vesten, foretaget den mærkværdige
de på, at sjælen efter døden finder et nyt
forandring, at den i vesten ikke ses som en straf.
’hylster’ at tage bolig i.
I østen er genfødslen noget dårligt, noget man
Når jeg bruger udtrykket ’kom til’, så er det forskal forsøge at komme ud af for, at blive optaget
di Annette Berg efter en samtale med biskop
i Nirvana, en form for ’Intethed’.
Peter Fischer trak sine udtalelser tilbage, og tro- I Vesten er den blevet positiv. Et slags håb om
ede på Folkekirkens bekendelsesskrifter, både
uforgængelighed.
som præst, og som person.
Det stod ret hurtigt klart, at Annette Bergs ud- Jeg kan ikke lade være at tænke på kirken i begyndelsen, da den konstant var truet af alvertalelse stod i så klar modstrid til bekendelsesdens spirituelle retninger, og kæmpede en
skrifterne, at det ville ende med en læresag i
kamp for at gøre det klart, hvad der var kristenkirkeretten, såfremt Annette Berg holdt fast i
dom, og hvad der ikke var.
sine udtalelser.
Vi er lidt i samme situation i dag. Oldkirkens
teologers ærinde var jo ikke, at forfølge anderleEfterfølgende er jeg blevet spurgt af flere persodes tænkende, men ganske enkelt at definere
ner, om kristendommen virkelig ikke kan holde hvad kristendommen var. En af oldkirkens bedøren på klem for reinkarnation, som Annette tydeligste teologer, Origenes (År 185-254) var
Berg advokerer for.
f.eks. livet igennem overbevist om sjælenes
Mit svar må være et utvetydigt NEJ.
præeksistens, en opfattelse af at sjælen eksisteKristendommen og reinkarnation er uforeneli- rer før ('præ'), den kommer til verden i en fysisk
ge. Og mens jeg altid taler om, hvor højt jeg
krop. Det var en integreret del af hans teologi
værdsætter folkekirkens bredde, lige meget vil og sågar forestilling om verdens indretning
(kosmologi). Kirkefaderen Augustin (År 354jeg understrege, at præster ganske enkelt ikke
har samme religionsfrihed som andre. Man kan 430) troede på sjælenes præeksistens i sin unggodt sidde på kirkebænken, som medlem af me- dom, men ingen af dem troede på sjælevandring.
nigheden og tænke for og imod reinkarnation.
Der skal ikke indføres et tros-politi overfor kirkens medlemmer. Men samme frihed gælder
3
4
Præsten skriver:
For det første bygger reinkarnations-læren på den opfattelse, at ånd og krop ikke udgør en enhed. Dermed åbnes
muligheden for, at et menneskes ånd kan skifte opholdssted fra den ene krop til den anden. Ifølge kristendommen udgør ånd og krop en enhed. Ligesom man kun har
én ånd, har man kun én krop. Kroppen opfattes i den
henseende ikke som åndens hylster, men snarere som
dens udtryk. Som filosoffen Emmanuel Lévinas understreger, er der noget enestående og uerstatteligt over ethvert menneskes ansigt.
I Kristus har Gud forenet sig med det menneskelige. Vi
kan og skal ikke gennem vores egne reinkarnationer
forene os med det guddommelige.
Om reinkarnation er sand eller falsk, det kan intet menneske sige. Det er et spørgsmål om tro. Derimod kan vi
med sikkerhed slå fast, at tanken om reinkarnation intet
har med kristendom at gøre.
Det er et valg - som også sognepræst Annette Berg må foretage, for reinkarnationstanken hører et
helt andet univers til, end det kristne.
Der er for mig at se, ingen mulig harmonisering mellem kristen opstandelsestro og tanken om
reinkarnation. Det kan godt være, at mennesker i deres egne religiøse forestillinger kan tænke en
sammenhæng, og det kan godt være, at den kan være dem til trøst og håb over for døden. Men
kristen er den stadig ikke.
Dan Peschack
4
5
I hælene på præsten ved juletid:
Tømmerup Skole traditionen tro. Og så er der juleferie.
Man bager ikke klejner, de
bliver kogt :-)
Julegudstjeneste på Loch Ness.
Og to gange gudstjeneste i kirken.
5
6
Jul i den muslimske verden
På trods af de mange problemer de kristne ofte møder i dele af den muslimske
verden, holder de stædigt fast i én ting:
At fejre Jesu fødsel. Og de gør det med
fest, fyrværkeri og farver.
efter indisk forbillede.
Selve julen fejres d. 25. december og kaldes Bara Din, Den store dag. Den starter i kirken, og
dagens betydning kan ses på de kristnes tøj.
Mændene i jakkesæt eller nye shalwar kameez
(den pakistansk/indiske klædedragt) og det
samme gør sig gældende for kvinderne, som
I Pakistan er
kommer i farvestrålende nye kjoler.
d. 25. decemEfter gudstjenesten er der i den gårdhave, som
ber en hellignæsten alle kirker i Pakistan har, sat boder frem
dag. Ikke på
hvor familierne tilbyder mad til de fremmødte.
grund af julen,
men det er
I Egypten er 15 procent af befolkningen kristmindedag for ne. De fleste af de kristne egyptere tilhører den
koptiske kirke, og følger derfor den koptiske
grundlæggeren af landet, Muhammed Ali Jinkirkes særlige juletraditioner.
nah.
De kristne i Pakistan udgør kun mellem 2 – 2,5 Den koptiske kirke følger den ortodokse kalenprocent, men ud af en befolkning på 165 millio- der og fejrer derfor jul d. 7. januar. Forberedelner mennesker udgør de alligevel en stor grup- serne til julen begynder måneden før, hvor de
kristne familier lørdag aften synger kristne salpe.
mer, som synJulen er en fest i Pakistan. Kirkerne er alle, efter
ges igen i kirken
vores danske målestok, overdrevent pyntede.
søndag formidFlere af dem er overhængt med lyskæder, og
dag.
kirkerummet er ligeledes overhængt med blomFra d. 25. noster, farverige lagner og glimmertråd.
vember indleMange kristne går i ugerne op til jul til særlige
des en særlig
spirituelle seminarer, som en slags forberedelse
julefaste, hvor
til den store dag.
de kristne koptere forsøger at undgå animalske produkter, båI den sidste adventsuge er det en tradition, at
små kor går rundt og banker på døren hos krist- de kød, mælk og æg. Fasten kaldes ’Den hellige
fødsels faste’.
ne familier, og synger et par julesalmer, og får
Selve højtiden indledes med gudstjeneste om
en lille mønt som belønning. De indsamlede
aftenen d. 6. januar omkring midnat. Ofte indmønter bruges til velgørende arbejde gennem
finder folk sig flere timer før, så man kan ønske
kirken.
hinanden en god jul inden selve tjenesten.
Hvor vi i Danmark stort set slet ikke ser nogen
Gudstjenesten kan vare adskillige timer, men
julekrybber, er der hos de kristne pakistanere
som ved alle ortodokse gudstjenester kan man
en konkurrence om at fremstille den flotteste.
gå til og fra.
Den vindende julekrybbe udstilles i kirken, side Efter gudstjenesten går man hjem og spiser,
om side med kirkens egen julekrybbe, som kir- særligt al den mad man ikke spiste under faken gør meget ud af at vedligeholde og sætte
sten: Kød, æg og smør.
frem.
En særlig egyptisk julemiddag hedder ’Fata’:
I julemåneden besøger de kristne familier hin- Lammesuppe med brød, ris, kogt lam og hvidanden med hjemmebagte kager, som byttes ind- løg.
Når de kristne familier igen får øjne i løbet af
byrdes.
juledag, bruges dagen til at besøge familie og
Kirkerne er juleaften/julenat fyldt til bristepunktet. Gudstjenesterne afsluttes ofte med fyr- venner, hvor man medbringer en lille gave beværkeri, og festlig musik med trommer og sang, stående af slik eller kage.
6
7
Jul i den muslimske verden
I Indonesien er
10 procent af befolkningen kristne,
det vil sige at godt
20 millioner indonesere fejrer jul.
De fleste indonesiske juletræer er lavet af plastik. Få steder møder
man et ægte grantræ. Til gengæld kan man på
Bali møde et juletræ lavet af hønsefjer.
Selvom Indonesien er et fortrinsvist muslimsk
land, er der juleudsmykket i de fleste indkøbscentre og landet har et ret afslappet forhold til
fejringen af ’en fremmed religionsfest’. De indonesiske kristne går stort set alle i kirke juleaften, hvor kirkernes store julekrybber bruges i et
juleskuespil.
Herefter synger kirkekoret den indonesiske udgave af ’Glade Jul’, mens menigheden stille kan
tænke over det fremførte skuespil.
Det indonesiske stats-tv sender altid en transmission fra en julefejring, ligesom de fleste af
de indonesiske tv-stationer sender julerelateret
udsendelser.
Småkager hører til den faste juletradition. Særligt småkager med smør og ananas fyld, ’Nastar’
og ostekager med flormelis, ’Putri Salju’.
Bethlehem ledsaget af et orkester af sækkepiber!!!
Denne mærkværdige juletradition skyldes, at
den britiske hær sad på området fra år 19201948. Om de glemte deres sækkepiber eller om
lokalbefolkningen rent faktisk nød denne musik
melder traditionen intet om.
Overalt i Bethlehem er der dekoreret med lys.
Den vigtigste fejring finder naturligvis sted i
’Fødselskirken’. Her er der gudstjenester stort
set hele dagen, fra tidlig formiddag til efter midnat. Kirken er bygget over det sted, hvor traditionen siger, at Jesus blev født.
Døren ind til kirken, som blev bygget i 500tallet kaldes ’Ydmyghedens dør’. Den er med
vilje meget lille, så deltagerne til gudstjenesten
er nødt til, at bøje sig for at komme ind.
Gudstjenesten d. 24-25 december ledes af Jerusalems katolske biskop. D. 7. januar overlades
kirken – naturligvis- til de græsk, armensk og
syrisk ortodokse, som dog ikke altid kan blive
enige om, hvem der har forrang til at stå for fejringen.
Bethlehem står for mange kristne som stedet,
hvor man ønsker at kunne prøve at fejre jul. Det
har medført mange tilrejsende i julen og Bethlehem er derfor i juledagene fyldt med turister, og
med dem opskruede priser, larm og turist gøgl.
En af de ting, som jeg ser frem til, når jeg engang bliver pensionist, er muligheden for at
kunne opleve julen rundt omkring i verden. At
opleve det fællesskab, som forener os med kristne brødre og søstre verden over, er stort.
Både de steder, hvor de er flest. Men også, og
måske endnu større, de steder, hvor de er få.
I den palæstinensiske del af Israel er fejringen af julen af stor betydning, det var jo her, i
Bethlehem, at det hele startede, noget de fleste
palæstinensere, kristne eller muslimer, faktisk
er ret stolte af.
20 procent af palæstinenserne er kristne, et faktum vi ofte glemmer når vi taler om Palæstina.
Juleaften vandrer et stort juleoptog gennem
7
8
Ikonmaleri i konfirmandstuen
Kirkens kulturmedarbejder Arnth Ravn inviterer til
fire dejlige eftermiddage , hvor vi vil se på og høre om
ikoner. Vi skal også selv male ikoner på træplader, og
vi slutter af med en udstilling i kirken.
”Vi vil også bruge tid på at tale om kalkmalerier og
kirkeudsmykning Alle kan deltage og alle er velkomne. Jeg vil lede og vejlede os gennem hyggeligt samvær. Glæd jer.
Vi mødes i konfirmandstuen, og vi skiftes til at medbringe kage. Man betaler materialeudgifter.
Med venlig hilsen Arnth
Vi mødes i konfirmandlokalet klokken 19.00 mandage: 11/1, 25/1, 8/2 og 22/2.
Sådan gik det til da farfar var ung!
Det emne har været fortalt og diskuteret de sidste par måneders mandagsaftener, i konfirmandlokalet ved Tømmerup Præstegård.
Arnth Ravn satte sognet i stævne, og aftenens deltagere medbragte effekter fra dengang farfar var
ung. Effekterne har ofte historier med fra glemte tider, og når jeg har kigget forbi til den gode
mad, som også hører disse mandagsaftener til, har jeg ofte haft svært ved at gætte, hvad de forskellige ting har været brugt til.
Hvem af læserne har kunnet gætte, at koppen der er billede af tidligere i bladet, har været brugt
til at holde overskægget fri for kaffe?
Udover kopper med overskægsskåner, sliberedskaber til leer og mange andre ting, har deltagerne
medbragt breve, billeder og allervigtigst – historier.
For alle har der været enighed om vigtigheden af, at vores minder om bedsteforældre og deres
historie, og historier, bevares.
En mandag var der udflugt til Arbejdermuseet i København. Her blev mange minder om besøg,
hos de af bedsteforældrene som søgte til byen, vakt til live. Med Arnth som rundviser i København blev dagen lang. Og godt mættet, af både god mad efter besøg på en tyrkisk restaurant, men
også af mange indtryk, var gruppen tilbage i København(Kalundborg) tidligt på aftenen.
Maden som Arnth og hans kone Helene kokkererede, har været bedstemormad, men som en af
deltagerne kommenterede: ’De hakkebøffer mine bedsteforældre serverede, var ikke så store og
saftige som disse. Det havde de slet ikke råd til”. At bøfferne var større, var ingen dog utilfredse
med. Tværtimod.
Aftenerne med de gode historier, den gode mad og de gode fællessange har fået megen ros med
på vejen. Efter jul starter et nyt arrangement, Ikonmaleri.
8
9
Julekoncert med Kirsten Siggaard
Tømmerup Kirke
Torsdag 10. december
klokken 19.00
Billetter kan købes i
Tømmerup Brugs
fra 1. december og koster
125 kroner
Kirsten Siggaard er en sangerinde der favner meget
bredt. Hun har medvirket i mange revyer og teaterstykker, og hun har haft en omfattende karriere inden for musikken, både som solist og med sangtrioen swingsisters.
Kirsten Siggaard fik sit gennembrud som sangerinde, da hun vandt Dansk Melodi Grandprix i 1984
med sangen "Det lige det" sammen med Søren
Bundgaard. De vandt igen i 1985 og 1988, og turnerede meget som duoen "Hot Eyes".
Sammen med Swing Sisters eller som solist har Kirsten Siggaard optrådt i hele Norden og Sydeuropa,
nævnes kan f.eks. Grønland, Færøerne, Tyrkiet, Spanien, Frankrig og Belgien.
Kirsten Siggaard har indspillet et utal af cd'er som
solist og sunget duet med f.eks. Tommy Körberg,
Otto Brandenburg og Poul Bundgaard.
Kom i julestemning i Tømmerup Kirke når Kirsten
Siggaards smukke vokal skal fylde den gamle kirke.
9
10
De gamle Præster
På listen over de tidligere præster i Tømmerup er vi nået frem til 1741 i pastor
Rønilds sirlige papirer og levnedsbeskrivelser.
Friederich Pedersen Monrad 1703-1741
Friederich var søn af Peder Manasses, som jeg
skrev om i forrige nummer og er altså født på
Tømmerup Præstegård. Han blev student på
Kalundborg Latinskole i 1726 og fungerede som
huslærer hos sognepræst Oluf Pedersen i Vallekilde i otte år frem til 1935.
Her måtte han stoppe på grund af sygdom og
han trak sig tilbage i sitlhed i Tømmerup. Han
havde taget en teologisk embedseksamen i 1738
og han blev naturlig kaldet til kapellan hos sin
far i 1741 og ved faderens død i 41 ordineret til
sognepræst.
Han blev gift med Cathrine Adelgrunde Hess,
en datter af kirurg Henirk Hess og Maja von
Aspern i København.
Han fik tre sønner og fire døtre, hvoraf den ene,
Johan Anton blev sogmnepræst på Røsnæs. En
anden aøn, Monrad, blev krigsråd og kom til at
eje Krummerupgård.
Datteren Gundella blev gidt med sognepræsten
Hans Mundin i Svallerup, mens Catherine Marie blev gidt med kappelan Lauge Khoed i Skælskør.
Friederich er en af de bemærkelsesbærdige
præster i Tømmerups historie. Ikke fordi han
var den store skribent eller fremtrædende intelligens, men han beskrives som en from, uegennyttig og sjælden nidkær præst, der synes at have sat sig dybe spor i en pietistisk retning. Biskop Peder Hersleb var på visitats i Tømmerup
19. juli 1740 og han skriver i sin indberetning at
Friederich denne dag havde prædiket i sin faders sted. Han havde gjort det ’meget opbyggeligt og kraftigt, trods hans elendige og ubehagelige mæle, skrigende og pibende. Men både
han og degnen katekiserede særdeles godt, ret
med fynd og kraft. Ungdommen var – særdeles glædeligt – ret opvakt og jeg fandt ikke kun
kundskab, men også at der hos mange var
kraft. Jeg ved endnu ingen menighed, hvor jeg
har været så fornøjet. Den unge præst arbejder
iblandt dem uafladelig og har stor indgang hos
dem. Søndag eftermiddag samles de om ham
med stor begærlighed, og han omgås ligesom
spillende med dem. Med Guds nåde bringer
han det vidt. Jeg kunne ikke andet end der udvise min glæde, prise Gud og opmuntre dem’.
Biskoppen skriver i 1940, at Tømmerup i Ars
Herred var en af de menigheder han var særlig
tilfreds med.
I 1751 kom Hersleb igen på besøg i Tømmerup
og igen glædes han ved besøget. Han fandt at
Friederich Monrad var en præst, som i sandhed
ikek søgte sit eget, men det som var Herrens,
Han fandt at Gud havde lagt en velsignelse
overhans arbejde og at der hos alle, unge og
gamle, fandtes en stor oplysning.
Hersleb anbefaler at Monrad får et større embede, men kan naturligvis, skriver han, ikke kunne sige om den berømmelse, han så ville møde,
kunne stige ham til hovedet.
Friederich Monras embedstid i Tømmerup synes at have været rig på åndleighed hvor sognet
blev præget i en mild, pietistisk retning. En
vækkelsestid, der satte sig spor mange år efter.
Små hunrede år efter kom biskop Mynster på
visitats og han skrev i 1838, at menigheden fra
gammel tid var kendt som flittige kirkegængere,
hvorfor den i egnen blev kaldt ’Den hellige menighed’ og det i en god betydning. Og denne gode stemning vedholder sig endnu’.
Johannes Manassas Pedersen Monrad
1757-1772
Også Johannes Monrad blev født i Tømmerup,
søn af Peder Mannasas. og broder til Friederich
Monrad. Han blev født 13. august 1707 og også
han blev student fra Kalundborg Latinskole i
1726. Han blev kantor i Vallø og tog en teologisk
embedseksamen og blev i 1757 kaldet til sognepræst i Tømmerup, hvor han blev til sin død 24.
august 1757. Han blev gift med Kirstine Maria
og efterlod sig en søn og tre døtre.
10
11
Dem mistede vi:
’Tænk, når engang i Himlens gyldne sale
jeg med den ven, jeg her på
jorden fandt,
i lyset om et evigt liv skal
tale
og om det liv, der som en
drøm forsvandt!’
W.A. Wexels 1841.
Inger Marie Børager 12. december 1921 – 27. oktober 2014
Peter Freilif Strarup Jensen 23. marts 1933 – 10. november 2014
Eva Kristensen 16. januar 1931 – 15. november 2014
Søren Arly Jensen 15. september 1937 – 22. januar 2015
Arne Thostrup 21. oktober 1950 – 7. februar 2015
Ruth Eva Legaard 13. juni 1928 – 23. april 2015
Laust Baadsgaard 4. september 1933 – 4. april 2015
Otto Johannes Darling Larsen 27. februar 1957 – 13. april 2015
Poul Gerhardt Kristensen 11. december 1920 – 2. maj 2015
Knud Erik Sørensen 14. januar 1944 – 3. maj 2015
Jørgen Hansen 27. februar 1955 – 11. maj 2015
Karen Marie Dahl Baadsgaard 25. januar 1934 – 15. juli 2015
Kim Gregersen 27. november 1969 – 1. august 2015
Sonja Jensen 6. august 1936 – 30. september 2015
Flemming Bjørn Bilgrav Petersen 25. november 1933 – 23. oktober 2015
Guldborg Jørgensen 30. november 1933 – 6. november 2015
Tak for hvad I gav.
11
12
Må man ta’ hunden med…
Mange mennesker holder så meget af deres kæledyr, at de sørger dybt, når dyret
dør, men nu er det blevet muligt for tyskerne at blive genforenet med deres dyr
efter døden.
Asken af dyret må først nedsættes, i forbindelse
med nedsætningen af den menneskelige aske,
og det er op til brugerne selv at opbevare asken
af deres hund eller kat.
Judith Könsgen, der er informationsmedarbejder i det firma, som står bag de to nye kirkegårI et tidligere blad skrev jeg, om de teologiske
de er sikker på, at de to kirkegårde har en plads
tanker omkring vores kæledyr i Himlen. Om vi i vores moderne samfund. ”Husdyret er i dag
skal være der sammen med vore elskede kæle- mere end blot et dyr, og især når det drejer sig
dyr, er der ingen der ved. Det må vi, som med
om ældre og ensomme mennesker, udgør det
så mange andre spørgsmål, se når den tid kom- ofte en erstatning for en partner eller et barn”,
mer.
siger hun.
Til gengæld er der klare regler for, hvem vi må Selskabet afviser også, at det skyldes en modebegraves sammen med. For mange kæledyrseje- strømning i tiden. ”Begravelser af dyr og menre er det et brændende ønske, at blive begravet nesker side om side, er kendt siden stenalderen
med kæledyret, fordi dyret er deres bedste ven i og antikken”.
denne verden. Men det er ikke lovligt til stor
De to gravpladser er ikke egentlige nye kirkefortvivlelse for mange kæledyrsejere.
gårde, men nye områder i tilknytning til allereÅrsagerne er mange. En af dem handler om, at de eksisterende kirkegårde. På denne måde
det der foregår på en kirkegård er jo ikke bare
fastholdes kravet om, at mennesket bliver befolks private gravplads. Det er en gravplads,
gravet på en kirkegård under værdige forhold.
som man deler med andre mennesker og andre
Tyskland er ikke det eneste land, hvor mennetrossamfund. Der vil højst sandsynlig være nosker og dyr kan begraves i samme grav. Både
gen der vil finde det anstødeligt, at man begraUSA og Schweiz har lignende kirkegårde.
ver dyr på den samme kirkegård, som de har
deres kære liggende på.
De tyske kirker ser skeptisk på de nye kirkegårFlere steder har man forsøgt sig med kirkegårde de for dyr og mennesker. En talsmand for den
specielt til kæledyr, men ofte er ønsket at folk
evangeliske kirke advarer mod at menneskeligmå blive begravet, ikke hver for sig på to sepa- gøre dyr ved, at forskellen mellem menneske og
rate kirkegårde, men ved siden af hinanden.
dyr viskes bort, men siger samtidig, at dyr er en
del af Guds rige og derfor også kan begraves
I Tyskland, hvor loven er anderledes, og hvor
værdigt.
kirkegårdene selv skal stå for den økonomiske
drift, har man nu på forsøgsplan åbnet op for
Om det i Danmark bliver muligt at begrave dyr
sådanne kirkegårde. To nye kirkegårde er åbnet og mennesker sammen må tiden vise, men efi byerne Koblenz og Essen, og her kan menne- tersom der i samfundet er en tendens til, at vi
sker blive begravet i samme grav, som deres
knyttes tættere og tættere til vores dyr er det
kæledyr.
ikke en fjern tanke.
Kravet er, at begge parter, både dyr og menne- Interessen i Tyskland for de to gravpladser har
ske, kremeres.
været stor. 90 procent af de tyske bedemænd
Kremeringen finder sted adskilt: De jordiske
har allerede tilmeldt sig
rester af mennesket brændes til aske i et norfor, at kunne henvise demalt krematorium, mens dyret brændes i et
res kunder til kirkegårdesærligt dyrekrematorium. Asken af dyr og men- ne, ligesom kirkegårdene
neske opbevares derefter også adskilt i hver sin selv har oplevet en kraftig
urne i graven.
interesse.
12
13
Y’s mens og Y’s Menetter inviterer til frokost i Tømmerup
Søndag 17. januar har Y’s Mens International fælles kirkedag.
Den er i år henlagt til Tømmerup Kirke. Efter gudstjenesten klokken 10.30 inviteres
alle deltagere fra gudstjenesten op en let frokost.
Om Y’s men :
Y’s men har til formål at støtte
værdifuldt organisationsarbejde og at opfordre til retfærdighed i samarbejdsmæssige
spørgsmål.
I Kalundborg er aktiviteterne
langt overvejende ”Spildopmagerne i Kalundborg”.
I samarbejde med ’De uniformerede Spejderkorps”, F.F.F. og spejdere får disse organisationer mulighed for en god økonomi til gavn for de
unge.
En del af Y’ Men’s arbejde går også til humanitære opgaver i Kalundborg og til internationale
initiativer.
Klubben holder møde hver den anden og fjerde
onsdag i mødelokalerne på restaurant Fjorden.
Møderne starter med fællesspisning og efterfølges af indlæg fra medlemmerne og derpå et foredrag eller oplæg over aktuelle emner.
Samværet og venskabet er en meget stor del af
det sociale klubliv.
I 1966 kom Y’s Menetterne til, kvinder, som også ønsker at være med i Y’s Mens projekter.
Formålet er også på kristent grundlag at støtte
KFUM og KFUK samt at yde støtte til samfun-
det. Y’s Menetterne holder møde en gang om
måneden med foredrag og arbejdsfælleskab
omkring forskellige projekter. Ofte vil der i det
varierede program mellem samfund og kirke
være foredrag.
Ligesom hos Y’s Men har arbejdet omkring
”Spildopmagerne” stog vigtighed.
Møderne holdes i Nyvangskirken onsdage 18ca. 20.30 og starter med fælless spisning.
Internationalt:
Y’s men udspringer fra tidligere KFUM medlemmer. I dag er Y’s men en vidt forgrenet bevægelse, der praktiserer et kristent livssyn i fællesskab både lokalt og internationalt.
Organisationen arbejder under mottoet ’At vedkende sig den pligt, der følger med enhver ret.’
Tilmelding til frokosten er nødvendig senest 10. januar til:
Tove Bloch Hansen, tlf: 61390365 [email protected]
eller til
Svend Aage Larsen, 29470654 [email protected]
13
Et varmt hola (hej) fra Buenos Aires!
14
Det undrede mig i starten, hvor lidt folk hér ved om
protestantismen fx. er jeg flere gange, efter at have
Kære alle
Jeg blev spurgt, om jeg ikke ville skrive lidt om no- fortalt at jeg læser teologi, og arbejder i en kirke blegle af de mange ting, jeg efterhånden har oplevet her vet spurgt, om jeg læser til nonne?! Så er jeg hurtig
i Argentina, og det ville jeg selvfølgelig gerne! Rig- til at forklare, at man altså sagtens kan være kvinde
tig mange ting er sket, siden jeg sidst skrev til kirke- OG præst i Danmark og leve et “almindeligt” liv
bladet.
med mand og børn. Man skal nu høre meget, før øre-
Som nogle af jer måske allerede véd, så er jeg nu ne falder af!
flyttet til hovedstaden Buenos Aires og bor, og arbejder i Den Danske Kirke hér i byen. Jeg er blevet
taget utroligt godt imod af både præsten, menighedsrådet og de folk, som kommer i kirken. Jeg bor i
den tidligere præstebolig, som jeg deler med en teologistuderende, som hedder Diego. Før boede jeg
nærmest på landet, så det var noget af en omvæltning at komme til storbyen – på mange måder. Menigheden, mine venner og veninder taler kun spansk,
så det er blevet mit dagligsprog. Buenos Aires er en
dejlig by, hvor der altid sker noget, og der er altid
mange mennesker. I kirken er der gudstjenste hver
søndag på spansk. Præsten, Sergio Lopez, taler ikke
dansk, men mens jeg er her, så synger vi en salme på
dansk. Det er hyggeligt, selvom jeg sjældent er enig
med organisten om udførslen.
Kirken blev bygget i 1931 af de danske immigranter,
og der er flere dansk-argentinere, som kommer i kirken til gudstjeneste, eller når der er arrangementer,
men det er en meget blandet menighed også med
mange argentinere, som her i kirken har fundet et
alternativ til den altdominerende katolske kirke. Det
er meget lærerigt at opleve, hvordan man er dansk
kirke hér, og det har sat mange tanker i gang om,
hvordan vi plejer at gøre i Danmark, og om det i virkeligheden er det bedste måde. Det har i alle fald
givet stof til eftertanke!
14
15
I august kom to veninder fra København på besøg , og vi tog på tur. Vi
tog en bus nordpå op til Iguazu-vandfaldene i provinsen Misiones, som
ligger på grænsen til Brasilien, og jeg tror, at det er noget af det skønneste, jeg hidtil har set. Et eksotisk paradis på jord. Jeg er helt enig med dem,
der siger, at man ikke kan have besøgt Argentina uden at have set Iguazu.
Aldrig har jeg taget så mange billeder af vand! Derefter tog vi videre mod
provinsen Jujuy, og næsten med en følelse af, at vi umuligt kunne opleve
noget på højde med vandfaldene, men vi blev glædeligt overraskede. Fra
Jujuy tog vi en tur nordpå fra Purmamarca til Humahuaca. Det var simpelthen som om, vi var kommet til et andet land. Ligeså smukke vandfaldene var, ligeså overvældende og fantastiske var de smukt farvede klippeformationer og landskaber. Så gik turen videre af snoede bjergveje, i en lokal bus, til den lille landsby Iruya og derfra videre til Bolivia. Det var en fantastisk tur i en 4-hjulstrækker, hvor vi både så gejsere, lyserøde flamingoer, bjerge og et utal af lamaer. Så nåede vi endelig frem til vores stop – Uyuni – hvor vi overnattede på et salthotel, hvor både vægge, senge og borde var af, ja, salt. Næste morgen så vi solen stå op
over saltørkenen, mens vi spiste morgenmad midt ude i den. Et utroligt syn og en fantastisk tur!
Jeg har oplevet meget mere end der er plads til at skrive om her, og der venter mig meget mere de kommende måneder, hvor jeg bl.a. skal holde nytår i Lima, Peru, sammen med to peruvianske veninder, jeg
mødte på højskole.
Jeg glæder mig til at fortælle jer meget mere, og måske vise nogle billeder (jeg har taget mange!), når jeg
atter er i kongeriget Danmark. På gensyn!
Ida Lykke Hansen,
voluntør i Buenos Aires, Argentina
15
16
KIRKETIDER:
December:
6.: 16.00 v. Dan Peschack
13.: 10.30 v. Dan Peschack,
20.: 9.00 v. Dan Peschack, De 9 læsninger,
24.: 14.00 og 16.00 v. Dan Peschack, Juleaften
25.: 16.00 v. Dan Peschack
26.: 10.30 Fællesgudstjeneste med kirkerne i Nyvang,
Vor Frue, Aarby og Raklev i Raklev Kirke.
27.: 10.30 v. Dan Peschack
Januar:
1.: 16.00 v. Dan Peschack
3.: 10.30 v. Dan Peschack
10.: 10.30 v. Dan Peschack
17.: 10.30: v. v. Mogens Winther Hvidring
24.: 10.30: v. Dan Peschack
31.: 10.30: v. Dan Peschack, prædikant Hans Munk
Februar:
14.: 16.00 v. Dan Peschack
9.: 10.30 v. Dan Peschack
21.: 9.00 v. Dan Peschack
28.: 9.00 v. Mogens Winther Hvidring
Marts:
6.: 16.00 v. Mogens Winther Hvidring
13.: 10.30 v. Dan Peschack
20.: 10.30 v. Dan Peschack
24.: 20.00 v. Dan Peschack, Skærtorsdag
25.: 10.30 v. Dan Peschack
27.: 10.30 v. Dan Peschack
16