14 HOLBÆK SEK TION 1 NordvestNyt LØRDAG 16. novembeR 2013 Anne Birgitte Beyer er opvokset i Holbæk, men bor nu på Samsø. Arbejdet, hun sidder med her, er skabt med inspiration fra græskar. Foto: Jørgen Juul Inspiration fra hav, hede og rødkål MuseuM: Anne Birgitte Beyer er født og opvokset i Holbæk. Nu bor hun på Onsbjerg Mark på Samsø, men viser eksempler på sin kunst på Holbæk Museum. Hun har specialiseret sig i løbbinding. Af Jørgen Juul Holbæk: At kunstnere kan finde inspiration i havet, skoven og på heden er en kendt sag. Mere specielt er det at have for eksempel rødkål og hvidkål som inspirationskilder. Men det er præcis, hvad Anne Birgitte Beyer har i sit arbejde med løbbinding. Det viser hun eksempler på på Holbæk Museum netop nu. Løbbinding har været kendt gennem tusindvis af år. Løbbinding er kurve-syning, og kurvene har gennem tiden været fremstillet til utallige formål fra opbevaring af linned, korn og mad til dekoration. På Holbæk Museum udstiller Anne Birgitte Beyer 73 af sine arbejder, mange af dem kurve, der dels kan bruges helt praktisk til opbevaring af blandt andet blyanter og pensler, dels til udsmykning. Blandt værkerne er der kurve, der er blevet til med inspiration fra Samsø og Læsø. Det er her havet, heden, rådkålen og hvidkålen kommer ind i billedet. Anne Birgitte Beyer var på Læsø sidste år, kort tid efter, man havde brændt heden af. Det kom der umiddelbart efter et arbejde ud af, hvor man tydeligt ser det grønne spire frem, omgivet af alt det sorte og golde. Fra havet er der hentet inspiration til ar- bejde i blå og grønne nuancer, og fra græskarrene på Samsø har kurvemageren hentet inspiration til kurve i orange, og rød- og hvidkålen har givet ideer til arbejde i de farver, som kålen nu en gang har. Anne Birgitte Beyer underviser i løbbinding i både Danmark og Sverige, og hun har skrevet en bog om emnet. Bogen udkom i 2009. - Løbbinding har været kendt i over 10.000 år, fortæller hun. Det ved man fra fund i huler i Amerika. Men meget løbbindings-arbejde er gået tabt gennem årene. Det er jo lavet af forgængelige materialer, og når en kurv har været for slidt eller ødelagt til brug, er den røget på bålet eller i kakkelovnen. Man har brugt de for hånden værende materialer. I Danmark har det typisk været halm, og for at sikre en ensartet tykkelse af den »pølse«, der til sidst blev til en kurv eller hvad det nu måtte være, brugte man et overskåret kohorn eller en flaskehals, som halmen blev skubbet igennem. »Pølsen« kaldte - og kalder - man for sjælen i løbbinding. - Det er vigtigt, at vi har historien med os, også når vi arbejder med løbbinding, siger Anne Birgitte Beyer. Men hun bruger også helt moderne materialer i sit arbejde og nævner i den forbindelse blandt andet plasticposer. De tekstile teknikker skal holdes i hævd, fortsætter hun. Udsmykningen på en væg skal jo ikke nødvendigvis være et maleri. Det kan lige så godt være et stykke tekstil-kunst. Ved siden af de nye løbbindingsarbejder viser Holbæk Museum gamle arbejder, blandt andet en dukkevogn fra 1800-tallet fra Vollerup, en lågkurv fra Grevinge Sogn og en beholder til gryn, som har været i brug på en gård på Orø. Inspireret af havet omkring Læsø ... Inspireret af hvidkål på Samsø ... Kurven her har været brugt til bier. Nordvestnyt SEK TION 1 LØRDAG 16. november 2013 15 Kunst og håndværk Museum: Når håndværkere fremstiller brugsgenstande med et kunstnerisk præg, bliver det kunsthåndværk ... Holbæk: Hvad er kunst? Hvad er håndværk? Hvad er kunsthåndværk? Det er en vanskelig sag at sætte grænsen for, hvad der er hvad, og egentlig er det vel heller ikke nødvendigt. Men vi kan jo lade Gyldendals Etbinds Leksikon komme med et bud: »Kunsthåndværk, fællesbetegnelse for en række håndværk, der foruden teknisk-faglig kunnen stiller særlige krav til udøvernes kunstneriske evner. Som kunsthåndværkere regnes blandt andre keramikere, guld- og sølvsmede, glas- og tekstilkunstnere og bogbindere«, fremgår det af leksikonet. Leksikonet Den nye Salmonsen, der på trods af navnet er betydeligt ældre end Gyldendals et-binds, noterer kort og godt, at kunsthåndværk er en håndværksmæssig fremstilling af brugsgenstande med kunstnerisk præg. Pantonstolen, for eksempel, er ikke bare en stol. Den er et værk, klassisk og tidløs, Broderi-arbejdet her er fra omkring 1520. Det kom ind på Holbæk Museum i 1926 med en dåbskjole , der senest havde været brugt i Nr. Jernløse Kirke i 1860. provokerende og eksperimenterende, da den kom frem, som det hedder i den danske kulturkanon. PH’s lamper er også mere end »bare lamper«. De er tidløse og hører til belysningshistoriens smukkeste ikoner. De var med til at gøre Danmark til et foregangsland inden for belysning, noteres det i den samme kanon. Om arbejdet fik et strejf af kunst tænke de nok ikke så meget over i gamle dage, når de efter endt arbejdsdag satte sig sammen og snittede, flettede, syede eller hvad der nu var brug for på det tidspunkt. Af Jørgen Juul Jensen Vuggen til dukken Holbæk: Det er godt 40 år siden, at vuggen her blev givet til museet i Holbæk. Det var en gave fra Preben Petersen i Skamlebæk. Der er tale om en dukke-vugge lavet af halm, træ og læder. Den stammer fra Vollerup. Vuggen er en rektangulær kasse med flad bund og sider, der skråner udad og har afrundede hjørner. Kassen er fremstillet af halmløb. Gængerne er af træ. En hyldest til håndens arbejde Holbæk: 16 år i træk har Holbæk Museum holdt en Håndarbejdets Dag og dermed hyldet håndens arbejde, og de besøgende har kunnet glæde sig over en væld af forskellige håndarbejds-teknikker. Årets udgave af Håndarbejdets Dag fandt sted tidligere i denne måned. Det var en dag, hvor museet havde ekstraordinær aften-åbning, en dag, hvor hele familien kunne studere 13 håndarbejdsteknikker, og da der blev åbnet en særudstilling. Årets tema var »Et farvestrejf i det grå«, og der blev budt på knipling, patchwork, papir, gummi, vævning og meget andet. På Holbæk Museum er der talrige eksempler på husflids- og håndarbejder - i øjeblik- ket både helt nye og moderne og meget gamle. Til de nye hører for eksempel kurvemager Anne Birgitte Beyers løbbinding til det gamle broderier, der stammer fra 1500-tallet. Det er broderier med motiver fra Det ny Testamente. De kom til museet allerede i 1926 - som en dåbskjole. Dåbskjolen havde sidste gang været benyttet i Nr. Jernløse Kirke i 1860. Med bistand fra Nationalmuseet blev dåbskjolen skilt - og viste sig at bestå af fire bebudelsesscener (plus en halv scene) samt en blomsterbort. Materialet blev delt, så noget nu indgår i Holbæk Museums samling, andet i Nationalmuseets samling. Da halm blev til en uro Holbæk: Det er snart 90 år siden, at uroen her blev en del af Holbæk Museums omfattende samling. Den blev givet til museet i 1924, og man ved, at den er lavet af Karla Jensen i Højby. Uroen er sekskantet, og den er flettet af halm. To plader hænger i seks tynde halmstrå, der er samlet foroven. På alle halmsnorene er der små stykker tøj i forskellige farver. Halmuro som husflid: Uroen blev en del af Holbæk Museums samling i 1924. Den er lavet i Højby. Halm, træ og læder er materialerne, som dukke-vuggen her er fremstillet af. En stol til natten Holbæk: De fleste af os kender det. På et eller andet tidspunkt i løbet af natten skal vi op at slå en streg. Ikke det helt store problem nu om dage. Vi har toilet inden døre.’ I gamle dage kunne det være lidt mere problematisk. Nogle klarede sig med en potte under sengen. Andre havde det, man kaldte en natstol: En stol, hvor man kunne sidde behageligt, mens man gjorde det, man nu skulle. Sådan en stol er der på Holbæk Museum. Den er af halm, udført i løbbindingsarbejde og konstrueret som det, der hedder en knubstol. Den er bygget op af halmvulster, der i spiralvindinger er bundet sammen med hjemmelavet sejlgarn. Sædet er et løst låg. Det dækker over et magasin, hvor der har været plads til en potte. Sædehøjden er 45 centimeter ... Når man skal, så skal man, også selv om det er om natten. Sådan har det altid været. I gamle dage kunne man for eksempel bruge en natstol som denne, der står på Holbæk Museum. Foto: Jørgen Juul