1. No category

Planter er også mad
Grøntsager, frugt og korn
PLANTER er også din mad
Tema om FRUGT
Æbler
Mellemtrinnet: 4.-6. klasse
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
1
TEMA OM FRUGT Æbler
Delemne 1: Plantekendskab
Delemne 2: Æblet
Delemne 3: Sundhed
3
15
Delemne 4: Æblets historie
38
Delemne 5: Kulturhistorie
46
35
Delemne 1 Plantekendskab
Hvad er frugt?
Lad dine tanker gå en tur gennem supermarkedet frugt og grønt
afdeling, eller tænk på en have du kender. Der er masser af frugter
og grøntsager.
Men hvem har egentlig bestemt, hvad der er frugt og, hvad der er
grøntsager?
Det kan være svært at bestemme hvad, der er hvad. De fleste
mennesker opdeler efter en kulturel indflydelse. Det vil sige at de
opdeler ud fra det de har fået at vide hjemmefra, og det som de har
set i kogebøger, reklamer og andre steder.
Men hvad er egentlig forskellen på frugter og grøntsager. Hvad
mener du?
En botaniker, som er ekspert på planter, vil
have sin forklaring.
Botanikeren siger:
”Planter laver frø for at give nyt
liv. Det er kun frø, der er blevet
befrugtet, som kan give nyt liv.
Når de er befrugtet, gemmes de i et
frøgemme, til de er modne. Dette
frøgemme hedder frugt. Alle planter
har altså frugt.”
”…hvad befrugtning er? Øh, det
hører du om lidt senere, men det
handler om blomster og bier.”
Når botanikeren på vej hjem fra arbejde skal købe ind, står der på
hans indkøbsseddel, at han skal købe frugt, så hans børn kan få
frugt med i skole. Når han har fri, tænker han helt anderledes. Han
tænker kulturelt/kulinarisk ligesom de fleste. Kulturelt betyder, at
der i det samfund, han bor i, er en bestemt måde at dele op på.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
4
Denne måde er oftest bestemt af, hvordan vi
historisk har brugt frugten eller grøntsagen
ud fra smagen. En kok vil altså sige:
”Planter er også mad. Frugt er noget,
man spiser – og de er søde og saftige.
Gode til dessert. Dejlige som mellemmåltid.”
Der er altså to måder at beskrive frugt på. Derfor er det let at blive
forvirret. Tænk på peberfrugt. Kokken kalder den ikke for en frugt.
Han kalder den en grøntsag. Den bruges heller ikke til sød dessert.
Men den gemmer til gengæld på nogle frø, det er derfor, den
hedder noget med frugt. Det er lidt mærkeligt! Alt, der gemmer på
frø, er frugt, men det er ikke alle, der hedder noget med frugt.
5
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
5
I supermarkedet
Undersøgelsesskema
Elevens navn:
Dato:
Jeg har valgt en:
(skriv hvilken frugt)
Her indsættes billede eller
tegning af frugten.
Frugten kommer fra:
Jeg har talt _______________ forskellige slags æbler.
De kommer fra disse lande:
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
6
Frugt på mange måder
Hvad er hvad?
saftevand, tørret frugt, juice, frisk frugt, smoothie, frugtgrød,
syltetøj. Skriv små forklaringer.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
7
Frugt i Danmark
Du kender rigtig mange frugter. Nogle af frugterne dyrkes her
i landet men mange kommer lang vejs fra. En banan eller en
appelsin kan vi købe i supermarkedet året rundt, men de dyrkes
ikke i Danmark.
Nogle af frugterne vokser i Danmark, men ikke hele året rundt.
Det kalder man, at frugten har sæson. Jordbær kan plukkes om
sommeren i Danmark. Hvis du vil have jordbær om vinteren, kan
du måske købe dem i butikkerne, men de er kommet til Danmark
fra et varmt land langt væk. Nogle lande har sommer, når vi har
vinter.
Lande har forskellige klima.
• Bananer kan godt lide sol, varme og fugtigt vejr.
• Appelsiner elsker solskin.
• Æbler har ikke noget imod lidt kulde.
Danmark har et godt klima for æble-dyrkning. Et æbletræ har brug
for at hvile, det gør det i den kolde periode. Selve æblet udvikler en
god saftig, sød-syrlig smag, når det på modningstidspunktet får lidt
kulde om natten og solskin i dagtimerne. Præcis som månederne er
i august-oktober.
I Danmark vokser bær som hindbær, jordbær, stikkelsbær og
solbær. De har en kort sæson. Det har blommer også. Pærer og
æbler har en længere sæson.
I Danmark bliver de første æbler modne i august måned. De kaldes
derfor for sommeræbler. Du kan plukke æbler indtil det bliver
vinter. Æblerne kan gemmes i kasser. Derfor kan du købe danske
æbler, indtil det bliver april. Det er en temmelig lang sæson.
Hvis du vil spise æbler fra april til august måned, er det æbler, der
kommer fra andre lande. Mens der er danske æbler, kan du også
samtidig købe æbler fra andre lande, måske fordi de er billigere for
købmanden at købe hjem.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
8
I dag findes en mulighed for at ”snyde” sæsonen. Det er muligt
at holde æbler friskere i længere tid. Med en gas-art, der hedder
Smart-fresh, stopper æble-producenten æblets modning. Æblet
ligger i et tæt lokale i lang tid uden, at det rådner. Derfor kan man
købe æbler, der faktisk er fra sidste års høst. Når æblet kommer
uden for lokalet starter modningsprocessen igen og derfor kan
det rådne på et tidspunkt. Men prøv at sammenligne et æble, du
plukker fra haven med et, du har købt i supermarkedet, og se hvor
længe der går inden det rådner.
Danske æble-avlere er ikke så glade for Smart-fresh. Men siden
2008 har det været lovligt at bruge det i Danmark. Når æblet
forstyrres i sin modning kan det gå ud over smagen, det kan være
grunden til at mange ikke vil bruge det.
Æbler kan også vokses. Altså får de påsmurt voks uden på. Dette
gør, at æblet kan se fint ud udenpå, men indefra rådner det. Måske
har du bidt i sådan et æble. Det er en slem skuffelse!
Ubehandlede æbler købt fra en planteavler kan måske godt holde
sig længere, end de æbler du selv har hjemme i haven. Det kan
være ,fordi planteavleren ved, hvordan han forsigtigt skal behandle
æblet, så ikke det bliver stødt. Han sørger også for at sortere æbler
fra, der har mærker. Hvis et æble med en rådden plet lægges ved
siden af friske æbler, smitter det hurtigt de andre. Det er også
vigtigt, at æblerne opbevares køligt. De må dog ikke få frost.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
9
Frugt i Danmark
Hvornår er det sæson for danske jordbær?
Sæt en rød streg under fotoet.
forår sommer efterår
vinter
Hvornår er det sæson for fældede juletræer?
Sæt en grøn streg under fotoet.
forår sommer efterår
vinter
Hvornår er det sæson for danske æbler?
Sæt en gul streg under fotoet.
forår sommer efterår
vinter
Hvad betyder det, at lande har forskelligt klima?
Tegn eller skriv hvad det er der fortæller om klima.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
10
Frugt i Danmark
I grupper skal I nu diskutere, hvorfor I synes det kan være godt
at spise frugter fra Danmark i sæson? Samtidig skal i diskutere
hvorfor det kan være godt, at vi kan få frugter fra andre lande?
Måske kan I finde inspiration på listen her – måske kan i lave listen
længere:
• Vitaminer og mineraler
• Transport koster penge
• Transport bruger brændstof, som forurener
• Smag
• Forskellighed
• Forskellige regler for brug af sprøjtemidler
• Sommer og vinter
• Pris
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
11
En plante har også familie
Videnskabelig klassifikation
Der findes mange forskellige frugter. Frugterne deles op i
frugttyper. Nogle er nødder, nogle er bær, nogle er kernefrugter,
nogle er stenfrugter og nogle er kapsler.
Svenskeren Carl von Linné, der levede fra 1707 til 1778, var
en meget flittig mand. Han indsamlede planter, dyr og sten fra
naturen. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han
indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede
herbarium og studerede planterne. Ved at sammenligne planterne
kunne han sortere dem. Linné inddelte planterne i 24 forskellige
klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn,
men var også forskellige. Det betød, at det var nødvendigt at lave
opdelinger af klassen i slægter, familier og arter. Af internationale
årsager blev de videnskabelige navne latinske. Linné navngav
dyrene efter samme strategi. Efter Linnés død brugte forskerne
fortsat hans måde at sætte naturen i system på. Forskere efter
hans tid har forbedret systemet, og i dag er alle klodens arter sat i
system. Den videnskabelige klassifikation, som Linné grundlagde,
ses nedenfor.
Videnskabelig klassifikation på almindelig æble eller spise-æble:
Rige: Plantae (planter)
Division: Magnoliophyta (dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (tokimbladede)
Orden: Rosales (Rosen-ordenen)
Familie: Rosaceae (rosen-familien)
Slægt: Malus (æble-slægten)
Art: Malus x domestica
Som botaniker sammenlignede han planter ud fra, hvordan de
voksede. Hvilke frø de fik. Hvordan blomsterne så ud. Alt lagde
han mærke til. Han fandt ud af, at nogle planter lignede hinanden
meget. Dem satte han i familie sammen.
Æbler og roser kom i samme familie. Måske tænker du, at æbler
og roser ikke ligner hinanden. Prøv at se på billederne. Det første
billede er en blomst på et æbletræ. Det andet billede er en vild
rose. De ligner hinanden på nogle måder.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
12
Da Carl von Linné havde delt dem op i familier delte han dem op
i slægter.
Æblet var alligevel forskelligt fra rosen. Så de kom i hver sin slægt.
I æble-slægten og i rose-slægten. Fordi han gav alle planter og dyr
latinske navne, kaldte han æbler for Malus.
Han kiggede igen på planterne. Der var også forskelle indenfor
slægten. Så han delte op i arter.
Æble-arter er der faktisk mange af rundt om i verden. Men i
Danmark vokser ikke så mange af dem.
Én art kan godt have flere navne.
Vildæble, skovkrabbe, abild
Er surt og ikke til at spise råt. I oldtiden
spiste man det ristet eller tørret.
Vokser i skoven. Spises af dyr.
Spiseæble, det søde æble
De dejlige æbler vi spiser. Dem vi har i
haven, og dem vi køber i supermarkedet.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
13
Paradisæble, bær-æble
Nogle har sådanne æbletræer i haven til
pynt. Æblerne kan ikke spises. De kan
bruges til gélé.
Det ægte vilde æble kaldes også skovkrabbe eller Abild. Ordet
Abild lyder næsten som æble. Det var også denne art, der for
mange år siden gav frugten navn.
En æblehave kaldes også for abildgård.
Spiseæblet kaldes også for det søde æble. Selvom det kan være
syrligt. Der findes mange forskellige spiseæbler i forskellige farver,
størrelser og smag. Det er, fordi arter også deles op i sorter.
Sorter skal du høre om i delemne to. Det vilde æbler, altså
skovkrabben, og det søde æble er to arter, som du vil høre mere om
i delemnet om æblets historie.
.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
14
Delemne 2 Æblet
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
15
En plante er levende
Alt levende kan blive til mere nyt liv – det kalder man formering.
Det gælder, når mennesker får børn, når dyr får dyrebørn, og når
planter sætter frø, som kan blive til en ny plante.
Før en plante kan danne frø skal den blomstre. Det er nemlig
blomsterne, der er en slags mor og far. Der skal både en mor og en
far til for at skabe nyt liv.
Han-delen er støvdragere med støv-knapper på. På knapperne
sidder pollen. Pollen ligner støv.
Hun-delen er støvfangerne, griffel og frugtknude. Med
støvfangerne fanges pollen. Når pollen fanges af støvfangere hedder
det: bestøvning
Pollen sendes gennem griffel ned til frugtknuden. I frugtknuden
ligger små anlæg (små begyndelser) til frø. Når pollen møder de
små frø-anlæg kaldes det befrugtning. Nu kan frøet vokse, modne
og til sidst kan det selv blive til en plante.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
16
For at frøet kan ligge godt, til det er modent, må planten have et
godt frøgemme – altså en frugt.
Planters frugter ser forskellige ud.
Her er en gulerodsblomst. Det vil sige: der
er mange blomster. I hver blomst findes en
frugt.
Her er en morgenfrue-blomst. Her er
frøene ikke særlig skjult, og der er mange af
dem.
Her er en ærte-bælge. Ærten er frøet. Put en
ært i jorden, og du får en ærte-plante næste
år.
Hos et æble er frøet godt gemt. Det kræver
faktisk, at nogle spiser frugten, før frøet
kommer ud. Æblets frø kaldes også kerner.
Hvis du putter kerner i jorden, kan der
komme et æbletræ op.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
17
En plante er levende
Sæt bogstavet, hvor det hører til.
Hun-delen:
A: frugt-knuden
B: griffel
C: støvfangere
Han-delen:
A: støv-dragere
B: støv-knapper med pollen
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
18
Et æble bliver til
Om foråret kan du se knopper på
æbletræets kviste.
I maj- juni måned bliver knopper til
blomster. Nu kan æbletræet formere sig.
Det vil sætte frø til nye træer. Når vi
snakker om æbler, kalder vi frø for kerne.
I blomsten bor både en ”far” og en ”mor”.
Men i en æbleblomst vil moderen og
faderen, der bor sammen ikke kunne lave
små kerne-babyer sammen.
Derfor skal pollen komme fra en blomst på
et andet æbletræ
Til at flytte pollen-støv får blomsten hjælp
fra insekter. I blomsten findes dejlig nektar.
Det kan bier og svirre-fluer rigtig godt lide.
Når insekterne drikker nektar, får de pollenstøv på fødderne. De flyver til en anden
æble-blomst. Blomstens støv-fangerne tager
pollen fra bien eller fluens fødder. Nu er
blomsten bestøvet.
Pollen kommer gennem griflen ned i
frugtknuden. En befrugtning er sket. Nu kan
kernerne vokse. Det er vigtigt med et godt
frøgemme.
Blomster-bladene laver et kerne-hus. De
bliver gennemsigtige. Bunden af blomsten
vokser uden om og sammen med bladene –
det bliver til det, vi spiser.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
19
Nu ligger kernerne i kerne-huset og vokser
og modner. Kernehuset har 5 rum. I hvert
rum er 1-3 kerner. Først er kernerne hvide,
så bliver de brune.
Imens bliver æblet større og større.
I august modnes de første æbler. Når
kernerne er modne, smager æblet mere sødt.
Måske kommer der et dyr og spiser det vilde
æble. Dyret smider kernehuset væk. Eller
måske kommer kernerne ud med dyrets lort.
Der hvor kernerne kommer til at ligge, kan
et nyt æbletræ vokse op - hvis det er et godt
sted med god jord, lys og vand engang i
mellem.
Du kan også tage kerner fra et æble og så i
noget jord.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
20
Et æbletræ bliver til
Du ved nu, hvordan et æble bliver til. Fra naturens side får et
æbletræ kun frugter for at kunne skabe et nyt træ. Det får du glæde
af, fordi du kan spise frugterne. Træet vil gerne have, at kernerne
kommer i jorden. Så kan de nemlig blive til et nyt æbletræ, og livet
føres videre.
Det er dog ikke den metode, man bruger i dag, når man vil have
nye æbletræer. Det er nemlig svært at styre, hvordan æblerne på det
nye æbletræer bliver.
”Skal du være sikker på at få et godt æble-træ, skal du pode.”
”Gartneren har ret. Man poder. Det gør frugt-avlerne og planteskolerne.”
De vilde æbletræer, der får lov til at vokse i skov og krat, kommer
fra kerner, som er smidt på jorden af mennesker eller dyr. Æble­
træer i haven sår man ikke selv. Det skal du have en forklaring på.
Her er et Filippa-træ. Det får blomster. De
bliver til æbler, som også hedder Filippa.
Umm, du kan godt lide Filippa.
Du tager kerner fra Filippa æblet for at lave
et nyt træ. Der går nogle år, før træet bliver
stort og selv får æbler.
Når du er voksen, er træet blevet så stort, at
det selv får æbler.
Du bliver skuffet. Du troede, det smagte
anderledes. Måske husker du bare forkert.
Men nej – du husker rigtigt!
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
21
Æblet er anderledes. Æblet er ikke et Fillppa. Mor-æblet hed
Filippa, men far-æblet hed noget andet. Måske Prima. En Filippamor kan ikke få æble-børn med en Filippa-far. Det nye æble bliver
en blanding mellem Filippa og Prima.
”Hvis jeg kan lide Filippa æbler, vil jeg
have træer i min have, der giver mig Filippa
æbler.”
Du kan ikke så dit eget Filippa træ, med en
kerne fra et Filippa æble. Du må gøre noget
andet.
Du finder et Filippa træ. Din nabo har et. Du
får lov til at skære en kvist af. Du skal finde et
andet lille træ. Du blander de to træer. Fra det
ene træ, skal du bruge roden. Den bestemmer,
hvor stort træet bliver engang. Fra det andet
træ skal du have en kvist, der bliver til grene.
På dem vokser æblerne engang.
Med en kniv snitter du i træet 10-20 cm
over roden. Du sætter kvist fra mit Filippa
træ, der hvor du har snittet i træet. Du
binder stram elastik omkring. Så putter du
voks oven på. Voks er som lim.
Du planter træet med rod og den
pålimede kvist i min have. Hvis kvisten,
der bliver til grene og giver æbler, er fra et
Filippa træ, kommer der Filippa æbler
Træet kan lide din jord. Det vokser. Træ og
kvist vokser sammen. Træet tror, at det var
dens egen kvist. Kvisten tror, det var dens
egen stamme. Kvisten får god næring fra
træet, og den vokser sig stor og stærk.
Nu har du fået mit eget Filippa æbletræ.
Når du kan pode, kan du altid have et træ,
der giver dig Filippa æbler. Du kan også
lave nye træer og give til dine børn. Så får
de også et Filippa træ.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
22
Sorter
Kig rundt omkring i din klasse. Egentlig ligner I hinanden. Der er
dog forskel. Nogle af dine kammerater er gode til at spille fodbold,
nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til
at synge – alle sammen er I gode til et eller andet.
Sådan er det også med æbler. Æbler ser forskellige ud. Nogle er
gule, nogle er røde, nogle er grønne. Nogle er små og andre er
store. Nogle er meget søde, og andre er sure. Man siger, der er
forskellige sorter.
Du har hørt om Filippa.
Elstar, Gloster, Jonagold, Ingrid Marie og Aroma er andre æblenavne. Altså sorter. Måske har du hørt navnene. Måske kender du
nogle andre.
Du kender ikke alle. I hele verden findes der over 7.500 forskellige
sorter. I Danmark findes der cirka 700 forskellige sorter. Nogle er
nye sorter. Andre er gamle sorter. Det betyder, de har været kendt i
Danmark i mange år. Der findes 300 gamIe sorter i Danmark.
Hvor mange sorter / æblenavne kender klassen? Hvor mange
forskellige kan du købe i supermarkedet?
Hvorfor kan man ikke købe 700 forskellige slags? Eller 7.500
forskellige slags? Der kan være forskellige grunde til udvalget er
som det er, der hvor man køber æbler.
Jeg vil kun sælge æbler, der kan
holde sig i lang tid. De skal
være billige for mig at købe til
min butik. Ellers tjener jeg ikke
penge, når jeg sælger dem.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
23
Vi køber kun fine røde æbler.
Det er de eneste børnene vil
spise. De skal være store og
blanke. De må ikke have pletter.
Vi vil gerne have mange æbler og
betale få penge.
Jeg kan kun sælge æbler, der er
store og flotte. De skal holde
længe og ikke rådne. De må
ikke være dyre. Hvis jeg skal
tjene nok penge, skal jeg have
mange æbler på mine træer.
Børn i dag ved ikke, hvordan
et godt æble smager. Dengang
jeg var barn, kunne man få gode
æbler. Vi plukkede dem selv i
haven. Det gjorde ikke noget,
de havde en plet. Sommetider
gik vi på æble-rov hos naboen.
Alle de gode æbler, jeg kendte
som barn, kan man aldrig købe i
supermarkedet.
Oldefar er ikke helt tilfreds. Mon
han er den eneste?
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
24
Jeg vil gerne have mange æblesorter at vælge mellem. Nogle
er gode til æble-kager. Nogle
er gode til salat. Nogle er gode
til most. Nogle er gode til
syltetøj. Nogle er gode til bare at
spise, som de er. De er gode til
forskellige ting.
Nogle mennesker kan lide sure æbler, nogle kan lide søde æbler.
Det er dejligt, at der findes forskellige smag. Ellers bliver livet
kedeligt!
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
25
Sorter
Hvordan skal et moderne æble være?
Hvad siger købmanden, familien og frugt-avleren?
Hvad er vigtigt for kokken og for oldefar?
Hvad er vigtigt for dig?
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
26
Sorter
Tegning af stort æble
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
27
Nye og gamle æblesorter
Mange æblesorter har man kendt gennem mange år, og de kaldes
gamle sorter. Naturen har selv sørget for, at gode æble-sorter er
kommet til verden. Det er sket, når træet har fået blomster og de er
blevet bestøvet (altså når planten skulle formere sig, som du hørte
om tidligere). To æble-sorter har blandet sig og lavet en ny. I dag
er det næsten kun mennesker, der styrer, hvilke nye æblesorter, der
kommer.
Når mennesket laver nye æble-sorter, hedder det at forædle. Så
vælger en planteforædler et ”mor-æble” og et ”far-æble”. Babyæblet er den nye sort. At blande to sorter hedder at kryds-bestøve.
Den æbleblomst han-delen (pollen) kommer fra, kan godt sidde på
et æbletræ med et pigenavn. Så ”faderen ” kan for eksempel godt
hedde Ingrid Marie
Filippa, som du hørte om tidligere, er blevet kryds-bestøvet med
Ingrid Marie og det er der kommet et vældigt populært æble ud af
– Aroma.
Ved hjælp af en lille pensel tog man pollen fra en blomst på et træ,
hvor der voksede Ingrid Marie æbler på. Forsigtigt puttede man
pollen ned i griflen på en blomst på et Filippa æbletræ. Man lavede
krydsbestøvning.
Blomsten blev befrugtet. Der voksede et æble frem. Da æblet var
modent, tog man kernerne og såede dem. Der voksede et nyt æbletræ op. Efter nogle år fik det æbler. Disse æbler kom til at hedde
Aroma.
Filippa mor
Ingrid Marie far
Aroma barn
Filippa og Ingrid Marie var gamle æble-sorter. Aroma blev en ny
æble-sort.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
28
Aroma var lige sådan et æble, planteforædleren havde drømt om. Derfor sagde
han til en gartner. ”Tag nogle kviste fra
dette træ med de dejligste aroma-æbler
og pod dem på nogle stammer, som kan
plantes i frugtplantager”. I dag er der mange
frugtplantager, der har aroma. Du kan også
købe et aroma-æbletræ på en planteskole og
plante det i din egen have. En planteskole er
en butik, der sælger planter og træer.
Aroma er blevet et meget populær ny sort.
Det er ikke den eneste nye sort. Måske kender
du et æble, der hedder Elstar, det sælges
meget i supermarkeder. Det er en sort, der er
fremkommet efter krydsning af Ingrid Marie
og Golden Delicious. Så mennesket laver
gode æbler ved at blande sig i naturens gang.
Æbletræer der formerer sig, vil altid lave nye sorter. Der kan dog
være gode grunde til at mennesker vil blande sig i udviklingen
af nye sorter. Her er nogle eksempler på overvejelser, en planteforædler kan have:
”Det er bedst for miljøet ikke at bruge gift. Jeg vil lave et æble, der
er sundt og stærkt og kan slås mod sygdom.”
”Jeg vil have fine, store æbler. Jeg vil lave et med en flot farve.”
”Jeg vil have mange æbler på mit æbletræ. Jeg vil lave en sort, der
giver mange frugter.”
”Jeg vil have et æble, der smager godt. Det skal være et æble,
mange kan lide.”
”Måske bliver det varmere i vejret. Klimaet ændrer sig. Jeg vil lave
æbler, der passer til forskellige klima-forhold.”
Det er dog ikke så enkelt at lave en ny sort. Først skal planteforædleren finde nogle æbler, der har nogle af de fordele, som han
søger.
Lad os bruge Aroma som eksempel igen.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
29
Mor Filippa: smager godt - god til at bekæmpe sygdom (altså sin
egen) – mange frugter på træet – falder let af stammen, når det
er modent – modent i september og kan gemmes til februar eller
marts – sælger ikke godt i butikkerne, fordi det ikke er så flot –
godt til æblegrød og æblekage.
Far Ingrid Marie: Frisk sød-syrlig smag – kan spises, som det er middelfast – flot, rødt og gult - giver mange æbler på træet hvert
andet år – modent i oktober og kan blive længe på træet uden at
blive overmodent – kan lagres indtil jul – kan blive angrebet af
sygdom (meldug og kræft).
Barn Aroma: Smager sødt – saftigt – smukt – velformet –
middelfast - mange æbler på træet – mange æbler på træet ét år
betyder, at der ikke kommer mange året efter - sund og stærkt,
stærkere end sygdomme (skurv og meldug) – modent i september
og kan holde sig til jul – kan fryses – kan spises, som det er – god
til æblegrød og æblekage.
Se godt efter. Aroma har fået mange egenskaber fra sin mor og sin
far. Når man laver en ny sort, håber man at få de gode egenskaber
– ikke de dårlige.
Både Filippa og Ingrid Marie er gamle sorter. Når man gemmer de
gamle sorter, kan man lave nye – og måske bedre. Selvom det er
lykkes at lave en ny god sort, kan det være godt at bevare de gamle
sorter.
Der er nogle gamle sorter, som ingen frugt-plantager har mere.
De bliver heller ikke solgt i almindelige planteskoler. Hvis ingen
planter nye træer, hvor der er podet gamle sorter på, vil de
efterhånden uddø.
Derfor findes der en slags bank for æble-træer og andre planter.
Det hedder en gen-bank. Her gemmes frø fra mange planter.
Genbanken har en afdeling, der hedder Pometet. Her har de
plantet 750 forskellige æble-sorter. 250 af dem har været kendt af
folk i Danmark i mere end 100 år. Dem regner man for at være
gamle sorter.
Hvad vil der ske, hvis man lader de gamle sorter uddø?
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
30
Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du
vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen
bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du
visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og
bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget.
Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere.
Det kan du ikke og må krølle papiret sammen. Du tænker: ”bare
jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så
kunne jeg lave en ny tegning derfra”. Din ven er rejst, så han kan
ikke lave en ny.
På samme måde skal man huske at gemme de gamle sorter. Når
man udvikler en ny sort kan den være god. Den kan være så god,
at alle vil avle den. Men hvis det kun er den ene sort, der bliver
avlet, og der en dag kommer en sygdom, som rammer lige præcis
den sort – hvad sker der så?
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
31
Nye og gamle æblesorter
Har du arvet din mors lille næse og din fars store ører? Eller har du
arvet din mors stærke tænder og din fars krøllede hår?
Du ligner både din mor og far – måske også bedsteforældre og
oldeforældre.
Aroma ligner både sin mor og far. Sæt blå streg under de
egenskaber, som Ingrid Marie også har. Sæt rød streg under de
egenskaber Filippa også har.
Mor Filippa: smager godt - god til at bekæmpe sygdom (altså sin
egen) – mange frugter på træet – falder let af stammen, når det
er modent – modent i september og kan gemmes til februar eller
marts – sælger ikke godt i butikkerne, fordi det ikke er så flot –
godt til æblegrød og æblekage.
Far Ingrid Marie: Frisk sød-syrlig smag – kan spises, som det er middelfast – flot, rødt og gult - giver mange æbler på træet hvert
andet år – modent i oktober og kan blive længe på træet uden at
blive overmodent – kan lagres indtil jul – kan blive angrebet af
sygdom (meldug og kræft).
Barn Aroma: Smager sødt – saftigt – smukt – velformet –
middelfast - mange æbler på træet – mange æbler på træet ét år
betyder, at der ikke kommer mange året efter - sund og stærkt,
stærkere end sygdomme (skurv og meldug) – modent i september
og kan holde sig til jul – kan fryses – kan spises som det er – god
til æblegrød og æblekage
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
32
Syge æbler
Æbler kan blive syge. Der er sygdomme der hedder kræft og
meldug. Den mest almindelige sygdom hedder skurv. Man kan
godt spise et æble, der har skurv, men de er ikke så pæne. Når et
æble har skurv, kan det ikke holde sig frisk så længe.
Her er et æble med skurv.
Et æble eller et æbletræ kan også angribes af
insekter, der ødelægger. Æbler kan sprøjtes
med gift for at holde sygdom og insekter væk.
Sprøjtegifte kaldes også pesticider. Det er altid en god idé at vaske
æbler, du køber, for at undgå pesticid-rester.
Økologiske planteavlere må ikke bruge sprøjtegifte.
Mange mennesker vil have frugt uden gift. Mange frugtavlere kan
heller ikke lide at bruge gift. Hvis man er økologisk frugtavler, må
man ikke bruge gift.
”Nogle æblesorter bliver ikke så
let syge som andre. De kan selv
slå sygdom ihjel.” Det er godt, at
frugtavleren har sådanne æbler.
Så køber vi dem”
”Men husk at de også skal
smage godt!
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
33
Et æbletræ vokser bedre, når det får gødning. Et økologisk æbletræ
må ikke få kemisk gødning, altså gødning lavet på fabrik. Det får i
stedet naturgødning, som kan være kompost eller husdyr-gødning.
Et økologisk æble må heller ikke gasses med Smart-fresh for
længere holdbarhed.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
34
Delemne 3 Sundhed
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
35
Sund med æblet
”Et æble om dagen holder doktoren væk.” Sådan siger de også i
England: ”An apple a day, keeps the doctor away.”
Det er nok, fordi et æble er fyldt med vitaminer og mineraler, som
er gode for kroppen. Vitaminer hedder A, B, C, D, E, K, og de
hjælper alle sammen kroppen på forskellig måde.
I æbler er der især mange C-vitaminer. C-vitaminer hjælper
dig med at gøre dit forsvar mod sygdom stærkt. Der er flest
C-vitaminer i et frisk æble. Når man gemmer æbler, mister de
nogle C-vitaminer. Alligevel har det været – og er det stadigvæk –
en god vitaminkilde om vinteren.
Der er forskel på, hvor meget C-vitamin forskellige sorter har. De
sure har mere C-vitamin end de søde.
De fleste C-vitaminer sidder lige under skrællen. Derfor er det
godt at spise æble med skræl.
Mineraler er også noget, du skal have. Her er nogle af de vigtigste:
kalk, jod, jern, magnesium, fosfor, kobber, mangan, krom,
molybdæn, selen og zink. Alle sammen hjælper din krop. Kalk gør
for eksempel dine knogler og tænder stærke, og jern sørger for ilt
til dit blod, så du ikke bliver for træt. I et æble er der jern.
Vitaminer og mineraler kan godt lide at arbejde sammen. Derfor
skal man have alle sammen. De kan også godt lide at arbejde
sammen med de andre ting, kroppen har brug for: Fedt, protein og
kulhydrater.
Fedt skal vi bruge for at optage nogle af vitaminerne. Hjernen kan
ikke undvære fedt.
Protein skal vi have, for at muskler og alt andet i vores krop kan
vokse.
Kulhydrater er lige som benzin til en bil. Vi kan ikke bevæge os
uden kulhydrater, for de giver os energi.
Når du spiser frugt, får du ikke ret meget fedt og protein, men du
får mange kulhydrater. Du får også fibre.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
36
Fibre betyder noget, for hvor lang tid, du har ’benzin på motoren’.
Slik har for eksempel mange kulhydrater. De giver dig energi. Bare
ikke i lang tid, for der er ingen fibre i slik.
Fibre hjælper også dine tarme. De laver god bevægelse. På den
måde kan kroppen få dét fra maden, den kan bruge og resten bliver
sendt ud af bagudgangen. Altså med andre ord: fibre hjælper med
at lave en god lort!
Fedt, protein og kulhydrater kaldes også næring. Vi skal have
næring for at have energi til at røre os og til at tænke og for at
vokse. For at måle næring bruger man navnene: kalorier eller kilojoule.
Hvis vi får for mange kalorier eller kilo-joule - altså hvis vi spiser
mere næring end vores krop bruger, bliver vi tykke. Hvis vi ikke får
nok, bliver vi magre.
I æbler og andre frugter er der ikke så mange kalorier.,
Nogle kalorier eller kilo-joule kalder vi tomme kalorier eller
tomme kilo-joule. De findes for eksempel i slik. Det betyder, at du
får kalorier, men du får ikke nogle vitaminer og mineraler. Måske
bliver du mæt af slik og kan ikke spise noget af det sunde. Hvis du
har lyst til noget sødt – så husk, at et æble også er sødt.
Det betyder ikke, at du bare skal spise kilovis af æbler hver dag.
Selvom de er sunde, kan dine tænder ikke klare så meget sukker og
så meget syre. Det er bedst at spise lidt forskelligt.
Syre i æblet gør dem sure. Sukker i æblet gør dem søde.
Der er mange ting at huske på, når man gerne vil spise sundt. Men
en god huskeregel er:
Spis varieret! Det betyder at du skal spise forskellige ting – af de
sunde selvfølgelig.
En anden god huskeregel er: spis frugt eller grøntsager seks gange
om dagen.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
37
Delemne 4 Æblets historie
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
38
Æblet i Danmark
Engang for mange, mange tusinde år siden var Danmark dækket
af is og sne. Det var istid. Der levede ingen planter og dyr, og der
boede ingen mennesker her. Men da isen smeltede, begyndte et nyt
liv af planter og dyr at pible frem. Der kom store rensdyrflokke til
stedet og med dem fulgte mennesker, der jagede dem. I starten
levede menneskene af de dyr, de kunne jage og de rødder, frugter
og bær, de kunne samle i naturen. Redskaberne til jagt lavede de
af sten. Så folkene blev kaldt for jæger-stenalderfolk. Efterhånden
blev klimaet varmere. Der kom flere og flere planter.
Langt fra Danmark, i området vi kalder Mellemøsten, havde det
været varmere i mange tusind år. Menneskene dernede havde
fundet ud af at dyrke jorden og gøre dyr tamme. De var bønder.
Desuden lavede de byer, de kunne bo i ved siden af deres marker.
Derfra rejste de ud til andre steder i verden og havde nogle af deres
planter med. De ruter, de rejste på, kalder vi handelsveje fordi der
opstod byttehandel mellem folk, der boede dér og folk, der kom
tilrejsende. Tæt på handelsvejene voksede vilde æbler. Æblerne
fulgte med på deres rejser og blev dermed spredt rundt omkring.
Måske var det mennesker, der førte æblet til det område, vi i
dag kalder Danmark. Det kan dog også være vinden, vandet og
fuglene, der bragte æblekerner med.
Man ved i hvert tilfælde, at der var æbletræer i Danmark, da
det var stenalder. Arkæologer har fundet frø fra æbler på en
bo-plads fra stenalderen. Det var fra bonde-stenalderen. Mens
stenalderfolket var jægere, havde de ikke faste bopladser. For 6000
år siden blev stenaldermenneskene nødt til at lave marker og have
husdyr, hvis de skulle skaffe mad nok – de kunne ikke længere
nøjes med at være jægere. Fra at være jæger-stenalder-mennesker
blev de til bonde-stenalder-mennesker. Det betød blandt andet,
at de måtte bo på faste pladser i stedet for at vandre efter vilde
dyr. Først ryddede de et stykke skov for at kunne lave marker med
korn. I skoven kunne der stå æbletræer. Selvom æblerne dengang
var de små og sure skovkrabber, kunne menneskene godt lide dem,
så de lod de bedste æbletræer stå, når de fældede skoven.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
39
For 3.800 år var det ikke længere stenalder. Det blev bronzealder,
fordi man nu kunne lave fine våben og smykker af bronze. I
Vestjylland har arkæologer fundet en kæmpehøj fra dengang. En
kæmpehøj var et sted, hvor man begravede de døde. Når nogle
blev begravet, lagde man altid værdifulde gaver ned til de døde.
At æblet betød noget særligt, kunne arkæologerne se, da de fandt
rester fra en børnekiste. Ved barnets hoved og ved hvert af barnets
fødder var der lagt æbler. Det kunne betyde, at man dengang
havde en tro på, at æblet gav et langt liv. Barnet fik dem med i
graven, for at æblerne kunne give et langt liv i den næste tilværelse.
Da jernalderen kom for 2.500 år siden, spiste man også æbler. De
blev dog altid stegt eller tørret. De har ganske simpelt været for
sure at spise rå. På Bornholm har arkæologer fundet forkullede
æblerester fra dengang. Æbler fik menneskene fra skov og krat.
Det var stadigvæk de sure skovkrabber.
Andre steder i Europa havde man smagt dejlige søde æbler. De var
kommet helt fra Kasakhstan, som ligger mellem Rusland og Kina.
Nu gik handelsvejene nemlig helt fra Kina til Europa. Kineserne
havde også de dejlige æbler, og de havde fundet ud af, hvordan
man kunne lave nye træer med disse æbler. Det var kineserne, der
opfandt podning. Den teknik fortalte de om til folk, der rejste på
handelsvejene.
På den måde hørte romerne om, hvordan man skulle få dejlige
æblehaver. Romerne var et folk, der herskede i store dele af verden
omkring år 0, da det stadig hed jernalder i Danmark. Romerne
kom oprindeligt fra Rom. Rom ligger i Italien, men dengang
var lande ikke inddelt som i dag. Så Romerriget bredte sig vidt
omkring. Romerne kunne godt lide flotte bygninger og flotte
haver. Især kunne de godt lidt frugthaver. Overalt hvor romerne
herskede, fik menneskene større kendskab til at avle æbler – og det
var de søde æbler.
Mens romerne herskede, blev Jesus født. Mange ønskede at følge
Jesus og religionen kristendom blev efterhånden større og større.
500 år efter Jesus fødsel var romerriget gået i stykker. De folk,
der havde vundet over romerne i krig, var ikke særlig interesseret
i æblehaverne. Heldigvis havde nogle kristne præster i Rom fået
bygget kirker og klostre. I klostrene boede der munke. De kunne
lide haverne og også æbletræerne. De passede og plejede dem.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
40
Disse munke rejste ud til andre lande for at udbrede
kristendommen. Med sig på rejserne havde de deres viden om
planter.
Danmark kom aldrig til at høre under romerriget, og det varede
også flere hundrede år, før vi hørte om Jesus. I Danmark hed det
stadig jern-alder indtil 800 år efter Jesus fødsel. Bagefter følger
vikingetiden. Vikingerne rejste ud og kom langt omkring. De har
helt sikkert smagt de søde æbler og måske også hørt om, hvordan
man skulle passe og pleje æbletræer. Det er dog usikkert, om det
har været en viden, de har ført med sig hjem. En ting ved man
dog. De drak æblevin. Æbler og byg blandet sammen gav dem en
god stærk drik.
En anden ting, der knytter vikinger til æbler, er deres tro. I jernalder og vikingetiden troede man på de mange guder fra nordisk
mytologi: Odin, Thor, Freja osv. Disse guder blev aldrig gamle,
og det var takket være Gudinden Ydun. Ydun havde en kiste med
æbler. Når guderne fyldte 25 år, skulle de hvert år møde op hos
hende og modtage et foryngelsesæble. Yduns æbler betød evig
ungdom, sundhed, kærlighed og frugtbarhed. Frugtbarhed betyder
evnen til at give nyt liv, altså føde børn. Frugtbarhed var noget
meget naturligt, og man holdt frugtbarheds-fester, hvor man
fejrede evnen til at få børn og naturens evne til at formere sig.
Mens det stadig var vikingetid, kom der kristne munke til
Danmark. De fortalte om Gud og Jesus, og efterhånden bredte
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
41
kristendommen sig i også her i landet. Det blev begyndelsen på
middelalderen. I 1100-tallet byggede munkene mange kirker og
klostre i Danmark. Ved klostrene anlagde de haver, og munkene
havde stor viden om frugtavl. De dejlige træer med søde æbler, der
havde været så mange af i romerriget, fandt også en vej her til det
køligere nord. Et af klostrene kom endda til at hedde Æbelholt.
Med kristendommen fulgte en anden myte om æblet. Munkene og
præsterne fortalte om Adam og Eva i Paradisets have. Adam og Eva
gik nøgne rundt og var ikke flove. De havde fået besked fra Gud
om, at de skulle mangfoldiggøre sig – altså sætte børn i verden.
En dag spiste Eva et æble fra Kundskabens træ, selvom hun havde
fået forbud mod det fra Gud. Æblet gav hende og menneskene
fremover viden om godt og ondt. Men det, der var naturligt før,
var det ikke længere. Adam og Eva blev nu flove over deres nøgne
kroppe. Eva blev straffet ved, at det skulle gøre ondt for kvinder at
føde børn.
I middelalderen og mange hundrede år frem blev der fortalt
eventyr - især blandt de almindelige bønder. I flere eventyr havde
æblet en vigtig betydning. I nogle eventyr var det et symbol for
ungdom og evigt liv eller for velstand og kundskab (viden). Æblet
kunne dog også betyde noget farligt. Det mente man, fordi man
fra præsten havde hørt, hvordan Eva havde gjort noget, hun ikke
måtte. Derfor kunne det i eventyr være en heks eller en ond dværg,
der kom med et æble. Det dobbelte æble ser man i eventyret om
Snehvide. Den onde stedmor forærer Snehvide et æble. På den
ene side er det ufarligt. Stedmoderen tager et bid, og der sker ikke
noget. Den anden side af æblet er fint og rødt, men også giftigt.
Snehvide dør, da hun tager et bid af denne side.
Eventyrerne og fortællinger om ondskab, hekse, onde dværge og meget
anden overtro betød, at nogle bønder ikke selv ville have et æbletræ
i deres have – de syntes, der var noget farligt ved det. De ville gerne
lave saft og mos af æbler. Dem plukkede de blot andre steder fra. Det
måtte de bare ikke. For kongen lavede i 1241 en lov, Jyske lov – hed
den, som blandt andet sagde, at æbletræer skulle hegnes inde, og en
mand, der tog et æble fra en anden mands træ, var en tyv.
Dronning Margrethe I bad i 1300-tallet alle bønder om at plante
æbletræer ved deres gårde. Senere konger, adelsmænd og biskopper
sagde det samme – ellers skulle bønderne betale bøder. Men de
gjorde det alligevel ikke særlig meget.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
42
Konger og adelsfolk var rigtig glade for haver med frugttræer. De
lærte af munkene og fik de flotteste haver. Det var høj status at
have æbler. Kongen fik et rigsæble af guld, som viste, han havde
magt.
Som årene gik, blev haverne flottere og flottere. Især fra
1500-tallet, da det blev meget moderne blandt konger og adelsfolk
at spise frugt og grøntsager, som man gjorde i Italien. Bønderne
spiste ikke helt så meget frugt – slet ikke rå frugt og de ville stadig
ikke have æbletræer i deres haver. Både konger, og herremænd
forsøgte at overtale bønderne. Måske sagde bønderne nej, fordi de
troede, at når de plantede træer, skulle de bare betale flere afgifter
til herremanden. Ligesom de betalte afgifter af korn og dyr. Det var
heller ikke dem selv, der ejede gården. Det gjorde herremanden.
Når man ikke selv ejer noget, har man ikke den samme lyst til at
forbedre, som når man selv ejer.
I 1700-tallet var det på højeste mode at læse. Det var dog kun
blandt godsejere og rige borgere. Man læste om naturen, om
nye måder at dyrke jord på og om sundhed. De rige herremænd
tænkte, at holdt bønderne sig sunde og kunne de dyrke jorden
bedre, var de bedre arbejdskraft. Det var en god grund til at
sprede den nye viden til bønderne. Rundt omkring i kirkerne
holdt præsten foredrag om alle de gode ting ved at have æbletræer
i sin have. Nogle steder fik bønderne endda gratis træer fra
herremanden. Nogle af bønderne skar dog rødderne af, for de ville
ikke have træerne.
Flere af de rige folk begyndte også i 1700-tallet at tænke anderledes
om forskelle på folk. Der havde altid været stor forskel på måden,
man behandlede bønder og adel på. Nu mente nogle, at der skulle
være lige ret for alle mennesker. Alle skulle have ret til at være frie
og til selv at eje noget. Nogle af de rige syntes, at den tanke var
noget pjat. Men fordi det også var bedst for landets økonomi, gik
de med på at lave forandringer. Det betød, at, i 1800-tallet kunne
bønderne meget nemmere få deres helt egen gård, som de selv
ejede, og så ville de gerne lære om de nye måder at dyrke jord på.
Det var også i 1800-tallet, at landbefolkningen tog æbledyrkningen
til sig. Det var stadig præster, men også degne (lærere), der fortalte
om æbledyrkning. Hvis man skulle være lærer dengang, lærte man
på seminariet om havebrug og frugtavl. Derfor havde de fleste
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
43
lærere æbletræer i deres haver. Nye velsmagende sorter, der opstod
i disse haver, har derfor fået navne fra lærerdøtre. Filippa æblet blev
sået i lærer Johannsens have i 1877 på Sydfyn. Hans datter hed
Filippa. Ingrid Marie æblet kommer også fra en have på Fyn. Her
var det lærer K. Madsen, der opkaldte æblet efter sin afdøde datter.
Bønderne, der nu ejede deres gård, blev mere interesseret i at
lære mere. Det var blevet en allemandsret at gå i skole, så de
kunne faktisk læse og skrive. Eksperter i frugtavl havde kun været
tilknyttet godser og kongelige slotte, men i løbet af 1800-tallet sker
der et boom i uddannelser. Blandt andet starter i 1811 den første
gartneruddannelse. Det var også nyt med en landbrugsuddannelse,
hvor man skulle lære på skole. Her kunne man også lære om
frugtavl.
I dag er interessen for æbler meget stor, og mange har æbletræer
i deres haver. Gamle frugttræer, som måske er plantet for 100 år
siden, er super gode klatretræer. Dengang skulle træer være høje.
Hvorimod man i dag forsøger at få lave æbletræer, så det er lettere
at nå frugten.
Hvordan æblets historie bliver fremover, kan blive spændende at
følge.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
44
Æblet i Danmark
• Kan du huske fortællingen om æblets historie i Danmark?
Der fortælles om to æble-arter.
Den ene art kendte man i Danmark helt tilbage i Stenalderen.
Hvordan smagte det?
Den anden art kom med munkene.
Hvordan smagte det?
• I bronzealderen puttede man æbler i et dødt barns kiste.
Hvad betød det?
• Hvem var Ydun?
• Da munkene lavede klosterhaver, begyndte andre i Danmark
også at ville have frugthaver. Var det bondefolket eller var det
konger og adelsmænd?
• Hvad hed dronningen i 1300-tallet, som sagde, at alle bønder
skulle plante æbletræer?
• Hvem skulle fortælle folk i 1700 og 1800-tallet om det gode ved
æbler og hvordan man skulle passe æbletræer?
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
45
Delemne 5 Kulturhistorie
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
46
Æblet som symbol
Et symbol er et slags billede, der kan betyde mange ting.
Et æble er en frugt, men det bruges også til at fortælle noget om
sundhed, ungdom, kærlighed, venskab, kundskab, magt eller
ondskab.
I moderne dage bruges æblet tit som et
samlende symbol for frugt.
I gamle dage brugte man symboler lidt
anderledes, end vi gør i dag.
Æblet var for eksempel en særlig gave og symbol på
taknemmelighed og venskab. Især når det var et fint, rødt og
modent æble.
I Østjylland gemte man i 1800-tallet hvert år de kønneste æbler.
De blev givet som jule- eller nytårsgaver til tjenestefolk og deres
børn.
Her er et lille venskabs-vers:
”Jeg har et æble udi i min lomme
Det gemmer jeg til min bedste ven
Men hvis hun ikke snart til mig mon komme,
Så spiser jeg sgu mit æble selv.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
47
Æblet kunne bruges til at få den kæreste, man ville have. Æblet
betyder også kærlighed.
En karl, der ville have en bestemt pige som kæreste kunne gøre
noget forskelligt:
Han kunne bide af et æble og lægge det på hendes vej. Hvis hun
fandt det og spiste det, ville hun blive hans kæreste.
Nogle mente, man skulle gøre endnu mere. Man skulle liste hende
til at spise et æble. I æblet var der tre dråber blod fra karlens
venstre arm. Spiste hun det, ville hun følge ham overalt og søge
hans selskab.
Andre steder i landet sagde man, at han skulle prikke i et æble med
en nål. Så skulle han gnide æblet med hans sved. Han kunne også
bare sove med det i hans højre armhule. Bagefter skulle han skære
æblet i fire stykker. De tre stykker skulle pigen spise og det sidste
stykke skulle han selv spise.
Hvis en pige ville vide, hvem hun blev gift med, kunne hun måske
få det at vide:
Hellig-tre-kongers aften kunne hun skrælle et æble i én lang skræl.
Derpå skulle hun kaste skrællen over hovedet. På gulvet ville
skrællen danne for-bogstaverne i den fremtidige ægte-mands navn.
Hun kunne også tage kernerne. De skulle klistres forskellige steder
i ansigtet inden hun gik i seng. Hver kerne repræsenterede en
tilbeder. Den kerne, der næste morgen stadig sad fast, var den hun
skulle giftes med.
Æblet kunne også bruges som læge-middel.
I påsken skulle man langfredag spise et æble på fastende hjerte. Det
betyder, at æblet var det første, man spiste den dag. Gjorde man
det, ville man ikke få tandpine eller ondt i ryggen hele næste år.
Havde man en vorte, skulle man gnide den med fladen af et
overskåret æble. Æblet skulle bagefter kastes væk. Når det blev
råddent, ville vorten forsvinde.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
48
Hvis en hest havde et sår, skulle man tage nogle hår derfra og sætte
i et hul i et æbletræ. Så ville såret hele (1600-tallet).
Hæse børn skulle have æbler stegt i smeltet sukker (1800-tallet).
Mod kvalme skulle man blande saften fra et rødt æble med
bygmel. Blandingen skulle lægges på ens mave (1500-tallet).
I dag kender mange det engelske udtryk: ”An apple a day keeps the
doctor away!”
Når man taler om sundhed i dag handler det ofte om man er for
fed eller ej. Voksne mennesker med lidt for meget fedt skal kigge
på om de æble-formet eller pære-formet. Er man æble-formet, er
man rund, og fedtet sidder på maven . Det er værre end hvis man
er pæreformet, hvor fedtet sidder på numse og lår. Der har kvinder
ofte fedt, fordi de har et lille lager, som er godt, når man skal have
næring til nyfødte babyer.
Kundskab er viden. Da Eva og Adam levede i Paradisets have,
spiste Eva af kundskabens træ. Slangen lokkede hende til at spise
frugt herfra. Fordi mennesket spiste af træets frugt, blev de blev
smidt ud af Paradiset, væk fra Gud. De skulle leve i den virkelige
verden med arbejde, børnefødsler og død.Til gengæld fik de viden
om godt og ondt.
Eva bød også Adam et bid af æblet. Da
Gud overraskede ham, blev et stykke æble
siddende i spiserøret. Derfor har voksne
mænd et ”Adamsæble på halsen”
For at kunne få kundskab skal man være nysgerrig. Det har også
altid hjulpet at være gode venner med læreren. Hvis man før hen
ville være gode venner med læreren, lagde man et velpudset æble på
katederet.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
49
Måske har Mac computere, iPods, iPhones med mere også
sammenhæng med kundskab.
Computerfirmaet kaldes i dag mest Apple eller Mac, men hedder
egentlig Macintosch. Manden som udviklede firmaet hedder Steve
Jobs. Han er amerikaner. Som ung havde han mange forskellige
jobs og arbejdede blandt andet på en æbleplantage i Oregon, USA,
hvor han plukkede æbler. Plantagen hed Macintosch.
I starten var æble-logo’et altid regnbuefarvet – det skulle fortælle,
at det var computere, som ikke var som alle andre, fordi de var
skabt af mennesker, som ikke var som alle andre – de kunne tænke
nyt og anderledes.
Æblet handler også om ungdom, som i myten om Yduns æbler.
Det er også et symbol på magt.
Dronningen har et rigsæble lavet af guld.
Det blev lavet i 1648 til Kong Frederik den
3. Æblet er rundt som jordkloden. Når
kongen sidder med det runde æble i sin
hånd, er det som om han sidder med hele
jorden.
Æblet kan også handle om ondskab.
I eventyret om Snehvide forgifter stedmoderen et æble, som hun
giver til Snehvide, som dør. Dog liver hun op igen, da æblestykket
falder ud af hende.
Dengang folk troede på hekse, troede de
også, at dværge var onde væsner. Fik man et
æble af en dværg, skulle man derfor skære et
kors i skrællen for at få ondskaben ud.
Man skulle heller ikke spise et æble, man fandt. Det kunne nemlig
være forgiftet.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
50
Udtryk og talemåder
Læs teksten og skriv den om med andre ord.
A: Har du set Abild? Hun har noget af en æbleform.
B: Ja, æblet falder ikke langt fra stammen.
A: Hendes kulør er efterhånden som udskidt æblegrød.
B: Det er fordi, hun sidder foran sin Apple hele dagen.
A: Hun havde ellers de dejligste æblekinder som barn.
B: Hun må bide i det sure æble og ændre sine vaner.
A: Hendes mor har forsøgt at få hende til det, men man skal heller
ikke kaste æbler, når man selv er et skrog.
B: Gulerod hjælper bedre end pisk.
A: Netop, nå jeg må smutte. Jeg cykler ned for at hente mit barn i
”kerne-huset”.
B: Du er da bare så kerne-sund. Hej-hej!
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
51
Bondepige med slør
Opskrift til 6 personer
Først laves en gang æblegrød:
• ½ kg æbler
• Ca. 50 g sukker.
• Ca. 2 spsk vand
Skræl æblerne og skær dem i stykker. Læg dem i et fad med
citronsaft i, så bliver de ikke brune.
Dryp dem af, inden de kommer i gryden.
Kog dem i lidt vand. Tilsæt lidt mere vand hvis ikke det er nok.
Pas på ikke at komme for meget vand i.
Så laves knas:
• 250 g rugbrød
• 25 g smør
• 25 g sukker
Groftrevet rugbrød ristes sammen med sukker på panden i smeltet
smør.
Nu lægges et lag æblegrød i en skål. Derpå et lag knas. Igen et lag
æblegrød og så et lag knas.
Til sidst pyntes med:
• 2½ dl piskefløde
• Ribsgélé.
PLANTER er også mad – Tema om frugt – MELLEMTRINNET: 1.-3. klasse
52