1. No category

Simon Simonsen – forelæsningsnote / arbejdspapir "Det kommunistiske manifest" – genlæst "Die Philosophen haben die Welt nur verschieden interpretiert, es kömmt drauf an, sie zu verändern."
36
Døør: "Det dialektiske, gensidige konstitutionsforhold, som findes mellem erkendelsen og dens objekt, er for mig at se tilstrækkelig begrundelse for at udelukke en skarp adskillelse mellem historievidenskab og filosofi".
4
Det særlige ved Marx kan ifølge Norman Levine bla. siges at være hans bidrag til den politiske filosofi, idet Marx udelader alle transcendentale ele-­‐
menter fra den politiske tænkning. Norman Levine skriver om Marx:
"He broke the tradition which stretched from Plato and Aristotle to Kant and Hegel and sundered the association of a theory of politics with morality, and also broke the tradition which stretched from Thomas Aquinas to John Locke and dissolved the association of politics with natural law. The Marxian revolution in the theory of politics consisted in the fact that political thought must begin with an analysis of the form and structure of civil society"
7
Marx ville som Rousseau(1712-­‐1778) repolitisere samfundet, men samtidigt ville han gå det essentielle skridt videre og skabe politisk kontrol over samfundets produktion. En kontrol, som Marx mente ville skabe grundlag for et egentligt folkestyret samfund, baseret på lighed og frihed. Begreber som lighed og frihed var siden Rousseaus indflydelse på 1789 revolutionen i Paris centrale politisk -­‐filosofiske begreber, som optog mange af samtidens tænkere. 1 1848 er et central årstal i Danmarks historien. D. 5.juli får Danmark sin første grundlov bla. p.gr.a. frygten for social rejsning. Denne potentielle rejsning er årsagen til at Marx indleder det kommunistiske manifest med " Ein Gespenst geht um in Europa -­ das Gespenst des kommunismus. Alle Mächte des alten Europa, haben sich zu einer heiligen Hetzjagd gegen dies Gespenst verbündet...."
8
I Frankrig havde den franske revolution fundet sted i 1789 bla. inspireret af Rousseau(1712-­‐1778), og med kommunisterne i spidsen affødes pariserkommunen i 1871. Det kommunistiske parti lægger sine kim midt i denne periode og i november 1847 beder "Kommunisternes forbund" Karl Marx ud-­‐
arbejde et udførligt teoretisk og praktisk partiprogram beregnet for offent-­‐
ligheden. Heraf affødes "Det kommunistiske manifest".
I det meste af Europa blev teknologisk udviklede maskiner indført med en voldsom hast, og den vestlige verden blev ændret radikalt. For nogle blev indførslen af dampmaskinen og den begyndende masseproduktion tolket som menneskets bevægelse mod større frihed(-­‐
teknologien er menneskets forlængede arme, Vico) og for andre var den teknologiske udvikling udtryk for menneskets indskrænkede frihed. (Des flere redskaber mennesket gør sig afhængig af, des mere ufrit er det, Kant). For Marx var det centrale i teknologiudviklingen den radikale omlægning af hele produktionsformen, som betød en ny klassestruktur, som Marx var en af de første til at analysere indgående. Marx i manifestet således:
"In demselben Masse, worin, sich die Bourgeoisie, d.h. das Kapital, entwickelt, in demselben Masse enwickelt sich das Proletariat, die Klasse der modernen Arbeiter, die nur so lange leben, als sie Arbeit finden, und die nur so lange Arbeit finden, als ihre Arbeit das Kapital vermehrt. Diese Arbeiter, die sich stückweis verkaufen müssen, sind eine Ware wie jeder andere Handelsartikel und daher gleichmässig allen Wechselfällen der Konkurrenz, allen Schwankungen des Marktes ausgesetzt."
2 9
I det kommunistiske manifest mener jeg Marx udtrykker det essentielle i fremmedgørelsesteorien ved at sætte fokus på arbejdsdelingens konsekvenser. Marx udtrykker det således i følgende passage:
"Die Arbeit der Proletarier hat durch die Ausdehnung der Maschienerie und die Teilung der Arbeit allen selbständigen Charakter und damit allen Reiz für die Arbeiter verloren. Er wird ein blosses Zubehör der Maschine, von dem nur der einfachste, eintönigste, am leichtesten erlernbare Handgriff verlangt wird. Die Kosten, die der Arbeiter verursacht, besch-­
ränken sich daher fast nur auf die Lebensmittel, die er zu seinem Unterhalt und zur Fortflanzung seiner Race bedarf."
10
Marx arbejder med fire fremmedgørelsesformer. De fire fremmedgørelsesformer er internt relationeret og derfor er gennemgangen ikke lineær. Forstået således at den ene fremmedgørelsesform er ikke en forudsætning for den næste fremmedgørelsesform, men dialektisk relateret til de øvrige. Dvs. gensidigt konstituerende. Alle fire fremmedgørelsesformer er mere eller mindre tilstede i hinanden. Rækkefølgen af fremmedgørelsesformerne er derfor Marx's egen rækkefølge, men ikke nødvndigvis udtryk for en egentlig logik. Fremmedgørelse defineres derfor bedst med alle 4 fremmedgørelsesformer indeholdt i definitio-­‐
nen. Således som det gøres i den generelle definition af fremmedgørelse i "A Dic-­
tionary of Marxist thought":
In Marx' sense an action through which (or a state in which) a person, a group, an institution, or a society becomes (or remains) alien (1) to the results or products of its own activity (and to the activity itself), and/or (2) to the nature in which it lives, and/or (3) to other human beings, and -­ in addition and through any or all of (1) to (3) -­ also (4) to itself (to its own historically created human possibilities).
3 11
Mennesket fremmedgøres og bliver ufrit i følgende 4 forhold : 1) Fremmed-­‐
12
gørelse i forhold til menneskts produktive aktivitet 2) fremmedgørelse i forhold til produktet 3) fremmmedgørelse overfor den anden 4) fremmedgørelse overfor menneskearten. Disse forhold skal forståes udfra Marxs menneskesyn, som er baseret på at mennesket grundlæggende er aktivt. Aktivitet er for Marx synonymt med arbejde (arbeit), men Marx skelner mellem to former for arbejde. Det frie og frigørende arbejde over for det tvungne og fremmedgjorte arbejde: lønarbejdet. De mennesker som reduceres til arbejdskraft er underlagt den fremmed-­‐
gørende produktionsform og reproducerer den selv. Derfor er "Det kommunistiske manifest" med særlig udgangspunkt i lønarbejderne som benævnes proletatriatet. Hvilket vil sige de priviligieløse idet de ikke ejer resultatet af deres objektiverede arbejde. Men frigørelses filosofien bag er et samfundsanliggende baseret på det menneskesyn at mennesket er grund-­‐
læggende aktiv og derfor består dets frihed i at eje sin objektiverede aktivitet. Som naturvæsen har mennesket egenskaber og træk tilfælles med den øvrige verden:
"Der Mensch ist unmittelbar Naturwesen. Als Naturwesen und als lebendiges Naturwesen ist er teils mit natürlichen Kräften, mit Lebenskräften ausgerüstet, eintätiges Naturwesen; diese Kräfte existieren in ihm als Anlagen und Fähigkeiten, als Triebe; teils ist er als natürliches, leibliches, sinnliches, gegenständlicches Wesen ein leidendes, bedingtes und beschränktes Wesen, wie es auch das Tier und die Pflanze ist, d.h. die Gegenstände seiner Triebe existieren ausser ihm, als von ihm unabhängige Gegenstände."
13
Mennesket er altså en del af naturen og som sådan betinget heraf. Som en del af den levende natur, som sanseligt og kropsligt væsen, har mennesket en række kapaciteter, som fungerer som en overlevelsesfunktion. Mennesket drikker, spiser og må for at kunne gøre dette være aktiv.
Således reproducerer mennesket sin egen organisme.
4 Marx mener, (som Hegel), at mennesket opnår eksistens igennem arbejdet. For Marx har arbejdsbegrebet -­‐ som grundlæggende menneskelig aktivitet -­‐ imidlertid en dobbeltkarakter, idet det både er den aktivitet, hvorigennem mennesket adskiller sig fra naturen, men også den aktivitet, som gør mennesket til en afhængig del af naturen, idet mennesket griber ind i naturprocessen for at tilfredsstille sine behov. Denne proces kaldes af Marx også menneskets stofskifte med naturen, dvs. den proces, hvorved mennesket i aktivitet tilegner sig den natur, det former. Samtidig skaber det sig selv som art (Gattungswesen). Kapitalismen kan beskrives ved at skelne tre perioder 1) den tidlige kapitalisme, fra middelalderen og frem til slutningen af det 18 århundrede, 2) den klassiske kapitalisme, frem til 1945 og endelig 3) den moderne kapitalisme, fra 1945 til i dag. Generelt er kapitalisme karakteriseret ved en række forskellige forhold som Marx side 438 i min udgave af det kommunistiske manifest proklamerer et opgør med. I min karakteristik af kapitalismen tager jeg udgangspunkt i en definition fra opslagsværket A Dictionary of Marxist Thought . 14
For det første er den kapitalistiske produktion kendetegnet ved en 1) salgsorienteret produktion. I stedet for at producere, hvad der umiddelbart er behov for, produceres der i kapitalismen efter, hvad der efterspørges på markedet. Langt den største del af de varer, der produceres, er således pro-­‐
duceret med salg for øje. 2) Kapitalisme er karakteriseret ved et marked, hvor arbejdskraft bliver solgt og købt. 3) Det tredie karakteristika ved den moderne kapitalistiske produktion er universiel vekselmeditation gennem penge. For at varerne igennem udbud-­‐
efterspørgsel kan sælges til den rette værdi, må der indføres et universelt betalingsmiddel. Ved at tage pengeformen sikrer dette betalingsmiddel kapitalejeren den maksimale fleksibilitet for hans videre investeringer af den profit, som varesal-­‐
get indbragte ham. 5 4) For det fjerde: kapitalejeren eller hans eller hendes administratorer kontrollerer eller ejer produktionen. Det indebærer retten til at lede og fordele arbejdet, som herhjemme er stadfæstet i 'arbejdsmarkedsgrundloven' fra 1898. Det er retten til at fyre og ansætte. I den tidlige kapitalisme har ejerskab (kontrol) over produktionen været opfattet som ejendomsret til redskaber, maskiner, fabrikker og jord. Men den moderne kapitalisme har udviklet sig således, at også f.eks. værdipapirer bør medtages. Kapitalejerne tager således alle væsentlige beslutninger . 15
5) Det femte karakteristika er tilstræbt fri handelskonkurrence. Markedet er i en evig konkurrencetilstand, hvor en vares pris fastsættes i henhold til den økonomiske "lov" om udbud og efterspørgsel. Des større efterspørgsel og des mindre udbud af en vare, des højere pris har den på marke-­‐
det, og følgeligt des større profit kan kapitalisten få for sin vare. Det kapitalistiske ideal er en helt fri handelskonkurrence, dvs. fri for statslig indblanding. I manifestet beskriver Marx det således:
"Das Bedürfnis nach einem stets ausgedehnteren Absatz für ihre Produkte jagt die Bourgeoisie über die ganze Erdkugel. Überall muss sie sich einnisten, überall anbauen, überall Verbindungen herstellen.
Die Bourgeoisie hat durch ihre Exploitation des Weltmarkts die Produktion und Konsumtion aller Länder kosmopolititsch gestaltet. Sie hat zum grossen Bedauern der Reaktionäre den nationalen Boden der Industrie den Füssen weggezogen."
16
Fremmedgørelse i forhold til menneskets produktive aktivitet. Ifølge Marx er arbejdet en evig naturbetingelse for menneskets ek-­‐
sistens. Marx skriver:
Der Arbeitsprozess, wie wir ihn in seinen einfachen und abstrakten Momenten dargestellt haben, ist zweckmässige Tätigkeit zur Herstellung von Gebrauchswerten, Aneignung des Natürlichen für menschlische 6 Bedürfnisse, allgemeine Bedingung des Stoffwechsels zwischen Mensch und Natur, ewige Naturbedingung des menschlichen Lebens und daher unabhängig von jeder Form dieses Lebens, vielmehr allen seinen Gesellschaftsformen gleich gemeinsam
17
Marx argumenterer for, at mennesket adskiller sig fra andre dyr ved, at det forholder sig til sig selv som et universelt væsen. Det kommer til udtryk i, at mennesket kan gøre alle ting til genstand for sit arbejde. Til forskel fra dyret forholder mennesket sig til naturen med en vilje eller bevidsthed. Mennesket producerer ikke blot til sin umiddelbare selvopretholdelse, men også når det er befriet for fysiske behov. Menneskets fremmeste væsentræk er altså, at det er bevidst og at det aktivt be-­‐arbejder verden. Ikke kun dets bevidsthed eller dets arbejde, men relationen herimellem. Fremmedgørelsen skal forståes som fremmedgørelse fra de historisk skabte menneskelige muligheder. Fremmedgørelsen er en manglende realisering af de muligheder for frihed, vi selv har skabt. Det er ikke menneskets bevidsthed der alene bestemmer mennesks væren eller omvendt. Det er relationen mellem bevidsthed og væren som realiseres i både mennseks bevidsthed og dets væren. Herunder er den mennsekelige aktivitet arbejde medbestemmende for menneskets bevidsthed og væren. Arbejdet i den kapitalistiske produktion er ydre i forhold til arbejderen 18
og arbejderen producerer sig selv som vare. Marx skriver:
Der Arbeiter wird um so ärmer, je mehr Reichtum er produziert, je mehr seine Produktion an Macht und Umfang zunimmt. Der Arbeiter wird eine um so wohlfeilere Ware, je mehr Waren er schafft. Mit der Verwertung der Sachenwelt nimmt die Entwertung der Menchenwelt in direktem Verhältnis zu. Die Arbeit produziert nicht nur Waren; sie produziert sich selbst und der Arbeiter als eine Ware, und zwar in dem Verhältnis, in welchen sie überhaupt Waren produziert. 19
Fremmedgørelsen i forhold til produktet. 7 Arbejde resulterer altid i produkter. Men det fremmedgjorte arbejde giver sig udtryk i, at de produkter menneskene skaber, udøver magt over mennesket selv. Den fremmegjorte aktivitet på den ene side og det fremmedgjorte produkt på den anden er to forskellige aspekter af det hele, som det kapitalistisk dominerede samfund udgør. Marx skriver:
Diese Faktum drückt weiter nicht aus als: Der Gegenstand, den die Arbeit produziert, ihr Produkt, tritt ihr als ein fremdes Wesen, als eine von dem Produzenten unabhängige Macht gegenüber. Das Produkt der Arbeit ist die Arbeit, die sich in einem Gegenstand fixiert, sachlich gemacht hat, es ist die Vergegenständlichung der Arbeit. Die Verwirklichung der Arbeit ist ihre Vergegenständlichung. Diese Verwirklichung der Arbeit erscheint in dem nationalökonomischen Zustand als Entwirklichung des Arbeiters, die Vergegenständlichung als Verlust und Knechtschaft des Gegenstandes, die Aneignung als Entfremdung, als Entäusserung.
22
Fremmedgørelsen mellem mennesker. Denne form for fremmedgørelse er et forhold mellem arbejderen og kapitalisten og mellem arbejderen og arbejderen. Marx skriver:
Durch die entfremdete Arbeit erzeugt der Mensch also nicht nur verhältnis zu dem Gegenstand und dem Akt der Produktion als fremden und ihm feindlichen Mächten; er erzeugt auch des Verhältnis, in welchem andere Menchen zu seiner Produktion und seinem Produkt stehen, und das Verhältnis, in welchem er zu disen andern Menschen steht. 24
Arbejderen vil få den anden arbejder som konkurrent. C. B. MacPherson beskriver det liberal-­‐kapitalistiske menneske således:
8 The individual was seen neither as a moral whole, nor as part of a larger social whole, but as an owner of himself. The relation of ownership, having become for more and more men critically important relation determining their actual freedom and actual prospect of realizing their full potentialities, was read back into nature of the individual. The individual, it was thought, is free inasmuch as he is proprietor of his person and capacities. The human essence is freedom from the dependence on the wills of others, and freedom is a function of possesion. Society becomes a lot of free equal individuals related to each other as proprietors of their own capacities and of what they have acquired by their exercise. Society consists of relations of exchange between proprietors. Political society becomes a calculated device for the protection of this property and for the maintenance of an orderly relation of exchange.
25
Ejendomsretten dominerer vores forhold til hinanden og reducerer os til konkurrenceobjekter. I manifestet formulerer Marx det således:
"Die Lohnarbeit beruht ausschlisslich auf der Konkurrenz der Arbeiter unter sich. Der Fortschritt der Industrie, dessen willenloser und wiederstandsloser Träger die Bourgeoisie ist, setzt an die Stelle der Isolierung der Arbeiter durch die Konkurrenz ihre revolutionäre Vereni-­
gung durch die Assoziation."
26
Denne forudsigelse af Marx har ikke fundet sted.. Proletarerene er hverken blevet samlet eller den største klasse. Lønarbejdet har ændret karakter og fagbevægelsen har fået tilkæmpet sig nogle rettigheder, der betyder at arbejderklassen ikke er blevet fuldstændig udsultet. Ifølge Marx er frihed ophævelsen af fremmedgørelsen. Denne ophævelse finder sted gennem samme aktivitet som fremmedgørelse finder sted. Nemlig den menneskelige aktivitet. Her er det på sin plads at understrege at det ikke er 9 kapitalen som kapital der undertrykker mennesket, men derimod den magt mennesket tillægger kapitalen. Kapitalisme og kapital omtales nogen gange som værende et subjekt, som havende bevidsthed, men dette er naturligvis ikke tilfældet. Som bekendt er penge intet værd førend de er omsat og det er måden vi omsætter penge på og reducerer alt, inklusiv mennesker, til økonomiske enheder som skaber ufriheden og vender verden på hovdet. Således at mennesket lader sig styre af økonomien istedet for at styre økonomien.
Frigørelse er at blive sig bevidst om sin egen situation og ifølge Marx den produktionsform, som vi indgår i. Bevidstgørelse er at forstå sig selv og andre som andet end blot et produktionsled, og efterfølgende begynde at producere anderledes. I manifestet formulerer Marx sig således:
"Das Proletariat, die unterste Schichte der jetzigen Gesellschaft, kann sich nicht erheben, nicht aufrichten, ohne dass der ganze Uberbau der Schichten, die die offizielle Gesellschaft bilden, in die Luft gesprengt wird. 31
Derfor er det klasseløse samfund målet for Marx, men som Niels Thomas-­‐
sen(1940-­‐) i sin Marx-­‐interpretation beskriver, ikke ved fjernelse af arbejdet men ved en bestemt overgang:
"Overgangen fra ufrihed til frihed er derfor ikke n ophævelse af arbejdsdelingen i absolut forstand, men kun en ophævelse i den (hegelianske) forstand, at den hæves op i en anden form, dvs. at den fra at være en deling mellem herskere og beherskede bliver det den virkelig er, en gensidig afhængighed der på samme måde omfatter alle samfundets medlemmer." 32
Marx: "Alle Emanzipation ist Zurückführung der menschlichen Welt, der Verhältnisse, auf den Menschen selbst."
33
10 Thomassen formulerer det således: "Men menneskeliv er også underkastet det grundvilkår at livs-­
fornødenhederne må fremskaffes gennem menneskelig aktivitet, arbejdet på en bestemt måde og med bestemte midler. Hvilken måde og hvilke midler mennesket anvender er derimod et produkt af historiske og måske også miljømæssige faktorer. Således er den industrialiserede produktionsform nødvendig i den forstand at den er led i en historisk udvikling. Den er måske tillige nødvendig for at sikre kommende ge-­
nerationer mod sult og nød. Men den er ikke et uomgængeligt livsvilkår."
34
At blive opmærksom på den logiske nødvendighed, som dominerer i en organisa-­‐
tionsform eller et givet samfund er derfor også samtidig, at blive opmærksom på sin frihed til at overskride samme. Thomassen udtrykker sig således:
"Overfor nødvendigheden står til den ene side friheden, men til den anden det unødvendige, og de grænser for menneskeliv som opretholdes uden at være historisk nødvendige, kan med rette karateriseres som unødvendige i betydningen uretmæssige. Thi frihed er ikke blot et spørgsmål om det der faktisk eksiterer, det er tillige et spørgsmål om hvordan verden og mennesket bør være, så sandt unødige begrænsninger er det samme som tvang og kun består med urette."
35
Når Thomassen skriver: "frihed er ikke blot et spørgsmål om det der faktisk ek-­
sisterer, det er tillige et spørgsmål om hvordan verden og mennesket bør være", siger han netop at det ikke er tilstrækkeligt blot at konstatere at virkeligheden eksisterer, men også nødvendigt at finde ud af hvad der bør gøres. det sandynligvis mest citerede Marx citat:
11 "Die Philosophen haben die Welt nur verschieden interpretiert, es kömmt drauf an, sie zu verändern."
36
Desvære findes der ikke hos Marx en systematisk og detaljeret fremstilling af den historisk materialisme. Den historiske materialisme findes implicit formuleret flere steder i Marx's skrifter. Som f.eks. i denne pasage:
"Wir müssen bei den voraussetzungslosen Deutschen damit anfangen, das wir die erste Voraussetzung aller menschlichen Existenz, also auch aller Geschichte konstatieren, nämlich die Voraussetzung, dass die Menschen imstande sein müssen zu leben, um "Geschichte machen" zu können. Zum Leben aber gehört vor Allem Essen und Trinken, Wohnung, Kleidung und noch einiges Andere.[...] Die Franzosen und Engländer, wenn sie auch den Zusammenhang dieser Tatsache mit der sogenannten Geschichte nur höchst einseitig auffassten, namentlich solange sie in der politischen Ideologie befangen waren, so haben sie doch immerhin die ersten Versuche gemacht, der Geschictsshreibung eine materialistische Basis zu geben, indem sie zuerst Geschichten der bürgerlichen Gesellschaft, des Handelns und der Industrie schreiben."
37
Marx udtrykker sig således:
"Der wirkliche Mensch und die wirkliche Natur werden bloss zu prädikaten, zu Symbolen dieses verborgnen unwirklichen Menschen und dieser unwirklichen Natur. Subjekt und prädikat haben daher das Verhältnis einer absoluten Verkehrung zueinander, mystisches Subjekt-­
Objekt oder über das Objekt übergreifenden Subjektivität, das absolute Subjekt als ein Prozess, als sich entäusserndes und aus der Entäusserung in sich zurückkehrendes, aber sie zugleich in sich zurücknehmendes Subjekt und das Subjekt als dieser Prozess; das reine, rastlose Kreisen in sich." 38
Marx formulerer sig således i manifestet:
12 "Ihr entsetzt euch darüber, dass wir das Privateigentum aufheben wollen. Aber in eurer bestehenden Gesellschaft ist das Privateigentum für neun Zenthel nicht existiert. Ihr werft uns also vor, dass wir ein Eigentum aufheben wollen, welsches die Eigentumslosigkeit der ungeheuren Mehrzahl der Gesellschaft als notwendige Bedingung voraussetzt.[...] Der Kommunismus nimmt keinem die Macht, sich Gesellschaftliche Produkte anzueignen, er nimmt nur die Macht, sich durch diese Aneigung fremde Arbeit zu unterjochen."
39
Ejendommen hviler på modsætningen mellem kapital og lønarbejde:
"Das Kapital ist ein Gemeinschaftliches Produkt und kann nur durch eine gemeinsame Tätigkeit vieler Mitglieder, ja in letzter Instanz nur durch die gemeinsame Tätigkeit aller Mitglieder der Gesellschaft in Bewegung gesetzt werden."
40
Dette betyder at akkumulerede kapital er udtyk for en samfundsmæssig magt-­‐
position, som består i en mer-­‐erhvervelse af det fælles skabte. Hvilket vil sige at kapitalen er egentlig udtryk for samfundsmæssig ejendom, men negligeres med den private ejendomsret. Ved ophævelse af privatejendomsretten er det således ikke personlig ejendom der forvandles til samfundsmæssig ejendom. Det er kun ejendommens samfundsmæssige karakter, der forandres idet den fælles erhvervede ejendom ikke udleveres til nogle få, men deles i fælleskab. Mennesket er bærere af de økonomiske forhold, der er herskende i den samfundsformation, mennesket eksisterer i. Når Marx derfor i manifestet skriver: "Was beweist die Geschichte der Ideen anders, als das die geistige Produktionsich mit der materiellenaumgestaltet? Die herrschenden Ideen einer Zeit waren stets nur die Ideen der herrschenden Klasse." 41
13 Er det for at understrege det dialektiske forhold der er mellem samfundsproduktionen og bevidsthed både internt mellem klasserne men også generelt mellem bevidsthed og objekt.
Det kommunistiske manifest er udtryk for samtidens historiske analyser og det er derfor ikke lige aktuelt på alle områder. Samtidig er det følelsesladet at læse ordet kommunist og kommunisme idag. For mig er det begreber med en historie som gør at jeg associaserer dem til diktatur og undertykkelse. Med andre ord, er begreberne for historisk belastende.
På den anden side er "Det kommunistiske manifest" netop også derfor aktuelt i dag. Hvad var det nu kommunisterne ville? Litteratur
Anderson, Perry: Modernity and Revolution, i ed. Nelson and Grossberg: Marxism and the interpretation of culture, Blackwell, 1988, pp.317-­‐339.
Blockner, Hermann: Hegel-­Lexikon, 1957, Fr. Fromanns Verlag, Stuttgart.
Bottomore, Tom (red.): A Dictionary of Marxist Thought, second edition 1991 (1983), Blackwell Publishers, Oxford, 674 sider. Brugger, Walter: Philosophisches Wörterbuch, 1967, forlaget Herder, Freiburg, 578 sider.
Brewer, Anthony: A guide to Marx's Capital, 1984, Cambridge, Cambridge University Press. Døør, Jørgen: Historiefilosofi, 1973, København, Berlingske forlag, 320 sider.
Edwards, Paul (red.): The Encyclopedia of Philosophy. Vol. 1-­‐8. New York, The Macmillan Co. & The Free Press. London: Collier-­‐Macmillan, 1967.
14 Engels, Friedrich: Herrn Eugen Dührings Umvälzung der Wissenschaft. Philosophie. Politische Ökonomie. Socialismus. (Anti-­Dühring), skrevet først som artikler i 1877 og udkom senere som bog i 1878.
Fromm, Erich: Marx Concept of Man i Marx Concept of Man, ed. Erich From, New
York, (1961) 1979, pp. 1-87.
Gillespie, M. A.: Hegel, Heidegger and the ground of history, 1984, Chicago Press,
Chicago.
Honderich, Ted(red.): Oxford Dictionary to Philosophy, Oxford Univercity Press,
1995.
Israel, Joachim: De-­alienation under capitalism -­ alienation under socialism?, Praxis Internationel vol. 9 86/87 pp.148-­‐158
Kangrgra, Milan: Das Problem der Entfremdung in Marx' Werk, 1967. Lundkvist, Anders: Kapitalens bevidsthedsformer -­ grundtræk af bevidstheds teorien i Marx's kritiske fremstilling af den politiske økonomi, 1972, Grenå, Forlaget GMT, 200 sider.
Lundkvist, Anders: Til kritikken af den politiske økonomi -­ introduktion til metoden i kapitalen, 1973, Forlaget Modtryk, 75 sider.
Lübcke, Poul (red.): Politikkens Filosofi Leksikon, Politikkens forlag, 1983.
Marx, Karl: Zur Kritik der Hegelschen Rechtsphilosophie, Mega 1, 1/1, 1927.
Marx, Karl: Die deutsche Ideologie. Kritik der neusten deutschen Philosphie in ihren Repräsentanten Feuerbach, B. Bauer und Stirner, und des deutschen Socialismus in seinen verschiedenen Propheten. MEGA 1,5 1932
Marx, Karl: On the Jewish Question, Deutsch-­‐Französsische Jahrbücher. Ed. Arnold Ruge og Karl Marx, 1844.
15 Marx, Karl: Tesen über Feuerbach, pp.196-­‐201 i Ausgewählte Werke.
Marx, Karl: Das Elend der Philosphie. Antwort auf Prodhouns, Philosophie des Elends, A. Frank, Paris, 1847.
Marx, Karl: Ökonomisch-­philosophische Manuskripte, Verlag Philipp Reclam, Leipzig, 1970(1844)
Marx, Karl: Die deutsche Ideologie, 1845/46, MEW 3.
Marx, Karl: Grundrisse der Kritik der politischen ökonomie, skrevet 1857-­‐58, 1953 Dietz Verlag, Berlin, 1102 sider.
Marx, Karl: Das Kapital -­ Kritik der politischen Ökonomie, Erster Band, (først udgivet 1867), MEW 23, Berlin, Dietz Verlag, 1993, 955 sider.
Marx, Karl: Conspectus of Bakunin's book statism and Anarchy, udgivet første gang i Werke vol. 18. 1962. (1874-­‐5:)
Marx, Karl: Anteil der Arbeit an der Menschwerdung des Affen, MEW 20, 1876.
Marx, Karl; Friedrich Engels, Friedrich: Manifest der Kommunistischen Partei, 1848. Ausgewählte Werke in sechs Banden, Band 1, Dietz Verlag, Berlin, 1978, pp.383-­‐452.
Mészáros, Istrám : Genesis of Marx Theory of Alienation, i Marx Theory of Alienation, London, 1970.
Meszaros, Istvan: Marx theory of Aliennation, Merlin Press, London, 1970.
Ollman, Bertell: Alienation -­ Marx's concept of man in Capitalist Society, Cambridge University Press, Cambridge, 1971
16 Ollman, Bertell: Dialectical Investigation, New York og London, Forlaget Routledge, 1993, 191 sider.
Sørensen, Villy: Indledning, i Økonomi og filosofi, Gyldendals Uglebøger, 1962, pp.7-­‐25.
Thomassen, Niels: Frihed og samfund, 1978, pp.145-­‐175.
1 Marx & Engels: "Ausgewählte Werke", Dietz Verlag: Berlin, Bind 1, 1978, pp. 634-635.
2 Se f.eks. Louis Althusser: "Pour Marx", 1961
Althusser var i 1960'erne og 70'erne den mest indflydelsesrige marxistiske filosof og vel mest kendt for sin strukturalistiske marxisme,
hvilket netop ses i hans skelnen mellem dialektisk og historisk materialisme. Althussers Marxistiske version står således i skarp kontrast
til de hegeligianske og humanistiske Marxfotolkninger som vandt indpas i efterkrigstiden og som i nærværende tekst præsenteres af såvel
Jørgen Døør som Niels Thomassen. Althusser skelnede mellem den unge Marx som værende humanist og den ældre Marx som værende
Videnskabelig. Jeg mener ikke denne skelnen kan opretholdes. Både videnskab og humanisme er til stede i Marx's tidlige og senere
skrifter. Marx gjorde heller aldrig op med sine tidligere skrifter, end ikke dem der blev udgivet i hans unge år.
3 for en gennemgående diskussion heraf se afsnit 4. "Den historisk materialisme - materialismen" i Jørgen Døør: "Historiefilosofi",
Berlingske forlag 1973, pp.87-127. eller E.P. Thompson: "The Poverty of Theory", London, 1978.
4 Jørgen Døør: "historie filosofi", Berlingske forlag: København, 1973, p.130.
5 Døør, 1973 pp.87-88
6 Døør, 1973, p.56
7 Levine 1988 p.240
8 Marx & Engels: "Manifest der Kommunistischen Partei", Aus gewählte Werke, Band 1, Dietz Verlag: Berlin, 1978, p.415.
9 Marx & Engels, 1979, p.423.
10 Marx & Engels, 1978, p.423.
11 Bottomore, 1991, p. 11. Det er den bedste definition jeg har fundet af Marx's fremmedgørelse og den stemmer overens med kapitlet Die Entfremdete Arbeit pp.149-­‐167 i Ökonomisch-­philosophische Manuskripte, Verlag Philipp Reclam, Leipzig, 1970 (1844). Marx har en anden argumentorisk rækkefølge end opslagsværkets fremstillings rækkefølge.
12 den følgende rækkefølge er ikke paralel med inddelingen fra "A Dictionary of Marxist thought", men er for overskeligheden i denne
opgavesammenhæng langt mere hensigtsmæssig.
13 Karl Marx: "Ökonomisch-Philosophische Manuskripte", MEW p.578.
14
15
A Dictionary of Marxist Thought, second edition 1991 (1983), Blackwell Publishers, Oxford, Tom Bottomore (red), 1991, pp. 71-­‐75.
Se fx Hvem Ejer Danmark?, Andersen, Helge Forlaget Monde 1938 og 1966. Eller se Magtens mange mænd, Andersen, Helge & Weber, Lennart, Fremad 1985. 16 Marx & Engels, 1978, p.420.
17 Marx, 1867, p. 198.
18 Marx, 1844, p. 154.
19 Marx, 1844, p. 151.
20 Marx, 1844, p. 155.
21 Marx, 1844, p. 155.
22 Marx, 1844, p. 151-­‐152.
23 Marx, 1844, p. 152.
24 Marx, 1844, pp. 161-­‐162.
25 The Political Theory of Possessive Individualism, 1962, C. B. MacPherson, Oxford University Press., p. 3.
26 Marx & Engels, 1978, p.429.
27 Der henvises til A.A. Galkin(red): "Den internationale arbejderbevægelse" bind 1-4, Sputnik: Moskva, 1986 og Leo Panitch and
Colin Leys: "Socialist Register 1998 - The Communist Manifesto now", Socialist Register: London, 1998.
28
29
30
Marx, 1844, p. 157.
Marx, 1844, p. 158.
Marx, 1844, p. 159.
31 Marx & Engels, 1978, p.428.
32 Thomassen, 1973, p.55
33 Zur Judenfrage, 1843, Mew 1, 370
34 Niels Thommasen, "Frihed og samfund", Berlingske forlag: København, 1973, p.15.
35 Thomassen, 1973, pp.15-16
36 Marx: "Thesen über Feuerbach, 1845, MEW 3,p.7
37 Marx: "Die deutsche Ideologie", 1845/46, MEW 3, p. 28. For beskrivelser af den historiske materialisme se i samme bind p. 13 ff., p.
262 f., 347, 362f., 405, 417f., og 422 ff.
38 Marx, 1844, EB 1, p.584
17 39 Marx og Engels, 1978, pp.432-433
40 Marx & Engels, 1978, p.431
41 Marx & Engels: 1978, p.436.
18