Skolemateriale Vi hader København Vi hader København Mungo Park Kolding INDHOLD 2 1.0 TIL UNDERVISEREN 1.1 PROLOG 1.2 FAKTA 1.3 INSPIRATION TIL FORESTILLINGEN 4 2.0 ET FORDOMSLAND 2.1 ARBEJDSSPØRGSMÅL 2.2 FORDOMSKASSEN 6 3.0 FRA LANDBRUGSSAMFUND TIL INDUSTRISAMFUND 3.1 ARBEJDSSPØRGSMÅL 3.2 H.A. BREDEKILDE 3.3 ARBEJDSSPØRGSMÅL 9 4.0 UDKANTSDANMARK 4.1 KUNSTEN AT GRÆDE I KOR 4.2 ARBEJDSSPØRGSMÅL 4.3 UDKANTSDANMARKSANGEN 12 5.0 KLASSEDELING OG SOCIALE FORSKELLE 5.1 ARBEJDSSPØRGSMÅL 5.2 RØDBY-PUTTGARDEN 5.3 ARBEJDSSPØRGSMÅL 14 6.0 KILDER OG BAGGRUND 6.1 LINKS 1 Vi hader København Mungo Park Kolding 2 1.0 TIL UNDERVISEREN Undervisningsmaterialet er bygget op omkring fem hovedtemaer, som både fungerer sammen og hver for sig. Som underviser kan man arbejde med forestillingen ud fra hele materialet eller bruge de dele, som tilgodeser pensum. Arbejdsspørgsmålene lægger op til en sammenligning af VI HADER KØBENHAVN og andre værker, og derfor anbefales det at se forestillingen inden arbejdet med arbejdsøvelserne påbegyndes. 1.1 PROLOG Et svært møde. Kampen mellem land og by har stået på så længe, at ingen præcist kan datere, hvornår hovedlandet og hovedstaden begyndte at mundhugges, eller hvorfor der opstod splid mellem provinsen og storbyen. I dag er vi alle bekendte med fordommene og har alle en forestilling om dem, der bor i Udkantsdanmarks randområde eller Selvfedsdanmarks navle. Det er netop disse forestillinger, som forestillingen VI HADER KØBENHAVN bider skeer med. Københavneren bliver jyde og jyden københavner, når vi gennemspiller alle klicheerne og fordommene fra begge sider af bæltet i en hæsblæsende farce, der kun kan køre af sporet og ende lykkeligt på en af Lars Tyndskids kornbeklædte marker. VI HADER KØBENHAVN er en forsonende omgang romantisk stand up-komedie om det umulige møde mellem øst og vest i vores lille yndige land. Dette undervisningsmateriale ser lidt dybere ind i vores fordomsfulde sind og drager nogle mulige perspektiver på film, lyrik og læsning, som kan være med til at forstå forestillingen om ikke lidt bedre, men så med et mere nuanceret blik. God læselyst! 1.2 FAKTA Idé: Moqi Trolin, direktør for teatret Mungo Park, Kolding (han er svensker) Manuskript og instruktion: Frede Gulbrandsen (nordmand) Medvirkende: Jesper Riefensthal (fynbo, bor i Kolding) og Maja Juhlin (ærkekøbenhavner) Co-produktion mellem Teater Nordkraft og Mungo Park, Kolding FAG: Dansk, Samfundsfag, historie, psykologi, filmkundskab EMNER: By og land, fordomme, stigmatisering, klasseskel, udkantsdanmark, Karl Marx, Kommunisme Vi hader København Mungo Park Kolding 3 1.3 INSPIRATION TIL FORESTILLINGEN Den hypersarkastiske guide ”Jydens håndbog til overlevelse i København” inspirerede instruktør Frede Gulbransen til at lave forestillingen VI HADER KØBENHAVN. Bogen tegner et portræt af storbysnopperi og assimilation af eksiljyder. I guiden til eksiljyderne, forfattet af Jakob Vølvers, afvæbner han den nedladende kulturchauvinisme ved at gøre det modsatte – han laver en selvironisk ’jydetest’ på tilflyttere til Danmarks ´gamle hovedstad. Han bruger sig selv. Som assimileret jyde beskriver han med en blanding af kulørte karikaturer og antropologisk fornemmelse for levet hverdagskultur, hvor angstprovokerende og forvirrende det er for jyder at emigrere til storbyens inferno af fixerum, hipsterdrenge i cigaretbukser og almindelig kultur-snobberi. Tarm, Lem og Sæd Den første og vigtigste advarsel til den jyske kammerater i København er: ”Opfør dig for guds skyld ikke, som du ville gøre hjemme i Jylland”. Bogen er et forsøg på at afkode de ofte gådefulde livsstilsmarkører, der gemmer sig i sproget og adskiller indfødte fra turister. For eksempel at afstande i København måles i tid og ikke i kilometer, at kirkegårde er det foretrukne udflugtssted, og at den fremtoning, som man i provinsen opfatter som usoigneret, i København ses som tegn på, at man er en meget vigtig person, der arbejder i et kreativt miljø og har mange bolde i luften. Vølvers skarpeste iagttagelse er, at de mest storbyagtige i virkeligheden er jyder i forklædning. Omkring ’Thomas Helmig Plads’ (Skt. Hans Torv) og i ’Lille Århus’ (Vesterbro) er der fyldt med tørklædeindviklede skovmandsskjorter, der forsøger at skjule, at de voksede op med trailer. Som oftest er det de assimilerede jyder og andre kulturradikale tilflyttere, der kritiserer København for i dag at være blevet alt for jysk, kedelig og forstadsagtig. Århusianerne føler sig åndsbeslægtede med storbyindianerne, men følelsen er desværre ikke gensidig: Københavnerne kan ikke skelne århusianere fra griseavlere fra Tarm, Lem og Sæd. Dessuden misunder københavnere ikke Århus for at have et musikhus, en ældgammel bydel og et hold i 1. division. Netop disse skæve anekdoter og betragtninger faldt instruktør Frede Gulbransen for. Det måtte man kunne lave en skæg og tankevækkende forestilling om, tænkte han. Frede Gulbransen Vi hader København Mungo Park Kolding 4 2.0 ET FORDOMSLAND Man skal ikke være særlig gammel eller særlig skarp, før man bliver klar over, at folk fra hovedstaden er nogle übersmarte københavnersnuder, og at jyderne er nogle bonderøve. Eller sådan lyder i hvert fald den mest udbredte fordom, når det kommer til fordomsklassikerne, der omhandler de to landsdele. Kultursammenstødet og kulturforskellene er tydelige for enhver – også i forestillingen Vi HADER KØBENHAVN. Den klassiske københavner er snobbet, stresset og pessimistisk, mens jyden er lidt naiv, langsom og nærig – men som til gengæld er yderst pålidelig. Fordommene er så stærke, at jyde-mærkatet endda bliver brugt i jobansøgninger eller især af folk, der søger et sted at bo. Instruktør Frede Gulbransen vil med forestillingen VI HADER KØBENHAVN gerne se nærmere på de fordomme jyder og kjøwenhavnere har for hinanden: ”Vi kender alle klicheerne og fordommene og stereotyperne om bonderøven og storbytossen. En kliche er som en rolle, mennesker kan tage på sig. Det er det, vi gør i VI HADER KØBENHAVN. Her gennemspiller vi alle klicheerne, og på den måde spejler vi det folk, der har brug for at gemme sig bag dem.” Som stykkets titel antyder udspringer forestillingen af mange danskeres foragt for de små steder i det danske land, hvor busserne kun kører en gang hver 3. time. Senest har Sønderborg Kommune produceret Udkants-Sangen, der skal gøre op med fordomme om Udkantsdanmark. ”Vores stykke udspringer af de opråbstendenser, man i øjeblikket ser fra den del af landet, der af departementsrotterne i København er blevet kaldt Udkantsdanmark, og som retter sig mod det, der er blevet kaldt Selvfedsdanmark. Stykket er dog ikke et indlæg til fordel for den ene eller anden part. Jeg er interesseret i at se, hvorfor det er så svært at mødes,” fortsætter Frede Gulbrandsen, som fastslår at hadet ikke kommer af forskelle, men at det bunder i en særlig kærlighed til hinanden. Gulbransen er mere interesseret i at se på de sociologiske og psykologiske mekanismer, som er på spil, når mennesker skaber fjendebilleder end at portrættere forskellene mellem land og by. ”Det, der er interessant ved fejden mellem land og by, er at forstå, hvorfor folk har behov for at rotte sig sammen mod hinanden. Hvorfor tror vi, at dem på den anden side af bæltet er verdensforskellige fra os selv? Måske fordi vi har brug for en anden at definere os imod for at skabe vores egen identitet? På den måde tager vi en rolle på os og påfører en rolle til en anden. Og det er ikke fedt for nogen af parterne. I stedet for at slås om, hvem der er udkanten til hvem, så skulle man bare tage og drikke en kop kaffe og indse, at jyder og Københavnere slet ikke er så forskellige.” Måske er der alligevel ikke så langt mellem kærlighed og had, og er der ikke noget om, at ”den man tugter, elsker man”? 2.1 ARBEJDSSPØRGSMÅL Hvad tror I er grunden til, at der stadig eksisterer utallige fordomme jyder og københavnere i mellem? Hvorfor tror I, at folk har behov for at rotte sig sammen og se ned på andre? Hjælper det at nedgøre andre for selv at føle sig noget værd? Hvilke fordomme er I selv stødt på, og mener I, at der er hold i dem? Hvilke fordomme bliver behandlet i forestillingen? Og hvad tror I forestillingen vil opnå? En fordom en dom der er fældet på forhånd - er hovedsagelig en negativ holdning til et bestemt fænomen eller en bestemt gruppe mennesker. Fordomme er især knyttet til køn, race, etnicitet, alder, seksualitet og handicap. Fordomme fører ofte til diskrimination. Traditionelle fordomme gælder kvinder, ældre, indvandrere, farvede, homoseksuelle og sindslidende. Vi hader København Mungo Park Kolding 2.2 FORDOMSKASSEN 1. Jyder elsker gamle vittigheder 2. Københavnere er kvikkere i replikken 3. Københavnere er mere egoistiske end jyder 4. Jyder er gammelkloge, stædige og fordomsfulde 5. Jyder holder på pengene og ejer en trailer 6. Københavnere er narcissistiske (Find selv på flere…) Fordomsfrekvensen Lyt til programmet fordomsfrekvensen på P3 om fejden mellem Jyder og københavnere: www.dr.dk/p3/programmer/fordomsfrekvens Stereotyper, diskriminering og stigmatisering Fordomme og en stereotyp opfattelse af forskellige grupper af mennesker kan fører til diskriminering og stigmatisering. At have en stereotyp opfattelse vil sige, at man generaliserende og unuanceret tillægger andre grupper nogle bestemte egenskaber. Stereotype forestillinger kan udgøre en stor del af vores fordomme om andre grupper, og i sidste ende kan det lede til racisme, dvs. aktiv handling mod bestemte grupper. Inden for samfundsvidenskaberne anvendes begrebet stigmatisering i forbindelse med beskrivelse af social afvigelse. Stigmatisering vil sige, at de, der opleves som afvigende, anses for moralsk mindreværdige. Det centrale element i stigmatiserings- eller stemplingsteorien er, at afvigelse ikke ses som en kvalitet ved personens handlinger, men snarere som en konsekvens af, at nogen stempler personen som generelt afvigende. Stemplingen kan medvirke til at fastholde en person i en afvigende adfærd, da den indebærer forventninger om fortsat afvigelse. Dette kan skabe en selvopfyldende profeti og i sin yderste konsekvens medføre identitetsændring hos den, der føler sig stemplet. 5 Vi hader København Mungo Park Kolding 6 3.0 FRA LANDBRUGSSAMFUND TIL INDUSTRISAMFUND Engang var det at eje en gård på landet med mange tjenestefolk lig med prestige og anerkendende blikke. I dag skal man helst eje en stor fed lejlighed midt i byen for at opnå samme beundring. Flytningen fra land til by, emigrationsbølgerne til det forjættede land Amerika, mekaniseringen og teknologiudviklingen - tusind samfundsforandringer, der opløste de gamle traditionelle landbrugssamfund og skabte storbysamfundet, har haft stor betydning for vores liv i dag. dampmaskine. Store fabrikker i byerne kunne give arbejde til langt flere mennesker, og det fik mange til at pakke sydfrugterne og flytte til byen. Fra omkring 1870 kom der virkelig gang i den industrielle udvikling. Nu var det USA og Tyskland, der blev de førende udviklingsområder. Der blev hele tiden udviklet flere og bedre maskiner, men nu var den kemiske industri også blevet en væsentlig faktor. En ny kraftkilde i industrien blev elektromotoren drevet af elektricitet. Informationssamfundet Før 1750 var Danmark ligesom de øvrige lande i Europa et landbrugsland. Grundlaget for de fleste menneskers liv var arbejdet med jorden. Tilværelsens faste holdepunkter var familien, kirken og landsbyen. Men fra 1750 til 1800 voksede befolkningen samtidig med, at der gennemførtes store strukturændringer i landbruget, som begrænsede behovet for arbejdskraft. Tabet af Norge i 1815 betød, at Danmark vigtigste kornmarked forsvandt, og samtidig stoppede England al indførsel af korn for at beskytte landets eget landbrug. Derfor søgte de fattige landarbejdere og småbønder, der havde måttet sælge deres jord, til byerne, hvor de fandt arbejde, fordi industriproduktionen voksede. Ny teknologi vandt frem. Blandt andet blev verdens første spindemaskine udviklet, den mekaniske væv og Watts Industrialiseringen gennemførtes primært i Europa, Nordamerika og Japan. Først omkring 1960 er der kommet gang i industrialiseringen i andre dele af verden. F.eks. Sydkorea, Taiwan, Singapore og i slutningen af 1970’erne også Kina. Den største produktion finder dog fortsat sted i de gamle industrilande. Primært i G7-landene (verdens syv største økonomier) Canada, Frankrig, Italien, Japan, Storbritannien, Tyskland og USA. Mange betragter it-teknologien som ligeså epokegørende som jernbanen og elektriciteten i sin tid. Det er først og fremmest mikroelektronikken, der er grundlaget for denne udvikling, dvs., at man kan sende ganske små mængder elektricitet gennem meget små kredsløb (mikochips). Pc’ens fremvækst i 1980’erne og internettet i 1990’erne har medført voldsomme ændringer i samfundet. Denne udvikling har medført, at vi er gået fra industrisamfund til informationssamfund. I dag er det ikke længere industrien, der udgør vores levebrød, men snarere viden, kommunikation og information. Vi lever i et verdenssamfund, hvor kommunikation på tværs af kulturer og landegrænser via bl.a. internettet og massemedierne har åbnet op for en hel anden tilgang til information. Denne udvikling stiller nogle helt andre krav til organisationer, arbejde og levemåde. Vi hader København Mungo Park Kolding Bonden Bonden er en person, som dyrker jorden (et landbrug eller en bondegård), eller holder og avler dyr. Ordet har en gammeldags klang og bruges ofte nedsættende med betydningen: ”dum, tilbagestående og primitiv”. Deraf kommer også ordet ”bonderøv”, som tidligere har haft en negativ klang, men som har ændret karakter i forbindelse med tv-programmet ”Bonderøven”, om den gæve jyde, som sværger til at gøre alt på den gammeldags manér, når han skal så køkkenhave, pløje jorden eller bygge et hønsehus. I det hele taget har krisen åbnet øjnene for ”den selvforsynende byboer” og langt flere storbyfolk er begyndt på den nye dille ”urban-gardening”, hvor man dyrker krydderurter, grøntsager og blomster i potter på altanen eller terrassen. Byboen Byboen eller storbymennesket lever som ordet antyder i byen. Og med byen menes de store byer som Aarhus og København. Byboen kan lide at have alt indenfor rækkevidde: kulturtilbud, restauranter, butikker og kiosker med døgnåbent. Storbymennesket lever ofte et mere hektisk og karriere-minded liv end bonderøven, som tager tingene mere som de kommer. 3.1 ARBEJDSSPØRGSMÅL Hvad mener I, er de største udfordringer informationssamfundet står over for i dag? Diskuter hvordan det kan være, at det er federe at bo i byen frem for på landet. Eller er det? Prøv at opstille fem punkter for og imod livet i byen og på landet. På hvilken måde er Jesper Riefensthal (ærkejyden) og Maja Juhlin (københavnerterapeuten) forskellige? Og hvornår ligner de hinanden? På hvilken måde portrætteres bonden (jyden) og byboen (københavneren) i forestillingen? Og er I enige I den måde fordommene bliver iscenesat på? Kan I genkende jer selv I forestillingens personer? Er I selv en bondetøs/knægt eller en storbypige/ dreng? 7 Vi hader København Mungo Park Kolding 3.2 H.A. BREDEKILDE H.A. Brendekilde, Hans Andersen Brendekilde ( 18571942) var en dansk maler. Han hed oprindelig Hans Andersen, men tog navn efter sin fødeby Brændekilde på Fyn i 1884. Brendekilde var uddannet stenhugger og gik på Kunstakademiet 1877-81, hvor han mødte L.A. Ring, som han malede sammen med på Fyn i begyndelsen af 1880’erne. Brendekilde fandt sin motivverden i landsbymiljøerne blandt landbobefolkningens fattigste, fx Akssamlere, Raagelunde (1883, Fyns Kunstmuseum), og han skildrede dem i et koloristisk raffineret formsprog. En dramatisk og socialt engageret billetsprog antydes i Udslidt (1889, Fyns Kunstmuseum), men senere vendte Brendekilde sig mod den religiøse malerkunst fx En landevej (1893, Statens Museum for Kunst). Efter århundredskiftet gik Brendekilde over til at male mere harmløse billeder, der portrætterede romantisk landsbyidyl med stokroser og stråtage. Brendekilde arbejdede også med keramik, bl.a. for Kähler i Næstved. Mod slutningen af 1800-tallet var der ikke længere så yndigt ude på landet. Realismen tog over i malerkunsten og illusionerne om nationalromantikken forsvandt. I maleriet Udslidt fra 1889 har H.A. Brendekilde malet en gammel landarbejder, der er faldet omkuld, og man kan næsten høre kvindens afmagts-skrig. 8 3.3 ARBEJDSSPØRGSMÅL Brendekilde og værket ”Udslidt” fra 1889 Trods maleriet Udslidts voldsomme dramatik, så vidner det alligevel om en grum virkelighed. Udslidt er et bevis på den afmagt, bønderne stod over for, da priserne på korn begyndte at falde, og mange landmænd derfor ikke kunne hverken brødføde sig selv eller familien. Hvilken historisk overgang tror I billedet vidner om? Beskriv malestilen i billedet? På hvilken måde bliver landlivet afbilledet? Beskriv billedets farvebrug, perspektiv, personer og omgivelser. Hvad er kendetegnende for den realistiske malestil og skrivestil? Hvad var afgørende for det folkelige gennembrud i malerkunsten? Vi hader København Mungo Park Kolding 9 4.0 UDKANTSDANMARK Forestillingen VI HADER KØBENHAVN behandler temaet om udkantsdanmark og ser nærmere på forskellene og lighederne og den ældgamle fejde mellem dem fra storbyen og dem fra landet. Betegnelsen udkantsdanmark er ikke ny, men er de seneste år blevet brugt flittigt i forbindelse med den økonomiske krise, som især har ramt ”udkanten” af det danske land. Udkantsbyerne plages af affolkning, skolelukninger, butiksdød og mismod, som krisen i høj grad kan drages til ansvar for. En rådden banan Et andet ord for udkantsdanmark er ”den rådne banan” og betegner et område af Danmark, hvor udviklingen går den forkerte vej. Udtrykket opstod i 90’erne, mens arkitekt og PhD i erhvervsøkonomi og human geografi Hanne W. Tanvig var involveret i at sætte fokus på landdistriktudvikling. På det tidspunkt blev der talt meget om The Blue Banana i EU. Udtrykket stammer fra 1989, hvor den franske geograf Roger Brunet trak en blå banan ned over europakortet for at illustrere, at Frankrig stod uden for det europæiske vækstcenter. Det er dog kun i Danmark, at bananen er rådden. Hanne W. Tanvig fandt på udtrykket, fordi der var så meget snak om, at de områder, der lå inden for bananerne, var vækstområdet. Hun ville sætte fokus på det modsatte, nemlig områderne, hvor der manglede vækst. Hun kunne se, at den politik, der blev ført, og de investeringer, der blev foretaget, ville føre til tilbagegang. Derfor ville vi også have en banan, en rådden banan. I dag mener hun dog, at modellen er for firkantet. Flere af de områder, der bliver dækket af den rådne banan, er i udvikling. Geografisk strækker udkantsdanmark sig fra Nordjylland, langs den jyske Vestkyst til Sønderjylland, videre over det sydfynske øhav til Lolland/Falster og Bornholm. Naturligvis går det ikke ned af bakke alle steder i Den rådne banan. Bananen er også frisk nogle steder. Men regionalforskere ser tendenser i retning af et Danmark i ubalance. Bananquiz Test din viden om den rådne banan: www.dr.dk/Tema/banan/testdinviden Vi hader København Mungo Park Kolding 10 4.1 KUNSTEN AT GRÆDE I KOR I filmen Kunsten at græde i kor, der er en filmatisering af Erling Jepsens roman med samme titel, bekræftes fordommene om udkantsdanmark, hvor uvidenhed, overgreb og psykiske problemer går hånd i hånd. I den indremissionske, sønderjyske familie har de en usædvanlig form for lørdagshygge. De synger slagere, tyske som danske, og de slutter af med sange, der er så sentimentale, at de alle græder. De kaster sig grædende om halsen på hinanden. Det ser ud til, at de har det dejligt. Vi befinder os i 60’erne. Filmens fortæller, Allan, er en spøjs dreng på 11 år. Han fortæller om faderen, der er en fremragende taler, især ved begravelser. Ved sine ords magt kan han få selv granvoksne mænd til at bryde sammen over kisten. Allan er med til at forstærke virkningen; han kan et trick med at lægge hovedet på skrå og lade være med at blinke indtil en tåre til sidst triller ud ad øjenkrogen. Faderen har et ismejeri, der går knapt så strygende. Hvis han har ”performet” godt ved en begravelse, stiger mængden af kunder et stykke tid, og derfor spekulerer Allan på, hvordan han kan skaffe nogle flere begravelser. Han diskuterer en mulig dødsliste med storesøsteren Sanne. Sanne sover af og til på sofaen i stuen med faderen. Allan aner ikke, hvad der foregår, men opfordrer blot Sanne til at lægge sig med faderen, når han bliver rasende, i et forsøg på at formilde ham. Faderen har nemlig ”psykiske nerver” og truer ofte med selvmord. En dag bliver Sanne sær og sendes til lægen, hvor hun fyldes med medicin, hvorefter hun indlægges på sindssygeanstalten Augustenborg. Moderen er en afmægtig skikkelse, der vender ryggen til begivenhederne. Tilbage står drengen, som føler sig som den, der bør få orden på tingene i familien. Erling Jepsen (f. 1956) Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Erling Jepsen en dag skulle blive en anerkendt forfatter. Han blev født og voksede op i Sønderjylland i en lille provinsby i 1950’erne og som søn af en mejerist, var det svært at slippe væk fra det indspiste miljø. I dag indtager Erling Jepsen en position som storbymenneske og kosmopolit med et forfatterskab, som rækker langt ud over landets grænser. Jepsens bøger, hvoraf flere er blevet filmatiserede, omhandler særligt livet i provinsen eller i udkantsdanmark, og der bliver ikke lagt fingre imellem, når han graver skeletterne frem fra sine hovedpersoners skabe og blotlægger fortielser og løgne. I flertallet af romanerne – såsom Kunsten at græde i kor – er det forfatterens egen provinsielle hjemstavns fortielser og dramaer, der berettes om. Jepsens romaner behandler tunge temaer som incest, spiseforstyrrelser, svigt og alkoholmisbrug, men han gør det i en distanceret ironisk tone, som får romanerne til at balancere mellem komedie og tragedie. 4.2 ARBEJDSSPØRGSMÅL På hvilken måde skildres udkantsdanmark i filmen? Beskriv filmens rendyrkede galgenhumor. Hvordan påvirker humoren filmen? Lav en personbeskrivelse af filmens primære personer: søsteren, drengen, moderen og faderen. Diskuter familiens dysfunktionalitet. Hvilke problemer oplever de og hvordan løses de ( - hvis de løses)? Vi hader København Mungo Park Kolding 11 4.3 UDKANTSDANMARKSANGEN I udkantsdanmark der bor der bønder Der går med træsko og kun sir: MUUH Og de der blir’der, er kun de sønner Der aldrig får en studenterhu’ Det’ er her, de klogeste krager vender Det er her, der stinker af dumme svin Det er her, den rigtige verden ender: Det’ udkants-danmark, en skamskudt ruin I udkants-danmark er skolen lukket Hver andet hus er nu sat til salg Og klokken tyve blir’ lyset slukket Og kroen lever af enkebal Det’ er her, at indavl er høj’ste mode Det her, man stadig ser tyst tv Det her, man lever helt uden ho’de Det udkants-danmark, hvor intet kan ske Ja, så’n beskriver en blegfed bybo’r Det udkants-danmark vi lever i En masse floskler og dumme fyord Der er tilsat hovmod og rent snobberi De kloge bybo’r, der er så travle Ser til mens livet passer’ forbi Men de ved selv, de er verdens navle Og det er den navle, de piller sig i Fåk det storbysnobberi det’ er så dumt å itt sandt Få Dybbel Møll ja den male tumle glant Køffenhaunersnuie havneluie æ saie det igen: Vos fra Synneborre vi ska NOK få det hen! I stakler vakler rundt å hæ alle set en ko Hvem ve bou o Nørrebrou dæ jo alle ro Vi hæ flot natuu å hæ narko å smog Rechte jynnejye harke å så saie de: Fuck! De kloge bybo’r, der er så travle Ser til mens livet passer’ forbi Men de ved selv, de er verdens navle Og det er den navle, de piller sig i Hør sangen på Mungo Park Koldings hjemmeside: www.mungoparkkolding.dk/forestilling.asp?id=1092 Vi hader København Mungo Park Kolding 12 5.0 KLASSEDELING OG SOCIALE FORSKELLE Forestillingen VI HADER KØBENHAVN handler om fordomme jyder og københavnere imellem, men også om forskellen på bonderøven og byboen. Tendensen er klar: mennesker med sociale problemer, lavere uddannelse og færre penge bosætter sig i højere grad på landet, mens de højtuddannede med pensionsordningen i orden bosætter sig i storbyerne. Klasseskel, social lagdeling og ulighed lever i bedste velgående i Danmark, i hvert fald ifølge danskerne selv. Man kan tale om, at der er sket noget i det danske land, hvor den nye underklasse ofte er bosat i yderområderne. Og disse ”udkants”-mennesker bliver ofte set ned på. Det er derfor ikke passé at tale om klasseskel i Danmark. Den danske befolkning kan stadig puttes i forskellige sociale kasser, som lever med forskellige livsbetingelser, forskellige normer, værdier og holdninger. Klasseskel Klassekampen er langt fra død. Ifølge en meningsmåling fra centrum-venstre tænketanken Cevea mener et flertal af danskerne, at der er behov for øget politisk fokus på klasseskel og ulighed. 68 pct. mener, at der er betydelige klasseskel i Danmark. 66 pct. mener ikke, at klasseskel er gammeldags og irrelevant at tale om. Klassebegrebet forbindes ofte med Karl Marx. Hans grundtese var, at man kunne opdele befolkningen i de industrialiserede lande i to klasser. Den herskende klasse som udbytter den arbejdende klasse. I slutningen af 1800-tallet var der ingen samfundsforskere, som betvivlede, at samfundet var klassedelt, og vender vi os mod nutiden, eksisterer der altså stadig en klassedeling både her i Danmark, men særligt i Indien med deres kastesystem, i USA og i mange tredjeverdenslande, hvor forskellen på rig og fattig er massiv. Karl Marx Karl Heinrich Marx (1818-1883) var en tysk økonom, sociolog, filosof og socialist. Karl Marx er (sammen med Friedrich Engels) grundlægger af, hvad Marx selv kaldte for den videnskabelige socialisme. Karl Marx betragtede klassekampen som et andet udtryk for modsætningen mellem produktivkræfter og produktionsforhold. Han kæmpede for en kommunistisk stat, hvor alle mennesker kunne være lige, så alle kunne udfolde deres talenter og aspirationer frit, og ingen skulle udsættes for undertrykkelse. 63 pct. mener, at politikerne bør gøre mere for at reducere klasseskellene. Marx klassekampsteori går ud på, at der findes udbytning sted klasserne imellem. Der er to hovedklasser (bourgeoisiet og proletariatet). Bourgeoisiet ejer produktionsmidlerne og udnytter proletariatet, fordi de ”stjæler” profitten fra arbejdernes arbejde. Derfor opfordrede Marks proletariatet til at gøre oprør og kæmpe for solidaritet. 55 pct. mener, at klasseskellene i Danmark er øget gennem de sidste 10 år. I 1848 udgav Marx værket ”Det kommunistiske partis manifest” sammen med Engels. 61 pct. mener, at der er behov for politikere, der tør tale om klassekamp. Undersøgelsen viser også -at mellemindkomstgrupperne ser klasseskellene mest tydeligt. -at de højtuddannede er mindst enige i, at der er klasseskel. -at 50 pct. af de konservatives vælgere synes, at det er gammeldags at tale om klassekamp – 11,8 af SF vælgere mener det samme. Kilde: Cevea 5.1 ARBEJDSSPØRGSMÅL Oplever I social ulighed og klassedeling i jeres dagligdag? Hvis ja – hvordan? På hvilken måde kan man bekæmpe den sociale ulighed? Kan man tale om, at der eksisterer klasseskel i Danmark? Og hvad tror I, der skaber klasseskel? Vi hader København Mungo Park Kolding 13 5.2 RØDBY-PUTTGARDEN Helle Helles roman Rødby-Puttgarden er indbegrebet af livet i udkantsdanmark og skildrer provins- og dagliglivet i al sin enkelhed. I romanen bliver man som læser inviteret på fugleflugtsfrikadeller, stikkelsbærgrød og sort kaffe. Og en masse isbjerge, som man kun kan ane toppen af. ”Af og til tænkte jeg på mig selv som en silo i udkanten af en pløjemark. Jeg vidste ikke, hvad der var indeni. Måske var der ingenting.” Sådan beskriver fortælleren Jane sig selv i Helle Heles roman Rødby-Puttgarden, men som man trænger længere og længere ind i hovedet på hovedpersonen Jane, kan man ikke give hende ret. Hun lever ganske vist en noget ørkesløs provinstilværelse i Rødby med sin søster Tine, deres kolleger i Parfumen og i erindringen om deres mor og mormor, mens man ikke ser meget til mændene. Faderen til søster Tines spædbarn er smuttet, og andre mænd når ikke at komme mere end lige ind i varmen. Jane og Tine må klare sig selv, og det gør de ved at holde sammen derhjemme og på det fælles arbejde i parfumebutikken på titlens færgeoverfart. Alligevel dækker denne sparsomt ophidsende hverdag over noget andet og mere. Selv om hovedpersonen Jane tilsyneladende ingen udlængsel har, dækker stilstanden ikke bare over en provinsiel sløvhed, men snarere over nogle psykologiske angstmekanismer og identitets-forskydninger. Det mere end antydes, at Jane intelligensmæssigt ligger væsentligt over gennemsnittet, og hun har da også forsøgt sig med en videregående uddannelse i Næstved. Men ensomheden dér, utrygheden ved at være væk fra det lollandske miljø, fører til en følelse af angst. Hun vender derfor hjem, og opgiver helt at bevæge sig uden for ’Solskinsøen’, som de lokale ynder at kalde Lolland. 5.3 ARBEJDSSPØRGSMÅL Helle Helle mestrer antydningens kunst. Indholdet i hendes tekster ligger mellem linjerne, og hendes romaner stiller derfor krav til læseren om selv at lave mellemregningerne. Diskuter, hvorfor I tror, Helle Helle bruger undertekst. Hvordan virker det på modtageren? Hvordan beskrives Jane og Tines liv? Og hvorfor kan man kategorisere romanen som en ”udkantsroman”? Det siges, at folk jævnligt dør omkring dem i Rødby, enten hænger de sig eller tager gift, og den ene bonderøv afløser den anden inden for kærlighedslivet, uden at tilvejebringe nogen følelsesmæssig konstans. Hvad fortæller disse informationer os om pigernes miljø? Romanen Rødby-Puttgarden er en eksistentialistisk roman. Jane kæmper med at finde sig selv og med en angst for at tage væk fra den velkendte havneby. Hvordan kommer eksistentialismen til udtryk? Mener I, at man kan tale om klasseskel i Danmark og i så fald, hvor ville I placere Jane og Tine? Vi hader København Mungo Park Kolding 14 7.0 KILDER OG BAGGRUND ”Kunsten at Græde i Kor” Erling Jepsen ” Jydens håndbog til overlevelse i København” Jakob Vølver ”Rødby-Puttgarden” Helle Helle ”Udkantsdanmark-sangen” Sønderborg Kommune mfl. Karl Marx Wikipedia H. A. Brendekilde Klasseskels-undersøgelse Cevea 9.1 LINKS Bananquiz: www.dr.dk/Tema/banan/testdinviden Fordomsfrekvensen på P3: www.dr.dk/p3/programmer/fordomsfrekvens Udslidt af H.A. Brendekilde: http://laerer.aasg.dk/asgaf/Kunstgalleri/BrendekildeUdslidt.htm Mungo Park Kolding: www.mungoparkkolding.dk Vi Hader København – undervisningsmateriale© Mungo Park Kolding Mungo Park Kolding, 2012 Fredericiagade 1 Tekst og redaktion: Julie Schlytter, Martin Biil DK-6000 KOLDING Layout: Jon Kort mungoparkkolding.dk Tlf: 7558 5555 (alle hverdage 10-15) [email protected]