Danish Agro a.m.b.a. Køgevej 55 4653 Karise PRESSEMEDDELELSE Tlf. +45 72 15 80 00 - årsregnskabsmeddelelse 2013 Fax +45 56 76 99 75 CVR-nr. 59 78 93 17 Karise den 4. februar 2014 www.danishagro.dk Danish Agro koncernen realiserede i 2013 det hidtil bedste årsresultat Danish Agro koncernen havde i 2013 det hidtil mest succesfulde år og blev en endnu stærkere samarbejdspartner for danske landmænd. Øget indtjening, stærk udnyttelse af synergier og succesfuld integration af nye selskaber har styrket koncernen til fordel for medlemmer og kunder. Danish Agro koncernen realiserede i 2013 et resultat før skat på 503 mio. kr. Det er koncernens hidtil bedste resultat, og det ligger 59 mio. kr. højere end resultatet i 2012 – en forbedring på 13,3 %. Resultatet før skat forrenter primo egenkapitalen med 24,2 %. Omsætningen i 2013 var på 25,1 mia. kr. mod 17,6 mia. kr. i 2012 svarende til en vækst på 7,5 mia. kr. eller 43 %. Efter skat realiserede Danish Agro koncernen et overskud på 412 mio. kr., hvilket forrenter egenkapitalen primo med 19,9 %. Koncernens egenkapital er øget med 730 mio. kr. fra 2.073 mio. kr. til 2.804 mio. kr. Koncernens soliditet udgør nu 28,6 % imod 25,3 % året før. Koncernchef i Danish Agro, Christian Junker, ser positivt på det forløbne år: - Det er med stor tilfredshed, at jeg kan konstatere, at vi har nået alle de strukturelle og finansielle mål, vi havde sat os for i 2013. Vi har med succes integreret og udnyttet synergierne i de investeringer, vi foretog mod slutningen af 2012. Blandt andet er vi meget tilfredse med opkøbet af den finske grovvarekoncern Hankkija Oy, der leverer et flot årsresultat, siger Christian Junker og fortsætter: - Det er også en fornøjelse at se den respekt, der har været for balancestyring i alle koncernens selskaber i 2013. På trods af en vækst i omsætning på 43 % er rentebærende gæld stort set uændret i forhold til året før. En stærk indtjening kombineret med en betydelig reduktion af kapitalbinding i lagre har samlet set skabt en likviditetsvirkning fra driften på 1,7 mia. kr., hvilket stiller koncernen i en meget tilfredsstillende finansiel position, siger Christian Junker. Netop den styrkede finansielle position er et produkt af Danish Agro koncernens fokus. - Vores hovedfokus i koncernen er at være den bedst mulige samarbejdspartner for vores ejere og kunder i Danmark. 75 % af vores indtjening kommer i dag fra vores internationale grovvareaktiviteter eller fra øvrige brancher end grovvarehandel i Danmark. Behovet for overskud fra traditionel grovvarehandel i Danmark er derfor minimal. Det er et mål for os, at kunne levere tilfredsstillende driftsresultater uden at belaste vores medlemmer. Det gavner både koncernens samlede økonomi og vores ejere – selskabets medlemmer, siger Christian Junker. Styrket international position 2013 blev primært kendetegnet ved en styrket markedsposition på koncernens udvidede hjemmemarked – Skandinavien og Østersøregionen. Pr. 1. januar 2013 overtog Danish Agro koncernen 60 % af den finske grovvarekoncern Hankkija Oy, som har en markedsandel på 50 % i Finland. I løbet af året har der været fuldt fokus på at integrere den nye organisation i den samlede koncern. Det har været en god og effektiv proces, og Hankkija leverer et flot årsresultat. Aktiviteterne i DLA Agravis International Holding A/S, som er et joint venture mellem Danish Agro, Vestjyllands Andel og den tyske grovvarekoncern Agravis, viste også gode resultater. Selskabet, der består af fælles grovvare- og maskinaktiviteter i Baltikum, Polen og Tjekkiet, opnåede det hidtil bedste resultat. I Polen blev der desuden etableret grovvarehandel under selskabsnavnet Polish Agro. Det blev også til et godt år i Vilomix-koncernen, der har realiseret det bedste resultat hidtil. Vilomix’ aktiviteter i Finland og Baltikum er blandt andet blevet styrket med overtagelse af selskaberne Hiven Oy og SIA Baltic Feed fra Hankkija. I slutningen af 2013 overtog Vilomix desuden Hatting-KS, der er førende i Europa indenfor produktion, salg og distribution af sæd til søer. Koncernens food-aktiviteter har også været igennem en positiv udvikling. HEDEGAARD foods har blandt andet leveret et flot resultat og er med et salg på 1 milliard æg markedsleder i Norden. I 2013 blev aktiviteterne i Sverige styrket, da de resterende 30 % af aktierne i datterselskabet Svenska Lantägg blev overtaget. Bestyrelsesformand i Danish Agro, Jørgen H. Mikkelsen, er meget tilfreds med, at selskabet har opnået så mange af sine mål i 2013: - Det er glædeligt, at både jeg personligt og Danish Agros bestyrelse kan konstatere, at Danish Agro er blevet en endnu stærkere samarbejdspartner for danske landmænd i 2013. Der er fastsat nogle klare mål for koncernen, som både ledere og medarbejdere med dygtighed og forretningsmæssig fornuft løbende formår at leve op til og indfri. At vi igen i år har været i stand til at reducere omkostninger og øge indtjeningspotentiale er meget tilfredsstillende, siger Jørgen H. Mikkelsen og fortsætter: - Det glæder mig også, at vi på grund af det gode resultat igen i år kan tilgodese vores medlemmer gennem overskudsudlodning. Det er et naturligt mål for os som andelsselskab, 2 at vi er i stand til at præmiere vores medlemmer, når de økonomiske forudsætninger er til stede. Forventninger til 2014 Danish Agro koncernen forventer i 2014 en omsætning på ca. 27-28 mia. kr. og stiler mod et resultat før skat i niveauet 525 mio. kr. efter afskrivninger på ca. 320 mio.kr. Koncernbalancen forventes øget fra 9,8 mia. kr. til ca. 11 mia. kr. Egenkapitalen øges til niveauet 3,3 mia. kr. svarende til en soliditet på 30 %. Koncernen vil i 2014 primært fokusere på at styrke den eksisterende forretning og få trukket maksimale synergier ud af koncernens mangeartede aktiviteter, men koncernen forventer også at lykkes med visse akkvisitioner. Læs mere om hovedmålene for koncernen på de følgende sider. For yderligere information, kontakt: Jørgen H. Mikkelsen Bestyrelsesformand i Danish Agro Tlf. +45 2023 6125 Christian Junker Koncernchef i Danish Agro tlf. +45 2030 5101 Søren Møgelvang Nielsen Kommunikationsdirektør i Danish Agro tlf. +45 2332 8274 Fakta om Danish Agro koncernen: Danish Agro koncernen består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland. De har alle den overordnede målsætning - i et tæt samspil med kunderne - at medvirke til værdiskabende løsninger på de enkelte bedrifter. Koncernen er hovedsageligt beskæftiget inden for salg af foderblandinger, råvare- og vitaminforblandinger, gødning, planteværn, såsæd og energi samt køb af afgrøder fra landbruget. Endvidere forhandler koncernen en række stærke maskinbrands til landbruget samt driver en omfattende kæde af hobby- og fritidsforretninger. Danish Agro Koncernen beskæftiger ca. 3500 medarbejdere og vil i 2014 have en omsætning i niveauet 27-28 mia. kr. 3 Økonomiske nøgletal for Danish Agro koncernen 2013 I 2013 opnåede Danish Agro koncernen en omsætning på 25,1 mia. kr. imod 17,6 mia. kr. i 2012. En vækst på 7,5 mia. kr. svarende til 43 %. Koncernens driftsresultat før afskrivninger og finansielle poster – EBITDA - blev på 835 mio. kr. imod 742 mio. kr. i 2012. En stigning på 93 mio. kr. Koncernens afskrivninger er øget fra 202 mio. kr. til 297 mio. kr. Driftsresultatet før renter men efter afskrivninger - EBIT – udgjorde 537 mio. kr. mod 540 mio. kr. i 2012. Koncernens resultat før skat - EBT – steg fra 444 mio. kr. til 503 mio. kr. i 2013. Koncernens resultat efter skat udgør 412 mio. kr. imod 392 mio. kr. i 2012. Nettoresultat efter skat og medinteressenters resultatandele blev på 241 mio. kr. imod 247 mio. i 2012. Danish Agros egenkapital inklusiv minoritetsinteresser blev øget fra 2.073 mio. kr. til 2.803 mio. kr., svarende til en vækst på 730 mio. kr. Resultatet før skat forrenter egenkapitalen med 24,2 % Koncernens soliditet udgør nu 28,6 % mod 25,3 % året før. Koncernens leverage udgør ved årets udgang 5,3 mod 5,8 året før. Koncernens finansielle gearingsgrad ligger på 1,6 imod 2,1 året før. 4 BAGGRUNDSINFORMATION Hovedmål for Danish Agro koncernen i 2014 Danish Agro koncernen sætter sig høje finansielle mål for det kommende år. Målet er fortsat at udvikle koncernens finansielle robusthed. Primær fokus vil være at styrke den eksisterende forretning og få trukket maksimale synergier ud af de eksisterende aktiviteter, men koncernen forventes også at lykkes med visse akkvisitioner. Danish Agro koncernen har sat sig følgende finansielle mål for 2014: En koncernomsætning, der afhængig af blandt andet udviklingen i varepriser og høstudbytter, vil udgøre i niveauet 27-28 mia. kr. Et koncernresultat før minoritetsinteresser og skat – EBT – i niveauet 525 mio. kr. Nyinvesteringer i materielle anlægsaktiver i størrelsesordenen 285 mio. kr. Afskrivninger på materielle anlægsaktiver i niveauet 320 mio. kr. En koncernbalance pr. 31.12.2014 i størrelsesordenen 11 mia. kr. En koncernegenkapital pr. 31.12.2014 inklusiv minoritetsinteresser på ca. 3,3 mia. kr. En soliditet pr. 31.12.2014 i niveauet 30 % En leverage omkring 5,0 En gearingsgrad i niveauet 1,5 Herudover vil koncernen rette fokus mod følgende hovedpunkter: Danish Agro koncernens vision er at være den foretrukne og vigtigste samarbejdspartner for landbruget i Skandinavien og Østersø-regionen for herigennem at skabe størst mulig værditilvækst for den enkelte landmand. Koncernen ønsker derfor yderligere at øge sine markedsandele på grovvaremarkedet i Skandinavien og i landene rundt om Østersøen, der betragtes som det udvidede hjemmemarked. Markedspositionen i Baltikum skal styrkes i især Letland og Litauen. I Baltikum planlægges der desuden etablering af maskinhandel til landbruget i alle tre lande under ledelse af Hankkijas organisation i Finland. Fortsat udvikling af samarbejdet med Agravis. Det sker i Østeuropa gennem selskabet DLA Agravis International Holding A/S, hvor der i fællesskab er fastlagt en langsigtet strategisk udvikling. I 2014 vil fokus være på etablering af grovvareaktiviteter i Polen under navnet Polish Agro. Med base i det nordvestlige 5 Polen er det ambitionen at etablere os, som en attraktiv partner for de polske landmænd over de kommende år. Via maskinselskabet Raitech er vi allerede stærkt etableret i området. I Finland fortsættes effektiviseringen og strømliningen af Hankkija koncernen, så selskabsstrukturen forenkles, og alle synergier mellem Hankkija Oy og Y-Agro Oy trækkes ud. Y-Agro vil fremadrettet udelukkende beskæftige sig med salg af landbrugsmaskiner. Hankkija vil fortsat tage del i konsolideringen på det finske marked. Fortsætte den positive udvikling i Vilomix koncernen, hvor vi har en ambition om inden 2016, at øge aktiviteten til niveauet 4 mia. kr. Væksten vil komme fra såvel Vest- som Østeuropa blandt andet via en udbygning af vores strategiske alliance med tyske Agravis og franske Invivo. Hatting-KS, som blev en del af Danish Agro koncernen i november 2013, skal effektivt integreres i koncernen, og synergier indenfor blandt andet farm supply skal udnyttes. Herudover skal Hatting yderligere internationaliseres. På food-området skal såvel HEDEGAARD foods A/S som DanHatch A/S tage del i den yderligere konsolidering, der kan forventes indenfor deres område internationalt. Fortsætte det tætte strategiske samarbejde vi har med Vestjyllands Andel omkring udvikling af vores fælles selskaber. I 2014 skal den nye fælles koncernbranding implementeres på tværs af datterselskaber. Fælles Risk Management, IT og HR aktiviteter vil i endnu højere grad blive rullet ud på tværs af koncernens selskaber i ind- og udland. Fortsat videreudvikling af koncernens ’ethics & compliance programme’. Herunder udarbejdelse af fælles internationale salgs- og leveringsbestemmelser, der beskytter mod og tager afstand fra uetisk forretningspraksis. Sikre at koncernen løbende kan levere ledelseskraft til koncernselskabernes udvikling. Det vil derfor fortsat være højt prioriteret at tilføre koncernen løbende ledelseskompetencer ved såvel intern som ekstern rekruttering. 6 Selskabsoversigt og forretningsenheder Nettoomsætningen er eksklusiv internt salg mellem koncernselskaberne 7 Agribusiness Denmark Denne forretningsenhed dækker over koncernens traditionelle grovvareaktiviteter i Danmark. Enheden er organiseret i selskabet Danish Agro a.m.b.a og HEDEGAARD agro A/S, som Danish Agro har en betydelig ejerandel af. Omsætningen er på 10 mia. kr., og enheden beskæftiger 919 ansatte. Agribusiness International Dækker over alle traditionelle grovvareaktiviteter udenfor Danmark og er samlet i koncerndatterselskabet DLA International Holding A/S. Omsætningen i 2013 androg ca. 11,5 mia. kr., og enheden beskæftiger 1.314 ansatte. Agribusiness Support Companies Dækker over diverse supportselskaber, der støtter op om den traditionelle grovvarehandel omkring indkøb, forædling af nye kornsorter, rapsforarbejdning, produktion af flydende gødning, etc. Omsætningen er på 6,5 mia. kr., og enheden beskæftiger 93 ansatte. Agribusiness Special Feed Activities Dækker over koncernens premix- og vitaminaktiviteter, salg af veterinærmedicin, specialfoder til fiskeindustrien samt farm supply og genetik, som er organiseret under Vilomix International Holding A/S. Omsætningen er på 2,0 mia. kr., og enheden beskæftiger 725 ansatte. Food Activities Dækker over koncernens fødevareaktiviteter under koncernerne HEDEGAARD foods og DanHatch. Sidstnævnte selskab er 50 % ejet. Omsætningen i Food-aktiviteterne er på i alt 2,0 mia. kr., og der er 499 ansatte. 8 Økonomiske nøgletal for Danish Agro koncernen 2013 Koncernen realiserede i 2013 en omsætning på 25.128 mio. kr. imod en omsætning på 17.600 mio. kr. året før. Koncernens bruttoavance blev i 2013 på 3.267 mio. kr. imod 2.397 mio. kr. året før. 9 Koncernens omkostninger var på 2.433 mio. kr. i 2013 imod 1.676 mio. kr. året før. Koncernens driftsresultat før renter, afskrivninger og skat – EBITDA – var i 2013 på 835 mio. kr. imod 742 mio. kr. året før. 10 Koncernens afskrivninger var 297 mio. kr. i 2013 mod 202 mio. kr. året før. Koncernens driftresultat efter afskrivninger men før renter og skat – EBIT – var i 2013 på 537 mio. kr. imod 540 mio. kr. året før. 11 Koncernens resultat før skat – EBT – steg fra 444 mio. kr. til 503 mio. kr. i 2013. Koncernens resultat efter skat – EAT - blev på 412 mio. kr. mod 392 mio. kr. året før. 12 Koncernens balance er steget fra 8.182 mio. kr. til 9.799 mio. kr. Koncernens egenkapital er øget fra 2.073 mio. kr. til 2804 mio. kr. 13 Koncernens soliditet steg til 28,6 imod 25,3 året før. 14
© Copyright 2024