indhold - Olympus Academy
Highlights Nr. 9, november 2010 Overlæge og leder af Endoskopiafsnittet på Køge Sygehus, Henning Quist Jensen. indhold Endoskopi med færre smerter side 2-3 Serviceaftale sikrer optimal drift side 2 Bedre muligheder for ultralydsvejledt endoskopi side 3 Ny europæisk valideringsnorm side 4 Stor tilslutning til Academy-kurser side 4 Endoskopi med færre smerter Med de rette betingelser kan behovet for smertestillende medicin i forbindelse med endoskopiske undersøgelser minimeres. Læs mere på side 2 Endoskopi med færre smerter Med de rette betingelser kan behovet for smertestillende medicin i forbindelse med endoskopiske undersøgelser minimeres. Overlæge og leder af Endoskopiafsnittet på Køge Sygehus, Henning Quist Jensen, har igennem mange år arbejdet aktivt med en bred palet af teknikker til minimering af patienters smerter i forbindelse med endoskopiske undersøgelser. På sygehuset i Køge gennemføres hvert år cirka 1.900 koloskopier, 2.300 sigmoideoskopier, et tilsvarende antal gastroskopier og 350 ERCP-undersøgelser. Smertereduktion ved hjælp af CO2 Siden foråret har Køge Sygehus gjort brug af CO2-insufflation ved hjælp af CO2-regulatoren UCR på 3 af de 5 stuer, som endoskopiafnittet råder over. CO2 insuffleres på samme måde som atmosfærisk luft men absorberes 150 gange hurtigere, fordi CO2 absorberes direkte gennem patientens blodbaner. Det bidrager til at holde den abdominale distention – og hermed smerter – på et minimum under og efter en koloskopi, selvom endoskopøren forsøger at tømme colon på vej ud. Med CO2 eliminerer vi det problem fuldstændigt, fordi CO2 absorberes så hurtigt. Det er en stor fordel for patienterne. Samtidig betyder det færre indlæggelser efter fx koloskopi-undersøgelser i forhold til før. Smerter efter koloskopi kan jo være et tegn på perforation af colon, selvom det oftest blot skyldes luft i colon. Her kan vi konstatere, at vi stort set ikke har indlagt De fleste gastroskopier og sigmoideoskopier udføres uden nogen form for sedation. Ved ERCP, koloskopi, stentanlæggelse og mucosaresektion, altså de mere terapeutiske procedurer, anvendes som udgangspunkt sedering i form af aldid og dormicum, og det tilstræbes til hver en tid at finde den balance, hvor patienten er tilfreds med oplevelsen af skopien samtidig med, at brugen af sedering minimeres. Den lille gruppe patienter, som har behov for fuld anæstesi, kan i dag ikke blive undersøgt i endoskopienheden, som imidlertid gerne på længere sigt vil kunne supplere med tilbud om sedation med propofol. ’Både smerteoplevelse og smertereduktion afhænger af en lang række faktorer, heriblandt endoskopørens erfaring, sygeplejerskernes håndtering af patienten under hele forløbet, ’bløde faktorer’ som patientens holdning og brug af baggrundsmusik, samt hvilke teknikker, der tages i brug - som fx brug af cap eller vandemulsion til udretning af colon. Herudover afhænger smerteoplevelsen af koloskopernes egenskaber som fx muligheden for fleksibel afstivning til facilitering af styringen og hindring af gendannelse af slyngeformationer samt det tekniske udstyr, som bruges til undersøgelsen, - herunder den luftart, som insuffleres. Patientens oplevelse af en endoskopisk undersøgelse er påvirket af en lang række faktorer’, pointerer Henning Quist Jensen. endoskopien og betyder, at patienten oplever færre gener efter indgrebet. Siden foråret har Køge Sygehus gjort brug af CO2-insufflation ved hjælp af CO2-regulatoren UCR på 3 af de 5 stuer. De foreløbige erfaringer har overbevist Henning Quist Jensen om, at brugen af CO2 har flere fordele: ’Når vi bruger atmosfærisk luft, får patienterne ofte kolikagtige smerter både under nogen af de patienter, der er undersøgt med CO2’, fortæller Henning Quist Jensen, som også har været ude for i et enkelt tilfælde at have stået med en perforation, der på grund af brugen af CO2 blev så hurtigt absorberet, at perforationen kunne behandles konservativt med clips, hvorefter patienten var smertefri efter en halv time. Patienten kunne således behandles normalt og inden for normal tid, uden at perforationen skadede forløbet. Endoskopisygeplejerske Anne Henningsen er en af dem, der følger patienterne igennem hele forløbet fra de hentes i venteværelset, til de er klar til at blive sendt hjem igen. Også Anne Henningsen mærker forskellen, når patienterne ligger på hvilestuen efter undersøgelserne. ’Der er selvfølgelig meget, der har indflydelse på, hvordan patienten oplever fx en koloskopi. Vi gør meget ud af at berolige patienterne før og under undersøgelserne, vi spørger ind til deres erfaringer og forsøger at danne os et indtryk af den enkeltes behov for smertelindring og eventuel dormicum, før undersøgelsen går i gang. Den kontakt, patienten har med personalet, er nemlig tit afgørende for, hvordan patienten husker forløbet. Alligevel er det vores opfattelse, at patienterne oplever mindre ubehag i form af smerter og oppustethed, når undersøgelsen foretages med insufflation af CO2 frem for atmosfærisk luft. Det betyder, at vi som regel kan sende patienterne hurtigere hjem efter undersøgelsen’, siger Anne Henningsen. Behandlingsmæssigt perspektiv Ud over at minimere ubehaget for patienten ser det ifølge Henning Quist Jensen ud til, at insufflation med CO2 har et spændende behandlingsmæssigt perspektiv, hvis en patient på grund af perforation har fået luft i bughulen. ’Kan man efter et par timer ikke påvise, at der er kommet ny luft i bughulen, kan der være klinisk belæg for at nøjes med at lukke perforationen konservativt ved hjælp af clips. Skulle der være kommet ny luft i bughulen næste dag, må man selvfølgelig operere, men alt andet lige er det en fordel, hvis patienten kan slippe for en operation, hvis han eller hun fx bare har fået fjernet en polyp. Nu kan patienten i mange tilfælde nøjes med at være indlagt et par dage til observation.’ Større diagnostisk sikkerhed og mindre ubehag På alle 5 endoskopistuer på Køge Sygehus anvender man navigationsudstyret ScopeGuide UPD, som anvendt sammen med magnetkoloskopet giver endoskopøren fuldt overblik over koloskopets præcise Serviceaftale sikrer optimal drift Patientsikkerhed spiller en vigtig rolle ved endoskopiske undersøgelser, og kvalitetssikring på området har stigende betydning. Med en fast serviceaftale har endoskopiafdelingen det bedst tænkelige grundlag for at leve op til de stadig øgede krav. Øgede krav til kvalitetssikring samt generelle stramninger af hygiejnekrav er en del af endoskopiafdelingens virkelighed. Om man lever op til de gældende krav afhænger blandt andet af dekontaminatorens stand, af detergenter og desinfektionsmidler og endelig af korrekt håndtering. Når Olympus leverer en ny dekontaminator, er der garanti for, at maskinen opfylder alle gældende ISO-certificeringskrav til funktionalitet, typetest og sluttest. Det er leverandørens ansvar. Til gengæld er det endoskopiafdelingens ansvar at sikre, at dekontaminatorerne løbende er vedligeholdt/ valideret, så de til stadighed opfylder gældende normer. Serviceaftale sikrer optimal drift ’Utilstrækkelig vedligeholdelse kan være en dyr affære for et endoskopiafsnit. Det betaler sig i reglen bedst at opspore og forebygge fejl på dekontaminatorer og endoskopisk udstyr, før fejlene vokser sig større eller begynder at give problemer i form af utilfredsstillende desinfektionsresultater. Det gælder ikke kun patientsikkerhed og driftsøkonomi, men også Flere elementer i serviceaftalen: for så vidt angår tilrettelæggelsen af arbejdet på den endoskopiske afdeling, som kan blive stærkt påvirket, hvis en dekontaminator ikke fungerer hensigtsmæssigt og sættes ud af funktion i kortere eller længere tid’, fortæller servicechef Kim Slotsø fra Olympus Danmark. ’Utilstrækkelig vedligeholdelse kan være en dyr affære for et endoskopiafsnit” ’Når man har en fast serviceaftale med Olympus, vil en tekniker, der er specialuddannet i at servicere Olympus’ produkter fx en eller to gange om året foretage et serviceeftersyn af alt det udstyr, som Olympus har leveret til afdelingen. Den konstellation betyder, at man opnår størst mulig sikkerhed for, at udstyret virker efter hensigten. Serviceteknikeren er desuden garant for, at alle reservedele, der bruges, er originale og de senest udviklede, og med 17 mennesker ansat alene i Olympus’ danske serviceafdeling, har kunden samtidig garanti for, at vi altid kan nå hurtigt frem, hvis der er behov for assistance – også uden for de fastlagte servicebesøg’, understreger Kim Slotsø. En serviceaftale er naturligvis skræddersyet til det enkelte endoskopiafsnit, men en typisk serviceaftale indeholder i langt de fleste tilfælde: Telefonsupport: Adgang til kvalificeret hjælp hos servicetekniker. Field Visits: Servicebesøg eller reparationer, der udføres ude på de enkelte endoskopiafsnit. Remote access: Dekontaminatoren er udstyret med en brugervenlig servicefunktion, som muliggør kommunikation med dekontaminatoren via internettet. Når funktionen er tilsluttet, vil mange af de supportopgaver, som tidligere krævede et teknikerbesøg, kunne gennemføres meget hurtigere. Låneudstyr: Må en endoskopiafdeling undvære endoskoper eller – i sjældnere tilfælde en dekontaminator – på grund af reparation kan der stilles låneudstyr til rådighed. Trade in: Ombytning af defekte optikker. Reparation: Et lokalt værksted, et nordisk samt 3 europæiske reparationscentre sikrer hurtig reparation. Omkostninger i forbindelse med reparationer er inkluderet i aftalen. Forebyggende check: 1-2 årlige check af alt af aftalen omfattede Olympusudstyr på afdelingen. Problemanalyse: Ved gentagne problemer udarbejdes rapport over problemets art, årsag, indflydelse på omkostninger mv. Træning: Ved mistanke om håndteringsproblemer tilbyder serviceteknikeren at følge arbejdet på afdelingen, så evt. håndteringsfejl kan blive rettet. Som noget nyt kan Olympus’ serviceafdeling tilbyde at forestå validering af dekontaminatorerne i henhold til den nyeste standard, EN ISO 15883-4:2008. konfiguration og position i patienten. Ud fra magnetfelterne i magnetkoloskopet konstruerer UPD’en et 3D billede af koloskopet på skærmen, så endoskopøren til enhver tid kan se, hvor han befinder sig samt forudse potentielle slyngedannelser eller udrette slyngeformationerne under visuel styring. ’Vi har stor glæde af UPD’en’, forklarer Henning Quist Jensen. ’Selv for en erfaren endoskopør kan det være en udfordring at afgøre, om man fx er nået ned i caecum, eller om man stadig befinder sig i transversum, om man er i sigmoideum eller i venstre colon osv. Derfor er UPD’en klart et værktøj, vi benytter os af. Den gør det også nemmere at beskrive, hvor en patient har dysplasi og at tuschmarkere disse steder.’ ”Det er en fordel at kunne holde patienten orienteret om, hvor langt man er kommet og forberede patienten på, at der kan komme en smerte, hvis en slynge skal rettes ud.” Men UPD’en har udover de behandlingsmæssige fordele en positiv sideeffekt for patienten. ’Det faktum, at endoskopøren hele tiden kan holde patienten orienteret om, hvor langt man er kommet og forberede patienten på, at der kan komme en smerte, hvis en slynge skal rettes ud, opleves positivt. Det er en stor fordel, når man kan give patienten feedback og forklare, hvorfor noget gør ondt og samtidig berolige med, at det bliver bedre, når en slynge er rettet ud eller koloskopet har passeret et hjørne. Det hjælper patienten med at håndtere smerterne og styrker patientens tro på, at endoskopøren ved, hvad han har med at gøre.’ teknikker, beskrevet i litteraturen, og dette har bekræftet ham i, at man med en kombination af teknologi, psykologi og erfaring kan minimere behovet for smertestillelse i forbindelse med koloskopi. ’Der er ikke grund til at udsætte en patient for meget sedering, hvis man kan komme ligeså langt ved at benytte sig af forskellige kneb, og her kommer der hele tiden nyt til som fx muligheden for at insufflere med CO2 i stedet for med atmosfærisk luft’, forklarer Henning Quist Jensen. ’Hvis man kan lave en undersøgelse, som ikke gør så ondt på patienten, er risikoen for perforation alt andet lige mindre. Kan man af samme grund minimere behovet for smertestillende medicin, kan patienten hurtigere sendes hjem, og kan man undgå dormicum, kan patienten bedre huske de informationer, vi giver og hurtigere vende tilbage til dagligdagen. Så det har mange fordele. Men selvom vi kan gøre meget for at mindske ubehaget ved koloskopi i dag, må vi aldrig glemme, at det er patienten, der kommer i første række. Er patienten nervøs – måske fordi han eller hun har dårlige erfaringer eller en lav smertetærskel, eller der er forhold som for eksempel tidligere operation, stråleskader infektioner eller andet, der gør undersøgelsen særlig smertefuld, skal vi ikke for enhver pris fokusere på at minimere brugen af smertestillende medicin eller undlade brug af dormicum. Patienten skal have en god oplevelse’, slutter Henning Quist Jensen. FAKTA Flere studier dokumenterer, at patientens oplevede smerteintensitet på VAS-skalaen (Visual Analogue Scale) reduceres væsentligt ved brug af CO2. Et af de nyeste er gennemført af Toshio Uraoka et al. og publiceret i World Journal of Gastroenterology i 2009[1]. Studiet dokumenterer signifikant forskel i oplevet smerteintensitet blandt 120 patienter, bestående af kvinder med lavt BMI og patienter, der tidligere havde gennemgået abdominale kirurgiske indgreb eller tidligere havde fået diagnosticeret venstresidet colon diverticulosis. De patienter, der var blevet insuffleret med CO2 oplevede markant færre smerter umiddelbart efter koloskopien og 4 timer efter i forhold til den gruppe, der var insuffleret med atmosfærisk luft. Studiet konkluderer, at insufflation med CO2 reducerer smerteoplevelsen i forbindelse mindre trænede koloskopørers gennemførelse af vanskelige koloskopier. 1Toshio Uraoka et al., ’CO insufflation for potentially difficult colonoscopies: Efficacy when used by less 2 experienced colonoscopists, World Journal of Gastroenterology, 2009 November 7; 15(41): 5186-5192 Patientens tarv i første række Af en artikel bragt i fagtidsskriftet Endoscopy (2010: 42, 557-562) fremgik det, at koloskopipatienter ved hjælp af vandemulsion kan opnå en nær-ved-smertefri procedure med smertestillende medicin svarende til en dosis på 2 mg dormicum forud for en koloskopi. Henning Quist Jensen har længe kombineret vandemulsion med andre smertelindrende NBI-SYMPOSIUM PÅ KØGE SYGEHUS Torsdag 9. december inviterer Køge Sygehus i samarbejde med Oympus til NBIsymposium. Klik ind på www.olympus.dk/academy og tilmeld dig og læs om det spændende program. Bedre muligheder for ultralydsvejledt endoskopi Endoskopisk ultralydsscanning (EUS) er i dag en udbredt procedure inden for diagnostisk og terapeutisk gastroenterologi. Siden Olympus præsenterede verdens første ultralydsgastroskop i starten af 1980’erne har udstyret og ikke mindst indikationerne for EUS gennemgået en markant udvikling. Det lineære ultralydsgastroskop har længe været anvendt til ultralydsvejledt finnålsaspiration (EUS-FNA), hvor man ved hjælp af en aspirationsnål udtager celler fra suspekte områder i og omkring den gastrointestinale kanal. I takt med, at det endoskopiske udstyr og ikke mindst instrumenterne, er blevet mere raffinerede, bliver det lineære ultralydsgastroskop imidlertid i højere grad også anvendt til interventionnelle procedurer. Denne tendens understøttes af det øgede fokus på minimalinvasiv kirurgi, idet EUS i dag bl.a. anvendes til transgastrisk eller transduodenal drænage af pankreatogene væskeansamlinger samt til plexus coeliacus neurolyse. til at understøtte den positive udvikling på området. Det nye ultralydsgastroskop, der kaldes GFUCT180, byder på flere fordele, heriblandt en arbejdskanal på 3,7 mm, der øger de terapeutiske muligheder, videreudvikling af instrumentslæden samt unikke billeddiagnostiske egenskaber. Gastroskopet er nemlig forsynet med en ny generation af højsensitive ultralydstransducere, der ikke alene forbedrer billedkvaliteten i B-mode, men i kombination med Aloka’s ultralydsprocessorer samtidig giver mulighed for at anvende Contrast Harmonic Echo (CHE). Med CHE-EUS har man nu mulighed for at se mikrovaskulære strukturer i fx tumorer og lymfeknuder, som ikke tidligere har kunnet identificeres. GF-UCT180 er desuden udstyret med Olympus’ Q-videochip, som ud over at give et knivskarpt videobillede gør det muligt at anvende Narrow Band Imaging™ (NBI), hvilket yderligere forbedrer endoskopørens mulighed for at lokalisere læsioner i slimhinden og dermed målrette diagnostikken og den efterfølgende terapi. Narrow Band Imaging™ (NBI), forbedrer yderligere endoskopørens mulighed for at lokalisere læsioner i slimhinden. Unikke billeddiagnostike egenskaber Olympus kan nu introducere en ny generation af ultralydsendoskoper, som kan være med Det nye ultralydsgastroskop er kompatibelt med såvel Olympus’ EU-ME1 ultralydscanner som Aloka ALPHA 7 og 10. Dermed gives fuld fleksibilitet, og valget af ultralydsprocessor kan foretages under individuelle hensyn til plads, økonomi og specifikationer. GF-UCT180 • Optimeret ultralydsbillede • Optimeret videobillede (Q-CCD) • Kompatibelt med Narrow Band Imaging™ • Redesignet instrumentslæde • Scanningsfeldt: 180º • B-mode, M-mode, D-mode, Power Flow mode, Color E-Flow mode* • Kompatibelt med CHE-EUS • Frekvensbånd: 5,6,7.5,10,12 MHz* • Aftageligt ultralydskabel for nemmere håndtering og dekontaminering • Kompatibelt med EU-ME1 samt Aloka ALPHA 7 og 10 * Kan afhænge af ultralydsprocessor Ny europæisk valideringsnorm Med det stigende fokus på hygiejne inden for sundhedssektoren er det vigtigt, at de underliggende processer, som skal sikre en ensartet kvalitet, kontrolleres og dokumenteres. Dette gælder ikke mindst, når der er tale om dekontaminering af flergangsinstrumenter som for eksempel fleksible endoskoper. dekontaminatorer én gang årligt, så man løbende sikrer, at maskinerne leverer det ønskede resultat. Producenten er i forbindelse med opsætning af en dekontaminator ansvarlig for, at maskinen opfylder de funktionelle krav, og at alle type- og sluttests er i overensstemmelse med normen. Herefter overgår det formelle ansvar for proceskvalificeringen til den enkelte endoskopiafdeling. Det betyder, at afdelingen selv skal sikre, at det resultat, dekontaminatoren leverer, er valideret og lever op til gældende regler. Opgaven med validering kan imidlertid uddelegeres, fx til Olympus’ serviceafdeling, som i forvejen har indgående kendskab til Ved at validere alle dekontaminatorer en gang årligt sikrer man, at maskinerne leverer det resultat, de er produceret til. Ifølge servicechef i Olympus Danmark, Kim Slotsø, er det vigtigt at holde øje med den internationale udvikling på valideringsområdet. ’Hvis en dekontaminator er valideret, har man højere grad af sikkerhed for at maskinen overholder de funktionsog hygiejnemæssige krav. Dermed får endoskopafdelingen bedst mulig kontrol med dekontamineringsprocessen.’ de dekontaminatorer, der ligger til grund for desinfektionsresultaterne. Ny europæisk standard Anbefalingerne udvikles løbende, og EN ISO 15883-4:2008 indeholder retningslinjer for de nyeste europæiske valideringsstandarder på området. Et af hovedpunkterne i anbefalingen er, at endoskopiafdelingen skal validere alle validering kan komme fra de enkelte regioner. Der er i hvert fald næppe tvivl om, at kravene nok skal blive skærpet. Sker det, er det kun en fordel at være på forkant med udviklingen, og det er man lettest, hvis man uddelegerer opgaven til specialister, der er dedikeret til denne type opgaver’, slutter Kim Slotsø. ’I Danmark stilles der endnu ikke krav om, at man lever op til den nyeste EN ISO-standard, men det kan meget vel blive en realitet i fremtiden, for i andre europæiske lande, fx i Tyskland, hvor kravene til validering er strengere end de er herhjemme, har man allerede taget de nye valideringsstandarder til sig. Man kan også forestille sig, at presset om Stor tilslutning til Academy-kurser Kurserne i Olympus Academy har lige siden de blev lanceret været meget populære. Kurserne giver ud over det faglige indhold rig mulighed for networking. En kombination, som deltagerne sætter stor pris på. Netværksdelen vigtig Muligheden for at møde kolleger fra andre sygehuse er ifølge Hanne Rinder en yderligere fordel ved at deltage på kurserne, og det synspunkt er afdelingssygeplejerske Anette Nordstrøm, som også er tilknyttet endoskopiafsnittet i Herning, enig i. ’Netværksdelen kan ikke undervurderes. Når man har mødt endoskopi-, operations- eller hygiejnesygeplejersker fra andre sygehuse, er det nemmere at kontakte dem efterfølgende, hvis der er noget, man skal samarbejde om, eller hvis man har spørgsmål eller behov for at drøfte nogle konkrete problemstillinger. Men det faglige element er selvfølgelig det vigtigste, og her mener jeg afgjort, at udbyttet er stort. Derfor bør alle sygeplejersker, der er tilknyttet et endoskopiafsnit, i mine øjne få tilbud om at deltage på disse kurser med jævne mellemrum, så de kan forblive opdaterede inden for deres felt’, slutter Anette Nordstrøm. For 4 år siden blev Olympus Academy etableret i Danmark. Olympus Academy tilbyder specialekurser inden for blandt andet områderne endoskopi, kirurgi og mikroskopi samt internationale kurser med fokus på de nyeste teknikker og har til formål at give deltagerne en grundig teoretisk og praktisk opdatering vedrørende udstyr, teknikker og rutiner, som er relevante for deres dagligdag. Kurserne trækker normalt fulde huse, og i dag har flere end 800 deltaget i et eller flere kurser, som afholdes både på Sjælland og i Jylland. Stigende behov for efteruddannelse Udviklingen inden for de områder, Olympus Academy udbyder kurser i, går stærkt, og det øger behovet for efteruddannelse for alle, der til dagligt arbejder med endoskopi og kirurgi. ”Nu er jeg blevet bedre rustet til at komme med løsningsforslag og i samarbejde med lægen finde svar på de problemer, der opstår.” Sygeplejerske Hanne Rinder fra endoskopiafsnittet på Regionshospitalet Herning var blandt deltagerne på Olympus Academys kursus i ’udstyr til gastrointestinal videoendoskopi’, der blev afholdt på Hotel Koldingfjord i september, og hun er ikke i tvivl om, at kurset gav et godt indblik i, hvad der rører sig på området. ’Jeg har været på endoskopiafsnittet i halvandet år, og fik anbefalet dette kursus af nogle af mine kolleger, som tidligere havde deltaget med et godt udbytte’, fortæller Hanne Rinder, der havde meldt sig til sammen med to af sine kolleger. ’Kurset levede til fulde op til mine forventninger. Jeg fik svar på mine spørgsmål og fik et god teoretisk gennemgang af, hvorfor vi gør som vi gør, når vi bruger udstyret. Jeg er overbevist om, at jeg nu fx vil være bedre til at forklare nye sygeplejersker, der kommer til endoskopiafsnittet, hvordan de skal behandle og anvende udstyret, ligesom jeg er glad for at være blevet opdateret inden for de nyeste terapiformer. Jeg synes også, at de praktiske forsøg, jeg deltog i, var meget lærerige, og det uformelle forum var med til at fremme dialogen mellem kursusledere og deltagere.’ ’Jeg føler mig overbevist om, at den viden, jeg tager med hjem, kan bruges, hvis vi fx en dag står midt i en undersøgelse, og apparaturet melder fejl, for nu er jeg blevet bedre rustet til at komme med løsningsforslag og i samarbejde med lægen finde svar på de problemer, der opstår. Glemmer jeg detaljer, kan jeg altid slå op i det materiale, vi fik udleveret. Det var supergodt og hjælper med at huske det, der blev gennemgået’, siger Hanne Rinder, der sammen med sine to kolleger har tænkt sig at videreformidle de vigtigste informationer fra kurset på et af de kommende personalemøder, så deres kolleger får glæde af dem. Afholdte kurser af én dags varighed i 2010 • Basiskursus i udstyr til gastrointestinal videoendoskopi • Basiskursus i udstyr til videobronkoskopi • NBI – kan du se forskellen? • Grundkursus i laparoskopisøjlen • Øre-næse-hals-kursus for operationssygeplejersker • Basiskursus i mikroskopi og digital dokumentation Afholdte internationale kurser i 2010 • Colonoscopy without pain – Hands-on course (Stockholm) • Euro-Notes 2010 (Rom) • European Endo Capsule Training Course (Hamborg) • Training Course in LESS (Leipzig) • Basic and Advanced Techniques in Laparoscopic Urology (Leipzig) • EES Master Classes in Urology – Training on Laparoscopic Procedures in Urology (Paris) • EEC Master Class on Colorectal Surgery (Paris) • EUS 2010 Live in Amsterdam m.fl. Kurser inden for blandt andet gastrointestinal videoendoskopi, videobronkoskopi og laparoskopisøjlen. Hold øje med kommende kurser på 2. halvår 2010 www.olympus.dk/academy Udgiver Olympus Danmark A/S, Tempovej 48-50, 2750 Ballerup, telefon 44 73 47 50, www.olympus.dk Redaktion Bente Standnes og Lone Drejet Fotograf Kim Skovsby m.fl.
© Copyright 2024