klar til uniform to dages håndboldfest i aarhus ekshåndboldspiller
// MIKKEL AAGAARD KLAR TIL UNIFORM // FINAL FOUR TO DAGES HÅNDBOLDFEST I AARHUS // MERETE MØLLER EKSHÅNDBOLDSPILLER BAG STOR UNDERSØGELSE OM SKADER Spillernyt HÅNDBOLDSPILLERNES EGET MAGASIN | 12. ÅRGANG | DECEMBER 2010 | NR. 4 | * FORDI EN LÆNGERE GARANTI ER MERE SMART END EN KORT KIA cee’d leveres med markedets længste fabriksgaranti på 7 år. Så kan du trygt nyde de mange ture i den europæisk producerede bil, der byder på høj sikkerhed, masser af udstyr og komfort, dynamiske køreegenskaber. Kig ind til os - få en prøvetur og bliv overbevist. KIA cee’d SW fra kr. 194.999* www.kiamotors.dk * Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Prisen er ekskl. levering (kr. 3.680) og evt. farvetillæg. Forbrug: Eu-norm er 14,7 - 22,7 km/l ved blandet kørsel. CO 2: 114 -162 g/km. 7 års fabriksgaranti dog maks. 150.000 km i henhold til KIA’s garantikontrakt. B.,$BFHHGBDQQB[PPB57*LQGG kÆRE HÅNDBOLDSPILLER INDHOLD 4. pOkALFINALER SOM FINAL FOUR-BRAG 7. BOLDSEN SER FREM TIL FINAL FOUR 8. FRA HIDSIGpROp TIL ORDENSMAGT 13. kARRIEREN kAN STOppE BRAT 15. I kAMp MOD SkADER 17. FOkUS pÅ FOREByGGELSE 19. STRØMpER MED SLAG I 22. AT kENDE SIG SELV 27. VI ER TIL FOR DIG... 29. pARTNEROVERSIGT 30. SpØRG EkSpERTERNE S ikke en start på håndboldsæsonen. Tilskuerrekorden i herrernes liga har været slået flere gange, senest ved den fantastiske håndboldevent i Herning, hvor tæt ved 12.000 tilskuere gæstede den nye imponerende arena. Et utænkeligt scenarie for bare et par år siden. På damesiden ser vi frem til et EM på hjemmebane. Interessen for at følge ”de nye darlings” er så stor, at der snart kan meldes udsolgt til damernes indledende kampe i Gigantium i Aalborg. Det bliver forhåbentligt fantastisk for alle parter, både tilskuere, tv-seere og ikke mindst spillerne. Vi forudser og krydser fingre for et succesfuldt EM, som uden tvivl vil give dameligaen endnu mere opmærksomhed. Ekstra opmærksomhed kommer der forhåbentligt også på årets pokalfinaler, som for første gang for herrernes vedkommende afholdes som et Final Four-stævne i Aarhus mellem jul og nytår. Et brag af en håndboldfest venter i Aarhus. På de politiske linjer har vi også fået en god start på sæsonen. Det ser ud til, at vores samarbejdsstrategi bliver en succes, og at vi inden længe kan få indført betragtelige forbedringer i standardkontrakterne. Vi skal ikke glæde os for tidligt, men det virker realistisk, eftersom alle parter i forhandlingerne har vist stor samarbejdsvillighed. Med samarbejdet følger også ansvar, og som jeg ser det, er det vores - altså spillernes - sport, og derfor er det også op til os at sikre en positiv og fremgangsrig udvikling. Vi gør, hvad vi kan i Håndbold Spiller Foreningen, og derfor er gode ideer altid velkomne. Vi er her for jeres skyld. På Håndbold Spiller Foreningens vegne vil jeg ønske landsholdene held og lykke ved de forestående mesterskaber. Samtidig vil jeg opfordre alle til at møde op i de danske haller, som huser EM for damer, og ligeledes tage turen over Sundet til Malmø, hvor herrerne spiller deres indledende kampe ved VM til januar. Lad vores landshold mærke vores opbakning. Morten Krampau Formand UDGIVER Håndbold Spiller Foreningen c/o Spillerforeningen | Pilestræde 35, 1. sal, 1112 København K | tlf. 3312 1128 | fax 3312 5621 | e–mail: [email protected] | www.haandboldspiller.dk FORMAND Michael Sahl | ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Michael Sahl | REDAKTØR Signe Pedersen | mobil 4021 5180 ANNONCESALG FL SportMarketing | Agerbakken 21 | 8362 Hørning | Tlf. 7022 1870 | e-mail: [email protected] LAYOUT OG PRODUKTION FL SportMarketing | Agerbakken | 8362 Hørning | Tlf. 7022 1870 | e-mail: [email protected] | TRYK Øko Tryk | Tlf. 9694 0411 FOTO Jan Christensen | EMAS–registreret | ISSN 09 05 – 4111 | SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 3 | pokalfinaler som final four-brag Årets pokalturnering, Nordea Cup, bliver for herrernes vedkommende for første gang afgjort som et såkaldt Final Four-stævne. Konceptet er kendt fra blandt andet Tyskland og kan give et boost til turneringen, mener flere. AF SIGNE PEDERSEN D er er mere end fest og gode gaver at glæde sig til i juledagene i år. For første gang bliver semifinalen og finalen i herrernes pokalturnering, Nordea Cup, nemlig afholdt som Final Four-stævne. Stævnet afholdes mandag den 27. og tirsdag 28. december i NRGi Arena i Aarhus, som har været værtsby for turneringen de seneste ni år. Semifinalen er kombineret således, at Skjern Håndbold møder AG Håndbold, mens Team Tvis Bjerringbro skal op imod Århus Håndbold. Udover herrernes finale byder andendagen også på damernes finalekamp, som står mellem Viborg HK og Tvis Holstebro. Indtil videre har DHF ikke ændret strukturen hos damerne. Det er måske værd at overveje, for etableringen af Final Four i herrernes turnering er blevet godt modtaget blandt spillere og trænere i den danske håndboldverden, og ifølge Erik Veje Rasmussen, træner for stævnets hjemmebanehold, er der heller ikke meget negativt at sige om tiltaget. ”Jeg har oplevet Final Four i Tyskland, og det er en gigantisk fest. Det er sjovt for fans fra forskellige klubber at være samlet om sådan et arrangement,” siger Aarhustræneren. Ekstra opmærksomhed På den københavnske vestegn lyder der også positive toner om den ændrede finaleform. AG Håndbold har på få måneder formået at tiltrække op mod 7.500 tilskuere til deres hjemmekampe, og ifølge den ene halvdel af klubbens trænerduo, Søren Herskind, er Final Four en begivenhed, som holdet allerede nu ser frem til. ”Rent kommercielt er der mulighed for at lave lidt mere hype omkring sådan et arrangement. På den front er det meget glædeligt, at Århus Håndbold har kvalificeret sig. Det giver et bedre afsæt for at skabe noget opmærksomhed, ” siger Søren Herskind, som dog mener, at den ideelle arena til Final Four ligger lidt længere vestpå, nemlig i Herning, hvor arrangementet ”10.000 til håndbold” blev afholdt tidligere på året. Især hvis man har ambitioner om at efterligne den tyske version. ”Det er kæmpestort i Tyskland, og der er meget mere prestige i pokalturneringen dernede på grund af Final Four. Det kan også lade sig gøre i Danmark, men det tager tid, og så tror jeg, man skal flytte arrangementet til Herning” siger Herskind. Vind eller forsvind Pokalturneringen er en traditionsrig turnering i dansk håndbold. Første finale i turneringens historie blev spillet i KB Hallen i foråret 1965, og her måtte Aarhus KFUM tager hjem fra København med et nederlag på 21-19 til IF Ajax. Mere end 45 år efter kan finalen igen komme til at stå mellem hold fra Danmarks to største byer, hvis AG København og Århus Håndbold vel at POKALFINALISTER OG RESULTATER: Skjern Håndbold - FIF: 24-20 Viborg HK - KIF Kolding: 28-23 KIF Kolding - GOG/Gudme: 32-26 GOG/Gudme - Viborg HK: 32-27 GOG - Skjern Håndbold: 33-30 1997-1998 1998-1999 1999-2000 2000-2001 2001-2002 2002-2003 Ikast f.S. – FIF: 24-22 Ikast Bording EH – Viborg HK: 26-24 Horsens HK – GOG/Gudme: 24-27 Ikast/Bording EH – Viborg HK: 26-17 Ikast/Bording EH – Slagelse FH: 36-38 (f.s.) Viborg HK – Ikast/Bording EH: 30-28 Kolding IF MÆND - Skjern Håndbold: 27-25 Tidslinje KVINDER | SI DE 4 | SPIL L ERN YT | DECEMBER 2010 | ”Vi er helt vildt sultne efter at vinde noget.“ - Søren Herskind AG-træner FAKTA om Final Four •• •• Hvad: Pokalfinaler – nu som Final Four Hvor: NRGi Arena, Aarhus Hvornår: 27. og 28. december 2010 Hvem: Skjern Håndbold – AG Håndbold Århus Håndbold – Team Tvis Holstebro Viborg HK – Team Tvis Holstebro (damer) mærke vinder deres semifinalekampe. ”Vi er tilfredse med, at vi ikke har trukket AG København i semifinalen. Til gengæld har vi et håb om at nå finalen og møde dem der,” siger Århus-træner Erik Veje Rasmussen. Hos AG Håndbold har man åbent proklameret, at holdet går efter at vinde alle kampe, og det gælder også kampene mellem jul og nytår. ”Vi er helt vildt sultne efter at vinde noget. Vi ved godt, at hvis vi spiller op til vores bedste, er der store chancer for, at vi vinder. Der er ingen tvivl om, at vi har haft øje på det her i lang tid. Vi har haft fokus på en kamp af gangen, fordi vi er så nye. Men vi har en chance for allerede nu at vinde en titel, og det vil på mange måder lette presset på os,” siger Søren Herskind men pointerer, at i pokalturneringen kan alt ske. ”Der er ikke så meget at være i tvivl om. Det er vind eller forsvind, og det er nemt at forholde sig til. I pokalturneringen er man nødt til at forfølge den chance man har, og man skal ikke bekymre sig om styrkeforhold i øvrigt,” siger AG-træneren, som trods alt får svært ved at løbe fra københavnerholdets favoritstatus ved Danmarks første Final Four. Alle kampe sendes direkte på TV2, så hvis du ikke har mulighed for at komme til den jyske hovedstad, er der grundlag for en god gang sofahygge foran fjernsynet. KIF Kolding - Skjern Håndbold: 41-33 2003-2004 Horsens HK – Ikast/Bording EH: 23-22 Bjerringbro/Silkeborg - GOG Svendborg TGI: 29-36 KIF Kolding - Viborg HK: 37-33 Team Tvis Holstebro KIF Kolding - GOG Svendborg TGI: 28-23 - GOG Svendborg TGI: 31-25 Bjerringbro/Silkeborg - FCK Håndbold: 30-31 2004-2005 2005-2006 2006-2007 2007-2008 2008-2009 Viborg HK – GOG Svendborg TGI: 28-30 Slagelse DT – Viborg HK: 24-27 Viborg HK – FCK Håndbold: 27-21 Viborg HK – KIF Vejen: 32-23 FCK Håndbold – SK-Aarhus: 23-22 Kilde: DHF | SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 5 | HELE DANMARKS HÅNDBOLDHOLD 1BSL"MMÏt#SOECZ 5MGtXXXBHLCIEL | SI DE 6 | SPIL L ERN YT | DECEMBER 2010 | Boldsen ser frem til Final Four Joachim Boldsen har spillet utallige finaler igennem sin karriere, men pokalfinalerne i Tyskland står klart i erindringen. Final Four er ifølge den rutinerede spiller værd at glæde sig til. AF SIGNE PEDERSEN N år Joachim Boldsen mellem jul og nytår løber på banen for AG Håndbold for at spille semifinale i pokalturneringen, Nordea Cup, i ANGi Arena i Aarhus, er det 13 år siden, han blev kåret som pokalfighter i samme turnering. Meget er sket siden den dengang 19-årige Joachim Boldsen sammen med sine holdkammerater fra GOG/ Gudme vandt over Otterup HK i Fredericia Hallen. Blandt andet har Joachim Boldsen som bekendt spillet på både spanske og tyske hold, og det er finalerne fra det store udland, som står klarest blandt Boldsens pokalturneringsminder. Tiden i Flensburg Handewitt bød blandt andet på en hæsblæsende Final Four-finale mod Tusem Essen. ”Min første pokalfinale i Tyskland husker jeg tydeligt. Vi spillede finale mod Essen, vi var ude i to gange forlænget spilletid, og to sekunder før tid scorer Lars Christiansen på kontra, så vi vinder med et mål,” fortæller Joachim Boldsen om finalen i 2003, der blev afviklet i Color Line Arena i Hamburg foran 11.000 tilskuere. Større arena I AG Håndbold tænker man stort, og Joachim Boldsen er heller ikke kendt som en beskeden mand. Han mener, at Final Four-stævnet har potentiale til at trække endnu flere tilskuere, end NRGi Arena i Aarhus kan rumme. ”Det klart, at på sigt er Aarhus måske ikke stor nok. Kampene skal spilles i en større arena, så det er oplagt at flytte det til Herning,” siger Joachim Boldsen. Da han for 13 år siden blev kåret som pokalfighter i Fredericia så omkring 2.000 tilskuere kampen fra lægterne. I Aarhus er der plads til 4.700, og der vil formentligt være fuld hus, når AG København møder Skjern Håndbold i semifinalen den 27. december. Vinder københavnerne den kamp, venter enten Århus Håndbold eller Team Tvis Holstebro i finalen. ”Jeg håber, vi vinder semifinalen og møder Tvis i finalen. Der spiller min gode ven Michael Bruun nemlig,” siger Joachim Boldsen med et smil i vanlig ærlig stil. FAKTA OM POKALFIGHTERE • Herrer • Damer 2008/2009: 2007/2008: 2006/2007: 2005/2006: 2004/2005: 2008/2009: 2007/2008: 2006/2007: 2005/2006: 2004/2005: Erland Marmelund, FCK Håndbold Heino Holm Knudsen, Team Tvis Holstebro Kasper Søndergaard, KIF Kolding Lasse Boesen, KIF Kolding Kasper S. Povlsgaard, Bjerringbro/Silkeborg Anne-Sofie Okkels, SK Aarhus Bojana Popovic, Viborg HK Christina Pedersen, FCK Håndbold Rikke Skov, Viborg HK Lene Lund Nielsen, Viborg HK Kilde: DHF Hårde dage venter Når Final Four stævnet for første gang afholdes i Danmark mellem jul og nytår, er det ifølge Joachim Boldsen spændende kampe med meget opmærksomhed, der venter. Men også hårde kampe. ”Det er hårdt både fysisk og psykisk. Det er to hårde kampe på to dage, så det siger sig selv, at det trækker tænder ud,” siger AG-spilleren, som er glad for at spille på et hold med plads til udskiftninger – selv for en af holdets mest rutinerede. ”Med den her krop kunne jeg nok ikke spille to kampe på to dage med fuld spilletid. Men det behøver jeg heller ikke på det her hold,” siger Boldsen. Han håber, at den danske udgave af Final Four bliver en lige så stor succes, som de udenlandske pendanter. ”Der er enormt stor opmærksomhed i to dage. Alt fokus er rettet på det. I Tyskland var der fokus fra hele Europa, når finalerne blev afviklet, så det er kæmpestort,” siger Joachim Boldsen. | SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 7 | Fra hidsigprop til ordensmagt ¨ A f E lisa F ranc k I år tog Mikkel Aagaard beslutningen om at slutte håndboldkarrieren før tid. En beslutning, der blev fremprovokeret af en blanding af lykkelig familieidyl, smertelig skadeshistorie og drømmen om at få en karriere - efter karrieren. Nu skal fløjen forsøge at konvertere det iltre temperament, perfektionismen og håndboldnavnet til en identitet som en del af den danske ordensmagt. | SI DE 8 | SPIL L ERN YT | DECEMBER 2010 | ”det tog 30 år, men så var jeg også sikker!“ D er ligger nedfaldne efterårsblade i rustne, brændte nuancer foran Politiskolen på Brøndbyvester Boulevard. Sporadisk spredt omkring bygningerne står hovedsageligt unge mænd i uniform og snakker, mens andre trasker tværs over græs og grus for at komme til undervisning. Deres kammeratlige samtaler udviskes af den stærke november-vind, der blæser i dag. En duft af autoritet. Hverken harpiks, taktikmøde eller straffekast er at få øje på i miles omkreds. Men måske ligger håndboldverdenen alligevel ikke så fjernt fra denne onsdag på skolen, hvor unge mænd og kvinder rustes til hverdagen i Politiet. For Mikkel Aagaard var det særligt en forandring, der satte gang i tankerne om, at tiden måske var til at forlade håndboldbanen. Overgangen fra ungdommelig muskelømhed til store ledsmerter og kronisk betændelse i akillessenen tydede på, at Mikkel Aagaards krop var mere træt af håndbold end Mikkel måske selv var. Til sidst fik fløjspilleren en alvorlig skade i sin ankel. For anden og – hvis det står til ham selv – sidste gang. ”Da jeg blev skadet i anklen igen, var det et slags ”wake-up call” for mig i forhold til hvor længe, man har spillet med smerter og ignoreret det. Der er altid en kamp til, så i stedet for at holde pause har man fået tapet anklen op og taget en pille. Men jo ældre, jeg er blevet, jo flere gange har jeg vendt tanken om livet efter håndbold. Det er jo ikke os alle, der kan være 800 år gamle og stadig spille håndbold ligesom Lars Christiansen,” griner Mikkel Aagaard, der selv tog beslutningen om at stoppe som 30-årig. Selvom lægerne sagde, at han godt ville kunne træne sig op igen. ”Lægerne sagde samtidig også, at hvis jeg blev skadet igen, ville det være slut. Det er måske en dum kliché, men jeg vil gerne kunne løbe rundt og spille bold med min søn, og det ville jeg ikke kunne med en smadret ankel.” ”Det tog 30 år” Med udsigt til en hverdag uden håndbold, skulle Mikkel Aagaard til at spore sig ind på sin nye hverdag. Selvom han sagde farvel til sporten, blev uddannelsesvalget på sin vis determineret med sporten in mente: ”Fællesskabet i håndbold, hvor man er mange sammen og skal støtte hinanden, og den uforudsigelige hverdag tiltrækker mig stadig. Desuden har jeg en familie, der har brug for snart at have en fast base. Da jeg sammenfældede de kriterier på et papir, var der nogle muligheder, der dukkede op,” fortæller den tidligere landsholdsspiller og EM-guldvinder. Han overvejede falckredder, brandmand og lignende karrierer, men efter et par snakke med et familiemedlem i Politiet, var han sikker. Han skulle være politibetjent. For Mikkel Aagaard var det overraskende, at han var så sikker i sin sag, når nu vejen til beslutningen havde været så lang. ”Det tog 30 år, men så var jeg også sikker!” griner politiaspiranten om sin uddannelsesbeslutning, der var længe undervejs. Optagelsesforløbet Der er også lang vej fra at tage beslutningen om at ville være politibetjent til at stå i uniformen og sørge for, at der er ro og orden på landets gader og stræder. Ud over at man skal være dansk statsborger, være fyldt 21 og flere forskellige fysiske krav, skal man have enten en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse samt mindst tre HF-enkeltfag eller have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de ovenstående uddannelser. Hvis man som sportsudøver ønsker særbehandling i optagelsesforløbet hos Politiet, kan man komme til at lede meget længe. Rigspolitiet giver ikke særbehandling til nogen ansøgere, heller ikke elitesportsfolk. Dog kan der blive taget højde for, at man som professionel sportsudøver måske er i stand til at overkomme fysiske problemer i højere grad end andre. Dette >> | SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 9 | | SI DE 1 0 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 | oplevede Mikkel Aagaard også, efter han først var blevet kasseret på grund af håndboldskader og en bygningsfejl i ryggen. ”Jeg har aldrig været tilhænger af at have en plan B, så i mit hoved var det ikke en mulighed for mig ikke at blive optaget. Det var et chok at blive afvist, og jeg følte mig helt på røven,” siger Mikkel Aagaard, der tog kontakt til Håndbold Spiller Foreningens Kresten Blæsild, der er uddannelsesrådgiver hos Study4Player. Mødet med Kresten Blæsild skulle vise sig at få betydning for forløbets gang. En attraktiv gruppe Afslaget gjorde ikke Mikkel Aagaards lyst til at blive politibetjent mindre. Tværtimod. ”Det gav mig mere lyst. Der kommer den gamle cirkushest op, og man bliver bare irriteret. De ved ikke, hvad de går glip af. Jeg er jo ikke en gammel krykhusar, der ikke kan noget som helst,” fortæller EMguldvinderen, der tydeligt udtrykker sin frustration over, at han ikke i første omgang kunne komme til optagelsesprøve og vise sit værd. Politiskolens optagelsesforløb består af fire dele: en skriftlig prøve i dansk og engelsk, en fysisk prøve, en holdopgave og en afsluttende samtale. Desuden skal man gennem helbredsundersøgelse hos egen læge, samt erklæres egnet af Rigspolitiets embedslæge. Og det var det sidste, Mikkel Aagaard ikke kunne klare. På papiret. Da han med hjælp fra Study4Player og Rigspolitiet fik lov til at komme til undersøgelse hos Rigspolitiets læge, blev han godkendt og indstillet til optagelsesprøven. Håndboldspilleren havde gennem 12 års professionel håndbold bevist, at hans krop er stærk nok – også til en karriere i politiet. Mikkel Aagaard kom gennem optagelsesforløbet med topkarakterer. Rekrutteringschef ved Politiet, Kaj Verner Larsen mener, at pensionerede sportsfolk er en attraktiv gruppe for Politiet, der ønsker at rekruttere på et bredt grundlag i hele befolkningen. ”Sportsfolk har i udgangspunktet en god fysisk form, men de skal også være egnet til at gå på studiet. Ud over det kan de fleste sportsfolk tilbyde en stor drivkraft og en initiativrigdom, som vi kan gøre brug af hos Politiet,” siger Kaj Verner Larsen. Betragtningen om sportsfolks drivkraft er Mikkel Aagaard enig i. ”Som håndboldspiller er du altid under et ekstremt pres – hvad end det er fra fans, medierne eller trænere.” Et pres, der gør, at sportsfolk stort set altid er i stand til at præstere deres bedste, når de er i pressede situationer. ”Der er mange ting, jeg har taget med fra sporten. Både i håndbold og hos Politiet bliver man hele tiden målt og vejet, og hvis det ikke er mig, de vælger, så tager de ham ved siden af,” siger Mikkel Aagaard. Mikkel version 2.0 Ikke alle har ment eller udvist forståelse for, at Mikkel Aagaard gerne vil være politibetjent. Den tidligere højre fløj har ikke ligefrem været kendt for at være i stand til at bevare fatningen på håndboldbanen. Men rollen som håndbold-hidsigprop er en rolle, Mikkel Aagaard faktisk glæder sig til at komme ud af og ikke vende tilbage til. ”Mit temperament har hørt til min rolle som håndboldspiller, hvor jeg som person er meget afdæmpet og rolig. Det er både positivt og negativt, når jeg bliver genkendt som håndboldspiller. Nogen gange kunne man sgu godt bare tænke sig at få et nyt navn. Så ville folk bare tage mig som den, jeg er nu,” siger Mikkel Aagaard, der er overbevist om, at han godt kan lægge temperamenten fra sig i sit vigør som politimand i fremtiden. ”Det er nok sværere for andre mennesker at adskille håndboldspilleren Mikkel og privatpersonen Mikkel, end det er for mig selv,” siger den unge mand, der gerne skulle være færdiguddannet politibetjent om tre år. Tre år med hård træning, tung teori og en mental udviklingsproces, der endeligt skal forvandle håndboldspilleren Mikkel til politibetjenten Mikkel. FAKTA OM MIKKEL HOLM AAGAARD •• • Fødselsdag: 26. november 1979 Klubber: Melsungen, Tyskland · Viborg HK · Skjern Håndbold · FIF Virum/Sorgenfri · Team Helsinge · Bjerringbro HK · Torrevieja, Spanien Bidasoa Irun, Spanien Landskampe: A: 59 kampe – bronze EM 2006, guld EM 2008 U: 27 kampe – guld U-EM og U-VM Y: 29 kampe – guld Y-EM | SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 11 | | SI DE 1 2 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 | Karrieren KAN stoppe BRAT Håndbold Spiller Foreningen har gennem de seneste år oplevet en markant stigning i antallet af skadesager. For nogle spillere er skaderne så alvorlige, at det ikke længere er muligt at fortsætte den professionelle håndboldkarriere. Derfor bør elitespillere overveje en karrierestopforsikring. A F A nne J a ko bsen P eter Svensson blev i forbindelse med en slutspilskamp i foråret 2010 ramt af en alvorlig knæskade. Det skulle senere vise sig, at skaden var så omfattende, at det ikke var muligt for BSV-spilleren at vende tilbage til tophåndbold. I en alder af bare 26 år og stående over for nye og spændende udfordringer efter et skifte fra GOG Svendborg til BSV blev Peter Svensson pludselig tvunget til at indstille karrieren. Det betød også, at han måtte i gang med at undersøge mulighederne for økonomisk kompensation fra diverse forsikringer. Inden Peter Svensson blev skadet, havde han forsøgt at sætte sig ind i forsikringsmulighederne for professionelle håndboldspillere. Men han fik aldrig tegnet en forsikring, som kunne dække ham i den situation, han efter uheldet i slutspilskampen var endt i. Peter Svensson kontaktede derfor Håndbold Spiller Foreningen i håbet om hjælp til at opnå erstatning for håndboldinvaliditet. Men uden forsikring er der ingenting at gøre. Muligheden for at opnå erstatning ved karrierestop er nemlig betinget af, at man har tegnet en særlig forsikring mod permanent tab af erhvervsevne – en såkaldt karrierestopforsikring. Tidligst muligt Da den årlige forsikringspræmie generelt ligger mellem 7.000-8.000 kr., med en forsikringssum på 500.000 kr., vil det være op til den enkelte spiller at vurdere, hvorvidt det er relevant at tegne en sådan forsikring. Forsikringspræmien varierer alt efter spillerens fysiske tilstand, og derfor råder Peter Svensson andre spillere til at tegne forsikringen tidligt i karrieren. ”Havde jeg skulle tegne en forsikring, da jeg undersøgte mulighederne, skulle jeg have været igennem et lægetjek, og ”DET BETALER SIG I DET LANGE LØB.“ alle mine skader fra tidligere ville gøre forsikringen rigtig dyr. Derfor er mit råd, at man forsikrer sig så tidligt som muligt. Det betaler sig i det lange løb,” siger Peter Svensson. En karrierestopforsikring fungerer ved at dække en eliteidrætsudøver ved skader, som resulterer i at udøveren ikke længere kan fortsætte sin professionelle karriere. I en sådan situation kan en karrierestopforsikring udløse en erstatning på omkring 500.000 kr., alt efter forsikringstype. I fodboldens verden er klubberne forpligtede til at tegne en karrierestop- forsikring til kontraktansatte spillere, men den sikkerhed eksisterer ikke inden for håndbold. I DHF’s standardkontrakt er det muligt at aftale, at klubben skal tegne en karrierestopforsikring, men det er langt fra normen, at sådan en forsikring rent faktisk er en del af kontrakten. Træner mod løbeture For at imødekomme den reelle risiko for karrierestop som professionelle håndboldspillere dagligt står over for både til træning og i kampe, vil det derfor for en stor del af håndboldligaernes spillere være en rigtig god ide at tegne en karrierestopforsikring. I dag er Peter Svensson i fuld gang med genoptræning af sit knæ i håb om at få en nogenlunde normal funktionalitet tilbage, så han i fremtiden kan komme ud og løbe en tur uden smerter. Han blev relativt hurtigt enig med BSV om en fornuftigt fratrædelsesaftale, så han hurtigt kunne komme videre med livet. Ved siden af håndbolden har Peter Svensson læst BA i Historie og Samfundsfag, og han skal nu i gang med sit speciale på Mellemøststudier. ”Det, at jeg har været i gang med en uddannelse, har gjort, at beslutningen om at stoppe har været mere smertefri, end hvis jeg stod på helt bar bund,” mener Peter Svensson, som er glad for livet som studerende. Efter sit speciale starter han på endnu en BA, denne gang i Arabisk Sprog og Kommunikation. | SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 13 | FAkTA OM MERETE MØLLER Merete Møller var et af Danmarks største talenter, da hun i 1997 vandt VM-guld med det danske ungdomslandshold. Senere samme år vandt hun VM-guld med A-landsholdet, som dengang bestod af blandt andre Anja Andersen, Tonje Kjærgaard og Camilla Andersen. Legen med bolden blev indledt i Sønderborg, men allerede som ungdomsspiller flyttede Merete Møller til Randers HK, hvorfra hun fortsatte til Norske Larvik. Men skader ødelagde i en tidlig alder den talentfulde spillers karriere. Merete Møller har været igennem ikke mindre end fem knæoperationer og smerterne har sat fysiske begrænsninger både på og uden for banen. Skader er stadig omdrejningspunktet i Merete Møllers liv. Hun er nemlig uddannet fysioterapeut og er nu i gang med en fysioterapeutisk overbygning, cand.scient.san, på Århus Universitet. Hendes speciale er med projektet om skader i dansk håndbold viet til den sport, hun blev tvunget til at opgive. | SI DE 1 4 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 | I kamp mod A F M erete M ø ller – fysi oterapeu t, st u d . cand . scient. san o g tidligere lands h o ldsspiller Ødelagte skuldre, knæ og fodled er en stor del af håndboldsporten. Det forsøger tidligere landsholdsspiller Merete Møller nu at lave om på gennem videnskaben. Hun måtte selv opgive en lovende karriere på grund af skader men står nu bag landets hidtil største undersøgelse om skader i dansk håndbold. Her fortæller hun selv om projektet. E n håndboldkarriere er med undtagelse af få eksempler relativ kort. Derfor er det også ekstremt ærgerligt, hvis en fjerdedel af tiden skal bruges på genoptræning frem for at dyrke den sport, vi alle elsker, og som er en så stor del af vores identitet. Det er endnu mere ærgerligt, hvis du efter endt håndboldkarriere ikke kan bevæge dig for motionens skyld, lege med dine børn eller starte en ny karriere på lige fod med alle andre. Jeg ved det, for jeg har været der selv. I Danmark er der ca. 120.000 organiserede aktive håndboldspillere under DHF. Omkring 75.000 af dem får skader årligt. Det betyder, at skader ofte blot bliver betragtet som en del af det at være håndboldspiller. Som tidligere elitespiller og nuværende fysioterapeut nægter jeg at betragte skader som blot en del af gamet. Det er efter min mening en passiv indstilling at have til et problem, der på forskellige niveauer påvirker over halvdelen af danske håndboldspillere. Viden er nødvendig En ting er den umiddelbare frustration og smerte, en spiller går igennem, når skaden opstår. En anden ting er, at det både fysisk og mentalt tager tid at komme tilbage efter en skade. Vi kender alle spillere, der helt eller delvist har fået en sæson ødelagt af alvorlige skader. De lange perioder væk fra kamp og træning betyder, at udviklingen som håndboldspiller bliver bremset, og tvivl og frygt for nogensinde at komme tilbage på samme niveau opstår. I værste konsekvens kan skaden betyde, at du er nødt til at stoppe din karriere i en alt for tidlig alder – med de tanker og følelser dét efterlader dig. Baseret på flere videnskabelige un- SKADER ”Jeg ved det, for jeg har været der selv.“ dersøgelser fra både ind- og udland er jeg sikker på, at vi både som spillere og behandlere med fordel kan gøre flere ting anderledes og dermed reducere antallet af skader. Vi ved blandt andet, at man kan forebygge især akutte knæ og ankelskader ved at inddrage en målrettet og specifik træning på 2 x 15 minutter i den ugentlige håndboldtræning. Alt tyder altså på, at vi med minimale tiltag kan påvirke skadessituationen i positiv retning. Der er desværre også meget, vi ikke ved endnu, og som vi er nødt til at vide, for at gøre ting anderledes. Hvad med de mange skulderskader og skader forårsaget af overbelastning? Og vigtigst af alt, hvorfor opstår disse skader? Spillere kan hjælpe Med et brændende ønske om at ændre den kedelige skadesstatistik i dansk håndbold har jeg startet en stor landsdækkende undersøgelse af omfanget af skader i dansk håndbold. Undersøgelsens formål er at få kortlagt antallet af alle skader i dansk håndbold og på sigt få identificeret eventuelle specifikke risikofaktorer forbundet med de skader, der registreres. Undersøgelsen er for alle elite U-16, U-18 og seniorspillere i hele sæson 2010/2011. I skrivende stund er 26 klubber repræsenteret, hvilket gør undersøgelsen til den hidtil største i Danmark. Det er glædeligt, at mærke den opbakning der er fra forbund, klubber og alle jer, der deltager. Jeres bidrag er vigtige i bestræbelserne på at gøre en forskel. Sammen har vi en unik mulighed for at handle på skadessituationen i dansk håndbold. Målet er, at stoppe skaderne før de sker, så du og generationerne efter dig kan bruge tid og energi på at spille håndbold, og leve det liv du ønsker, når karrieren er slut. DU KAN VÆRE MED Jo flere deltagere, des stærkere bliver resultaterne. Hvis du også har lyst til at hjælpe med at ændre skadesudviklingen i dansk håndbold, kan du henvende dig til Merete Møller og deltage i undersøgelsen. Kontakt: [email protected] | SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 15 | | SI DE 1 6 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 | FOkUS PÅ FOREBYGGELSE håndboldtrænerne kim hagenbo og keld mørch andersen brænder for at videregive gode idéer til håndboldtræningen. De udvikler og udgiver inspirationsmateriale med håndboldfagligt indhold gennem forlaget all-round Sport. Seneste udgivelse er dvd’en ”fit for fight,” som handler om skadeforebyggelse. Spillernyt har talt med de to håndboldtrænere, som mener, at fysisk træning skal være både underholdende og effektiv. hVorDan fanDt I pÅ at uDVIklE En DVD om forEByggElSE af SkaDEr? kim: Som træner har jeg altid haft en naturlig interesse i at mindske mine spilleres skadesrisiko. Jeg savnede faktisk selv et ordentligt opslagsværk med styrkegivende øvelser for hele skroget, fra fødder til fingre. keld: Som træner i en divisionsklub var jeg i kontakt med to fysioterapeutstuderende, der i en periode stod for den fysiske træning. Spillerne så ud til at have det sjovt, og træningen virkede effektiv. hVorDan Skal ”fIt for fIght” BrugES? keld: Jeg synes, man som træner skal gå målrettet til værks med at sikre, at alle spillere i truppen træner de store, klassiske områder, musklerne omkring fodled, knæ, ryg, mave, albuer og skuldre. Øvelserne, der styrker spillernes balance og koordination er også vigtige, når vi taler om skadeforebyggelse. Alle øvelser kan printes ud med kommentarer og illustrationer, så det er nemt at have styr på det hele. kim: Det var helt oplagt at indgå i et samarbejde med de to om ”Fit for Fight.” Det særligt spændende var at filme træningen med nogle dygtige håndboldspillere. På den måde kunne vi præsentere alle øvelser lækkert i en korrekt udførelse. kim: Hvis enkelte spillere har særligt svage punkter, vil det være relevant at sætte ind med individuelle programmer, som man kan stykke sammen ud fra øvelsesudvalget. Der er i øvrigt også et omfattende afsnit om tapening. Her kan man bl.a. se videoklip, hvor en af fysioterapeuterne taper fingre, fødder osv. hVEm hEnVEnDEr DVD’En SIg tIl? keld: På ”Fit for Fight” er det liga- og divisionsspillere, der optræder, men de fleste øvelser kan sagtens udføres af ungdomsspillere fra 12-årsalderen. Der arbejdes mest med spillernes egen vægt som belastning, så unge spillere kan fint være med her. Der er udfordringer til alle aldre. keld: Rent praktisk kan træningen sagtens foregå indendørs i hallens gangarealer eller i en opvarmningskælder. Om sommeren kan man finde egnede steder udendørs, fx en parkeringsplads eller en græsplæne. Hver spiller bør i øvrigt have en elastik i tasken. Der er masser af gode elastikøvelser, man kan udføre – også derhjemme. kim: En spændende sideeffekt ved træningen er, at spillerne gennem de mange makkerøvelser kommer tæt på hinanden, får prøvet kræfter, griner sammen, tager ansvar for hinanden og hjælpes ad. Man lærer hinanden bedre at kende, og træningen får karakter af team building. arBEJDEr I mED anDrE proJEktEr? keld: Ja, vi har altid gang i et eller andet. Vi arbejder lige nu på vores nye dvd om målmandstræning. Hvad skal der til for at blive en fantastisk keeper? Det er et vildt spændende område at bevæge sig ind på. Den udkommer i det tidlige forår. kim: Inden da skal vi i samarbejd med DHF uddele All-Round Sports Uddannelseslegat. Overrækkelsen sker i forbindelse med årets pokalfinaler mellem jul og nytår i Aarhus. Vi sender hvert år en lovende ungdomstræner på kursus i udlandet. Dels som belønning for hvad vedkommende har præsteret hidtil, dels som inspiration til en fortsat god indsats som håndboldtræner. ”Fit for Fight” koster 199,00 kr. www.all-roundsport.dk | SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 17 | MEDICINSKE PRODUKTER – MADE IN GERMANY Udnyt dit potentiale – hver gang! Genutrain P3 GÚ ?ÚÚÚÚ ¨ÚÚ¤ GÚ ,ÚÚÚÚ GÚ ,ÚÚÚÚ GÚ ßÚÚÚ GÚ ÆÚÚÚÚ Venotrain Sport Kompressionsstrømpe ,ÚÚ®@Ú>>Ú Ú >> ÚÚÚÚÚÚÚÚ ÚÚ®Ú5:9;7;4=> | SI DE 1 8 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 | Motion is Life: www.bauerfeind.com GÚ GÚ GÚ GÚ GÚ .ÚÚ Ú Ú¤ÚÚÚ ¤ ÚÚÚ8=Ú Ú Strømper med slag i Nye produkter popper konstant frem for at fremme sportspræstationer eller afhjælpe skader. Sidste nye trend er de såkaldte kompressionsprodukter, som blandt andre Søren Stoklund har taget til sig. S tøttestrømper er det nye sort. Det kan godt være, du forbinder strømperne med ældre damer med ankler på størrelse med lår, men ikke desto mindre er kompressionsstrømperne, som de også kaldes, det nye mirakelmiddel for verdens bedste atleter inden for blandt andet atletik, fodbold, golf og håndbold. En af de danske håndboldspillere, som har taget kompressionsprodukterne til sig, er Søren Stoklund fra Odder Håndbold. Med et højre knæ, der har været ramt af ledbåndsskade, meniskskade, to korsbåndsskader med efterfølgende operationer og med tendens til stivhed og hævelse i underben og ankler, er han en af de spillere, som holder gang i klubbens fysioterapeuter. Derfor var det også belejligt, da Stoklunds far, som er læge, efter et kursus i København kom hjem og foreslog sin skadesramte søn at bruge kompressionsprodukterne fra det tyske mærke Bauerfeind. Søren Stoklund er ifølge eget udsagn ikke typen, der bruger skinner og andre hjælpemidler, med mindre de gør en forskel, og det gjorde kompressionsprodukterne fra Bauerfeind. ”Nu bruger jeg den her skinne til knæet, og det har været en positiv oplevelse. Den er forholdsvis stor, men den er behagelig at have på og spille med,” fortæller Stoklund, som har samme gode oplevelse med strømperne. ”Når jeg har siddet i en bus i fire timer, havde jeg tendens til at få meget tunge og trætte ben. Sådan har jeg ikke haft det, siden jeg begyndte at bruge kompressionsstrømperne,” siger Søren Stoklund, som inden han fik strømperne ofte gik med skistrømper for at varme de spændte lægge. Selvom kompressionsstrømperne i den grad er blevet populære blandt idrætsudøvere, er det langt fra en ny opfindelse. Det tyske firma Bauerfeind, som er en af verdens største producenter af kompressionsprodukter, har mere end 80 års erfaring i udvikling af produkterne, og ifølge firmaet danske landechef, Frank Bærentsen, er det en gammel kendt teori og teknik, der ligger bag. FØR, UNDER OG EFTER ”Strømperne går ind og lægger et ydre tryk, så lægmusklen presser mod strømpen. Dermed får du ikke væskeophobninger i læggene, og det vil sige, at du undgår ophobning af affaldsstoffer. Det betyder igen, at du restituerer hurtigere,” forklarer Frank Bærentsen, som har en baggrund som fysioterapeut. Ifølge Frank Bærentsen kan strømperne derfor bruges både før, under og efter træning og kampe. ”Tag dem for eksempel på om formiddagen på kampdagen. Så vil benene føles lettere, når du skal spille kamp,” siger Frank Bærentsen, som anbefaler, at spillere følger de anvisninger holdets fysioterapeut giver, i forbindelse med brugen af produkterne. Fysioterapeuten fra Bauerfeind er ikke alene om at se fordelene i kompressionsprodukterne. Kenneth Munk er fysioterapeut i løbefirmaet Running 26 og er samtidig rutineret løber. Han løb selv med kompressionsstrømper, da han tidligere på året gennemførte 100 km som den hidtil hurtigste dansker. ”Der, hvor kompressionsstrømperne for alvor >> ©Lenger Foto | SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 19 | Sikker scoring... - også fra bænken Tag din uddannelse som fjernkursist, så scorer du også i pausen. Med fjernundervisning bestemmer du selv, hvor og hvornår du vil uddanne dig. Læs mere på www.vuc.nu eller ring til os på 7361 3380 | SI DE 2 0 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 | kommer til sin ret, er efter træning. Efter hårde kampe kan det derfor være hensigtsmæssigt at bruge strømperne til at øge veneflowet, så man undgår hævelser og restituerer hurtigere,” siger Kenneth Munk. Individuel tilpasning En af de vigtigste forudsætninger for at kompressionsprodukterne har den optimale effekt, er, ifølge Frank Bærentsen fra Bauerfeind, at hvert enkelt produkt tilpasses den enkelte spiller. Derfor er størrelsen på strømperne eksempelvis ikke baseret på skostørrelse, men diverse mål af ben og fod. Ligeledes bliver der foretaget en grundig individuel vurdering af spillerens behov for støtte. ”Man skal ind og vurdere hvilke behov, den enkelte person har, før vi kan anbefale hvilket produkt, der passer til netop ham eller hende. Vi laver en grundig vurdering af symptomerne, og vi gør i det hele taget meget ud af den medicinske tilgang til skadesproblemerne,” siger Frank Bærentsen, som samtidig lægger vægt på produkternes gode komfort på grund af det åndbare materiale. ”Det lyder måske ikke så vigtigt, men det betyder noget for udøveren, at eksempelvis et knæbind også sidder som det skal i anden halvleg, når man er godt svedt til.” HVORFOR KOMPRESSIONSSTRØMPER Der er tre hovedargumenter for at bruge kompressionsstrømper: Før kamp for at undgå ”tunge” og hævede ben efter lang tids transport Under kamp for at afhjælpe skader og forbedre præstationen Efter kamp for at fremme restitutionstiden •• • Nysgerrige holdkammerater I Odder er Søren Stoklunds holdkammerater begyndt at interesse sig for, hvad det er, han løber rundt med på benene. ”Der er mange, der spørger, hvad det er, og hvorfor jeg bruger dem,” siger Søren Stoklund. Da han havde en for stor skinne til overs, var det derfor oplagt at give den til en af de andre spillere med lidt større ben. ”Han havde problemer med springerknæ på begge knæ, og da var det jo interessant at se forskellen, når han fik skinnen på det ene. Han mærkede faktisk en forskel på de to ben, så det er jo positivt,” siger Stoklund. Odder-spilleren er så begejstret for strømperne, at han netop har bestilt et nyt par. ”Jeg bruger dem hele tiden, både før kampe, under kampe, når jeg styrketræner og efter træning. Jeg kan slet ikke undvære dem nu,” siger Søren Stoklund. Indtil videre har han spillet med produkterne i tre måneder, og det lader altså til, at man også de næste sæsoner kan se Stoklund på banen og i spillerbussen iført lange strømper. Udover Bauerfeind er schweiziske Sigvaris og tyske Cep også garanter for kompressionsprodukter. ©Lenger Foto | SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 21 | | SI DE 2 2 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 | ©Per kjærbye AF ELISA FRANCk AT kENDE ”Jeg forventede ikke andet end at få lov til at blive klogere på mig selv.” Og det blev han. OB-anfører Chris Sørensen har gennem et erhvervspsykologisk samtaleforløb hos grontmij | Carl Bro fået et lidt andet syn på sig selv og sine omgivelser. Samtidig har han lært, at selvom holdet kommer i første række, står der et individ bagved, der også skal plejes. 33 -årige Chris Sørensen er langt fra færdig med fodbold. Han studerer eller arbejder ikke ved siden af sporten. Fremtiden byder på fodbold, og det gør den så langt, Chris Sørensen kan overskue lige nu. Alligevel har han af flere omgange gjort sig tanker om dagene, der uundgåeligt kommer, hvor man ikke spiller fodbold længere. Til at få struktur på disse tanker har han fået hjælp af erhvervspsykolog Jonas Jensbye Thomsen. InDIVIDtænknIng ”Fokus i samtalerne har særligt været på at få mig til at kunne drage paralleller mellem fodbolden og erhvervslivet – hvornår jeg end får brug for det,” siger Chris Sørensen, der endnu ikke har klarhed over, hvad han vil efter fodbolden, eller hvornår fodbolddagene er talte. Men det har heller ikke været målet med forløbet. SIG SELV anførErBInDEtS BEtyDnIng Særligt Chris Sørensens rolle på holdet har været oppe at vende i løbet af de fire samtaler, han har haft med erhvervspsykologen. Ens rolle på fodboldholdet kan nemlig have betydning for ens plads i erhvervslivet en dag. Erhvervspsykolog Jonas Jensbye Thomsen forklarer: om tilværelsen som fodboldspiller, og her kan fx forvaltningen af positionen på holdet være med til at klargøre unikke kompetencer. Man kan med fordel se begrebet kompetencer som personlige egenskaber, og fodbold kan give udøverne en række særegne personlige egenskaber. Man skal bare lære at se dem.” ”Det handler om at opbygge en ny identitet, som ikke udelukkende handler Som anfører har Chris Sørensen været vant til at bære et stort ansvar, både for sig >> I samtalerne har Chris Sørensen og Jonas Jensbye Thomsen vendt blikket mod OB’s nummer 15 som person og individ – personlig udvikling har været i søgelyset. ”Målet med det her forløb har været at blive klar over min egen udvikling. Jeg har skullet arbejde med mig selv, og jeg er blevet bevidst om noget, der før var ubevidst,” fortæller Chris Sørensen, der har fået større forståelse for, hvorfor han agerer, som han gør. ”Jonas har stillet spørgsmål, der har fået mig til at tænke over ting, jeg aldrig har tænkt over før. Vi har fået vendt en masse ord og tanker om forskellige ting. Hvilken måde jeg tager beslutninger på. Hvad forventer jeg af mig selv,” fortæller Chris Sørensen. ©ELISA FRANCK | SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 23 | Syv indgange til over 30 forskellige erhvervsuddannelser Tre tekniske gymnasier/ Htx Teknisk Erhvervsskole Center Tlf. 38 17 70 00 - www.tec.dk Frederiksberg - Lyngby - Gladsaxe - Ballerup - Hvidovre | SI DE 2 4 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 | ”Jeg forventede ikke andet end at få lov til at blive klogere på mig selv.“ selv og for holdet. Når man er vokset op i en holdsport, kan man let komme til at tænke på kollektivet før sig selv. ”Man sætter holdet over sig selv. Ikke kun på banen, men til tider også udenfor. Det betyder, at jeg måske har tilsidesat nogle af mine egne behov, men det har jeg haft det helt fint med,” fortæller Chris Sørensen, der tydeligvis føler et særdeles stærkt bånd til det kollektiv, han er anfører for. Gennem sportspsykologsamtalerne har han fået øjnene op for, at holdets forventninger godt kan afbalanceres med sine egne. ”Jeg har lært at se på mig selv på en anden måde,” siger Chris Sørensen veltilfreds og understreger, at han gerne vil anbefale alle at gå i gang med at reflektere over deres egen identitet gennem et rådgivningsforløb hos Grontmij | Carl Bro. Mere end sportslig selvtillid Som nævnt sætter Chris Sørensen ikke nogen kategori eller betegnelse på branche, job eller fremtidsudsigter på nuværende tidspunkt. Den afgørende udvikling, mener han selv, er, at han har fået øjnene op for, at man lige så stille kan forberede sig på fremtiden. ”Kan man begynde at studere? Kan man bruge tiden ved siden af fodbold på noget specielt?” er spørgsmål, Chris Sørensen har stillet sig selv i forløbet. Ved at tænke på disse ting føler han også, at han er blevet bedre i stand til at koble fra og adskille sportslige nedture fra hverdagens andre glæder og kvaler. ”Det er vigtigt at lære, at selvtillid ikke kun kan bygges op omkring sportslig succes, men også uden for fodboldbanen,” fortæller nummer 15. Hvor i erhvervslivet vi ser Chris Sørensen, når han har lagt fodboldstøvlerne på hylden, er ikke til at sige. Men vi kan være sikre på, at han har taget valget i samråd med sin vigtigste medspiller – nemlig sig selv. ©elisa franck | SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 25 | P AT I E N T E N I C E N T R U M Sportsskader – eller skader efter ulykke, sygdom, slitage etc. Ortopædkirurgi – skulder, albue, hånd, hofter, knæ, fod. Behandling uden ventetid! Brummersvej 1 . 7100 Vejle . Tlf. 75 83 20 99 . Fax 75 83 53 50 . www.molholm.dk hjælp Naturlig dhed til din sun REUMAZALL Styrke, smidighed og flexibilitet Hjælp til muskler/led - ryg, lænd og hofte ved ømhed og slid. Modvirker ømhed ved menstruation, øger fordøjelses - og forbrændingsevnen. MUSKELSTIFT Arbejde, Sport og Fritid Hurtig hjælp - effekt efter kun 3-5 minutter. Øger blodgennemstrømning i vævet modvirker infiltrationer, muskelspændinger og trætte ben. TRIFALLA Balance til Mave og Tarm Modvirker mave - og fordøjelsebesvær, luft i mave og tarm, oppustethed samt både løs og træg mave. TRIFALLA SPECIAL Kontinuitet og Regelmæssighed Modvirker vedvarende hård og træg mave. Forhandles af Matas og helsekost samt netbutik www.human-balance.dk Human Balance ApS - Tlf. 70 25 55 66 www.human-balance.dk | SI DE 2 6 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 | vi er til for dig... Kontakt HSF for nærmere rådgivning om: ER DU TILSTRÆKKELIGT FORSIKRET, OG HAR DU HUSKET AT OPLYSE DIT FORSIKRINGSSELSKAB OM, AT DU TJENER PENGE PÅ AT SPILLE HÅNDBOLD? Din klub er kun forpligtet til at tegne en lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Har I aftalt supplerende ulykkesforsikring og/ eller karrierestopforsikring - eller har du selv tegnet sådanne forsikringer? HAR DU HUSKET AT FÅ EN HELTIDSULYKKESFORSIKRING? Din egen ulykkesforsikring dækker med al sandsynlighed ikke, hvis du kommer til skade i håndbold. Tjener du bare 1 kr. på håndbold, dækker din ulykkesforsikring kun, hvis det er en heltidsulykkesforsikring – og vel at mærke kun, hvis den ikke undtager professionel sport. HAR DU FÅET EN ALVORLIG SKADE, OG VED DU ENDNU IKKE, OM DEN MEDFØRER MÉN? Få hjælp af HSF til at anmelde skaden til Arbejdsskadestyrelsen. Både i tilfælde af mén og for en sikkerheds skyld, så en eventuel senere skade samme sted ikke bliver afvist. HSF har jurister til at forfølge din arbejdsskadesag helt gratis. SKAL DU TIL AT SKRIVE KONTRAKT? Har du tænkt på det hele i din nye kontrakt? Send den ind til HSF til gennemlæsning. Er du i tvivl om kontraktens længde, lønniveau m.m.? Ring til HSF og få en snak om karriereplanlægning og lønforhandlinger. HAR DU LAVET EN MUNDTLIG AFTALE MED DIN KLUB? Så husk, at du ofte ikke kan bevise aftalen, hvis klubben måtte mene, at den ikke eksisterer. FÅR DU IKKE DINE LØNSEDLER? Så har du ingen vished for, at der er svaret skat, hvilket du i sidste ende vil blive gjort økonomisk ansvarlig for. FÅR DU IKKE DIN LØN? Er du blevet bedt om at gå ned i løn, eller har du indtryk af, at din klub har økonomiske problemer? Kontakt Håndbold Spiller Foreningen hurtigst muligt - vi har stor erfaring med at forhandle med klubber i en sådan situation og kan medvirke til at beskytte dig og dine penge. SKRIV ALDRIG UNDER PÅ EN KONTRAKT FORDI DU BLIVER LOVET SPILLETID, ELLER AT DER IKKE BLIVER HENTET FLERE PÅ DIN POSITION Medmindre du får det nøje formuleret i din kontrakt, og det kan være vanskeligt. Håndbold Spiller Foreningen erfarer adskillige gange om året, at klubber løber fra mundtlige aftaler om sportslige vilkår. HER KAN DU SØGE MERE RÅDGIVNING: Håndbold Spiller Foreningens: - sekretariat - hjemmeside - eksterne rådgivere. Se kontaktinfo bagerst i bladet. HAR KLUBBEN SKAFFET DIG BOLIG? Så husk at “fri bolig” beskattes efter en ligningstabel, der kan betyde en lavere beskatning end din indkomstbeskatning. Kontakt Håndbold Spiller Foreningen for nærmere skatterådgivning. SPARER DU OP TIL TIDEN EFTER HÅNDBOLDEN? Med den ny opsparingsordning for sportsudøvere kan du spare op på yderst fordelagtig vis til tiden efter karrieren. Kontakt HSF og få en snak om den ny opsparingsordning. Har du ikke fået spillernyt ? Hvis du er medlem af Håndbold Spiller Foreningen og ikke har modtaget Spillernyt skal du kontakte Håndbold Spiller Foreningens sekretariat. Der kan være sket en fejl i distributionen. | SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 27 | SPAR BÅDE TID OG PENGE PÅ DIT FORENINGSBLAD Mangler du et foreningsblad, eller har du allerede ansvaret for et, kan vi tilbyde at løfte opgaven med produktionen. Et foreningsblad er ofte det vigtigste bindeled mellem forening og medlemmer. Vi har mange års erfaring i produktion af foreningsblade, og kan være behjælpelige med layout, tryk, distribution og eventuelt annoncesalg til hel eller delvis finansiering af bladet. Vi kan også altid give et godt tilbud på dine øvrige trykopgaver, f.eks. programmer, billetter, plakater, flyers og visitkort. Kontakt os for en uforpligtende snak, vi deler gerne ud af vores erfaring... FL REKLAME Agerbakken 21 · 8362 Hørning · 7022 1870 www.flreklame.dk · [email protected] | SI DE 2 8 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 | pARTNEROVERSIGT rÅDgIVnIngSpartnErE: Kontakt StuDy4playEr for rådgivning omkring valg, og gennemførelse af fleksibel uddannelse sideløbende med sportskarrieren. Tlf.: 65 50 22 72 • Mail: [email protected] Bliv klar til job og kend dine kompetencer Jonas Jensbye Thomsen, erhvervspsykolog Tlf.: 27 23 98 23 • Mail: [email protected] Kend dine jobønsker og få hjælp til at finde job Kontakt JoB4playEr for rådgivning omkring deltidsjobs eller din arbejdsmæssige fremtid efter sportskarrieren. Tlf.: 22 26 00 44 • Mail: [email protected] Peter Mouritsen, direktør Tlf.: 20 43 02 24 • Mail: [email protected] WWW.HAANDBOLDSPILLER.DK | SPILLERNYT | DEC EMB ER 2010 | SIDE 29 | SPØRG VORES EKSTERNE EKSPERTER Skatterådgiver Böje Nansen - kan svare på skattemæssige spørgsmål, lave skatteplanlægning og sørge for, at du betaler den skat, du skal – og kun det, samt sikre korrekt skatteflytning, hvis du flytter til eller fra Danmark. Tagensvej 86 · 2200 København N · Tlf. 35 87 22 22 · Fax 35 87 22 06 Håndbold Spiller Foreningen drives af en bestyrelse: Morten Krampau, formand Christina Pedersen, næstformand Bo Spellerberg Louise Svalastog Henrik Mølgaard Karin Mortensen Tine Mikkelsen Mads Nielsen Elijan Dzankovic Suppleanter: Ann Grete Nørgaard Torben Vinther Lean Bach-Nielsen Martin Bager Skatterådgiver Henning Lund Der er oprettet et sekretariat til den daglige drift og rådgivning af medlemmerne: - kan svare på skattemæssige spørgsmål, lave skatteplanlægning og sørge for, at du betaler den skat, du skal – og kun det, samt sikre korrekt skatteflytning, hvis du flytter til eller fra Danmark. Michael Sahl, direktør. Kresten Blæsild, spillerrådgiver. Anne Jakobsen, juridisk rådgiver. Simon Friis, spillerrådgiver. Håndbold Spiller Foreningen Advokat Martin Dahl Pedersen - kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl om dine rettigheder, har brug for hjælp til forståelsen af din kontrakt, brug for hjælp til kontraktforhandlinger eller brug for hjælp til at føre din sag. Sundkrogsgade 5 · 2100 København Ø · Tlf. 70 12 12 11 · Fax 70 12 13 11 GROW2 v/Connie Frimann - kan hjælpe dig med coaching og coachuddannelse. c/o Spillerforeningen Pilestræde 35, 1. sal 1112 København K. Tlf. 33 12 11 28 • Fax 33 12 56 21 E–mail: [email protected] Hjemmeside: www.haandboldspiller.dk Vi er til for dig... Håndbold Spiller Foreningen er din interesseorganisation som elitehåndboldspiller. Håndbold Spiller Foreningen varetager dine interesser og vilkår, og sikrer dine rettigheder over for Dansk Håndbold Forbund, Divisionsklubberne, Team Danmark, Kulturministeriet og øvrige parter indenfor og udenfor sportsverdenen. Vi stiller ekstern juridisk rådgivning og skatterådgivning til din rådighed. Derudover søger Håndbold Spiller Foreningen løbende at forbedre dine arbejdsvilkår, hvad enten du er bi–, del– eller fuldtidsansat. Håndbold Spiller Foreningen tager aktivt del i debatten vedrørende håndboldens udvikling, for bedst muligt at sikre, at vi spillere kan sætte vores kvalificerede fingeraftryk. Skrænten 9 · 8550 Ryomgård · Tlf. 20 94 40 96 · www.GROW2.dk Som medlem modtager du desuden fire gange årligt Spillernyt, som er fyldt med spændende og relevante artikler fra håndboldverdenen. Har du ris, ros, kommentarer eller idéer til bladet, er du velkommen til at kontakte sekretariatet. | SI DE 3 0 | SPILL ERN YT | DECEMBER 2010 | Afsender: Håndbold Spiller Foreningen, Pilestræde 35, 1. sal, 1112 København K Danske Fragtmænd ønsker held og lykke til EM www.fragt.dk
© Copyright 2024