Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 3, august 2013 15. årgang Koret Inngeratsiler fra Tasiilaqbesøgte Huset gav offentlig koncert den 30. juli Det Grønlandske Hus | Dalgas Avenue 52 | 8000 Aarhus C |86 11 02 88 www.groenlandskehus.dk | [email protected] Udstilling 27. september – 31. oktober ”Uummannaq-billeder” I 1909 gennemførte den schweiziske geolog Arnold Heim en ekspedition på Diskoøen og Nuussuaq halvøen. På ekspeditionen optog han under vanskelige forhold mere end 700 fotos. En del af disse billeder er af høj fotografisk kvalitet, og de har desuden en stor kulturhistorisk værdi, fordi mange af dem fortæller om befolkningen, deres klædedragt og levevis, som det var for over 100 år siden. Udstilling en er opbygget af det såkaldte ”Uummannaq Polar Institute”, der med videnskabelige, kunstneriske og sportslige aktiviteter støtter op omkring rejser og ekspeditioner, der udgår fra børnehjemmet i Uummannaq. Udstillingen omfatter ca. 30 store plancher, der udstilles i Det Grønlandske Hus hele oktober kl. 13-17 på hverdage. Der er åbning og fernisering af udstillingen fredag den 27/9 kl. 15. Nyt fra uddannelsesvejlederne Færdige med uddannelse Ceci Paulsen, bioanalytiker Hvidtfelt Tellesen, elinstallatør Isak Benjaminsen, teknisk designer Ivalu Lund, socialrådgiver Laila Frederiksen, sygeplejerske Malene Thygesen, Aarhus Kunstskole Nikki Chemnitz, fysioterapeut Peter Titussen, bygningskonstruktør Tina Rosing, fysioterapeut Velkommen til nye studerende og nye efterskoleelever 75 nye studerende fra Grønland er i disse dage ved at tage hul på livet som studerende i Region Midtjylland – velkommen til jer. 112 skoleelever fra Grønland er startet på efterskole rundt omkring i hele Region Midtjylland. Spændende kurser til efteråret Vi forventer at kunne tilbyde et kursus i hhv. studieteknik og opgaveskrivning i oktober og november. Det er Thomas Philipsen, som I kender fra introarrangementet, der står for undervisningen. Vi har ikke datoerne på plads endnu, men kurserne vil blive afholdt over to lørdage. Vi sender en mail til jer, når kurserne er på plads. Fra sommeren 2013 I den fantastisk flotte sommer i år havde vi mange besøg og optræden i Huset. Den 21. juni fejrede vi som sædvanligt Grønlands Nationaldag med en lang fest hele dagen. Flaget blev hejst kl. 10, borgmester Jacob Bundsgaard holdt en flot tale om samarbejdet mellem Aarhus og Grønland, Huset serverede frokost delvist sponsoreret af Royal Greenland, Nicolaj Løvstrøm fra Lemvig spillede, og foreningen Kajak sluttede af med grillfest. Fortsættes på bagsiden… Kulturhjørnet To byer – to jubilæer. Både Aasiaat og Uummannaq i Qaasuitsup Kommunea kunne i juli i år fejre deres 250 års jubilæum som byer, eller kolonier, som de blev kaldt ved grundlæggelsen i 1763. Lige fra Nuuk blev oprettet som den danske kongemagts faste base i Grønland i 1728, søgte kongen, hvalfangere, købmænd og missionærer fra Danmark at oprette et stadig tættere net af baser i Vestgrønland, især mod nord, hvor den givtige hvalfangst og handel med grønlandske fangere skulle beskyttes mod hvalfangere og købmænd fra især Holland og Skotland. Allerede i 1734 blev Qasigiannguit oprettet som koloni, i 1741 Ilulissat, i 1755 Maniitsoq, Sisimiut 1756, Uummannaq og Aasiaat i 1763, i 1772 Upernavik og endelig i 1773 Qeqertarsuaq. I løbet af små 40 år blev alle de nuværende byer i Nordgrønland grundlagt som kongelige kolonier, og er vokset til de moderne, store og små byer, de er i dag. Aasiaat blev anlagt med blot seks huse og et par skure, og selv om kolonibestyreren, Johannes Pedersen Dorf gjorde hvad han kunne, voksede kolonien kun langsomt. I 1799 var der 64 borgere i byen, men kun 21 overlevede koppeepidemien i 1802. Der havde været en læge i byen i 1778, men han døde efter kun et år, og der gik 70 år, før der kom en ny læge. Så sent som i 1915 var hele byens befolkning på kun 186 borgere, men alligevel var byen centrum for et kæmpestort fangstdistrikt i skærgården og fjordene mod syd, med hundredevis af mennesker i utallige bygder og bopladser som Manermiut, Kangaatsiaq, Niaqornaarsuk, Attu, Aqisserniaq og mange flere. Det var først, da fangererhvervet hen mod slutningen af 1930’erne blev erstattet af moderne fiskeri fra motorbåde og –kuttere, at Aasiaat for alvor begyndte at vokse. Samtidig blev byen ”skoleby” for Nordgrønland, naturligvis med egen folkeskole, men i 1928 og i 1933 udbygget med landsdækkende efterskoler for hhv. drenge og piger. Langt senere, i 1986, blev Nordgrønlands gymnasium bygget i Aasiaat. Aasiaat tegnet 1879 af Andreas Kornerup 2. Verdenskrig var som et hop ind i den moderne verden for Aasiaat. Grønland blev under krigen forsynet fra USA, og Aasiaat blev valgt til transithavn for hele Nordgrønland. På fastlandet tæt ved byen anlagde amerikanerne en lufthavn, ”Bluie West 5”, en af de 9 luftbaser, det amerikanske forsvar anlagde i Vestgrønland under krigen. Nu er der kun Kangerlussuaq (Bluie West 8) og Narsarsuaq (Bluie West 1) tilbage, som helt civile lufthavne. Med oprettelse af de mange institutioner, fiskefabrik og skibsværft og med tilflytning fra bygderne i området, voksede Aasiaat i sidste halvdel af 1900 tallet til omkring 3.500 indbyggere. Men stagnation i fiskeriet og konkurrencen fra Ilulissat har betydet et dramatisk fald i befolkningen, til kun 3.100 borgere i 2013. Uumannaq og de nærliggende fjorde og bugter var et sandt paradis for de hollandske hvalfangere i 1700-tallet. Hollænderne havde nærmest udryddet hvalerne i det arktiske hav øst for Grønland allerede i 1600- tallet og fandt så nye jagtmarker ved Nordvestgrønland. Stednavne som Svartenhuk, Ubekendte Ejlande, Vaigat og Hollænderbugt minder stadig om de gamle hollændere. Kolonibestyrer I.H. Bruun grundlagde kolonien Umanak, og fik hurtigt gang i fangsten og indhandlingen af skind og spæk ved at indføre den nye teknologi med fangstgarn, hvor sælerne blev fanget i garn, sænket ned under vinterisen. Udsigt fra Uummannaq en sommernat Helt op til nyere tid var Uummannaq kun en lille by blandt utallige bygder på øerne og langs kysten af den mægtige Uummannaq-fjord, der var og er så rig på fugle, fisk, sæler og hvaler, der bedst kan udnyttes ved at have mange, spredte bebyggelser i stedet for en enkelt større by. Men selve fjeldet er også rigt på kul, gas, marmor og bly/zink malm. Alt dette har været udnyttet i tidens løb, men har ikke bragt nogen varig velstand til området, og i dag er alle mineaktiviteter lukket ned. I tidens løb er fjorden blevet besøgt af mange forskere fra Europa, bl.a. en schweitzisk ekspedition i 1909, der optog en række enestående fotos fra folkelivet i fjorden. Fotosamlingen er senere blevet bearbejdet til en udstilling, der vises her i Det Grønlandske Hus i Aarhus i anledning af Ummannaq’s jubilæum. Den nu verdensberømt tyske geolog Alfred Wegener, der fandt forklaringen på jordens opdeling i kontinenter, jordskælvs, vulkaners og bjergkæders opståen, var i 1929 og 1931 på ekspedition på Indlandsisen, med opstigning fra Uummannak-fjorden. Ulykkeligvis omkom Wegener og hans grønlandske ledsager Rasmus Villumsen på vej tilbage fra isen, se Qivi nr. 1, 2009. Uummannaq har ikke haft let ved at klare sig i den nyere tids rivende udvikling i Grønland. Selv om området er noget af det smukkeste i hele Nordgrønland, ligger byen så langt væk fra bl.a. Kangerlussuaq, at turismen aldrig for alvor er kommet i gang. Og afstanden til de store byer i Sydvestgrønland er så stor, at det ikke er realistisk at placere store samfundsinstitutioner som fagskoler, efterskole eller lignende i byen. Fiskeriet, som næsten udelukkende går på hellefisk, er en god forretning, men kan kun beskæftige en lille del af befolkningen. Så inden for de seneste 6 år er 10% af befolkningen i både byen og bygderne flyttet sydpå, så der i Uummannak by i dag kun er 1281 beboere. Uummannaq er derfor en af de byer, der i allerhøjest grad må håbe på en fremtid med indkomst og arbejdspladser i minedrift, hvis zinkminen ved Sorte Engel kan genåbne med succes, og måske hvis der kommer gang i olieefterforskning i havet mod vest. Næste gang en grønlandsk by kan fejre 250 års jubilæum, bliver i Upernavik i 2022, Qeqertarsuaq i 2023, men det bliver nok overdøvet af Nuuk, der i 2028 kan fejre sit 300 års jubilæum. SK Besøgstjenesten Vi mangler frivillige besøgsvenner til grønlændere, som af forskellige årsager ikke selv er i stand til at opsøge fællesskaber eller steder, hvor grønlandsk kultur udfolder sig. Besøgsvenner kommer hos deres besøgsmodtager et par gange om måneden i et par timer, meget gerne en fast dag, og transportudgifter dækkes af Det Grønlandske Hus. Hvis du vil være besøgsven eller ønsker at modtage besøg, kontakt da venligst Benigne Fleischer i Det Grønlandske Hus på tlf. 87 33 84 29 Der er stadig ikke grønlandsk mad i butikken! Ligesom i sidste Qivi må vi fortælle, at det stadig ikke er lykkedes at få en ny leverandør af grønlandsk mad, sælkød og andet, siden Arctic Green Food i Maniitsoq lukkede. Vi prøver stadig, senest har vi skrevet til Kommune Kujalleq, om de kan hjælpe os. Men der er ikke sket noget. Så vi har kun lidt tørfisk fra Island og lidt frossen fisk i butikken for tiden. Fra foreningerne Kajak, Aarhus Fredag d. 13. september kl. 18.00: Fællesspisning med banko. Fredag d. 4. oktober. Kl. 18.00: Fællesspisning med gæt & grimasser. Fredag d. 8. november kl. 18.00: Kajaks fødselsdagsfest med fællesspisning. Menu: Steg og is. Onsdag d. 4. december kl. 18.00: Fællesspisning m/ julemad. Klub 94, Aarhus Klub 94 mødes til håndarbejde og hyggeligt samvær hver anden uge i Det Grønlandske Hus: Onsdag Onsdag Onsdag Onsdag d. d. d. d. 4. 2. 6. 4. og onsdag d. 18. september og onsdag d. 16. oktober november og onsdag d. 20. november december – med julehygge Der er mange andre grønlandske foreninger i Region Midtjylland. En oversigt over foreningerne findes på www.groenlandskehus.dk. Fortsat… I den første uge af juli boede 27 kormedlemmer og kajakroere fra Qaqortoq i Husets kollegium. De var på besøg i Aarhus i forbindelse med sejlskibsstævnet Tall Ships’ Race. Billedet er fra korets optræden ved reception på skoleskibet Danmark. Og i den sidste uge af juli fik vi besøg af koret ”Inngeratsiler” fra Tasiilaq. De i alt 16 medlemmer boede et par dage i kollegiet, og tirsdag den 30. juli holdt de offentlig koncert i Huset. Det er sjældent, at noget kor har sunget så smukt i vores Hus. Repertoiret spændte vidt, over traditionelle sange til salmer, trommesang og aqaatit (børnekælesange). Der var vildt mange gæster til koncerten, stuen og kontorerne var helt stoppet ud.