se mellemleder pjecen

Jeg glæder mig rigtig meget
til nu at komme i praktik og
bruge de værktøjer, vi har fået –
og ikke mindst til at få lov at styre
nogle operative indsatser.
Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk
Katastrofeberedskabet –
kom med i forreste linje
Beredskabsstyrelsens mellemlederuddannelse
Beredskabsstyrelsen
Datavej 16
3460 Birkerød
Bliv mellemleder –
og kom med, når vi rykker ud
2
Vil du med helt frem i forreste linje, når Beredskabsstyrelsen rykker ud, enten herhjemme eller
i udlandet, er en uddannelse som mellemleder i
Beredskabsstyrelsen måske noget for dig.
Tjenesten som operativ mellemleder er både
krævende og spændende. Derfor er uddannelsen
tilrettelagt, så du får både faglige, menneskelige,
pædagogiske og ledermæssige kompetencer.
Som mellemleder bliver du befalingsmand. Og du
kommer enten til at arbejde ved et af vores fem
centre med vagter i udrykningstjenesten, med
uddannelse af værnepligtige og frivillige, som instruktør på skolen i Tinglev eller med tekniske eller
administrative funktioner.
Uddannelsen har sit udgangspunkt på centret i
Haderslev. Efter fire måneder her bliver du udnævnt til beredskabsassistent og skal så ud og
virke ved et beredskabscenter i fem måneder.
Herefter vil der være mulighed for at søge om
forlænget ansættelse.
Uddannelsen klæder dig på til at blive:
Efter de første 13 måneder ved Beredskabsstyrelsen bliver du aflønnet som befalingsmand.
• Befalingsmand i Beredskabsstyrelsen generelt
• Vagthavende befalingsmand i udrykningsvagten
• Underviser/instruktør
3
Sådan søger du
Vil du være mellemleder i Beredskabsstyrelsen,
skal du sende en skriftlig ansøgning til os. Heri skal
du fortælle, hvorfor netop dine særlige kompetencer passer godt til jobbet som mellemleder. Og
det er en god ide at huske på, at det gælder om at
skille sig ud. Desuden skal du vedlægge dit CV
og relevante eksamenspapirer og anbefalinger.
For at komme ind på mellemlederuddannelsen
er der en række krav, der skal opfyldes. Bl.a.:
• skal du have gennemført de ni måneders
værnepligtuddannelse i Beredskabsstyrelsen tilfredsstillende
• skal din afdeling vurdere, om du er egnet
• skal du bestå optagelsesprøven.
• Hvis du er tjenestegørende, skal du sende
ansøgningen via din chef.
• Hvis du er hjemsendt, skal du sende den til:
[email protected] eller til:
Beredskabsstyrelsen
HR-enheden
Datavej 16
3460 Birkerød
Optagelsesprøven varer to dage og
består bl.a. af:
• en række skriftlige test
• fysiske test i kredsløb og muskelstyrke
• praktiske opgaver
• en kort præsentation af et selvvalgt emne
• samtaler med bedømmelsesudvalget.
Hvis du bliver optaget, får du det at vide straks
efter optagelsesprøven.
Amalie Sjøgren, 21 år, fra Århus
For mig er noget af det mest spændende ved uddannelsen at lære at tænke i ledelse. Man skal lige omstille sin tankegang, så man i stedet for at få at vide, hvad
man skal, vænner sig til at være den, der fortæller andre,
hvad de skal. Men det er fantastisk, når man finder ud
af, at man kan. Og jeg glæder mig rigtig meget til nu at
bruge de værktøjer, vi har fået – og ikke mindst til at få
lov at styre nogle operative indsatser.
4
Hvad skal du bruge uddannelsen til?
Er det en god ide med kvinder her?
Uddannelsen her har givet mig blod på tanden
i forhold til en karriere som leder – ikke bag et
skrivebord, men i en praktisk verden, hvor der i
situationerne skal tages hurtige beslutninger, og
hvor jeg også kan få lov selv at have fingre i tingene. Det er jo det, der er det sjove ved uddannelsen her – at man både kan bruge hovedet og
hænderne. Min drøm er at blive paramediciner.
Det med at være kvinde og mellemleder er to
ting, der efter mine begreber passer rigtig
godt sammen. Inden jeg begyndte på uddannelsen, frygtede
jeg, at man som pige skulle anstrenge sig ekstra
for at få respekt fra drengene. Men sådan er
det slet ikke. Jeg tror, at de også oplever, at der
bliver en bedre balance, når der er kvinder
med. Vi supplerer jo hinanden. Og det giver alt
i alt et rigtig godt arbejdsmiljø. Selvfølgelig er
det primært en mandeverden her. Men hvis man
synes, uddannelsen lyder spændende, vil jeg til
hver en tid sige til andre kvinder: Kom i gang!
5
Det lærer du på
mellemlederuddannelsen
Uddannelsen som mellemleder veksler
mellem teoretiske og praktiske opgaver.
Den operative del af uddannelsen foregår på
Beredskabsstyrelsens center i Haderslev, mens
holdlederkurserne foregår på styrelsens tekniske
skole i Tinglev.
Hele vejen igennem er undervisningen intensiv og
kommer til at fylde meget af din tid. Du må regne
med også at skulle bruge mange aftener og weekender – både til undervisning og forberedelse.
6
Selve undervisningen tager udgangspunkt i
personlige evner og faglige kompetencer fra
tiden som værnepligtig. Nogle timer foregår på
skolebænken, mens andre er individuelle øvelser
med sparring og feedback fra instruktører, erfarne
ledere og kolleger. Desuden kommer du på større
øvelser, der ligner de indsatser, du i Beredskabsstyrelsen kan komme ud for i den virkelige verden.
Og på en del af uddannelsen trænes der under
både fysisk og mentalt krævende vilkår.
Temaerne under uddannelsen til befalingsmand i Beredskabsstyrelsen generelt er:
•
•
•
•
•
•
Ledelse
Motivering
Helhedsorientering
Fleksibilitet
Styring
Initiativ
Temaerne under uddannelsen til vagthavende befalingsmand i udrykningsvagten er:
•
•
•
•
•
Føring
Beslutningstagning
Håndtering af pres i uvante situationer
Indsatstaktik
Materielkendskab
Temaerne under uddannelsen som
underviser/instruktør er:
•
•
•
•
•
Pædagogik
Formidling
Kommunikation
Præsentationsteknik
Udvikling
På de følgende sider kan du mere konkret se, hvad
modulerne på uddannelsen indeholder.
Uddannelsen består af
19 ugers skoleforløb
5 måneders efterfølgende
praktik ved en operativ afdeling
Vurdering om egnethed
Tilbud om kontraktansættelse
i Beredskabsstyrelsen
7
Moduler på
mellemlederuddannelsen
MODUL 1
2 UGER
8
MODUL 2
3 UGER
MODUL 3
5 UGER
1 uge
1 uge – Idræt og Operation
1 uge – Ledelse
Dette er primært en introduktion
til uddannelsen og til jobbet som
befalingsmand. Desuden får du et
sikkerhedskursus.
Vi arbejder videre med værktøjerne til underviserrollen.
Desuden bliver du hjælpeinstruktør i idræt.
1 uge
2 uger – Holdleder
Brand, 1. del
Dette modul udgør det primære
ledelsesmæssige fundament i
uddannelsen. Det forbereder
dig gennem teori og praktiske
øvelser på lederrollen. Desuden
arbejder vi videre med idrætsuddannelsen og underviserrollen.
Her får du en Voksenpædagogisk
Grunduddannelse, VGUDD, med
de grundlæggende værktøjer til
rollen som underviser.
Du får en grundlæggende
operativ uddannelse med fokus
på funktionen som holdleder på
en udrykning. 1. delen omhandler både tekniske og taktiske
emner.
3 uger – Holdleder
Brand, 2. del
Her fortsætter du din operative
uddannelse og afslutter med
eksamen.
1 uge – Praktik
Praktikken foregår på et beredskabscenter, hvor du under
vejledning træner dine nye
ledelseskompetencer m.v. Det
uddannelsesmæssige fokus er
på de omfattende tekniske og
taktiske udfordringer i Beredskabsstyrelsens indsatser.
MODUL 4
3 UGER
MODUL 5
7 UGER
1 uge – Øvelse og
Markering
1 uge – Uddannelse og
Operation
Her er der opsamling på praktikugen. Desuden er fokus på
markering og sikkerhed ved
øvelse og uddannelse i Beredskabsstyrelsen. Vi tilrettelægger
store øvelser og træner samtidig
virket som vagthavende befalingsmand.
Dette er en omfattende operativ uddannelse med fokus på
din kommende funktion som
vagthavende befalingsmand i Beredskabsstyrelsen. Sideløbende
trænes og videreudvikles dine
ledelses- og underviserkompetencer.
2 uger – Holdleder
Redning, 1. del
3 uger – Holdleder
Redning, 2. del
Du begynder en operativ redningsuddannelse med fokus på
redningsteknik og -taktik.
Du fortsætter den operative
uddannelse og afslutter med
eksamen.
2 uger – Uddannelse
og Operation
Her får du en operativ uddannelse med fokus på din kommende funktion som vagthavende
befalingsmand. Vi træner dine
operative og føringsmæssige
kompetencer og dykker samtidig ned i de beredskabsfaglige
emner, der er specifikke for
Beredskabsstyrelsen. Desuden
træner og videreudvikler vi dine
ledelses- og underviserkompetencer.
Uddannelsen afsluttes med en
kontrolprøve.
BEREDSKABSASSISTENT
5 MDR
Udnævnelse til
beredskabsassistent
5 mdr. – Praktikperiode
Her er du i praktisk tjeneste som
beredskabsassistent ved en
uddannelsesenhed. Du indgår i
den daglige tjeneste og i udrykningsvagten.
9
KONTRAKTANSÆTTELSE
Tilbud om kontraktansættelse i
Beredskabsstyrelsen
Rasmus Jørgensen, 22 år, fra Herning
Jo længere jeg kommer på uddannelsen til mellemleder, des mere tændt bliver jeg. Det er en fantastisk god og alsidig uddannelse, som jeg synes har mange
lag og en masse positiv substans. Der er så meget af den,
man nemt kan trække med uden for hegnet og bruge til
noget på sin videre karrierevej.
10
Er der noget, der har overrasket dig?
Hvad er det sjoveste?
Ja. At uddannelsen er så intens. Vi lærer utrolig
meget på kort tid og blive virkelig presset.
Men det er helt klart på den gode måde, hvor
det ikke er et spark bagi, men fremad. Og det
foregår heller ikke med kæft, trit og retning,
men i et godt samspil, hvor vi udvikler os i fællesskab. Måske skyldes det, at pædagogikken
fylder så meget. Den er på mange måder en stor
del af vores uddannelse. Men igen synes jeg
kun, at det er positivt, fordi vi bliver rigtig gode
til at lære fra os og få andre til at forstå, hvad vi
siger. Målet med det hele her er at få alle med –
ikke kun at drive dig selv frem.
Sammenholdet! Vi er ti mennesker, som er
meget forskellige og har alle mulige uens
forudsætninger. Men vi er alle super dedikerede
og kompetente, hvilket er med til at højne hele
niveauet. Det er en motivationsfaktor i sig selv,
når mørket falder på, og du føler dig lidt træt.
Vi driver simpelthen hinanden frem, fordi vi alle
brænder for det her. Jeg føler mig som del af en
familie – og vel at mærke en, som det er rigtig
rart at være med i.
11