for Løgumkloster Sogn 10 september · oktober · november 2013 Nyt fra menighedsrådet Så skete det! Kirkeministeriet har udnævnt vores nye sognepræst, som hedder Sten Haarløv. Han kommer fra en stilling som sognepræst ved den danske Ansgar kirke i Flensborg. Han vil blive indsat i embedet af Biskoppen for Ribe Stift - Elisabeth Dons Christensen ved højmessen den 1. september. En præsentation af den nye sognepræst og hans familie kan læses andetsteds i Kirkebladet. Forudgående har menighedsrådet haft en travl periode i månederne maj og juni, efter at det blev afgjort Sten Haarløv 2 at Marianne Christiansen blev valgt som Haderslev Stifts nye biskop. Der blev i samråd med provsti og stift udarbejdet en køreplan, med det formål at få ansat en ny sognepræst i Løgumkloster snarest muligt, og om muligt senest pr. 1. september. Det er så heldigvis lykkedes, og Kirkeministeriet har fulgt menighedsrådets indstilling. Der har, ud over menighedsrådsmødet den 3. juni, været afholdt orienteringsmøde med provsti og stift, samt prøveprædikener og indstillingsmøde. Der er ingen møder i juli måned, hvilket naturligt vil påvirke omfanget af nærværende orientering. Først og fremmest vil vi gerne her takke den konstituerede sognepræst, Erling Bjerrum-Petersen for hans indsats i konstitutionsperioden. Det har været et pus- lespil at få sammensat en gudstjenesteliste frem til 1. september. Men takket være Povl Søndergaards store indsats - i samråd med provsti og stift - lykkedes det jo heldigvis. Da en by som Løgumkloster tiltrækker emeriti som et godt sted at bo, bla. pga. det helt særlige kirkelige miljø, giver det oplagte muligheder, og hermed en stor tak til dem, og til de øvrige præster, som velvilligt har stillet sig til rådighed. Der forestår en spændende periode for alle menighedsråd i landet, idet der er udsendt et »Debatoplæg for ny styringsstruktur for Folkekirken« og der en høringsperiode frem til den 31. oktober. Derfor er der arrangeret orienterings- og debatmøder i alle stifter, så menighedsrådene kan være »klædt bedst muligt på« til at afgive høringssvar. Det har været nødvendigt at indkøbe et nyt alarmsystem til graverhusene, og der er foretaget reparation af ringmuren ved kirkegårdens afsnit A og B, samt udskiftet tag på konfirmandlokalet ved præstegården. Den 22. august var der arrangeret kirkegårdsvandring, og samarbejdet med Den gamle Biograf fortsætter med filmforevisning den 9. oktober. Ungdomskorets har fået bevilget tilskud til en koncerttur til Skotland, som man i menighedsrådet ser som en god reklame effekt for Løgumkloster, og for det musikalske arbejde i kirken. Løgumkloster Højskole har tilbudt, at man vil kunne benytte »Ottekanten« på Højskolen som alternativt gudstjenestested, såfremt der vil blive behov herfor. Det hænger lidt sammen Ungdomskorets har fået bevilget tilskud til en koncerttur til Skotland, som man i menighedsrådet ser som en god reklame effekt for Løgumkloster, og for det musikalske arbejde i kirken med, om det vil lykkes at få etableret en elevator løsning for adgang til Dormitoriet eller ej, inden restaureringsprojektet går i gang. Det er besluttet at anmode kirkens arkitekt om at udarbejde et skitseprojekt vedr. elevator fra »kiosken« op til Dormitoriet. Dette er en nødvendighed for at kunne søge fondsmidler til projektet. Budgettet for 2014 er fremsendt til provstiet, men i skrivende stund foreligger der ingen godkendelse fra provstiudvalget, så derfor vides det endnu ikke, hvor det lander. Kirkens nye hjemmeside er nu »i luften« i en ny og meget brugervenlig udformning. Siden er udarbejdet i et samarbejde imellem Itai Tønder og Povl Søndergaard. Vi håber, at brugerne af hjemmesiden vil kunne glæde sig over, hvor let det nu er at komme rundt til de forskellige informationer som den rummer! Peter Langberg 3 Alle veje fører til Løgumkloster! Det er måske nok en smule overdrevet. Men byen ligger i hjertet af Sønderjylland. Og mange ved, hvad man taler om, når man siger Løgumkloster, bybilledet, klosterkirken, refugiet, klokkespillet, Kloster Mærken, de mange institutioner o.s.v. Nu er jeg 4 blevet den heldige, der får mulighed for også at bo og arbejde i byen. Jeg er klar over, at det er et stort privilegium at komme til byen som stedets nye præst, og at der vil være meget at bestille. Men jeg vil lægge mig i selen og glæder mig! Det gør min kone og vore børn også – selvom de sidste er »fløjet fra reden« og er i fuld gang med deres studier i København. Jeg føler mig meget hjemme i Sønderjylland, både syd og nord for grænsen. I de sidste mange år har Nu er jeg blevet den heldige, der får mulighed for også at bo og arbejde i byen jeg arbejdet syd for grænsen, nemlig som dansk præst ved Ansgar Kirken i Flensborg. Det danske mindretal lever et alsidigt liv, både kirkeligt og kulturelt. Min barndom og ungdom havde jeg i Tønder. Og vores sommerhus ligger i Ballum! Så at flytte til Løgumkloster og lære byen, dens indbyggere og hele omegnen at kende betragter jeg som en ren ønskeposition for en fremtidig tilværelse. Min kone, Anette Jensen, har i mange år arbejdet i Flensborg som leder af grænseoverskridende kulturprojekter, bl.a. har hun etableret en nordisk litteraturfestival, som finder sted på begge sider af grænsen nu i september. Begge har vi igennem årene fundet det selvfølgeligt og givende at engagere os i det omkringliggende samfund. For mit eget vedkommende vil centrum være Løgumkloster kirke og de arbejdsopgaver, der knytter sig hertil. Jeg glæder mig således meget til gudstjenesterne, både i klosterkirken og fra næste år i ombygnings-perioden også i mere »alternative omgivelser«. Jeg glæder mig til samarbejdet med menighedsrådet om de mange aktiviteter, der allerede udgår fra kirken og til de nye initiativer, der måtte blive igangsat. Ligeledes håber jeg på at komme meget rundt i byen i den første tid, besøge de mange institutioner og foreninger. Og sidst men ikke mindst til at hilse på sognets beboere, lære jer at kende, når vi mødes i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger, eller bare støder på hinanden i hverdagen! Vi glæder os meget til at flytte til Løgumkloster og til alle de opgaver, der venter. Sten Haarløv Vågetjenesten Vågetjenestens formål er at være hos og yde støtte og hjælp til døende i de sidste dage. Skulle nogen af læserne (m/k) have lyst til at være med i arbejdet, gerne med en tidligere plejefaglig baggrund, kan man henvende sig til Bodil Schousboe Laursen, tlf. 74 74 40 45. Vi kan sagtens være flere i gruppen. Menighedsplejen - besøgsven Er for alle, der føler sig ensomme, eller som har brug for en besøgsven at tale med. Besøgsvennen kommer på besøg hver 14. dag, hvor hun/han er klar til samtale, gå en tur, følges ad til et kirkeligt arrangement, læse avis, synge mm. Kontakt Mette Rosenberg tlf. 61 33 99 72 eller Kirsten Louise Christensen, tlf. 74 74 51 85. Der er udformet en lille folder om Menighedsplejen og Vågetjenesten. Den ligger forskellige relevante steder i byen. Velkommen til vores nye sognepræst Søndag den 1. september kl. 10.00 indsættes Løgumkloster Kirkes nye sognepræst Sten Haarløv, og menighedsrådet byder ham og familien velkommen til vores sogn og by. Menighedsrådet og personalet glæder sig til samarbejdet. Løgumkloster er et sted med mange bolde i luften, og mange gode frivillige hænder, hvor der er brug for det. Sten Haarløv glæder sig til at komme til Løgumkloster, og vi vil gøre vores til at hjælpe ham i gang, så tag godt imod vores nye sognepræst og familie i kirken og på gaden. Efter indsættelsen den 1. september er der efterfølgende reception på Refugiet, hvor alle er velkomne. Britta Larsen Løgumkloster menighedsråd 6 Høstgudstjeneste Høstgudstjenesten søndag den 6. oktober er for alle aldre. Det er nærmest en festlig familiegudstjeneste! Alle kender »Nu falmer skoven«, »Vi pløjed og vi så’de« og »Du gav mig, o Herre, en lod af din jord« – og dem og flere andre synger vi. Ligesom ved tidligere års høstfejring bærer børnene noget af høstens overskud ind under gudstjenesten – frugter, syltetøj, grøntsager, blomster – og når gudstjenesten er slut, bærer børnene det alt sammen ud igen, og så bliver der traditionen tro afholdt auktion over de mange høstgaver. Pengene går til Folkekirkens Nødhjælp og Folkekirkens Mission. Derudover serverer vi pizzasnegle og mini sandwich /sodavand og kaffe efterfølgende i glasgangen! Høstgudstjenesten er en festlig anledning til at takke Gud med sang »for alt, hvad han har givet, for hvad han vokse lod i vang,for ordet og for livet.« Børne- og familiehøstgudstjeneste For nogle år siden sendte DR1 en serie for børn med titlen »Alle os under himlen«. Den handler om to børn, Tine og Michael, som vi følger i deres dagligdag et år igennem - specielt i de situationer, hvor de støder på det med Gud, Jesus og kirken. I et af seriens afsnit skal Tine og Michael til børneog familiehøstgudstjeneste. Alle børnene har til lejligheden medbragt et eller andet, som har vokset i haven eller i en altankasse på terrassen. Uden for kirken står børnene klar til at bære gulerødder, blomster, kartofler, salat, kål og meget mere ind i kirken, for at vise, hvad høstgudstjenesten handler om. Tine har medbragt en kæmpestor solsikke, som hun er meget stolt af. Og mens hun står med den store blomst, der er lige så høj som hende selv, er præsten dum nok til at spørge, hvordan hun har lavet den. Tines svar er fornuftigt nok: »Jeg lagde bare et frø i jorden, og så kom den op af sig selv«. Overfor dette indlysende svar stiller præsten spørgsmålet: »Hvem har så lært frøet at vokse?« »Det har Gud!«, lyder Tines svar prompte. Og efter en yderligere snak bliver de to så enige om, at Gud og Tine har hjulpet hinanden med at lave solsikken. Eller som Tine selv udtrykker det: »Det er Gud og mig, der har lavet solsikken!« Og det er faktisk en god måde at udtrykke det på. Ting bliver ikke til af sig selv - det skulle lige være nullermænd - men for alt, der vokser i haver og på marker, ja, endog de dyr, vi mennesker også lever af, gælder det, at de er resultat af både et Guds under og menneskers til tider hårde arbejde. Gud giver os livet og alt levende omkring os. Han giver os lov til at dyrke, forfine og udvikle skabninger, så de kan blive til mad og klæder - både for os selv, men sandelig også for de mange, som vi slet ikke kender. Tilsammen er det Gud og os, der har lavet det, med det formål, at vi skal dele disse gaver med hinanden. Og sådan er det med alt, hvad der virkeligt har værdi i livet; glæden, fællesskabet, kærligheden. Alt, hvad der er værdifyldt, bliver netop til ved at vi gør vort bedste med det, som vi har fået givet af Gud, og at Gud samtidig lægger sin velsignelse oven i vore anstrengelser. Erling Bjerrum-Petersen 7 KON FIR MA TION 8 Se billederne af årets konfirmander på www.loegumkloster-kirke.dk Konfirmationsforberedelse 2013/2014 Også i år vil undervisningen for Distriktsskolens konfirmander blive samlet i 7 »fredagsblokke« og på enkelte onsdage gennem undervisningsåret. Første gang bliver fredag den 6. september kl. 8.00 i konfirmandstuen, Storegade 7. Nærmere oplysning om undervisningen og de fremtidige undervisningsdage vil blive givet den første gang. Undervisningen for Friskolen begynder i uge 37. Nærmere oplysning om undervisningsdag følger efter sommerferien. Jeg glæder mig til at hilse på de nye konfirmander - både fra Distriktsskolen og fra Fri- skolen - og følges med dem frem til næste års konfirmationer, som bliver: Bededag fredag den 16. maj (Distriktsskolen) Søndag den 18. maj (Friskolen) Sten Haarløv Gudstjeneste ved Minister for Ligestilling og Kirke Manu Sareen menter, hvor man vil tage udfordringen op af Kierkegaards angreb på statskirken 1855. Det er rektor Eberhard Harbsmeier, der vil stå for liturgien ved denne gudstjeneste. Kong Frederiks IX’S Klokkespil Kong Frederiks IX`S klokkespil har 49 klokker; de mange klokker og det fornemme navn gør det til Nordens største – kongelige klokkespil. De 49 klokker er støbt i Holland af støberiet Petit & Fritsen, og klokkespillet er indviet af Dronning Margrethe II d. 19. august 1973. Klokkespillets koncerter varetages af stadsklokkenisten Ann-Kirstine Christiansen. Kommende koncerter på klokkespillet: 8. september kl. 16.30-16.55 14. september kl. 15.00-15.20 21. september kl. 15.00-15.00 24. september kl. 14.30-15.00 28. september kl. 15.00-15.20 5. oktober kl. 15.00-15.20 6. oktober kl. 15.15-16.00 10. oktober kl. 14.30-15.00 22. november kl. 14.30-15.00 1. december kl. 14.30-15.15 6. december kl. 17.00-17.30 26. december kl. 14.30-15.15 Faste spilletider hverdage: 8.15, 11.45, 15.15, 16.15, 18.15, 21.00. Søndage: (9.15, 9.50,) 15.15, 16.15, 18.15, og 21.00. Onsdag den 18. september 2013 kl. 19.30 er der gudstjeneste i Løgumkloster Kirke med Manu Sareen som prædikant. Han vil tale om emnet: Svar på Kierkegaard. Gudstjenesten er et led i markeringen af Kierkegaard-året. Den dag vil der også mange andre steder i Danmark være arrangeLæs mere på: http: www.royalcarillon.dk 9 Farvel og tak til sognepræsten Velkommen til Løgumkloster Kirkes hjemmeside - i ny udgave I samarbejde med Itai Tønder har vi bestræbt os på at få en mere brugervenlig hjemmeside, hvor bl.a. farverne på hjemmesiden og kirkebladet er blevet identiske. På siderne kan man i link-boksene klikke sig videre til 10 forskellige emner. Under menuen konfirmander er det planen at få så mange årgangsbilleder ind som muligt. Lige nu er vi dog kun i besiddelse af billeder tilbage til 1979. Skulle man ligge inde med konfirmandbilleder fra før 1979, modtages de gerne. Man er altid velkommen til at skrive til kirkens administration på locusdei@ gmail.com eller til web-tjener [email protected] hvis man har kommentarer til hjemmesiden. Vi har glædet os til at præsentere siden for Jer og håber I tager godt imod det nye design samt den nye brugerflade. Adressen er som altid www.loegumkloster-kirke.dk Povl Søndergaard Alle helgen er den 3. november Det kristne Ord omfatter både de levende og de døde. Det er budskabet om et håb, der ikke kan dø. Når et kært menneske dør fra os, vil savnet altid være der. Men det kristne håb bliver tilbage. Det vil trøste os med, at vore døde er hos Gud, i Guds varetægt. Med enkle og vægtige ord understreger salmedigteren K. L. Aastrup dette: »Da takker vi for livet, vor Fader, og vi tror: de døde du har givet en fremtid i dit ord« (DDS 549) Ved Alle helgens dags gudstjeneste mindes vi særligt vore døde. Både dem, vi har mistet for nylig og dem, vi har mistet for længe siden. Mange steder er det tradition at læse navnene på årets døde i sognet op efter prædikenen. Det vil også ske her i Løgumkloster ved Alle helgens gudstjenesten. Breve vil blive sendt ud til pårørende, og der inviteres også i år på kaffe efter gudstjenesten. Sten Haarløv Højskolesangaften i kapitelsalen Torsdag den 14. november er vi på overgangen fra efterår til vinter. Derfor holder vi denne aften sangaften med efterårets og nogle af vinterens kendte sange og salmer i Kapitelsalen eller Dormi- toriet kl. 19.30-21.00. Sten Haarløv fortæller lidt om de sange vi synger, og der bliver også lejlighed til at ønske sine yndlingssalmer sunget i godt selskab. 11 SOGNE MØDE torsdag den 3. oktober kl. 19.30 i Løgumkloster Forsamlingshus Orientering fra menighedsrådet: Vores ny sognepræst præsenterer sig selv. Arkitekt Jørgen Overby: Gennemgang af Løgumkloster Kirkes renovering. Vi håber at mange fra sognet har lyst til at møde op for at høre om hvad vi i menighedsrådet arbejder med, og ikke mindst få indsigt i hvad og hvordan tanken er omkring det store renoveringsprojekt. Løgumkloster Menighedsråd 12 FILMAFTEN Menighedsrådet inviterer i biografen onsdag den 9. oktober kl. 19.30: »Jagten« Det var en stor publikumssucces, da menighedsrådet inviterede indenfor i »Den Gamle Biograf« i marts måned for at se en film med efterfølgende mulighed for samtale og en forfriskning. 109 var mødt frem! Det betød, at alle fik en billig biografbillet, biografen tjente penge, og menighedsrådet, der havde stillet underskudsgaranti, ikke behøvede at betale en krone for arrangementet, men alene havde udgifter til forfriskningen bagefter. Det må da kaldes en win-win-situation! Nu inviterer menighedsrådet igen til en aften i »Den Gamle Biograf« med en af dansk films mest roste film: Thomas Vinterbergs »Jagten«. Den har fået priser overalt i verden, bl.a. hele tre priser ved filmfestivalen i Cannes. Herhjemme har den senest fået »Gabrielprisen« 2013, Danmarks kirkelige filmpris. I den forbindelse omtales filmen på denne måde: »En gribende film, der rummer en række temaer, som virker bibelsk inspirerede. Stening, forræderi, fornægtelse, forhånelse, forløsning og forsoning. - Det er en film, der kan sætte rigtig mange tanker i gang, og som slutter med et åbent spørgsmål. Kort sagt et mesterværk!«. Filmen har Mads Mikkelsen i hovedrollen og viser, hvad der sker med offer og »bødler«, når en mistanke - om en pædagogs seksuelle tilnærmelse Billede: Nordisk Film til et barn - vokser og får utilsigtede og voldsomme følger. Billetprisen er igen kun 50 kr., og som sidst er menighedsrådet vært ved en forfriskning efter filmen med mulighed for samtale om de etiske dilemmaer, som filmen har præsenteret os for. Finn Rosenberg KLOSTER AFTEN Torsdag den 26. september kl. 19.30 i Dormitoriet v. Sten Haarløv: Sjællænder - Sydslesviger - Sønderjyde. Den nye sognepræst fortæller om sin vej til Løgumkloster inkl. en afstikker til den reformerte kirke i Frankrig. KLOSTER AFTEN Torsdag den 31. oktober kl. 19.30 i Dormitoriet v. Hans Vium Mikkelsen: Emne: Dietrich Bonhoeffer /reformationen Bonhoeffers teologi og biografi er knyttet meget tæt sammen - det er svært at forstå det ene uden det andet. Han var en af de første teologer, som offentligt tog skarpt afstand fra Nazismen - og som senere selv tog aktiv del i den tyske modstandsbevægelse. Men Bonhoeffers teologi vækker ikke »kun« interesse, fordi den var modstandsdygtig overfor nazismens ideologi og menneskeforagt. Hans tænkning udfordrer til en stadig diskussion af forholdet mellem teologi og samfund, tradition og samtid. Torsdag den 28. november kl. 19.30 i Dormitoriet v. Karsten Eskildsen: Emne: »Lad det klinge sødt i sky« - julens musik. Refugiets forstander, Karsten Eskildsen, vil med eksempler og fællessange dels præsentere både kendt og mindre kendt julemusik, dels fortælle om den særlige »jule-stil«: hvad er det i grunden, der gør julens musik »julet«? Foredraget har (næsten) indbygget garanti for julestemning og giver de fleste mulighed for at udvide repertoiret af liflig musik til fornøjelse for den tilstundende højtid. 13 Kommende koncerter: Onsdag den 11. september kl. 20.00 Kurt Levorsen, orgel Johann Sebastian Bach: Orgelbüchlein Fri entré Søndag den 15. september kl. 16.00 Afslutningskoncert for Orgelfestival Sønderjylland-Schleswig Jonathan Strauch, saxophon Christina Meißner, cello Poul Skjølstrup Larsen, orgel Fri entré Søndag den 29. september kl. 16.00 Aarhus Strygerensemble Morten Friis, dirigent Fri entré. 14 Søndag den 13. oktober kl. 15.00 Koncertintroduktion i Refugiets Havesal ved Karsten Eskildsen Kl. 16.00 Koncert i kirken Theatre of Voices I samarbejde med Løgumkloster Refugium Entré kr. 80,Lørdag den 26. oktober kl. 16.00 Nordschleswiger Musikvereinigungs kor og orkester Entré Søndag den 3. november kl. 16.00 Alle helgens koncert Løgumkloster kirkes ungdomskor Dennis Bang Fick, dirigent Poul Skjølstrup Larsen, orgel Fri entré Lørdag den 30. november kl. 20.00 Adventskoncert Fri entré Søndag den 22. december kl. 19.30 Julekoncert Klosterkoret Hans Christian Hein, dirigent Fri entré Lørdag den 28. december kl. 20.00 Tre kvarters festlig orgelmusik Fri entré Theatre of Voices: »Hamlets Tårer« Det dansk-baserede vokalensemble, Theatre of Voices, er internationalt højt anerkendt og har bl.a. modtaget en Grammy i 2010 såvel som en nominering til Nordisk Råds Musikpris i år. Ensemblet består ved koncerten af fem sangere, Else Torp, Signe Asmussen, Chris Watson, Adam Riis og Jakob Bloch Jespersen, alle fremragende sangere med hver deres fornemme karrierer. Theatre of Voices er grundlagt og ledes af Paul Hillier, som selv er internationalt højt respekteret. Koncertens program har fået titlen »Hamlets Tårer«, fordi musikken er af nogle af Shakespeare’s samtidige, bl.a. William Byrd, Anthony Holborne og ikke mindst John Dowland, der en tid var ansat hos Christian IV på Kronborg. Denne barokmusik har inspireret ny musik af Pelle Gudmundsen-Holmgreen, der på sin side anvender tekster fra den engelske kong Henrik VIII’s sangbog. Der venter publikum en stor oplevelse med musik og udførelse på allerhøjeste niveau. Koncerten arrangeres i samarbejde mellem Løgumkloster Kirke og Løgumkloster Refugium. Entré kr. 80.- 15 Udstillinger i Dormitoriet Sort Sol - Træsnit og grafik 1. november – 15. december 2013 www.knudsdatter.dk Hanne Knudsdatter er autodidakt grafiker. Hun debuterede på Kunstnernes Sommerudstilling 1995 og har herefter været repræsenteret på flere af de anerkendte censurerede udstillinger. Hanne K. er medlem af BKF, Danske Grafiker, Fyns Grafiske Værksted. Hun har udstillet flere gange i Paris, Sydfrankrig og mange steder i Danmark. 16 Hanne Knudsdatter skriver: »På udstillingen vil jeg vise et udsnit af grafiske arbejder fra de sidste par år. Mange vil være fra min hjemegn – Marsken. Nogle billeder vil være fra Færøerne og Skotland. Litografierne er udført på Færøerne, træsnit og grafik er udført på mit eget værksted, som er på Tønder Landevej 19, Løgumkloster. Det er meget vigtigt for mig at arbejde billedmæssigt med det store i de små ting i naturen«. og Glasgangen »Tårne« – Vaser – Skåleforme 1. august - 31. oktober 2013 Indblik i en keramikers verden Keramiker Sten Børsting www.stenborsting.dk Som keramiker arbejder jeg i mindre grad med produktion af stentøj til husholdningsbrug. Men især med unika arbejder og skulpturelle sider af den keramiske verdens muligheder. Det er især med udgangspunkt i begrebet »tårne«, inspireret af undersøgelser og besøg mange steder i verden. Dette har i år givet omtale i internationale keramiske magasiner og også salg. Mine store vaser, kummer, bordskåle mm. brændt ved 1300 grader har alle en meget karakteristisk og unik glaseringsteknik. Arbejder, som jeg synes, vil gøre sig godt i et »hus« af tegl. - »Vi mennesker fødes ikke med virkeligheden i eje, men vi må tilegne os virkelighedens mange lag gennem sansning og læring« - Den lyse nats magi, akryl, olie og collage på masonit 2012 (122x244 cm) Tilbage til naturen 1. august - 31. oktober 2013 Maler Jørgen Printz Steinicke www.steinicke.dk »Med afsæt i naturen stilles kunstner og beskuer over for en række vitale, personlige spørgsmål og holdninger til selve livet, til det at være menneske. For mit eget vedkommende har jeg fundet større mening i mit eget liv ved at se det som en del af naturens og dermed livets evige cyklus fra fødsel, vækst, blomstring til altings forgængelighed, død og opløsning, som så igen be- fordrer nye slægtleds vækst. Intet forgæves!« Autodidakt maler, forfatter, foredragsholder og gallerist. Født 1949. Uddannet cand. mag i historie og kunsthistorie. Lektor i historie på Ribe Seminarium/University College Syddanmark 1988 – 2010. Siden 1984 bosiddende i Holsted. Har seks børn. Har skrevet bøger bl.a. om lokalhistoriske emner samt en række artikler om hovedsagelig kunsthistoriske emner. Holder foredrag under Folkeuniversi- tetet og arrangerer kunstrejser. 17 LØGUMKLOSTER KIRKE, ADMINISTRATION Slotsgade 11, 6240 Løgumkloster Tlf. 74 74 52 40 Mobil 22 17 62 40 [email protected] www.loegumkloster-kirke.dk SOGNEPRÆST (KBF) Sten Haarløv, Storegade 7 Tlf. 74 74 47 47 Træffes bedst tirsdag - fredag mellem 9.00-11.00 samt efter aftale Email adresse - se hjemmeside Fridag: Mandag KIRKETJENERE Povl Søndergaard Tlf. 22 17 62 40 [email protected] Fridag: mandag Susanne Nielsen Hansen Fridag: fredag ORGANISTER Poul Skjølstrup Larsen Tlf. 40 68 21 44 Fridag: Mandag Dennis Bang Fick Tlf. 23 43 31 72 Fridag: Tirsdag KIRKESANGER Else Nielsen Fridag: mandag 18 KIRKEGÅRDSLEDER Christian Hansen Tlf. 74 74 52 43 Mobil 40 84 24 94 [email protected] MENIGHEDSRÅDSFORMAND Britta Larsen Tlf. 74 74 51 95 [email protected] KONTAKTPERSON Lone Muus Tlf. 74 74 36 49 [email protected] SEKRETÆR Peter Langberg Tlf. 53 30 63 71 [email protected] KIRKEVÆRGE/ KASSERER Paul Anton Martinussen Tlf. 74 74 39 77 [email protected] LØGUMKLOSTER SOGNS MENIGHEDSPLEJE Kirsten L. Christensen Tlf. 74 74 51 85 FOTOS: Lone Stidsen, Povl Søndergaard REDAKTIONSUDVALG Sten Haarløv Marianne Christiansen Svend Egelund Rasmussen Peter Langberg Povl Søndergaard (ktj) MENIGHEDSRÅDET VED LØGUMKLOSTER KIRKE Britta Larsen Lone Muus Kirsten Louise Christensen Marianne Christiansen Paul Anton Martinussen Svend Egelund Rasmussen Peter Langberg Sten Haarløv (kbf) Poul Skjølstrup Larsen (pers. repr.) NORDSCHLESWIGSCHE GEMEINDE Pastor: Matthias Alpen Garvergade 14, 6240 Løgumkloster Tlf. 74 74 33 33 [email protected] www.kirche.dk Kirkelige handlinger Dåb Anmeldes til sognepræsten senest 4 uger før dåben. Barnet navngives til kommunen forud for dåben. Barnets fødsel-/navneattest, forældres dåbsattester og vielsesattest medbringes. Navne og adresser på 2-5 faddere oplyses i forbindelse med dåbssamtalen med sognepræsten. For at være fadder skal man være døbt og mindst 13 år gammel. Vielser Aftales med sognepræsten i god tid inden vielsen skal foregå. Der medbringes dåbsattest og en prøvelsesattest, udstedt af kommunen tidligst 4 måneder før vielsen, som afleveres til sognepræsten sammen med navne og adresser på to vidner. Kirketjener kontaktes med hensyn til pyntning og det praktiske i kirken. Begravelser/bisættelser Dødsfald anmeldes til sognepræsten i det sogn, hvor afdøde havde bopæl. Begra- velseshandlingen og tidspunktet aftales med Sognepræsten på begravelsesstedet. Dåbs- og vielsesattest anvendes til udfærdigelse af dødsanmeldelse. Kirketjener og kirkegårdsleder kontaktes med hensyn til ringning og det praktiske i kirken og på kirkegården. Fotografering/ videooptagelse Menighedsrådet har besluttet, at det ved dåb kan ske før eller efter gudstjenesten, og ved vielse ved ind- og udgang. Kirkebil til alle ældre og dårligt gående. Man ringer selv til AP-Taxi tlf. 74 74 32 43 senest dagen før. Aftensang i kirken Hverdage kl. 18.30 ledes af repræsentant fra: mandag: Byen tirsdag: Højskolen torsdag: Refugiet fredag: IM/LM lørdag: Menighedsrådet. Onsdag – altergang 1. onsdag: Sognepræsten 2. onsdag: Sognepræsten 3. onsdag: Teologisk Pædagogisk Center 4. onsdag: Teologisk Pædagogisk Center 5. onsdag: Sognepræsten 19 Gudstjenesteliste 1. september kl. 14.00 14. søndag efter trinitatis Tysk Gudstjeneste v. Günther Barten 8. september kl. 10.00 15. søndag efter trinitatis - Højmesse v. Sten Haarløv 15. september kl. 10.00 16. søndag efter trinitatis - Højmesse v. Sten Haarløv 18. september kl. 19.30 Gudstjeneste ved Minister for Ligestilling og Kirke Manu Sareen Liturg Eberhard Harbsmeier 22. september kl. 10.00 17. søndag efter trinitatis - Højmesse v. Sten Haarløv 26. september kl. 10.15 Gudstjeneste på Lindevang v. Sten Haarløv Hver onsdag kl. 18.30 NADVERTE GUDSTJENES 29. september kl. 10.00 18. søndag efter trinitatis - Højmesse v. Eberhard Harbsmeier 3. oktober kl. 10.15 Gudstjeneste på Klosterparken v. Sten Haarløv 6. oktober kl. 10.00 19. søndag efter trinitatis - Høstgudstjeneste v. Sten Haarløv Kirkekaffe 6. oktober kl. 14.00 19. søndag efter trinitatis Tysk Gudstjeneste v. Günther Barten 13. oktober kl. 10.00 20. søndag efter trinitatis - Højmesse v. Sten Haarløv 20. oktober kl. 10.00 21. søndag efter trinitatis - Højmesse v. Sten Haarløv 27. oktober kl. 10.00 22. søndag efter trinitatis - Højmesse v. Leise Christensen 31. oktober kl. 10.15 Gudstjeneste på Lindevang v. Sten Haarløv www.loegumkloster-kirke.dk 3. november kl. 10.00 Alle helgens dag - Højmesse v. Sten Haarløv Kirkekaffe 3. november kl. 14.00 Alle helgens dag -Tysk Gudstjeneste v. Günther Barten 10. november kl. 10.00 24. søndag efter trinitatis - Højmesse v. Sten Haarløv 17. november kl. 10.00 25. søndag efter trinitatis - Højmesse v. Sten Haarløv 24. november kl. 10.00 Sidste søndag i kirkeåret - Højmesse v. Thorkild Schousboe Laursen 28. november kl. 10.15 Gudstjeneste på Lindevang v. Sten Haarløv 1. december kl. 10.00 1. søndag i advent v. Sten Haarløv Kirkekaffe Den tys ke sognep r æ st Pastor Matthia s Alpen har stu dieorlo v fra august -oktobe I hele p r. erioden em. Pa er det stor Gü n t h e r Barte der er s n tedfort ræder. Tlf. 004 46 66-9 98 87 62 Søndag den 1. september kl. 10.00 indsættelsesgudstjeneste Torsdag den 5. september kl. 19.30 menighedsrådsmøde Onsdag den 11. september kl. 20.00 koncert Søndag den 15. september kl. 16.00 Koncert Onsdag den 18. september kl. 19.30 gudstjeneste med Manu Sareen Torsdag den 26. september kl. 10.15 gudstjeneste på Lindevang v. Sten Haarløv Torsdag den 26. september kl. 19.30 klosteraften v. Sten Haarløv Søndag den 29. september kl. 16.00 koncert Torsdag den 3. oktober kl. 10.15 gudstjeneste på Klosterparken v. Sten Haarløv Torsdag den 3. oktober kl. 19.30 sognemøde Onsdag den 9. oktober kl. 19.30 filmaften Torsdag den 10. oktober kl. 19.30 menighedsrådsmøde Søndag den 13. oktober kl. 16.00 koncert Lørdag den 26. oktober kl. 16.00 koncert - entré Torsdag den 31. oktober kl. 10.15 gudstjeneste på Lindevang v. Sten Haarløv Torsdag den 31. oktober kl. 19.30 klosteraften v. Hans Vium Mikkelsen Søndag den 3. november kl. 10.00 Alle Helgens Gudstjeneste Torsdag den 7. november kl. 19.30 menighedsrådsmøde Torsdag den 14. november kl. 19.30 højskolesangaften Torsdag den 28. november kl. 10.15 gudstjeneste på Lindevang v. Sten Haarløv Torsdag den 28. november kl. 19.30 klosteraften v. Karsten Eskildsen Lørdag den 30. november kl. 20.00 koncert Søndag den 22. december kl. 19.30 koncert Lørdag den 28. december kl. 20.00 koncert Tinglev Bogtrykkeri - 74 64 40 38 1. september kl. 10.00 14. søndag efter trinitatis - Højmesse Biskop Elisabeth Dons Christensen indsætter den nye sognepræst Sten Haarløv med efterfølgende reception på Refugiet Kalender se omtale inde i bladet
© Copyright 2024