C:\Users\hebo\Desktop\Beskrivelse af frokost tilbuddet maj 2014.doc Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014 . Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning hvor der skal serveres mad hver dag året rundt og prisen er små 500 kr. om måneden og alle skal være med på dette tilbud. Bestyrelses arrangeret frokost tilbud som designes til den enkelte dagtilbuds behov og prisen er 300 kr. om måneden. Det er den som Resen Daycares bestyrelse har valgt. Her er det frivilligt at være med. Vi har valgt at lade os ”inspirere” af Hedemarkens bestyrelses arrangeret frokost tilbud som har kørt godt i mange år, samt erfaringerne fra Rødding og Oddense børnehave: De 300 kr. om måneden dækker betaling for 11 mdr. hvor alle fredage, juli, dagene før påske, efterårsferien, vinterferien, samt de børnefridage med pasningsgaranti som bestyrelsen beslutter hvert år er, er madordningsfri. Der gives aut. friplads hvis man i øvrigt har friplads på betalingen for børnehavepladsen. Bestyrelsen opretter typisk en konto i en bank hvor forældrebetalingen går ind, gerne via PBS og første gang via et girokort/konto nr. Indtægterne her bruges til at dække de udgifter der er til maden, administration og personaletimer i køkkenet. Hvad dækker de 300 kr. (Taget fra Hedemarkens budgetopstilling) 20 kr. til administration af indkøb, betaling af regninger m.v. 165 kr. til maden inkl. moms 100 kr. til løn til køkkenmedarbejder 15 kr. til administration af ordningen i banken. Hensyn til allergi, religion og økologi: Allergi ja, hvis der ligger en lægeerklæring, ellers ikke. I dag er omtrent alt kød halal slagtet så vi ser ingen problemer her. Økologi, kun i det omfang at priserne er rimelige fornuftige. RESEN DAYCARE - FURVEJ 7 - 7800 SKIVE – TLF. 99 15 35 00 - WWW.RESENDAYCARE.DK C:\Users\hebo\Desktop\Beskrivelse af frokost tilbuddet maj 2014.doc Hvad indeholder frokost tilbuddet: Frokost maden vil fortløbende blive fulgt tæt af økonoma vejledning fra Hedemarken, så frokost maden fremstår så sund og alsidig som muligt for 300 kr. om måneden. Rugbrød, pålæg, salater/grønt og min. en lun ret om ugen, samt mælk og vand. Ved udflugter bestiller stuerne madpakker i køkkenet dagen før. Køkkenet producerer selv den lune ret, køkkenet skærer pålæg og snitter salat/grønt på pålægsfade/vogne til stuerne. Stuerne anretter selv pålægsfadene og den lune ret, dækker borde m.v. som en pædagogisk aktivitet sammen med børnene. Evalueringen fra Rødding og Oddense børnehave samt andre børnehaver der har frokost mad ordning siger enslydende at: frokost mad ordning sætter gode spor hos børnene Frygten hos personalet for at frokost tilbuddet fylder for meget osv. Mindskes betydeligt i takt med tilfredsheden hos børn og forældre. Børnene spiser mere og mere varieret mad De børn der før var kræsne iflg. Forældrene spiser nu det samme mad som de andre. Børnene har mere fokus på hvad god mad er og er optaget af at diskutere det hjemme. Personalet siger at der opstår en god pædagogisk snak omkring maden imens der smøres, vælges og spises. Samfunds fakta: Fedme og dårlig kostvaner er og bliver et af fremtidens udfordringer. Hvis det skal ændres, så skal det ske hos de vaner vi giver børnene mens de er små. Det siger al forskning på området. I Skive kommune er ca. 16.000 borgere overvægtig jfr. tal fra region Midtjylland. Vi har 99 % af alle børn i børnehaven, vi har både et stort ansvar og en fantastisk mulighed for at ændre på fremtidens fedme problemer. Alsidig kost fremmer børnenes indlæring, det er også forskningsbevist. Flere voksne får hovedmåltidet via deres arbejde, hvilken fokus har så aftensmaden? Fast food og nem mad om aftenen fylder mere og mere i børnefamiliens hverdag, det siger de undersøgelser der er lavet på området. Men hvilke forældre vil indrømme det face to face. Frokost tilbuddet er både et frokost og en pædagogisk aktivitet: Medarbejderne beskriver frokost tilbuddet som et nyt pædagogisk fokus, hvor mål, rammer, formål og tegn som vi gerne vil se igennem frokost tilbuddet beskrives i en 7-kant som øvrige pædagogiske aktiviteter beskrives i. Stikordene til hvordan frokost tilbuddet også er en pædagogisk aktivitet kan være: Børne maddage som nu hvor børnene selv indkøber og laver maden, hvor motorikken kommer i gang med at smøre mad, skære ud osv.. Frokost tilbuddet i hverdagen hvor der skal dækkes borde, maden serveres på fade osv. Det styrker samarbejdet, den æstetiske sans, orden og overblik. Stuerne kan på skift uge for uge sende en gruppe børn med i vores nye fælles køkken og være med til at tilberede dele af maden. Det giver indsigt, ansvar og fællesskab omkring maden. RESEN DAYCARE - FURVEJ 7 - 7800 SKIVE – TLF. 99 15 35 00 - WWW.RESENDAYCARE.DK C:\Users\hebo\Desktop\Beskrivelse af frokost tilbuddet maj 2014.doc Børne maddage og frokost tilbuddet i hverdagen giver rig anledning til at drøfte hvor kommer maden fra, hvad er vitaminer, hvorfor er det godt at tygge på noget hårdt, groft osv. Hvad smager det af, dufter osv. og så er vi inde på sanserne. Så kommer det med at smage på noget nyt, se andre gøre det osv. Frokost tilbuddet dækker SpilLoppen, Kernehuset og Vidensgruppen. Vi har etableret nyt hovedkøkken i Kernehuset som tilgodeser alle behov vedr. fremstilling af den kolde mad og min. En lun ret om ugen. I SpilLoppen skal vi have plads til et par anretterborde der kan supplere det køkken de i forvejen har derved er de også godkendt til at servere frokost tilbuddet. Vedtægter for frokost tilbuddet: Formål: At tilbyde Resen Daycare`s børn et varieret forplejning igennem den forældrevalgte frokost tilbud og den i forvejen gratis morgenmad og eftermiddagsmad.. Medlemmer: Forældre der har børn i Resen Daycare. Betaling: Der betales forud og til den 1. i måneden. Første gang via girokort/konto nr. Derefter via betaling over PBS som den enkelte forælder tilmelder sig til. Forældre der har fået bevilget friplads får samme friplads % i frokost tilbuddet. Udmeldelse: Man kan udmelde sig frokost tilbuddet pr. løbende måned + 30 dage. Opsigelse: Bestyrelsen kan til enhver tid ophæve frokost tilbuddet i Resen Daycare med løbende måned + 3 måneder`s varsel. Bestyrelsen: Den siddende bestyrelse i Resen Daycare er den øverste myndighed. Forældrebestyrelsen består af 5 forældrevalgte og 2 personale repræsentanter. RESEN DAYCARE - FURVEJ 7 - 7800 SKIVE – TLF. 99 15 35 00 - WWW.RESENDAYCARE.DK C:\Users\hebo\Desktop\Beskrivelse af frokost tilbuddet maj 2014.doc Bestyrelsen fastsætter en gang årligt, i juni måned, prisen for frokost tilbuddet med virkning fra den 1.august. Formanden for forældrebestyrelsen har kasseregnskabet. Kasseregnskabet fremlægges for bestyrelsen 2 gange årligt i november og i juni. Formanden og budgetmedarbejder i Resen Daycare har fuldmagt til frokost tilbuds kontoen i banken. Børn der ikke er med i frokost tilbuddet: Hedemarken har 10-15 børn der hele tiden ikke er med i madordningen af forskellige årsager. Det har ikke givet nogen problemer for fællesskabet med de øvrige børn der spiser den fælles frokost mad. I dag har børn også forskellig mad med og det accepterer børnene helt automatisk. Men selvfølgelig er vores mission at alle børn på sigt er med i frokost tilbuddet. Der gives aut. friplads hvis man i øvrigt har friplads i forvejen. Vi har en vision på sigt, at vi kan have en pulje til at betale for madordningen for de børn hvis familie ikke har råd til at betale de 300 kr. Hvordan denne ordning skal skrues sammen har vi ikke løst endnu. Alle børn uanset om de er med i frokost tilbuddet eller ej, får som nu tilbud om morgenmad og eftermiddagsmad. Om denne ordning på sigt ændres afhænger af vores fremtidige budgetter. Sanne Jensen Formand for Resen Daycare Svar på spørgsmål fra forældre om frokost tilbuddet. Får børnene kun vacumpakket mad: Nej – vi satser på at så meget som muligt er pålæg vi selv skærer, frikadeller vi selv laver osv. RESEN DAYCARE - FURVEJ 7 - 7800 SKIVE – TLF. 99 15 35 00 - WWW.RESENDAYCARE.DK C:\Users\hebo\Desktop\Beskrivelse af frokost tilbuddet maj 2014.doc Hvor kommer grøntsagerne fra: Vi vil lave aftaler med flere private grøntsagsdyrkere og satser på at købe en større del derfra. Hvor kommer brødet fra: Vi vil forsøge at lave aftale med lokale bagere om at levere især rugbrød til os, hvis det bliver for dyrt må vi købe via indkøbsaftalens grossist. Vi vil ind og imellem som nu bage boller og franskbrød. Er det ikke eksklusion når nogle børn sidder med madpakke og andre fællesmad: Inklusion er at rumme alle børn uanset madpakke/ikke madpakke – uanset om nogle har dyrt legetøj med til legetøjsdag og ikke- Uanset om nogle hjemmefødselsdage er på en måde og andre på en anden måde – uanset om nogle børn har det tøj og andre andet tøj på. Inklusion er at få øje og italesætte positive værdier på alle ting i hverdagen i børnehaven med børnene. Er det ikke hårdt for personalet at skulle køre frokost tilbuddet sammen med ny inklusion, nye profiler osv: Jobbet som professionel er hele tiden at omstille os til forandringer, nedskæringer osv. Her må vi internt sige: ”Her er en ny opgave lad os afprøve det, lad os se på hvordan den kan være en væsentlig del af hverdagen og så hen ad vejen vænne os til det”. På forhånd er der altid skepsis ved noget nyt, det kender vi alle sammen og det sværeste er at vælge noget fra for at få plads til noget nyt. Vi skal huske at ved enhver forandring bevarer man normalt 90% af det kendte. Vi har i forvejen frokostmadpakker, borddækning, opvask m.v. Den største udfordring er nok, hvordan vi takler den større opvask efter frokosten, men det har vi øje på og skal nok finde praktiske ordninger der ikke belaster stuemedarbejderne så meget at de ikke kan varetage eftermiddagspædagogikken. Lad os tale sammen når vi har prøvet det i et ½ års tid. RESEN DAYCARE - FURVEJ 7 - 7800 SKIVE – TLF. 99 15 35 00 - WWW.RESENDAYCARE.DK C:\Users\hebo\Desktop\Beskrivelse af frokost tilbuddet maj 2014.doc Hvornår kan vi melde os fra frokost tilbuddet igen: Løbende måned og 30 dage frem. Bestyrelsen beslutter ordningen for et år ad gangen. At bestyrelsen har valgt at spørge Jer forinden er ikke et krav. Bestyrelsen har sat 60% som mindste tilslutning. Hvis børnene ikke kan li den lune ret en gang om ugen: Nogle har fået den opfattelse ved første prøvespisning at Hedemarken kører sin form for madordning med en lun ret og ikke meget mere. De har et max antal madder/frikadeller pr. person osv. Resen Daycare afprøver vores form og den vil være som i øvrigt mange ting meget fleksibel. Børnene får samtidigt med pålægsmadder og grønt som de andre dage. Den lune ret skifter uge for uge. Så mon ikke det går. Leo`s anbefaling: Hvis man er tvivl så afprøv ordningen ved at sige JA. Hvis det ikke svarer til forventningen så afmeld igen efter løbende måned og 30 dage. Hvis man er helt klar på at den mad vil jeg selv smøre så sig NEJ. Bestyrelsen har anbefalet frokost tilbuddet ud fra de anbefalinger og resultater frokost tilbuddet har vist, nemlig at flere børn spiser mere varieret, flere børn er ikke kræsne. Der samtales rigtig meget om maden fordi den samtidigt er en pædagogisk aktivitet. Om vi ser samme tendens – det må tiden vise. Mvh…..Leo RESEN DAYCARE - FURVEJ 7 - 7800 SKIVE – TLF. 99 15 35 00 - WWW.RESENDAYCARE.DK
© Copyright 2024