1. No category

- Bidrag, som har været
En Folklorist.
Lærer Laust Røjkjær, Hellum.
Naar Talen er om Vendsyssels Historie, er der
et Navn, som ikke maa glemmes, og det er
den for 40 Aar siden afdøde Lærer
L a u s t R ø j k j æ r, Hellum. I sine
Skildringer i »Samlinger til jysk Topografi og
Historie«, har han givet vægtige Bidrag til vor
Lands- dels Historie.
Håndskriften: Hans Mindesten med
Jernkors står sydvest for Jerslev
kirketårn. Se det.
Bidrag, som har været til megen Nytte for
Nutidens Forskere af Vendsyssels Historie,
hvorfor man ogsaa hyppigt kan træffe hans
Navn i f. Eks. Trap: »Danmark, Friis' »Vendsyssels Nationaldragter og »Vendelboerne i
gamle Dage«, Vendsysselske Aarbøger og
flere Steder. Da H. F. Fejlborg udgav sin Bog:
Bidrag til en Ordbog over jyske Almuesmaal,
I-III, leverede Højkjær ogsaa utallige Bidrag
til denne. Han var i det hele taget en Mand,
hvis Formaal det var at vække og nære
Interessen og Sansen for Egnens Historie og
Minder. Men desværre maatte denne
arbejdsomme Mand allerede i en Alder af kun
35 aar bukke under for Tuberkulosen. Laust
Røjkjær var født i Sinding i Hammerum
Herred den 14. Juli 1848. Før sin
Seminarietid var han i 6 Aar Biskolelærer paa
Holmsland, hvorefter han blev uddannet paa
Blaagaards Seminarium, hvorfra han udgik
med 1. Karakter. Hans første Embede var i
Byrum paa Læsø, hvor han var et Aar,
derefter var han ligeledes Lærer i Raabjerg et
Aars tid, hvorfra han i 1878 forflyttedes til
Hellum, hvor han døde den 20. April 1883 og
blev begravet paa Jerslev Kirkegaar. Hans
Gravminde har følgende Indskrift: »Han
granskede med Kærlighed Forfædrenes Liv
og Færd. Han mindes kærligt af Venner, der
kendte hans trofaste Sind og klare Hovede«
Til Ledsagelse af disse Linier har Enkefru
Røjkjær venligst overladt os et Billede af sin
Mand, et Billede, som sikkert vil interessere
Venner af Vendsyssels Historie.
Jerslev
80 Aar.
J e r s l e v.
En af dem, Christian Røjkjær, har
saaledes været Lærer ved
Seminariet i Godthaab paa
Grønland i 12 Aar. Men Fru
Røjkjær er ogsaa oppe for, hvad
der rører sig i Tiden: hun er
saaledes den egentlige Stifter af
Jerslev Husflidsforening. Kirkeligt
tilhører hun den grundtvigs'ke
Retning med Liv og Sjæl, ligesom
hun ogsaa daglig »følger med« i
sin Vendsyssel Tidende: - og
derfor skal hun i Avisen!
90 Aar.
Enkefru Røjkjær Jerslev,
fylder Mandag den 25. Februar 80,
og man tør spaa, at hun i Dagens
Anledning vil blive Genstand for
stor Opmærksomhed af sine mange
Venner, baade fra nær og fjern.
Hun er født den 2. Februar 1844 i
Østerbygaard, Ny Sogn, Holmsland.
I Aaret 1872 holdt hun Bryllup i
København med den senere saa
kendte Vendsyssel-Folklorist Laust
Røjkjær, den Gang Lærer ved
Blaagaards Seminarium. Hendes
Mand fik Embede i Byrum paa Læsø
og derefter et Aars Tid i Raabjerg,
hvorfra han i 1878 forflyttedes til
Hellum. desværre maatte denne
arbejdsomme Mand allerede i 1883
bukke under for Tuberkulosen i en
alder af kun 35Aar. Tilbage stod nu
fru Røjkjær med 6 Børn og en lille
Pension, saa Stillingen saa ikke
lystelig ud for hende, men hun
tabte ikke modet! Det har ikke altid
været en Dans paa Roser, men det
gik, og det skal siges at Fru Røjkjær
har været en sjælden og stræbsom
Moder for sine Børn. Nu kan Fru
Røjkjær paa sine gamle Dage glæde
sig ved flinke og dygtige Børn i gode
Stillinger.
PS. Bemærk at hendes navn ikke er nævnt
og at det mest er mandens bedrifter der
omtales, sådan var det på de tider.
Denne ret sjældne Fødselsdag fejres Søndag den 25. Februar
af Enkefru R ø j k j æ r, forhen Jerslev, og man tør spaa, at hun i
Dagens Anledning vil modtage mange Hilsner og Lykønskninger
fra Jerslev. Fru Røjkjær er født paa Holmsland i Østerbygaard. I
1872 holdt hun Bryllup med den senere saa kendte VendsysselFolklorist Laust Røjkjær, der var Lærer ved Blaagaards
Seminarium, men senere blev Lærer i Byrum paa Læsø og
derefter et Aars Tid i Raabjerg, hvorfra han i1878 forflyttedes
til Hellum. Desværre maatte denne arbejdsomme Mand
allerede i 1883 bukke under for Tuberkulosen. I den Tid, han
levede her i Vendsyssel har han givet vægtige Bidrag til vor
Landsdels Historie, Bidrag, der har været til megen
I Nytte for Nutidens Forskere af Vendsyssels Historie, hvorfor
man ogsaa hyppigt træffer hans Navn i f.Eks.: Traps
»Danmark«, Vendsylske Aarbøger og flere Steder. Han
leverede ogsaa utallige Bidrag til Fejlbergs »Bidrag til en
Ordbog over jyske Almuemaal«. Da han døde den 20. April
1883, blev han begravet paa Jerslev Kirkegaard, og hans
Hustru lod følgende smukke Eftermæle indhugge paa hans
Minde:
»Han granskede med Kærlighed Forfædrenes Liv og Færd. Han
mindes kærligt af Venner, der kendte hans trofaste Sind og
klare Hoved.«
Efter sin Mands Død flyttede Fru Røjkjær til Jerslev, og hun
stod nu ene med seks Børn og en lille Pension, så Stillingen saa
ikke saa lykkelig ud: og man forstaar, at Livet ikke har været en
dans paa Roser for hende. Men hun tabte ikke Modet, og det
gik. For Fru Røjkjær var en sjælden stræbsom Moder for sine
Børn, men nu kan Fru Røjkjær ogsaa paa sine gamle Dage
glæde sig ved at have nogle flinke Børn, der trofast slaar Kreds
om deres Moder. Fru Røjkjær har altid været med i, hvad der
rører sig i Tiden; hun er saaledes den egentlige Stifter af
Jerslev Husflidsforening. Kirkeligt set tilhører hun den
grundtvigste Retning med Liv og Sjæl. Men eftersom Aarene
gik, blev hun efterhaanden svagelig, særligt var det galt med
synet, og saa flyttede hun for godt et par Aar siden til sin
Datter, Fru Inger Selbo, Villa »Solvang«, Trørød pr. Vedbæk,
hvor hun vhar det godt paa sine gamle Dage. Sidste Sommer
var hun dog i Jerslev for at se til sit Hus og hilse paa gamle
Venner
Hendes navn var: Karen Marie f. Madsen
Brev til A. P. Gaardboe fra
Laust Røjkj ær
Hellum skole den 11./2. 80 (1880)
Gode ven.
Idet jeg hermed tilbagesender xxx bogen, måjeg sige dig mangfoldige tak for lån. Nu har jeg en særlig
bøn til dig, nemlig at du for gammel venskabs skyl vil sende mig en slags anbefaling i denne uge, vi nu
går i, for jeg agter at søge kursus i oldnordisk det tredje år, men da det i reglen kun gives 2 år i træk, så er
det meget vanskeligt at opnå det, medmindre man har, som man siger gode "fortalere", eller at man kan
godtgøre, at man arbejder med noget, der har "videnskabelig betydning" .
Nu har jeg tænkt mig at få anbefaling både af dig og Fejlberg (?) i Darum, som har fået en stor del af
mine jyske ord; dog tør jeg ikke mene, at min postil (?) med jyske ord kan have særlig videnskabelig
betydning, men alligevel kan det nok være, at disse optegnelser kan blive til stor hjælp for en, der agter
at udgive en ordbog over jysk sprog og på den måde få en del betydning. Tillige ved jeg, at læreren i
"Oldnordisk" cand. mag Secker har indstillet og anbefalet mig til 3die års undervisning, fordi han fandt,
at jeg havde særlige sproglige interesser, og tillige fordi jeg har sans og trang for historiske kundskaber
og gerne ville søge efter at få noget udbytte i den retning under mit ophold i hovedstaden. Det mener jeg også at ville anføre i min ansøgning, at jeg samler for at oplyse denne min egns historie,
og derfor ville jeg gerne have understøttelse endnu en gang for at jeg samtidig med at jeg nød kursus i
oldnordisk, jeg tillige kunne benytte de rige historiske skatte i Gehejme- og flere arkiver, samt
biblioteker, ligesom jeg gjorde i fjor. Dette ved jeg, at Secker har omtalt i hans indstilling.
Jeg har xx for længe siden kan jeg tro fuldendt og indxx xxx antiq(?) kort over Jerslev og Hellum sogne,
og jeg har fået et meget venligt svar tilbage fra "Direktionen for oldsagernes bevaring"; jeg må tilstå, at
jo mere jeg kom til at sysle med disse gamle mindesmærker, desmere fik jeg sans og interesse og
kærlighed til dem. Jeg har tilbudt at udfylde kort over Hallund, Hellevad, Øster Brønderslev sogne og
venter på kortene.
Et fund blev gjort i Holmgård i Hellum sogn, nemlig 6 store skrabeknive af flint, de lå samlede et par
alen nede i jorden; man fandt dem ved at grave kælder til den ny rolling, det er omtrent 10 alen fra
bækken. Museet i København har skrevet om at få xxx og nøjere oplysning om fundet, jeg har fået de 5
af knivene og sender(?) dem, men den sjette og største er desværre bortkommen.
Om Peter Dyrskjøt har jeg kun tarvelige oplysninger xx xx xx xxxx at meddele. Jerslev sogns kirkebog
begynder 1684. Deri nævnes han et par gange som fadder, men aldrig som boende i Knirø, derimod 1694
i Huult og ligeså i 1696 i Huulør (?), der vel sagtens er det samme år, ligeså 1697 i Huolt.
1702 nævnes Peder Dyrskjøts hustru Birgitte som fadder også i Huolt; så nævnes han ikke mere inden
sin død, der omtales således "22. oktober 1707 begraves Peder Dyrskjøt i Holør 79 år gI."At han først
har boet i Knir er vel rimelig, og Knir skal efter en ældre mands sigende være lagt til Huolt, og han vil
endnu kunne påvise, hvor den har stået, skønt Peder Dyrskjøts navn er der ingen xx kender nu. Det er
tænkeligt nok, at det er således gået til, thi Peders søn Laust boede rigtignok i Huolt og nævnes flere
gange som fadder, skønt kun et par gange med navnet Dyrskjøt, ellers Laust Pedersen, og han havde
flere børn, der heller ikke førte stamnavnet (?), dog har jeg ikke kunnet forfølge slægten længere.
Nu er på Huolt Mark bygget 3 steder, der kaldes "Bolten", og det skal være den gamle Knir Mark, der
hører til dem. Jeg tvivler noget om, at Peder Dyrskjøt har været selvejerbonde, thi han nævner jo Johan
Urne til Tidernannsholm som sin husbond, og Knir hørte 1662 under Tidernannsholm og Hoult, hvor
Peder de sidste år af sit liv vel har fået forsørgelse af sine børn, var en af kronens gårde til Aastrup. Måske
jeg siden kan få indhentet oplysninger om denne mærkelige "fattige" bonde, Thi fattig endog efter den
tids målestok, har han vistnok været, da Knir og Huolt ligger i Åsens østlige affald og hele denne østlige
del af sognet er til dels en øde egn efter at skovene derfra er
forsvundne.
Beboerne derude har altid været betragtet som meget ringere end de øvrige i sognet; ligesom de og fra
gammel tid af havde deres særegne plads i Jerslev kirke, og gik under det almindelige fællesnavn
"Skovboerne" . Deraf bliver det end mere forklarligt, at hans navn er aldeles glemt og ingen ved af hans
efterkommere at sige.
Hans fader Lars træffer jeg tit på i "Jerslev Herreds Tingbog fra 1634", som jeg har lånt af amtsarkivet,
han nævnes alm. "Lars Skøtt" af Aagaard og forfulgte mangfoldige sager til tings imod de fattige bønder
for resterende (?) landgilde; han var jo delefoged.Slægten Kjærulf, som du skrev om, har jeg kun meget lidt om; men skal have det i tankerne for fremtiden.
Efter Peder Dyrskjøts optegnelser var han hans moders stamfader, Anders Kjærulf Andersen af
Fogedgård i Kjær Herred, gift med Marie Bertelsen afVesterbæk (?) iHimmelxxx, deres søn var Bertel
Kjæulf den ældre, ejede Bjørum i Vadum sogn og mere xxx i Kjær Herred, født 1528, død 1558, gift 1548
med Gjørtine Munk fra Havbrogård, født 15?2, Deres datter var igen Anna Kjærulf, født 1556, død 1641,
gift Lars Ousen(?) Jensen i Nørholm født 1530, gift 1579, død 1638. Deres datter var Dorte Lauritsdatter,
gift med Peder Lavrisen i Nørre Ravnstrup, en af deres mange børn var Maren, gift med Lars Dyrskjøtt,
Peders fader.Morten Kjærulf til Nørre Ravnstrup nævnes tidligst (?) 1634 og han er ellers og bekjendt; måske, at
Ørum kirkebog kan give videre oplysning om ham og hans efterkommere, det skal jeg ved lejlighed
undersøge.
Svensken har jeg en del om eller om krigen i det hele, men da jeg nu i dag har fået knap tid, skal jeg gøre
et lille udtog deraf siden og sende dig om nogle dage.
I Aasen øst for Hellevad sogn på Allerup Bys jorder har de bexxx en rund bakke. Vold og grav rundt om
bakketoppen er omtrent 1500 alen lang. Den hedder endnu "den svenske vold" og i krigen blev Allerup
by næsten lagt øde.
Nu får du mange venlige hilsener fra mig og konen og tak for alt godt. Skriv nu snart.
Din ven Laust Røjkjær.
Efterskrift: Et barnebarn af Røjkjær har reageret på artiklen her på Jerslev.net
Hun har sendt en mail, hvorfra der er indsat følgende tekst:
Det er så første gang, jeg ser billeder af Laust og Karen Marie, min oldefar og
-mor. Det er specielt!
Man bliver lidt målløs, når man bliver præsenteret for sådan en samling
oplysninger, som I har sendt, men også lidt stolt på Lausts vegne.
Jeg har hørt fra min mor, at enten Laust eller sønnen Kristen var på Det Kgl.
Vajsenhus, og der blev hjulpet i vej til læreruddannelsen, men ved ikke, hvem
af dem, det var. Lidt spøjst er det også, at Kristen giftede sig med en
efterkommer af Anders Andersen Kjærulf, som Laust skriver om i jeres
vedhæftede materiale, nemlig en datter af Juliane Cathrine Konnerup, hun hed
Agnes.
Vi har, som skrevet, ikke fotos af nogen af dem i familien. Men jeg har
vedhæftet et billede af Kristen, deres søn og min morfar. Det er fra Grønland,
hvor han var lærer i Godthåb. Han ligner sin mor, kan man se.
Han skrev iøvrigt en matematikbog på Grønlandsk, som jeg har et eksemplar
af.
Kristen Røjkjær