Geert A. Nielsens PDF Mad

Nr. 2
Februar 2014
Organ for Kommunistisk Parti i Danmark
Værsgo at forsyne jer
Det var næppe Goldman Sachs fans, der trodsede kulden ved demonstrationen foran Christiansborg.
Inden for murene gjorde det intet indtryk, og det kom til at koste SFs deltagelse i regeringen.
Dunkle motiver i salget af Dong Energy
til Goldman Sachs
n Der var et uforståeligt kort
tidspres på, da udsalget af
danskernes energiforsyningsselskab skulle besluttes.
Ikke alene skulle der
sælges ud af noget så vitalt
som vores energiforsyningsselskab, men oven i købet til
de berygtede spekulanter i
Goldman Sachs.
Argumentet om at det er
nødvendigt at skaffe kapital
holder ikke, da både staten
selv kunne tilføre kapitalen,
hvis de omtalte havvindmølleprojekter var nødvendige og
givtige, og også danske fagforeningers pensionsselskaber jo
havde budt ind.
Hvem er
Goldman Sachs?
Investeringsselskabet er
berygtet og med god grund,
lige som de andre finans­
spekulanter, der kynisk har
kastet lande og befolkninger
ud i krise og elendighed.
Disse spekulanter suger
nu penge ud af statskasser
gennem den privatiserings­
bølge der går over hele
verden, med særlig vægt
på de udviklede lande, hvor
befolkningen har opbygget
offentlige virksomheder og
fællesværdier. Goldman Sachs
har specielt sat sig for at udsuge Europa og sætte sig på
den politiske magt til brug for
projektet. Det gælder magten
over den europæiske centralbank, og det gælder også i de
enkelte lande. Grækenland er
et sådant eksempel.
Fed forretning
Med udlånsbetingelser, der
kunne gøre rockerbanderne
misundelige, har GS været
aktive med at låne f.eks.
­Grækenland penge, da landet
stod overfor et økonomisk
kollaps.
Nye dyre lån til at betale
forfaldne renter er en kendt
åger metode, men da den
daværende græske statsminister Papandreou sagde nej
til endnu et sådan “tilbud
du ikke kan afslå”, blev der
iværksat et run på Euroen,
og statsministeren måtte
gå af.
Han blev erstattet af en af
Goldman Sachs’ folk…
Nu er turen så kommet
til Danmarks fællesejede
energiselskab, hvor Goldman
Sachs har fået en superaftale
med finansministeren. En
­aftale som selskabet kalder
en både billig, gylden og unik
investeringsaftale.
Med aftalen får selskabet
indflydelse på Danmarks
energipolitik, og de ansatte
kan i øvrigt forvente, at Dong
igen bliver ”trimmet”.
Hvorfor
Goldman Sachs?
Ansatte i investeringsselskabet fortæller, at firmaet plejer
at kalde sine kunder/klienter
for idioter. Det er ikke pænt af
dem, men kunne det tænkes
at det er fordi de gang på
gang tager fusen på dem?
Et gammelt ordsprog
siger at man ikke skal spise
kirsebær med de store. Den
erfaring burde regeringen
have lært af efter tidligere
aftale-fiaskoer som eksempelvis Nordsø-olie, tog-indkøb og
en række privatiseringer.
Når regeringen alligevel
valgte at gennemtrumfe udsalget på eksprestid, inden der
ville blive stillet endnu flere
ubehagelige spørgsmål, og
inden den folkelige modstand
ville blive endnu større, er det
svært at befri sig fra tanker
om hvad der ellers ligger bag
dette paniksalg.
bc
Danmark fører retssag
for korrupt regering
Tyrkiets forfølgelse af kurderne følges op af Danmark
n Dansk retsvæsen betaler
regningen for at tidligere
statsminister Anders Fogh
Rasmussen (V) blev generalsekretær for NATO.
Tyrkiets betingelse for at
støtte hans kandidatur var,
at Danmark sørgede for at få
lukket 40 millioner kurderes
medie, ROJ-TV, der havde
sendetilladelse og bopæl i
Danmark.
Aftalen er lækket af Wikileaks.
Grotesk retssag
Ydermere stormede politiet
de danske kurderes kulturforening, hvorefter herboende
kurdere er fængslet og står
anklaget efter terrorloven i en
parodi af en retssag, hvor den
tyrkiske ambassade besætter
tilhørerpladserne, tyrkiske –
ikke kurdiske – tolke misoversætter i tolkningen af afhøringer af anklagede kurdere
og lovlydige danske kurdere
får smadret deres levebrød.
Retssagen forlænges igen
og igen, og er nu fastsat til at
løbe helt frem til december. Sagen bliver endnu mere grotesk
af at den tyrkiske regering,
med Erdogan i spidsen, står i
skandaler til halsen med den
ene afsløring efter den anden
om korruption og politistatsmetoder mod massedemonstrationerne i Tyrkiet. Red.
Læs mere:
Midtersiderne og side 11
Side 2
Nr. 2 – 2014
Leder
Privatiseringens svøbe
I en årrække har skiftende regeringer, med EU som bagmand, delt ud af arvesølvet til private profithungrende foretagender. Nu begynder de alvorlige konsekvenser at melde
sig. Så alvorlige er konsekvenserne, at lyse hoveder er
begyndt at overveje det fornuftige i at genetablere tidligere
og oprette nye offentlige institutioner og virksomheder.
Støtten der blev væk
Spekulanterne
I nærværende nummer af Kommunist fortæller vi om
kommuners dårlige erfaringer med at nedlægge egne
løndirektorater for i stedet at udlicitere lønregnskaber
og udbetalinger. Det har vist sig af være en dyr og dårlig
privatisering. Tidligere har vi beskrevet, hvordan private
virksomheder inden for ældreplejen profiterede på skattekronerne, men selv sneg sig udenom at bidrage med skat
af overskuddet gennem fiduser til skattely-lande. Præcis
som investeringsspekulanterne Goldman Sachs har tænkt
sig at gøre nu, hvor deres erobringstogt i Europa er nået
over den danske grænse og ind til de vigtigste værdier.
Hvor længe kan vi tillade, at de blåøjede politikere sjakrer
med samfundets fælles værdier? Tidligere aftaler, f.eks.
Nordsøolien, er endnu i frisk erindring.
Net-død
For nyligt gik det meste af Danmark i stå, da firmaet NET,
der styrer alle elektroniske betalinger, endnu engang gik
ned. Det er de private banker, der står for denne forretning,
og forklaringen lyder, at systemet er utidssvarende, og at
bankerne overvejer at sælge det. Her kommer så forslagene om, at staten skal overtage det og stå for et sådant
betalingssystem. Et yderst relevant forslag, der også fortæller os, at det heller ikke var nogen god ide at overlade alle
samfundets ind- og udbetalinger og transaktioner til private
virksomheder med øjnene stift hæftet på bundlinjerne.
Døende udkanter
Det er også dette profitkrav, der nu er ved at splitte
Danmark op i by- og uddøende udkants-Danmark ved at
privatisere al låntagning, herunder boligfinansieringen
gennem privat realkredit. Det er netop finanssektorens
sammenbrud, der er skyld i den økonomiske katastrofe,
som titusinder af danskere er havnet i. Halveringen af
dagpengeperioden og beskæringen af kontanthjælpen til
de arbejdsløse, der enten er faldet for dagpengebegrænsningen eller ikke har været organiseret, har gjort ondt
værre. Nu sidder ofrene for krisen og propagandaen om
at ”være sin egen lykkes smed”, og at man skal ”eje” sin
bolig så med håret i postkassen og kan ikke sælge ”deres”
hus, da ingen vil give lån til købere af boliger uden for de
større byer. Her kommer så forslaget om at staten går ind
som udlånere. Tilbage til en statsbank, ja, men det er dyre
lærepenge af det tåbelige salg af den tidligere statsbank og
privatiseringen af kreditforeningerne.
Af Lilli Rodeck
n Særbevillinger der skulle
løse nogle akutte sociale problemer bliver ikke brugt
Ved sidste Finanslov for
2013 blev der afsat 180 mio.
kr. til økonomisk tilskud til
tandpleje for folk på kontanthjælp. Men ved udgangen
af 2013 er der kun blevet
brugt 37,7 mio. kr. Pengene
kan ikke bruges i 2014, og
ryger dermed tilbage i statskassen.
Urealistisk selvbetaling
Begrundelsen for det lave forbrug skyldes ikke mangel på
fattige, der har hårdt brug for
tandlægebehandling, men at
ansøgningen om tilskud både
er meget bureaukratisk, så
kommuner enten afviser eller
folk opgiver at ansøge.
Dertil kommer, at de fattige
over 25 år selv skal betale de
første 800 kr. og herefter 35%
af resten af regningen. Det
har de fattige ikke råd til, og
da slet ikke de 25-30 årige,
efter den nye kontanthjælp
reform.
Skal se socialt ud
Den mistro, som er blevet
indlagt i kravene til ansøgere,
er symptomatisk for vores
samfund. Mennesker, som har
brug for hjælp fra det offent-
lige, bliver mødt med udbredt
mistro. I den offentlige debat
hører man mere om socialt
bedrageri end om skatteunddragelse.
Fattige betragtes som
selvforskyldte og dovne, og
da det er middelklassen, som
forvalter de midler, der øremærkes til fattige, bliver det
endnu vanskeligere for denne
gruppe at opnå de rettigheder, politikere prøver at give
dem for at det skal se pænt og
socialt ud.
Akutjob skandalen
Et andet felt, hvor regeringen
også har prøvet at dække over
grumme besparelser, er akutjob ordningen. Regeringen
lovede at fremskaffe 12.500
akutjob til de mennesker, som
var ved at falde ud af dagpengene. Ordningen udløber i år
juni 2014. Men indtil nu har
kun 321 fået et sådant job. Det
skal holdes op mod de 34.000,
som mistede dagpengene i
2013.
Regeringens plan var, at
erhvervslivet skulle have et
tilskud på 12.500 kr. pr halvårlig ansættelse. Problemet var
og er, at der ikke var jobs nok,
og at 12.500 kr. ikke er penge
nok til at få arbejdsgivere til
at overkomme fordomme om,
at langtidsledige nok ikke er
gode medarbejdere.
Der blev slået 30.731 akutjob op, hvoraf mange blev
besat af mennesker, som ikke
var arbejdsløse på ansøgningstidspunktet. Regeringen
glemte nemlig at stille krav
til arbejdsgiverne, både de
private og offentlige. Dette
er også symptomatisk. Hvor
mennesker, som enten er på
overførselsindkomst eller er
lønmodtagere bliver gennemkontrolleret, så gælder
det ikke arbejdsgivere og
virksomheder.
Stil krav
Det viser sig nu, at regeringen har et ukendt milliardbeløb, som er blevet tilovers
fra en række tidligere aftaler
­mellem regeringen og Enhedslisten. Disse penge ønsker Enhedslisten nu at være
med til at omfordele. Pengene
skulle bl.a. have været brugt
til dagpengeaftalen, kørsels­
afgifter og uddannelsespuljen.
Det ser yderligere ud til, at
der kommer overskud fra aftalen om tandpleje og akutjob.
Kravene må så være at genindføre tandplejetilskud, vel
at mærke med prisrealistiske
tilskud, forlænge dagpengeperioden og halvere optjeningsperioden. Det er der rigelig
råd til. Men endnu mere fornuftigt og socialt ville gratis
tandpleje for folk på laveste
indtægtsniveau som f.eks.
kontanthjælp, arbejdsmarkedsydelse og SU være. Det
vil være en god og nødvendig
socialpolitik, der samtidig
forebygger følgesygdomme af
manglende tandpleje.
Det var ikke de socialt udsatte,
der fyldte op i tandlægestolen.
Jobcentrene
Længe har privatiseringen af Jobformidlingen været under
kritik. Nu kommer så Carsten Koch-udvalget, beskæftigelsesministeren og arbejdsgiverforeningerne og siger, at
jobcentrene skal uddannes, så de kan lære at tage hensyn til individuelle færdigheder, der ”matcher”, hvad den
enkelte arbejdsgiver har brug for. Det er, hvad fagforeningernes a-kasser altid har gjort og kunnet gøre, fordi de
kendte deres medlemmers kvalifikationer. Men det var før
a-kasser blev givet frit til markedet, og Arbejdsformidlingen blev privatiseret.
Privatiseringerne har været og er dyre for samfundet.
Det er gået op for befolkningen, om end der ikke bliver lyttet til, at nu gælder det om at holde fast i de sidste rester af
vores værdier.
23. årgang
Organ for Kommunistisk
Parti i Danmark
Frederikssundsvej 82
2400 København NV
Telefon 38 88 28 33
Bankkonto: 5322 0311328
www.kommunisterne.dk
E-mail: [email protected]
Ansvarlig over for presseloven:
Jørgen Madsen.
Redaktion:
Frederikssundsvej 82
2400 København NV
Redigering af januar-num­me­ret
er afsluttet 3. februar. Afleveret
til Post­Danmark: 5. februar.
Telefon 38 16 28 33
Deadline kommende numre:
Marts – 17. februar
April – 17. marts
www.kommunisterne.dk
E-mail:
[email protected]
ISSN 0906-544X
12 numre årligt.
Kommende numre
afleveres til Post Danmark:
Marts – 26. februar
April – 26. marts
Abonnement:
Halvårs 165,- kr.
Helårs 275,- kr.
Løssalg 20,- kr.
Sats: Karen Hedegaard
Tryk: Kailow Graphic
Nr. 2 – 2014
Side 3
Hvem er for dyr?
På tide at se på, hvad der er taget fra os og til hvem
at der ikke er slagtesvin nok,
og at arbejderne stemte nej til
selv at købe de svin, de skulle
slagte for firmaet.
Dyreste land
Af Betty Frydensbjerg Carlsson
Formand Kommunistisk Parti
i Danmark
n Der er gang i hylekoret om
de dyre danske arbejdere.
Hylekoret kommer fra alle
sider, nationalt som internationalt, kommissioner, politikere
og økonomer, og selvfølgelig
fra arbejdsgiverforeningerne.
Så meget gang i den, at man
kunne fristes til at tro, at det
er koordineret til støtte for de
kommende overenskomstfornyelser.
Selv Danish Crown fik
drejet lukningen over på, at
det er for dyrt at producere
i Danmark, selvom masse­
fyringerne angiveligt skyldes,
Et stadig tilbagevendende
krav fra EU, OECD og andre
af kapitalens institutioner
er kravet om nedsættelse af
indkomstskatten, især for de
højeste lønninger. Selv om
dette allerede er sket i flere
omgange, tilfredsstiller det
ikke kapitalen, – investorerne
– som de nu kaldes.
Det har heller ikke løst de
presserende problemer med
den manglende aftagen af
de producerede varer. Den
største samlede gruppe af
danskerne er immervæk de
lavtlønnede og de, der må leve
af de nedskårne offentlige indtægter. Måske har danskerne
et højere lønniveau end andre,
men de har også den største
private gæld og de højeste
priser – også på importerede
varer.
Hvad stiger, hvad falder
Med stagnerende eller faldende indtægt er det naturligt
at fokusere på prisstigninger
i daglige udgifter: huslejer,
el, varme, vand, transport,
fødevarer, børneinstitutioner,
porto, gebyrer m.fl.
Derimod er selskabsskatten faldet, men langt fra nok
siger arbejdsgiverforeningerne, selvom det er et minimalt
mindretal af deres medlemmer, som overhovedet betaler
skat, som det er kommet frem
med de seneste tal om skattebetaling. Man må undre sig
over, at disse samfundsnassere overhovedet tillader sig
at udtale sig om samfundsforhold, og ikke mindst over at
de får så meget medieplads
til det.
Forkælede investorer
”Investorerne” har ingen
grund til at være utilfredse
med de givne forhold i Danmark. Ellers havde vi heller
ikke set, at et super spekulations- og kriseskabende investeringsselskab som Goldman
Sachs stiller op i forbindelse
med regeringens uddeling af
en af vores samfunds få tilbageværende værdier, Dong. De
får også en (endnu) veluddannet arbejdsstyrke, en perfekt
og så godt som gratis infra-
struktur, slipper for en hel del
sociale udgifter som de skal
betale i andre lande, der ikke
har vores struktur med skattefinansieret socialt hjælpesystem, og de har uhyre nemt
ved at slippe af med arbejdsstyrken og overlade udgifterne til de skattebetalende
borgere.
Skattesnydere
Det er nu velkendt, at milliarder udsmugles og skjules
i skattely. Oven i købet med
aktiv medvirken af banker,
som skatteborgerne har ydet
milliarder i økonomisk redningsstøtte til.
Alligevel har de borgerlige
partier lavet en stor sag ud af
at lufthavnskontrollen med
arbejdsløse på dagpenge eller
kontanthjælp er neddroslet.
En fantastisk mangel på prioriteringssans. Det højeste antal
af arbejdsløse på et år, der
har taget på en billig afbudsrejse uden at meddele hele
bureaukratiet det, er omkring
et par hundrede. I stedet for at
sidde hjemme ved mobilen og
vente på en opringning om job
som aldrig kommer, venter
de på det samme udenlands.
Det lyser i neon, at kontrolressourcerne skal bruges helt
andre steder.
Lejer reform?
Partiet Venstre er kendt for
at huse løsgående missiler,
der brager ud med forslag før
tid. Således bragede Søren
Pind ud med forslaget om at
ændre lejelovgivningen og
give huslejer fri til markedspriser. Politiske kommentatorer i TV2 kommenterede hans
forslag med, at det da også
var mærkeligt at udlejningsområdet, som det sidste, er
fritaget for markedspolitikken. Journalisten betegnede
lejerbeskyttelsen som ”vel
den sidste rest fra Østeuropa”,
underforstået de tidligere
socialistiske lande.
Lejelovgivninger er ganske
rigtigt en samling love til
beskyttelse af lejerne mod
rovdrift og spekulanter, og
en frigivelse af huslejerne til
markedet vil betyde enorme
huslejeforhøjelser, vurderer
Lejernes Landsorganisation,
som skal have æren for at
have fastholdt denne ”sidste
rest fra Østeuropa”. Men virkeligheden er, at netop lejelovgivningen tages op til revision
i år. Man kan derfor frygte, at
skuddet fra Pinds missil ikke
var helt hen i vejret.
Rester fra socialismen
Med risiko for kommende
huslejeforhøjelser oven i alle
de andre forhøjelser og med
arbejdsgiverforeningernes
stadige pres for endnu flere
reformer og krav om endnu
mere konkurrencedygtighed
(profit) er der al mulig grund
til at stille store krav til overenskomstfornyelserne på det
private marked.
Og så er det også tid til at
tænke over hvor mange andre
trygheds-”rester fra Øst” der
er taget fra os, siden kapitalismen tog over i de tidligere
socialistiske lande.
Side 4
Nr. 2 – 2014
Statslig mis-information
for fuld udblæsning
Fantasi-job lanceres som virkelighed
n Endnu engang har de arbejdsløse ved et årsskifte fået
et vink med en vognstang om,
at de er dovne og stiller for
store lønkrav. I medierne fik
de at vide, at der – ikke som
i fjor var 10.000 job-åbninger
om måneden, men nu hele
12.000. Som eksempel nævntes det i Danmarks Radio, at
det ikke var sådan at få fat i
opvaskere i Skagen. Utroligt
nok blev det ikke nævnt, at
man måske havde et lignende
problem i Gedser.
Grov leg med ord
Det rigtigt grove er imidlertid den stadige ”leg” med
ord, når det drejer sig om
­beskæftigelsespolitik. Tidligere taltes der om beskæftigelse, arbejde og job. Nu
heder det job-”åbninger”.
Formentlig fordi det for ofte
er afsløret, at der tit ikke er
et reelt job bag udmeldingen.
Når så emnet diskuteres tager
de fleste det som en selvfølge,
Alligevel har Kommunernes Landsforening (KL)
haft konsulenter på turné i
en række udvalgte kommuner for at sætte fokus på det
lokale politiske engagement i
formidlingen af job. Og under
seancerne svang de verbalt
pisken over politikere og sagsbehandlere for, at de nu skulle
få udfyldt de på årsbasis over
100.000 job-åbninger.
Kom til kort
Find så de ’jobåbninger’
at der er det påståede antal
ubesatte job.
Anonyme tal
Men kendsgerningen er, at
der er tale om en anonym indsamling af både opslåede stillinger, drømme og forventninger om opsving samt sikkert
også enkelt provokationer fra
arbejdsgiverside.
Ved udgangen af januar
2013 erkendte chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen over
for en deputation fra beskæftigelsesudvalget og Job-centret
i Brøndby Kommune, at man
ikke kunne tjekke, om der var
reelle job bag tallene. Arbejdsgiverne var blevet lovet anonymitet og man kunne derfor
ikke følge sagen op.
I Brøndby kom konsulenterne
lidt til kort, da de før et møde
med byrådet havde analyseret
sig frem til, at det politiske
engagement i beskæftigelsespolitikken var meget lav. Det
faldt langt fra i god jord hos
kommunalbestyrelsen, hvor
hele tre fjerdele af medlemmerne var mødt frem til
temamødet.
Her fik konsulenterne læst
og påskrevet om den lokale
indsats. Brøndby Kommune
havde bl.a. på eget initiativ
skrevet til samtlige virksomheder og spurgt, om der var
nogen der forgæves havde
henvendt sig til Job-centret
uden, at de havde fået anvist
arbejdskraft.
Kommunen fik kun en reaktion. Det var en tømrermester, der godt ville ansætte en
medarbejder – men altså kun
hvis kommunen tilbød ham en
byggeopgave.
KL-konsulenterne gik hjem
om skrev rapporten lidt om!
Tilbage står, at hverken
10,12 eller 15.000 såkaldte jobåbninger behøver at være nye
job eller lig med det samme
antal nye job. De fleste er
formentlig udtryk for jobskifte
og positiv ønsketænkning,
men nogle er også forsøg på
løntrykkeri.
Under alle omstændigheder rækker job-åbningerne,
som en skrædder i helvede
i forhold til de over 150.000
registrerede ledige.
–alni
nyt FRA arbejdsmarkedet
”Rigtige” og ”forkerte”
sygdomme
Den nye sygedagpengereform
vil gøre livet hårdere for de
tusindvis af sygemeldte, som
efter fem måneder ryger over
på sygekontanthjælp. Det
mener FOA.
3500 til 7000 kroner færre
om måneden. Det bliver resultatet af reformen for de
mange tusinde sygemeldte,
der efter 5 måneder vil overgå
fra sygedagpenge til den nye
sygekontanthjælp.
Mennesker med livs­
truende diagnoser får mu­
lighed for at blive på syge­
dagpenge – også ud over de
12 måneder, som de i dag
kan få. Det samme gælder
for folk, der forventes at blive
raske inden for to år. ”Det er
godt, at regeringen indfrier
løftet om at afskaffe den såkaldte varighedsbegrænsning, der i dag betyder stop
for sygedagpengene efter 52
uger. Men jeg kan ikke se det
rimelige i, at nogle syge bliver
ramt hårdere end andre,”
siger FOA’s formand Dennis
Kristensen.
FOA frygter, at det især
bliver mennesker med psykiske sygdomme og sygdomme
forårsaget af nedslidning, der
vil overgå til den lavere sygekontanthjælp.
”Det klæder ikke denne
reform at dele mennesker
ind i kategorier med ”rigtige”
og ”forkerte” sygdomme.
Og jeg synes heller ikke, at
det er rimeligt, at reformen
både betales af de syge selv,
og at den tilmed indeholder
besparelser på flere hundrede
millioner kroner,” siger Dennis Kristensen.
OK 14 – social dumping
Dansk Byggeris direktør Lars
Storr-Hansen appellerer til,
at der bliver holdt igen på
lønkrav ved de igangværende
overenskomstforhandlinger af
hensyn til branchens konkurrenceevne.
Men efter to overenskomster med løntilbageholdenhed
og for visse grupper direkte
løntilbagegang, så tror Per Olsen, formand for Byggefagenes Samvirke i København, at
det bliver svært for byggefagenes medlemmer at stemme
for en aftale, som ikke indeholder noget på det område,
som betyder allermest for
medlemmerne: Bekæmpelse
af social dumping.
Arbejdsgiverne har ved
­tidligere overenskomstforhandlinger afvist initiativer,
som kan etablere et kædeansvar – altså at en hovedentreprenør hæfter for løn og andet
ned igennem byggekæden.
Senest har direktøren i
entreprenørfirmaet C. G. Jen-
sen, Michael S. Larsen kaldt
et kædeansvar for vanvittigt,
og at det vil dræbe branchen.
”Fagbevægelsens krav om
kædeansvar vil medføre en
massiv administration, som vi
i forvejen har rigtig meget af,”
siger han.
”Vi må bare sige, at uanset om Dansk Byggeri ikke
kan lide krav om kædeansvar,
så skal de bare huske på, at
det altså er den virkelighed,
de kommer til at leve med på
de store byggerier i hovedstaden, for her har blandt
andre Københavns kommune
allerede vedtaget et kædeansvar med krav om at leve op
til FN’s arbejdskonvention,
ILO94. Så de kan lige så godt
vænne sig til det,” siger Per
Olsen.
Spild af penge på
uddannelse
Danmark er det land, der bru-
ger flest midler på uddannelse, men vi bruger dem langt
fra godt nok. Det er konklusionen i Produktivitetskommissionens netop offentliggjorte
rapport.
”Vi har i mange år haft
­fokus på at få flere til at tage
en uddannelse, men det er
ikke lykkedes. Der er stadig
alt for mange unge, som ikke
får en kompetencegivende
­uddannelse, og kvaliteten
er på mange uddannelsesområder direkte utilfreds­
stillende,” siger Claus Jensen, formand for Dansk
­Metal.
Og han fortsætter:
”Vi skal prioritere uddannelse af allerhøjeste kvalitet,
hvis vi skal have vækst og
velfærd i Danmark. Det er
det entydige svar ifølge den
nyeste forskning, og nu kommer Produktivitetskommissionen med samme budskab. Set
Nr. 2 – 2014
Side 5
ØKONOMI
Af Bo Møller
Pensioner og pensionister
Social dumping til søs
Der udspiller sig et slag om løn og arbejds­
forhold ombord på danske skibe. Det danske
søværn har hyret et skib fra DFDS
Af Brian Olsen
n Skibet er fra et dansk
rederi, sejler under dansk
flag og med dansk kaptajn,
men alligevel får de polske
besætningsmedlemmer en
løn, der ligger langt under de
overenskomster, som gælder
for danske søfolk.
”Acceptabelt niveau”
Fragtskibet Ark Futura, der
ejes af DFDS, ligger nu forankret i Middelhavet, mens de
venter på grønt lys til at sætte
kursen mod Syrien.
Ifølge Avisen.dk’s oplysninger er der 12 besætningsmedlemmer ombord – fem
danskere og syv polakker. I
en mail fra forsvarsministeriet
påstås det, at de polske søfolk
aflønnes på et ”internationalt
acceptabelt niveau.”
Ifølge fagforeningen 3F,
som organiserer danske søfolk, svarer det normalt til en
månedsløn på 8.000 til 10.000
kroner – eller hvad der svarer
Ark Futura, der
skal sejle giftgas
væk fra Syrien,
sejler med social
dumping i lasten.
til en tredjedel af niveauet for
danske søfolk.
Anklager regeringen
Det får nu fagforeningen til
at anklage regeringen for
social dumping til søs. ” Det
er da fuldstændig absurd. Det
handler ikke om de syv polske
søfolk. Men om at staten tager
aktivt del i at forhindre danske søfolk i at få arbejde på
danske skibe,” siger forhandlingssekretær fra 3F, Henrik
Berlau.
Redigeret af Martin Jensen
med danske briller er det en
bekymrende stærk konklusion.”
”Det er katastrofalt,
fordi virksomhederne i stadig
større omfang efterspørger
medarbejdere med et højt
kvalifikationsniveau, der kan
udvikle nye produkter, og som
samtidig evner hurtig omstilling og nytænkning.”
”Landets erhvervsskoler og
efteruddannelsesinstitutioner
skal stræbe efter det højeste
niveau, og vi skal skabe flere
talenter langt bedre. Det er
derfor afgørende, at både
undervisning, materialer og
teknisk udstyr er på højeste
niveau på alle erhvervsskoler
og AMU-centre for at sikre at
medarbejderne i produktionen kan udnytte teknologien
til fulde. Dertil kommer, at
underviserne heler tiden skal
opkvalificeres,” slutter Claus
Jensen.
Dyr transport
AE-rådet foreslår øget transportfradrag til ledige med
langt til arbejde.
For en tredjedel af dem,
der kun har et lille økonomisk
incitament til at arbejde, skyldes det dyr transport til og
fra jobbet. Et overset faktum
i debatten, mener Arbejder­
bevægelsens Erhvervsråd
ifølge avisen Kommunen.
For 37 pct. af gruppen –
93.000 mennesker – er det
nemlig dyr transport, der
angives som hovedårsag til
det lave incitament, viser tal
fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
AE-rådet lavede tidligere på
måneden en analyse, der viser, at 60 pct. af dem, der ikke
har nogen økonomisk gevinst
ved at arbejde, har over 60 kilometer til arbejde hver dag.
“Derfor vil det i langt
højere grad give mening at
øge transportfradraget for de
her mennesker end at skære
i kontanthjælpen”, forklarer
senioranalytiker Sune Sabiers.
Unge melder sig
ind i FOA
Antallet af elever, der melder
sig ind i FOA, er mere end
fordoblet i løbet af de sidste
fem år. Det viser en opgørelse
fra årsskiftet.
I 2007 havde FOA 5.238
elev-medlemmer. I 2013 var
der mere end dobbelt så
mange, nemlig 11.323, og det
var det største antal nogen
sinde.
Eleverne går fortrinsvis på
social- og sundhedsuddannelserne samt den pædagogiske
assistentuddannelse.
Generelt er antallet af unge
under 30 år stigende i FOA.
Det voksede i samme periode
fra ni til 11 procent af alle
FOA’s medlemmer.
Der er en stor og voksende ulighed i det danske samfund. De 10
pct. af befolkningen, der tjener mindst, har kun 2,6 pct. af den
samlede indkomst i landet. Omvendt har de 10 pct., der tjener
mest, 22,3 pct. af den samlede indkomst. Den ulighed, som vi
ser i dag, fører desværre også til en stor ulighed blandt nuværende og kommende pensionister.
De mere velstående har typisk et godt og vellønnet job,
hvortil der er knyttet en pensionsordning. Og de velstående har
samtidig råd til at tegne yderligere private pensionsordninger.
Omvendt er der blandt gruppen med lav indkomst mange, der
står uden for arbejdsmarkedet og derfor ikke har nogen arbejdsmarkedspension.
ATP har netop beregnet, at den rigeste halvdel af befolkningen tegner sig for 83 pct. af den samlede opsparing til pension,
mens omvendt den fattigste halvdel kun indbetaler 17 pct. af den
samlede pensionsopsparing. Denne beregning har taget udgangspunkt i alle de, der var 40 år i 2002, og de er så fulgt gennem 10 år
for at se, hvor store deres pensionsindbetalinger i alt var. Denne
store forskel i indbetalingen til pensionsordninger vil slå stærkt
igennem, når de pågældende på et tidspunkt går på pension. For
de velstillede vil arbejdsmarkedspensionen og private pensionsordninger give pensionisterne en høj indkomst, der kan forsøde
pensionisttilværelsen. Omvendt vil de mindre velstillede stort set
være henvist til at leve af folkepensionen og ældrechecken og
måske ATP, der ikke giver meget ledig plads i budgettet.
Det er især arbejdsmarkedspensionerne, der bidrager til
uligheden blandt de kommende pensionister. I dag er det sådan,
at hver fjerde på 30-50 år ikke har indbetalt noget til en arbejdsmarkedspensionsordning i 2013. Det drejer sig især om lønmodtagere, der er ansat på en arbejdsplads, hvor der ikke er nogen
overenskomst, der sikrer indbetaling til pensionsordninger. Her
ud over drejer det sig om selvstændige, om studerende, der kun
modtager SU, og om modtagere af kontanthjælp eller anden
overførselsindkomst. For mange er der ikke blot tale om, at der
ikke er indbetalt noget i et bestemt år – nej, det gælder mange
eller alle årene inden pensionsalderen.
I alt er der sparet 3.600 milliarder kr. op til pension. Det er et
ganske voldsomt beløb, men det betyder ikke, at landets pensionister hovedsagelig lever af disse opsparede midler. 2/3 af alle
de pensionsindtægter, som landets pensionister modtager årligt,
kommer fra folkepension, ældrecheck og ATP, 13 pct. kommer
fra tjenestemandspensioner og 19 pct. kommer fra arbejdsmarkedspensioner og privattegnede ratepensioner og andre private
pensionsordninger. Når arbejdsmarkedspensioner og private
pensionsordninger ikke tegner sig for mere er hovedforklaringen, at pensionisterne ikke har indbetalt til arbejdsmarkedspensionen i hele arbejdslivet. Arbejdsmarkedspensionerne blev
indført i årene omkring 1990, og i de første år var indbetalingen
lav. Til gengæld er det sikkert, at arbejdsmarkedspensionernes
betydning vil vokse betydeligt i de kommende år, men der vil
altid være en restgruppe, der kun har folkepensionen og måske
ATP at leve for. Denne restgruppe vil altså blive relativt meget
fattigere end resten af pensionistgruppen.
Tidligere overvismand Torben M. Andersen mener at have
fundet løsningen på problemet med restgruppen: Man kan bare
indføre en tvungen pensionsopsparing på 6 pct. for alle. Hvori
det geniale består, er ikke klart. En meget simplere løsning ville
være at forhøje folkepensionen.
Kommunisterne har altid været modstandere af systemet
med private pensionsordninger, herunder arbejdsmarkedspensioner. Vi har altid ment, at folkepensionen skulle sættes op, så
den kan sikre et anstændigt liv til de pensionister, der gennem
et langt liv har skabt den rigdom, som Danmark besidder.
Samtidig tror vi ikke på ideen om, at bare vi alle sparer mere
op, så er en højere pension i fremtiden sikret. Hvor store pensionerne alt i alt kan blive om fx 30 år afhænger ikke af, hvor meget
der er sparet op, men af hvor stor produktionen i Danmark er til
den tid. Er produktionen for lille, så vil værdien af pensionerne
blive udhulet.
Side 6
Nr. 2 – 2014
Udlicitering af løn koster
kassen og giver flere fejl
n Den forhenværende og nuværende regerings iver for at
privatisere offentlige opgaver
har givet blandede resultater
for danske kommuner, der
sendte deres lønadministration i udbud.
I fire kommuner har resultatet været højere omkostninger og ringere kvalitet. En
kommune har oplevet blandede resultater. Kun i to kommuner har udliciteringen ført til
både økonomiske besparelser
og kvalitetsforbedringer. Det
fremgår af en analyse over syv
udliciteringer, som er udarbejdet af Rådet for OffentligPrivat Samarbejde.
Hjem til Aarhus
Fire af kommunerne i undersøgelsen har som følge af
de dårlige resultater valgt at
hjemtage lønadministrationen
igen.
Flere fejl i lønsedlerne har
været konsekvensen siden
Aarhus Kommune udliciterede lønadministrationen til
firmaet KMD i 2011. Derfor
vil kommunen nu igen selv stå
for udbetalingen af løn - dog
først fra 2017, hvor kontrakten med KMD udløber og det
bekymrer fagforbundene.
Bekymret fagbevægelse
I Aarhus kan både FOA og
BUPL berette om omfattende
rod med lønnen, siden KMD
overtog administrationen.
– Der er rigtig mange fejl.
Nogen har oplevet slet ikke at
få løn, og i nogle tilfælde har
det taget måneder at få fejlen
rettet. Det holder simpelt hen
ikke, at vores medlemmer
konstant skal være nervøse
for, om de får den rigtige løn,
siger faglig sekretær i BUPL
Marianne Gilbert Nielsen
ifølge Avisen.dk.
– Der er lang vej igen,
hvis der skal være en bedre
konkurrence om de offentlige lønopgaver. Der er få
leverandører, siger Formand
for Rådet for Offentlig-Privat
Samarbejde, Mai Buch ifølge
dknyt.
Der er for tiden udover
KMD kun firmaet Visma
Services, som administrerer
Foto: Nationalbanken
løn for kommunerne, men
de første erfaringer tyder på
at kommunerne gør klogt i
selv at beholde lønadministrationen. 11 af landets 98
kommuner har indtil videre
forsøgt sig med at udlicitere
lønsystemet.
–alni
n Himmerland Boligforening
er ved at byforny Aalborg Øst
for mere end tre mia. kroner,
og det har givet godt med lærepladser i det nordjyske.
I oktober var hver femte
ansatte på boligforeningens
byggepladser således elev eller lærling, og det overrasker
direktør Ole Nielsen. ”Det
lyder vanvittigt - men på den
gode måde”, siger han.
Himmerland Boligforening
er for tiden Nordjyllands største bygherre og vil efter eget
udsagn fortsætte med at have
fokus på lærlinge; målet er, at
lærlinge og elever konstant
skal udgøre otte-ni procent af
arbejdsstyrken.
Danmarks almene boliger,
koordinerer og hjælper boligorganisationerne i indsatsen
for at skaffe flere lære- og
elevpladser til de mange unge
som står uden praktikplads.
BL har ansat en konsulent,
der kan rådgive og vejlede
organisationerne. Et af problemerne er, at der ikke kan
stilles krav om lære- og elevpladser, men der kan indgås
hensigtserklæringer med
entreprenørerne. Det lykkes
tilsyneladende nu så godt, at
de nye almene byggepladser
har dobbelt så mange lærlinge
og elever som den private
sektor.
Udviklingen skal også ses
i lyset af den almene sektors
opprioritering af begrebet
ASA, Alment Socialt Ansvar.
–alni
Almene byggepladser
opprioriterer lærepladser
Egen konsulent
Her er der også plads til flere lærlinge.
Boligselskabernes Landsforening (BL), der er brancheog interesseorganisation for
Nr. 2 – 2014
Side 7
Imod Serbiens
optagelse i EU
n Jugoslaviens Nye Kommunistiske Parti (NKP) og
Jugoslaviens Kommunistiske
Ungdomsforbund (SKOJ)
afholdt 21. januar 2014 et
protestmøde i Beograd for at
markere starten på forhandlingerne om Serbiens optagelse i EU.
2. Den Europæiske Union
er ansvarlig for nedbrydningen af Jugoslaviens
Socialistiske Føderale
Republik og for den blodige broderkrig på dens
territorium.
3. Den Europæiske Union
er ansvarlig for besættelsen af Kosovo og Metohija i Serbiens sydlige
provins.
4. Den Europæiske Union er
skyldig i kriminel aggression mod Jugoslaviens
Føderale Republik i 1999
og i dens opløsning.
5. Flertallet af serberne er
imod Serbiens optagelse i
den Europæiske Union.
Alle disse kendsgerninger
viser, at EU er en fjende af
Serbien og derfor opfordrer
NKP og SKOJ den serbiske
regering til øjeblikkeligt stop
for forhandlingerne om optagelse af vort land i denne
imperialistiske kreation.
NKP og SKOJ opfordrer
alle progressive og patriotisk-sindede mennesker til at
deltage i protesten og sende
en klar besked til den proimperialistiske borgerlige regering i Beograd om, at det
arbejdende folk ikke ønsker
Serbien i EU, men en fælles
kamp for folkene i Europa og
i verden mod imperialisme
og udbytning.
UD AF EU
Ved EU-udvalget
Trojkaens sorte bibel
Bestilt arbejde
Der er i Grækenland lavet en rapport over spørgsmålet om, hvad
der er vigtigst for en stat: at honorere sin gæld eller leve op til
menneskerettigheder. Trojkaen har i sine betingelser over for
Grækenland været med til at bringe grundlæggende menneskerettigheder i fare. De faglige organisationernes overenskomster har
været i Trojkaens søgelys, og det er lykkedes så godt for Trojkaen,
at 60% af den græske arbejdskraft i dag arbejder på individuelle
kontrakter.
Resultatet er, at 70% arbejder for en mindsteløn på 586 euro eller
mindre. Fagforeningerne forventer, at 80% af de græske lønmodtagere vil ende på individuelle kontrakter. Almengørelsen, der skulle
beskytte mod socialdumping og unfair konkurrence, er blevet
afskaffet. I stedet er der indført en lovbestemt mindsteløn. Det har
ført til faldende lønninger og svækket de faglige organisationer.
Samtidig er muligheden for at bringe ok-sager for en forligsinstitution, for at fastholde en overenskomst, ændret på en sådan måde,
at begge parter skal være enige om en mægler. Krisen har skabt
en alvorlig humanitær og økonomisk krise for grækerne. Kuren
for at ”helbrede” har vist sig at være værre end ”sygdommen”. Det
oplyses, at rapporten ikke er endelig, da der forventes flere nedskæringer på det græske arbejdsmarked.
Udvalgsrapport om beskæftigelsessystem efter EU-model
Usikker kørsel
NKP og SKOJ er imod
Serbiens optagelse i EU af
følgende grunde:
1. Den Europæiske Union er
en imperialistisk magt, der
truer frihed og fred i hele
verden, og dens mål er, at
de rige bliver rigere og de
fattige fattigere.
Af Kim Holm
n Ved gennemlæsning af
Carsten Koch-udvalgets
anbefalinger til en ”modernisering” af det nuværende
danske arbejdsløsheds-/
beskæftigelsessystem ligner
det et bestilt arbejde, med
EU’s beskæftigelsespolitik i
højsædet.
I stedet for at spilde tiden
med det åbenbare forslag
om at gøre op med kurser,
hvor man skal finde sin
egen farve eller sit indre
dyr, er der mere grund til at
sætte fokus på, at udvalget
giver medvind til DA’s og
de borgerliges ønske om
en yderligere udtynding af
A-kassernes rolle i beskæf­
tigelsesindsatsen.
Ignorerer de største
problemer
De 30.000, der sidste år blev
smidt ud af dagpengesystemet, nævnes ikke i rapporten. Det til trods for, at den
halverede dagpengeperiode
er blevet en trussel mod hele
dagpengesystemet. Dette
vigtige spørgsmål har regeringen sørget for at holde
ude af udvalgets arbejde.
Ikke desto mindre er de
grundlæggende problemer
i beskæftigelsessystemet de
brutale nedskæringer i dagpengeperioden og manglen
på jobskabelse.
Mere privatisering
Mens diskussionerne raser
om de private jobcentres
uduelighed, foreslår udvalget, at der skal være frit valg
mellem A-kasserne og kommunernes jobcenter. Anden
aktør skal også være mulig,
det vil sige en yderligere privatisering. Det skal kun være
de ”stærke” arbejdsløse, der
må bruge a-kasserne.
I stedet for at investere
i uddannelse og opkvalificering lægges der op til en
forringelse af mulighederne.
Det er lige fra at afskaffe de
nuværende 6 ugers selvvalgt
uddannelse til et ”tilbud”
til ufaglærte over 30 år om
uddannelse på nedsatte dag-
penge. De unge arbejdsløse
under 30 år på kontanthjælp
er allerede sat ned, hvis de af
kommunerne vurderes som
”uddannelsesparate”.
Job­rotation står også for
skud, her skal mulighederne
også indskrænkes, ligesom
94 lokale og 4 regionale
beskæftigelsesråd skal indskrænkes til 8-12 tværgående råd.
A-kasserne helt ud
DA og de borgerlige partier
har foreslået at koble A-kasserne helt ud, når det gælder
kontakten til de arbejdsløse.
Det er et skridt frem mod
de radikales drøm om et
enstrenget system, hvor alle
ledige skal betragtes som sociale klienter. Grundlæggende betragtes arbejdsløse som
personer med egen skyld
i ledigheden, så det er den
enkeltes problem at der ikke
er arbejdspladser til dem.
– Der er officielt 22 millioner af dem i EU.
80 euro er, hvad det koster at købe et lastbilskørekort med 4 identiteter i Litauen. De 4 identiteter betyder, at der ikke længere vil
være begrænsninger i form af køre- og hviletidsregler. Inkompetente personer uden uddannelse eller stort kørekort kan nu træffes på de europæiske landeveje med 40 tons eksplosivt eller farligt
kemisk gods. Trafiksikkerheden på de europæiske landeveje
styres ikke længere af det enkelte lands love, men efter et af EU’s
korrupte landes amoral.
Ny industripolitik
Industrien er afgørende for den økonomiske udvikling i EU, og
kommissionen har nu fremlagt en plan for en ”europæisk industriel renæssance”. Den europæiske konkurrenceevne er svækket,
og adgangen til energi og råstoffer til overkommelige priser er
nødvendige. (Det er nok derfor, at EU skal have et stærkt militær!)
Den europæiske fagbevægelse kritiserer den fremlagte plan og
påpeger den totalt manglende sociale dimension. De 22 millioner
arbejdsløse i EU og de mange, der er blevet fattige arbejdende,
er ikke indeholdt i kommissionens plan for en udvikling af den
europæiske industri. Der skal til gengæld ske en lettelse af integreringen fra EU-landenes arbejdsmarkedsstyring, i særdeleshed på
arbejdsmiljø og overenskomster.
Finske dagpenge
Det finske dagpengesystem har længe været en torn i øjet på EUkommissionen. Det er kommissionens opfattelse, at EU-borgere
fratages deres mulighed for fri bevægelighed uden at miste deres
sociale rettigheder. Dette på trods af, at EU-borgere kun skal arbejde i 4 uger for at kunne få finske dagpenge. EU har nu i op til et
halvt år forsøgt at få Finland til at ændre reglerne. Men Finland har
valgt at stå på sin ret til at bestemme indre anliggender. Nu skal sagen afgøres ved EU-domstolen. Da den finske regel minder meget
om det danske DP-system, kan EU-domstolens afgørelse også få
betydning for vores regler på området. Ifølge finske embedsmænd
har Danmark allerede rekvireret den finske sag for at kigge nærmere på sagens præmisser. EU-kommissionen luftede allerede sidste år muligheden for at den danske særregel vil blive undersøgt.
Side 8
Nr. 2 – 2014
Terrorsigtet: Ikke noget at ko
Danmark følger Tyrkiets politiske
forfølgelse af kurderne
n S.B. (navnet er redaktionen bekendt) mistet sit firma
og gode indtægtsgrundlag
på grund af sigtelsen om
terrorstøtte til PKK. Han har
siddet tre måneder i fængsel,
hvoraf 45 dage var i isolation.
ROJ TV blev dømt for at have
været talerør for PKK og fik
frataget sendetilladelsen, samt
en bøde på 10 millioner. ROJ
TVs sag kommer i nær fremtid for Højesteret.
”Det er fint for mig at
komme i Byretten og fortælle
sandheden. Jeg erkender,
at have samlet penge ind og
leveret dem i en bankboks til
ROJ TV, hvilket ikke på noget
tidspunkt har været ulovligt
i Danmark. Vi havde sendetilladelse, da pengene blev
samlet ind, med godkendelse
af de danske myndigheder. Vi
kurdere er ude for en kriminalisering af vort folk, fordi vi
støtter kurdisk kultur, sprog
og selvfølgelig også vores
europæiske stemme ROJ TV”,
siger S.B.
Fører Tyrkiets retssag
Efter 34 år i Danmark, er det
bittert for ham, at det danske
retssystem fører Tyrkiets
politiske retssager, hvor en
studehandel afgjorde, at Tyrkiet stemte for Anders Fogh
Rasmussens anden periode
som Natos generalsekretær.
Samtidigt fik store danske
selskaber handelsaftaler med
Tyrkiet i millionklassen – bl.a.
Mærsk, så snart der indledtes
undersøgelser mod ROJ TV
og blev rejst terrorsager mod
kurderne.
”Anklageren forsøger
f.eks. at få mig til at udpege et
bestemt kurdisk flag, med forskellige politiske budskaber,
men jeg vil ikke vælge ét flag.
Rød, gul og grøn er de kurdiske farver og jeg er kurder.
Når jeg ser de farver er det
mine farver og min identitet,
Det kurdiske flag i demonstration på Rådhuspladsen i København
på trods af nationale forskelle
– der bor jo kurdere i mange
stater i mellemøsten, nøjagtig
ligesom det danske flag er
dansk for alle danskere og et
af deres nationale samlingspunkter.”
Vi overholder dansk lov
S.B. er uforstående over for
de grove anklager, som kan
give op til 10 års fængsel og
går videre i sine spekulationer: ”Jeg, og de kurdere jeg
kender, overholder grundloven og er integreret i det danske samfund. Vi har forsørget
os selv og f.eks. opdrager vi
vore børn til, at deres opgave i
det danske samfund er at tage
en uddannelse og bidrage
til fællesskabet, og alligevel
bliver jeg i Byretten udsat
for beskyldninger om vores
foreninger, indsamlinger og
lign.. Der er ikke noget at
komme efter! Vi har overholdt alle vedtægter omkring
foreninger, vi søger og har
altid søgt om tilladelser hos
politiet og kommunerne når
vi demonstrerer og/eller har
pengeindsamlinger, og f.eks.
ved underskriftindsamlinger
har vi spillet med åbne kort
og kan påvise, at vi altid har
Fakta-boks
ROJ tv var kurdernes stemme
politisk, kulturelt og informativt i Europa
40 millioner menneskers stemme
Grundloven § 77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre
sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende
forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. Denne rettighed har ROJ tv ikke.
ROJ TV blev lukket, fordi Tyrkiet krævede denne vennetjeneste af Anders
Fogh Rasmussen for at give ham den afgørende stemme som Natos general­
sekretær.
Wikileaks dokumenter har lækket denne aftale.
Kurdisk tales af 40 millioner mennesker, alligevel vil ”Google Translate” ikke
optage sproget.
Kurdiske børn kan ikke gå i kurdiske skoler i Tyrkiet.
10 kurdere sidder nu på anklagebænken, tiltalt for terrorstøtte til friheds­
bevægelsen PKK – penge givet til ROJ TV som menes at være kanaliseret til
PKK.
De danske frihedskæmpere blev også kaldt terrorister og ligeledes Nelson
Mandela.
I Iran er 200 kurdere blevet henrettet ved hængning i år 2013.
Tilfældige mord i kurdiske landsbyer finder i dag sted i Tyrkiet, Iran, Irak og
Syrien.
Paris januar 2013: Tre kurdiske kvinder bliver skudt i et kurdisk informationscenter. En ren likvidering, af politisk aktive kurdere i Europa.
Det er farligt at være kurder!
I Tyskland og Belgien er visse kurdiske symboler, flag, organisationer og e­ ndda
at nævne visse navne forbudt. Kurderne bliver undertrykt ved sådanne love.
Kort over kurdiske områder
Tyrkiet fængsler kurdiske journalister, advokater og aktivister og udsætter
dem for tortur, og Tyrkiet er flere gange blevet dømt for at have krænket Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention i forhold til Tyrkiets håndtering af
kurdiske forhold.
Tyrkiet må gerne udøve statsterrorisme mod kurderne.
Vi vil ikke have Tyrkiets retssager her i Danmark eller et dansk retssystem,
som hjælper med at kriminalisere og forfølge det kurdiske mindretal.
Ingen politiske retssager i Danmark
Nr. 2 – 2014
Side 9
omme efter
Januar 2014:
Horserød-Stutthof-Foreningens
udtalelse vedr. terrorsigtede kurdere
Pressemøde på fortovet efter domsforhandlingen.
haft alle de tilladelser vi skulle
have”.
Endvidere fortæller S.B.:
”Der bliver ikke talt meget
(endnu) om pengene, som
han havde afleveret i en
bankboks til ROJ TV. Flag,
symboler og hvem han støtter
fylder meget.
Kurdernes Mandela
S.B. fortæller, at han i Byretten måtte forklare synspunktet, at han fuldt ud støtter
kurdernes leder af PKK den
mangeårige fængslede Öcalan:
”Fordi han er kurdernes
håb – og han er for kurderne
hvad Nelson Mandela var
for Sydafrika: de undertryktes leder, og som Arafat var
for palæstinenserne. Begge
endte som forhandlingspartnere i fredsprocesser”, og
S.B. tilføjer, at han håber på,
at Danmark vil støtte op om
fredsforhandlingerne, som
forsøges mellem Tyrkiet og
PKK i disse måneder.
Politiske fanger dræbt
Han skal også forklare i Byretten, hvorfor der i foreningslokalet som Dansk-Kurdisk Kulturcenter lejer, hænger plakater af kurdere som er d
­ øde
i tyrkiske fængsler, dræbt i
tyrkiske landbyer, hængt i
Iran eller skudt ned i Paris og
forklaringen er simpel:
”De blev dræbt, fordi de var
politisk aktive kurdere. F.eks.
var de tre kvinder, som blev
skudt i et kurdisk informationscenter i Paris i januar 2013
vigtige kurdiske stemmer, og
de var mod enkelte løsladelser af politiske kurdiske
fanger i Tyrkiet. De ville have
alle politiske fanger løsladt.
Det kostede dem livet. ”De
er vores frihedskæmpere og
alle de, som er på plakaterne
ærer vi ved ikke at glemme
dem. De har betalt med deres
liv, fordi de var kurdere, som
kæmpede for vores selvstændighed, kurdisk kultur og
sprog.
S.B. er som alle de anklagede mærket af terrorsigtelserne. Efter 34 år i Danmark, sidder han i en politisk
retssag, som har ramt hans
familie hårdt og ødelagt hans
økonomiske grundlag. Hans
børn har lidt meget under
hans pludselige fængsling,
isolation, anklagerne og
usikkerheden om fremtiden.
En situation, han ikke havde
kunnet forestillet sig få år
tilbage i den såkaldte retsstat
Danmark.
Ukorrekt tolkning
At han er en brik i et politisk
spil, er han udmærket klar
over, og forløbet mod ham
har ikke været fair: Dansktyrkiske betjente afhørte ham
med fascistisk optræden og
ikke alle afhøringsrapporter er
i overensstemmelse med det
der blev sagt.
Tyrkiske tolke blev brugt
som kurdiske tolke, hvilket
f.eks. betød, at Byretten måtte
aflyse flere dage, da oversættelserne var ukorrekte – f.eks.
blev organisere oversat med
organisationen (en klar henvisning til PKK).
Det går godt i Byretten:
S.B. er velforberedt, velintegreret, velformuleret, velorienteret og en stolt traditionel
kurder, som lever i Danmark.
– Men han er desværre endnu
en brik i den kurdiske frihedskamp og de som prøver
at undertrykke 40 millioner
mennesker.
Han søn skrev på sin Facebook: ”Min Baba elsker at
tale. Han lukker munden på
anklageren godt og grundigt.
SLASK!“
Fortsat god kamp til alle kurdere fra Kommunist.
Horserød-Stutthofforeningen ved
demonstration i
Rostock
n I juni 1941 blev danske
kommunister arresteret
og fængslet, godt nok på
bestilling af den nazistiske
besættelsesmagt, men det
var dansk politi, der udførte
opgaven med stor ildhu
og danske politikere, der
sørgede for at lovliggøre
arrestationerne med vedtagelse af ”kommunistloven”
med tilbagevirkende kraft
fra august 1941.
Fængsling og internering i Horserødlejren, og
i oktober 43, efter tyskernes overtagelse af lejren,
transporten til kz-lejren
Stutthof i Polen til sygdom
og død, var de forfærdelige
konsekvenser omkring
300 danske kommunister
oplevede, og som nogle få
overlevede.
Den officielle holdning
var, at de var terrorrister,
som modarbejdede den
samarbejdspolitik, den
danske regering havde
indledt med besættelsesmagten. I befolkningens
øjne var de modstandsfolk
– frihedskæmpere. De var
politiske fanger, noget vi
i Danmark ikke har haft
tradition for. Vi praler med,
at vi selvfølgeligt støtter
menneskerettigheder,
ytrings- og forsamlingsfrihed, og religionsfrihed.
Vi siger vi er tolerante, at
vi er solidariske med de
svage, de undertrykte, at vi
har plads og råd til at tage
imod flygtninge fra verdens
katastrofeområder, hvad
enten det gælder naturens
ødelæggende kræfter eller
hungersnød og krig.
Men sandheden er, at
vi – siden terrorangrebet
på USA i september 2001
og den deraf følgende
indførelse af terrorlovgivningen i Danmark, som er
en direkte afskrift af den
amerikanske Patriots Act,
har måttet se i øjnene, at
alle disse gode ”danske
dyder” er blevet undergravet og afskaffet. Overvågning er nu en daglig del af
vor tilværelse. Arrestationer uden sigtelse foregår
jævnligt. Solidaritet med de
undertrykte skal først tjekkes af med EUs og USAs
terrorlister.
Ytringsfriheden og retten til forsamling er under
pres, og det er blandt andet
grunden til, at HorserødStutthof-foreningen støtter
op om de terrorsigtede
kurdere i Danmark. De
skal vide, at vi forstår hvad
baggrunden er for retssagerne i byretten, en studehandel mellem Tyrkiet og
Danmark, og som i alle studehandler er der en vinder
og en taber, og vi er ikke i
tvivl om hvem taberen er i
dette tilfælde, og vi er desværre heller ikke i tvivl om
udfaldet af sagerne.
Vi efterkommere af de
danske modstandsfolk og
kommunister, som under
besættelsen betalte den
højeste pris for sit engagement og sin stillingtagen,
viger ikke tilbage for at tage stilling i denne situation.
Vi har set konsekvenserne
af ingenting at gøre eller
sige i 30’erne, som førte til
nazismens og fascismens
mangeårige undertrykkelse af befolkningerne i hele
verden, men først og fremmest i Europa. Terrorlovene er først og fremmest et
grundlag for at skabe frygt,
og frygt æder sjæle. De
giver lovgiverne en magt,
som man ser misbrugt igen
og igen.
Vi håber, vor støtte er
med til at få danskernes
øjne op for, at vi er på vej
ud over afgrunden når det
gælder at bevare retsstaten, at befolkningen er
underlagt et lovkompleks
der bygger på mistro og
som skaber utryghed og
tvivl om egne muligheder
for at agere som et frit menneske.
Horserød-Stutthof Foreningen vil fortsat kæmpe
for afskaffelse af terrorlovene, og i den kamp er vi
solidariske med alle enkeltpersoner og organisationer,
som bliver udsat for disse
loves udemokratiske og
urimelige målsætninger.
Kurdernes kamp mod terrorlovene i Danmark er
ikke deres kamp alene, den
gælder alle, og vi – om nogen – ved hvad den kamp
gælder.
Solidaritet er vort
arbejdsgrundlag, vor livsholdning, og vi tror på, at
solidaritet er vejen til fred
og som modspil til racisme
og fascisme. Vor kamp er
alles kamp, derfor beder
vi om at I støtter op om afskaffelsen af terrorlovene.
Side 10
fra videnskabens verden
Nr. 2 – 2014
Af Martin Jensen
Liv på planeter?
Vores galakse (Mælkevejen) indeholder sandsynligvis mindst
to milliarder planeter, der ligesom Jorden har flydende vand på
deres overflader, og som befinder sig i kredsløb omkring deres
stjerner i det, man kalder ”den beboelige zone”.
Det viser en ny undersøgelse, der netop er publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.
Det er forskere fra University of California, der har gjort
opdagelsen. Den baserer sig på data fra NASAs Kepler rum­
observatorium. Undersøgelsen anslår, at 22 procent af vores galakses sol-lignende stjerner har klippefyldte planeter kredsende
omkring sig. Planeter der får nogenlunde den samme mængde
lysenergi, som Jorden får fra Solen.
Ny rekord
Det skabte overskrifter verden over, da forskere for nogle år
siden fangede verdens ældste dyr – en molboøsters på 405 år.
Nye undersøgelser viser imidlertid, at den blev mere end 100
år ældre. Det vil sige at den kom til verden i år 1499 – kun få år
efter, at Columbus besøgte Amerika og mere end et årti før det
lykkedes munken Martin Luther at gennemføre reformationen.
Hvis man mener, at dyreriget også tæller primitive organismer som koraller og svampe – så findes der faktisk en art som
slår Molboøsters med tusinder af år.
Glassvampen Hexactinellida regnes nemlig for at kunne opnå
en alder på 15.000 år. Nogle forskere mener endda at have fundet eksemplarer på helt op mod 23.000 år.
Koldt vand
Hvorfor bruge koldt vand til madlavningen for at undgå bakterier, når vi alligevel vasker op i varmt vand? Varmt vand opløser
fedt og skidt. Derfor bruges det til opvask.
Varmt vand fra hanen kan opløse de kemiske forbindelser, der
er i vandhanen. Det kan også opløse mikrobiologien omkring
mundingen, og på den måde overføre nogle ting, som man
nødigt vil have med i maden, hvis man skal spise den med det
samme. Det gælder om, at dit kolde vand er koldt nok – under 12
grader – og at dit varme vand er rigtigt varmt – over 50 grader.
Kaffe på godt og ondt
Ny kaffeforskning viser, at moderate mængder af kaffe kan
reducere risikoen for hjertesvigt væsentligt. Drikker du for
meget, risikerer man det modsatte. Risikoen for at blive ramt af
hjertesvigt kan reduceres med hele 11 procent, hvis man nøjes
med fire ganske små kopper kaffe om dagen.
Det er tidligere blevet antydet, at kaffedrikkere udvikler en
øget tolerance for koffein, noget som kan reducere risikoen for
højt blodtryk. Dertil kommer at jævnlig kaffedrikning også er
koblet til lavere sandsynlighed for type2-diabetes.
Så nu tager vi en kaffepause.
Massehopperi
En myte fortæller, at hvis alle kinesere hoppede på én gang ville
det kunne udløse jordskælv eller skubbe så meget til Jorden, at
planeten vil ryge ud af kurs.
Men seniorforsker ved Institut for Rumforskning og – teknologi, Niels Jørgen Westergaard kommer med en beroligende
forklaring.
”Man ændrer jo ikke noget ved Jordens masse eller hastighed. Man skubber ikke i den forstand til Jorden, for som Newton sagde: ’Aktion er lig reaktion’, så man bringer ikke noget
ud af banen. Ligeså meget som folk skubber til Jorden, ligeså
meget vil Jorden skubbe til folk. Så længe der ikke er kræfter
udefra, vil netto-effekten være nul.
Med hensyn til spørgsmålet om jordskælv, vil det heller ikke
have den store virkning.
Forklaringen er, at selvom 6,8 milliarder mennesker med en
gennemsnitsvægt på 75 kg har en samlet vægt på omkring 500
milliarder kg, så er det meget lidt i forhold til Jordens 6.000.000.
000.000.000.000.000.000 kg.
Tag til Tyskland
og bliv uddannet
n Mangel på lærepladser
spænder ben for næste generation af faglærte. Ny analyse
viser effekten af uddannelsesklausuler på offentligt
byggeri. Alene i 2014 kan krav
om lærlinge sikre praktisk
erfaring til 4.410 unge.
Knap 11.000 unge mangler
i dag en læreplads som for
eksempel struktør, tømrer
eller blikkenslager. Men 4410
af dem kan få foden inden for
i en virksomhed allerede i
2014, hvis der pålægges krav
om lærlinge og elever på alle
planlagte offentlige byggeprojekter.
”Det er tydeligt, at der er et
stort og fortsat uopfyldt potentiale ved at stille flere krav i
det offentlige anlægs­arbejde,”
siger analysechef Jens Jonatan Steen fra analyseinstituttet
Cavea.
Unge står i kø
For nylig skabte Undervisningsminister Christine Antorini stor opmærksomhed, da
hun i Avisen.dk. opfordrede
danske unge til at finde en læreplads i Tyskland, hvor der
mangler 33.000 lærlinge.
Det viser sig nu, at de
fleste kan blive hjemme, hvis
danske virksomheder i større
omfang bliver pålagt uddannelsesklausuler.
Hvis 10 procent af mandskabet på de offentlige opgaver bestod af lærlinge, svarer
I dag er uddannelsesklausuler obligatorisk for staten, mens kommuner og regioner anvender dem i varierende omfang.
det til 6.900 lærepladser – eller i gennemsnit 767 om året.
”Det ville gøre et godt indhug i køen af elever, som i dag
venter på en læreplads,” siger
Lars Kunov, der er direktør
for organisationen Danske
Erhvervsskoler.
Kommuner og regioner
snyder på vægten
I dag er uddannelsesklausuler
obligatoriske for staten, mens
kommuner og regioner anvender dem i varierende omfang.
Politikere på alle offentlige
niveauer har hængt i bremsen
for længe.
”Potentialet er langt større
end det, vi har realiseret i dag.
Det handler om at stille krav
om brug af de fælles ressourcer. Og det har politikerne
været længe om at få hul på,”
siger Jens Jonatan Steen.
Uddannelseskonsulent
Steen Boesen fra 3F under-
streger, at der ligger en stor
opgave i at holde øje med, om
især kommunerne håndhæver
kravet om lærlinge.
Skal komme med en
begrundelse
”En ting er, at man vedtager
det, en anden at man gør det.
Det kræver opsyn og opfølgning fra myndighedernes
side,” siger Steen Boesen.
To ud af tre kommuner har
i dag vedtaget at stille krav om
lærlinge. Efter nytår træder
nye regler i kraft, som kræver,
at alle offentlige myndigheder
skal komme med en begrundelse, hvis de ikke stiller krav
om lærlinge.
I dag har virksomheder
også mulighed for at omgå
klausuler ved simpelthen at
acceptere en bod, hvis de ikke
har lærlinge.
mj
Jeg vil gerne tegne abonnement på
n 1/1 år (275 kr.)
n 1/2 år (165 kr.)
n Unge under uddannelse: 50 kr. for et halvt år
n Jeg vil gerne være medlem af Kommunistisk Parti i Danmark
Navn:
Adresse:
Postnr./by:
Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 Kbh. NV
E-mail: [email protected] – Hjemmeside: www.kommunisterne.dk
Nr. 2 – 2014
Side 11
Enden er nær for
korrupt Erdogan-regering
Hvad sker der i Tyrkiet? Hvordan skal man bedømme den
aktuelle politiske krise, og hvilke faktorer er skyld i den?
Af Tyrkiets Kommunistiske
Parti
n For 11 år siden mente USA,
efter nogen tøven, at det var
“forsøget værd” at lade AKP
(Retfærdigheds- og Udviklingspartiet) regere Tyrkiet.
Dette neoliberale islamiske
parti ville hellere end gerne
tjene USA’s interesser i Mellemøsten. AKP forelagde en
plan for de amerikanske politiske beslutningstagere, som
på det tidspunkt drømte om at
fremme en udgave af sunni-islam i regionen. Denne udgave
af politisk islam ville være
forenelig med den globale kapitals og dens imperialistiske
centres interesser.
AKP havde imidlertid også
selv ambitioner; partiet ville
ikke nøjes med den traditionelle tyrkiske udenrigspolitiks
passive diplomati. Da AKP
omsider fik overbevist den
amerikanske regering om sin
troskab mod de imperialistiske interesser, sikrede partiet
Tyrkiet en position som førsterangsallieret af USA, en
“strategisk partner” i Mellemøsten.
Pro-vestlig islamisme
Også i Europa var både
højreorienterede og “venstreorienterede” regeringer i EU
begejstrede for det nye partis
pro-vestlige og pro-kapitalistiske islamisme. Rusland gik
ud fra, at det i økonomisk og
energimæssig henseende ville
kunne tilpasse sine interesser
til en regering under Erdogan, som brystede sig af sin
“handelsbaggrund”. Israel var
allerede opmærksom på Milli
Görüs-traditionen (Det Nationale Synspunkt), som AKP
var udsprunget af, og anså
ikke “den muslimske identitet” for et problem, så længe
de militære og økonomiske
forbindelser forblev stabile.
Det tyrkiske bourgeoisi fik
øje for AKPs iværksætterånd
og indså, at dette nye hold
var en udmærket kandidat til
at skabe en rosenbusk uden
torne for kapitalen, fordi
det kunne bruge religiøsitet
som middel til at opbløde de
potentielle samfundsmæssige
reaktioner på de forestående
neoliberale angreb på arbejderklassen.
Ikke blot Fethullah Gülensekten, men også andre reli­
giøse sekter støttede AKPregeringen ud fra deres egne
(økonomiske) interesser. Den
kurdiske bevægelse ventede,
at AKP-regeringen, som ikke
fulgte den “traditionelle nationalstats” politiske linje, måske
ville byde på en mulighed for
at løse det kurdiske problem.
Hvad gik der galt?
I den seneste tid er AKP blevet mindre populært hos USAimperialismen, der tvivler på
partiets troværdighed, pålidelighed og bæredygtighed som
regeringsparti. Hvis årsagerne til AKP’s nedtur skal
opregnes, har især to fiaskoer
spillet væsentlige roller.
Den første var det totale sammenbrud af Tyrkiets
udenrigspolitik i forhold til
Syrien og uenigheden om
støtte til dele af den syriske opposition med direkte
tilknytning til al-Qaeda. Den
anden fiasko var regeringens
manglende evne til at styre
de begivenheder, der førte
til folkeopstanden i juni mod
den stigende undertrykkelse i
Tyrkiet selv.
Det er også vigtigt at bemærke, at det samtidig gik
tilbage for Erdogans allierede
i Mellemøsten i stort set
samme periode. En folkelig
bevægelse efterfulgt af et militærkup omstyrtede Det Muslimske Broderskab i Ægypten, og Ennahda-regeringen i
Tunesien havde også i lang tid
tabt terræn.
Centrerede magten
Ser man på de indre styrkeforhold i Tyrkiet, blev AKP støttet af en koalition af kræfter,
der omfattede den såkaldte
”verdslige fløj” af tyrkisk
kapital og nogle religiøse
organisationer. Hovedbestanddelene i den nuværende
AKP-regering, som har styret
Tyrkiet i de seneste 11 år, er
kredsen omkring Erdogan
og Gülen-sekten (også kendt
som Hizmet-bevægelsen),
hvis leder har boet i USA i
over 10 år.
I fællesskab med Gülensekten lykkedes det AKP en
gang for alle at få kontrol med
hæren og retsvæsenet, og
man fik på den måde erstattet
den kemalistiske (sekulære)
republik med et nyt islamisk
regime. I løbet af hele denne
omdannelse og i samarbejde
med Gülen-sekten fik AKP
oprettet sit eget styre efter
at have grebet magten over
den udøvende, lovgivende og
dømmende magt. Det er dog
Gülen-sekten, som trækker i
trådene til den sidstnævnte og
til politiet.
Intern splittelse
Den aktuelle krise kan ses
som en splittelse inden for
den herskende blok i Tyrkiet.
I den koalition af kræfter,
herunder den internationale
kapital og USA-imperialismen,
som indtil for nylig havde støttet AKP-regeringen, er man
nu begyndt at tvivle på, at man
kan komme videre med Erdogan som regeringsleder.
Den ”korruptions- og bestikkelsesundersøgelse”,
der for nylig blev iværksat,
bør i denne sammenhæng
analyseres. Det var Gülensekten, der gennem sine
kadrer i retsvæsen og politi
og efter ordre fra USA trykkede på knappen til at indlede
undersøgelsen. Formålet med
operationen er i første række
at svække AKP og lægge
bånd på Erdogans ego, som
tit har bragt hans politik i
konflikt med imperialistiske
interesser i regionen.
Selv om nedturen for regeringen er begyndt, forventes
det, at operationen fortsæt-
I den koalition af kræfter, herunder den internationale kapital og
USA-imperialismen, som indtil for nylig havde støttet AKP-regeringen, er man nu begyndt at tvivle på, at man kan komme videre
med Erdogan som regeringsleder.
ter et stykke tid endnu, før
regeringen får dødsstødet. De
imperialistiske centre og den
internationale og nationale
kapital har brug for tid til at
finde nye alternativer og nye
magtkonstellationer, som kan
erstatte AKP-regeringen.
Storkapitalen søger nye
medspillere
En ny sammensætning kan
måske omfatte det socialdemokratiske oppositionsparti
CHP (Det Republikanske
Folkeparti), Gülen-sekten
og nogle kadrer fra AKP.
En anden og svagere mulighed er, at AKP-regeringens
udenlandske støtter fortsætter samarbejdet med den,
forudsat at den forsikrer dem
om fuldkommen lydighed ved
at afsværge alle politiske og
ideologiske krav, som ikke er
godkendt af imperialismen, og
overbevise de imperialistiske
centre om, at der ikke inden
for en overskuelig fremtid vil
fremstå noget bedre alternativ, som kan styre det tyrkiske
samfund.
Der er stærke tegn på, at
det sekulære CHP, der hælder
mod ”venstre”, under Kemal
Kılıçdaroglus ledelse er parat
til at samarbejde med USA og
Gülen-sekten. Kılıçdaroglu
har afholdt sig fra at fremsætte nogen som helst negative
kommentarer til den rolle,
USA og Gülen-sekten har spillet i korruptionsskandalen.
Det vides, at Kılıçdaroglu har
ført forhandlinger med kredse
knyttet til Gülen-sekten. Det
viser de borgmesterkandidater, CHP har opstillet til de
forestående lokalvalg. Kandidaten i Istanbul vides at have
stærke bånd til Gülen-sekten,
og kandidaten i Antakya er
den tidligere AKP-borgmester, som AKP har valgt ikke
at opstille.
AKP nærmer sig enden
Folk havde den pessimistiske opfattelse, at de aldrig
”blev af med” denne regering.
Men i juni opstod en folkelig
bevægelse, som det lykkedes at vække selv de mest
pessimistiske til dåd, og vi
var alle sammen vidner til,
hvor radikalt den politiske
balance i Tyrkiet forrykkede
sig på nogle få dage. Da folk
gik på gaden i juni, var deres
fremherskende slagord ”Gå
af, regering! Gå af, diktator!” I
dag er ”Gå af, diktator!” stadig
den dominerende parole på
gaderne.
Det bør imidlertid ikke
overlades til Gülen-sekten
eller USA at besejre diktatoren. Det er folkets opgave, og
det må selv udføre den. Det
er Tyrkiets Kommunistiske
Partis ansvar at organisere
den folkelige modstand fra
juni i en politisk bevægelse,
der kan fuldende det arbejde,
modstandsbevægelsen har sat
i gang.
Side 12
Nr. 2 – 2014
Det store århundrede III
Af Margit Andersen
n Tredje del af Jan Guillous store værk om det 20.
århundrede ”Mellem rødt og
sort” refererer til de politisk
modsatrettede kræfter i mellemkrigstidens Tyskland.
De tre brødre Lauritzen,
brobyggerne, har konsoli­
deret sig godt i Sverige og
Tyskland. Lauritz i Saltsjö­
baden som byggematador,
Oscar bygger og køber ejendomme i Berlin og Dresden
og Sverre, der er taget til
Berlin for at komme bort fra
minderne om Albert, der er
blevet dræbt umiddelbart før
afslutningen på den første
verdenskrig, er gået ind i reklamebranchen.
Kernen i historien er,
med sidespring til Sverige,
udviklingen i Tyskland fra
1918 til 1939 set ud fra en
tysk vinkel, og med underlagt
falsk ukendskab til fremtiden.
Brødrene er, via deres uddannelse til ingeniører i Dresden,
politisk og kulturelt tyskorienterede, og de er længe om
at indse, at det Tyskland, de
føler sig forbundet med, er
ved at ændre sig til et barbarisk diktatur. Som for mange
andre sker det først, da de af
forskellige grunde selv føler
sig truede.
Som i de to foregående
romaner blander Guillou
fakta med fiktion og beskriver
med et opbud af detaljer den
tekniske udvikling og tidens
politiske og kulturhistoriske
forhold. Gennem en af de
fiktive personer kommer man
f.eks. tæt på Hermann Göring
og opgøret mellem SA og SS.
I den kulturelle afdeling
møder vi blandt mange andre
kendte kunstnere og intellektuelle Bertolt Brecht og
Kurt Weil og kommer med til
andens veje mere eller mindre
sandsynligt, og spændingen
øges i takt med, at de politiske
spændinger strammer til for i
1939 at kulminere med to katastrofer fra den virkelige verden: udbruddet af 2. verdenskrig og sammenbruddet af
Sandöbroen, der skulle have
været Lauritz’ mesterstykke
inden for brobyggeri.
premiere på Laser og Pjalter
på Theater am Schiffbauerdamm.
Romanen er skruet sammen på god gammeldags vis,
hvor skæbnerne krydser hin-
Jan Guillou: Mellem rødt og
sort. Det store århundrede III
Oversat af Anders Johansen
Modtryk.
379 sider. 299 kroner.
Odsherredsmalerne
Af John Poulsen
n Odsherred har et fantastisk
varieret landskab og et helt
specielt lys. Det har mange
malere gennem tiderne været
opmærksomme på, og det
gjaldt også en række unge
malere, der kendte hinanden
fra kunstakademiet, Karl
Bovin, Kaj Ejstrup, Victor
Brockdorff og Viggo Rørup,
som i slutningen af 1920’erne
slog sig ned i området.
At det også var billigt at leve og bo der spillede desuden
en ikke uvæsentlig rolle, da
de jo ikke tjente de store penge. Senere kom Lauritz Hartz,
Ernst Syberg, Ole Kielberg
og Alfreds Simonsen til, og de
boede alle tæt ved hinanden
og havde nær omgang.
Andre malere, såsom
J. Th. Lundbye og Theodor
Philipsen, havde tidligere
malet på egnen, men i dag er
begrebet Odsherredsmalerne
især knyttet til ovennævnte
malere, som i 1932 dannede
kunstnersammenslutningen
Corner.
Netop Cornermalerne
­udgør grundstammen i Odsherreds Kunstmuseum,
og derfor spiller de også en
stor rolle i bogen ”Modernisme midt i naturen – Odsherredsmalerne”, som museet
udgav i efteråret. Uden dem
havde begrebet Odsherredsmalerne nok ikke eksisteret i
Finn Heiberg
dag på lige fod med Skagens-,
Fynbo- og Bornholmermalerne.
Der er tale om den indtil nu
mest omfattende bog om områdets malere, og denne gang
er der gjort mere ud af også at
fortælle om de kvindelige malere, som tidligere har stået
noget i skyggen af mændene,
f.eks. Ellen Krause, Amy
Bovin, Birte Bovin, Ingrid
Wichmann og Helga Klibæk.
Ellen Krause, der var gift med
Viggo Rørup, var den eneste
af dem der blev medlem af
Corner, og det skete først i
1966.
I mange år boede Sigurd
Svane og hans familie på Malergården i Plejerup, og da de
alle var aktive kunstnere, er
der et særligt afsnit om netop
dem. I dag tilhører Malergården Odsherreds Kunstmuseum og er absolut en besøg
værd.
Også i dag bor der mange
malere i Odsherred, og en del
af dem er tilknyttet ”Huset i
Asnæs”, hvor de regelmæssigt holder udstillinger med
egne værker, men også inviter
kunstnere udefra, hvormed
de fører traditionen videre.
En del af dem er ligeledes
portrætteret i bogen.
I dag er der ingen af Cornermedlemmerne, der bor
i Odsherred. Den sidste var
Finn Heiberg, men kunstnersammenslutningen fortsætter
traditionen med det figurative
billede i centrum, som det
kan ses på årets udstilling på
Sophienholm.
Her har man i år inviteret fem yngre kunstnere, og
det har skabt liv og fornyelse
og supplerer fint de øvrige
Cornermedlemmer på denne
alsidige og seværdige udstilling.
Modernisme i naturen
– Odsherredsmalerne.
224 s. 300 kr.
Corner udstiller på Sophienholm indtil 23. februar.
Nr. 2 – 2014
Side 13
Mandelas lange vej til frihed
Af John Poulsen
n Hvis man ikke vidste bedre,
skulle man tro, at det var
aftalt spil, at Nelson Mandela
skulle dø selvsamme dag, som
filmen ”Mandela – Vejen til
frihed” havde premiere i London. Det var naturligvis ikke
tilfældet, men vil uden tvivl
gavne salget af billetter.
Filmen dækker alle højdepunkterne i Mandelas liv, men
den mest interessante del er
skildringen af hans unge år
som jurist, og hvordan hans
politiske bevidsthed udvikler sig og ender med, at han
bliver medlem af ANC med
de konsekvenser det fik. Ind
imellem bringes dokumentariske klip om f.eks. den brutale
vold, der blev udøvet af politiet og sikkerhedsstyrkerne,
og om det store internationale
solidaritetsarbejde, som var
med til at lægge pres på det
hvide apartheidstyre, så det
til sidst betingelsesløst måtte
løslade Mandela og hans kammerater i 1990.
Hovedrollen som Mandela
spilles fint af den engelske
skuespiller Idris Elba, der
fremstiller ham både som
sagfører og som den karismatiske leder, der hugger sten i
fængslet og samtidig påvirker
sine omgivelser. Hans hustru,
Winnie Mandela, spilles af
Naomie Harris, og man får et
indtryk af de ydmygelser hun
bliver udsat for, mens han var
i fængsel og også problemer-
ne med at genoptage samlivet
efter 28 års adskillelse, der
endte med en skilsmisse.
I forbindelse med Mandelas død har vi set, hvordan
personer, der tidligere betragtede ANC og Mandela som
terrorister, nu hyklerisk hyldede ham som den store frihedshelt. Som noget nyt kom
det frem i mindeudtalelsen
fra Sydafrikas kommunistiske
Parti (SACP), at Mandela, da
han blev arresteret i 1962,
var medlem af SACP og dets
centralkomite, og som SACP
skrev, var han til sine sidste
dage en stor og nær ven af
kommunisterne. Det fremgår ikke af filmen, ligesom
det heller ikke fortælles, at
næsten alle fangekammerater
på Robbin Island både var
medlemmer af ANC og var
kommunister.
Selv om filmen varer 146
minutter kan den naturligvis
ikke få alt med fra hans 540
sider store erindringsbog,
som den bygger på. Den dækker perioden frem til han blev
præsident i 1994 og udkom
på dansk i 1995. Problemet
med filmen er ikke, hvad
den fortæller, men hvad den
udelader, f.eks. om ANCs
kontakter til de socialistiske
lande, som støttede dem på
mange forskellige måder og
Mandelas forhold til kommunisterne. Der er kun en
svag skildring af den væbnede
kamp og Mandelas træning i
Etiopien som guerillasoldat.
Det skyldes måske, at den
også skal kunne sælges på det
amerikanske marked, hvor
Mandela først blev strøget af
listen over terrorister i 2008.
Mandela. Vejen til frihed.
Instruktion: Justin Chdwick.
Manuskript William Nicholson. Vises i biografer over hele
landet.
Paradis på jord
Af Margit Andersen
n Med hvidløg er det som regel sådan, at enten elsker man
denne grøntsag, eller også
hader man den. Med Mo Yans
roman ”Hvidløgsballaderne”
er det imidlertid ikke enteneller men både-og. Fra første
side bliver man fængslet af
handlingen, der snedigt nok
begynder i midten af historien
og derpå veksler mellem det,
der er sket før og det, der
følger efter.
Stilen er ikke kun sjældent billedrig, men i det hele
taget med yderst sanselige
beskrivelser af lyde, lugte,
smag og følelser, og intet
menneskeligt, såsom pis, lort,
sved og bræk, er forfatteren
fremmed.
Dette sammen med for­
tællingens brutalitet bevirker,
at man undertiden næsten
får det dårligt og har lyst til
at kaste bogen fra sig – men
man er jo fanget, så den går
ikke.
Titlen er på dansk dobbelttydig – sikkert ikke på kinesisk – idet ”balladerne” både
kan henvise til den blinde
sangers viser, der indleder afsnittene, og til den ballade det
udløser, da hvidløgsmarkedet
bryder sammen i det kinesiske amt med det forførende
navn Paradis.
De højere magter har
fundet ud af, at hvidløg er
guld og dekreterer, at det er,
hvad bønderne på egnen skal
dyrke, for som Zhang Kou
synger en aften i 1986:
Plant hvidløg og sælg det, og
din lykke er gjort;
du får et nyt sæt tøj, et nyt hus
og en ny kone”.
Problemet er bare, at det gør
alle så, og da markedet er
mættet og kølehuset fyldt,
står bønderne slukørede
tilbage med resten af høsten,
som de må lade rådne op.
Amtsledelsen, der havde lovet
guld og grønne skove, gemmer sig, og de underordnede
embedsmænd opfinder et hav
af afgifter, som pålægges dem,
der når at få noget solgt, og
det indskrænker sig hurtigt til
de heldige, der har forbindelserne i orden. Og så kommer
balladen, bønderne går amok
og raserer rådhuset, hvorefter
en hel del af dem arresteres
og straffes hårdt.
Sideløbende indflettes en
pinefuld beretning om kærlighed og tvangsægteskab, for
ikke at tale om ægteskab efter
døden. Tvangsægteskab er
forbudt, og det er det sidste
sikkert også, ligesom det
er forbudt at slå andre, men
der er langt fra Paradis til
lovgiverne, så det gælder ikke
rigtigt der.
Da Mo Yan fik Nobelprisen
i litteratur i 2012, rejste der sig
straks et kor af stemmer, der
kritiserede, at man gav prisen
til en kinesisk forfatter, der på
det nærmeste var styrets dikkende lammehale. I så fald må
det gamle ord om, at frænde
er frænde værst gælde her,
for denne roman er en skånselsløs kritik af pamperi og
korruption blandt partiets ledende folk og af retsvæsenets
brutalitet og afstumpethed.
Men ligesom den blinde
sanger, der trods trusler
fortsætter med at synge sine
kritiske viser lige til det sid-
ste, ikke vil kaldes kontrarevolutionær, således er Mo Yan
det heller ikke, og det er jo
en fejl i nogles øjne. Han går
her efter dem, der misbruger
deres magt for egen vindings
skyld, og opfordrer gennem
Zhang Kou det kommunistiske parti til i stedet for at
være bange for folket at lytte
til dets stemme.
Noget andet er, at litteraturprisen ikke er politisk, men
gives for et forfatterskabs
kunstneriske kvalitet. Indtil
nu er kun ”Hvidløgsballaderne” oversat til dansk, men den
er uomtvisteligt af høj litterær
værdi, samtidig med at den er
spændende og giver et dybdegående indblik i, hvordan livet
var for bønderne i en kinesisk
udørk i slutningen 80’erne –
og måske er stadigvæk?
Mo Yan: Hvidløgsballaderne,
Forlaget Batzer og Co.
440 s., 298 kr.
Side 14
Nr. 2 – 2014
Ingen politiske fanger
i Danmark
Demonstration mod undertrykkelsen og kriminaliseringen
af kurderne i Europa.
Mandag den 24. februar 2014 kl. 15.00
Vartov ved Rådhuspladsen.
Vi vil ikke have Tyrkiets politiske retssager i Danmark
Forårsprogram 2014
kulturliv
Pensionisternes
Kulturforening
af 1965
Film værd at se
Onsdag den 12. februar:
Historien om Gammel
Strand og fiskekonerne
ved Christian Bech.
Arrangør: Ungkommunisterne
Besøg Palæstina
I april måned afholdes Palæstina Maraton i Betlehem.
Maratonet er et dansk initiativ, der sætter fokus på
palæstinensernes begrænsede bevægelsesfrihed på den
besatte Vestbred. Men hvad handler det egentlig om?
Hvordan påvirkes det palæstinensiske hverdagsliv af den
begrænsede bevægelsesfrihed?
I forbindelse med maratonløbet inviterer Det Danske Hus
i Palæstina dig med på en spændende studietur fra
den 12.-17. april, 2014.
Vi vil mødes med interessante mennesker, besøge
bl.a. Jerusalem og komme helt ind under huden på det
palæstinensiske samfund. Programmet kan fremsendes
på mail efter forespørgsel. Tilmelding sker pr. mail til
[email protected] efter først-til-mølle princippet.
Pris: 3700,-. Medlemspris: 3400,Læs mere på Det Danske Hus i Palæstinas hjemmeside, og
hold dig opdateret på www.facebook.com/events/6495123051
08051/?ref=ts&fref=ts” \t “_blank” Facebook
Onsdag den 19. februar:
Byggefagenes visioner
ved Per Olsen, formand for Bygge­fagenes
Samvirke og formand
for Dansk El-forbund,
København.
Onsdag den 26. februar:
Skipperlabskovs.
Onsdag den 5. marts:
Erindringer fra Afrika
ved Jakob Jensen.
Onsdag den 12. marts:
Musikeren Fin Alfred
underholder.
Onsdag den 19. marts:
Europaparlamentsvalget
og folkeafstemningen om
dansk tilslutning til den
europæiske patentdomstol ved Rina Ronja Kari,
spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU.
Onsdag den 26. marts:
Forårsafslutning.
Alle arrangementerne
foregår kl. 11.30-14.00
hos 3F BJMF, Mølle Alle
26, Valby.
Befri Gaza – Verdens
største fængsel
Tænd et lys for Gaza den 28. februar
Støt Folkebevægelsen mod EU
Det er nu 5 år siden Israel overfaldt Gaza. Palæstina­ini­tia­
ti­vet, Human Rights March og European Jews for a just
peace markerer dette med et lysarrangement med talere og
uddeling af foldere og løbesedler på Kultorvet i København
fredag 28. februar kl. 15–17.30. Mød op og giv en hånd med.
Reparation og salg
af ­computere
– kører også ud!
Bladfond 2014
Rantzausgade 37A,
2200 København N.
Tlf. 5046 2832
Indre By...................................................................... 700,00
Nordvest...................................................................... 1.175,00
Vest.............................................................................. 729,50
Bladfond i alt............................................................... 2.604,50
Jorn & Pollock
2014 er 100-året for maleren Asger Jorns fødsel, og det markeres med to udstillinger på henholdsvis Statens Museum
for Kunst og Museum Jorn i Silkeborg. Sidstnævnte museum
varmede i efteråret op med udstillingen Jorn-Picasso og Louisiana fulgte efter med Jorn & Pollock. I modsætning til Jorn og
Picasso, så mødte Pollock og Jorn aldrig hinanden, og det er
tvivlsomt om Pollock har set nogen af Jorns værker, da han døde
allerede i 1956. Til gengæld stiftede Jorn efter Pollocks død
bekendtskab med hans værker, og i sit arbejde med “Stalingrad”
lægger han ikke skjul på, at han var inspireret af både Picasso
og Pollock. Det manglende møde forhindrer ikke, at det er blevet en interessant sammenstilling, Louisiana har fået på benene
med titlen ”Jorn & Pollock – Revolutionens veje”, fordi de hver
især havde stor betydning for udviklingen i den moderne kunst.
Når man ser sammenstillingerne af deres værker, så skulle man
tro at de havde kendt hinanden, fordi der på en række områder
er et sammenfald.
Uden selv at vide det var Jorn og Pollock placeret på hver
sin side i den kolde krig, idet CIA under dække, i den såkaldte
kamp imod kommunismen, rundt om i Europa arrangerede
udstillinger med moderne amerikansk kunst, dermed indirekte
også imod Jorn, som var medlem af DKP. CIA havde hemmeligt
været med til at organisere og betale bl.a. ”Congress of Cutural
Freedom” og brugte museer som initiativtagere til kunstudstillingerne, men pengene kom fra CIA. Især samarbejdede man
med ”Museum of Modern Art” (MOMA), hvis bestyrelse havde
tætte kontakter til CIA, ikke mindst takket være Rockefeller.
MOMA arrangerede i alt 19 udstillinger. En af de kunstnere
man især brugte, var Pollock, uden at han og de andre vidste,
at CIA stod bag, hvilket de uden tvivl ville have betakket sig for.
Udstillingerne var skabt af politiske og ikke kulturelle grunde,
og formålet var at vise hvor ”frit” og eksperimenterende amerikanske kunstnere kunne udtrykke sig i forhold deres kolleger i
de socialistiske lande med deres ”påtvungne” socialistiske realisme. Men samtidig blev mange moderne kunstnere forfulgt af
McChartyismen og kunne ikke udstille i USA. Da operationerne
var hemmelige, også fordi mange amerikanske politikere var
modstandere af moderne kunst og uden tvivl ville have standset
udstillingerne, gik der mange år før sandheden om dem kom
frem.
Udstillingen slutter 23. februar.
Oscar nominering
Lav selv lysarrangementer
Særligt hårdføre lys, bannere og løbesedler kan hentes hos
Palæstinainitiativet eller bestilles gennem KPiD.
1/1–3/2
A late Quartet
American Hustle
Den hundredårige
Jeg hedder Ernesto
Philomena
The Wolf of Wall Street
Sandheden er åbenbart ilde hørt i Indonesien, hvor regeringen via en talsmand for præsidenten til den engelske avis The
Guardian har udtrykt vrede over, at den danske dokumentarfilm
”The Act of Killing” er blevet nomineret til en Oscar.
Man ønsker ikke, at den brutale nedslagtning af over 1 million kommunister, kinesere og venstreorienterede i 1965, skal
blive kendt ude i verden, ligesom man aldrig officielt har taget
afstand til forbrydelsen. Ingen er blevet gjort ansvarlig for mordene, og som det fremgår af filmen, bliver nogle af de skyldige
endog betragtet som helte.
Mail: [email protected]
– www.pcmissing-link.dk
Åben man.–fre. 13–19.
Lør. 11–16
www.kommunisterne.dk
Nr. 2 – 2014
Side 15
Mindedemonstration for
Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht
n Den årlige fredsdemonstration i Berlin til socialisternes
kirkegård i Friedrichsfelde
fandt sted 12. januar.
I den store demonstration
var der deltagere fra socialistiske bevægelser, fagbevægelsen og fredsgrupper samt
fra de kommunistiske partier.
Udover Tysklands kommunistiske parti var bl.a. Tyrkiets
kommunistiske parti og det
græske og svenske kommunistparti repræsenteret.
Røde nelliker blev traditionen tro lagt ved mindesmærkerne i respekt for socialister
og frihedskæmpere – og ved
mindestenen for Rosa og Karl.
2014 er hundredåret for
starten på 1. verdenskrig. Karl
Liebknecht stemte som den
eneste imod krigsbevillingerne i den tyske Rigsdag .
I 1914 fastslog Rosa Luxemburg, at de herskende klasser
var årsag til at det drev mod
katastrofe.
Tyskland var et klassisk
eksempel i den forbindelse.
Rosa Luxemburg og Karl
Liebknecht blev få år efter
myrdet af reaktionen for
Luxemburg – Liebknecht – Lenin. Ingen er glemt! Rejs jer og fortsæt kampen! Komfoto.
deres overbevisning og kamp
mod krig.
25 år senere startede 2.
verdenskrig , da det nazistiske
Aktivmøde
om K-Festival 2014
Fredag den 28. februar kl. 17 på Frederiksundsvej 82.
Hitlertyskland overfaldt Polen
i september 1939 – og et folkemord startede.
Vi har heller ikke brug for
katastrofer i dag, skriver det
tyske kommunistparti i deres
avis Unsere Zeit på demonstrationsdagen.
– ikke brug for militær­
interventioner i Syrien, Mali,
Iran – ingen steder.
– ikke brug for soldater i
Afghanistan eller andre steder
– ikke brug for dronemord
og våbensalg
– ikke brug for spioner gennem NSA og andre hemmelige tjenester.
– vi har ikke brug for Nazis
og deres i krisetider særligt
farlige sociale demagogi, ikke
brug for racisme, antisemitisme og antimuslimsk propaganda.
– vi har ikke brug for
en stadig voksende social
nedbrydning og den deraf
følgende nedværdigelse af
millioner af mennesker.
Vi har ikke brug for beskyttelse af bankerne.
Vi demonstrerer fredeligt
mod krige, for menneskelighed og internationalisme
– for en solidarisk fredelig og
socialt retfærdig verden.
HN
Har du lyst til at være med til at udvikle K-Festivalen og
gøre den endnu bedre både praktisk og politisk?
Har du lyst til at være med til planlægning og afvikling af
festivalen med alle dens opgaver?
Ungkommunister i Europa
Har du lyst til at indgå med nye ideer og friske kræfter i et
velfungerende kollektiv, der meget gerne vil have nyt blod
ind til at udfordre vor måske lidt rutineprægede tilgang til
opgaven?
Og har du en ubændig lyst til at sætte telte, borde og bænke op, gå nattevagter på festivalpladsen, sætte bannere og
transparenter op, lave plakater, løbesedler og pressemeddelelser eller anden form for agitation?
Så kom til aktivmødet fredag den 28. februar
kl. 17 på Frederiksundsvej 82 og meld dig til arbejdet.
Vi giver en øl og et stykke mad.
Er du forhindret i at komme til mødet, men gerne vil deltage i
arbejdet, kan du ringe eller lægge besked på partikontoret, så
bliver du kontaktet snarest muligt.
n De kommunistiske ungdomsforbund i Europa afholder i februar måned deres 10.
møde. Denne gang i Spanien.
Mødet finder sted i en tid
med den historisk største
ungdomsarbejdsløshed ikke
mindst i EU landene.
Sammenslutningen af de
europæiske kommunistiske
ungdomsforbud har en parole:
I alle områder, på alle uddannelsessteder, på alle arbejdspladser: Ungkommunister!
Temaet for det 10. møde er
Ungkommunisternes kamp
for socialisme under den kapitalistiske krises betingelser.
Ungkommunisterne påpeger,
at målet ikke nås med tom
snak. Det kræver handling, og
en fælles offensiv.
-eo
Nr. 2. Februar 2014
Pris kr. 20,-
Tale ved Bedsteforældre for asyls gadedemonstration på Kultorvet i København,
lørdag den 25. januar 2014 kl. 11:
‘Du har ikke lov til
at gå der og glemme’
n Det er ikke nok bare at kritisere
den tidligere regering – Venstre-Konservative – med Dansk folkeparti som
parlamentarisk grundlag!
Det er ikke nok bare at kritisere
den nuværende treparti regering
–som der var sat så mange forventninger til bestående af Socialdemokratiet, De radikale og Socialistisk
folkeparti!!
Det er ikke nok bare at se på! Men
selv handle!
Det er heller ikke nok bare at sige:
Vi er uskyldige, vi er uvidende! Vi véd
ikke, hvilke menneskelige skæbner,
der befinder sig i landets asylcentre,
vi ved ikke hvad der foregår i Udlændingestyrelsen, Udlændingenævnet,
Flygtningenævnet eller Justitsmini­
steriet!
Det er sagt, efter at de største forbrydelser fandt sted i sidste århundrede – med udryddelse af de anderledes – at den der glemmer fortiden er
dømt til at gentage den!
Men tænk, hvis vi allerede i dag
glemmer, hvordan værgeløse mennesker, der beder om vor beskyttelse,
behandles! Som om disse mennesker
truede vores menneskelighed! De
kommer for at appellere til os som
mennesker! Og kun sammen med
hinanden kan vi være mennesker,
aldrig alene. Aldrig adskilt fra andre!
Også i dag er der sat ansigt på
en familie – den afghanske familie
Yousofi, der endnu engang trues af
opsplitning for at blive sendt tilbage
til et Afghanistan, som åbenbart er så
farlig at ikke engang vestens højest
uddannede soldater – heriblandt
Danmarks soldater – tør være der
længere – og Afghanistan om muligt
er endnu mere opsplittet end da styrkerne kom.
Det er ikke nok at Europa vil beskytte sit købmandsskab, det er ikke
nok at Danmark tænker i vinding og
tab! Som Arnulf Øverland sagde i “Du
må ikke sove” fra 1936:
Bedsteforældre for asyls gadedemonstration på Kultorvet i København
Kommunist, Frederikssundsvej 82, 2400 København NV
Organ for Kommunistisk Parti i Danmark
Du må ikke gå til ditt kjøpmannskap
og tenke på hvad der gir vinning og tap!
Du må ikke skylde på aker og fe
og at du har mer enn nok med det!
Du må ikke sitte trygt i ditt hjem
og si: Det er sørgelig, stakkars dem!
Du må ikke tåle så inderlig vel
den urett som ikke rammer dig selv!
Jeg roper med siste pust av min stemme:
Du har ikke lov til å gå der og glemme!
Leif Bork Hansen
Køb og læs
Kommunist
Abonnement:
1 år…………………… 275,- kr.
1/2 år………………… 165,- kr.