EU`S GLOBALE ROLLE
EU’S GLOBALE ROLLE UDVIKLING Sult. Høj børnedødelighed. Manglende gangspunkt for den hjælp til udviklings- uddannelse. Konflikter og krig. Det er projekter, Danmark og EU yder. virkeligheden for en stor del af verdens befolkning. Ifølge FN lever 1,4 mia. menne- Over halvdelen af den udviklingsbistand, sker i dag under fattigdomsgrænsen på en der på verdensplan går til at hjælpe udvik- dollar om dagen, 1,2 mia. mennesker har lingslande, kommer fra EU og medlems- ikke adgang til helt basale sanitære forhold landene – det gør samlet set EU til verdens som toiletter og rent drikkevand, og en største donor. I 2009 udbetalte EU og mia. mennesker på verdensplan sulter. medlemslandene således over 359 mia. kr. i offentlig bistand til udviklingslandene. Værst ser det ud i Afrika syd for Sahara, hvor hver anden afrikaner lever i fattigdom, Hovedparten af EU’s støtte bliver givet som næsten hvert tredje barn går ikke i skole, og gavebistand, det vil sige tilskud, der ikke hver fjerde ung er arbejdsløs. I de fattigste områder dør hvert femte barn, før det fylder Udviklingsbistand virker fem år, og den gennemsnitlige levealder er Udviklingsbistanden virker. Verden er på 46 år. Tilsvarende viser en opgørelse over vej til at halvere fattigdom inden 2015. levetiden i Danmark, at en dansker i 2011 120 mio. mennesker blev bragt ud af kan forvente at blive 78,4 år gammel. fattigdom i perioden 2000-2005. På andre områder vil man imidlertid ikke nå Derfor vedtog FN’s medlemslande i år 2015-målene inden 2015. Det gælder 2000 en fælles målsætning om bl.a. bl.a. målet om at nedbringe dødelighe- at halvere ekstrem fattigdom, stoppe den blandt børn og mødre og om at sikre spredningen af HIV/AIDS og sikre rent drikkevand. grundskoleuddannelse for alle verdensborgere inden 2015. De såkaldte Læs mere om, hvor langt FN er kommet 2015-mål består af i alt otte specifikke med at opfylde 2015-målene her målsætninger. Målsætningerne er ud- Undervisningsmateriale til Danmarks EU-formandskab 2012 EU’S GLOBALE ROLLE - UDVIKLING 1 skal betales tilbage. Derudover tilbyder Den Hvorfor yde udviklingsbistand? tagen våben” øget samhandlen mellem Europæiske Investeringsbank (EIB) langfri- EU og EU’s medlemslande yder bistand EU og de mindst udviklede lande ved at stede lån på gunstige vilkår og stiller inve- til verdens mindst udviklede lande af fjerne afgifter og kvoter for alle produkter steringskapital til rådighed for udviklingslan- flere årsager, men den altoverskyggende (med undtagelse af våben). Initiativet er et dene. I 2010 ydede EIB lån til partnere uden begrundelse er ønsket om at udrydde fat- forbillede for, hvordan rige lande kan give for EU og kandidatlandene, hovedsagelig tigdom i verden og bidrage til bæredygtig fattige lande adgang til deres markeder. udviklingslande, for næsten 5,5 mia. euro, økonomisk vækst i udviklingslandene. I hvilket svarer til ca. 41,3 mia. kr. Lissabon-traktaten er ønsket om udryd- Endelig spiller hensynet til egen sikkerhed delse af fattigdom i verden indskrevet også ind på udviklingspolitikken. Global De otte 2015-mål som det specifikke mål for EU’s udvik- ansvarlighed går nemlig hånd i hånd med Ved FN’s generalforsamling i 2000 vedtog lingsbistand. varetagelse af egne sikkerhedspolitiske interesser. Dels fordi øget velstand er med verdens ledere den såkaldte ”millenniumdeklaration” – eller 2015-målene – der Derudover giver EU også udviklingsbi- til at begrænse antallet af krige, og dels forpligter medlemslandene til at arbejde for stand af følgende årsager: fordi der er en forventning om, at øget velstand kan sætte gang i den demo- at halvere fattigdom på kloden inden 2015. For det første giver EU bistand ud fra kratiske udvikling i udviklingslandene og 2015-målene består af otte konkrete udvik- et humanitært hensyn. Grundlæggende dermed skabe større politisk stabilitet. lingsmål, som i dag danner grundlaget for handler EU’s bistandspolitik om at hjælpe det internationale udviklingsarbejde: dårligt stillede befolkningsgrupper i den Nyttige begreber 1. Halvere fattigdom og sult i verden tredje verden til at få kontrol over deres Bilateral: 2. Opnå grundskoleuddannelse til alle egen tilværelse. EU’s bistand bidrager Bilateral udviklingsbistand betyder, at udvik- 3. Øge ligestillingen mellem kvinder og derfor til at nedbringe årsagerne til fat- lingsbistanden bliver givet direkte fra ét land tigdommen, så befolkningerne f.eks. får til et andet. F.eks. yder Danmark bilateral lettere adgang til mad, vand, uddannelse, udviklingsbistand til en række lande syd for sundhed, arbejde eller jord. Udviklingsbi- Sahara. Når man yder bilateral udviklingsbi- standen kan også tildeles med henblik på stand, bestemmer Danmark selv, hvem og at løfte sociale ydelser, mindske korruption, hvad man vil støtte. mænd 4. Mindske børnedødeligheden med to tredjedele 5. Mindske mødredødeligheden med tre fjerdedele 6. Bekæmpe HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme udbygge infrastrukturen eller sikre menneskerettighederne i de pågældende lande. 7. Sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø 8. Øge samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivelse Multilateral: Multilateral udviklingsbistand betyder, at Et andet mål for EU’s bistand er at øge udviklingsbistanden bliver dirigeret gen- samhandlen med landene i den tredje ver- nem en international organisation som den. EU har gennem initiativet ”Alt und- FN, Verdensbanken eller EU. Det kræver, at landene bliver enige om, hvordan og til hvem udviklingsbistanden skal gives. Nødhjælp vs. udviklingsbistand: Nødhjælp betegner den hjælp, som internationale organisationer ofte udfører i forbindelse med naturkatastrofer, hungersnød, terrorangreb, krig etc. Udviklingsbistand relaterer sig i modsætning til nødhjælp ikke til en specifik begivenhed, men er en løbende økonomisk hjælp, der har til formål at styrke modtagerlandets evne til på længere sigt at kunne klare sig selv. Undervisningsmateriale til Danmarks EU-formandskab 2012 EU’S GLOBALE ROLLE - UDVIKLING 2 DANMARK VIL SÆTTE UDVIKLING PÅ EU’S DAGSORDEN Danmark vil benytte formandskabet til at 2015-målene. Samtidig ønsker Danmark forsøge at opprioritere og fokusere EU’s at sætte øget fokus på menneskerettighe- Hvad betyder det at have indsats for de fattigste lande i verden. I der i udviklingslandene. formandskabet for EU? modsætning til områder som f.eks. det Alle EU’s medlemslande skiftes til at have indre marked, klima og energi sidder 2. Forhandlinger om EU’s udviklingsmidler formandsskabet for EU, og 1. januar er formandskabslandet dog ikke længere for Under det danske formandskab skal det for 7. gang Danmarks tur. bordenden, når det handler om udviklings- Ministerrådet og Europa-Parlamentet bistand på rådsmøderne. Med Lissabon- forhandle om, hvordan midlerne i EU’s Det betyder, at Danmark planlægger og traktaten overgik Udenrigsrådet til uden- udviklingsbudget skal anvendes. Omkring leder arbejdet i EU’s Ministerråd de første rigsrepræsentanten, en post der lige nu 18 mia. kr. bliver hvert år fordelt gennem seks måneder af 2012. bestrides af britiske Catherine Ashton. en række tematiske og geografiske udviklingsprogrammer med det overordnede Dermed er Danmark ansvarlig for, at Det danske formandskab sidder dog formål at bekæmpe fattigdom. Minister- Ministerrådets arbejde skrider frem som stadigvæk for bordenden i de underlig- rådet og Europa-Parlamentet skal som en planlagt, og at Ministerrådet træffer de gende arbejdsgrupper. Derfor er der et tæt del af forhandlingerne om EU’s finansielle nødvendige beslutninger. samarbejde mellem formandskabet, Den ramme for perioden 2014-2020 beslutte Fælles Udenrigstjeneste (FUT), Kommis- udviklingsinstrumentets udformning og Generelt vil formandslandet blive bedømt sionen og Europa-Parlamentet. Danmark udviklingsbudgettets størrelse. Det danske på, om arbejdet ledes åbent og professio- ønsker under formandskabet at etablere formandskab ønsker at bringe forhandlin- nelt, og om formandskabet er en neutral en platform mellem disse parter for at gerne så langt som muligt, men det vil ikke og effektiv mægler, der kan skabe resul- sikre større sammenhæng mellem EU’s være muligt at afslutte forhandlingerne om tater og sikre et godt samarbejde med de eksterne politikker og instrumenter til fordel den flerårige finansielle ramme. andre institutioner, medier, interesseorga- for udviklingen i verdens fattigste lande. nisationer og offentligheden. Man har som Danmark vil under formandskabet arbejde 3. Humanitær bistand formandsland i et vist omfang mulighed for for, at udviklingspolitikken bliver en mere Det er vigtigt for Danmark, at EU’s at sætte dagsordenen i Ministerrådet og central del af EU’s udenrigspolitik. humanitære indsats er effektiv og sam- kan dermed sætte fokus på områder, hvor menhængende, og at det europæiske man ønsker at opnå særlige resultater. Under formandskabet vil Danmark sætte katastrofeberedskab kan reagere hurtigt fokus på følgende seks områder: og velkoordineret på pludseligt opståede Under det danske EU-formandskab har kriser i hele verden. Danmark vil derfor den danske regering følgende fokus- 1. Fornyelse af EU’s udviklingspolitik støtte bestræbelserne på større synergi områder: Under det danske formandskab er forny- mellem humanitære indsatser og beskyt- else af EU’s udviklingspolitik på dagsorde- telse af civilbefolkninger, herunder et nen. Formålet er at blive bedre til at agere styrket EU-beredskab, der kan trække på ift. globale udfordringer såsom klimaforan- medlemslandenes ressourcer og dermed •• Klima, energi, miljø dringer, migration, mangel på ligestilling, rykke hurtigt ud til katastrofeområder. •• Retspolitik, integrationspolitik sikkerhed samt til at håndtere konsekvenserne af den finansielle krise. Formålet er også at målrette udviklingssamarbejdet, •• Genskabe vækst i EU og sikre en holdbar økonomi og udlændinge 4. Europæisk humanitært frivillighedskorps •• EU i verden •• Forhandlingerne om EU’s så hjælpen kommer derhen, hvor behovet Forslaget om et europæisk humanitært er størst. Danmark ønsker generelt, at frivillighedskorps skal behandles af Mini- EU-landene holder fast i deres bistands- sterrådet og Europa-Parlamentet under Få mere at vide om det danske forpligtelser, samt at hjælpen har fokus på det danske formandskab. Formålet med EU-formandskab her fattigdomsbekæmpelse i forlængelse af korpset er at give frivillige europæere flerårige finansielle rammer Undervisningsmateriale til Danmarks EU-formandskab 2012 EU’S GLOBALE ROLLE - UDVIKLING 3 mulighed for at hjælpe med humanitært arbejde uden for EU’s grænser. Korpset Dansk udviklingsbistand skal bidrage med fælles rammer for rekrut- Den danske udviklingsbistand bygger på en støtte til projekter, der skaber grøn vækst tering, træning og udsendelse af frivillige. række politiske prioriteter, der alle støtter den og fremmer vedvarende energi. Det er ofte overordnede målsætning om at bekæmpe verdens fattigste befolkninger, der bliver fattigdom i verden: hårdest ramt, når klimaet forandres, eller 5. Sammenhæng mellem relevante politikker for udvikling En lang række andre politikområder kan •• Klima- og Energi: Danmark vil øge sin miljøet ødelægges. •• Menneskerettigheder, demokrati og god have – negative såvel som positive – regeringsførelse: Danmark vil gennem sine Adgangen til bæredygtig energiforsyning er konsekvenser for udviklingssamarbejde. udviklingsprojekter styrke overholdelsen af en forudsætning for en bæredygtig økono- Det gælder eksempelvis politikker inden menneskerettigheder og styrke adgangen til misk vækst. I dag lever 1,4 mia. mennesker for handel, migration, forsvar, landbrug, et retfærdigt og velfungerende retssystem. uden adgang til elektricitet, og 2,4 mia. klima og miljø. Kommissionen vil under det Derudover vil Danmark støtte udviklingen af mennesker er afhængige af at afbrænde danske formandskab lancere en rapport om demokratiske institutioner og bred deltagelse træ eller andre former for biomasse for lave politiksammenhæng for udviklingspolitikken. i den politiske proces samt bekæmpelse af den daglige mad. Rapporten skal drøftes i Ministerrådet for at korruption på alle niveauer i samfundet. sikre sammenhæng mellem EU’s politikområder til fordel for verdens fattigste. •• Stabilitet og skrøbelighed: Mange Endelig er respekt for kvinders rettigheder et steder er vedvarende konflikt og ustabilitet mål i sig selv. Det er desuden et afgørende mid- en forhindring for at bekæmpe fattigdom 6. 0,7 pct. af BNI til udviklingsbistand del til vækst og fattigdomsbekæmpelse samt til og skabe udvikling. Derfor skal hjælpepro- FN har vedtaget et mål om, at verdens at bremse den høje befolkningstilvækst. Støtte grammer styrke stabiliteten i konflikt- og rige lande skal bruge ca. 0,7 pct. af deres til lokale NGO’er, der bidrager til en demokratisk krigsramte regioner, så udviklingsbistan- BNI på udviklingsbistand. I EU har man udvikling og agerer vagthund i forhold statsap- den når ud og hjælper dem, der har mest vedtaget, at landene skal leve op til denne paratet, er et særligt indsatsområde. brug for det. målsætning senest i 2015. Danmark vil under formandskabet sætte fokus på, •• Styrke fødevaresikkerheden og land- Den danske udviklingsbistand varetages at medlemslandene – på trods af den brugssektoren: Danmark vil arbejde for at af Danida, som er den del af Udenrigsmi- økonomiske krise – skal leve op til denne etablere langsigtede løsninger på fødeva- nisteriet, der arbejder med bekæmpelse af målsætning. Danmark bruger i dag 0,91 remanglen, særligt på Afrikas Horn. Dette fattigdom i udviklingslandene. Danida er en pct. af sit BNI på udviklingsbistand. Dan- skal ske gennem en omlægning af land- forkortelse af ”Danish International Develop- mark er ét af blot fem lande i verden, der brugssektoren i ramte lande, så fødevare- ment Assistance”. lever op til FN’s mål om at give 0,7 pct. af produktions sårbarhed overfor natur- og BNI i udviklingsbistand. De andre lande er menneskeskabte katastrofer mindskes. Sverige, Norge, Holland og Luxemburg. Undervisningsmateriale til Danmarks EU-formandskab 2012 EU’S GLOBALE ROLLE - UDVIKLING 4 EU’S UDVIKLINGSPOLITIK EU’s udviklingspolitik hører under EU’s lande, hvor EU støtter udviklingsprojekter. eksterne relationer og varetages af EU’s EU’s udviklingsprojekter skal derfor bl.a. EU’s udviklingsbistand i tal højtstående repræsentant for udenrigsan- koncentreres om: EU er samlet set verdens største bidrags- liggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton. Hun er permanent formand for yder af udviklingsbistand. I 2009 udbetal- •• Demokrati, respekt for menneskeret- te EU og medlemslandene over 359 mia. Rådet for Udenrigsanliggender og den fæl- tigheder og retsstatsprincippet: EU skal kr. i offentlig bistand til udviklingslandene. les udenrigs- og sikkerhedspolitik. støtte demokratisering, frie og retfærdige Det svarer til mere end halvdelen af den valg, velfungerende institutioner, medie- samlede globale udviklingsbistand. EU’s udviklingspolitik forvaltes i praksis af frihed og internetadgang, beskyttelse af EuropeAid, der er en del af Kommissionen minoriteter, retsstatsprincippet og retssy- og svarer til Danida i Danmark. EuropeAids stemer i de lande, hvor man gennemfø- arbejde er koncentreret om at indgå rer udviklingsprojekter. partnerskaber om udviklingsprojekter og fremme handel med udviklingslandene. •• 30,39 mia. kr. til social infrastruktur, herunder uddannelse, sundhed, vand, •• Ligestilling mellem kønnene: Kvinders Nødhjælp ved naturkatastrofer, krig og an- stilling skal styrkes, og kvinders rolle dre situationer, der kræver hurtig respons som udviklingsaktører og fredsskabere styres af ECHO, der er Kommissionen skal indarbejdes i alle dele af EU’s udvik- organisation for humanitær bistand og civil lingspolitik. beskyttelse. ECHO er verdens største donor af humanitær bistand. ECHO uddeler Pengene blev fordelt på: regerings- og civilsamfundsprogrammer. •• 9,25 mia. kr. til økonomisk infrastruktur, herunder transport, kommunikation og energi. •• Korruption: EU skal hjælpe sine part- nødhjælp i samarbejde med Europæiske nerlande med at bekæmpe korruption nødhjælpsorganisationer og hjælper ca. gennem programmer for god regerings- grammer, herunder landbrug, fiskeri, 18 mio. mennesker om året med basal førelse og gennem projekter, der øger teknologi, mine- og byggeindustri samt nødhjælp. kapaciteten hos kontrol- og tilsynsmyn- handel og turisme. •• 12,71 mia. kr. til produktionspro- digheder. En dagsorden for forandring Kommissionens forslag til en ny strategi for •• 12 mia. kr. til tværgående og multisek- •• Civilsamfundet og lokale myndigheder: udviklingspolitikken skal styrke EU’s sam- EU skal understøtte projekter, der styrker arbejde med verdens fattigste lande om at forbindelsen med civilsamfundsorganisa- udrydde fattigdom. tioner, arbejdsmarkedets parter og lokale myndigheder. torprogrammer med fokus på klima- og miljøudvikling. •• 9,66 mia. kr. til økonomisk støtte og mad. Strategien fokuserer EU’s udviklingspolitik om: •• Naturressourcer: EU skal støtte forvaltningsreformer, der fremmer en •• Respekt for menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse. af naturressourcer. Derudover skal der •• 9,4 mia. kr. til nødhjælpsaktioner og genopbygningshjælp. retholder og udvikler økosystemer, som fattige og mindre landbrug er afhæn- God regeringsførelse relaterer til gældsafgivelse. bæredygtig og gennemsigtig forvaltning gives særligt støtte til projekter, der op- •• Støtte til bæredygtig vækst. •• 96,78 mia. kr. til programmer, der gige af. God regeringsførelse i politisk, økonomisk, •• 4,06 mia. kr. til ”andet” – det vil sige administrationsomkostninger, støtte til NGO’er osv. social og miljømæssig sammenhæng Bæredygtig vækst har en afgørende betydning for at skabe Det er Kommissionens opfattelse, at bære- en inklusiv og bæredygtig udvikling i de dygtig økonomisk vækst er afgørende for, Undervisningsmateriale til Danmarks EU-formandskab 2012 EU’S GLOBALE ROLLE - UDVIKLING 5 Vandingssystem i Eritrea I Debub-regionen i Eritrea har EU støttet opbygningen af et vandingssystem, der sikrer lokalbefolkningen en stabil høst af fødevarer. EU har investeret 900.000 euro i projektet, der har hjulpet over 4.000 husstande. Som led i projektet er der også blevet bygget otte brønde og etableret små dæmninger til vandingssystemet. Derudover er over 300 personer blevet trænet i at fattigdom kan bekæmpes på langt sigt. blive bedre til at rette sine midler mod de landbrugsproduktion. EU skal derfor gennem udviklingsprojekter områder, der har mest brug for hjælp til støtte ordnede arbejdsforhold og sociale fattigdomsbekæmpelse, og hvor virknin- beskyttelsessystemer. gen af indsatsen er størst. EU har støttet etableringen af undervis- Udviklingsbistand er ikke bæredygtig Koordinerede EU-aktioner: ningscentre, hvor pakistanske kvinder og på langt sigt, hvis den skader miljøet, EU skal efter Kommissionens opfattelse børn, der hidtil har været udelukket fra biodiversiteten og naturressourcerne el- spille en mere aktiv lederrolle i forhold skolegang, kan lære at læse og skrive. ler forøger risikoen for naturkatastrofer. til at effektivisere Europas udviklings- Læseundervisning for kvinder i det nordlige Pakistan Kommissionen foreslår derfor, at EU’s bistand. En fælles koordinering af EU’s EU har i alt givet 20 mio. euro i støtte til udviklingspolitik skal fremme en ”grøn og medlemslandenes udviklingspro- uddannelsesprojekter i Pakistan. Alene økonomi”, der kan bekæmpe fattigdom grammer kan begrænse spredningen af i Nordpakistan har cirka 20.000 kvinder bl.a. ved at fremme brugen af og markedet ressourcerne og forbedre virkningen af og børn fået udbytte af EU’s støtte til for mindre forurenende teknologier, energi- støtten. undervisning. og ressourceeffektive produkter samt en klimavenlig energiforsyning. Bedre sammenhæng mellem EU’s politikker: Forbedret adgang til basale sundhedsydelser i Paraguay Kommissionen foreslår også, at EU støtter EU skal stå i spidsen for en dagsorden, der EU har støttet udviklingen af en sund- udviklingsprojekter, der skal hjælpe udvik- sikrer, at der er sammenhæng mellem de poli- hedsstrategi for de seks fattigste bydele i lingslandene til at håndtere konsekven- tikområder, der har indflydelse på udviklings- byen Lima, der ligger i San Pedro-regio- serne af klimaændringer. målene – herunder særligt bekæmpelsen af fattigdom. Kommissionen foreslår derfor, at nen i Paraguay, samt etableringen af fire apoteker, så bydelens fattige beboere får Øget koordinering og sammenhæng i EU skal styrke en samlet tilgang til sikkerhed adgang til billig medicin. udviklingspolitikken og fattigdom. For at sikre størst mulig værdi for penEU har støttet projektet med cirka 80.000 gene slår Kommissionen i udspillet til en euro, og projektet har betydet, at omkring ny strategi for udviklingspolitikken fast, at Lær mere om EU’s udviklingsbistand 13.000 paraguayanere har fået bedre indsatsen også bør omfatte: Kommissionens forslag til en ny strategi for EU’s udviklingsbistand ”Agenda for Change” Differentierede udviklingspartnerskaber: Kommissionens infopoint om udviklingsbistand Læs mere om de udviklingsprojekter, EU Det vil sige, at der i udviklingspartnerska- Årsrapport 2010 har støttet her ber med udviklingslandene i højere grad tages højde for landets specifikke Kommissionens generaldirektorat for udvikling og samarbejde - EuropeAid behov. EU skal ifølge kommissionen EU og FN’s milleniumerklæring adgang til sundhedsydelser. Undervisningsmateriale til Danmarks EU-formandskab 2012 EU’S GLOBALE ROLLE - UDVIKLING 6 DANSKE UDVIKLINGSSPROJEKTER I AFRIKA Danmark giver årligt 15 mia. kr. i udvik- sanitære forhold, at genopbygge veje i Omkring 150.000 personer i Uganda lever lingsbistand. Danmark har udviklings- de fattigste distrikter samt sikre fred- og med AIDS i udbrud, og alene i 2008 døde politiske samarbejder med en række genopbygning i det nordlige Uganda. 60.000 af aids i Uganda. Derudover regner partnerlande i Afrika, Asien og Syd- og man med, at omkring 1,7 mio. børn er Mellemamerika. Danmark har et tæt Derudover er den danske bistand forældreløse, fordi begge deres forældre er samarbejde med sine partnerlande og er fokuseret på at støtte den ugandiske døde af AIDS. ofte en af de største bidragsydere i det regering i at udvikle en eksportdrevet pågældende land. Udover partnerlandene økonomisk vækst. For at styrke Ugandas Danida har derfor gennem mange år støt- deltager Danmark i udviklingsprojekter i eksportmuligheder støtter Danida blandt tet forebyggelse og behandling af AIDS i ca. 75 lande. andet udviklingen af landbrugssektoren. Uganda. Bl.a. er der iværksat projekter, Derfor har 35.000 landmænd og små der skal sikre landbefolkningen adgang til og mellemstore virksomheder modtaget basale sundhedsydelser, og Danida støtter lån under det danske vækstprogram i indkøb af medicin til sygehuse og sund- Uganda. hedsklinikker, så de HIV- og AIDS ramte i Læs mere om Danmarks partnerlande her Dansk bistand i Uganda Uganda er et af verdens fattigste lande, og Uganda kan få den nødvendige medicin- landet har et ungt og ikke særligt rodfæ- Gennem landbrugsprojekterne gør ske kombinationsbehandling og undgå, at stet demokrati. Samtidig har landet en høj Danmark også en aktiv indsats for at sygdommen bryder ud. befolkningsvækst. Alligevel er det lykkedes øge beskæftigelsen i de fattigste dele af at sænke andelen af fattige i landet fra 56 Uganda. Især forsøger Danida at få folk pct. 1992 til 24,5 pct. i 2010. Derfor er i arbejde i det nordlige Uganda, hvor fat- Fakta om dansk udviklingsbistand i det målet at gøre Uganda til et mellemind- tigdommen er dobbelt så stor som i andre Uganda komstland i løbet af de næste 30 år. dele af landet. •• Hvor: Uganda ligger i Centralafrika og Danmarks gav 433 mio. kr. til Uganda i Den danske udviklingsbistand bidrager er nabo til Tanzania, Rwanda, Congo, bistand i 2010. Det gør Danmark til det også til at udvikle demokratiet i Uganda, Sudan og Kenya. tredjestørste donorland i Uganda. sikre menneskerettigheder og forebygge borgerkrig i landet. I 2010 har Danidas Opgaverne i Uganda er at: projekter bidraget til, at flere end fire mio. ugandere er blevet oplyst om menne- •• Udvikle landbrugssektoren •• Opbygge infrastruktur som veje og bygninger •• Antal indbyggere: 32,7 mio. •• Procentdel af befolkning med adgang skerettigheder og demokrati. Derudover til rent vand: 43 pct. i 1990 og 67 pct. i er der sat en række initiativer i gang for 2009. at reformere den offentlige sektor og bekæmpe korruption, som er et stort problem i Uganda. •• Forbedre sundhedstilstanden •• Børnedødelighed under fem år: 184 ud af 1.000 i 1990 – 128 ud af 1.000 i 2009. Børnedødeligheden under fem Danida bekæmper udbredelsen af Den samlede internationale udviklings- HIV/AIDS i Uganda bistand til Uganda i 2010 udgjorde cirka På verdensplan bliver 11 mennesker 30 pct. af Ugandas offentlige budget, og smittet med HIV hvert minut, og ti af de landet er derfor fuldstændig afhængigt af elleve bor og lever i Afrika syd for Sahara. bistand fra omverdenen. Uganda er et af de lande, der er hårdest år er i Danmark på fire ud af 1.000. •• Udenlandsk bistand pr. indbygger: 300 kr. •• Dansk bistand i tal: 433 mio. kr. i ramt. Man regner med, at cirka 1,5 mio. bilateral bistand til projekter i Uganda i Fred og økonomisk vækst mennesker i Uganda er smittet med HIV 2010. Danidas indsats i Uganda handler pri- – men kun de færreste af dem ved, at de mært om at sikre rent vand og ordentlige er smittede. Undervisningsmateriale til Danmarks EU-formandskab 2012 EU’S GLOBALE ROLLE - UDVIKLING 7 ARBEJDSSPØRGSMÅL www.eu2012.dk 1. Diskuter, hvilken rolle FN’s 2015-mål spiller for dansk og europæisk udviklingspolitik. 2. Redegør for Danmarks udviklingspolitiske prioriteter og sæt dem i relation til de udviklingspolitiske prioriteter, Danmark har for EU-formandskabet. 3. Redegør for Kommissionens forslag til en ny strategi for EU’s udviklingspolitik og diskuter fordele og ulemper ved forslaget. 4. Diskuter, hvorfor både Danmarks og EU’s udviklingsbistand har særligt fokus på kvinder og piger? 5. Hvilke specifikke mål har Danmark med sin udviklingsbistand til Uganda? 6. Undersøg, hvilke lande Danmark har indgået partnerskabsaftaler med på udviklingsområdet. 7. Find et konkret udviklingsprojekt, EU har støttet, og diskuter, hvilken forskel projektet har gjort? Undervisningsmateriale til Danmarks EU-formandskab 2012 EU’S GLOBALE ROLLE - UDVIKLING 8
© Copyright 2024