Hvor står – eller ligger – dansk
udviklingsbistand efter regeringens
forslag til finanslov?
Præsentation af tal og facts in fremlagte
finanslovsforslag for 2016
5. Oktober 2015 i IDA Global Development
Morten Emil Hansen og Hans Peter Dejgaard
Hvor står – eller ligger – dansk udviklingsbistand efter
regeringens forslag til finanslov?
Tidsplan for mødet:
16.30: Velkomst til mødet
16.40: Analyse af tal i finanslovsforslaget (Morten Emil og Hans Peter)
17.10: Knud Vilby
17.25 Marie Gad
17.40 Helle Munk Ravnborg
17.55 Vagn Bertelsen
18.10 Kommentarer og diskussion (salen)
18.40: Vi slutter mødet
18.40 - ca. 19.2060 Sandwich, drikkevarer og networking.
Tilsagns-system, tilsagn 2016
og indikative budgettal
• Vores analyse baserer sig på en forståelse af tilsagns-systemet
(som er anderledes end tilbage i 90’erne). Det gør det
sværere at sammenligne bevillinger mellem forskelige år, og vi
bør også kikke i Danida’s årlige forbrugstal.
• De statslige tilsagnsordninger er kendetegnet ved på statens
vegne at indgå en retligt bindende forpligtelse om at udbetale
tilskud, hvor selve udbetalingen af tilskuddet strækker sig over
en længere årrække.
• Tilsagnet udgiftsføres ved indgåelse af selve forpligtelsen for
staten (siden 2001). Dvs. de indgår i den udgiftspolitiske
styring af rammerne for det pågældende finansår.
OECD/DAC i 2016 (side 43)
Eksempel: § 06.34.
Naturressourcer, energi og klimaforandringer
Vurdering af Miljø – klima (§06.34).
Naturressourcer, energi og klimaforandringer
• Regeringen skære klimapuljen ned fra 475 til 300 mio. kr. årligt. Sikken signal
2 måneder før COP 21. Dvs. 1/3 nedskæring er det dobbelte af, hvad
gennemsnittet er for nedskæringen i næste års Danida budget (ca. 15-20%).
• Nedskæring på 80% er kontoen "Øvrige bidrag", der støtter internationale
indsatser på "danske styrkepositioner inden for energi, vand og
naturressourcer." Næste år får denne konto kun 30 mio. kr., hvor den
tidligere regering ville afsætte 154 mio. kr. Dette betyder slut med støtte til
en række internationale miljøorganisationer: IUCN, IIED, World Resources
Institute.
• Slut med støtte til Globale Miljøfacilitet (GEF), den store taber ligesom med
IUCN støtte til biodiversitet
• Danmark har givet 400 mio. kr. til FN's nyoprettede Grønne Klimafond (som
tilsagn i aktstykke i finansudvalget dec. 2014 og marts 2015).
• FN's miljøprogram UNEP får kun 10 mio. kr. (tidligere regering havde
indikativt bidrag på 90 mio. kr. i 2016).
• Eneste der fortsætter på samme niveau er 23 mio. kr. til Ozonfonden.
En historisk spare-øvelse
• V-regeringen har afsat omkring 14,8 mia. kr. til udviklingsbistanden i
2016
• En besparelse på 2,9 mia. kr. eller 17 procent sammenlignet med
2015.
• Herudover besparelse på 2,85 mia. kr. i 2015 (indeværende finansår).
• Det hidtil største opgør med Danmarks internationale engagement
• Den største enkeltstående besparelse af dansk udviklingsbistand
nogensinde
• En hidtil uset praksis at annullere tilsagn på Finansloven med
tilbagevirkende kraft i oktober måned
Venstre regeringen vil:
•
Koncentrere indsatsen i 14 prioritetslande; Afghanistan, Bangladesh, Burkina Faso,
Etiopien, Ghana, Kenya, Mali, Myanmar, Niger, Palæstina, Somalia, Sydsudan,
Tanzania, Uganda
•
Med input fra den udenrigs- og sikkerhedspolitiske udredning vil regeringen i 2016
udarbejde en ny udviklingspolitisk strategi. For årene 2017-2019 afsættes der
reserver på samlet mere end 2 mia. kr. årligt, der vil blive udmøntet i tråd med den
nye udviklingspolitiske strategi.
•
Regeringen ønsker at styrke sammenhængen mellem de humanitære indsatser og
det langsigtede udviklingssamarbejde og vil udarbejde en ny strategi for det
humanitære engagement
•
Udviklingssamarbejdet skal tilpasses og prioriteres, således at
udviklingssamarbejdet både bekæmper fattigdom og fremmer sikkerhed
•
Gøre bedst mulig brug af danske kompetencer og fremme vores interesser.
•
Udviklingssamarbejdet skal fungere som katalysator og accelerator for
mobilisering af nationale ressourcer og øgede private investeringer.
Venstre 2015
Venstre 2013
Tilpasse niveauet for udviklingsbistand
Venstre vil afsætte flere penge til
verdens fattigste. Andelen af den
bilaterale bistand til Afrika skal
gradvist øges, så den i fremtiden
udgør langt hovedparten.
Udviklingsbistanden sænkes for at
frigøre penge til hjælpe demente og
ældre.
Fokusere udviklingsbistanden der,
hvor behovet og fattigdommen er
størst.
Bekæmpe de grundlæggende årsager
til migration.
Fokuseres i lande;
- hvor folk flygter – bl.a. mod Europa
- hvor Danmark har en kommerciel
interesse
- hvor Danmark bedst kan gøre en
forskel
Venstre vil oprette en særlig
erhvervspulje med henblik på at yde
udviklingsbistand, der fremmer
dansk erhvervslivs interesser og
adgang til nye markeder.
Venstre vil fortsat yde en stor del af
sin bistand gennem bidrag til
multilateral organisationer som f.eks.
FN og EU.
Udgifter til flygtninge (asyl) og fattigdoms-ramme
Udgifter til asyl ansøgere de første 12 mdr. kan puttes på
OECD/DAC.
Udgifterne til modtagelse af flygtninge (de 2.9 mia. kr.) udgør
ca. 20 % af bistanden. Nogenlunde som i Sverige, med den
store forskel af de går på 0,98% BNI !
Trækker man beløbet fra - afsat til modtagelse af flygtninge i
Danmark – fra det samlede bistandsbeløb (0,73 procent af BNI
i 2016)
vil bistanden uden flygtningemodtagelse i det år udgøre ca.
0,56 procent af BNI.
• Tidligere regering opdelte i Global Ramme (ca. 15%) og
Fattigdomsramme (ca. 85%). Hvis denne opdeling holder, er
fattigsdomsrammen nede på ca. 0,47% BNI.
Kraftigere landekoncentration efter 4 principper
•
Danmarks 14 prioritetslande vil være: Kenya, Sydsudan, Somalia, Etiopien,
Tanzania, Uganda, Mali, Niger, Ghana og Burkina Faso, Afghanistan,
Palæstina, Myanmar og Bangladesh. 10 ud af 14 prioritetslande i Afrika.
•
Kristian Jensen har formuleret fire principper for Danmarks langsigtede
udviklingssamarbejde, hvoraf indsatserne mindst skal løse to ud af fire af
disse kriterier:
– Fattigdomsbekæmpende
– Vi skal være i de lande, folk flygter fra mod blandt andet Europa
– Vi skal være i skrøbelige stater, hvor danske indsatser er en investering i
at skabe fred og sikkerhed
– Vi skal være i lande, hvor vi på sigt kan have en kommerciel interesse.
•
Disse itale-sætter Venstres egne indenrigspolitiske dagsordener! Aldrig har
danske egen-interesser været så klart med.
•
Dette kostede ”livet” for landeprogrammer i Nepal, Mozambique, Zimbabwe,
Bolivia.
•
Vindere blev de vestafrikanske lande og Østafrika (Tanzania, Uganda og
Kenya).
Personalet i Udenrigsrigsminsteriet
Ca. 26% nedskræring civilsamfund
Løftebrud fra valgkampen: Løkke mere bistand til Afrika.
Nu: Kristian Jensen; ’over en fireårig periode, så vil Afrika klart have en
større vægt’
Men i virkeligheden er der 4,4 mia. Kr. Mindre i 2015-2017!
Venstre udspillet fra sept. 2013 (hvor de ikke havde
forstået tilsagssystemet ....)