1. No category

Indhold
Forord. ................................................................................................ 8
Taqlid- At følge blindt. ...................................................................... 12
Tahara – Renhed............................................................................... 16
Vaginalblødninger......................................................................... 19
Menstruation. ........................................................................... 20
Almindelig blødning. ................................................................. 22
Efterfødselsblødning................................................................. 23
Blødninger og renhed. .............................................................. 24
Wudu – Fjernelse af lille urenhed. ............................................... 26
Betingelserne for Wudu. .......................................................... 33
Ting der annullerer Wudu. ....................................................... 34
Mash – At køre hænderne over fodbeklædning. ..................... 35
Ghusl – Fjernelsen af stor urenhed. ............................................. 39
Betingelser for Ghusl. ............................................................... 42
Ting der ophæver Ghusl. .......................................................... 43
Tayammum – at rense sig med jord. ............................................ 44
Betingelser for Tayammum. ..................................................... 47
Bønnen – De fem daglige bønner. .................................................... 48
At forlade bønnen. ....................................................................... 50
2
Modargumenter. ...................................................................... 51
Istiqbaalul Qibla ............................................................................ 54
Stående stilling (Qiyaam).............................................................. 58
Sutra – Barriere............................................................................. 64
Intention (Niyyah)......................................................................... 69
Takbeer. ........................................................................................ 70
Recitation af Quraanen ................................................................ 74
Højtlæsning................................................................................... 79
Rukoo’ (Foroverbøjet stilling): ...................................................... 82
Sujood (prostration). .................................................................... 89
Anden Rak'ah. ............................................................................. 100
Tredje Rak'ah. ............................................................................. 104
Fjerde Rak'ah. ............................................................................. 107
Bønnens afslutning. .................................................................... 109
Taslim.......................................................................................... 112
Bøn i forsamling. ......................................................................... 114
At udfylde rækkerne. .............................................................. 117
Fredagsbønnen. .......................................................................... 119
Under khutba. ......................................................................... 122
Under Du’a.............................................................................. 123
Sujood Us-Sahw – Forglemmelsens prostration. ........................... 128
3
Bønnens fjorten søjler (Arkaan). ................................................ 129
Bønnens otte forpligtigelser (Wajibaat). .................................... 131
Opdeling af sujood us-sahw. ...................................................... 132
Az-Ziyaadah: At have tilføjet noget. ....................................... 133
An-Naqs: At have undladt noget. ........................................... 137
As-Shak: At have været i tvivl. ................................................ 141
Sujood us-Sahw når man beder bag en . ................................ 147
Bedetiderne. ............................................................................... 154
Tiden for Dhuhr. ..................................................................... 155
Tiden for ’Asr. ......................................................................... 157
Tiden for Maghrib: .................................................................. 158
Tiden for ’Isha. ........................................................................ 160
Tiden for Fajr. ......................................................................... 163
Zakat – Almisse. .............................................................................. 164
Betingelser for at give zakat. ...................................................... 167
Tidspunkt for at betale zakat. ..................................................... 168
Zakat af dyr. ................................................................................ 169
Zakat af kameler. .................................................................... 170
Zakat af får. ............................................................................. 173
Zakat af køer. .......................................................................... 175
Zakat af andre dyr................................................................... 177
4
Zakat af afgrøder. ....................................................................... 178
Zakat på guld og sølv. ................................................................. 181
Nisaab på guld. ....................................................................... 183
Nisaab på sølv. ........................................................................ 183
Zakat af smykker. .................................................................... 184
Zakat af penge. ........................................................................... 186
Nisaab udregnet på basis af guld............................................ 187
Nisaab udregnet på basis af sølv. ........................................... 188
Valg af nisaab. ......................................................................... 189
Zakat af ejendom. ....................................................................... 190
Zakat af honning. ........................................................................ 192
Problemer angående zakat......................................................... 195
Zakat Ul-Fitr. ............................................................................... 197
Tidspunktet for zakat ul-fitr. ................................................... 198
Fasten. ............................................................................................ 200
Betingelser for fasten. ................................................................ 209
Ting der bryder fasten. ............................................................... 213
Bod for manglende faste. ........................................................... 215
De seks dage. .............................................................................. 219
Tarawih bønnen.......................................................................... 221
Bønnens udførelse...................................................................... 224
5
Eid Ul-Fitr – Fastens afslutning. .................................................. 228
Bønnens udførelse. ................................................................. 229
Hajj – Pilgrimsrejsen. ...................................................................... 232
Betingelserne for hajj. ................................................................ 234
Miqaat – Steder og tidspunkter for ihram.................................. 237
Ihram. ......................................................................................... 241
Ting der er forbudte under ihram. ......................................... 244
’Umra. ......................................................................................... 252
Tawaf Al-Qudoum................................................................... 252
Safa og Marwa. ....................................................................... 255
Ihram til hajj................................................................................ 262
Mina. ........................................................................................... 263
’Arafat. ........................................................................................ 264
Muzdalifah. ................................................................................. 266
Tilbage til Mina. .......................................................................... 268
Første tahallul. ............................................................................ 269
Retur til Makkah. ........................................................................ 270
Afslutning ved Mina.................................................................... 271
Fejl ved tawaaf............................................................................ 274
Fejl ved Safa, Marwa og ’Arafat.................................................. 276
Fejl ved Muzdalifah..................................................................... 278
6
I Allah’s Navn.
Al tak tilkommer Allah.
Efter at jeg har læst denne bog der er skrevet af vores bror Abu
Nasma, kan jeg konstatere at han har taget mange forskellige
emner fra de velkendte lærde, så som Sheikh Saleh alUthaimeen, Sheikh Nasir al-Din Al-Albani og andre som har
haft et stor præg på denne ummah, især her på det seneste, må
Allah have Sin barmhjertighed over dem, og give dem den
bedste belønning, og forøge deres rank i den Hinsidige.
Jeg kan godt lægge et godt ord ind for dette store værk, som er
meget anderledes, og som dækker en del af Ibadaat i fiqh alIslami, som vi muslimer har behov for i denne tid. Og til sidst
vil jeg lave du’a for vores bror, at må Allah belønne ham og
forøge hans viden insha’Allah.
Og må Allahs velsignelser og fred være på vores Profet
Muhammad
.
S Mehdi
København
22 Jamadi al-Thani 1432
7
Forord.
Dette er en kort introduktion til fiqh. Ordet fiqh betyder
forståelse, og islamisk set betyder det at have forståelse for
shari’ahs praktiske love med deres specifikke beviser. Altså
hvordan vi f.eks. beder mest korrekt, faster mest korrekt eller
8
hvordan man mest korrekt renser sig selv fra forskellige
urenheder.
En sådan forståelse bygger først og fremmest på Quraan og
profetens
sunnah. Det vil sige, på profetens
sædvane, ord og handlinger.
Når man har opfyldt betingelserne for den islamiske
trosbekendelse, er der en lang række forpligtigelser for en
muslim. Nogle af dem, som bønnen, har betydning for om man
forbliver muslim eller ej. Derfor er det vigtigt at man kommer i
gang med at udføre disse forpligtigelser – og så korrekt som
muligt. Dette kan ofte være svært for nye muslimer, og til tider
er det også svært for folk der har været muslimer længe. Der er
en tendens til at følge traditioner og formodninger frem for de
islamiske gyldige beviser. Allah, Den Højeste siger:
         
     
9
Sig(Muhammad): "Hvis I elsker Allah, så følg mig, og Allah vil elske jer og
tilgive jer jeres synder!" Gud er tilgivende og barmhjertig.(3:31)
Derfor har jeg besluttet mig for at lave denne korte
introduktion til det mest nødvendige inden for fiqh, og dermed
skabe en mulighed for at følge profetens
vejledning.
Der vil være mange emner som er undladt i denne bog, dette
skyldes at meningen ikke har været at gøre læseren træt eller
forvirret, men at danne sig et hurtigt overblik, og om Allah vil,
samtidig give læseren appetit på at studere islam dybere og
mere seriøst. Jeg har forsøgt at efterlade tilstrækkeligt med
kilder som kan bruges til den læser der behersker det arabiske
sprog, og som ønsker at fordybe sig inden for de emner der
bliver gennemgået.
Bogen indeholder nogle ting jeg har skrevet tidligere, noter fra
lektioner jeg enten har deltaget i eller afholdt. Det er ikke en
egentlig oversættelse af en speciel bog, da jeg har forsøgt at
samle de meninger jeg mener, er stærkest i forhold til Quraan
og Sunnah. Det betyder at der sagtens kan være andre
10
meninger eller holdninger til nogle af emnerne, i hvilket
tilfælde hver enkelt må lade beviserne afgøre uenigheden.
Jeg takker mine lærere som har undervist mig, de brødre der
har taget noter til mine lektioner og samlet dem til denne bog
og så takker jeg dem som har hjulpet med læse bogen igennem
og rette den. Må Allah give dem den bedste belønning. Jeg
spørger Allah om at denne bog må gavne muslimerne. Hos
Ham alene søger jeg styrke og succes, og hos Ham alene har
jeg håb om, at denne bog er blevet til for Hans skyld alene.
Må Allahs velsignelser og fred være på vores elskede Profet og
lære, samt hans familie, venner og dem der følger hans sunnah,
til dommedagen.
Abu Nasma, Aalborg , 03 Jamadi al-Thani 1432 H.
11
Taqlid- At følge blindt.
Ibn Taymiyah (må Allah være tilfreds med ham) sagde:
At lave taqlid er som at sidde hjemme og spise det selvdøde. Hvis man er i
stand til at udlede beviserne, er taqlid forbudt.1
Fordi den som er i stand til at finde det som er slagtet(halal), er
det selvdøde ikke tilladt.
Der findes egentlig to slags taqlid

Taqlid Al-’Amaa

Al-Ittiba’aa
Taqlid Al-’Amaa er at man følger blind efter en retsskole eller
en lærd, selv om der findes stærkere beviser hos en anden
retsskole eller lærd. Det er den form for taqlid som Ibn
Taymiyah (må Allah være tilfreds med ham) snakkede om.
Og Allah, Den Højeste siger:
1
As-Sharh Al-Mumti’, Uthaimeen, Vol.1
12
      
De har taget deres skriftkloge og deres munke til herrer foruden Gud..(9:31)
Da dette vers blev åbenbaret sagde ’Adi bin Hatim (må Allah
være tilfreds med ham):
Men de tilbedte dem ikke!
Profeten
svarede:
Jo de gjorde! De (de skriftkloge og munkene) gjorde det tilladte forbudt for
dem, og de tillod dem det forbudte. Og de fulgte dem og adlød dem i dette.
Og det er sådan de tilbad dem.2
Der vil være nogle holdninger hvor der er uenighed blandt de
lærde. Disse uenigheder kan skyldes at nogle af de lærde har
kendt nogle hadith som de andre ikke kendte, eller det kan for
eksempel skyldes et bestemt ord som forstås forskelligt. Her
kan man opleve at den lærde man pleje at stole på og have tillid
2
Tafsir Ibn Kathir.
13
til har en holdning som strider mod nogle hadith. Hvis man så
vælger at følge den lærde på trods af beviserne, har man lavet
taqlid al-’amaa, hvilket ikke er tilladt.
Med hensyn til Al-Ittiba’aa, så betyder det at man følger en
lærd eller en retsskole man stoler på, men så snart man bliver
bevidst om nogle beviser der er stærkere end de holdninger
man hører fra de lærde, så ændre man mening, og følger
beviserne. Dette er ikke alene tilladt, men påskønnet da Allah,
Den Højeste siger:
         
      
Tag imod det, som Udsendingen giver jer, og giv afkald på det, som han
forbyder jer! Frygt Gud! Gud er streng til at straffe.(59:7)
14
Det er derfor at det er vigtigt at man beder om beviser når man
bliver præsenteret for de forskellige holdninger, på den måde
vil man være i stand til at bedømme om man handler efter
Quraan og Sunnah, eller om man handler ud fra uvidenhed.
15
Tahara – Renhed
Allah, Den Højeste siger:
        
      
           
          
      
16
          
       
I, som tror! Når I stiller jer op til bøn, skal I vaske ansigt og hænder op til
albuen og gnide hoved og fødder op til anklen! Hvis I er urene, skal I rense
jer! Hvis I er syge eller på rejse, eller hvis en af jer kommer fra
nødtørftsstedet, eller hvis I har haft kønslig omgang med kvinder, og I ikke
kan finde vand, så skal I gå hen til en god og tør jordbund og gnide jeres
ansigt og hænder dermed. Allah ønsker ikke at gøre det besværligt for jer,
men at rense jer og fuldbyrde sin nåde over jer. Måske er I taknemmelige
(5:6)
Og med dette vers, er det gjort tydeligt at vi som muslimer er
forpligtet til at opretholde et niveau rituel renhed når vi skal
tilbede Allah, Den Højeste. En rituel renhed, hvor vi renser os
fra forskellige urenheder. Her snakker vi om 2 typer af
urenhed:
17
1. Lille urenhed
2. Stor urenhed
For at rense os fra den lille urenhed skal der udføres Wudu
(‫) الوضوء‬, og for at rense os fra den store urenhed, skal der
udføres Ghusl ( ‫) الغسل‬. Man kan godt opretholde Ghusl selv
om man mister Wudu, men man kan ikke opretholde Wudu
hvis man mister Ghusl. Alligevel har jeg tænkt mig at starte
med at beskrive hvordan man laver Wudu. Grunden til dette vil
insha Allah blive tydelig når vi kommer til beskrivelsen af
Ghusl.
18
Vaginalblødninger.
Et emne som mange desværre mangler viden om men som
berører rigtig mange, nemlig søstrene, er de forskellige former
for vaginalblødninger. Hvordan man skelner mellem de
forskellige blødninger, og hvilke betydninger de har på ens
tilbedelse og hverdag. Blødningerne kan opdeles i tre typer:

Menstruation ‫الحٍض‬

Efterfødselsblødninger ‫النفبس‬

Almindelig blødning ‫االستحبضة‬
19
Menstruation.
At komme i puberteten betyder for kvinderne, at de får
menstruation. Generelt betyder det at de nu kan blive gravide,
og hver måned frigøres der et æg fra en af æggestokkene.
Ægget bevæger sig herfra ned i livmoderen, hvor det er klart til
at blive befrugtet. Bliver ægget ikke befrugtet, skiller
livmoderen sig af med ægget, sammen med de dele af
livmoderens slimhinde, der havde til formål at beskytte fosteret
inde i livmoderen. Det er forskelligt, hvor meget man bløder
under menstruations perioden, men som regel bløder man mest
de første dage3. Blodet vil have en særlig konsistens, fordi der
også bliver udskilt dele af slimhinden, og det kan have en
sødlig lugt. Med hensyn til farven, behøver den ikke at være
anderledes end ved en almindelig blødning. Dog kan man også
opleve at blodet er mørkere - dette kan ske hvis blodet er lidt
længere tid om at komme ud.
3
Det normale er, at menstruationsperioden varer 3-7 dage, men den
holdning som Ibn Taymiyah nævner er, at der ikke er nogen specifik
grænse.
20
Det er ganske normalt at opleve udflåd helt op til et års tid før
man kommer i menstruationsalderen.
Det kan også ske, at man kan have menstruation flere gange
om måneden eller at menstruationen nogle gange udebliver.
’Ali og Shuraih (må Allah være tilfreds med dem) sagde:
Hvis en kvinde kommer med vidner fra hendes familie, som er gode
muslimer, og hun påstår at have menstruation tre gange om måneden, så
skal man tro på hende. 4
Når kvinden kommer i overgangsalderen, omkring de 50 år,
ophører menstruationen igen, hvilket betyder at hun ikke
længere kan få børn.
4
Sahih Al-Bukhari: ‫حيط‬
‫باب إذا حاظت في شهس ثالث‬
21
Almindelig blødning.
En almindelig vaginal blødning kan stamme fra mange ting.
Det kan være bristede blodkar eller bestemte typer medicin.
Denne blødning vil have samme karakteristik som ved
efterfødselsblødning, men den forhindrer hverken bøn eller
faste.
Faatimah Bint Abii Hubaish plejede at lide af vaginalblødninger mellem
hendes perioder. Så hun spurgte profeten
om det, og han
svarede: Dette er fra et blodkar og ikke fra menstruation, så forlad kun
bønnen når du har menstruation. Når den stopper igen, så lav ghusl og
bed.5
5
Sahih Al-Bukari, 320
22
Efterfødselsblødning.
Efterfødselsblødning er den blødning der opstår efter man har
født. Efter man har født kommer moderkagen ud. Moderkagen
har været fæstnet til livmoderen og fordi den har løsnet sig fra
det sted, opstår der en blødning. Man siger at denne blødning
varer ca 6-8 uger, men det er meget individuelt6. Da dette er en
blødning fra et sår, og der ikke udskilles andet, vil dette blod
have karakteristik som en normal blødning. Det vil sige blod
som er mere lyst end ved menstruation, som er tyndere og som
størkner.
6
Laegehaandbogen.dk og Obstetrik, 2.udgave, Munksgaard Danmark.
Ifølge Ibn Taymiyah er der ikke nogen specifik grænse for ophøret.
23
Blødninger og renhed.
Alt afhængig af hvilke blødning man har haft, skal man
forholde sig på en bestemt måde i forhold til rituel renhed.
Hvis kvinden oplever enten menstruation eller efterfødselsblødninger, skal hun hverken bede eller faste. Det forholder sig
dog sådan, at de dage hun ikke fik fastet i Ramadhan måned,
dem skylder hun, og skal faste på et andet tidspunkt. På samme
måde kan en kvinde med menstruation eller efterfødselsblødninger udføre alle ritualerne ved hajj, undtagen tawaaf.
Hvis hun oplever en almindelig vaginalblødning, det vil sige
blødning fra et blodkar, eller at der kommer noget gult eller
brunt udflåd, skal hun blot vaske blodet eller udflådet væk, og
forny sin wudu.
Med hensyn til udflådet, så hentydes der til det udflåd der
kommer, efter ens menstruation er ophørt, også selv om det er
umiddelbart efter.
24
Berettet af ’Aisha (må Allah være tilfreds med hende):
Umm ’Atiyah (må Allah være tilfreds med hende) har berettet:
Vi plejede aldrig at regne gulligt og brunligt udflåd for noget
(menstruation)7
7
Sahih Al-Bukhari, 326
25
Wudu – Fjernelse af lille urenhed.
Inden man starter med at udføre Wudu, er det vigtigt at man
har den rette intention. Denne intention skal ikke udtales.
Muhammad bin Saalih Al-Uthaimeen (må Allah være tilfreds
med ham) siger at den eneste intention Profeten
udtalte,
var Talbiya (når man udfører pilgrimsfærd)8.
At have intention til at udføre Wudu, handler om at man
udfører Wudu fordi man ønsker at rense sig som Allah har
befalet, for at tilfredsstille Allah og for at opretholde den
korrekte renhed så man kan tilbede Allah, Den Højeste.
Så siger man Bismillah inden man går i gang med den
egentlige Wudu. Her skal vi være opmærksomme på om vi
befinder os på et toilet eller andre urene steder, hvor vi ikke
kan udtale Allah’s navn. Det er berettet at profeten
8
As-Sharh ul-Mumti’u
26
sagde:
Ingen bøn til ham der ikke har Wudu, og ingen Wudu til ham der ikke har
udtalt Allah’s navn9
Forståelsen fra denne hadith og andre der ligner den, er at ens
Wudu ikke er gyldig, hvis man ikke har lavet tasmiyah (sige
Bismillah) inden man gik i gang.
Hvis vi kigger nærmere på beretter kæderne til disse ahadith
som handler om Tasmiyah, har vores muhadditheen, som AlBukhari, Haakim, Ibn Hajr og andre (må Allah være tilfreds
med dem alle) snakket om fejl og svagheder i netop disse
kæder10, og derfor kan vi snakke om at Tasmiyah ikke er fra
Al-Wajibaat(forpligtigelserne) men nærmere fra AlMustahabbaat (anbefalede handlinger). Rent praktisk betyder
det at, når Wudu udføres på et urent sted, hvor det ikke er
passende at udtale Allah’s navne, så udtales Tasmiyah inden i
sig selv, og når vi udfører Wudu på et rent sted, hvor der ikke
er problemer i at udtale Allah’s navne, så er det anbefalet at vi
udtaler Tasmiyah.
9
Ahmad, Abu Daawud, Ibn Maajjah og andre.
Nail ul-Awtaar, Shawkaani, Baab: At-Tasmiyah lil-Wudu’i
10
27
Efter Tasmiyah går man i gang med de handlinger som der
fuldender ens Wudu. Det er at man vasker sine hænder tre
gange, for at fjerne eventuelle urenheder der måtte være på
hænderne.
Så skylles munden og næsen tre gange. Det foregår ved at man
fylder højre hånd med vand, tager noget af vandet i munden
mens resten sniffes op i næsen. Efter dette, tager man venstre
hånde til hjælp, til at puste vandet ud af næsen igen, mens man
spytter det vand ud af munden, som man brugte til at skylle
munden med.
Det er ikke berettet at profeten
plejede at først skylle
mund og bagefter næsen (altså i 2 forskellige bevægelsen, i
stedet for samme bevægelse) undtagen i hadith Talha, hvilket
indeholder et svagt led i beretter kæden11.
Så skal ansigtet vaskes, fra hårgrænsen til hagen og fra øre til
øre. Dette gøres med højre hånd, og gøres ligeledes tre gange.
Med hensyn til Takhleel (at køre fingrene gennem skægget) har
Tirmidhi berettet en hadith om dette, som Ahmad har opfattet
11
Zaad al-ma’aad, Ibn Al-Qaiyyim.
28
som værende svag. Vi siger, at hvis Takhleel var en
forpligtigelse, så var det sandelig blevet berettet tydeligt og
sandt, gennem nogle af de Sahaba der har berettet til os om
Wudu. Hvis mandens skæg er tyndt, kan han stadig lave
Takhleel, men er det et kraftigt skæg, kører han bare en
fugtig/våd hånd over skægget.
Så skal armene vaskes. Det er fra fingerspidserne til og med
albuerne. Man fylder venstre hånd med vand, og vasker højre
arm tre gange. Så fylder man højre hånd med vand og vasker
venstre arm tre gange. Har man noget som sidder på hænderne
eller underarmene som kan blokere for vandet, skal man huske
at fjerne dette, inden man vasker.
Det næste der skal vaskes er hovedet og ørerne. Man tager sine
våde hænder og fører dem op til panden. Så køres hænderne
gennem håret om til nakken, og tilbage igen. Så vasker man
ørerne ved, at man tager pegefingrene ind i ørerne, og
tommelfingeren er på bagsiden af ørerne, således at man med
fingrene vasker forside og bagside af ørerne på samme tid – og
højre og venstre øre på samme tid.
29
Det er berettet af Al-Miqdaam ibn Ma’di Yakrib (må Allah være tilfreds
med ham) sagde:
Jeg så profeten
lave Wudu. Da han
skulle køre hænderne
over hovedet, startede han foran, og kørte dem gennem håret til han
nåede nakken. Så kørte han
dem samme vej tilbage til det sted han
startede.12
Med hensyn til, hvis manden bærer en turban eller det er svært
for en søster at lave Wudu korrekt, uden at blive set af
fremmede mænd, er det blevet berettet for mændenes
vedkommende, at de kan nøjes med at køre de fugtige hænder
over turbanen13.
Det er berettet af Al-Mugheera bin Shu’ba (må Allah være
tilfreds med ham) i Sahih Muslim (247) at profeten
vaskede den forreste del af sit hår, og derefter kørte fingrene
over sin turban.
Har man ikke turban på, er det ikke tilstrækkeligt at man kun
vasker forreste del af håret.
12
13
Abu Daawud 122, Sahih lil-Albani
Zaad Al-Ma’aad, Ibn Al-Qaiyyim
30
For kvindernes vedkommende, at Umm Salamah (må Allah
være tilfreds med hende) kørte de fugtige hænder over hendes
khimar nogle gange, i stedet for at køre dem gennem håret14
Så skal fødderne vaskes. Det er til og med anklerne. Først
vaskes højre fod tre gange, bagefter vaskes venstre fod tre
gange. Her skal man være opmærksom på at man vasker
fødderne ordentligt, mellem tæerne og hælene. En normal fejl
eller mangel er, at folk hviler foden på hælen mens de vasker
foden – på denne måde glemmer de at få vasket hælen.
Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) sagde at profeten
en mand der ikke havde vasket sine hæle ordentligt, og han
Ve hælene fra ilden (tre eller fire gange)
så
sagde:
15
Efter at have udført Wudu, er det berettet at profeten
sagde:
14
Majmou’ fatawa, Ibn Taymiyah og Ibn Mundir i Sharh Muntaha AlIraadaat
15
Sahih Muslim 242
31
[Ashhadu an laa ilaaha illAllaah, wahdahu laa shariikalahu, wa
anna Muhammadan ’abduhu wa rasuluh]
Jeg bevidner at der ikke er nogen gud at tilbede undtagen Allah
alene, uden partnere og Muhammad
er hans slave og
budbringer.
Endvidere sagde han
også:
[Allahumma ij’alnii min at-tawwaabiina wa ij’alnii min almutatahhiriina]
Åh Allah, gør mig blandt dem der søger tilgivelse og gør mig
blandt dem der renser sig selv16
16
Abu Daawud, Ibn Maajah, Ahmad
32
Betingelserne for Wudu.
Betingelserne for at udføre Wudu er følgende:

At man er muslim.

At man er ved sin fulde fornuft.

At man er kommet i den alder hvor man har
dømmekraft/skal bede.

At man har intention om at lave Wudu.

At vandet er rent, det vil sige at det ikke har ændret sin
farve, lugt eller konsistens. Og at man har opnået dette
vand på lovlig vis.

At man har fjernet de barriere der forhindrer vandet i at
nå huden.

At man har vasket de private dele først, efter
toiletbesøg.
33
Ting der annullerer Wudu.

De ting der kommer ud af de private dele så som urin,
afføring, luft eller for kvindens vedkommende, gul eller
brunligt udflåd samt vaginal blødning der ikke stammer
fra menstruation.

At falde i søvn.

Midlertidig sindssyge.

At spise kamelkød.
34
Mash – At køre hænderne over fodbeklædning.
Med hensyn til at tage fodtøj på efter man har udført sin Wudu,
er der herefter en mulighed for at udføre de kommende Wudu
uden at tage fodtøjet af.
Fortalt af Mughira bin Shu’ba (må Allah være tilfreds med ham):
Engang gik profeten
efter ham
ud for at træde af på naturen vegne. Jeg fulgte
med et bæger der indeholdte vand. Da han
færdig hældte jeg fra vandet mens han
hænder over hans
var
lavede Wudu og kørte våde
fodtøj.17
Betingelsen for at køre våde hænder over fodtøjet i stedet for at
vaske fødderne igen er, at man har taget fodtøjet på, mens man
have sin Wudu. Det vil sige når man opretholder fuld rituel
renhed, som når man skal bede.
17
Sahih Al-Bukhari, 203
35
Måden dette udføres på er, at man udfører sin Wudu som man
plejer. Når man skal vaske fødderne, så gør man hænderne
våde og så starter man fra tåspidserne og kører hænderne over
fødderne op mod anklerne. Højre hånd til højre fod, venstre
hånd til venstre fod – og begge fødder på samme tid, da der står
i førnævnte hadith:
Gned over begge fødder18
Man skal ikke køre de våde hænder over siderne eller sålen, da
der ikke findes nogle beretninger om dette.
Med hensyn til om der er huller i ens fodtøj har dette ikke
betydning, da profeten
ikke har kommet med betingelser
for fodtøjets tilstand.
Sufyaan Ath-Thawri (må Allah være tilfreds med ham) sagde:
18
Det korrekte ord er khuff, som er en slags læderstrømpe.
36
Det er tilladt at lave mash på khuff så længe de hænger fast på
fødderne. Var muhajireen og ansaar’s fodtøj ikke fyld med
huller?19
Ibn Taymiyah (må Allah være tilfreds med ham) sagde:
Da profeten
gav ordren om at gnide over fodtøjet, kendte han
folkenes situationer, og han
har ikke opstillet nogen betingelser om
at fodtøjet skal være fri fra huller. Hans
befaling skal forstås
generelt og uden restriktioner, med mindre der er et shari’ah bevis.20
Det er berettet fra Khuzaymah ibn Thaabit (må Allah være tilfreds med
ham) at profeten
fodtøjet og han
blev spurgt angående at gnide hænderne over
sagde: For den rejsende er det tre dage og for den
ikke rejsende er det en dag.21
Denne hadith, og andre fortæller os at ”mash al-khuffayn” er
gælde 24 timer for den person der ikke rejser, og 72 timer for
19
20
21
‘Abd al-Razzaaq in al-Musanaaf, 1/194
Majmou’ Fatawa, Ibn Taymiyah , 21/174
Tirmidhi, 95 – Sahih af Albani
37
den der er rejsende. Tiden tæller fra første gang man gnider
hænderne over.
Eksempel:
Man laver Wudu, tager strømper på, og beder Dhuhr og ’Asr.
Efter ’Asr mister man sin Wudu og her er det første gang man
laver ”mash”. Man kan nu lave ”mash” i 24 timer – det vil sige
at man kan beholde strømperne på og lave ”mash” i stedet for
at vaske fødderne helt frem – til og med – ’Asr næste dag (for
en ikke rejsende).
38
Ghusl – Fjernelsen af stor urenhed.
Den store urenhed bryder både Wudu og Ghusl, og det er ikke
nok at man kun laver Wudu igen. Alle de ting der bryder
Ghusl, ophæver også Wudu, hvorefter et rituelt bad bliver
nødvendigt før man kan bede. Med hensyn til Al-Basmalah, er
det som beskrevet under Wudu.
Overordnet kan man lave Ghusl på 2 måder:

Acceptabel Ghusl

Komplet Ghusl
En acceptabel Ghusl betyder at man har opfyldt minimun
kriterierne for at opnå rituel renhed, mens en komplet Ghusl
betyder at det er Ghusl som beskrevet i Sunnah og som udført
af profeten
. Acceptabel Ghusl vil blive beskrevet efter
den komplette.
39
Profeten
plejede at22:
1. Vaske hænderne.
2. Vaske de private dele og andre steder der måtte være
urenheder.
3. Lave en komplet Wudu.
4. Vaske hovedet tre gange.
5. Hælde vand over resten af kroppen, først højre side og
derefter venstre side.
Maimunah (må Allah være tilfreds med hende) har berettet:
Jeg stillede noget vand frem til profeten
janaba. Han
til at vaske sig med efter
vaskede sine hænder to eller tre gange, så puttede han
hænderne ned i vandet og hældte vand ud over de private dele og
vaskede dem med sin venstre hånd. Så slog han
noget jord og gned den hårdt. Så udførte han
venstre hånd over
Wudu som til bøn,
hældte derefter 3 håndfulde vand over hovedet. Derefter vaskede han
hele kroppen, trådte så væk fra stedet og vaskede sine fødder. 23
Og dette var en beskrivelse af den komplette Ghusl.
22
23
Fatawa Arkaan al-Islam, Uthaimeen
Sahih Muslim, 155
40
’Aisha (må Allah være tilfreds med hende) har berettet:
Asmaa spurgte profeten
angående Ghusl til Janaba24 og han
sagde: Lad hende tage vand og rense sig grundigt, lad hende så hælde vand
over sig og gnide det grundigt, så vandet når hårrødderne, og lad hende så
hælde vand over sig…25
Umm Salamah (må Allah være tilfreds med hende) har berettet:
At profeten
sagde (til hende): Det er tilstrækkeligt for dig at hælde
vand over dit hoved tre gange og så hælde vand over dig selv, og du er
renset.26
Ud fra ovenstående ahadith kan man kort beskrive den
acceptable Ghusl, hvilket er at man får hele kroppen dækket af
vand, dette inkluderer også at mund og næse bliver renset.
Eksempel:
Hvis man er rejsende og overnatter ved en sø, er det
tilstrækkeligt, med den rette intention, at hoppe i søen, komme
24
25
Stor urenhed.
Sahih Muslim, 332 – uddrag af en længere hadith.
26
‫فتاوي الوسأة‬
41
helt under vandet, rense mund og næse, og man har så en
acceptabel Ghusl.
Betingelser for Ghusl.

At man er muslim.

At man er ved sin fulde fornuft.

At man er kommet i den alder hvor man har
dømmekraft/skal bede.

At man har intention om at lave Ghusl.

At vandet er rent, det vil sige at det ikke har ændret sin
farve, lugt eller konsistens. Og at man har opnået dette
vand på lovlig vis.

At man har fjernet de barrierer der forhindrer vandet i at
nå huden.
42
Ting der ophæver Ghusl.

Sædafgang, også hvis dette ikke er nået gennem
samleje. Dette er set ud fra profetens
udtalelse:
Sandelig, vand er fra vand27

Når kønsdelene mødes, selv om der ikke opnås
orgasme/udløsning.

Menstruation og efterfødselsblødning.

Ridda28, fordi der forsvinder en af betingelserne for at
have Ghusl.
Efter en udført Ghusl, skal man ikke lave Wudu igen, med
mindre man lige har afbrudt sin Wudu, med en af de ting som
kan afbryde denne.
27
28
Sahih Muslim, 343
Frafald.
43
Tayammum – at rense sig med jord.
Allah, Den Højeste siger:
       
  
..og I ikke kan finde vand, så skal I gå hen til en god og tør jordbund og
gnide jeres ansigt og hænder dermed. (5:6)
Hvis man har mistet sin Wudu eller sin Ghusl, og det er tid til
at bede, men man ikke kan finde vand nogen steder, har Allah
her gjort det nemt for os.
44
Allah, Den Højeste siger:
        
Den der frygter Allah, for ham gør Han det let.(65:4)
Hvis man ikke kan finde vand skal man udføre tayammum.
Tayammum er relativt nemt, og man kan sige at det i sig selv er
beskrevet i verset (5:6). Måden man udfører dette på er:

Man slår sine håndflader mod noget rent jord, ler, sand,
sten, støv eller mudder

Så børster man støvet af dem igen (ved at gnide
håndflade mod håndflade)

Så kører man venstre håndflade over højre håndryg,
derefter højre håndflade over venstre håndryg.

Så kører man håndfladerne over ansigtet.
45
’Ammar bin Yassir (må Allah være tilfreds med ham) har berettet:
Profeten
sagde: Det havde været tilstrækkelig for dig at gøre
følgende – så slog han
håndfladerne mod jorden, støvede dem af så
kørte han håndfladerne over håndryggene og kørte hænderne over
ansigtet.29
Man har nu lavet tayammum, som erstatter både Ghusl og
Wudu. De ting der bryder tayammum er de samme ting som
bryder Wudu og Ghusl.
Hvis det er tid til at bede Dhuhr, men man kan ikke finde vand
og derfor laver tayammum, beder, og bagefter finder vand, så
er Dhuhr stadig accepteret, fordi man bedte den som befalet i
Quraan(5:6), men man skal nu udføre den Ghusl eller Wudu
man mangler, så man har renhed inden ’Asr bønnen.
29
Sahih Al-Bukhari, 347 – uddrag af en længere hadith.
46
Betingelser for Tayammum.

At man er muslim.

At man er ved sin fulde fornuft.

At man er kommet i den alder hvor man har
dømmekraft/skal bede.

At man har intention om at lave Tayammum.

At det jord, sand, støv osv, man bruger er rent.
47
Bønnen – De fem daglige bønner.
Allah, Den Højeste siger:
          
Herre! Gør mig vedholdende i bønnen, ligeledes mine efterkommere. Herre,
tag imod min påkaldelse. (14:40)
Bønnen blev først skrevet for muslimerne i det andet år før
migrationen til Madina. Det skete under profetens
opstigning til himlene via al-mi’raaj30. Her blev der som
bekendt beskrevet 50 bønner dag og nat, men endte til sidst
med at være 5. Det er Al-Maghrib, Al-’Isha, Al-Fajr, AdhDhuhr og Al-’Asr.
30
Som beskrevet i Sirah Ibn Ishaq, så er al-mi’raj det redskab som profeten
steg til himmel via. Al-mi’raj er ikke et udtryk for selve
opstigningen.
48
Allah, Den Højeste siger:
          
    
Hold bøn ved solnedgang, indtil natten falder på, og oplæsning ved daggry!
Oplæsningen ved daggry skal man deltage i.(17:78)
49
At forlade bønnen.
Da bønnen er en af de fem søjler er det også en pligt for os. De
lærde har været enige om, at den der benægter bønnen, har
forladt islam.31 Men hvordan forholder det sig for dem der
anerkender bønnen, men bare ikke udfører det på grund af
dovenskab eller andet? Her er to meninger, hvoraf den
stærkeste mening er, at man ligeledes forlader islam når man
undlader at opretholde sine bønner.
Profeten
sagde:
Den pagt som adskiller os(muslimerne) fra dem(de vantro) er bønnen, den
som forlader den har begået kufr32
Og:
Mellem en mand og kufr, er at forlade bønnen33
31
32
Mulakhkhals Fiqhiyy, Al-Fawzaan
Ibn Maajah, 1079, Tirmidhi, 2623
50
Profeten
sagde også til Mu’adh bin Jabal:
Den som forlader den foreskrevet bøn med vilje, han har brudt fredsaftalen
mellem ham og Allah.34
Modargumenter.
Der findes en række andre ahadith som bliver brugt til at
argumenterer imod førnævnte påstand, at man forlader islam
ved at forlade bønnen.
Profeten
sagde:
Den som dør, og ved at der ikke er nogen gud at tilbede, undtagen Allah,
han skal komme ind i paradiset.35
Og profeten
sagde:
33
Sahih Muslim, 82, Abu Daawud 3678
Ahmad, 5/238
35
Sahih Muslim, 26
34
51
Jeg er blevet beordret at bekæmpe folk indtil de bevidner at der ikke er
nogen gud at tilbede, undtagen Allah og at jeg er Hans slave. Når de gør
dette bliver deres blod og ejendom fredet, undtagen hvad islam tillader. 36
Pointen med disse to hadith, og andre der minder om dem, er at
de ikke har nævnt bønnen som krav for at opnå paradiset. Men
det er sådan, at man her er nødt til at samle flere ahadith før
man kommer med den korrekte mening, ikke kun dem der
indeholder det man ønsker at høre.
Profeten
sagde:
Jeg er blevet beordret at bekæmpe folk indtil de bevidner at der ikke er
nogen gud at tilbede, undtagen Allah og at jeg er Hans slave, holder deres
bøn og betaler deres zakat. Når de gør dette bliver deres blod og ejendom
fredet, undtagen hvad islam tillader.37
Allerede her, kan vi sige at profeten
har specificeret
betydningen af at bevidne at der ikke er nogen gud at tilbede
36
37
Sahih Al-Bukhari, Majmou’ Fatawa Bin Baaz, vol. 10
Sahih Al-Bukhari, Majmou’ Fatawa Bin Baaz, vol. 10
52
undtagen Allah – hvilket inkluderer at opretholde bøn og betale
zakat.
Der er en lang række beviser for dette, udover dem der er bragt
her, men ovenstående ahadith burde være tilstrækkeligt.38
38
For uddybning af dette emne henvises til: ‫ الصالة و حكن تازكها‬af Ibn AlQayyim
53
Istiqbaalul Qibla
Allah, Den Højeste siger:
           
        
 
Vi ser, at I vender Jeres ansigt mod himlen (i Jeres søgen efter vejledning):
Nu skal Vi vende Jer til en Qibla, der vil tilfredsstille Jer, vend da Jeres
ansigt i retningen af den hellige moské (i Makkah): Hvor end I befinder Jer,
vend da Jeres ansigter i den retning (2:144)
Det er berettet af Ibn Abbaas(må Allah være tilfreds med ham):
Da Profeten
gik ind i Ka'bah, påkaldte han
eneste side af den og bad ikke, før han
54
Allah i hver
kom ud af den igen. Han
bad to rak'ah med ansigtet vendt mod Ka'bah og sagde så: Dette er
Qibla (Qibla er den retning, som vi skal vende mod, når vi beder). 39
Når man skal bede, er det obligatorisk at vende sig mod
Ka'bah. Pligten til dette er dog fjernet i forskellige situationer:

Krigeren, som er i kamp og derfor beder salat ul-khauf
(en bøn man beder, når man er i fare).

Hvis man er ramt af alvorlig sygdom og er ude af stand
til at vende sig mod Ka'bah.

Hvis man befinder sig på et skib, i en bil eller på et fly
og er bange for at bønnens tid skal slutte, inden man får
mulighed for at bede.
Det er dog at foretrække, hvis man kan vende sig mod Ka'bah
under den første Takbeer.
Hvis det er overskyet, og man er et ukendt sted, eller af andre
grunde ikke præcist kan bestemme Qibla, skal man vælge den
39
Sahih Al-Bukhari, 398
55
så godt man kan, og ens bøn er accepteret, selv om retningen
bagefter viser sig at være forkert.
         
       
Det er Ham, som laver stjernerne til Jer, så I kan guide Jer selv med deres
hjælp gennem de mørke vidder på land og til havs: Vi gør Vores tegn enkle
for dem som ved.(6:97)
     
Og kendetegn (i landskabet: bjerge osv) og ved stjernerne
(mennesket) guider sig selv.(16:16)
Shafi'ee (må Allah være tilfreds med ham) siger om disse to
ayat, at når man er ude af stand til at bestemme Qibla præcist,
56
skal man forsøge at bestemme den ud fra de kendetegn, som
Allah, Den Højeste har givet os, og Allah vil være tilfreds med
resultatet.
Hvis en person (man stoler på) kommer, mens man beder, og
viser den korrekte Qibla, skal man straks vende sig i den
retning, og ens bøn vil være korrekt.
57
Stående stilling (Qiyaam)
Det er obligatorisk, at man står op under bønnen. Denne stilling
er det, vi kalder for en Rukn eller en søjle. Undtagelsen for
denne stilling er følgende tilfælde:

Han, som beder salat ul-khauf, er i krig eller under
rejse. Han har tilladelse til at bede siddende på sin hest eller
andet transportmiddel. Dette er i overensstemmelse med
Profetens
sunnah (tradition):
Fortalt af Nafi'(må Allah være tilfreds med ham):
Ibn Umar sagde noget, der mindede om Mujahid's udtalelse: Når (muslimer
og ikke muslimer) står ansigt til ansigt i krig, kan muslimerne bede stående.
Ibn Umar tilføjede: "Profeten
sagde, 'Hvis antallet af fjender er
større end muslimerne, kan de bede, mens de står, eller mens de rider (hver
for sig)'."40
40
Sahih Al-Bukhari, 943
58

Hvis man er meget syg og ikke kan bede stående, kan
man bede siddende. Hvis man ikke er i stand til at bede
siddende, kan man bede liggende. Her udføres rukoo
(foroverbøjet stilling) og sujood (prostration) ved, at man
bøjer hovedet mod jorden. I sujood bøjes hovedet nærmere
jorden end under rukoo:
Fortalt af Anas b. Malik(må Allah være tilfreds med ham):
Allahs budbringer
faldt ned fra en hest, og hans
blev skadet. Vi gik til ham
for at forhøre os om hans
da det blev tid til bøn. Han
bad bag ham

højre side
helbred,
ledte os i bønnen siddende, og vi
siddende.....41
Man kan også bede sine frivillige bønner (nafl / sunnah)
siddende på hest eller andet transportmiddel. Her
udføres rukoo og sujood på samme måde som under
sygdom. Ved de frivillige bønner (f.eks. salat ut-tahajjud)
kan man også bede siddende, stående eller
kombinere begge, så man sidder under recitationen af
41
Sahih Muslim, 411
59
Quraan, og når man er ved at være færdig med denne
recitation, rejser man sig og udfører bønnen, som har
man hele tiden stået op.
Fortalt af 'Aisha(må Allah være tilfreds med hende):
Jeg har aldrig set Profeten
(tahajjud), mens han
hvor han
læse Quraan under natbønnen
sad ned, undtagen da han
blev gammel;
plejede at læse siddende, og når der var 30 eller 40 vers
tilbage fra suraen, rejste han
sig, læste færdig og udførte rukoo.42
Hvis man beder de obligatoriske bønner bag en, kan der
også opstå forskellige situationer:

På grund af problemer med helbredet starter han
bønnen siddende.

Han starter bønnen stående, men på grund af
problemer med helbredet, beslutter han sig for at sidde
ned undervejs i selve bønnen.

Han står op under hele bønnen og udfører den på
den måde (hvilket er bedst).
42
Sahih Al-Bukhari, 1148
60
Her er der forskellige meninger til, hvad man så bør gøre, når
man beder bag en. Nogle siger, at hvis man kan holde
det ud, bør man bede stående, uanset hvad en gør.
Blandt dem, der har denne mening, er Shafi'ee (må Allah være
tilfreds med ham). Han siger om de nedenstående hadith, at den
ene sunnah erstatter den anden.
Fortalt af Anas b. Malik(må Allah være tilfreds med ham):
Allah’s budbringer
faldt ned fra en hest, og hans
blev skadet. Vi gik til ham
da det blev tid til bøn. Han
bad bag ham
højre side
for at forhøre os om hans
helbred,
ledte os i bønnen siddende, og vi
siddende, og da bønnen var slut, sagde han
: en
er valgt for at blive fulgt; så når han siger takbeer, bør I også sige takbeer;
når han prostrerer, bør I også prostrere; når han rejser sig,
bør I også rejse Jer, når han siger: "Sami a-l-llahu liman hamidah", bør I
sige: "Rabbanaa wa lakal hamd"; og når han beder siddende, bør I også
bede siddende.43
43
Sahih Muslim, 411
61
Fortalt af Al-Aswad(må Allah være tilfreds med ham):
Profeten
sagde: ”Sig til Abu Bakr, at han skal lede bønnen”. Så Abu
Bakr ledte bønnen. I mellemtiden var profetens
tilstand forbedret en
smule, og ved hjælp af to mænd (en i hver side) kom han
ben slæbte hen af jorden på grund af hans
Bakr ville træde tilbage, men profeten
og profeten
sygdom. Abu
bad ham blive på sin plads,
blev sat ved siden af Abu Bakr. Al-A'mash blev spurgt:
"Var det profeten
profeten
ud. Hans
, der ledte bønnen, og Abu Bakr, der fulgte efter
? Og fulgte folkene efter Abu Bakr?” Al-A'mash svarede
ved at nikke ja med sit hoved. Abu Muawiya sagde: "Profeten
venstre side af Abu Bakr, som bad stående”. (At profeten
venstre side, viser at han
sad på
sad på
ledte bønnen)44
Ahmad (må Allah være tilfreds med ham) har ud fra bla. disse
hadith forklaret sin mening45. Han mener, at det er bedre, at
man kan samle de to hadith, og siger at det betyder, at hvis
bønnen bliver startet stående, så skal man gennemføre bønnen
stående – selv om en vælger at sidde ned undervejs -
44
45
Sahih Al-Bukhari, 664
Al-Mughnii, Ibn Qudama, bind 3.
62
men hvis bønnen bliver startet siddende, så skal alle bede
siddende. Hvis man er syg og beder bag en , kan man
selvfølgelig godt bede siddende, selv om en starter
stående. Ahmad (må Allah være tilfreds med ham) har sagt i en
senere fatwa, at han ikke tør underkende bønnen hos den
person, som har bedt stående, på trods af at en har startet
siddende.
Alle fire madhahib (retsskoler) siger, at hvis en er syg og
ikke er i stand til at stå op, bør han udpege en anden til at være
- Allah ved bedst.
63
Sutra – Barriere.
Når man beder, er det obligatorisk at bede mod en sutra
(barriere). Det kan være en genstand, som man stiller foran sig,
eller det kan være, at man beder tæt op af en mur. Afstanden til
sutra skal være, så der lige knap kan passere et får mellem den
bedende og sutraen, eller som Sheikh Uthaimeen
(må Allah være tilfreds med ham) har sagt: Det er ikke tilladt at
stå længere væk end afstanden af tre arme.
Fortalt af Abu Saalih As-Sammaan (må Allah være tilfreds med ham):
Abu Sa'iid sagde: Jeg hørte Allah’s budbringer
sige: ”Når I beder,
skal I ikke tillade, at folk passerer foran Jer, og hvis han afviser (at stoppe),
skal I holde ham tilbage, for da er der en djævel med ham”.46
Fortalt af Sahl ibn Abu Hathmah (må Allah være tilfreds med ham):
Profeten
sagde: ”Når en af Jer beder mod en
sutra, skal han stå tæt på den og ikke lade satan forstyrre sin bøn”.47
46
47
Sahih Muslim, 505
Abu Daawud, 691
64
Fortalt af Sahl (bin Sa'd)(må Allah være tilfreds med ham):
Afstanden mellem stedet, hvor Profeten
bad og muren, var kun lige
nok til at et får kunne gå forbi.48
Når man skal finde en passende sutra at bede bag, skal man
kigge på størrelsen af den. Her er der forskellige meninger til,
hvilken størrelse er den rigtige. Der findes forskellige hadith
om dette emne:
Fortalt af Abu Hurairah (må Allah være tilfreds med ham):
Profeten
sagde: ”Når I beder, skal I sætte noget foran Jer. Hvis I
ikke kan finde noget, skal I stille Jeres stav foran Jer, og hvis I ikke har en
stav, skal I tegne en linie, så det der passerer foran Jer, ikke kan skade
Jer”.49
Nogle lærde siger, at denne hadith ikke er sand og derfor ikke
kan bruges til at bestemme størrelsen på en sutra, mens andre
lærde, deriblandt Ibn Hajr (må Allah være tilfreds med ham),
siger om denne hadith i Bulugh Al-Maraam, at den er
48
49
Sahih Al-Bukhari, 496
Abu Daawud, 685
65
acceptabel. Ibn Hajr (må Allah være tilfreds med ham) mener,
at denne hadith udmærket kan bruges, men han har aldrig sagt,
at man bare skal starte med at tegne en streg. Der er enighed
om, at man først skal søge efter en sutra i en passende størrelse.
Fortalt af Talhah bin 'Ubaidullah (må Allah være tilfreds med ham):
Vi plejede at bede, mens dyr passerede foran os, og vi nævnte det til Allah’s
budbringer
, og han
svarede: ”Hvis I placerer noget foran Jer
svarende til den bageste del af en saddel, er der ingen skade at passere
foran Jer”.50
Fortalt af Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham):
Når Allahs profet
kom ud til 'Eid, stak han
et spyd i jorden
(som sutra) og bad med ansigtet mod den (ansigtet mod Qibla, men med
spydet foran sig), og folk bad bag ham
51
.
Både Sheikh Albani og Sheikh Uthaimeen (må Allah være
tilfreds med dem) siger, at sutra ikke må være lavere end det
bagerste på en saddel. Men der er også enighed om, at hvis
50
51
Sahih Muslim, 499
Sahih Muslim, 501
66
man efter et stykke tid stadig ikke har kunnet finde noget i den
rette højde, er det tilladt at bruge det, man kan finde, også selv
om det i sidste ende er, at tegne en streg foran sig. Derfor
strider den første hadith ikke mod de to andre.
Sheikh Albani (må Allah være tilfreds med ham) har endvidere
forklaret, at den praksis man ser i moskéerne, hvor folk beder
midt i lokalet uden en sutra foran sig, er forsømmelse af de
pligter, som profeten
har givet os, og Allah, Den Højeste
siger:
        
Og hvad end Profeten giver Jer, tag det. Og hvad han end forbyder Jer, lad
det være.(59:7)
Som vist i tidligere hadith skal man ikke selv træde ind foran
én som beder, og hvis den bedende ikke selv har en sutra, er
det bedst, at man går langt udenom eller venter til den bedende
er færdig.
Hvis man beder uden en sutra, og en voksen kvinde, et æsel
eller en sort hund passerer forbi en, er ens bøn annulleret.
67
Fortalt af Abu Dhahr (må Allah være tilfreds med ham):
sagde: ”Når en af Jer beder, bør I stille noget
Allah’s budbringer
foran Jer som det bageste af en saddel, og i tilfælde af, at der ikke er noget
foran Jer, bliver bønnen annulleret, hvis en kvinde, et æsel eller en
(sort)hund passerer foran Jer”.52
Fortalt af 'Aisha(må Allah være tilfreds med hende):
('Aisha fik fortalt, at bønnen blev annulleret i tilfælde af en hund, et æsel
eller en kvinde passerede forbi den bedende, og der ikke var en sutra.) Til
dette svarede 'Aisha: ”I har sammenlignet os med æslet og hunden.
Ved Allah, jeg så Allah’s budbringer
mellem ham
bede, mens jeg lå i sengen
og Qibla”.53
Forklaringen til dette er, at 'Aisha (må Allah være tilfreds med
hende) ikke passerede forbi profeten
, og da deres hjem
var meget lille, kunne det ikke undgås, at 'Aisha (må Allah
være tilfreds med hende) var foran profeten
bedte.
52
53
Sahih Muslim, 510
Sahih Muslim, 512
68
, mens han
Intention (Niyyah).
Når en person skal bede, skal han have den rette intention i sit
hjerte. Intentionen til at bede netop denne bøn, hvad enten
denne er en af de obligatoriske bønner eller en af de frivillige.
Denne er en betingelse (Shart) eller en søjle (Rukn).
Med hensyn til at sige den intention højt, er det en nyskabelse
(bid'ah), som går mod profetens
54
sunnah54.
Zaad Al-Ma’aad, Ibn Al-Qayyim & Siffat Us-Salaat, Albani
69
Takbeer.
Takbeer al-Ihram er bønnens åbning. Takbeer al-Ihram er en
søjle (Rukn), og uden denne er bønnen ikke gyldig. Denne
takbeer udtales som andre takbeer og udføres som takbeer til
rukoo. Ordene for Takbeer er:
[Allaahu Akbar]
Allah er størst
Takbeer bør ikke udtales højt, medmindre man er (leder
andre i bønnen). Når man laver takbeer, skal hænderne løftes
til skulderhøjde – bemærk at håndryggen og ikke håndfladerne
vender ind mod én selv, og fingrene skal være let spredte.
Fortalt af Salim bin 'Abdullaahi (må Allah være tilfreds med ham):
Min far sagde: "Allah’s profet
plejede at løfte begge sine hænder op
til skulderhøjde ved bønnens åbning (Takbeer al-Ihram), og når han
sagde Takbeer til rukoo (foroverbøjet stilling). Når han
hovedet fra rukoo, plejede han
løftede
at gøre det samme og sagde så:
70
"Sami a-l-laahu Liman hamidah, Rabbanaa walaka-l-hamd" (Allah hører
dem som priser Ham, æret være Herren).55
Efter man har lavet Takbeer al-Ihram, placeres hænderne på
brystet, sådan at højre hånd holder om venstre håndled. Højre
tommelfinger ligger mellem venstre arm og brystkassen, mens
de andre fingre lukker sig om håndleddet. Hvis man vælger at
holde længere oppe på venstre underarm, eller at højre hånd
ligger direkte på venstre hånd, skal man lægge højre hånd fladt
på underarm eller hånd uden at holde rundt om.
Fortalt af Wa'il ibn Hujar (må Allah være tilfreds med ham):
Jeg sagde: Jeg vil prøve at holde øje med, hvordan Allah’s budbringer
beder, så jeg holdt øje med ham
. Han
rejste sig op,
sagde Takbeer og løftede sine hænder til fingerspidserne nåede ørerne, så
placerede han
højre hånd oven på venstre hånd, håndled og nederste
del af venstre underarm.56
55
56
Sahih Al-Bukhari, 735
Nasa’ii, 889 (Sahih fra Ibn Khuzaymah, Ibn Maajah og Albani)
71
Fortalt af Tawus (må Allah være tilfreds med ham):
Allah’s profet
plejede at placere højre hånd på venstre hånd, og
placerede dem på brystkassen under bønnen.57
Når man har sagt takbeer, er det vigtigt, at man koncentrerer
sig om sin bøn. Man skal vende blikket mod det sted, hvor man
laver sujood (prostration) og ikke kigge rundt. Ligeledes skal
man vende sit hjerte mod bønnen og give sig hen til Allah.
Dette kaldes ”khushu’”. Det er ikke kun at kigge ved at dreje
hovedet, som er forbudt. Det er også, at man bare drejer øjnene
for at kigge, eller at man ”kigger” med hjertet.
Fortalt af Anas bin Malik (må Allah være tilfreds med ham):
Profeten
sagde: "Hvad er der galt med de folk som kigger op mod
himlen, mens de beder?" Mens han
strengere, og han
talte, blev hans
stemme
sagde: "De bør stoppe (med at kigge mod himlen
mens de beder); ellers kan de risikere, at deres syn bliver taget fra dem."58
57
58
Abu Daawud, 755
Sahih Al-Bukhari, 750
72
Fortalt af 'Aisha (må Allah være tilfreds med hende):
Jeg spurgte Allahs profet
Han
om at kigge rundt omkring under bønnen.
svarede: "Det er en måde, hvorpå satan stjæler en del af den
persons bøn".59
Efter at man har placeret sine hænder på brystet, kan man sige
forskellige du'a, inden man starter med at læse op fra Quraan.
Her er et eksempel på en du'a:
[Subhaanak-Allahumma, wa biham-dika, wa tabaarakasmuka,
wa ta'aalaa jadduka, wa laa ilaaha ghayruka]
Æret være Du, oh Herre, Din er Prisen og velsignet er Dit Navn
og ophøjet er Din Majestæt, og der er ingen Gud undtagen Dig.
59
Sahih Al-Bukhari, 751
73
Recitation af Quraanen
Man er nu nået til det sted i bønnen, hvor man skal til at læse
Quraan. Oplæsningen under bønnen skal foregå på arabisk, og
det er derfor vigtigt, at man hurtigt får lært det nødvendige, så
man kan opretholde bønnen. Hvad enten man i bønnen skal
læse højt eller inde i sig selv, skal man stille starte med at læse:
‫اعرو باهلل هي الشيطاى زجين‬
[A'oodhu billaahi min ash-Shaytaan-ir-Rajeem]
Jeg søger tilflugt hos Allah fra satan den fordømte
Derefter kan man starte med at læse op fra Quraan, og stille
siger man:
    
74
[Bismillaahir-Rahmaanir-Raheem]
I Allah’s navn, den Nådigste, den mest Barmhjertige
Herefter skal man læse surat al-Fatiha, som er Quraanens
åbningsvers. Det er fra profetens
tradition (sunnah), at
man læser den stille og roligt, vers for vers.
    
[Alhamdu lillahi rabbil 'aalameen]
  
[Ar-rahmanir-raheem]
   
[Maaliki yawmid-deen]
75
    
[Iyyaka na'budu waiyyaka nasta'een]
   
[Ihdinas-siratal mustaqeem]
       
 
[Siratal-latheena an'amta 'alayhim ghayril maghdoobi 'alayhim
walad-daaaaaalleen]
Og siger så: Aameen
76
Surat al-Fatiha betyder:
Al pris og tak til Allah, Herren over alle Skabninger. Den mest
Nådige, den mest Barmhjertige. Den eneste Ejer (og den eneste
Herskende Dommer) af Belønningens Dag (Opstandelsens
Dag). Dig (alene) tilbeder Vi, og Dig (alene) beder Vi om
Hjælp (for alting). Vejled os til den rette Vej. Vejen for dem,
som du har skænket din Nåde, ikke (Vejen) for dem, som har
fortjent din Vrede eller for dem, som kom på Afveje.
Aameen (= må Allaah acceptere min du'a/bøn).
For den, som endnu ikke har fået lært al-Fatiha, kan han læse:
[Subhaan-Allaah, wal-hamdulillaah, wa laa ilaaha illallaah,
wallaahu Akbar, wa laa hawla wa laa quwwata illaa billaah]
Hvilket betyder:
Jeg erklærer Allah fri fra – og langt fra alle fejl, og al pris er
til Allah, der er ingen Gud undtagen Allah, Allah er stor, og
der er ingen Vilje og Magt undtagen fra Allah.
77
Der understreges dog stadig vigtigheden af at lære surat alFatiha udenad. Dette er ud fra profetens
udtalelse:
Fortalt af Abu Hurairah (må Allah være tilfreds med ham):
Allahs profet
sagde: ”Ham, som beder, men ikke læser Umm-ul-
Quraan (surat al-Fatiha), hans bøn er mangelfuld (dette sagde han
3 gange), og bønnen er ikke gennemført”.60
Man kan nu vælge at læse endnu et vers fra Quraan, inden man
går til Rukoo (dette er anbefalet), eller efter surat al-Fatiha kan
man også gå direkte til Rukoo.
Fortalt af Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham):
Quraanen skal læses i hver bøn, og i de bønner, hvor Allah’s profet læste
højt for os, i samme bønner læser vi højt for Jer; og i de bønner Profeten
læste stille, læser vi stille. Hvis I kun læser "Al-Fatiha", er dette
tilstrækkeligt, men hvis I læser mere, er det bedre.61
60
61
Sahih Muslim, 395
Sahih Al-Bukhari, 772
78
Højtlæsning.
I nogle bønner skal man læse højt, når man reciterer Quraan.
Det drejer sig om følgende 3:

Al-Fajr: Dagens første af de 5 obligatoriske
bønner. Denne bøn består kun af to Rak'ah. Her læses
Quraan højt i begge Rak'ah.

Al-Maghrib: Dagens fjerde af de 5 obligatoriske
bønner. Den består af 3 Rak'ah, og Quraan læses højt i
de første to Rak'ah.

Al-Isha: Dagens femte og sidste obligatoriske bøn.
Den består af 4 Rak'ah, og Quraan læses højt i de første
to Rak'ah.
I de bønner, hvor man skal læse højt, er der uenighed mellem
de lærde, om bismillah skal læses højt eller ej.
Fortalt af Anas (må Allah være tilfreds med ham):
Jeg bad sammen med Allah’s budbringer
, Abu Bakr,
'Umar og 'Uthman, men jeg hørte aldrig nogle af dem læse
79
bismillaahir-rahmaanir-raheem højt.62
Ibn Al-Qayyim (må Allah være tilfreds med ham) siger i Zaad
al-Ma'aad, at profeten
gemmer bismillah mere end han
siger den. Derfor mener han, at den meste korrekte
mening er, at man ikke læser det højt.
Med hensyn til kvinder, behøver de ikke at læse højt under
bønnen, hvis de er bange for, at fremmede mænd skal høre
deres stemme. Dette er, fordi Allah, Den Højeste siger:
       
Vær ikke blid med tale, så dem med en sygdom i hjertet ikke
skal blive rørt af lyst(33:32)
Ibn Baaz (må Allah være tilfreds med ham) forklarer i Fataawa
al-Mar'aah, at bla. denne ayah viser, at en kvindes stemme er
62
Sahih Muslim, 399
80
’awra (hvis hun har forsøgt at gøre sin stemme så smuk, som
mulig).
81
Rukoo’ (Foroverbøjet stilling):
Når man skal til at lave Rukoo’, laver man en takbeer. Man
løfter igen hænderne til skulderhøjde og siger :
[Allaahu Akbar]
Allah er stor
Da denne takbeer hedder takbeer al-intiqaal (bevægelsestakbeer), er det vigtigt, at man bevæger sig, mens man siger
Allahu Akbar. Det foregår ved, at man starter med at udtale
det samtidig med, at man starter med at bøje sig forover. Så
skal man få det til at passe med, at man er færdig med udtalen,
når man har fået bøjet sig helt ned.
Ofte ser man folk først sige Allahu Akbar, når de er i Rukoo.
Dette er en fejl, da Rukoo’ skal bruges til at sige andre ting.
82
Hvordan ser Rukoo’ ud:

Hænderne placeres på knæene.

Man placerer tommelfingrene på indersiden af knæene.

De andre fingre placeres let spredte på knæene.

Albuerne peger en smule ud til siderne – medmindre
man beder ved siden af andre. Her gælder det om at
vise hensyn, så man ikke rammer sidemanden med sine
albuer og ødelægger hans khosoo’.

Ryggen skal være vandret og ikke krum, men strakt.
Baghoved, nakke og rygge skal tegne en lige vandret
linje.

Blikket er stadig rettet mod det sted, hvor man laver
sujood.

Benene er strakte, eller hvis dette er svært, kan de være
let bøjede (kun bøjede i den grad, at man kan indtage
den rette stilling med ryggen).
Når man står i denne stilling, siger man:
83
[Subhaana rab-bil Adhiim]
Æret være min Herre, den Almægtige.
Dette siges minimum 3 gange.
Der findes også andre du'a, som man kan sige i Rukoo’, og hvis
det ikke ødelægger ens khoshoo’, må man også gerne sige
subhaana rab-bil Adhiim mere end tre gange.
Herefter siger man:
[Sami' Allaahu liman hamidah]
Allah hører dem, som priser Ham
Dette siger man kun 1 gang, og på samme måde som den sidste
takbeer siges det, når man starter sin bevægelse, og passer
med, at man slutter med udtalen, når man har rejst sig op,
ryggen er ret (dette er en Rukn) og begge hænder løftet til
skulderen (som ved takbeer).
84
Her siger man så:
[Rabbanaa wa lakal-hamd]
Æret være Herren
Dette siges kun 1 gang.
Fortalt Muhammad bin 'Amr bin 'Ata (må Allah være tilfreds med ham):
Jeg sad sammen med nogle af sahaba, og vi diskuterede måden, som
profeten
bedte på. Abu Humaid As-Saidi sagde: "Jeg husker
profetens
bøn bedre end nogle af Jer. Jeg så ham
hænder op til skulderhøjde, da han
løfte begge
sagde Takbeer; og da han
bøjede sig frem, placerede han
begge sine hænder på
knæene og gjorde sin ryg strakt, så rejste han
rygsøjlen indtog sin oprindelige stilling”.
sig helt op indtil
63
Her kan man gøre 2 ting:

Man kan placere hænderne på brystet, som man har
gjort efter takbeer al-ihram, mens man læser du'a
63
Sahih Al-Bukhari, 828
85
(denne du'a er frivillig, men anbefalet), eller

Man kan lade armene hænge ned langs siden, mens man
læser du'a (denne du'a er frivillig, men anbefalet).
Dette er et af de steder, hvor der er ikhtilaf (uenighed). Nogle
mener, at man ikke må lægge hænderne tilbage på brystet igen,
mens andre siger, at man godt må. Ud fra bla. nedenstående
hadith, siger sidstnævnte gruppe, at hændernes rette stilling er
tilbage på brystet.
Fortalt af Tawus (må Allah være tilfreds med ham):
Allah’s profet
plejede at placere højre hånd på venstre hånd, og
placerede dem på brystkassen under bønnen.64
Fortalt af Sahl bin Sa'ad as Sa'adi (må Allah være tilfreds med ham):
Folk plejede at blive beordret til, at man lagde sin højre hånd på den
venstre i bønnen. Abu Hazim siger: ”Jeg ved, det er fra Profeten
”.65
64
65
Abu Daawud, 755
Sahih Al-Bukhari, 740
86
En af de ting man hæfter sig ved her, er at vi ikke finder noget
som viser os, at der er forskel på stående stilling før og efter
Rukoo’. Af denne grund anses den stærkeste holdning for, at
hænderne lægges tilbage på brystet. Da der heller ikke findes
noget specifikt bevis på, at hænderne skal hænge ned langs
siden, er det bedste at man vender tilbage til det sidst
beskrevet66. Her kan man så sige følgende du'a:
[Hamdan Kathiiran taiyiban mubaarakan fiih]
Rigelig, god og velsignet/salig pris
Fortalt af Rifa'a bin Rafi Az-Zuraqi (må Allah være tilfreds med ham) :
En dag bedte vi bag profeten
. Da han
rejste sig op fra
Rukoo og sagde: "Sami'a-l-laahu Liman hamidah". En mand bag ham
sagde, "Rabbanaa walaka-l hamd, hamdan Kathiran taiyiban
mubarakan fihi" (Æret være Herren. Rigelig, god og velsignet/salig pris).
66
For uddybende forklaring af dette emne henvises til Majmou Fatawa fra
Bin Baz, Volume 10: ‫أيي يعع الوصلي يديه بعد السفع هي السكىع‬
87
Da profeten
havde gjort bønnen færdig, spurgte han
sagde disse ord?" Manden svarede: "Mig." Profeten
:"Hvem
svarede: "Jeg
så over 30 engle, som konkurrerede om at skrive det ned først."67
67
Sahih Al-Bukhari, 799
88
Sujood (prostration).
Når man skal prostrere, skal man igen lave en takbeer alintiqaal (bevægelses-takbeer), men her løfter man ikke
hænderne. Man løfter kun hænderne til skulderne 4 gange
under bønnen:
Disse 4 steder i bønnen er forklaret nærmere i Fatawa alIslamiyah:

Takbeer al-Ihram.

Den første Takbeer al-Intiqaal (når man går i Rukoo’).

Når man rejser sig fra Rukoo’ (i hver Rak'ah).

Når man rejser sig til tredje Rak'ah.
Når man skal gå i sujood, er der igen stor uenighed blandt de
lærde, om man skal sætte knæene eller hænderne i jorden først.
Imaam Ahmad (rahimahullah), Imaam Shafi'ee (rahimahullah)
og Imaam Abu Haniifa (rahimahullah) har alle tre sagt, at man
skal sætte knæene i jorden først.68
68
For større gennemgang af dette emne henvises til Zaad Al-Ma’aad, Ibn
Al-Qayyim, hvor dette emne gennemgås detaljeret.
89
Når man går i Sujood, siger man Allahu Akbar (bevægelsestakbeer – man skal sige den i starten af bevægelsen og slutte,
når hovedet rører ved jorden – som hovedregel løfter man ikke
hænderne ved denne takbeer), sætter sig på hug og sætter
knæene i jorden.
Derefter bøjer man sig frem og sætter hænderne i jorden, så
man kan komme til at sætte panden i jorden. Hænderne kan
placeres to steder:

Således at hovedet er placeret mellem hænderne (når
hovedet rører ved gulvet).

Således at hænderne er placeret på gulvet, ud for
skuldrene (når hovedet rører ved gulvet). Når panden er
i jorden, kalder vi det for Sujood. Her skal man røre
jorden med syv kropsdele:

Panden (inkluderer næsen).

Højre hånd.

Venstre hånd.

Højre knæ.

Venstre Knæ.
90

Højre fod (således, at fodbalden rører ved gulvet, og
tæerne peger frem mod Qibla).

Venstre fod (således, at fodbalden rører ved gulvet, og
tæerne peger frem mod Qibla).
Når man ligger i Sujood, skal fødderne være samlet, men
knæene væk fra hinanden. Hovedet skal være så langt fremme,
at maven ikke rører ved ens knæ. Fingrene skal være let spredte
(stadig pege mod Qibla), og albuerne skal pege væk fra
kroppen, så hvis man bad i bar overkrop, ville det være muligt
for dem, der står bag den bedende, at se armhulen. Albuerne
må ikke røre ved gulvet.
Fortalt af Ibn 'Abbaas (må Allah være tilfreds med ham):
Profeten
blev beordret (af Allah) at prostrere på 7 dele...69
Fortalt af Anas Ibn Malik (må Allah være tilfreds med ham):
Profeten
sagde: ”Vær lige i prostration, og ingen må putte sine
forarme i jorden som en hund”.70
69
70
Sahih Al-Bukhari, 809
Sahih Al-Bukhari, 822
91
Fortalt af 'Abdullaahi bin Malik bin Buhaina (må Allah være tilfreds med
ham):
Når profeten
bad (Sujood) plejede han at holde sine arme væk fra
kroppen, så man kunne se det hvide i hans armhule.71
Her mener nogle fuqaha (islamiske jurister/folk der har
forklaret forskellige islamiske emner), at kvinder skal lukke sig
sammen, når de er i sujood, men både Uthaimeen og Albani
(må Allah være tilfreds med dem) siger, at der ikke er bevis for
dette. Altså at kvindens bøn udføres som mandens.
Når man er i Sujood, siger man:
[Subhaana Rabbee al-A'laa]
Æret være min Herre, den Højeste.
Minimum 3 gange.
Der findes også andre du'a, som man kan sige, mens man er i
71
Sahih Al-Bukhari, 807
92
Sujood.
Herefter siger man Allahu Akbar [bevægelses-takbeer], mens
man sætter sig op på følgende måde:

Man ligger venstre fod ned, så vristen rører ved gulvet.

Man sætter sig oven på venstre fod og retter sig op, så
ryggen indtager den naturlige position.

Højre fod beholdes i samme stilling som under Sujood
(tæerne peger frem mod Qibla og hælen op mod loftet)
Når man sidder i denne stilling, skal hænderne på plads. Her er
der igen uenighed blandt de lærde. Der er enighed om, at
venstre hånd lægges fladt på venstre knæ, men uenigheden
kommer om højre hånd. Derfor vil jeg beskrive hændernes
stilling og placering:

Venstre hånd lægges fladt på venstre knæ, og armen er
strakt ud, så man støtter på den.

Højre albue lægges på højre lår og underarmen langs
93
låret.

Højre hånd lukkes, således at langfinger og tommel
finger danner en cirkel. Pegefingeren peger mod Qibla.
Det er det sidste punkt, som der er uenighed om. De fleste
mener, at højre hånd skal ligge fladt på knæet, på samme måde
som venstre hånd. Her er både Ibn al-Qayyim og Uthaimeen
(må Allah være tilfreds med dem) uenige med flertallet.
De siger begge, at der er bevis for, at pegefingeren skal pege
frem på samme måde, som der senere vil blive forklaret under
Tashahhud. Et af beviserne er bla.:
Ibn al-Qayyim (må Allah være tilfreds med ham) bringer
følgende hadith i Zaad Al-Ma'aad 1/238:
Fortalt af Wa'il ibn Hujr (må Allah være tilfreds med ham):
Da han
rejste sig op efter Rukoo, løftede han
skulderhøjde. Når han
gik i Sujood, placerede han
forhoved mellem sine hænder. Så satte han
fod ned og sad på den, mens han
hænderne op til
sit
sig ned, lagde venstre
placerede højre fod sådan, at
tæerne pegede frem og foden støttede på fodballen, og hælen pegede op i
94
luften. Han
placerede venstre hånd på venstre lår/knæ, og højre
hånd på højre lår/knæ, lagde højre albue ned på højre lår. Han
samlede så to fingre på højre hånd og lavede en cirkel med dem, mens han
pegede med pegefingeren.72
Og efter den hadith siger han:
Sig da: [mellem de to sujood] Allaahumma Rabb- ghfirlee
(min Herre tilgiv mig)
Uthaimeen (må Allah være tilfreds med ham) siger i As-Sharh
al-Mumti’, Bog 3, side 177/178:
Fuqaha siger, at den højre hånd skal ligge fladt på højre knæ,
når man sidder mellem to Sujood, men at følge sunnah er
bedre. Der er ikke kommet nogle sande, acceptable eller svage
hadith, der viser os, at højre hånd skal ligge fladt på knæet;
men sunnah viser, at højre hånd knyttes, og langfinger og
tommelfinger laver cirkel, og pegefingeren peger mod Qibla.
72
Abu Daawud, 722
95
Og Allah ved, hvad der er det mest korrekte.
Når man sidder i denne stilling, skal man læse du'a igen. Jeg
nævner her et par du'a, som man kan vælge at sige, og som er
fra profetens
sunnah:
[Allaahumma-ghfirlee, warhamnee, wajburnee, warfa'nee,
wa'aafinee, warzuqnee]
Oh Allah tilgiv mig, og Vis mig Nåde, og Tilfredsstil mig, og
Ophøj mig, Beskyt mig og mit Helbred, og Forsyn mig.
Man kan også vælge at sige:
[Rabbi-ghfirlee, Rabbi-ghfirlee]
Min Herre tilgiv Mig, min Herre tilgiv Mig
Man kan sige disse du'a flere gange, så den tid man læser du'a
på, er lige så lang som den tid, man laver Sujood på.
96
Mens man læser sin du'a , skal man stille og roligt bevæge
pegefingeren på højre hånd. Den skal bevæge sig op og ned, i
takt med den du'a man læser. Mens man sidder sådan her, skal
man ikke længere kigge på det sted, hvor man laver sujood,
men kigge på spidsen af højre pegefinger. Beviset for dette er:
Fortalt af Waa'il Ibn Hujr (må Allah være tilfreds med ham):
.....Så holdt han
to af sine fingre således, at de dannede en cirkel og
løftede sin pegefinger og bevægede den, mens han
lavede du'a med
73
den.
Uthaimeen (må Allah være tilfreds med ham) har skrevet
følgende om denne hadith i As-Sharh al-Mumti’:
Sunnah indikerer, at man skal pege med sin finger, mens man
laver du'a, på grund af sætningen: ”Bevægede den, mens han
lavede du'a med den”. Så hver gang du laver du'a, så
bevæg din pegefinger.
73
Nasa’ii, 889, Sahih af Ibn Khuzaymah, Ibn Maajah og Albani.
97
Albani (må Allah være tilfreds med ham) har skrevet følgende i
sin bog Sifaat us-Salaat un-Nabii:
Hvis nogen kritiserer en for at bevæge sin finger, mens man
laver du'a, er det også profeten
man kritiserer.
Når man er færdig med at læse du'a, laver man en takbeer alintiqaal, altså en bevægelses-takbeer, hvor man siger Allahu
Akbar (uden at løfte hænderne), mens man igen bøjer sig frem i
Sujood. Altså starter bevægelsen, når man starter på at sige
Allahu Akbar, og når hovedet rammer jorden, passer det med,
at man er blevet færdig med [Akbar].
Når man er i Sujood, siger man igen:
[Subhaana Rabbee al-A'laa]
Æret være min Herre, den Højeste.
Minimum 3 gange
Når man har læst [Subhaana Rabee al-A'laa] sætter man sig op,
98
som man sad, inden man gik i anden Sujood (her skal man ikke
pege med fingeren). Nu skal man rejse sig op, så man er klar til
anden Rak'ah.
Man rejser sig uden at bruge hænderne, mens man laver en
takbeer al-intiqaal – uden at løfte hænderne i skulderhøjde.
Hvis man har valgt at sætte hænderne i jorden først, da man
skulle sidde ned, skal man også rejse knæene fra jorden før
hænderne, når man rejser sig op igen.
99
Anden Rak'ah.
Når man er kommet op og stå igen, skal man stille sig i
Qiyyam (stående stilling), som man stod under første Rak'ah
(hænderne på brystet og synet rettet mod det sted, hvor man
laver sujood). Så udføres anden Rak'ah lige som første.
Man læser Quraan på samme måde (starter med Surat al-Fatiha
– bagefter kan en valgfri del af Quraan læses). Man skal stadig
læse Quraan højt i denne Rak'ah, hvis bønnen er:

Salat ul-Fajr - Bønnen, man beder før solopgang og er
dagens første bøn.

Salat ul-Maghrib – Bønnen, man beder ved solnedgang.

Salat ul-Isha – Dagens sidste bøn.
Man går i Rukoo’ på samme måde som i første Rak'ah. Man
lægger hænderne på knæene, retter ryggen og læser samme
du'a, som da man var i Rukoo’ i første Rak'ah.
Man rejser sig på samme måde fra Rukoo’ som i første Rak'ah,
læser samme du'a, løfter hænderne til skulderhøjde og lægger
hænderne tilbage på brystet.
100
Så går man i Sujood på samme måde som tidligere nævnt:
knæene i jorden først, så hænderne og læser samme du'a som i
de tidligere Sujood. Husk at holde armene væk fra kroppen og
underarmene væk fra jorden.
Man sidder på samme måde mellem de to Sujood, peger med
fingeren og læser samme du'a, som man tidligere læste mellem
Sujood, mens man bevæger sin pegefinger.
Man går i Sujood på samme måde igen og læser den du'a, som
der hører til Sujood.
Man sætter sig op på samme måde efter anden Sujood, men her
skal man sidde på samme måde, som man gjorde mellem de to
Sujood, og pege med fingeren på samme måde – denne stilling
hedder Tashahhud og er bønnens første Tashahhud (denne er
en af forpligtigelserne/waajibaat). Her skal man ikke læse
samme du'a som mellem de to sujood. Man skal læse det, man
kalder for Tahiyyat:
101
[At-Tahiyyaatu lillaahi, was-Salwaatu, wat-Tayyibaatu. AsSalaamu 'alan-Nabee', wa rahmatullaahi wa barakaatuh. AsSalaamu 'alaynaa wa 'alaa 'ibaad-illaah-is-Saliheen. Ashadu an
laa ilaaha illAllaah, wa ashhadu anna Muhammadan 'abduhu
wa rasooluh]
Hilsner til Allah, og Velsignelser og Fortræffelighed. Fred
være med profeten
, og Allah’s barmhjertighed og Hans
velsignelser. Fred være med os og med Allahs retskafne
slaver. Jeg bevidner, at der ikke er en anden Gud end Allah,
og Jeg bevidner, at Muhammad
Sendebud.
102
er Hans Slave og Hans
Der findes også andre Tahiyyat, man kan læse.
Hvis bønnen er Fajr, skal man slutte nu. Hvordan man afslutter
bønnen, vil blive forklaret senere under det kapitel, som
hedder: Bønnens afslutning.
103
Tredje Rak'ah.
Som tidligere nævnt er der fire steder i bønnen, hvor hænderne
løftes til skulderhøjde under takbeer. Fjerde og sidste sted er,
når man har rejst sig fra første Tashahhud og indtager Qiyyam
(stående stilling) til tredje Rak'ah. Denne er en takbeer alintiqaal, og derfor løftes hænderne først til sidst i takbeer. Når
hænderne har været ved skulderen, lægges de over brystet som
under de to foregående Rak'ah. Uanset om bønnen er på tre
eller fire Rak'ah, læses der kun Surat al-Fatiha i denne Rak'ah,
og den læses ikke højt.
Når man er færdig med at læse Surat al-Fatiha, skal man gå i
Rukoo’. Dette gøres som i de to tidligere Rak'ah, med samme
ord, bevægelser og evt. samme du'a.
Man rejser sig også fra Rukoo’ på samme måde som tidligere,
laver samme bevægelser og samme du'a, og man går i Sujood
på samme måde, som man tidligere har gjort det. Efter anden
Sujood i tredje Rak'ah, skal man så blive siddende (hvis
bønnen kun er tre Rak'ah) på følgende måde:
104

Sidder på venstre fod.

På højre fod peger tæerne mod Qibla, fodbalden ned
mod jorden og hælen peger op.

Venstre fod skubbes frem, således at man kommer til at
sidde på gulvet, på venstre balde.

Venstre hånd placeres på venstre lår/knæ, således at
man støtter på hånden, for at holde balancen.

Højre albue placeres på højre lår, således at højre
underarm følger låret ud.

Højre hånd knyttes, og der dannes en cirkel med
tommelfinger og langfinger.

Højre pegefinger peger frem og bevæges, mens man
læser du'a i Tashahhud.
Denne stilling kaldes anden Tashahhud, og anden Tashahhud
er en søjle (rukn) – denne indtages som sagt kun nu, hvis
bønnen kun er på tre Rak'ah (salat ul-Maghrib).
Så læses Tahiyyat igen:
105
[At-Tahiyyaatu lillaahi, was-Salwaatu, wat-Tayyibaatu. AsSalaamu 'alan-Nabee', wa rahmatullaahi wa barakaatuh. AsSalaamu 'alaynaa wa 'alaa 'ibaad-illaah-is-Saliheen. Ashadu an
laa ilaaha illAllaah, wa ashhadu anna Muhammadan 'abduhu
wa rasooluh]
Efter man har læst dette, skal man afslutte bønnen. Dette bliver
forklaret under det afsnit, som hedder: Bønnens Afslutning.
Hvis bønnen er på fire Rak'ah, skal man ikke indtage Anden
Tashahhud, men rejse sig efter anden Sujood, og gøre klar til
fjerde Rak'ah – på samme måde, som man rejste sig fra første
Rak'ah og gjorde klar til anden Rak'ah.
106
Fjerde Rak'ah.
Hvis man beder al-Dhuhr, al-'Asr eller al-'Isha, skal man bede
fire Rak'ah. Når man rejser sig fra tredje Rak'ah og til fjerde,
skal man gøre det præcis på samme måde, som man gjorde fra
første Rak'ah og til anden Rak'ah. I fjerde Rak'ah læser man
Surat al-Fatiha inde i sig selv, som man gjorde i tredje Rak'ah,
og ellers udføres denne Rak'ah på samme måde som de
tidligere – samme bevægelser og evt. samme du'a, indtil efter
den anden Sujood.
Når man skal sidde efter anden Sujood i fjerde Rak'ah, skal
man sidde på samme måde, som man sad i Tashahhud i tredje
Rak'ah (hvis tredje Rak'ah var sidst):

Sidder på venstre fod.

På højre fod peger tæerne mod Qibla, fodbalden ned
mod jorden og hælen peger op.

Venstre fod skubbes frem, således at man kommer til at
sidde på gulvet på venstre balde.

Venstre hånd placeres på venstre lår/knæ, således at
man støtter på hånden for at holde balancen.
107

Højre albue placeres på højre lår, således at højre
underarm følger låret ud.

Højre hånd knyttes, og der dannes en cirkel med
tommelfinger og langfinger.

Højre pegefinger peger frem og bevæges, mens man
læser du'a i Tashahhud.
Nu sidder man i Tashahhud og skal som tidligere læse
følgende:
[At-Tahiyyaatu lillaahi, was-Salwaatu, wat-Tayyibaatu. AsSalaamu 'alan-Nabee', wa rahmatullaahi wa barakaatuh. AsSalaamu 'alaynaa wa 'alaa 'ibaad-illaah-is-Saliheen. Ashadu an
laa ilaaha illAllaah, wa ashhadu anna Muhammadan 'abduhu
wa rasooluh]
Efter dette afsluttes bønnen. Dette er forklaret i næste afsnit.
108
Bønnens afslutning.
De 5 daglige obligatoriske bønner består alle af to Tashahhud,
undtagen dagens første bøn: salat ul-Fajr. Når bønnen skal
afsluttes, tilføjer man en række ekstra du'a, mens man sidder i
Tashahuud. Dette kaldes Salat ul-Ibrahimiyyah, og der findes
flere forskellige. Efter man er færdig med første del af
Tashahhud læses en af disse. Her er et eksempel:
[Allahumma Salli 'alaa Muhammad, wa 'alaa Aali Muhammad,
kamaa sallayta 'alaa Ibraaheem wa 'alaa Aali Ibraaheem, innaka
Hameedun Majeed, Allaahumma Baarik 'alaa Muhammad wa
'alaa Aali Muhammad, kamaa barakta 'alaa Ibraaheem wa 'alaa
Aali Ibraaheem, innaka Hameedun Majeed]
109
Oh Allah, skænk Din Gunst til Muhammad
efterfølgere til Muhammad
, og de sande
, som Du har skænket Din
Gunst til Ibraaheem og de sande efterfølgere til Ibraaheem. Du
er fuld af Pris, den Storartede. Oh Allah, Velsign Muhammad
og de sande efterfølgere til Muhammad
, som Du
har Velsignet Ibraaheem og sande efterfølgere til Ibraaheem.
Du er fuld af Pris, den Storartede.
Herefter kan man afslutte med Taslim, eller man kan søge
beskyttelse hos Allah ved at sige følgende:
[Allahumma innee a'oodhu bika min 'adhaabi jahannam, wa
min 'adhaabil-qabr, wa min fitnatil-mahyaa wal-mamaat, wa
min sharri fitnatil-maseehid-Dajjaal]
Oh Allah, Jeg søger Tilflugt hos Dig fra Helveds-Ildens Straf,
110
og fra Gravens Straf, og fra Livets og Dødens Prøvelser, og fra
den Falske Messiahs Onde Prøvelse.
Herefter kan man man lave Taslim, og bønnen vil være slut.
Taslim vil blive forklaret i næste afsnit.
111
Taslim.
Taslim er den sidste del af bønnen. Her skal man hilse til begge
sider (skuldre). Det foregår ved, at man først drejer hovedet
mod højre (skulder) så meget, at de, som står bag den bedende,
kan se højre kind på den bedende. Her siger man så:
[As-Salaamu 'alaykum wa rahmatullaahi wa barakaatuh]
Fred være med Jer og Allah’s Barmhjertighed og Hans
Velsignelser
Så drejer man hovedet mod venstre side (skulder) så meget, at
de, som står bag den bedende, kan se venstre kind på den
bedende. Her siger man så:
[As-Salaamu 'alaykum wa rahmatullahwa barakatuh]
112
Fred være med Jer og Allaahs Barmhjertighed og Hans
Velsignelser
Man kan også sige (til højre side):
[As-Salaamu 'alaykum wa rahmatullaah]
Fred være med Jer og Allaahs Barmhjertighed
og til venstre side:
[As-Salaamu 'alaykum wa rahmatullaah]
Fred være med Jer og Allaahs Barmhjertighed
Der er også andre muligheder, men her er bare nævnt to
eksempler.
Man har nu lavet Taslim og selve bønnen er slut.
113
Bøn i forsamling.
Berettet af Abu Ad-Darda’ (må Allah være tilfreds med ham):
At han hørte profeten
sige: …I skal holde jer til forsamlingen, fordi
ulven spiser det får, der strejfer om alene.74
Der er ingen tvivl om at ens niveau af tro er lavere når man er
alene. Det er her satan kommer og ”spiser” fåret. Det er her at
man er et nemt offer. Derfor er det vigtigt at man beder i
forsamling. Ikke alene er det godt for ens niveau af tro at bede i
forsamling, men man får også 27 gange mere belønning, end
hvis man beder alene.
Profeten
sagde:
Bøn i forsamling er 27 gange mere værd, end bøn udført alene.75
Andre beretninger siger 25 gange.
74
75
Abu Daawud, 547
Sahih Al-Bukhari, 645
114
Faktum er, at man ved at deltage i forsamling, bliver rigt
belønnet af Allah. Hvor mange ville ikke arbejde i forsamling,
hvis deres chef lovede dem 25-27 gange mere i løn?
Faktisk er bønnen i forsamling så vigtig, at der blandt de lærde
har været holdning om, at det er en forpligtigelse at deltage i
forsamlingen. Det betyder dog ikke at bøn alene ikke er
accepteret.
Profeten
sagde:
Ved Den, i hvis hånd min sjæl er, jeg overvejede at befale, at der blev
samlet brænde sammen, og så ville jeg have befalet at der blev kaldt til bøn.
Så ville jeg have valgt en mand til at lede bønnen, og så ville jeg have gået
og brændt husene ned, hos dem der ikke deltog i bønnen.76
Det som vi ser ud fra denne hadith er, at det er en individuel
forpligtigelse og ikke en fælles forpligtigelse. Havde det blot
været en fælles forpligtigelse, havde der ikke været grund til at
straffe dem der ikke deltog, så længe andre deltog.
76
Sahih Al-Bukhari, 618
115
Abu Huraira (må Allah være tilfreds med ham) berettede:
og sagde: Åh Allah’s budbringer
En blind mand kom til profeten
, jeg har ikke nogen der kan føre mig til moskéen, og så spurgte han
Allah’s budbringer
han
om at give ham tilladelse til at bede i sit hjem, og
tillod det. Men da han skulle til at gå, spurgte han
du høre kaldet til bøn? Han svarede ja, så sagde profeten
jeg ikke der er en undtagelse for dig.
: kan
: Så tror
77
Hvis en blind mand, der er alene, ikke er undskyldt fra at tage
til moskéen og bede i forsamling, hvem bland dem uden
undskyldning er så?78
77
Abu Daawud, 552, Ibn Maajah, 792
Med hensyn til en gruppe kvinder der beder i forsamling, så foregår det
ikke på samme måde som hos mændene. Kvinderne står på en lang række,
eller flere rækker afhængig af pladsen, og den kvinde som står i midten af
forreste række, er hende som leder bønnen. Det er tilladt hun står et lille
skridt foran rækken, dog stadig som en del af rækken.
78
116
At udfylde rækkerne.
Profeten
sagde:
Stil en i midten, og udfyld mellemrummene.79
Dette er en hadith som fortæller os to ting.

Vigtigheden af at fylde rækkerne ud, inden man starter
på den næste række.

Hvor og hvordan en række startes.
Med hensyn til at fylde rækkerne ud, siger førnævnte hadith at
man skal fylde mellemrummene ud, det viser os, at man ikke
må efterlade et mellemrum i en række. Derfor er det ikke
muligt at starte på en ny række, før den række foran er fuld.
Med hensyn til hvor og hvordan en række startes, opstår der tit
en misforståelse her. Folk tror at rækken starter fra højre, og
79
Abu Daawud, 681
117
når man retter ind, så alle står på en lige linje, så retter man ind
fra højre. Dette er ikke korrekt.
Fortalt af Itbaan bin Maalik (må Allah være tilfreds med ham):
At profeten
kom til hans hus og sagde: Hvor i dit hus kunne du
tænkte dig at jeg beder? Jeg pegede på et sted, og profeten
takbeer, og vi dannede en række bag ham
, og han
lavede
bedte 2
80
rak’ah.
Vi dannede en række bag ham viser, at rækken starter bag en.
Første man stiller sig lige bag en, mand nr. to stiller sig på
højre side af nummer et. Nummer tre stiller sig på venstre side
af nummer et, nummer fire på højre side af nummer to osv.
Dette er det mest korrekte og tætteste på sunnah.81
80
Sahih Al-Bukhari, 424
For uddybelse af dette emne henvises til As-Sayl Al-Jaraar, Shawkani,
1/261, og Ash-Sharh al-Mumti’, Uthaimeen, 3/10, og Majmou’ Bin Baaz,
12/205
81
118
Fredagsbønnen.
Allah, Den Højeste siger:
        
           
 
I, der tror! Når der kaldes til bønnen om fredagen, så bestræb jer på at
ihukomme Gud, og lad forretningerne ligge! Det er det bedste for jer, hvis I
blot vidste det!
Det er blevet skrevet for mændene at deltage i fredagsbønnen.
119
Med hensyn til kvinderne har profeten
sagt:
Forhindre ikke jeres kvinder i at tage til moskéen, selv om deres hjem er
bedre for dem.82
Og han
sagde:
En kvindes bøn i hendes hjem er bedre end bøn i hendes have. Og hendes
bøn i soveværelset er bedre end i hendes hus.83
Fredag er den dag hvor man samles i moskéen, lytter til hvad
imamen har at sige af nyt, og det er utrolig vigtigt at man
deltager i denne bøn. Jo før man kommer, jo større belønning,
og hvis man bliver væk, har profeten
sagt:
Den der bliver væk fra fredagsbønnen tre gange (i sammenhæng) på grund
af dovenskab/svaghed, Allah skal forsegle hans hjerte.84
82
Abu Daawud, 567
Sahih Al-Jamii’3833
84
Sahih Al-Bukhari, 1052
83
120
Der er dog undtagelser, da profeten
sagde:
Fredagsbønnen er ikke obligatorisk for den rejsende.85
Og:
Fredagsbønnen er en forpligtigelse for enhver muslim i samfundet,
undtagen fire: en slave, en kvinde, et barn og en syg person.86
85
86
Bulugh Al-Maraam, 496
Bulugh Al-Maraam, 495
121
Under khutba.
Under khutba, som er den tale som imamen holder om
fredagen, skal man være stille. Man skal ikke snakke med
personen ved siden af, og bliver man spurgt om noget, skal
man ikke svare. Dette gælder fra det øjeblik at imamen går op
på minbar87 og til han kommer ned igen. Her ser man ofte at
folk svarer med ”Sallallaahu ’alayhim wa sallam” når profeten
bliver nævnt, eller at folk siger ”Amiin” når imamen
laver du’a. Pas på I ikke bliver grebet og følger med, fordi
profeten
har sagt:
Den som snakker om fredagen, mens en giver sin khutba, han er som et æsel
der bærer på bøger, og den der beder ham om at være stille, for ham er der
ingen fredagsbøn (han får ikke belønningen for at deltage i bønnen). 88
87
88
Den prædikestol som bruges om fredagen.
Bulugh Al-Maraam, 479
122
Under Du’a.
Der er kommet mange hadith om at man løfter hænderne mens
man laver du’a 89, men der er to ting her man skal være særlig
opmærksom på, nemlig:

Du’a under khutba

Hvad man laver efter du’a
Du’a under khutba adskiller sig fra andre du’a, og der findes
ikke berettet at sahaba plejede at løfte hænderne i du’a under
khutba, undtagen når profeten
gjorde det, og han
gjorde det kun i to tilfælde:
Anas bin Maalik (må Allah være tilfreds med ham) har berettet:
Folk blev ramt af tørke på profetens
tid, så mens profeten
leverede en fredags khutba, var den er beduin der rejste sig op og sagde:
Åh Allah’s budbringer
89
, vores rigdom er blevet ødelagt, og vores
Går i forbøn hos Allah
123
løftede hænderne90 og vi
børn er sultne. Bed til Allah for os! Så han
så ikke nogle skyer på himlen, men ved Ham i hvis hånd min sjæl er, knap
havde han
knap var han
fra hans
sænket sine hænder før, der kom skyer som bjerge. Og
kommet ned fra hans minbar før jeg så vand løbe ned
skæg. Det regnede hele den dag, den næste dag og den
næste dag, indtil den efterfølgende fredag. Der rejste den samme beduin sig,
eller en anden, og sagde: Åh Allah’s budbringer
vores bygninger er
blevet ødelagt og vores rigdom er oversvømmet. Bed til Allah for os! Så han
løftede sine hænder og sagde: Åh Allah, omkring os og ikke på os. 91
Så de to steder hvor profeten
er kendt for at have løftet
hænderne i du’a under fredagsbønnen, er kun når han
bedte om regn eller om at regnen skulle stoppe. Og dette er det
eneste tidspunkt at det er kendt at sahaba(må Allah være
tilfreds med dem) er kendt for at have løftet deres hænder i
du’a under fredagsbønnen. Faktisk er det berettet, at da Bishr
bin Marwan(må Allah være tilfreds med ham) løftede sine
90
Sahih Al-Bukhari, 993 – Bukhari nævner i en Mu’allaq, at Sahaba løftede
hænderne sammen med profeten
91
Sahih A-Bukhari, 993
og lavede du’a
124
hænder i du’a under fredagsbønnen, sagde ’Umaara bin
Ru’ayba(må Allah være tilfreds med ham) til ham:
Må Allah gøre dine to hænder grimme, jeg så profeten
og ikke mere end det, og så pegede han med pegenfingeren.
gøre sådan,
92
Så for at opsummere, så løfter folk ikke hænderne i du’a
undtagen hvis imamen gør dette for at bede om regn, eller for
at bede om at regnen stopper. Dette er i overensstemmelse med
Sunnah, og Allah ved bedst.93
Med hensyn til hvad man laver når du’a er slut, så ser man ofte
at folk gnider deres hænder over ansigtet, nærmest som på
kommando.
Der står at ’Umar (må Allah være tilfreds med ham) sagde:
92
93
Sahih Muslim, 874
Fatawa Islamiyah, 4/177
125
Når Allah’s budbringer
dem ikke ned igen, indtil han
løftede sine hænder i du’a så tog han
havde tørret sit ansigt med dem.94
Der er andre beretninger der minder om denne, men her skal
man være opmærksom på noget.
Hadith er inddelt i grader, og ikke alle er sande. Nogle er
svage(da’if), nogle er acceptable(hasan) og andre er
sande(sahih). De sande hadith er inddelt således:

Sahih li-dhatihi (sand af sig selv – det betyder at den
alene opfylder kravene til at være sand)

Sahih li-ghayrihi (sand ved andre, hvilket betyder at
den, på grund af andre ahadith, opfylder kravene til at
være sand. ) disse ahadith er alene hadith hassan.
De acceptable hadith er inddelt således:

Hasan li-dhatihi (acceptabel af sig selv, de opfylder selv
kravene til at være hasan) disse hadith kan, hvis de
understøtter hinanden, opløftes til sahih li-ghayrihi.
94
Bulugh Al-Maraan, 1596
126

Hasan li-ghayrihi (acceptabel ved andre, de opfylder
kun kravet om at være hasan ved hjælp af andre
ahadith) disse hadith er svage (da’if) og selv om de
understøtter hinanden, kan de aldrig opløftes til sahih.
Da disse ahadith om at køre hænderne over hovedet aldrig når
højere end til hasan li-ghayrihi, bør vi afstå fra denne
handling.95 Og Allah ved bedst.
95
For dybere forklaring henvises til Majmou’ Fatawa, Ibn Taymiyah, 22/519
og Fatawa Islamiyah, 4/177
127
Sujood Us-Sahw – Forglemmelsens prostration.
Det er en pligt for enhver der leder bønnen, enten i en moské
eller i hjemmet – og hvis man beder alene, at man kender
reglerne for, hvad man skal gøre hvis man laver fejl under sin
bøn. På den måde vil man være i stand til at rette fejlen på den
korrekte måde.
Denne udgave af Sujood us-Sahw bygger på en oversættelse af
samme bog fra Uthaimeen (må Allah være tilfreds med ham).
128
Bønnens fjorten søjler (Arkaan).
En søjle (Rukn) skal udføres i bønnen. Hvis den udelades,
uanset om det er med vilje eller ej, er bønnen ugyldig. Derfor
er det vigtigt at man tager sig tid til at lære disse punkter at
kende uden ad. Senere vil det også blive gjort tydeligt hvorfor
dette er vigtigt, i forbindelse med at bedømme en fejl i ens bøn.
Søjlerne er som følger:

At stå op, hvis man er i stand til det – Qiyaam.

Den første Takbeer til åbning af bønnen - Takbeer alIhram.

Recitation af surat al-Fatiha i hver rak'ah.

At bukke/foroverbøjet stilling – Rukoo.

At rejse sig fra Rukoo.

Prostration på alle 7 legemer/knogler – Sujood.

At rejse sig fra Sujood.

At sidde mellem de to Sujood.

At forblive rolig og ikke skynde sig i løbet af disse
arkan.
129

At bevare den samme rækkefølge.

Den sidste Tashahhud.

At sidde mens man udfører Tashahhud.

At bede om velsignelser til Profeten

De (sidste) to Taslim.
130
.
Bønnens otte forpligtigelser (Wajibaat).
En forpligtigelse er, hvad man skal udføre i bønnen. Hvis man
udelader den med vilje, er bønnen ugyldig. Hvis man udelader
den, ikke med vilje, men på grund glemsomhed, skal man
udføre forglemmelsens prostration – Sujood us-Sahw, som er
to prostrationer - i bønnens slutning.

Alle Takbeer, undtagen Takbeer al-Ihram.

At sige ”Subhaana rab-bil Adhiim” under Rukoo.

At sige ”Sami' Allaahu liman hamidah”. Det gælder for
den som leder bønnen, og den der beder alene.

At sige ”Rabbanaa wa lakal-hamd”. Dette gælder for
alle

At sige ”Subhaana Rabbee al-A'laa” under Sujood.

At sige ”Rabbi-ghfirlee” mellem de to Sujood.

Den første Tashahhud.

At sidde under den første Tashahhud.
131
Opdeling af sujood us-sahw.
Sujood us-Sahw er to prostrationer (Sujood), som man beder
for at gøre op med fejl, der er sket under bønnen på grund af
glemsomhed (sahw).
Dens grunde er tre:
• Az-Ziyaadah: at have tilføjet noget
• An-Naqs: at have undladt noget
• As-Shakk: at have været i tvivl
Hvad disse udtryk præcist betyder, og hvordan man skal
forholde sig, når et af dem opstår under ens bøn, vil
efterfølgende blive forklaret.
132
Az-Ziyaadah: At have tilføjet noget.
Hvis en person der beder, med vilje tilføjer en ekstra rukn eller
andet, så er hans bøn annulleret. Hvis han derimod gør det af
glemsomhed og ikke husker det, før bønnen er færdig, så skal
han blot lave Sujood us-Sahw, og bønnen betragtes som
komplet og fuldendt. Hvis han, mens han beder det ekstra,
husker at han tilføjer noget, så er han pålagt at forlade det
ekstra, og i slutningen af bønnen lave Sujood us-Sahw.
Bønnen er hermed korrekt og fuldendt.
Et eksempel på dette er en person, der under Dhuhr beder fem
rak’aat. Da han laver Tashahhud husker han, at han har lavet en
rak’ah for meget. Han skal så gøre Tashahhud færdig og lave
Taslim. Herefter skal han lave Sujood us-Sahw og Taslim igen.
Hvis han først husker, at han har lavet en rak’ah for meget efter
Taslim, skal han lave Sujood us-Sahw og Taslim igen.
Beviset for dette er en hadith fra 'Abdullaah ibn Mas'ood (må
Allah være tilfreds med ham), som har sagt:
133
Profeten
bad Dhuhr med fem rak'ah, så én sagde: Er der tilføjet
noget til bønnen? Profeten
svarede: Hvorfor det? Folk svarede: Du
har bedt fem rak'aat, så han
udførte to prostrationer efter Taslim.
En anden hadith fortæller:
så han
vendte fødderne mod Qiblah, udførte to prostrationer og
Taslim.
(Bukhari, Muslim og Abu Dawud)
Tasalim før bønnen er slut.
Den, som laver Taslim før bønnen er slut (tilføjelse) med vilje;
hans bøn er annulleret.
Hvis det sker på grund af glemsomhed, og han ikke husker det
før efter lang tid, skal han udføre bønnen igen. Hvis han husker
det inden for kort tid, f.eks. 2-3 minutter, skal han bede det han
mangler, lave Taslim, så lave Sujood us-Sahw og Taslim igen.
134
Beviset for dette er en hadith fra Abu Hurairah (må Allah være
tilfreds med ham), som har sagt:
Profeten
bad enten Dhuhr eller 'Asr bønnen med os, og han
bad kun to rak'ah og (afsluttede bønnen med) Taslim. Han
rejste sig
og lænede sig op af et stykke træ i den forreste del af moskéen. Abu Bakr og
'Umar var tilstede blandt folk den dag, men de turde ikke tale med profeten
(om de to resterende rak'ah). Nogle folk forlod moskéen i en fart og
undrede sig: Er bønnen blevet forkortet? Blandt folket var der en mand
kaldet Dhul Yadain (Profeten
kaldte ham Dhul Yadain (manden med
de to hænder), fordi hans hænder var lange), som sagde: ”Åh, Allah’s
budbringer
, har du glemt eller er bønnen blevet forkortet”. Allah’s
budbringer
sagde: ”Jeg har ikke glemt, og bønnen er ikke blevet
forkortet”. Dhul Yadain sagde så: ”Nej, du har glemt, åh Allah’s
budbringer
”. Så profeten
rejste sig, bad 2 rak'ah (mere) og
afsluttede bønnen med Taslim. Derefter sagde han
prostrerede, som han
sædvanligvis prostrerer eller måske lidt
længere. Dernæst løftede han
han
Takbir og
hovedet og sagde Takbeer. Så sagde
Takbir igen og udførte endnu en prostration, som han
plejer at prostrere eller måske lidt længere. Til sidst løftede han
hovedet og sagde Takbeer. (Profeten
at have bedt de 2 mistede rak'ah”.
135
udførte Sujood us-Sahw efter
(Bukhari og Muslim – i Muslim: I 'Asr bønnen)
Hvis man laver Taslim, før bønnen er slut, og nogle af dem, der
beder bag ham, ikke har bedt med fra starten, rejser sig op for
at bede det de mangler; og en da husker, at han har glemt noget
i hans bøn, og rejser sig op for at færdiggøre bønnen – så har
dem bag en i dette tilfælde 2 muligheder. Enten beder de det
færdigt, som de mistede i starten af bønnen og så laver Sujood
us-Sahw. Eller de stopper med det de mangler, og følger efter
en, som beder det, han glemte under bønnen, og følger ham når
han bagefter laver Sujood us-Sahw og Taslim, og derefter
fuldfører de det de mangler, og laver Sujood us-Sahw efter
Taslim; og dette er det bedste og mest korrekte.
136
An-Naqs: At have undladt noget.
At undlade nogle af bønnens søjler (arkaan). Hvis en person
har undladt en af bønnens søjler (og dette er den første takbeer
(takbeer ul-ihram)), så har han ikke bedt, da bønnen ikke er
startet/etableret, uanset om det er med vilje eller af
glemsomhed. Hvis det er andet end den første takbeer, og det
er undladt med vilje, er bønnen annulleret. Hvis undladelsen
skyldes glemsomhed, når han så når til samme sted i næste
rak’ah, så tæller man ikke den rak’ah med, hvor han har lavet
fejl, og den næste tager dens plads. Hvis han ikke har nået til
samme sted i næste rak’ah, er det obligatorisk for ham at gå
tilbage til det, som han har glemt, og udføre det og det der
kommer efter.
I begge tilfælde skal han lave Sujood us-Sahw efter Taslim.
Eksempel:
Hvis man har glemt anden prostration i første rak'ah, men
husker dette, mens man sidder mellem de to prostrationer i
anden rak'ah, så skal man se helt bort fra første rak'ah, og den
137
anden rak'ah tæller som den første. Når man så når til Taslim,
skal man bagefter lave Sujood us-Sahw og Taslim igen.
Et andet eksempel er, hvis man glemmer den anden prostration
i første rak'ah, og rejser sig op efter første prostration. Man
husker først dette, da man rejser sig op fra rukoo' i den anden
rak'ah. Man skal da gå tilbage til at sidde mellem de to
prostrationer, udføre anden prostration og fortsætte bønnen
derfra. Når bønnen er slut, laves der Taslim, Sujood us-Sahw
og Taslim igen.
Undladelse af forpligtelser (Waajibaat).
Hvis en person, der beder, undlader noget obligatorisk i
bønnen, så er bønnen annulleret. Hvis han derimod undlader på
grund af glemsomhed, men husker det, inden han går videre i
bønnen, så skal han udføre det, og bønnen er accepteret. Hvis
han husker det efter, at han er gået videre i bønnen, men inden
han når den søjle, som følger efter, skal han gå tilbage og
udføre det glemte. Hvis han husker det, efter han er nået til den
138
næste søjle, så er det han havde glemt annulleret, og han skal
ikke gå tilbage, men gøre bønnen færdig og lave Sujood usSahw inden Taslim.
Eksempel:
Hvis en person rejser sig efter anden prostration i anden rak'ah
for at udføre tredje rak'ah og har glemt tashahhud, men husker
den, inden han rejser sig op, skal han blive siddende, udføre
tashahhud og gøre bønnen færdig. Hvis han husker fejlen,
mens han er ved at rejse sig op, skal han sætte sig ned, lave
tashahhud, færdiggøre bønnen og lave Taslim. Derefter lave
Sujood us-Sahw og Taslim igen. Hvis han husker fejlen, efter
han har rejst sig helt op, er hans tashahhud annulleret, og han
skal ikke gå tilbage til den. Han skal gøre bønnen færdig og
lave Sujood us-Sahw før Taslim.
Beviset for dette er hadith fra 'Abdullaah ibn Buhaynah (må
Allah være tilfreds med ham), som har sagt:
139
Profeten
ledte dem i Dhuhr-bønnen. Han
rejste dig efter de
første 2 rak'ah og sad ikke (for tashahhud), så folk stod sammen med ham
. Da de nåede til slutningen af bønnen, og folk ventede på hans
Taslim, sagde profeten
Takbir, mens han
lavede 2 sujood før Taslim. Så lavede han
(Bukhari)
140
Taslim.
sad ned og
As-Shak: At have været i tvivl.
Tvivl er, når man er usikker på hvilken af 2 handlinger, der er
foregået. Tvivl skal man ikke tage sig af, hvis det er en af
følgende tilfælde:

Hvis det er tvivl, som kun forsøger at bedrage en selv
og som ikke er ægte, såsom Satans hvisken.

Hvis tvivl tit opstår for en person, så han altid har tvivl
efter tilbedelse.

Hvis tvivlen opstår efter tilbedelse, men han ikke er
helt sikker. Her skal han så handle ud fra det, som han
netop er sikker på.
Hvis man f.eks beder Dhuhr, og efter man er færdig, kommer
man i tvivl om man har bedt 3 eller 4 rak'ah. I dette tilfælde
skal man ikke foretage sig noget, medmindre man er sikker på,
at man kun har bedt 3. Hvis dette sker kort tid efter, skal man
bede den sidste rak'ah, lave Taslim, så Sujood us-Sahw og
Taslim igen. Hvis man først husker det efter lang tid, skal
bønnen laves helt om.
141
For tvivl i andre end de tre tilfælde skal man tage sig af det og
handle. Tvivl i bønnen vil da være en af følgende 2 situationer:

At en af de to muligheder synes mere sikker end den
anden. Så skal bønnen gøres færdig ud fra den
mulighed, som man mener er den rigtige, lave Taslim,
Sujood us-Sahw og Taslim igen.
Eksempel:
Man beder Dhuhr, og i en rak'ah kommer man i tvivl, om det er
den anden eller tredje rak'ah, men mener nok, at det er den
tredje. Derfor udfører man den, som er det den tredje. Efter at
have lavet yderligere en rak'ah, laver man Taslim. Derefter
udfører man Sujood us-Sahw og så Taslim igen.
Beviset for dette er fastslået i de to Saheeh (Bukhari og
Muslim) fra den hadith af 'Abdullaahi ibn Mas'ood (må Allah
være tilfreds med ham), der fortæller at profeten
har sagt:
Hvis én af jer tvivler i sin bøn, så lad ham anstrenge sig/stræbe efter at
opnå, hvad er rigtigt og fuldføre den på det grundlag. Derefter lad ham lave
Taslim og udføre to prostrationer.
142

Man er i tvivl om hvilken af de to muligheder, som
vejer tungest. Derfor skal man handle efter hvad man
er sikker på. Hvis man er i tvivl om, man har bedt 2
eller 3 rak'ah, er det sikkert, at man har bedt 2. Derfor
færdiggører man bønnen ud fra den betragtning, og
laver Sujood us-Sahw før Taslim.
Et eksempel på dette er, hvis man beder 'Asr og kommer i tvivl
(i en rak'ah), om det er den anden eller tredje rak'ah, og begge
muligheder vejer lige meget i ens tanker. Bønnen udføres så,
som var det den anden rak'ah. Man laver den første tashahhud
og de to efterfølgende rak'ah. Derefter slutter man af med
Sujood us-Sahw og Taslim.
Beviset for dette er, hvad Muslim refererer fra Abu Sa'eed alKhudree (må Allah være tilfreds med ham), at profeten
har sagt:
Hvis en af Jer tvivler i sin bøn og ikke ved, hvor mange (rak'ah) han har
bedt – om det er tre eller fire – så lad ham forlade tvivlen og bygge på, hvad
han er sikker på. Lad ham så udføre to prostrationer før Taslim. Så hvis han
har bedt fem, så vil de udligne hans bøn, og hvis han har bedt fulde fire, så
vil de være/blive en ydmygelse for Satan.
143
Et eksempel på tvivl kan være, hvis man kommer, mens en er i
rukoo'. Så laver man den første takbeer, mens man står op og
derefter rukoo'. Dette vil resultere i en af tre situationer:

At man er sikker på, at man har nået bønnen, mens han
har været i gang med rukoo', og før han har rejst sig fra
den. Så har man nået den rak'ah, og hermed er
recitationen af Surat al-Fatihah ikke påkrævet af én.

At man er sikker på, at han har rejst sig fra rukoo', før
man har sluttet sig til bønnen. Så har denne rak'ah
forbigået én.

At man er i tvivl, om man har nået bønnen, mens han
udfører rukoo' – således at man når denne rak'ah - eller
om han har rejst fra rukoo', inden man når at deltage.
Hvis den ene af disse to situationer er mere sandsynlig
end den anden i ens tanker, skal man handle ifølge den
første og fuldføre bønnen på det grundlag. Derefter
lave Taslim, efterfulgt af Sujood us-Sahw og Taslim
igen.
144
Dette er selvfølgelig reglen, medmindre man har udført alle
elementer i bønnen.
Men hvis ingen af de to tilfælde vejer mere end den anden i ens
tanker, skal man handle efter, hvad er sikkert (hvilket er, at
man mangler en rak'ah), og fuldføre bønnen på det grundlag –
det vil sige at lave en rak'ah i stedet for det, der har forbigået
én. Derefter skal man udføre Sujood us-Sahw før Taslim.
Bemærk: Hvis man tvivler under sin bøn, skal man handle
efter, hvad man er sikker på, eller efter hvad man tror, er mest
korrekt – i overensstemmelse med førnævnte detaljer. Hvis det
sidenhen under bønnen bliver klart for én, at det grundlag man
har handlet efter, er i overensstemmelse med virkeligheden, og
at man hverken har tilføjet eller undladt elementer i bønnen, så
skal man ikke længere udføre Sujood us-Sahw. Dette er kendt
fra madhab (Ahmad ibn Hanbal) og skyldes at tvivlen, som
nødvendiggør Sujood us-Sahw, ikke længere eksisterer.
En anden mening er, at Sujood us-Sahw stadig er nødvendig
for at ydmyge Satan – ifølge hvad profeten
145
har sagt:
Og hvis han har bedt den fuldendt, så vil de to prostrationer
være/blive en ydmygelse for Satan.
Sujood us-Sahw er desuden nødvendig på det grund af det
faktum, at man har udført en del af sin bøn i en tilstand af tvivl
om udførelsen af den. Derfor er denne mening mere korrekt.
Et eksempel på dette er, hvis man beder, og under en rak'ah
kommer man i tvivl om, det er den anden eller den tredje
rak'ah. Hvis man er usikker på, hvilken af disse to muligheder
er mest rigtig, går man ud fra, at det er den anden rak'ah og
fuldfører sin bøn på det grundlag. Under fortsættelsen af
bønnen går det imidlertid op for én, at det faktisk var den
anden rak'ah.
Ifølge en mening, bedst kendt i madhab, skal man ikke længere
udføre Sujood us-Sahw. En anden mening er (og denne
foretrækkes), at Sujood us-Sahw udføres før Taslim.
146
Sujood us-Sahw når man beder bag en .
Hvis imamen glemmer, bliver det obligatorisk for de, som
beder bag ham, at følge ham i udførelsen af Sujood us-Sahw.
Dette er baseret på, at profeten
har sagt:
Imamen er bestemt for at følges, så afvig ikke fra ham.
Og efterfølgende:
så når han prostrerer, så prostrér...
Denne hadith fra Abu Hurairah (må Allah være tilfreds med
ham) er rapporteret fra både Bukhari og Muslim.
Så uanset om en laver Sujood us-Sahw før eller efter Taslim,
bliver det også obligatorisk for den, som følger ham, at lave
den med ham. Dette gælder, undtagen hvis man ankommer for
sent til bønnen og skal erstatte den del af bønnen, som man er
gået glip af. Hér skal man ikke følge en i Sujood us-Sahw efter
Taslim. Det skyldes, at man ikke kan lave Taslim sammen med
en, men først skal gøre godt for, hvad man er gået glip af. Først
herefter laves Taslim, efterfulgt af Sujood us-Sahw og Taslim
147
igen. Et eksempel herpå er, hvis man træder ind i bønnen, mens
en er i den sidste raka'ah og skal derefter til at lave Sujood usSahw. Så mens en laver Taslim, skal man rejse sig og fuldende,
hvad man er gået glip af og ikke lave Sujood us-Sahw sammen
med en. Når man derefter har færdiggjort bønnen og lavet
Taslim, skal man lave Sujood us-Sahw. Men hvis følgeren og
ikke imamen glemmer i bønnen, men ikke mangler en del af
den, er Sujood us-Sahw ikke påkrævet.
Dette skyldes, at ens Sujood us-Sahw vil forårsage, at man
afviger fra en.
Også fordi Sahabah (må Allah være tilfreds med dem) har
udeladt Tashahhud, når profeten
har glemt den, og så har
de rejst sig sammen med ham og ikke siddet for Tashahhud.
Dette har de gjort for at efterkomme den pligt at følge efter en
og ikke at afvige fra ham.
Men hvis man mangler en del af bønnen, fordi man har glemt
den, mens man beder efter en, eller mens man er ved at gøre
godt for, hvad man mangler (mens man beder på egen hånd), så
skal man lave Sujood us-Sahw efter at have færdiggjort
148
bønnen. Man laver Sujood us-Sahw før eller efter Taslim
afhængig af årsagen dertil, hvilket er forklaret tidligere.
Eksempel:
Hvis man beder efter en og glemmer at sige ”Subhaana Rabbi
al-'Adhiim” i rukoo', men man mangler ikke en
handling/bevægelse i bønnen, behøver man ikke at lave Sujood
us-Sahw. Men hvis man mangler en rak'ah eller mere, må man
gøre godt for den og lave Sujood us-Sahw før Taslim.
Yderligere et eksempel:
Man beder Dhuhr efter en, og han rejser sig for den fjerde
rak'ah, men man forbliver siddende, fordi man mener, at dette
er den sidste rak'ah. Egentlig skal man rejse sig, når man ved,
at imamen har rejst sig. Så hvis man når at rejse sig, inden han
er færdig med rukoo', er prostration ikke påkrævet af én. Hvis
man til gengæld er gået glip af en rak'ah eller mere, fordi man
har siddet for længe, skal man (når en laver Taslim) lave
den/de efterfulgt af Taslim, Sujood us-Sahw og Taslim igen.
149
Prostrationen skyldes, at man har tilføjet det at sidde, mens en
står op for den fjerde rak'ah.
Bemærk: Fra hvad er nævnt forud, vil det blive klart, at Sujood
us-Sahw nogen gange udføres før Taslim, andre gange efter.
Man udfører således Sujood us-Sahw før Taslim i to tilfælde:

Hvis det skyldes, at man har udeladt noget i bønnen.
Det er ifølge den hadith af 'Abdullaah ibn Buhaynah (må Allah
være tilfreds med ham), at profeten
udførte Sujood us-
Sahw før Taslim, når han forlod den første Tashahhud.
Hadithen er citeret tidligere.

Hvis det skyldes tvivl, hvor man ikke er i stand til at
afgøre, hvilken af de to muligheder der er mest
sandsynlig.
Det er ifølge den hadith af Abu Sa'eed al-Khudree (må Allah
være tilfreds med ham) om én, som tvivler i sin bøn og ikke
ved hvor mange (rak'ah) han har bedt - om det er 3 eller 4
150
rak'ah. Så profeten
beordrede den person til at lave to
prostrationer før Taslim. Hadithen er citeret tidligere.
Man udfører Sujood us-Sahw efter Taslim:

Hvis det skyldes en tilføjelse til bønnen.
Det er ifølge hadith af 'Abdullaah ibn Mas'ood (må Allah være
tilfreds med ham), som lyder, at da profeten
har bedt
Dhuhr med 5 rak'ah, nævner de det for ham efter Taslim. Han
udfører så 2 prostrationer og derefter Taslim. Han
har ikke forklaret at hans
skyldtes, at han
prostration efter Taslim har
kun har kendt til den tilføjelse efter at
have lavet Taslim.
Så det viser, at denne regel er generel, og prostration pga.
tilføjelse skal laves efter Taslim, uanset om man bliver klar
over det før eller efter Taslim. Dette omfatter også det tilfælde,
hvor man i glemsomhed laver Taslim, før man har fuldendt sin
bøn. Man kommer i tanker om det og gør det færdigt. Man har
tilføjet en Taslim inde i bønnen, så man skal lave prostration
efter Taslim. Det er i overensstemmelse med den hadith af Abu
151
Hurairah (må Allah være tilfreds med ham), som lyder på, at
profeten
har lavet Taslim i Dhuhr eller 'Asr efter 2
rak'ah. De har nævnt det for ham
, og han
har
fuldendt bønnen med Taslim og lavet Sujood us-Sahw.
Hadith er citeret tidligere.

Hvis det skyldes glemsomhed, og den ene mulighed
vejer mere end den anden.
Ifølge hadith af Ibn Mas'ood (må Allah være tilfreds med ham)
som fortæller, at profeten
har beordret den, som glemmer
i hans bøn, til at anstrenge sig for at konstatere hvad er rigtigt
og siden gennemføre sin bøn på det grundlag. Derefter lave
Taslim og prostration.
Hadith er citeret tidligere.
Hvis to tilfælde af glemsomhed opstår for én under samme
bøn, hvor det ene kræver prostration før Taslim og den andet
efter Taslim, siger de lærde at: prostration før Taslim er
overvejende, så man skal lave Sujood us-Sahw før Taslim.
152
Eksempel:
Hvis man beder Dhuhr og rejser sig for den tredje rak'ah, uden
at sidde for den første tashahhud, men i stedet sætter sig i den
tredje rak'ah og tror, at det er den anden. Senere i bønnen
kommer man i tanker om, at det er den tredje – så bør man
rejse sig, bede en yderligere rak'ah, lave Sujood us-Sahw og
Taslim.
Man har udeladt den første tashahhud, hvilket kræver
prostration før Taslim, og man har tilføjet, at man sidder i den
tredje rak'ah, hvilket kræver prostration efter Taslim.
Prostration før Taslim er den fremherskende, og Allah ved
bedst.
153
Bedetiderne.
Det er vigtigt at man beder sine bønner på de foreskrevne
tidspunkter. Hvis man med vilje udskyder en bøn til efter dens
tid, så kan den aldrig indhentes igen, da vi ikke har noget bevis
i Quraan eller hadith, for at disse bønner skal bedes – det var
altså dem man med vilje udskyder til efter deres tid96.
For at kende de foreskrevne tidspunkter, har profeten
sagt
følgende:
Tiden for Dhuhr er fra, når solen har passeret sit højdepunkt, og en
mands skygge er lige så lang som hans højde, indtil den tiden for 'Asr
kommer. Tidspunktet for ’Asr varer indtil solen bliver gullig. Tiden for
Maghrib varer indtil tusmørket er forsvundet. Tidspunktet for 'Isha
varer indtil halvdelen af natten. Tiden for Subh (Fajr) bøn varer fra
begyndelsen af daggry, så længe solen endnu ikke er begyndt at stige. Når
solen begynder at stige(solopgang), så stop med at bede, for den stiger
mellem Satan’s to horn.97
96
97
Al-Ikhtiyaaraat, Ibn Taymiyah
Sahih Muslim, 612
154
Tiden for Dhuhr.
Dhuhr begynder når solen er i zenit, det betyder, når den stå på
sit højeste. Dette kan måles på to måder:

Man stiller en pind i jorden. Når solen står op i øst, vil
skyggen af denne pind pege mod vest. I takt med at
solen stiger, vil skyggen blive mindre og mindre, indtil
at solen står i zenit. Herefter vil skyggen begynde at
vokse mod øst igen.

Man kender tidspunktet for solopgang og tidspunktet
for solnedgang. Så tæller man det antal timer der er
imellem de to, og tager halvdelen. Hvis solen står op kl.
06.00 og går ned 18.00, så er der 12 timer imellem.
Halvdelen af 12 er 6 og kl.06.00 + 6 timer betyder
Dhuhr starter kl. 12.00
Med hensyn til hvornår Dhuhr er slut, kan det forklares ved at
bruge første eksempel for, hvornår Dhuhr startede. Hvis man
har en pind der stikker en meter over jorden, som man brugte
til at finde zenit, så måler man længden af skyggen efter zenit.
155
Når skyggen når samme længde som pinden igen (i dette
eksempel en meter) så er tiden for Dhuhr slut.
156
Tiden for ’Asr.
’Asr starter når Dhuhr slutter, så her er det vigtigt at vi kender
tidspunktet for, hvornår ’Asr slutter. Her er der faktisk to
tidspunkter.

Den fortrukne tid: Det er når solen bliver gullig, som
forklaret i førnævnte hadith. Dette er et tidspunkt der
varierer efter årstiden.

Den nødvendige tid: Dette tidspunkt er frem til
solnedgang begynder. Dette er fordi profeten
sagde:
Den som når en rak’ah af ’Asr inden solen går ned, han har nået
’Asr98
98
Sahih Al-Bukhari, 579
157
Tiden for Maghrib:
Maghrib starter når solen er gået ned, og som nævnt af profeten
så slutter den når tusmørket er forsvundet. Det betyder
når den rødlige glød på himlen er forsvundet. Dette er samme
tidspunkt som ’Isha starter på. Dette tidspunkt skifter også i
takt med årstiden, så der kan ikke gives et præcist generelt
tidspunkt. Nogle steder og nogle årstider vil dette være meget
tidligt, og på andre steder og tidspunkter vil det være meget
sent. Og Allah, Den Højeste siger:
        
           
           
158
      
   
I skabelsen af himlene og jorden; i forskellen på nat og dag; i skibene, der
sejler på havet, med hvad der er til gavn for menneskene; i det vand, som
Gud sender ned fra himlen, så Han derved giver jorden liv efter dens død og
udbreder alle slags dyr på den; i vindenes vekslen og i skyerne, der er sat i
tjeneste mellem himmel og jord, i alt dette er der tegn for folk med
forstand.(2:164)
159
Tiden for ’Isha.
Tiden for ’Isha er et omdiskuteret emne, men set ud fra
sagde at: tiden for ’Isha
førnævnte hadith, hvor profeten
varer indtil halvdelen af natten, er dette en specifik hadith, som
går ind og forklarer det specifikke tidspunkt. At sige at man
kan bede sine bønner til den næste bøn starter, er generelt. Det
betyder at dette kan man godt, undtagen hvis der er kommet
noget specifikt. Det betyder at man kan bede Dhuhr frem til
’Asr, ’Asr frem til Maghrib og Magrib frem til ’Isha. Med
hensyn til at bede Fajr frem til Dhuhr, ved vi at dette ikke er
tilladt da der er kommet noget specifikt der forbyder dette. På
samme måde har profeten
her sagt, at ’Isha er frem til
”nisf il-layl”. Som Ibn Taymiyah (må Allah være tilfreds med
ham) har sagt: Jeg kender ingen bland de lærde og lederne der
tillader at man beder ’Isha efter halvdelen af natten.99
Og på samme måde har Bukhari(må Allah være tilfreds med
ham) lavet et kapitel i hans Sahih, der hedder: ’Isha bønnen er
99
Majmou’Fatawa 22/86
160
til midt på natten. Hvortil Ibn Hajr (må Allah være tilfreds med
ham) har forklaret at han mener, at midt på natten er den
yderste grænse for at udskyde ’Isha.100
En lang række andre lærde har udtrykt samme holdning så som
Nawawi, As-San’aani, Uthaimeen og Bin Baaz (må Allah være
tilfreds med dem). 101
Allah, Den Højeste siger:
          
    
Hold bøn ved solnedgang, indtil nattens mørke, og oplæsning ved daggry!
Oplæsningen ved daggry skal man deltage i.(17:78)
100
Fath Al-Baarii,
For mere uddybelse henvises til Nayl fra Shawkaani, As-Sharh al-Mumti’
fra Uthaimeen og Subul us-Salam fra As-San’aani
101
161
Ordene
betyder nattens mørkeste sted102, det vil sige
det tidspunkt hvor man er lige langt fra lyset fra maghrib og
lyset fra fajr, med andre ord, midt på natten.
102
Tafsir Al-Qurtubi og Sharh Al-Mumti’, Uthaimeen
162
Tiden for Fajr.
Tiden for Fajr starter ved det andet daggry. De lærde snakker
om at vi har 2 slags daggry103:
1. Første daggry: Her forbinder lyset øst med vest, og den
første daggry er umiddelbart efterfulgt af mørke igen.
Den første daggry kommer ca. en time før den anden
daggry.
2. Den anden daggry: Her forbinder lyset nord med syd,
og den er ikke efterfulgt af mørke. Det betyder at denne
daggry ikke er adskilt fra horisonten.
Og tiden for Fajr slutter som nævnt af profeten
solopgang, og Allah ved bedst.
103
As-Sharh Al-Mumti’, Uthaimeen, 2/107
163
til
Zakat – Almisse.
Allah, Den højeste siger:
       
Hold bøn, betal zakat og bøj jer(i bøn) sammen med dem, der bøjer
sig.(2:43)
Profeten
sagde:
Islam er bygget på fem (søjler): At bevidne, at der ikke er andre end Allah,
der er værdig at blive tilbedt og at Muhammad er Allah’s slave og sendebud, at opretholde bøn, at betale zakat, foretage pilgrimsrejse til Huset og
faste i (måneden) Ramadhan.104
At betale zakat er noget vi er blevet beordret til af Allah, Den
Højeste, og det er en af de fem søjler. Det betyder at den der
104
Sahih Al-Bukhari, 8
164
benægter zakat som en del af islam forlader islam. Det er
berettet at Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) har
sagt:
Ved Allah, jeg vil bekæmpe dem der skelner mellem bønnen og zakat!105
Derfor er det vigtigt at vi kender reglerne omkring zakat. Hvor
meget og af hvad skal man betale zakat? Fordi kun gennem
tilbedelse og ved at tilfredsstille Allah finder vi succes, og
sandelig Allah er bevidst om alt vi gør.
Zakat blev skrevet for muslimerne år to Hijra og formålet med
zakat er at hjælpe de svage samt at rense sin formue. Allah,
Den Højeste siger:
105
Mulakhkhas Fiqhiy, Al-Fawzaan
165
          
       
Tag almisse af deres ejendom for at rense og lutre 106 dem, og velsign dem!
Dine velsignelser er en beroligelse for dem. Allah hører alt og ved alt.
(9:103)
106
At lutre betyder at rense for eller befri for urenreder
166
Betingelser for at give zakat.
For at give zakat skal der opfyldes følgende betingelser:

At man er fri. En slave har ingen ejendom og har derfor
intet at betale zakat fra.

At man er muslim. Zakat er både en form for tilbedelse
og adlydelse til Allah og derfor bliver den ikke krævet
af vantro.

At ens formue har nået Nisaab. Nisaab er det minimums
beløb der kræves før at zakat bliver en pligt.

At det er fastslået man er den retmæssige ejer af
ejendommen/formuen.

At et helt år (islamisk år) er gået mens man har haft
formuen.
167
Tidspunkt for at betale zakat.
Tidspunkterne for at betale zakat afhænger af hvad der betales
zakat af, og derfor er de som følger:

Når der er gået et fuldt år, dette gælder dyr, penge og
handelsvarer.

Når korn bliver hård og frugter viser tegn på modenhed.

Zakat Ul-Fitr skal betales efter solnedgang den sidste
fastedag, men inden Eid-bønnen starter.
168
Zakat af dyr.
De dyr der betales zakat af er kameler, køer/bøfler, får og
geder. Dem betales der zakat af hvis følgende to betingelser
bliver mødt:

Dyrene skal bruges til produktion og ikke som
arbejdsdyr. (arbejdsdyr indtjener zakat gennem det der
arbejdes med)

Det skal være dyr der græsser.(en stor del af året)
Hvis disse betingelser er opfyldt, er zakat af dyr som beskrevet
i næste afsnit. Gennemgangen af zakat på dyr vil være meget
overfladisk, da det er de færreste der har dyr at betale zakat af.
169
Zakat af kameler.
Antal kameler:
Gives i zakat:
5-9
1 får
10-14
2 får
15-19
3 får
20-24
4 får
25-35
1 bint makhadh107
36-45
1 bint laboun108
46-60
1 hiqqah109
61-75
1 jadh’ah110 ‫جرعت‬
67-90
2 bint laboun
91-120
2 hiqqah
Over 120
1 bint laboun pr. 40 kameler
1 hiqqah pr. 50 kameler
107
Bint makhadh er en et-årig hunkamel.
Bint Laboun er en to-årig hunkamel
109
Hiqqah er en tre-årig hunkamel.
110
Jadh’ah er en fire-årig hunkamel.
108
170
Eksempel:
Hvis man har 150 kameler betales der tre hiqqah som zakat.
Hvis man har 130 kameler betales der 2 bint laboun + en
hiqqah (40 + 40 + 50 = 130)
Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham) har fortalt:
Profeten
kameler.
sagde: Der er ikke pålagt zakat på mindre end fem
111
Anas (må Allah være tilfreds med ham) har berettet:
Da Abu Bakr sendte mig til Bahrain (for at indsamle zakat) skrev han
følgende til mig:
I Allah’s navn, Den Nådigste, Mest Barmhjertige
Dette er befalingen angående zakat, som profeten
har gjort en
forpligtigelse for alle muslimer, og som Allah har beordret Hans profet
at overholde. Den som bliver bedt om at betale zakat skal betale
det, og den der bliver bedt om at betale mere, skal ikke betale det. For 24
111
Sahih Al-Bukhari, 1459
171
kameler eller mindre, skal der betales i får. For hver fem kameler skal der
betales et får, og hvis der er mellem 25 og35 kameler skal der betales en
bint makhadh. Hvis der er mellem 36 og 45 kameler skal der betales en bint
laboun. Hvis der er mellem 46 og 60 kameler skal der betales en hiqqah.
Hvis der er mellem 61 og 75skal der betales en jadh’ah. Hvis der er mellem
76 og 90 kameler skal der betales 2 bint laboun. Hvis der er mellem 91 og
120 kameler skal der betales 2 hiqqah. Hvis antallet overstiger 120 kameler
skal der betales, for hver 40 kameler, en bint laboun, og for hver 50
kameler, en hiqqah. Og den som kun har fire kameler, han skal ikke betale
zakat(af kamelerne), men hvis ejeren af disse fire ønsker at give noget, så
kan han gøre det.112
112
Sahih Al-Bukhari, 1454
172
Zakat af får.
Hvis man har får, med henblik på produktion, udregnes zakat
som følgende:
Antal får:
Gives i zakat:
40-120
Et 6 mdr. gammel får
121-200
To 6 mdr. gammel får
201-300
Tre 6 mdr. gammel får
301-400
Fire 6 mdr. gammel får
For hver 100 betales der et
ekstra 6 mdr. gammel får.
Abu Bakr (må Allah være tilfreds med ham) skrev:
Angående zakat på får, hvis der er mellem 40 og 120, skal der betales en
shaah113, hvis der er mellem 120 og 200 får, skal der betales to shaah. Hvis
113
6 mdr. gammel får
173
der er mellem 200 og 300 får, skal der betales tre shaah. For mere end 300
får, skal der betales en ekstra shaah for hver ekstra 100 får.114
Med hensyn til betalingen kan en et-årig ged erstatte et får på
seks måneder. Og Allah ved bedst.
114
Sahih Al-Bukhari, 1454
174
Zakat af køer.
Der skal også betales zakat af enten køer eller bøfler, og her
gælder det igen, som tidligere nævnt, hvis koen/tyren/bøflen
bruges som arbejdskraft, tæller den ikke med i dem der skal
betales zakat af. Hvis dyrene derimod bruges til produktion (fx
kød eller mælk) så er der pålagt zakat.
Zakat på køer beregnes på følgende måde:
Antal køer:
Gives i zakat:
30 køer
1 et-årig kalv
40 køer
1 to-årig kalv
Eksempel:
Hvis man har 70 køer gives der en et-årig kalv og en to-årig
kalv da 30+40=70
175
Berettet af Mu’adh (må Allah være tilfreds med ham):
Profeten
sendte mig til Yemen (for at indsamle zakat) og beordrede
mig at tage en tabii’an115 for hver 30 køer, og for hver 40 køer, at tage en
musinnah116…117
115
Et-årig kalv
To-årig kalv
117
Sahih At-Tirmidhi, 623
116
176
Zakat af andre dyr.
Hvis man har andre dyr end dem beskrevet, og formålet med
dem er handel, skal der betales zakat af dem. Det kan være man
har et dambrug til fisk, kylling farm eller andet. Så udregnes
deres markedsværdi, og der betales 2,5% af denne værdi. Dette
skyldes at profeten
ikke har beskrevet andre dyr, og
derfor udregnes der zakat af disse dyr, som de var en anden
handelsvare, og Allah ved bedst.
177
Zakat af afgrøder.
Der betales også zakat af afgrøder hvis man har disse afgrøder
med henblik på handel. Det drejer sig om hvede, byg, andet
korn, dadler, rosiner, ris osv118. Det var ikke en del af profetens
vejledning at kræve zakat af grøntsager, agurker,
meloner eller frugter der ikke kunne lagres.119
Der er ingen zakat på grøntsager, da profeten
sagde:
Der er ingen almisse på grøntsager.120
Størrelsen af zakat på afgrøderne er her afhængig af måden
som de dyrkes på. Det betyder, at hvis afgrøderne vandes uden
man arbejder for dette – hvis der løber floder, åer eller bække
gennem marken, som afgrøderne får deres næring fra, eller hvis
118
Ibn Al-Qayyim siger i Zaad, at det drejer sig om ting der med nemhed
kan lagres i længere tid. Derfor er der fx ikke zakat på æbler, agurk, bær
m.m.
119
Zaad Al-Ma’aad, Ibn Al-Qayyim, 1/251
120
Ad-Daraqutni, 1890
178
det er træer som suger deres vand fra undergrunden, så gives
der 10 % i zakat.
Profeten
sagde:
Hvis landet bliver vandet af regnvand, naturlige vandkanaler eller gennem
kilder, så skal der gives 1/10 i zakat.121
Hvis afgrøderne vandes gennem en brønd, kunstige kanaler, så
betales der 5 %, da profeten
sagde:
Hvis marken bliver vandet fra brønden, gives der 1/20..122
Med hensyn til hvornår der betales zakat på disse afgrøder, så
er det hvis man når nisaab på det tidspunkt hvor frugten viser
tegn på modenhed, eller det tidspunkt hvor kornet bliver hårdt.
Profeten
sagde:
Der er ingen zakat på mindre end fem awsuq (1 wasq afgrøder er 130320
gram)123
121
Sahih Muslim
Sahih Al-Bukhari
123
Sahih Muslim, 2264
122
179
De ting der dyrkes med henblik på handel, men som der ikke er
skrevet zakat på, der udregnes markedsværdien og der betales
2,5 % ud fra den.
180
Zakat på guld og sølv.
Der skal også betales zakat af guld og sølv, hvis nisaab opnås.
Og profeten
har specificeret beløbet der skal gives på
sølv, da han
sagde:
..Og ved sølv, skal der tages en fyrretyvende del.124
En fyrretyvende del er svarende til 2,5 %
Og angående guld sagde ’Aisha (må Allah være tilfreds med
hende):
Profeten
plejede at tage en halv dinar i zakat, for formue der havde
125
nået 20 dinar.
Så fra de 2 nævnte hadith, ser vi at der betales 2,5% i zakat af
guld, penge og sølv, hvis nisaab er nået.
124
125
Sahih Al-Bukhari, 1454.
Ibn Maajah, og Mulakhkhas Al-Fiqhiyy
181
Profeten
har sagt:
Der er ingen zakat for mindre end fem kameler, og der er ikke zakat på
mindre end fem awaaq126(sølv), og ingen zakat på mindre end fem awsuq127
.128
En mithqaal er svarende til 4,25 gram, det giver os en ligning
for, hvornår nisaab er nået for henholdsvis guld og sølv.
Regnestykket er som følgende:
126
Måleenhed svarende til 200 dirham eller 140 mithqaal
Måleenhed i guld, svarende til 20 Dinar eller 20 mithqaal
128
Sahih Al-Bukhari, 1447
127
182
Nisaab på guld.
20 mithqaal var nisaab på guld, og en mithqaal er svarende til
4,25 gram, det betyder at nisaab på guld er:
Nisaab på sølv.
140 mithqaal var nisaab på sølv, og en mithqaal er svarende til
4,25 gram, det betyder at nisaab på sølv er:
183
Zakat af smykker.
Hvis man har smykker af guld og sølv, som man har til hensigt
at handle med, er der enighed bland de lærde, at obligatorisk at
betale zakat af det guld og sølv, hvis nisaab129 nås.
Med hensyn til smykker, hvis eneste formål er at udsmykke og
pynte sig med, så findes der her en uenighed. En gruppe mener
at der, uanset hensigten, skal betales zakat af disse smykker,
mens andre har haft den holdning, at der ikke skal betales zakat
af disse smykker.
Den holdning der virker stærkest er, at hvis mængden af guld
og sølv når nisaab, så betales der zakaat uanset hvad
smykkernes formål er.
Profeten
sagde (til kvinderne):
Giv almisse, selv hvis det er fra jeres pynt.130
129
Nisaab af guld og sølv er tidligere blevet gennemgået. Nisaab på guld og
søv er den samme, hvad enten det er i smykker eller ej.
130
Sahih Al-Bukhari, ‫الزكاة‬
‫باب العسض في‬
184
Det er berettet fra ’Amr ibn Shu’ayb (må Allah være tilfreds med ham):
At hans bedstefar fortalte: En kvinde kom til profeten
med hendes
datter, på hvis hænder, der var to tunge armbånd af guld. Så han
sagde: Betaler du zakat af dem? Hun svarede nej! Han
sagde så: Vil
du have at Allah skal erstatte dem med to armbånd af guld på
genopstandelsens dag? Så hun tog dem af og gav dem til ham
sagde: De er til Allah og Hans budbringer
og
131
’Aisha (må Allah være tilfreds med hende) har fortalt:
At profeten
kom ind til mig, og så to sølvringe på mine hænder. Han
sagde da: Åh ’Aisha, hvad er det? Jeg svarede: Åh Allah’s
budbringer, jeg har fået dem lavet, så jeg kan pynte mig selv for dig. Han
sagde: Betaler du zakat af dem? Jeg svarede ”nej” eller ”som
Allah vil”. Han
sagde da: Dette vil være nok til at komme i
132
helvede.
131
Ahmad 2/178, Abu Daawud, 1563, Nasa’ii, 2479. Også berettet at AtTirmidhi, men af ham med en svag kæde, deraf stammer en af
uenighederne om zakat på smykker.
132
Abu Daawud, 1565, Al-Bayhaqi, 4/139
185
Zakat af penge.
Som tidligere nævn er der også zakat på penge, og nisaab blev
beregnet til at være 2,5 %.
Og Allah, Den Højeste siger:
        
    
Jeres ven skal alene være Gud, samt Hans udsending og dem, der tror; dem,
der holder bøn, giver almisse og bøjer sig.(5:55)
Så vi spørger Allah, Den Højeste, om at være blandt dem der er
konstante i holde bøn, og betale zakat.
Der er 2 måder at regne nisaab ud på, og resultaterne er vidt
forskellige.
186
Nisaab udregnet på basis af guld.
Hvis nisaab skal udregnes på baggrund af guld, skal man kende
prisen på guld, denne kan svinge lidt. Jeg har dags dato fundet
pris på 24 karat guld til 207 kr. pr. gram. Nisaab på guld var 85
gram. Ligningen vil se ud som følger:
å
å
Eksempel:
I mit eksempel er nisaab udregnet på baggrund af guld altså
17.595 kr.
187
Nisaab udregnet på basis af sølv.
Hvis nisaab skal udregnes på baggrund af sølv, skal man kende
prisen på sølv, denne kan svinge lidt. Jeg har dags dato fundet
pris på ”fin sølv” til 4,25 kr. pr gram. Nisaab på sølv var 595
gram.
Ligningen vil se ud som følger:
å ø
å ø
Eksempel:
I mit eksempel er nisaab udregnet på baggrund af sølv altså
2528,75 kr.
188
Valg af nisaab.
Som vi har regnet ud er der to forskellige nisaab på penge, og
disse to beløb vidt forskellige, og man er fri til at vælge hvilke
løsning man vil, men profeten
har sagt:
Hver dag nedstiger der to engle, en af dem siger: Åh Allah! Kompenser ham
der spenderer(for Allah’s skyld). Den anden(engel) siger: Åh Allah! Ødelæg
rigdommen for den der holder tilbage(med almisse)133
Så der er ingen tvivl om at det bedste er at vælge den nisaab
der er udregnet på baggrund af sølv. Selv om den er mindre, er
der større fordele ved at vælge den.

Man betaler mere i almisse, og får større belønning hos
Allah.

Jo mere almisse der betales, jo mere gavner det de
fattige.
Allah er ikke uvidende om hvad vi gør, og Allah ved bedst.
133
Sahih Muslim, 549
189
Zakat af ejendom.
Hvis man har ejendom med henblik på beboelse, så betales der
ikke zakat af denne ejendom. Måske har man en ejendom i
forældrenes hjemland, som forældrene planlægger at bo i når
de går på pension. Da der måske går flere år inden man kan
flytte ind i denne ejendom kunne man eventuelt leje den ud i
mellemtiden. I dette tilfælde vil der opstå to situationer:
1. Man tjener penge på udlejningen, som lægges oven i
ens formue.
2. Man tjener penge på udlejningen, som bruges til at
investere i mere ejendom.
I den første situation bliver der automatisk betalt zakat af ens
fortjeneste, hvis ens samlede formue af penge når nisaab.
I den anden situation, hvor man har med investerings
ejendomme at gøre, så bliver der ikke betalt zakat af pengene
da der jo købes ny ejendom, men alligevel bliver der betalt
zakat på en anden måde.
190
Det forholder sig nemlig sådan, at når man har ejendom til salg
eller leje, så tæller den som en anden handelsvare og der skal
betales 2½% zakat af dens værdi. Det betyder at jo flere
ejendomme man ejer, jo større værdi har de, og jo større beløb
betales der i zakat.
191
Zakat af honning.
Hvor vidt der skal betales zakat af honning har der været en
uenighed om dette, og derfor vil emnet hurtig blive
gennemgået og insha Allah gjort tydeligt her.
’Amr ibn Shu’ayb (må Allah være tilfreds med ham) har berettet:
Fra hans bedstefar, Abdullaahi ibn ’Amr, at profeten
honning(som zakat).
tog 1/10 af
134
Det er blevet fortalt af Sulaymaan ibn Musa at Abu Sayyaarah al-Muta’i
(må Allah være tilfreds med ham):
Jeg sagde: Åh Allah’s budbringer
, jeg har bier! Han
sagde:
135
giv 1/10.
134
Ibn Maajah, 1824, Hasan Sahih af Albani.
Ibn Maajah, 1823, Hasan li-ghayrihi af Albani.m Iflg Bukhari er den
mursal, i Al-’Ilal. Sulaymaan ibn Musa mødte ikke sahaba.
135
192
På baggrund af disse rapporter, har en del af de lærde holdt den
mening, at der skal betales zakat af honning, blandt dem, imam
Ahmad (må Allah være tilfreds med ham).
Bukhari (må Allah være tilfreds med ham) lavede i sin Sahih,
et kapitel der hedder:
”1/10 del af det som vandes af regn og rindende vand, og ’Umar ibn ’Abd
Al-’Aziz mente ikke der var noget på honning”136
Endvidere har han skrevet i hans ”Tareekh”:
Der er ingen Sahih beretninger angående zakat på honning.
At-Tirmidhi (må Allah være tilfreds med ham) sagde:
Der er ingen Sahih beretninger angående dette.
Ibn Mundhir (må Allah være tilfreds med ham) sagde:
Der er ingen beviste(sahih) beretninger angående honning, ej heller er der
enighed blandt de lærde.
Ibn Uthaimeen (må Allah være tilfreds med ham) sagde:
‫ع َو ُر‬
ُ ‫سوَب ِء وَبِب ْلوَب ِء الْجَبرِي وَلَ ْن ٌَ َر‬
َ ‫ن هَب ِء ال‬
ْ ِ‫ش ِر فٍِوَب ٌُسْقَى ه‬
ْ ‫بَبة ا ْل ُع‬
‫سلِ شَ ٍْئًب‬
َ ‫بْنُ عَبْ ِد ا ْل َعزٌِ ِز فًِ ا ْل َع‬
136
193
Den korrekte opfattelse er, at der ikke er nogen zakaah på honning,fordi det
er ikke berettet fra profeten
Snarere var det berettet at ’Umar (må
Allah være tilfreds med ham) bevogtede steder, hvor bierne boede og tog en
tiendedel fra biavlere til gengæld. Baseret på dette er der ingen zakat på
honning. Men hvis en person giver det frivilligt, er det godt, og det kan være
en årsag til hans bier stiger i antal og producere mere honning. Men det er
ikke en obligatorisk afgift, sådan at en person ville synde, hvis han ikke
giver det.137
Og det tyder på at dette er den mest korrekte holdning. Ingen
zakat af honning, og Allah ved bedst.
137
Fatawaa Az-Zakat, side 87
194
Problemer angående zakat.
Når vi bor i en land som Danmark, og muslimerne er en lille
minoritet, så er der også problemer forbundet med selve
betalingen af zakat.
Forestil jer at der var en muslim der havde et landbrug, enten
med dyr eller med afgrøder. Når det var tid til at betale zakat,
skulle han så møde op i moskéen med 5 køer eller 300 kg
hvede? Og hvordan skulle det fordeles derfra?
Det stiller os i et dilemma, da den stærkeste mening er at zakat
kun må betales i det som det er afregnet i. Altså af guld betales
guld, af sølv betales sølv. Af køer betales køer osv. 138
Det betyder at vi står i en situation hvor vi ikke kan komme til
at betale zakat som foreskrevet, så her kan vi vælge mellem to
løsninger.
138
Fatawa Ash-Sheikh Muhammad bin Saalih Al-Uthaimeen, vedr. zakat og
faste.
195

På grund af umuligheden i at betale zakat som
foreskrevet, bliver man nødt til at regne
markedsværdien ud af den zakat man skulle betale.
(Hvis man skal betale 2 køer i zakat, så udregner man
værdien af de to køer.)

Man kan vælge at købe samme vare i et andet land,
hvor det er muligt at betale zakat som foreskrevet. At
man måske skal betale et bestemt antal køer i zakat, så
køber man samme antal køer i et andet land, hvor de
også gives væk i zakat.
Allah, Den Højeste siger:
       
         
Så frygt Gud, så meget I kan! Hør efter, adlyd og giv almisse til fordel for
jer selv! De, der er forskånet for grådighed, dem vil det gå godt.(64:16)
Og Allah ved bedst.
196
Zakat Ul-Fitr.
Denne zakat betales inden eid ul-fitr, altså den eid man holder
efter Ramadhan måned. Som udgangspunkt skal denne zakat
ikke betales i penge da Abu Sa’id (må Allah være tilfreds med
ham) har berettet:
Vi plejede at give en sa’139 byg (som zakat ul-fitr)140
Og Ibn Umar (må Allah være tilfreds med ham) har berettet:
Profeten
fitr.
beordrede en sa’ af dadler eller en sa’ af byg som zakat ul-
141
Og at Abu Sa’id (må Allah være tilfreds med ham) også
berettede:
Vi plejede at give en sa’ af mad, en sa’ af byg, en sa’ af dadler, eller en sa’
af yoghurt som zakat ul-fitr.142
En sa’ ‫ صاع‬er svarende til ca tre kg.
Sahih Al-Bukhari, 1505
141
Sahih Al-Bukhari, 1506
142
Mulakhkhas Al-Fiqhiyy
139
140
197
Det betyder at man ender med en masse mad, uden der måske
er nogle der mangler mad, derfor kan man her sende penge til
et andet land hvor der så købes fødevarer for pengene, der
derefter distribueres som zakat ul-fitr, på det rigtige tidspunkt.
Tidspunktet for zakat ul-fitr.
Der er uenighed blandt de lærde angående tidspunktet for at
betale zakat ul-fitr. Nogle har ment at man kan betale den
allerede den første dag i Ramadhan mens andre mener at dette
er forkert.
Stærkeste mening er at det er forkert at give zakat ul-fitr i
starten af Ramadhan, og dette er fordi ’Umar (må Allah være
tilfreds med ham) har berettet:
Profeten
beordrede folk til at betale zakat ul-fitr før de gik ud til
bønnen (eid bønnen)143
143
Sahih Al-Bukhari, 1509
198
Desuden hedder almissen zakat ul-fitr, og al-fitr er slutningen
på fasten.
Med andre ord, jo tættere på al-fitr, jo bedre, dog kan det være
undtagelser. Hvis man ønsker at sende penge til et andet land,
så der kan købes fødevarer for pengene, og zakat ul-fitr kan
blive fordelt i fødevarer, så kan det selvfølgelig være
nødvendigt at sende pengene i god tid, således at man får betalt
denne zakat før det er for sent.
Zakat ul-fitr er obligatorisk for enhver muslim, ung, gammel
slave eller fri, da er berettet at Ibn ’Umar (må Allah være
tilfreds med ham) plejede at give zakat ul-fitr på vegne af unge,
gamle og børn144
Uthman bin ’Affan (må Allah være tilfreds med ham) gav også
zakat ul-fitr på vegne af ufødte børn(fostre)145
Det er derfor også muligt at betale zakat ul-fitr på andres
vegne.
144
145
Sahih Al-Bukhari, 1511
Ibn Abi Shayba, 10737
199
Fasten.
Allah, Den Højeste siger:
        
     
I, der tror! Jeres forskrift er at faste, ligesom det var foreskrevet dem før jer;
måske bliver I gudfrygtige!(2:183)
Faste i Ramadhan måned er en af islams søjler, og er en
forpligtigelse for enhver muslim, som er i stand til det.
Profeten
sagde:
Islam er bygget på fem (søjler): At bevidne, at der ikke er andre end Allah,
der er værdig at blive tilbedt og at Muhammad er Allah’s slave og sende-
200
bud, at opretholde bøn, at betale zakat, foretage pilgrimsrejse til Huset og
faste i (måneden) Ramadhan.146
Ramadhan måned er den 9.måned ifølge den islamiske
kalender147, og varer enten 29 eller 30 dage, alt afhængig af
hvornår nymånen ses.
Profeten
har sagt:
En måned kan være 29 dage, så fast ikke indtil i ser nymånen, og bryd ikke
fasten indtil i ser den. Og hvis der er overskyet, så skøn jer frem til den(at
fuldende Sha’baan måned som var den 30 dage)148
Selv om denne hadith snakker om at Sha’baan måned kan vare
30 dage, er det generelt for en månekalender, og derfor er den
et bevis på, at fasten i Ramadhan måned enten er 29 eller 30
dage.
Det var i Ramadhan måned at Allah nedsendte åbenbaringen
fra Lawh il-Mahfoudh til den nederste himmel, hvorfra den del
efter del blev åbenbaret til profeten
146
Sahih Al-Bukhari, 8
Hijrah kaldender
148
Sahih Al-Bukhari, 1909
147
201
.
Allah, Den Højeste siger:
        
         
Måneden Ramadan, hvori Quraanen blev sendt ned som en retledning til
menneskene, som klare beviser på retledningen og sondringen, Lad dem af
jer, som bevidner denne måned faste.(2:185)
Og:
     
Vi sendte den ned i Bestemmelsens Nat.(97:1)
Ibn ’Abbaas (må Allah være tilfreds med ham) sagde:
Allah nedsendte hele Quraanen på en gang, fra Al-Lawh Al-Mahfoudh til
Bay tul-’Izzah, som befinder sig i himlene til denne verden. Herfra blev den
202
nedsendt til profeten
en periode på 23 år.
i dele, passende til de hændelser der opstod, i
149
Ikke alene er det befalet at faste i denne måned, men det er
også muligt at opnå ufattelige belønninger i Ramadhan.
Det er berettet af Sahl (må Allah være tilfreds med ham):
At profeten
sagde: Sandelig, i paradis er der en port der hedder
Rayyaan. Den som plejede at faste skal gå igennem den på
Genopstandelsens dag, og ingen andre end dem, skal gå igennem den.150
Det er berettet af Abu Hurairah (må Allah være tilfreds med ham):
At profeten
sagde: Den som beder på bestemmelsens nat, med
oprigtig tro og med håb om belønning fra Allah, hans tidligere synder vil
blive tilgivet. Og den som faster i Ramadhan måned, med oprigtig tro og
med håb om belønning fra Allah, hans tidligere synder vil blive tilgivet.151
149
Tafsir Ibn Kathir
Sahih Al-Bukhari, 1896
151
Sahih Al-Bukhari, 1901
150
203
Derfor bør fastens komme, ikke blive taget på med lethed, men
nærmere bør man forberede sig, så man vil være i stand til at
opnå det bedst mulige resultat. At man sætter sig ind i de
forskellige forpligtigelser der er forbundet med at faste, og de
forskellige anbefalede handlinger.
Allah, Den Højeste siger:
          
         
         
          
           
204
         
        

Under fasten er det om natten tilladt jer at have kønslig omgang med jeres
hustruer. De er en klædning for jer, og I er en klædning for dem. Gud ved,
at I plejede at bedrage jer selv, og Han tilgav jer og bar over med jer. Men
nu skal I ligge med dem og tragte efter det, der er jer foreskrevet! Spis og
drik, indtil I kan skelne den hvide tråd fra den sorte i daggryet! Derpå skal I
overholde fasten til om aftenen. I må ikke ligge med dem, når I skulle holde
andagt i bedehusene! Dette er Allah’s bud. Da må I ikke komme dem nær!
Således gør Allah sine tegn tydelige for menneskene. Måske bliver de
gudfrygtige!(2:187)
Når nymånen ses, og Ramadhan måned starter betyder det, at
nu starter fasten, og jagten på at opnå Allah’s tilgivelse fra
tidligere synder.
205
De tidspunkter hvor man skal afstå fra de ting som bryder ens
faste er fra det andet daggry, det vil sige fra Fajr bønnen starter
og indtil solnedgang, altså til Maghrib bønnen starter. Men
efter Maghrib og frem til Fajr, bør man stadig afstå fra dårlig
opførsel, og stræbe efter det ypperste, og måske vil man da
være i stand til at implementerer nogle af disse ting resten af
året.
Man bør stå op før fajr og spise Suhour152. Dette er fordi
profeten
sagde:
Spis suhour, for i suhour er der en velsignelse.153
Selv om man føler sig stærk, og mener at man ikke har brug for
dette måltid, eller man er meget træt og ikke vil stå op før fajr,
bør man alligevel stå op og spise dette måltid.
På samme måde er det en sunnah, anbefalet handling, at man
bryder fasten så hurtigt som muligt når solen er gået ned.
Mange venter med at bryde fasten til de har bedt Maghrib
bønnen færdig, men profeten
152
153
har sagt:
Morgenmad, som må spises frem til Fajr bønnen går ind.
Sahih Al-Bukhari, 1923
206
Allah, Den Højeste har sagt: Dem af mine slaver der skynder sig at bryde
fasten er elsket af mig.154
Derfor bør man spise lidt inden man beder. På den måde får
man også lidt mere energi til bønnen, man tænker ikke så
meget på maden og man kan få en bedre khushoo’ under
bønnen. Det er kendt fra profetens
sunnah at han brød
fasten med dadler.
Det er berettet af Anas Bin Maalik (må Allah være tilfreds med ham)
At profeten
plejede at bryde fasten før han
bedte, ved at spise
lidt friske dadler. Hvis der ikke var friske dadler, ville han
dadler, og hvis der ikke var tørre dadler ville han
spise tørre
drikke et par
slurke vand.155
På samme måde bør man også intensivere sin Quraan læsning,
dhikr og gode gerninger.
154
155
Bulugh Al-Maraam, 680
Sahih Abu Daawud , 560
207
Det er berettet af Abu Hurairah (må Allah være tilfreds med ham):
At profetens
sagde: Når Ramadhan måned starter vil portene til
paradis være åbne, og portene til helvede vil være lukket, og djævlene vil
være lænket.156
Profeten
har sagt at Allah, Den Højeste sagde:
Fasten er for mig, så jeg vil belønne for den, og belønningen for gode
handlinger bliver multipliceret med ti.157
156
Sahih Al-Bukhari, 1899. At djævlene er lænket betyder ikke ALLE
djævlene, men en del af dem, som de mest magtfulde blandt dem (Al-Fath)
157
Sahih Al-Bukhari, 1894, i en beretning fra Muslim, 115, bliver der sagt at
en god gerning belønnes med mellem 10 til 700 gange. Med hensyn til
belønningen af at faste for Allah’s skyld, er der ikke nævnt størrelse på
den, fordi at faste for Allah, er langt mere overlegen end andre gode
gerninger(Majaalis sharh Ramadhaan s.13)
208
Betingelser for fasten.
Som alle andre former for adlydelse og tilbedelse til Allah, Den
Højeste, så er der en række betingelser, som skal være til stede
for at handlingerne bliver accepteret. Betingelserne for fasten
er som følger:

At man er muslim.

Intention. I forbindelse med Ramadhan er det vigtigt at
man har intention om at faste inden Fajr bønnen går
ind. Det forholder sig anderledes i forbindelse med
frivillig faste.
Profeten
sagde:
Ingen faste (i Ramadhan) er accepteret for den som ikke har
intention om dette aftenen før.158
Og ’Aisha (må Allah være tilfreds med hende) har berettet:
En dag kom profeten
ind i mit hjem og spurgte: Er her
noget at spise? Jeg sagde nej! Han
159
i dag.
158
Bulugh Al-Maraam, 677
209
sagde da: Jeg skal faste

At man er kommet i den alder hvor man har
dømmekraft.

At man er i stand til at faste.

At man ikke er rejsende.

At der ikke er nogen hindringer for at faste.
At man er muslim er selvsagt. Allah, Den Højeste siger:
         
         
  
Det eneste, der er til hinder for, at det, de giver bort, bliver modtaget, er, at
de ikke tror på Allah og Hans udsending, at de kun uvilligt møder frem til
bønnen, og at de kun modvilligt giver bort.(9:54)
159
Bulugh Al-Maraam, 678 – Senere i hadith bliver der fortalt at et par
dage senere var der mad og profeten
brød da hans faste for at spise,
hvilket er bevis på at denne hadith omhandler frivillig faste.
210
Med hensyn til at være i stand til at faste, kan man blive ramt
af sygdom, og Allah siger:
        
          
            
        
     
Måneden Ramadan, hvori Quraanen blev sendt ned som en retledning til
menneskene, som klare beviser på retledningen og sondringen, i den skal
enhver af jer, der bevidner denne måned, faste. For den, der er syg eller på
rejse, gælder et antal andre dage. Allah ønsker at gøre det let for jer og ikke
211
svært. Så overhold antallet, og lovpris Allah, fordi Han har retledt jer!
Måske er I taknemmelige!(2:185)
Og dermed har vi også berørt den som er rejsende.
Hvis der skal gives et eksempel på de ting der kan være som
hindringer til at faste, kan der nævnes menstruation. Når
kvinden har menstruation, skal hun ikke faste.
212
Ting der bryder fasten.
Hvis nogle af nedenstående ting opstår, brydes fasten, og man
skylder en dags faste eller mere.

Samleje

Onani

At spise og drikke med vilje

Andre ting svarende til at spise og drikke.

Hijaama160, mindre blodprøver som tages af
nødvendighed regnes dog ikke for at bryde fasten.161

At man kaster op med vilje. Hvis opkastet ikke er med
vilje, har det ikke betydning for ens faste

160
161
Menstruation og efterfødselsblødning.
Når blod suges ud i en kop
Fatawa Islamiyah, Fatwa fra Bin Baaz og Ibn Jibriin.
213
Hvis fasten brydes, skal der betales en bod, hvad enten det er at
fasten en anden dag eller flere dage. Dette afhænger af grunden
til at fasten blev afbrudt.
214
Bod for manglende faste.
Allah, Den Højeste siger:
          
           
       
   
..i den skal enhver af jer, der bevidner denne måned, faste. For den, der er
syg eller på rejse, gælder et antal andre dage. Allah ønsker at gøre det let for
jer og ikke svært. Så overhold antallet, og lovpris Allah fordi Han har
retledt jer! Måske er I taknemmelige!(2:185)
215
Det betyder, hvis man bryder fasten af en gyldig grund, som
menstruation, sygdom eller rejse, så skal der fastes samme
antal dage, som man skylder. Med andre ord, hvis en kvinde
menstruerer i fem dage midt i Ramadhan, så skal hun faste fem
dage på et andet tidspunkt. Til gengæld skal hun ikke betale de
bønner tilbage, som hun mistede i løbet af de fem dage.162
Hvis man bryder fasten med vilje, så skal dagen også betales
tilbage, men ifølge den stærkeste mening er der ikke anden bod
end dette, og tawba.163
Hvis man bryder fasten på baggrund af samleje, skal der
betales en helt anden bod.
Det er berettet fra Abu Hurairah (må Allah være tilfreds med ham) :
En mand kom til profeten
budbringer
. Han
og sagde: Jeg er fortabt, åh Allah’s
svarede: Hvorfor er du fortabt? Manden
svarede: Jeg havde samleje med min kone i Ramadhan! Han
162
163
Sahih Al-Bukhari, ‫تتسك الصىم و الصالة‬
Fatawa Islamiyah, Fatwa fra Bin Baaz.
216
‫باب الحائط‬
sagde
da: Kan du befri en slave? Manden sagde: Nej! Han
sagde da: Kan
du faste to sammenhængende måneder? Nej, svarede manden. Han
sagde da: Kan du brødføde 60 fattige mennesker? Nej, svarede manden. 164
Samleje er den eneste ting der bryder fasten, som kræver en
bod større end at faste samme antal dage.
Der er desværre opstået nogle tanker og idéer om at man kan
snyde Allah og omgå fastens regler, for at kunne dyrke samleje
uden at betale den rette bod. Det kan være at man finder på
forskellige grunde til at bryde fasten, eller bare at man spiser
med fuldt overlæg – det betyder at man ikke længere er
fastende, og i den anledning mener de, at de godt kan have
samleje uden dens bod betales. Men Allah, Den Højeste siger:
          
Han er Den Første og Den Sidste. Han er Den Synlige og Den Skjulte. Han
ved alt.(57:3)
164
Sahih Al-Bukhari, 1936
217
Det betyder også at Allah kender intentionen for at man brød
fasten, og for den der frygter Allah og den sidste dag, skal der
stadig betales den bod, som samleje i Ramadhan kræver.165
165
Majmou’ Fatawa, Ibn Taymiyah 25/260
218
De seks dage.
For den der ønsker at faste de seks dage i Shawwaal166, skal
man være opmærksom på en ting her. Først vil jeg dog kort
fortælle hvad det betyder at faste seks dage i Shawwaal.
Profeten
sagde:
Den som faster Ramadhan og efterfølger med seks dage i Shawwaal, det
skal være som han har fastet i en menneskealder.167
Det vil sige, at for den som ønsker at få en større belønning for
hans faste, er her en mulighed for at faste seks ekstra dage.
Altså en frivillig faste.
Men man skal være opmærksom på at, før man kan påbegynde
disse seks dages faste, skal man først have betalt de dage
tilbage, som man skylder fra Ramadhan. Dette er fordi
166
Den måned der kommer efter Ramadhan
Sahih Muslim, 1984. Andre beretninger siger: Allah har gjort for hver
god gerning ti belønniger, så den der faster en måned er som at faste 10
måneder, og den der faster seks dage har fuldendt året (Sahih At-Taghreeb
wat-Tarheeb 1/421)
167
219
Ramadhan er en obligatorisk faste, og de obligatoriske
forpligtigelser kommer før de frivillige.
Dog behøver de seks dage ikke at blive fastet sammenhængende, men de kan deles op som det bedst passer den
fastende.
220
Tarawih bønnen.
En af de gode gerninger man kan udføre i Ramadhan måned, er
at deltage i tarawih bønnen.
Det er berettet af Abu Hurairah (må Allah være tilfreds med ham):
At profeten
sagde: Den som beder på bestemmelsens nat, med
oprigtig tro og med håb om belønning fra Allah, hans tidligere synder vil
blive tilgivet. Og den som faster i Ramadhan måned, med oprigtig tro og
med håb om belønning fra Allah, hans tidligere synder vil blive tilgivet. 168
Det er berettet af Abu Hurairah (må Allah være tilfreds med ham):
At profeten
sagde: Den som beder i Ramadhan, med oprigtig tro og
med håb om belønning fra Allah, hans tidligere synder vil blive tilgivet. 169
Netop på grund af den store belønning der kan opnås i denne
bøn, er det stærkt anbefalet at man deltager i denne bøn,
168
169
Sahih Al-Bukhari, 1901
Sahih Al-Bukhari, 2009
221
endvidere er det også med til at styrke sammenholdet blandt
muslimerne at man samles for at tilbede den eneste sande
Herre.
Dog vil jeg her gøre opmærksom på en ting. Det er tilladt for
kvinderne at tage til moskéen og deltage i bønner og lektioner
osv, men vi skal også være opmærksom på grunden hertil.
Fordi hvis kvinderne ønsker at deltage i denne bøn, med det
formål at opnå belønningen, så kan samme belønning opnås
hvis de beder tarawih hjemme.
Det er berettet fra Umm Salamah (må Allah være tilfreds med hende):
At profeten
sagde: Den bedste moské for kvinderne er det mest
private sted i deres hjem.170
Det er berettet fra Umm Humayd (må Allah være tilfreds med hende):
At hun kom til profeten
og sagde: Åh Allah’s budbringer
elsker at bede sammen med dig! Han
, jeg
sagde: Jeg ved du elsker at
bede sammen med mig, men at bede i dit værelse, er bedre for dig end at
170
Ahmad, 26002 (hadith hasan)
222
bede i dit hus. Og at bede i dit hus er bedre for dig end at bede i din
gård/have. Og at bede i din gård/have, er bedre for dig end at bede i folks
moskéer, og at bede i folks moskéer, er bedre for dig end at bede i min
moské.171
171
Ahmad, 26550, sahih fra Ibn Khuzaymah og Albani.
223
Bønnens udførelse.
Med hensyn til antallet af rak’ah i denne bøn, har der været stor
uenighed blandt de lærde.
Ibn Taymiyah (må Allah være tilfreds med ham) sagde:
En muslim kan udføre 20 rak’ah i henhold til den kendte mening fra
Hanbali og Shafi’ee skolerne. 36 Rah’ah i henhold til Maaliki skolen, eller
11 eller 13 rak’ah. Dette er alt sammen godt, og en muslim kan udføre flere
eller færre rak’ah, afhængig af hans evne til at stå og læse Quraan.172
Derfor kan man sige, at det ikke er antallet af rak’ah der er
vigtig her, men hvordan de udføres.
Berettet af Abu Salamah (må Allah være tilfreds med ham):
At han spurgte ’Aisha: Hvordan bedte Allah’s budbringer
når han
bedte i Ramadhan? Hun sagde: Han
bedte ikke mere end 11
rak’ah i Ramadhan eller andre gange. Han
bedte fire og spørg ikke
172
Al-Akhbar Al-’Ilmiyyah min Al-Ikhtiyah Al-Fiqhiyyah, Ibn Taymiyah
224
hvor smukke eller lange de var. Så bedte han
smukke eller lange de var. Så bedte han
fire og spørg ikke hvor
bede tre.173
Denne hadith har været genstand for en del diskussion, da den
har været brugt som bevis for 2 holdninger:
1. At det ikke er tilladt at bede mere end otte rak’ah i
tarawih bønnen (de sidste tre er witr bønnen)
2. At bønnen bedes med fire rak’ah, så taslim. Dernæst
fire rak’ah og taslim igen. Bønnen afsluttes så med tre
rak’ah og taslim igen.
Med hensyn til punkt nummer 1, så er profetens
handlinger på et bestemt punkt ikke det samme som et forbud
på andre punkter. Det betyder, bare fordi profeten
bedte
som ’Aisha(må Allah være tilfreds med hende) beskrev,
betyder det ikke at han
forbød bønnen i at blive udført
med flere eller færre rak’ah. Faktisk bevidner sahaba’s(må
173
Sahih Al-Bukhari, 2013
225
Allah være tilfreds med dem) handlinger, at bønnen ikke er
begrænset til otte rak’ah174.
Med hensyn til punkt nummer 2, så er det en helt forkert
forståelse af hadith ’Aisha (må Allah være tilfreds med hende)
Berettet af Ibn ’Umar (må Allah være tilfreds med ham):
At han sagde: Åh Allah’s budbringer
natten? Han
hvordan skal vi bede om
sagde: To rak’ah og to rah’ah…175
Når man skal lave en kendelse er det bedste at man samler så
mange beviser som muligt, og så længe det er muligt at samle
to hadith, er det bedre at tage den løsning de kan give sammen,
i stedet for at ignorere den ene hadith. Derfor vil det mest
174
Det er berettet af ’Umar(må Allah være tilfreds med ham) ledte folk i
tarawih, og de bedte 20 rak’ah, andre beretninger 23 rak’ah.
175
Sahih Al-Bukhari, 1137
226
korrekte være at man beder tarawih ved at, efter hver to rakah,
laver taslim.176
176
Mht. ’Aisha’s hadith kan den forståes som det er normalt at holde en
pause efter de første fire rak’ah – det udelukker ikke at man har lavet
taslim efter anden, fjerde og sjette rak’ah.
227
Eid Ul-Fitr – Fastens afslutning.
Al-Fitr er fastens afslutning, og den første dag i Shawwaal
måned bedes der eid-bøn. Med hensyn til deltagelsen i denne
bøn, er der tre holdninger. Den stærkeste af disse holdninger er,
at det er en pligt at deltage i denne bøn, hvis muligt.
Berettet af Umm ’Atiyyah (må Allah være tilfreds med hende):
Allah’s budbringer
beordrede os at bringe dem (kvinderne) ud til fitr
og adhaa. Vi skulle bringe de unge, de menstruerende og jomfruerne med,
men de menstruerende skulle holde sig væk fra bedestedet, men stadig være
vidner til godhed og at muslimerne samledes. Jeg sagde: Åh Allah’s
budbringer
hvad hvis en af os ikke har en jilbaab? Han
sagde:
177
Så lad hendes søster låne hende en .
Hvis det er en forpligtigelse for kvinderne at deltage i denne
bøn, er det sandelig en endnu større forpligtigelse for
mændene. Dette er fordi vi ved at det ellers er bedst for
kvinderne at bede i deres hjem.
177
Sahih Al-Bukhari, 324
228
Bønnens udførelse.
Berettet af ’Umar (må Allah være tilfreds med ham):
Bønnen til Al-Fitr er to rak’ah, og bønne til Al-Adhaa178 er to rak’ah.179
Berettet af ’Aisha (må Allah være tilfreds med hende):
Takbeer til Al-Fitr er syv takbeeraat til den første rak’ah, og fem takbeeraat
til den anden rak’ah.180
Derfor ved vi nu, at eid-bønnen er bestående af to rak’ah. Der
har været lidt uenighed angående om takbeer ul-ihraam har
hørt med til de syv takbeeraat181 som ’Aisha (må Allah være
tilfreds med hende) berettede om, og derfor vil man opleve at
imaamen vil lave seks eller syv takbeeraat efter takbeer ulihraam.
178
Den anden eid i islam, som holdes efter pilgrimsrejsen.
Nasa’ii, 1420, Sahih af Ibn Khuzaymah og Albani
180
Irwa’ Al-Ghaleel, 639
181
Flertal af takbeer
179
229
Man laver altså takbeer al-ihram, som beskrevet i tidligere
kapitel om bønnen. Hænderne lægges på brystet, som tidligere
beskrevet, præcis som hvis man skulle bede en af de fem
obligatoriske bønner. Forskellen er nu bare at der bliver lavet
seks-syv efterfølgende takbeeraat, hver gang løftes hænderne
til samme højde som ved takbeer al-ihram, og hver gang
placeres hænderne på brystet igen.
Efter takberaat bliver der læst surat Al-Fatiha efterfulgt af en af
følgende vers:

Surat Al-Qaf

Surat Al-’Alaa
Resten af denne rak’ah udføres som en normal rak’ah (med
rukoo’ og sujood)
I anden rak’ah laves der denne gang fem takbeeraat, på samme
måde som i første rak’ah, hvorefter man læser surat Al-Fatiha
igen.
Hvis man læste Surat Al-Qaf i første rak’ah, læses der nu surat
Al-Qamr.
230
Hvis man læste Surat Al-’Alaa i første rak’ah, læses der nu
surat Al-Ghashiyah.
Resten af denne rak’ah udføres som en normal rak’ah (med
rukoo’ og sujood) og afslutningen på bønnen foregår også som
ved de fem obligatoriske bønner.
Dette er tættest på profetens
sunnah, og Allah ved bedst.
231
Hajj – Pilgrimsrejsen.
Allah, Den Højeste siger:
            
           
   
Deri findes tydelige tegn. Det er Abrahams sted, og enhver, der træder ind i
det, er i sikkerhed. Menneskene er forpligtede over for Allah til at valfarte
til Huset, hvis de har nogen mulighed for det. Hvis nogen er vantro! - Allah
er selvtilstrækkelig, uden behov for alverden.(3:97)
Hajj er den femte søjle som islam er bygget på, og er derfor en
forpligtigelse. Den der benægter Hajj som været en del af
232
islam, har forladt islam og bliver en vantro. Dette har de lærde
været enige om.182
Pilgrimsrejsen har som alle andre former for tilbedelse en
række betingelser. Betingelserne for hajj er som følger:
182
Mulakhkhas Fiqhiyy, Fawzaan
233
Betingelserne for hajj.
Hajj er ikke obligatorisk for en, med mindre følgende er
opfyldt:

At man er muslim. Allah, Den Højste siger:
        
 
Det eneste, der er til hinder for, at det, de giver bort, bliver
modtaget, er, at de ikke tror på Allah og Hans udsending(9:54)
Det er også velkendt, at da Mu’adh (må Allah være
tilfreds med ham) blev sendt til Yemen, var det første
han skulle kalde dem til, trosbekendelsen. Så sandelig
er det at være muslim og opretholde ægte tawhid, noget
der kommer før andet tilbedelse.

At man er ved sin sunde fornuft.
234

At man er kommet i den alder hvor man har
dømmekraft.
Profeten
sagde:
Pennen er løftet for tre: For den der sover, indtil han vågner. For
et barn, indtil han når puberteten. og for ham der er sindssyg,
indtil han kommer til sin sunde fornuft igen.183

At man er fri, det vil sige at man ikke er slave.

At man er i stand til at udføre hajj. Allah, Den Højeste
siger:
         
Menneskene er forpligtede over for Allah til at valfarte til Huset,
hvis de har nogen mulighed for det.(3:97)
Det kan være at man af helbredsmæssige årsager ikke
er i stand til at udføre hajj, eller det kan være man ikke
har mulighed for det på grund af man har gæld, eller
ikke har råd.
183
Abu Daawud, 4403, Det er dog berettet i en hadith fra Muslim, at hvis
forældrene tager et barn med på hajj, for både barn og forældre
belønningen af en hajj.
235
Med hensyn til kvinder, har profeten
sagt:
Ingen kvinde bør rejse, undtagen med en mahram.184
Derfor er hajj ikke obligatorisk for kvinder, hvis de ikke
har en mahram at rejse med. Og Allah ved bedst.
184
Sahih Al-Bukhari, 1729. En mahram er værge, som kvinden ikke vil
kunne gifte sig med (Mand, far, bror, søn, dreng hun har ammet, svigersøn
osv.)
236
Miqaat – Steder og tidspunkter for ihram.
Man kan ikke udføre hajj på hvilket som helst tidspunkt, da
Allah allerede har fastlagt tidspunktet for denne.
Med hensyn til hajj, findes der tre forskellige typer:

Hajj At-Tamattu’: Her indtræder man i ihram185 for
’umra i hajj- månederne186. Efter man har færdiggjort
’umra, laver man ihram for hajj iMakka, som man
herefter udfører.

Hajj Al-Ifraad: Her indtræder man i ihram med henblik
på at, kun udføre hajj, og man forbliver i ihram indtil
efter man har kastet sten ved Jamaraat Al-’Aqabah på
’eid dagen.

Hajj Al-Qiraan: Her indtræder man i ihram for ’umra,
men denne ihram gælder også for hajj. Det er et
spørgsmål om intention. Handlingsmæssigt er Hajj Al-
185
Ihram er en form for tilstand man skal indtræde i inden man udfører
hajj, på samme måde som man skal indtræde i en form for rituel renlighed
inden man udfører bønnen.
186
Shawwaal, Dhul-Qi’dah og Dhul-Hijjah
237
Ifraad og Hajj Al-Qiraan ens, den eneste forskel er, at
man efter Hajj Al-Qiraan skal slagte et ”hadiyy” (dyr
som man ofrer).
Med hensyn til tiderne hvor kan indtræde i ihram har Allah,
Den Højeste sagt:
          
            
         
Valfarten finder sted i nogle bestemte måneder. Hvis nogen påtager sig at
udføre valfarten i dette tidsrum: Der er ingen kønslig omgang, ingen
gudløshed og ingen strid under valfarten! Allah ved besked med det gode, I
gør. Forsyn jer med rejseproviant! Den bedste rejseproviant er gudsfrygt.
Frygt Mig, I forstandige! (2:197)
238
Jabir (må Allah være tilfreds med ham) har berettet:
At profeten
sagde: Ingen bør indtræde i ihram, undtagen i
månederne for hajj.187
Månederne for hajj er Shawwaal, Dhul Qi’dah og de første 10
dage i Dhul Hijjah188.
Med hensyn til stederne hvor man indtræder i ihram, afhænger
det hvor man kommer fra.
Ibn ’Abbaas (må Allah være tilfreds med ham) har berettet:
Allah’s budbringer
har specificeret Dhul Hulayfa (som sted for
ihram) for folk fra Madina. Al-Juhfa for folk fra Ash-Sham. QarnulManaazil for folk fra Najd. Yalamlamfor folk fra Yemen. Dette er stederne
for ihram for disse folk, og dem der kommer forbi dem, med intentionen om
at udføre hajj og ’umra. Og dem som bor inden disse grænser, kan udføre
187
Tafsir Ibn Kathir
Berettet af Ibn ’Umar(må Allah være tilfreds med ham) i Bukhari og
tafsir Ibn Kathir (2:197)
188
239
ihram fra det sted de starter, og folk fra Makkah, kan indtræde ihram i
Makkah.189
Det betyder at når man rejser fra Danmark med flyver til
Jiddah, så skal man indtræde i ihram når man i flyveren
passerer et af disse førnævnte steder. Det er en fejl at man
venter med at indtræde i ihram til man er landet.
Dem der undlader at indtræde i ihram når de passerer disse
steder, bør vende tilbage til et af stederne for at indtræde i
ihram. For det første er det en overkommelig tur frem og
tilbage, og for det andet bør man være opmærksom på, at med
den forberedelse og økonomiske anstrengelse som hajj er, bør
man stræbe efter at udføre hele ritualet så korrekt som muligt.
For at indtræde i ihram i en flyver, skal man være opmærksom
på, at det kræver lidt forberedelse inden man går om bord på
flyet.
189
Sahih Al-Bukhari, 1524. I en beretning fra Muslim, 2802, er der berettet
af for folk fra Irak er muhal (sted for ihram) specificeret til Dhatu-’Irq.
240
Ihram.
Man starter med at tage et bad, udfører ghusl, for mandens
vedkommende påføre sig parfume inden afrejsen, samt ifører
sig de rigtige klæder. For dem der rejser langt og med fly, ville
dette også være mest praktisk, da det ikke vil være muligt for
alle i en flyver at gøre det om bord.
Med hensyn til at bede to rak’ah inden man indtager ihram, så
siger Ibn Al-Qayyim (må Allah være tilfreds med ham):
Det er aldrig blevet berettet at profeten
specificerede to rak’ah når
man gik ihram, men det som der er blevet berettet er, at han
den obligatoriske dhuhr bøn før ihram.
udførte
190
Hvis man udfører hajj at-tamattu’ siger man nu følgende:
[Labbayk Allaahumma bi ‘Umrah]
Her er jeg, Åh Allah, for ’umrah.
190
Zaad Al-Ma’aad, Ibn Al-Qayyim
241
Eller hvis man udfører hajj al-qiraan siger man nu følgende:
[Labbayk Allaahumma bi Hijjah wa ‘Umrah]
Her er jeg, Åh Allah, for hajj og ’umrah.
Eller hvis man udfører hajj al-ifraad siger man nu følgende:
[Labbayk Allaahumma Hajjan]
Her er jeg, Åh Allah, for hajj.
Efter dette skal man lave talbiya, det vil sige man skal udtale
følgende:
242
[Labbayka Allaahumma labbayk]
Her er jeg, Åh Allah, her er jeg
[Labbayka laa shariika laka labbayk]
Her er jeg, Du har ingen partner, her er jeg
[Inna al-hamd wa’l-ni’mata laka wa’l-mulk, laa shariika lak]
Sandelig, al pris og velsignelse tilhører Dig, al suverænitet, Du
har ingen partner.
Talbiya skal udtales ofte, og af mænd bør den blive udtalt højt,
og af kvinder, med dæmpet stemme.
243
Ting der er forbudte under ihram.
Når man befinder sig i en tilstand af ihram, er der ni ting der er
forbudte. De er som følger:

Man må ikke klippe, barbere, plukke eller fjerne noget
hår fra sin krop, undtagen med en gyldig grund. Allah,
Den Højeste siger:
       
I skal ikke rage hovedet, før offergaven er ankommet til
slagtestedet!(2:196)
Hvis man har en helbredsmæssig årsag, er det tilladt at
fjerne det hår der er påkrævet. Det kan være et hår der
vokser ind i øjet. Dette vil være en gyldig grund.

Det er forbudt at klippe sine negle, enten på fingrene
eller på tæerne. Hvis en negl for eksempel knækker og
det bliver nødvendigt at klippe den for at undgå
yderligere skade eller smerte, er dette tilladt.
244
Faktisk vil det også være tilladt at fjerne sit hår hvis
man plages af lus eller hovedpine. Her skyldes selve
lidelsen ikke håret i sig selv, og der skal betales en bod.
Allah, Den Højeste siger:
        
       
Hvis nogen blandt jer er syg eller har en hovedskade, kan han
løskøbe sig ved faste, frivillig almisse eller et slagtoffer.(2:196)
Ka’ab Ibn ’Ujrah (må Allah være tilfreds med ham) har berettet:
Profeten
sagde til mig: Fast for tre dage, eller giv mad til
seks trængende personer eller slagt et får.191

En mandlig muhrim192 må ikke dække dække hans
hoved til. Profeten
forbød at man bar en turban
eller andet der dækker hovedet. Derfor har Ibn AlQayyim (må Allah være tilfreds med ham) sagt:
191
Sahih Al-Bukhari, 1816, Ka’ab havde barberet håret på baggrund af lus,
og som resultat af denne hændelse blev Quraan 2:196 åbenbaret.
192
En muhrim er en som er i ihram.
245
Der er enighed om at alt der rører ved hans hoved, men det formål
at dække det(dække hovedet) så som en turban, en hat eller andet,
er forbudt under ihram.193
Der er få undtagelser til dette. Det er tilladt at søge
skygge under en paraply hvis det er nødvendigt, at søge
skygge i et telt eller under et træ. Ligeledes er det tilladt
at benytte sig af transportmider som busser, der har tag.

Det er forbudt for den mandlige muhrim at bære
skræddersyet tøj så som bukser, trøjer eller strømper
osv. Profeten
sagde:
En muhrim skal ikke bære en trøje, turban, bukser, baraanis194,
khuff195 med mindre han ikke kan finde sandaler, så skal han skære
det væk der ville dække anklen. Så skal han ikke klæde sig med
noget der er blevet berørt af safaran eller wars 196.197
193
Zaad Al-Ma’aad, Ibn Al-Qayyim
En slags thaub/jubbah med hætte på.
195
Lædersokker, der normalt går op over anklen.
196
Safaran og wars er planter der bliver brugt til farvning af tøj, og giver en
gulig farve. Det kan også bruge til at give tøjet en særlig duft.
197
Sahih Al-Bukhari, 1542
194
246
Derfor siger vi at enhver form for tøj, fremstillet til at
passe til en bestemt del af kroppen ikke er tilladt for en
muhrim.
Med hensyn til den kvindelige muhrim, må hun iklæde
sig med det hun har lyst til, dog ikke med burka, niqab
eller handsker. Profeten
sagde (angående
kvindelige muhrim):
198
De må ikke iklæde sig niqab eller handsker.
Det betyder at når der er fremmede mænd i nærheden,
bør hun bruge noget af stoffet fra hendes khimar til at
skjule hendes ansigt.
’Aisha (må Allah være tilfreds med hende) har berettet:
Mandlige ryttere ville passere os, mens vi var i ihram sammen med
Allah’s budbringer
. Når de nærmede sig, ville vi lade vores
jilbaab falde ned fra toppen af vores hoved og dække vores ansigt.
Når de havde passeret ville vi afdække vores ansigter igen.199
198
199
Sahih Al-Bukhari, 1838
Ahmad, 23903, Ibn Maajah, 2935 Abu Daawud, 1833
247
Det er ikke forbudt at hendes khimar dækker hendes
ansigt, da profetens
forbud med hensyn til
kvinderne, specifikt var burka og niqab.

Det er forbudt for en muhrim at påføre parfume, men
der er ingen skade i at der er lidt rester af parfumen(så
man påførte inden ihram) som sidder tilbage på
kroppen. En muhrim faldt ned fra side ridedyr og
brækkede nakken og døde. Da han blev vasket sagde
profeten
:
Lad være at parfumere ham.200

Man må ikke jage vildt. Allah, Den Højeste siger:
         
        
         
200
Sahih Al-Bukhari, 1265
248
       
            
    
I, der tror! I må ikke nedlægge vildt, når I er viet til valfart! Den af
jer, der med overlæg nedlægger det, skal enten til gengæld være
tamkvæg tilsvarende det vildt, han har nedlagt, hvilket to
retfærdige mænd blandt jer skal bedømme, som en offergave, der
går til Ka’abaen, eller som bod bespise de fattige eller faste
tilsvarende, så han kan smage følgerne af sin handling. Allah
tilgiver, hvad der tidligere er sket, men hvis nogen herefter gør det
igen, vil Allah tage hævn. Allah er mægtig; Ham hører hævnen
til.(5:95)

En muhrim må ikke blive gift eller arrangere et
ægteskab for en anden(som værge).
’Uthman (må Allah være tilfreds med ham) har berettet:
249
Profeten
sagde: En muhrim må ikke blive gift eller
planlægge en andens ægteskab.201

Seksuelt samvær er forbudt eftersom Allah, Den
Højeste siger:
        
          
         
   
Valfarten finder sted i nogle bestemte måneder. Hvis nogen
påtager sig at udføre valfarten i dette tidsrum: Der er ingen kønslig
omgang, ingen gudløshed og ingen strid under valfarten! Allah ved
besked med det gode, I gør. Forsyn jer med rejseproviant! Den
bedste rejseproviant er gudsfrygt. Frygt Mig, I forstandige!(2:197)
201
Sahih Muslim, 3432
250
Hvis man har seksuelt samvær inden første udtræden af
ihram202 er ens hajj ugyldig, og der skal ofres en kamel
eller en ko. Hvis man har seksuelt samvær efter den
første udtræden af ihram, men inden den endelige
udtræden203 er hajj stadig gyldig, men der skal slagtes et
får som bod204.

Man skal afstå fra de ting, som kan føre til seksult
samvær, så som at røre ved hinanden og kysse osv.
At afstå fra disse ting er obligatorisk for at ens hajj bliver
accepteret. Hvis en person, på grund af glemsomhed eller
uvidenhed, bærer skræddersyet tøj, påfører sig parfume eller
fjerner hår eller klipper negle, er der ingen bod.205
202
Efter steningen af Jamaraat al-’Aqabah
Efter at have lavet tawaaf(gå rundt om ka’bah) og sa’ii (løbe mellem
Safa og Marwa)
204
Mulakhkhas Fiqhiyy, Fawzaan
203
205
‫ دليل الحاج و الوعتوس‬Uthaimeen
251
’Umra.
Hvis man udfører Hajj At-Tamattu’ eller Hajj Al-Qiraan, skal
man først udføre ’umra inden man udfører sin hajj. Derfor
bliver ’umra gennemgået først.
Tawaf Al-Qudoum.
Efter man har indtrådt i ihram, begiver man sig så mod
Makkah, hvor man skal lave tawaf206 syv gange. Man starter ud
fra den sorte sten og laver takbeer. Hver omgang ender så
samme sted som man startede. Mens man bevæger sig rundt
om ka’bah skal man huske at lave masser du’a og kan gøre
dette på hvilket sprog man ønsker og hvilke ord man ønsker, så
længe det er tilladt inden for shari’ah.
Ibn ’Abbaas (må Allah være tilfreds med ham) har berettet:
206
At gå rundt om ka’bah
252
Profeten
lavede tawaf om ka’bah på en kamel. Hver gang han
nåede til hjørnet(ved den sorte sten) pegede han
han havde med, og lavede takbeer.207
på det med en ting
Det er også en sunnah, hver gang man når til hjørnet med den
sorte sted, eller det andet hjørne der peger mod Yemen, at man
siger:
         
 
Herre! Giv os noget godt i det jordiske liv og noget godt i det hinsidige!
Skån os for Ildens straf!(2:201)
Efter at have fuldendt de syv tawaf, så beder man to rak’ah bag
Maqaam Ibraheem. Kan man ikke komme til det, beder man
dem et andet sted inde moskéen. Det er to rak’ah præcis som
man ville bede fajr.
Az-Zuhri (må Allah være tilfreds med ham) har berettet:
207
Sahih Al-Bukhari, 1613
253
Profeten
lavede ikke syv omgange tawaf, undtagen han
to rak’ah bagefter.
bedte
208
Mens man laver tawaf er der to ting der er fra sunnah:

At manden blotter hans højre skulde. Det vil sige at det
stykke stof han har på, bliver lukket over venstre
skulder, mens det går under højre arm.

At man laver tawaf i hastig gang, men med små skridt,
de første tre omgange af tawaf.
208
Sahih Al-Bukhari, 1622
254
Safa og Marwa.
Efter at have fuldendt tawaf og bedt de to rak’ah begiver man
sig mod Safa og Marwa hvor man skal lave Sa’ii209.
Allah, Den Højeste siger:
          
       
       
Herre! Jeg har ladet nogle af mine efterkommere slå sig ned i et flodleje,
hvor der intet korn gror, i nærheden af Dit fredhellige hus, Herre, for dér at
holde bøn. Lad menneskenes hjerte røres over dem, og forsørg dem med
frugter! Måske er de taknemmelige!(14:37)
209
At løbe/gå hurtigt mellem Safa og Marwa
255
Det er historien om, da Ibraheem (må Allah’s fred være på
ham) efterlod Haajar (må Allah være tilfreds med hende) og
Isma’il (må Allah’s fred være på ham) ved Makkah. Da de var
løbet tør for mad og drikke, begyndte Haajar at løbe fra top til
top mellem Safa og Marwa for at kigge efter vand.210 Og det er
baggrunden for at man laver Sa’ii den dag i dag.
Når man kommer frem til Safa, bestiger man det, og læser:
            
           
  
Safā og Marwa hører til Allah’s helligsteder; så den, der valfarter til Huset
eller besøger det, begår ingen overtrædelse ved at gå rundt om disse to
steder. Når nogen frivilligt gør noget godt, er Allah taknemmelig og
vidende derom.(2:158)
210
Tafsir At-Tabari
256
Herefter vender man sig mod ka’bah, priser Allah, løfter sine
hænder som når man laver du’a. Her laver man så takbeer tre
gange efterfulgt af at man laver du’a, som gentages tre gange.
Herefter siger man:
‫ال إلو إال اهلل وحده ال شرٌك لو‬
[Laa ilaaha illallaah, wahdahu laa shariika lahu]
Der er ingen gud at tilbede, undtagen Allah, alene uden partner
‫لو الولك و لو الحود و ىو على كل شًء قدٌر‬
[Lahul mulku wa lahul hamdu, wa huwa ’alaa kulli shay in
qadiir]
Til Ham tilhører herredømmet og til Ham tilhører al
lovprisningen, og Han er i stand til at gøre alting
‫ال إلو اال اهلل وحده أنجز وعده‬
257
[Laa ilaaha illallaah, wahdahu andjaza wa’dahu]
Der er ingen anden gud at tilbede, undtagen Allah alene. Han
opfyldte Hans løfte
‫و نصر عبده و ىزم األحزاة وحده‬
[wa nasara ’abdahu wa hazama al-ahzaab wahdahu]
Og støttede Hans slave, og gav sejr over grupperne alene.
Det er anbefalet at gentage dette tre gange, men også tilladt at
gøre det en gang. Herefter går man ned fra Safa og laver Sa’ii
syv gange. Mens man laver Sa’ii øger man ens tempo, så man
går hurtigere end normalt. Efter fuldendt Sa’ii, bestiger man
Marwa, og gør som man gjorde på Safa.211
Under selve Sa’ii kan man lovprise Allah med ens egne ord
eller læse fra Quraan eller lave du’a.
211
Samme du’a og lovprisninger.
258
Herefter afslutter man ’umra ved at barbere eller klippe sit hår
kort.
Hvis man udfører Hajj At-Tamattu’, er det bedst at man kun
klipper lidt af sit hår af, således man kan barbere det af efter
endt hajj. Kvinder skal selvfølgelig ikke barbere sit hår af, men
kan klippe af, hvad der svarer til en fingerspids.
For den pilgrim der udfører Hajj At-Tamattu’eller Hajj AlQiraan skal man ofre et får, 1/7 kamel eller 1/7 ko. Dette gøres
først den 10.Dhul-Hijjah. Har man ikke råd til at ofre et dyr,
kan man faste tre dage ved Hajj og syv dage ved ens
hjemkomst. Allah, Den Højeste siger:
           
          
259
           
           
           
           
         

I skal gennemføre valfarten og helligdomsbesøget for Allah! Hvis I bliver
afskåret derfra, skal I sende en sådan offergave, som falder jer let. I skal
ikke rage hovedet, før offergaven er ankommet til slagtestedet! Hvis nogen
blandt jer er syg eller har en hovedskade, kan han løskøbe sig ved faste,
frivillig almisse eller et slagtoffer. Når I så er i sikkerhed, skal den, der vil
260
benytte sig af at slå helligdomsbesøget sammen med valfarten, yde en sådan
offergave, som falder ham let. Den, der ikke har råd, skal faste i tre dage
under valfarten og i syv dage efter hjemkomsten, ti dage i alt. Dette gælder
for dem, hvis slægt ikke er bosiddende ved det fredhellige bedehus. Frygt
Allah! I skal vide, at Allah er streng til at straffe!(2:196)
261
Ihram til hajj.
Hvis man udfører HajjAt-Tamattu’, som er den bedste for for
hajj, så indtræder man i ihram til hajj i Makkah, d.8.DhulHijjah. Det gøres ved at gøre som tidligere nævnt. Her udtales
bare intentionen om at udføre hajj, ikke ’umra. Det vil sige at
man nu siger:
[Labbayk Allaahumma Hajjan]
Her er jeg, Åh Allah, for hajj.
Resten af ihram foregår som nævnt tidligere. Der skal dog ikke
udføres tawaf som man gjorde i starten af ’umra.
262
Mina.
Nu skal man bevæge sig til Mina, hvorfra man skal bede
Dhuhr, ’Asr, Maghrib, ’Isha og Fajr. Alle bønnerne skal bedes
på deres rette tid her, men de tre bønner som består af fire
rak’ah (Dhuhr, ’Asr og ’Isha) skal forkortes til to rak’ah i
stedet for fire. Folk der er bosat i Makkah, bør ikke forkorte
deres bønner her, da Mina i dag er indbefattet i Makkah by.
Ibn ’Umar (må Allah være tilfreds med ham) har berettet:
Profeten
bedte to rak’ah ved Mina, og Abu Bakr, Umar og ’Uthman
fulgte samme praksis.212
212
Sahih Al-Bukhari, 1655
263
’Arafat.
Den 9.Dhul-Hijjah, efter solen er stået op, begiver man sig af
sted mod ’Arafat, på en rolig måde, så man ikke er til gene for
andre pilgrimme. Angående turen fra Mina til ’Arafat har Anas
Bin Maalik (må Allah være tilfreds med ham) berettet:
Nogle af os læste talbiya og ingen protesterede. Andre lavede takbir, og
ingen protesterede.213
Når man når frem til ’Arafat, beder man Dhuhr og ’Asr. Man
forkorter dem og beder dem sammen. Det fungerer således at
man laver en adhan214, bagefter laver man en iqaamah215. Nu
beder man to rak’ah på samme måde som man ville bede fajr
bønnen, men med intention om at det er dhuhr. Efter man har
endt bønnen, laver man en ny iqaamah, hvorefter man beder to
rak’ah på samme måde som man ville bede fajr, men med
intention om at det er ’asr.
213
Sahih Al-Bukhari, 1659
Kaldt til bøn
215
Andet kald til bøn, som laves lige inden bønnen starter.
214
264
Ibn ’Umar (må Allah være tilfreds med ham) berettede:
De plejede at samle dhuhr og ’asr(ved ’Arafat)216
Ved ’Arafat, er det hele sletten og ikke kun bjerget der tæller
som ’Arafat. Her vender man sig mod Qibla, løfter hænderne
og laver du’a til Allah. Hvis man står således at ’Arafat er bag
en når man vender sig mod qibla, skal man vide, at sunnah er at
vende mod Qibla, ikke mod ’Arafat.
Det gælder om at lave masser du’a og dhikr her, da de bedste
du’a er dem der laves ved ’Arafat.
216
Sahih Al-Bukhari, 1662
265
Muzdalifah.
Efter at have solnedgang ved ’Arafat, begiver man sig af sted
mod Muzdalifah217, mens man husker at læse talbiya. Man skal
bede maghrib og ’isha bønnen ved Muzdalifah, men hvis man
ikke mener at man kan nå frem inden man har nået midten af
natten, så beder man undervejs.218 Maghrib og ’isha skal bedes
sammen, hvad enten man når frem eller beder undervejs. Det
gøres ved at man laver en adhan, så en iqaamah. Så beder man
maghrib som man normalt ville bede den. Efter maghrib er
færdig, laver man endnu en iqaamah, og nu bedes der to rak’ah
som man beder fajr, men med intention om at det er ’isha man
beder.
217
Muzdalifah er kendt under tre navne: Muzdalifah (tæt på),
Jam’(samling) og Al-Mash’ar Al-Haram (Det hellige lokalitett), Nævnt i AlMughni, Ibn Qudama.
218
Som nævnt tidligere, er det ikke tilladt at forsinken ’isha til efter midten
af natten.
266
Ved Muzdalifah overnatter man. Her beder man så fajr bønnen
og bagefter laver man du’a indtil dagen er blevet lys, men uden
at solen er helt stået op.
267
Tilbage til Mina.
Før solopgang, begiver man sig hastigt mod Mina igen, mens
man husker at udtale talbiya. Inden man begiver sig af sted,
samler man syv små sten op219, på størrelse med en bønne. De
skal bruges til at stene Jamrat Al-’Aqabah med. Det er den
stensøjle som er tættest på Makkah. Man kaster en sten af
gangen, og laver takbeer hver gang man kaster. Det har ingen
betydning om man rammer søjlen eller ej.
219
Det er anbefalet at samle stenene op i den dal der hedder Batn
Muhassir, men det er tilladt at gøre det hvor som helst.
268
Første tahallul.
Efter at have smidt de syv sten, skal man nu slagte, hvis man er
forpligtet til dette. Bagefter barberer man hovedet eller klipper
håret.220 Slagtning og barbering bør helst foregå i nævnte
rækkefølge, men der er ingen skade hvis der byttes om på
rækkefølgen. Hermed har man nået den første tahallul. Det
betyder at alle de restriktioner man var pålagt under ihram er
ophævet undtagen at have seksuelt samvær. Man må også
iklæde sig almindeligt tøj nu, og påføre sig parfume.
Abdurrahman Bin Al-Qaasim (må Allah være tilfreds med ham):
Jeg hørte min far, og han var i sin bedste alder, sige: Jeg hørte ’Aisha sige:
Jeg parfumerede Allah’s budbringer
havde afsluttet hans
220
221
med mine egne hænder, før han
ihram…221
Kvinder skal kun fjerne hvad der svarer til en fingerspids.
Sahih Al-Bukhari, 1754
269
Retur til Makkah.
Man tager nu tilbage til Makkah, hvor man skal udføre Tawaf
Al-Ifaadah222 og Sa’ii. Hvis man har udført Hajj Al-Qiraan
eller Hajj Al-Ifraad skal man ikke lave sa’ii nu. Det er fordi
man ikke har brudt ihram fra ’umra og lavet ny ihram til hajj.
Man kan godt vente med at udføre disse to ting til efter sidste
tur til Mina, men når man har udført dem, så er de sidste
restriktioner fra ihram ophævet. Det vil sige at seksuelt samvær
nu også bliver tilladt.
222
Denne tawaf er en essentiel del af hajj.
270
Afslutning ved Mina.
Efter at have fuldtendt tawaf al-ifaadah og sa’ii, vender man
tilbage til Mina, således at man tilbringer natten mellem 10. og
11. Dhul-Hijjah, 11. og 12. Dhul-Hijjah samt 12. og 13. DhulHijjah ved Mina. Hvis man kun tilbringer de to første nætter
der, og rejser hjem den 12. Dhul-Hijjah er dette tilladt, så
længe man forlader Mina før solnedgang. Hvis man ikke når at
tage af sted før solnedgang, skal man også tilbringe den tredje
nat ved Mina.
De tre dage man tilbringer ved Mina, tager man hver
eftermiddag ud og stener de tre jamaraat223. Man starter med
den søjle der er længst væk fra Makkah, så den i midten og
slutter af ved at stene Jamrat Al-’Aqabah. Man kaster syv små
sten på hver søjle, og hver gang man kaster laver man takbeer.
223
De tre stensøjler.
271
Når man har stenet de første to søjler, kan man blive der lidt og
lave du’a og spørge Allah om hvad der er godt. Man bliver
ikke tilbage og laver du’a efter at have stenet den sidste søjle.
Saalim Bin ’Abdillaah (må Allah være tilfreds med ham) har berettet:
Abdullaahi Bin ’Umar plejede at kaste syv små sten ved den fjernest
jamrah. Ved hvert kast lavede han takbeer. Han gik så lidt væk, her vendte
han sig mod Qibla og lavede du’a mens han løftede hænderne. Så kastede
han efter den midterste jamrah, og på samme måde ville han gå lidt væk,
hvor han stod længe, vendt mod Qibla, og lavede du’a med løftede hænder.
Så ville han kaste efter jamrat al-’aqabah fra midten af dalen af, men han
blev ikke hos den (og lavede ikke du’a). Ibn ’Umar plejede at sige: Sådan så
jeg profeten
gøre.224
Hvis man er syg eller meget svag, kan man udpege en til at
kaste stenene for sig. Denne person kaster så først sine egne
sten på en søjle. Herefter kaster han den syges sten på samme
søjle. Herefter til næste søjle på samme måde, indtil alle tre
søjler er blevet stenet.
224
Sahih Al-Bukhari, 1752
272
Inden man rejser hjem igen, tager man til Makkah hvor man
laver tawaaf al-wada’. Dette er en farvel tawaaf som alle er
forpligtet til at lave, undtagen kvinder der har menstruation
eller efterfødselsblødninger.
Ibn ’Abbaas (må Allah være tilfreds med ham) har fortalt:
Folk blev beordret til at udføre lave farvel tawaaf rundt om ka’bah inden de
tog af sted. Undtagen de menstruerende.225
225
Sahih Al-Bukhari, 1755
273
Fejl ved tawaaf.
Her er nævnt nogle af de fejl som folk ofte begår under tawaaf:

At man starter tawaaf før den sorte sten. Man starter fra
den sorte sten af, og hver omgang slutter ved den sorte
sten igen.

At man laver tawaaf inden i Hijr. Hijr er den halvcirkel
af sten der er ved den ene side af ka’bah. Faktisk hører
den med til ka’bah og derfor skal man gå uden om den
under tafwaaf. Hvis ikke, er tawaaf ugyldig.

At man laver det der hedder Raml226 i alle omgangene.
Raml skal kun gøres under de første tre omgange af
tawaaf al-qudoum.

At man kæmper for at komme til at kysse den sorte
sten. Her ser man folk bliver mast, slået eller klem. Det
giver sig selv at dette ikke er tilladt, da det ikke er
tilladt at skade sine brødre og søstre.
226
Raml er at gå meget hurtigt eller jogge langsomt.
274

Det er ikke en pligt at røre ved ka’bah og hvis man er
på afstand, er det tilstrækkeligt at man peger mod den
og laver takbeer hver gang man når til den sorte sten.

At røre ved ka’bah med formål at køre hænder over sig
bagefter for at søge velsignelser. Dette er ikke profetens
tradition.
275
Fejl ved Safa, Marwa og ’Arafat.
Ved udførelsen af sa’ii er der to fejl man desværre ser tit, de er
som følger:

Når folk bestiger Safa og Marwa, vender de sig mod
Qibla og løfter hænderne mens de laver takbeer. Nogle
folker løfter hænderne som når man laver takbeer under
bønnen. Dette er forkert, de skal løftes som når man
laver du’a

Folk øger hastigheden af deres gang på hele distancen
mellem Safa og Marwa. Dette er forkert. Det er kun
mellem de to grønne markeringer at hastigheden skal
øges. På resten af distancen skal man blot gå i normalt
tempo.
Der forekommer også en række fejl under opholdet ved
’Arafat, de er som følger:
276

Nogle pilgrimme slår lejr uden for ’Arafat’s grænser.
Når de så tager af sted mod Muzdalifah, så har de reelt
set ikke stået ved ’Arafat. Det betyder at deres hajj er
ugyldig.

Nogle tager også af sted fra ’Arafat før solen er gået
ned. Dette er ikke tilladt, da profeten
først tog af
sted efter solen var gået helt ned.

Nogle pilgrimme kæmper for at komme op på ’Arafat
bjerget. Det er ikke tilladt at mase, skubbe og skade de
andre pilgrimme. Er man blot inden for grænserne af
’Arafat, er dette tilstrækkeligt.

At man vender sig mod ’Arafat bjerget for at lave du’a
er forkert. Profeten
vendte sig mod Qibla. Hvis
man står placeret således at bjerget er mellem en selv
og Qibla, er dette ikke forkert.

Der er nogle folk der laver varder227 på forskellige
steder under opholdet ved ’Arafat. Hvorfor de mener
det er nødvendigt at udføre ting, som profeten
ikke har gjort eller berettet om, ved de bedst selv.
227
Små bunker af sten og jord
277
Fejl ved Muzdalifah.
Fejlene ved Muzdalifah er som følgende:

Nogle folk begynder at samle de syv sten op, så snart de
ankommer til Muzdalifah. Dette gør de allerede inden
de har bedt Maghrib og ’Isha. Dette er forkert.
Ligeledes er det forkert at tro stenene skal være
opsamlet ved Muzdalifah. Hvis de bliver opsamlet ved
Muzdalifah, Mina eller på turen imellem, er dette alt
sammen acceptabelt.

Med hensyn til hvornår man beder fajr ved Muzdalifah
er der en hadith der nemt kan give en forkert forståelse.
Abdullaahi (må Allah være tilfreds med ham) har berettet:
Jeg har aldrig set profeten
bede uden for bønnernes
foreskrevne tider, undtagen to. Han
sammen og han
228
bedte maghrib og ’isha
bedte fajr før dens tid.228
Sahih Al-Bukhari, 1682. Angående det nævnte bedetidspunkt for fajr
står der ‫هيقاتها‬
‫و صلً الفجس قبل‬
278
Med hensyn til den korrekte forståelse af denne hadith,
betyder det at profeten
bedte fajr så snart tiden gik
ind, og ikke ventede lidt inden.229
229
Fath Al-Baarii, Ibn Hajr.
279
280