1. No category

Afsluttende rapport for projektet:
Æblesorters robusthed mod "Topaz-plet" - en ny æblesygdom
Finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug i perioden 2013-2014
Projektleder: Økologisk konsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning.
Projektets formål
Projektets formål er at øge andelen af salgbare æbler fra usprøjtede økologiske æbleplantager.
Til usprøjtede plantager vælges altid sorter, der er robuste overfor kendte æblesygdomme som skurv,
meldug og kræft. Nogle robuste æblesorter er dog i de seneste år blevet plettede af ”Topaz-plet” – et nyt
problem, som vi takket være projektet nu kender årsagen til.
Projektets aktiviteter
Kortlægning af relevante æblesorters modtagelighed for den nye æblesygdom, der har fået det danske navn
”Æbleøjeplet”. Undersøgelsen er foretaget i 11 usprøjtede, økologiske æbleplantninger i hele landet ved
øko-kons. Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning.
Identifikation af den organisme som forårsager pletterne samt dens overvintringssted. Identifikationen er sket
ved at undersøge DNA fra hhv. syge og sunde æbler og grene. Denne del af projektet er varetaget af Lektor
Ole Søgaard Lund og medarbejdere fra Københavns Universitet.
Projektets resultater
Projektet har skabt ny viden om årsagen til æbleøjeplet, om hvor smitten overvintrer, og om æblesorters
følsomhed for sygdommen.
Ny svamp i Danmark
I 2013 fandt vi, at de såkaldte ”Topaz-pletter” blev forårsaget af svampen Elsinoe pyri (Wor.) Jenkins. Denne
svamp er stort set kun beskrevet i litteratur fra før 1950, og det var første gang, at svampen blev identificeret
i Danmark.
Sygdommen er som resultat af vores identifikation blevet navngivet af nomenklaturudvalget for
plantesygdomme i 2014 og hedder nu ”æbleøjeplet”, eftersom den angriber mange andre sorter end ’Topaz’.
”Øjeplet” blev valgt, eftersom pletterne efterhånden udvikler en sølvskinnende midte, som kan minde om et
øje, se figur 1. og 2.
Figur 1 Æblesorten 'Rød Aroma' med et ødelæggende
angreb af æbleøjeplet på både blade og frugt.
Pletterne kan skelnes fra skurv ved, at æbleøjepletter
får en sølvskinnende midte.
Figur 2 De første symptomer på æbleøjeplet på
bladene opstår typisk omkring blomstring.
Pletterne kan ses fra ca. 3 uger efter, bladet
blev smittet.
1
Overvintrer i knopperne
I 2014 fandt vi ved DNA-analyser, at æbleøjeplet kan overvintre i knopperne.
Undersøgelsen tyder på, at æbleøjeplet (E. pyri) i væsentlig højere grad end æbleskurv (V. inaequalis) er i
stand til at overvintre i knopper. Æbleøjeplet- DNA blev fundet i knopper på alle inficerede træer, men blev
også fundet i halvdelen af træer, der ikke viste symptomer på sygdommen.
Sidstnævnte fund kan forklare, hvordan sygdommen er kommet til landet, idet tilsyneladende raske træer
kan bære smitte af æbleøjeplet i knopperne.
Ud fra DNA-analysen synes knopper at være det væsentligste bioreservoir for E. pyri i vinterhalvåret
sammenlignet med kviste og nedfalden frugt og blade.
Stor spredning i sorters modtagelighed
Relevante æblesorters modtagelighed for æbleøjeplet blev undersøgt i 2013 og 2014. Undersøgelsen blev
foretaget i 11 usprøjtede, økologiske æbleplantninger i hele landet. To af plantagerne er sortssamlinger, så
der er undersøgt 92 forskellige æblesorter.
38 af sorterne fik mindre end 10 % angrebne blade i gns. af 2013 og 2014. Blandt disse meget robuste
sorter er bl.a. ’Holsteiner Cox’, som allerede dyrkes i stort omfang i økologiske plantager på grund af dens
robusthed mod andre sygdomme og dens gode kvalitet. ’Lundbytorp’, ’Alkmene’ og ’Fredrik’ var også i
denne robuste gruppe og er sorter, der kan anbefales også for god smag og høj robusthed mod andre
æblesygdomme.
Blandt de mest følsomme sorter for æbleøjeplet, som fik over 40 % bladangreb i gns. af 2013 og 2014 var
sorterne: ’Ahrista’, ’Gråsten’, ’Angold’, ’Collina’, ’Topaz’, ’Belle de Boskoop’, ’Rubinola’, ’Katinka’, ’Ingrid
Marie’, ’Vanda’, ’Redfree’, ’Otava’, ’Jonagored’ og ’Cox Orange’. Disse sorter kan derfor ikke anbefales til
usprøjtet økologisk dyrkning.
I nedenstående tabel 1 angives de registrerede angreb af æbleøjeplet på blade af 92 æblesorter i 2013 og
2014.
Tabel 1 Procent angreb af æbleøjeplet ( Elsinoe pyri)på blade af 92
forskellige æblesorter, dyrket usprøjtet i 2013 og 2014.
Sorter
Ahrista
Alkmene
Angold
Annas æble
Antonius
Arreskov
Barritskov madæble
Bedstefars æble
Belle de Boskoop
Bodil Neergaard
Bodils æble
Bramley
Bredstedæble
Broholm
Brostrøm
Brændekilde
Brøndæble
Bøghs citron
Collina
Cox Orange
Dansk rosenhæger
Degneæble
Discovery
Dronning Louise
Edle Wendelborg
Elstar
Filippa
Filippa anka
Flaskehalser
Fredrik
Æble-øjeplet
% angreb gns.
2013
37
7
38
0
43
12
0
12
45
1
0
19
0
15
0
7
53
16
47
96
9
11
14
47
0
32
19
25
1
13
Æbleøjeplet %
angreb gns.
2014
49
13
52
1
36
20
1
7
69
1
0
23
2
2
2
8
32
30
45
98
38
3
13
52
1
46
6
38
6
6
Æbleøjeplet %
angreb gns. 1314
43
10
45
0
39
16
1
9
57
1
0
21
1
8
1
7
43
23
46
97
23
7
13
49
1
39
13
32
3
10
2
Fynsk citron
Gravenfin
Grænseæble
Gråsten
Gråsten gul
Gråsten Mørkerød
Guldborg
Hans Mathiesen
Hans Wassard
Holsteiner Cox
Hvidkilde voksæble
Ildrød Eilstrup
Ildrød Pigeon Dronningmølle
Ingers æble
Ingrid Marie
Jonagored
Kansleræble
Karen Blixen
Katinka
Katrineæble
Kronprins Frederiks Taffelæble
Langeland
Lise Legind
Lord Lambourne
Lundbytorp
Maglemer
Maren Nis
Mutsu
Niels Juul
Nonnetit Bastard
Nonnetit fra Als
Ormslev æble
Otava
Oudrupgaards høstæble
Pederstup
Per Smed
Pigeon fra Maribo
Pigeon, alm. og ildrød
Redfree
Resista
Ringkloster Kammerjunker
Ritt Bjerregaard
Rolund
Rubinola
Rød Ananas
Rød Aroma
Rødby æble
Rødhætte
Santana
Signe Tillisch
Skarridsøæble
Skovfoged
Spartan
Sønderskov
Topaz
Transparente Blanche
Tyregod Kalvil
Tyrrestrup
Vallekilde æble
Vanda
Yduns æble
Aaby æble
11
40
11
65
0
0
29
34
3
8
13
50
13
24
75
93
0
20
37
5
1
13
4
38
12
50
25
9
15
46
3
20
82
13
4
2
1
12
73
2
38
1
4
56
38
40
50
30
28
48
7
8
9
46
93
3
26
3
34
0
0
3
5
11
23
1
2
12
14
1
12
1
43
25
38
44
88
1
5
81
1
0
1
13
63
7
19
13
61
20
38
1
1
73
25
13
24
15
8
77
6
22
20
33
62
42
17
80
9
30
1
2
9
13
2
64
32
1
6
2
87
1
3
7
23
11
44
1
1
21
24
2
10
7
46
19
31
60
91
1
13
59
3
1
7
9
51
9
35
19
35
17
42
2
10
78
19
9
13
8
10
75
4
30
10
19
59
40
28
65
20
29
24
4
9
11
2
55
62
2
16
2
61
1
2
Angrebsgraden af æbleøjeplet var også afhængig af beskæringsgrad og evt. tidligere angreb af
frostmålerlarver. I sidstnævnte tilfælde var det nye sæt blade, der kom efter, at larver havde ædt de første,
fuldstændigt fri for æbleøjeplet. En observation der netop kan forklares ved, at smitten overvintrer i
knopperne og dermed følger de første blade ved løvspring.
I nedenstående figur 1 er vist de mest kendte af de 92 sorter, sorteret efter angrebsgrad i 2013 og 2014.
Bemærk, at nogle sorter har udvist meget forskellig følsomhed i de to år.
3
Cox Orange
Otava
Jonagored
Vanda
Redfree
Katinka
Ingrid Marie
Gns. 13-14
Rubinola
Topaz
Belle de Boskoop
Lord Lambourne
Collina
Dronning louise
Angold
Ahrista
Gråsten
Elstar
Rød Ananas
Mutsu
Santana
Maglemer
Rød Aroma
Bramley
Æble-øjeplet % angreb gns. 2014
Signe Tillisch
Guldborg
Tyrrestrup
Filippa
Discovery
Spartan
Ritt Bjerregaard
Pigeon, alm. og ildrød
Fredrik
Alkmene
Lundbytorp
Bodil Neergaard
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Holsteiner Cox
Æble-øjeplet % angreb gns. 2013
Figur 1: Procent angreb af æbleøjeplet på blade af 36 kendte æblesorter, dyrket usprøjtet i 2013-14.
Æbleøjeplet var førhen udbredt i Europa
I projektet har vi samlet erfaringer med æbleøjeplet fra udlandet. Elsnioe pyri er beskrevet meget sparsomt
og stort set kun i ældre litteratur. Svampen blev først beskrevet i 1914 af russeren Woronichin som
Plectodiscella piri. I 1932 overførte den amerikanske mykolog Anna E. Jenkins den til Elsinoë-slægten, og
navnet blev ændret til Elsinoë piri (Wor.) Jenkins. Sygdommen blev ifølge de gamle artikler fundet i 1930erne og 40-erne i importerede æbler fra Italien, Schweitz, Frankrig, Spanien, Irland, Ungarn og Portugal. I
New Zealand blev den rapporteret i 1954, hvor navnet blev stavet Elsinoe pyri .
Sygdommen var altså almindelig udbredt i Europa i 40-erne, men sygdommen nævnes ikke siden i
opslagsværker, fagbøger, fagartikler etc. En forklaring på dette kan være, at Elsinoe pyri er ret følsom for
kemisk bekæmpelse, og har derfor ikke været noget problem, hvor der anvendes fungicider.
Bekæmpelse af æbleøjeplet med økologiske bekæmpelsesmidler er undersøgt i udenlandske forsøg. Svovl,
som kan anvendes ved økologisk dyrkning, virker effektivt overfor sygdommen.
Æbleøjeplet behøver fugt og lys
250,0
Rød Aroma
200,0
Holst.Cox
150,0
Discovery
100,0
Alle sorter
50,0
Gns. temp. °C. Maj, Juni
og Juli
Auning
Broager
Tirstrup
Spøttrup
Asaa
Fejø
Strynø
Nordenhuse
Møn
Løserup
Kyse
Kyse-tag
0,0
Vi har indsamlet
klimadata fra de
undersøgte plantager
og sammenholdt det
med sorternes
angrebsgrad.
I diagrammet til
venstre ses
resultaterne for 2014,
hvor der var stor
forskel på nedbør i de
undersøgte plantager.
mm regn i Maj, Juni og
Juli
Der var en tendens til øget angreb på hovedsorterne med øget nedbørsmængde på de enkelte lokaliteter, og
der er en tydelig effekt af tagdækning af æblerækkerne i plantagen i Kyse. Under regntaget var angrebet
stort set lig nul, og tagdækning er dermed effektiv ikke kun mod skurvangreb, men også mod æbleøjeplet.
4
Årsagen til tagets virkning kan være, at bladene er fugtige i kortere tid, men det lidt mere dæmpede lys
under taget kunne også være grunden.
Der er nemlig en anden sammenhæng mellem klima og æbleøjeplet, som blev afdækket i 2014. Her blev der
registreret angrebsgrad på hhv. skyggesiden og lyssiden af gamle træer i plantagen på Broagerland. Her
var det tydeligt, at svampen fremmes i lys.
Det øgede angrebsniveau på træets lyse side kan forklares ved et fælles karaktertræk ved svampe i Elsinoeslægten. Elsinoe-svampe angriber planten ved hjælp af stoffet Elsinochrome, som kun aktiveres i lys og ved
højt iltindhold. Derfor ses pletterne hyppigst i de lyseste dele af træet og tæt på lenticellerne, hvor iltindholdet
er højt.
Anbefalede sorter
En god æblesort skal være robust mod flere sygdomme end blot æbleøjeplet, og samtidigt smage godt, se
godt ud og have en god holdbarhed.
På baggrund af denne undersøgelse og erfaringer fra økologiske sortsforsøg og praksis kan anbefales
’Holsteiner Cox’, ’Lundbytorp’, ’Alkmene’, ’Fredrik’, ’Filippa’ og ’Discovery’ til dyrkning helt uden
svampemidler. ’Rød Aroma’, som ellers er en økologisk hovedsort, er noget følsom for æbleøjeplet, og vil
lykkes bedst, hvor der også bruges svovl eller bicarbonat, eller hvor den beskæres hårdt.
Ved dyrkning under tag behøver man ikke at tage hensyn til sorternes sygdomsmodtagelighed, eftersom
erfaringerne hidtil har vist, at selv meget sygdomsmodtagelige sorter ikke angribes under tag.
5
Sådan kan du forebygge æbleøjeplet
Æbleøjeplet overvintrer primært i knopperne. En årlig beskæring vil dermed nedbringe mængden af smitstof i
træet. Beskæring vil dog samtidigt øge lysmængden i træet, hvilket fremmer æbleøjeplet. Erfaringerne fra
praksis tyder dog på, at beskæring samlet set har en god forebyggende virkning mod æbleøjeplet.
Desuden kan man forebygge sygdommen ved at vælge en robust sort, som ovenfor beskrevet.
Læs mere om æbleøjeplet:
FIRST REPORT OF ELSINOE LEAF AND FRUIT SPOT AND ELSINOE PYRI ON APPLE IN DENMARK.
S.E. Glazowska, M. Schiller, O.S. Lund, P.R. Johnston, M. Korsgaard
i Journal of Plant Pathology, vol.95, no. 4. www.sipav.org/main/jpp/index.php/jpp/article/view/3006
”Topaz-spot” in apple identified as “Elsinoe leaf and fruit spot” (Elsinoe pyri (Wor.) Jenkins)
M. Korsgaard, S. E. Glazowska, M. Schiller, P.R. Johnston and O. S. Lund i Proceedings of Ecofruit
Conference 2014. Se www.ecofruit.net/proceedings-2014.html#10
På dansk er resultaterne beskrevet i en artikel i planteavlsberetning 2013, der er offentliggjort på
www.ecoadvice.dk samt i artiklen ”Æbleøjeplet - et problem i usprøjtede æbler” i ”Frugt og Grønt”, maj 2014.
Tak
Den nyerhvervede viden er fremskaffet takket være en lang række gode kræfter. Først og fremmest tak til
Fonden for Økologisk Landbrug, som finansierede undersøgelserne.
Stor tak til de 11 værter, som velvilligt udlånte deres plantager til undersøgelserne:
Æblegården Baksminde ved Susanne og Kjeld Thomsen Skelgårdsvej 77A, 9340 Asaa.
www.aeblegaarden-baksminde.dk .
Anton Pedersens Æblesamling, Nørremarken 4a, 7860 Spøttrup. www.aeblesamling.dk
Æbletoften, Nøruplundvej 2, Tirstrup, 8400 Ebeltoft. www.aebletoften.dk Ved Jens Petersen og Karin
Jensen.
Dansk Landbrugsmuseum Gammel Estrup, Randersvej 4, 8963 Auning. www.gl-estrup.dk
Stensigmose, ved Gitte & Frode Lehmann, Stensigmose 4, 6310 Broager. www.stensigmose.dk
Nordenhuse frugtplantage ved Ole Tyrsted Jørgensen, Skalkendrupvej 45, 5800 Nyborg.
Strynø Frugthave, ved Mette Meldgaard, Korsvejen 9, Strynø, 5900 Rudkøbing www.strynoefrugthave.dk
Tuse næs Gårdmosteri, ved Annie og Jørgen Svendsen, Bavnen 4, Tuse Næs, 4300 Holbæk.
Kysøko frugtplantage, Kyse Overdrevsvej 37, 4700 Næstved, www.kysoko.dk ved Anders Lindgaard og
Susanne Hansen.
Rytzebækgård ved Kirsten Rohde Jensen, Rytzebækvej 38, Rytzebæk strand, 4780 Stege
www.rytzebaekgaard.dk
Frugtavl ved Thorkel Bejer, Storemosevej 60, 4944 Fejø.
Sidst men ikke mindst tak til Lektor Ole Søgaaard Lund, Michaela Schiller og Sylvia Glazowska fra
Københavns Universitet for deres engagerede indsats vedr. identifikation af svampen og dens
opholdssteder.
Økologisk konsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning, Fulbyvej 15, 4180 Sorø. www.ecoadvice.dk
Marts 2015
6