1. No category

TÓRSHAVN
Tórshavn er ikke blot en af verdens mindste hovedstæder, den er også en af de mest
charmerende. Med sine 20.000 indbyggere er Tórshavn det politiske og kulturelle
center på Færøerne. En levende og moderne by med en kreativ, innovativ og
veluddannet befolkning. De holder traditioner kært og er glade for deres kulturelle
baggrund samtidig med at de er med på de nyeste internationale trends. Derfor finder
I i Tórshavn en god blanding af færøsk kulturhistorie og alt det moderne, som
samtidens verdensborgere søger. Byen er en god blanding af nyt og gammelt, af
kontraster. Fra den ældste bydel Tinganes nede ved havnen hvor de små huse med
græstag står hulter til bulter bevæger I jer langsomt op imod fjeldet hvor nyere
beboelseskvarterer vidner om den moderne verdensborgers tilstedeværelse.
Beliggende i smukke omgivelser med de omkringliggende bjerge på den ene side, og
havnen og havet på den anden side gemmer Tórshavn på mange spændende
oplevelser og seværdigheder. Husenes mangfoldige farver og farvesammensætninger
har fået gæstende journalister til at beskrive byen som en drømmende smuk by der
kunne være taget ud af ethvert æventyr.
Skansen, eller Tórshavns forth, blev i 1580 opført for at beskytte Tórshavn imod
pirater. Det er i dag svært at forestille sig, hvordan disse bitte, og smukke, kanoner og
vagthus, kan have reddet byen og byens børn imod at blive plyndrede. I dag er der
ingen soldater at se på Skansen, snarer vil du møde par der er på en romantisk gåtur
eller børn der får lov til at løbe rundt i det grønne græs og lege på kanonerne der
næppe kommer til at give lyd fra sig igen.
Tinganes er Tórshavns gamle og historiske bydel. Tinganes og Reyn er det gamle
Tórshavn og var også samlingspunktet for handel på Færøerne i gamle dage. Og selv
om byen er vokset enormt siden, har bydelen stadig sin betydning da de velbeholdte
charmerende røde og sorte bygninger med græstag i dag huser Færøernes
administration. Det var også ude i Tinganes, at store dele af filmen Barbara blev
optaget, og selv om bydelen ikke længere er som i filmens kulisse, er der stadig liv i
de smalle stenbelagte gader, hvor lyde og lugte vidner om liv hos børn og familier der
bor ude i det tryllebindende Tinganes.
Et af Tórshavns varetegn er byens mange statuer, nye som ældre, der alle har en
særlig historie eller betydning knyttet til sig. Langt de fleste er lavet af færøske
kunstnere og vidner de om, hvor kunstneriske og kunstglade færingerne er. På turen
fra havnen og op til Nordens hus, forbi byens teater, langs Havnará (Tórshavns å)
igennem plantagen og henom Færøernes kunstmuseum vil I møde statuen af Hans
Andrias Djurhuus, en af Tórshavns bybørn der i starten af 1900 tallet skrev sange og
historier som har haft stor betydning for den færøske identitet. Krydser I vejen, og
følger åen, ser I en kæmpe drage stå i åen. Dragen er lavet af kunstneren Tróndur
Patursson, der er kendt for at have magiske hænder når det kommer til glaskunst. Fra
stien, lidt længere oppe, vil I også se en af William Heinesens ikoniske fantasi
kvinder, inde i plantagen står mindesstatuen om søfolket der er gået bort, og omkring
kunstmuseumet er en håndfuld bronze skulpturer af billedhuggeren Hans Pauli Olsen.
Færøernes kunstmuseum rummer den største samling af færøsk kunst, museet skønnes
at huse omkring 2600 værker, overvejende færøske. Et besøg vil give jer et godt
indblik i færøsk kunsthistorie, med værker af bl.a. Mikines, Ruth Smith, Ingolv av
Reyni, William Heinesen samt værker af yngere kunstnere som Hanni Bjartalíð og
Edvard Fulgø, for blot at nævne nogle af de mange anerkendte kunstnere, hvis værker
hænger i Listaskálin.
Nordens Hus er en oplevelse i sig selv, og minder det mest om en fortryllende mystisk
elverhøj set udefra. Selv om der året rundt er mange forskellige arrangementer, alt fra
musikarrangementer til teaterforestillinger, forelæsninger og udstillinger er der en
skøn ro over huset, og helt sikkert et sted der fortjener et besøg, hvad end der er for at
nyde en forfriskning i kafeen, se en udstilling, eller blot opleve huset og den nordiske
kultur.
Kafeen i Nordens Hus er nu ikke det eneste sted vi vil anbefale jer at få noget at spise.
Mulighederne er mange for mad og drikke i Tórshavn. Der er en del hyggelige kafeer,
især nede i byen, hvor der serveres lette retter, eller spis en god fiskebuffét på Hotel
Hafnia, en anderledes og spændende frokost hos Østrøm, hvor der også sælges
håndarbejde og brugskunst kreeret af lokale kræfter, prøv færøsk sushi på restaurant
Etika eller få en gastronomisk oplevelse ud over det almindelige på restaurant KOKS,
der blev nomineret til Årets Restaurant af Den Danske Spiseguide i 2013.
Tórshavn er centralt placeret på Færøerne, hvorfra I nemt kommer ud til selv de mest
afskårne kroge på Færøerne. Ud til de imponerende øer, der rummer de mest
fantastiske oplevelser og overraskelser. Det kræver bare, at I griber chancen og
udforsker Færøerne, det moderne samfund med stærke traditioner og den
majestætiske natur midt i Nordatlanten.
KIRKJUBØUR
Landsbyen Kirkjubøur er det sted på Færøerne, hvor man finder de mest storslåede
historiske fortidsminder. I Middelalderen var landsbyen Færøernes kulturelle og
religiøse centrum, og en del af Norges katolske kirke. Præsteskolen i Kirkjubøur var
Færøernes første og eneste indtil reformen i 1538. Kong Sverri af Norge voksede op
her, hvor han også blev uddannet til præst og præsteviet.
I dag bor der ca. 80 indbyggere i Kirkjubøur, der ligger 15 min. med bil fra Tórshavn.
Der er især tre bygninger i Kirkjubøur, alle besøgende på Færøerne bør besøge;
Kongsgården, Kirkjubøgarður, der i dag er beboet af 17. generation af familien
Patursson. Roykstovan, der er den ældste del af huset, stammer fra 1000-tallet, og
fungerer i dag som et museum. Herudover, bruges dette ældgamle og historiske rum
som husets beboeres fine stue og det er også her, at gæster bliver budt velkomne, til
specielle arrangementer.
Olavskirken, den nuværende sognekirke (fra ca. 1200), er den eneste
middelalderkirke, som stadigvæk er i brug på Færøerne. Sidst, men ikke mindst, den
imponerende ruin af Sankt Magnus domkirken, der blev opført omkring år 1300.
KVÍVÍK, VESTMANNA og VESTMANNABJERGENE
På vej til Vestmanna, passerer I både Leynar og Kvívík, to smukke bygder med hver
deres serværdighed. Bygden Leynar spreder sig op langs fjeldsiden og omkring nok
den smukkeste af de færøske sandstrande, hvorfra der er en imponerende udsigt til
Koltur og Vágoy. Stranden er et yndet udflugtssted for unge og børnefamilier fra hele
landet.
Efter at have passeret Leynar, kommer I til Kvívík, et stykke ned fra hovedvejen. I
Kvívík finder I en vikingeudgravning der vidner om, at Kvívík er en af Færøernes
ældste bosætninger. Den nuværende kirke blev indviet i 1903, en charmerende lille
kirke der er værd et besøg. Bygden er utrolig smuk og en gåtur nede i bygden er helt
klart noget vi anbefaler.
Kører I videre fra Kvívík og længere nordpå, kommer I til Vestmanna, en af de større
bygder på Færøerne, der ligger på nordvest kysten af Streymoy. Vestmanna er kendt
som stedet hvorfra turene til de imponerende fulgefjele og grotter,
Vestmannabjørgini, går fra. I turistsæsonen er der flere daglige ture ud til
fulgefjeldene, en populær tur, for såvel færinge som turister. På turen sejler I langs
bjergsiden, op til selve Vestmannabjergene der ligger uisoleret ud til Atlanterhavet. I
sejler igennem smalle sund og ind i dybe grotter, formet af brændingen igennem
millioner af år og tæt til den 600 meter høje lodrette klippvæg, hvor tusinder af
søfugle yngler. I disse majestætiske omgivelser er man på en forunderlig måde i pagt
med naturen, og I vil forstå, hvorfor den færøske kultur er så dybt forankret i respekt
for naturens kræfter. Det kan være helt overvældende hvor stor kraft naturen kan have
på ens sind, for når I står tilbage på kajen i Vestmanna, vil I føle jer både opløftet og
renset og mon ikke I har fået taget en del billeder, som vil imponere når I kommer
hjem.
Efter sejlturen er et besøg på voksmuseet, Saga Museum, på loftet af Restaurant
Fjørukrógvin et godt bud. Det er sjældent, du oplever den færøske historie så livagtig
som på Saga Museum i Vestmanna. Her går lyd, lys, ja selv lugten op i en højere
enhed. Mens du går blandt vokskabinettes naturscener og voksfigurer, får du
Færøenes historie ind med høretelfonerne. Her er du tæt på den oprindelige historie.
VÁGAR
De største søer på Færøernes findes på Vágar, og centralt placeret på øen og op til
hovedvejen ligger Sørvágsvatn. En gåtur langs søen ud til vandfaldet Bøssdalafoss er
en dejlig og let gåtur med et fantastisk udbytte: udsigten herfra kan være såvel
dramatisk som beroligende alt efter hvor stærk strømmen er og hvor hårdt bølgerne
bryder mod land. Trælanípan, der har fået sit navn at mindre humane årsager, ligger
lidt syd for vandfaldet og nemt tilgængelig på turen rundt vandet. Historien fortæller,
at når slaver f.eks. blev fanget i at stjæle får, var dødstraffen udført ved at skubbe dem
ud af forbjerget og i havet fra toppen af Trælanípan. Turen op til Trælanípan er let
overkommelig, og når I når toppen, anbefales at I lægger jer helt ud til kanten og
kigger lige ned fra det 146 m høje forbjerg og pludselig står tiden stille. Den
fantastiske udsigt over øerne vil være et minde for livet.
Gásadalur har nu fået vejforbindelse med omverden igennem en tunnel, men vi skal
ikke mange år tilbage hvor beboerne var nødt til at vandre over fjeldet og til bygden
Bøur for derfra at fortsætte deres rejse i bil, bus eller båd som alle andre. Bygden
ligger højt oppe i meget naturskønne omgivelser med høje omkringliggende fjelde og
en skøn udsigt til Tindhólmur. Her leves livet i et helt andet tempo og I vil mærke
roen i selvsamme sekund I kommer ud af tunnelen og mødes af dette overraskende
idylliske syn. Man kan stadig vælge at tage turen til Gásadal langs den gamle postrute
over fjeldet, det er et imponerende syn at komme op på toppen og se ud over bygden
og havet.
MYKINES
Mykines er den vestligste af Færøerne. Mykines er kendt for sit helt fantastiske
fulgeliv, da øen er hjemsted for tusinder og atter tusinder af trækfugle der yngler der
om sommeren. Mykines har den eneste sulekoloni på Færøerne, hvilket i sig selv gør
den til en attraktion, men det er måske lunden, den charmerende fugl med det
farvestrålende næb fyldt med fisk, der også gerne poserer til billeder, der er øens helt
store trækplaster.
Sejlturen til Mykines tager lidt under en time, og er en af de bedste muligheder for at
se Tindhólmur på tæt hold. Tindhólmur er en lille og stejl klippeø der ligger ud for
Vágoy. Når I når selve øen Mykines sejler I langs fuglebjergne på øens sydside før I
når til selve bygden. Tag vandreturen ud til holmen og fyrtårnet, over gangbroen der
knytter holmen og øen sammen. Det er en nem vandretur, og selv om gangbroen er
helt sikker, så kan den være en udfordring for dem der lider af højdeskræk da
gangbroen krydser en 35 meter dyb kløft midt over Atlanterhavet.
GJÓGV og andre serværdiger i omegnen
Færøernes nok mest fotograferede bygd er Gjógv der ligger i den nordligeste del af
Eysturoy. For at komme til Gjógv skal I køre over en højtliggende fjeldryg, og her fra
toppen åbner sig en stor og grøn dal med karakterfuld fjelde på begge sider. Helt nede
og for enden af dalen, ligger de farverige huse fritt pladseret omkring en smuk og ren
å, med en dam midt i, hvor I sommeren igennem vil se børn lege. Men det er især
bygdens naturhavn, som Gjógv er mest kendt for. Gjógv er det færøske ord for kløft,
og det er også i bygdens gigantiske kløft, der skærer sig ind i landskabet, at
naturhavnen ligger. Gå ned ad de mange trappetrin ned i kløften til havnen og nyd de
mange lyde der er i naturen og naturens mægtige vælde. Ved bygden er kysten lav,
men mod øst mod Múlin og videre omkring dette næs til den sydøstlige kyst skråner
kystlandet meget stejlt mod havet. I den anden retning strækker sig en dyb dal ned
mod bygden og adskilt fra denne ligger en anden naturskøn perle, dalen Ambadalur,
hvortil en gåtur er blandt de helt populære. Ud for Ambadalur står den største
fritstående klippesøjle på Færøerne kaldt Búgvin.
Der er to veje der fører til Gjógv, og naturligt vil det være at følge den ene på vejen til
Gjógv og den anden tilbage. Kører I i egen bil, bør I tage hele 6 retters menuen, med
Funning, Gjógv, Slættaratindur, Risin og Kellingen, Tjørnuvík og Saksun, det vil
være en heldagstur der kommer til at give indtryk med skønne naturoplevelser og
masser af frisk luft.
Funningur ligger til fjorden Funningsfjørður, en charmerende lille bygd med en smuk
traditionel kirke, opført i 1847, med tjæremalet yderside, græstag og tårn. Bygden
ligger nede i en dal og er husene bygget omkring åen der løber ned fra de høje fjelde
omkring. Fra Funningur går det opad fjeldvejene, og til Gjógv.
Efter at have besøgt Funning og Gjógv kalder fjeldene, da det er i dette område, at
Færøernes højste fjelde står. Slættaratindur med sine 882 m er det højste og ved siden
af skyder Gráfelli 857 meter op som det næst højeste fjeld på Færøerne. Følger I
fjeldvejen fra Gjógv til Eiði, kører I igennem passagen imellem Slættaratindur og
Gráfelli. Da I her allerede befinder jer nogle 400 meter oppe, er selve vandreturen op
til Slættaratindur ikke så voldsom som den elles kunne synes. Det er uden tvivl også
en af årsagerne til, at så mange kan prale af, at de har været på toppen af Færøerne,
hvorfra udsigten er gudeskøn. Når der er klarvejr rækker udsigten fra toppen af
Slættaratindur over alle Færøernes 18 øer, eller om ikke alle, så næsten alle.
Ved nordkysten af Eysturoy står strandpillerne Risin og Kellingin. Sagnet fortæller
om kæmpen og kellingen, der var udsendte fra Island for at stjæle Færøerne og tage
dem med sig hjem til Island. Kæmper og kællinger er jo natvæsener, og de vidste, at
de skulle skynde sig før solen stod op. Ulykkeligvis for dem, var de så opslugte af
deres arbejde denne ene nat, at de nåede ikke i skjul før solens første stråler ramte
dem og omskapte dem til sten. Siden da har de to stået der med et længtende blik mod
deres hjemland, men også som en påmindelse til vores gæster om, at selv om
Færøerne er beundringsværdige og smukke, så gavner de verden bedst ved at være
præcis hvor de er og at det ikke vil føre til noget godt at forsøge at stjæle dem. På
Eiðiskoltur, hvor de havde bundet deres reb ses stadig en kløft i klippen fra rebet som
kæmpen og kællingen angiveligt havde brugt i deres nytteløse arbejde.
Risin og Kellingin kan beundres fra såvel Slættaratindur som Tjørnuvík, men det
bedste sted at stoppe er på vejen mellem Slættaratindur og Eiði, hvor der også er en
kiggert hvorigennem I får bedre mulighed til at skue disse mystiske væsener.
Tjørnuvík, på det nordlige Streymoy, er en lille smuk bygd liggende i en bugt omgivet
af høje fjelde, så høje, at solen et par måneder om vinteren ikke kan komme til
bygden. Tjørnuvík har en stor naturskøn sandstrand med udsigt til Risin og Kellingen
ud for Eysturoys nordligeste tip. Tjørnuvík er også kendt for sine sangtraditioner hvor
bygdens beboere traditionstro har udmærket sig med at synge Kingo salme.
Saksun er en af Færøerne store overraskelser. For at komme til Saksun kører I
igennem en lang dal fra bygden Hvalvík. Efter at have kørt forbi den smukke indsø,
Saksunarvatn popper bygden overraskende op. Der går en dyb kløft ned igennem
bygden, og kører I til højre for kløften kommer I til den mindste bygdedel, hvor der er
et fantastiskt lille museum, Dúvugarður, hvor I kan se hvordan livet på en gård var i
gamle dage. Det er også her, at den smukke hvidkalkede kirke med græstag ligger ud
til kanten af bjerget. Drejer I derimod til venstre kører I igennem bygden og herfra bør
turen gå til fods ned til den kæmpestore og overvældende smukke bugt. Der er en
sandstrand inde i selve bugten, og når der er lavvande, kan I gå ud igennem bugten, ad
stranden og ud til den endnu større sandstrand der ligger åben ud til Atlanterhavet.
Vær dog opmærksom på hvornår tidevandet skifter, da det ikke er muligt at gå ad
stranden ud igennem bugten, eller tilbage, når der er højvande.
KLAKSVÍK
Klaksvík, er Færøernes næststørste by og hjem for omkring en tiendedel af Færøernes
befolkning. Byen ligger smukt omringet af stejle pyramidelignende fjelde med en
skøn bugt på begge sider. Klaksvík er en af øernes vigtigste havnebyer med et
blomstrende erhvervsliv. Byens beboere er meget aktive og er de særdeles gode til at
skabe tilbagevendende arrangementer og begivenheder, der tiltrækker gæster fra hele
landet – de fleste foregår om sommeren.
For at komme til Klaksvik, skal I gennem en undersøisk tunnel fra Leirvík til
Klaksvík. I sagens natur er der noget spændende over en tunnel, men efter at have
givet kunstneren Tróndur Patursson muligheden for at sætte sit præg på tunnelen, er
det en udsøgt fornøjelse at køre under havets bund, hvor kunstneren med lys og
farver har givet et fantastisk liv til tunnelens basaltvægge.
I Klaksvík vil vi især anbefale, at I besøger det smukke parkområde, Úti í Grøv, der
ligger i udkanten af byen. Denne maleriske oase har inspireret mange kreative sjæle,
og er et dejligt sted at nyde stilheden, den flotte natur og en medbragte madpakke. Og
har I ikke madpakken med ligger Bakaríð Jórun, der er kendt for sit gode brød og
himmelske kager, ved indkørslen til Klaksvík og er en god løsning.
Christianskirken, der er den første kirke i Skandinavien, der er bygget i gammel
nordisk stil, er et stærkt monument for Klaksvík og ikke til at gå glip af. Kirken blev
bygget i 1963 og var meget usædvanlig, idet den ikke havde et tårn. Den har fået
bygget et tårn sidenhen, men det står ved siden af selve kirken.
Lad ikke historien dø synger færingerne, og på det Nordiske Museum, der blev
grundlagt sidst i 60erne, holdes historien også i live. Her fremvises arbejdsredskaber,
værktøjer og andre effekter fra dagligdagen i gamle dage. Selve bygningen hvor
museet holder til, blev bygget til den lokale afdeling af den danske monopol handel i
1838. Og i udstillingslokalet ved siden af er Apoteket, der også ser ud som det gjorde
i gamle dage.
Klaksvík er også hovedbyen for de nordlige øer, som er Kalsoy, Kunoy, Borðoy,
Viðoy, Svínoy og Fugloy. Nordøerne er karakteriseret med mange høje fjelde og en
østkyst hvor skråningerne afsluttes med kystklint, imens nordsiderne for det meste er
storslåede og forrevne forbjerge. Til de to mindste, Svínoy og Fugloy, holdes
forbindelsen via båd eller helikopter. Broer, dæmninger og tunneller knytter Kunoy,
Borðoy og Viðoy sammen, mens det kræver færgeforbindelse for at komme til Kalsoy
og er I først kommet til Klaksvík, bør I også gå på opdagelse i området. Viðareiði er
et godt bud. Udsigten til Borðoy, Kunoy, Kalsoy og Fugloy er god fra Viðareiði hvor
der er åbent til begge sider af bygden. Lige nord for bygden er verdens højeste
forbjerg, Enniberg med sine storslåede 750 meter. Viðareiði gemmer også på en af de
smukkeste og mest kendte præstegårde på Færøerne.
Kunoy er den af de færøske øer der i gennemsnit er den højste. Bygden, der også er
kaldt Kunoy, ligger smukt op langs øens vestside hvorfra der er en smuk udsigt til
naboøen Kalsoy, der, når aftensolen kaster sine skygger over øen næsten ligner en
kæmpe stor tablerone bar.
SANDOY
Sandoy er den femte største ø og sammen med Suðuroy den anden store af de sydligt
liggende øer. Sandoy regnes som den fladeste af øerne med brede dalstrøg og mange
småsøer, lave, afrudnede fjelde og sandstrande. De afrundede og milde fjelde gør den
grønnere at se til end de steder, hvor der er mere dramatiske klippefjelde. Øens
vestkyst er mere stejl med klipper og fuglefjelde.
Sandoy gemmer på nogle naturskønne og historiske perler. Besøg Húsavík, en lille
bygd, der har eksisteret helt tilbage i vikingetiden, med to gamle bydele med mange
gamle traditionelle færøske huse. Midt i bygden ligger der stadig ruiner fra 1300-tallet
af den store gård, som har tilhørt den rige og mægtige frue i Húsavík, Guðrun
Sjúrðardóttir, og som sagnet fortæller barske historier om. I nærheden af ruinerne
ligger det fredede Jóannes á Breyts hus, der er 130 år gammelt, og nu indrettet som
lokalmuseum.
I bygden Sandur er et skønt kunstmuseum med en fin samling af moderne færøsk
kunst. Museet er et absolut must på turen til Sandoy.
SUÐUROY
Turen til Suðuroy, der er den sydligst liggende af øerne, tager omkring to timer fra
Torshavn med den nye og moderne færge Smyril. I må ikke gemme jer indendøre på
turen, da øerne og den til tider dramatiske natur opleves ideelt fra havet. Gå ud på
dækket og nyd den overvældende friskhed og udsigten til øerne Nólsoy, Streymoy,
Hestur, Koltur, Sandoy, Stóra Dímun og Lítla Dímun, som I kommer på tæt hold på
rejsen sydpå.
Suðuroy er helt unik i sig selv, ikke blot kulturelt, men også geologisk. I modsætning
til Færøernes andre øer, hvor størstedelen er af øverste basaltserie, er Suðuroy
sammensat af nedre basaltserie og mellemste basaltserie med kul og søjlebasalt. Når
færgen sejler ind til havn på Tvøroyri, vil I bemærke denne flotte søjlebasalt der
nærmest ser ud til at være kreeret af en af øernes mange kunstnere.
Suðuroy er karakterisk med fjorde og smukke strande på østsiden og storslåede bjerge
på vestsiden, og få andre steder på Færøerne kommer I så tæt på bjergene som I gør
på Suðuroy. Her kan I køre næsten helt ud til kanten af de majestætiske fuglebjerge
og mærke suget i maven med få minutters mellemrum.
Lad os starte helt i syddelen, hvor I kan køre ad den gamle bygdevej mellem Lopra og
Sumba og op til stedet kaldt Hesturin. Her vil I opleve Beinisvørð, Færøerne
næsthøjeste forbjerg, på tæt hold, men vær opmerksom på skiltet der siger, at I ikke
må gå for langt ud til kanten. Herfra får I også en flot udsigt til bjergene på Suðuroys
østkyst. Eller kør op på Eggjarnar, og nyd udsigten over de lodrætte bjerge, strandpile
og skær langs øen. Det kræver lidt is i maven, da vejen ligger helt ud til kanten, men
til gengæld er udsigten hele rejsen til Færøerne værd.
Efter at have været oppe op Hesturin, kan I køre videre til Sumba, der er Færøernes
sydligste landsby og kendt for sine smukke omgivelser og natur. Fra Sumba kan I
fortsætte turen mod Akraberg, hvor fyrtårnet fra 1909 og de historiske ruiner fra 2.
verdenskrig stadigvæk står.
Men der er mere og andet end natur der er værd at se på Suðuroy. I Vágur vil vi
stærkt anbefale et besøg på Ruth Smith Savnið. Ruth Smith var en anerkendt maler
og museet rummer en stor del af hendes værker. I Vágur har man fået restaureret det
gamle pakhus, Stóra Pakkhús, der i dag bruges til alverdens arrangementer, men også
som bygdesavn om sommeren. I kirken i Fámjin hænger det oprindelige og første
færøske flag, Merkið. Flaget blev tegnet og syet af færøske studenter i København i
1919, men blev først anerkendt som færøsk flag i 1940. Færinger er meget stolte af
Merkið, der er et stærkt symbol for folket og fejres det hvert år på flagdagen den 25.
april.
Tvøroyri er den færøske industrialismes vugge og byen bærer stadig præg af de
enorme rigdomme, der blev akkumuleret her i 1800-tallet. Her ligger Færøernes
ældste bygning, Den Kongelige Monopolhandel, som i dag bliver brugt til café, pub
og museum. Nyd en forfriskning i pubben og mærk historiens vingesus i denne
fantastisk hyggelige bygning. En vandretur til den prisbelønnede Hvannhagi er en
gave I bør give jer selv. Turen starter ved slutningen af den øverste vej i Tvøroyri,
kaldt Hválvurin. Turen er krævende, og I skal ikke være bange for højder, til gengæld
bliver I belønnet med noget af det mest unike I kan opleve på Færøerne. Her tager
man hen, hvis man gerne vil opleve naturens storhed og sin egen lidenhed. Hvannhagi
ligger som et hemmiligt smørhul, som blot er adkommeligt til fods. I går langs
fjeldsiden efter stien og når I kommer ud til østsiden af Suðuroy, bliver I mødt med en
fantastisk udsigt til øerne Stóra og Lítla Dímun. For at komme til søen nede i
Hvannhagis dal, følger I en stejl og smal sti, en udfordring for nogle, men også en
fantastisk oplevelse.
Tilbage i Tvøroyri, kan I køre videre nordpå igennem et par tunneller og I når til den
frodige landsby Hvalba, som er kendt for sine kulminer, der er de eneste tilgængelige
kulminer på Færøerne. Og længere nord, til Sandvík med sin utroligt betagende
sandstrand.