Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder og Mænd FLUKmk4
FLUKmk4 besøger Danfoss/Holip og Søren Lauridsen i Shanghai-området 26. august 2011 Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder og Mænd FLUKmk4 2010-2011 - En rapport fra et uddannelsesforløb Februar 2012 Indhold Side 1 2 3 4 5 6 7 FLUKmk4’s forløb og programindhold 1.1 Indhold i FLUKmk4-uddannelsen Ledelse i praksis FLUKmk4’s testamente til de næste FLUK’ere FLUKmk4’s fagbevægelsessang: Modig åbenhed Uddannelsesrejse til Grønland juni 2010 5.1 Det grønlandske landbrug og klimaændringer af Gunnar Krarup Andersen 5.2 Erhvervsfaglige uddannelser i Grønlands Af Claus Eskesen 5.3 De sociale forhold i Kalallit Nunaat af Lajla Heldt 5.4 Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold Af Grethe Nielsen, erhvervs- og arbejdsmarkedschef Uddannelsesrejse til Kina aug-sep 2011 6.1 Den kinesiske mur af Lajla Heldt 6.2 Ligestilling mellem kvinder og mænd af Leila Damkjær Pedersen 6.3 Practical Skills Training Center for Rural Women af Anette Wolthers 6.4 Dansk industri og samhandel Kina-Danmark 6.5 Besøg hos advokatfirma, der hjælper danske virksomheder af Karin Ubbesen 6.6 Besøg i Beijing fagforening – Beijing Municipal Federation of Trade Unions af Claus Eskesen 6.7 Besøg på to danske virksomheder af Anette Wolthers Personlige portrætter af FLUKmk4’erne - Annemarie (Rie) Lund - Mogens Thomsen - Susanne Juul - Leila Damkjær Pedersen - Claus Eskesen - Heidi Jensen - Anders Mortensen - Gunnar Krarup Andersen - Kirsten Corell - Jan Mathisen - Jesper Nielsen - Carsten Andersen - Lajla Heldt - Tonny Schwartz - Ronny Iversen - Bill Søndergaard - Karin Ubbesen - Peter Basse Jensen Redaktør: Anette Wolthers, februar 2012: FLUKmk4 2010-2011 03 04 11 13 14 15 15 15 28 38 41 41 42 47 51 53 54 59 41 Side 2 1. FLUKmk4’s forløb og programindhold v/ Anette Wolthers februar 2012 FLUKmk4’s uddannelse har bestået af 12 seminarer over to kalenderår: 2010-11, inklusiv to uddannelsesrejser til Grønland og til Kina. Der var 18 deltagere på holdet og to gennemgående undervisere: Jesper Christensen & Anette Wolthers. Ud over at følge seminarerne har deltagerne kunnet melde sig til frivilligt til den afsluttende eksamen i akademi-merkonomfaget, ”ledelse i praksis”. Det gjorde 14 af holdets 18 deltagere. Alle bestod og fik meget fine eksamensresultater med 7 i gennemsnit (12-skalaen). En del af de resterende overvejer at gå til eksamen på et senere tidspunkt. Hvert af seminarerne indeholdt punkterne: Siden sidst: Runder og fortællinger fra hver enkelt deltager. Disse runder har haft til funktion, at alle på holdet er blevet ajourført med hinandens personlige udviklinger, begivenheder på arbejde, situationen i fagbevægelsen osv. Undervisning og fremstilling af oplæg og rapporter mm.: Ud over de gennemgående kursuslederes tilrettelagte undervisning og øvelser, har holdet mødt en række eksperter fra mange forskellige sfærer. De nævnes i den oversigt, der bringes senere i dette afsnit. Alle deltagere har lavet mundtlige oplæg om emner og temaer inden for faget, ”ledelse i praksis”, som har været det gennemgående tema på seminarerne. Hver deltager har fået et tilbud og modtaget det om at blive testet med Myers-Briggs typeindikator, trin1- 2, hvad der har været baggrund for personlige samtaler med en af kursuslederne om udvikling, refleksioner om sig selv og hinanden, ledelse, kommunikation, adfærd og refleksioner om menneskelig mangfoldighed osv. Ligeledes har der også været personlig kontakt med de deltagere, der havde behov herfor mellem seminarerne Materialefremstilling: Deltagerne på FLUKmk4 har i stort omfang holdt oplæg, skrevet artikler og opgaver gennem hele det to-årige forløb om flere af de behandlede temaer. Alle har f.eks. holdt mundtlige oplæg, fundet og skrevet artikler til brug for vore uddannelsesrejser til Grønland og Kina. Disse er blevet samlet i to gedigne rapporter til eget brug, og endelig har holdet lavet melodi og tekst til sangen: ’Modig åbenhed’. Materialerne er først og fremmest beregnet på eget brug for holdet. o FLUKmk4’s 3. seminar: FLUKmk4 i Grønland, juni 2010, 92 sdr. redigeret af Anette Wolthers juni/juli 2010 o FLUKmk4’s uddannelsesrejse til Kina august-september 2010, redigeret af Anette Wolthers, november 2011 o FLUKmk4: Modig åbenhed, tekst og melodi af FLUKmk4 i samarbejde med Asger Steenholdt og Daniel Sommer. CD, indspillet på Focus Rcordings studie under ledelse af Hans Nielsen, december 2011 FLUKmk4 2010-2011 Side 3 1.1 Indhold i FLUK-uddannelsen I invitationen til uddannelsen stod der: ”FLUK er en uddannelse for mænd og kvinder i fagbevægelsen, der er, eller gerne vil være fagforeningsledere, og som er parate til at lade sig forstyrre, som er parate til at gøre en forskel og parate til at søge efter nye ligestillede ledelsesformer i fremtidens fagbevægelse. Uddannelsen henvender sig til yngre faglige sekretærer, fagforeningsformænd, næstformænd, Akasse ledere, konsulenter, ligestillingsudvalgsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer og andre valgte/ansatte i lokale fagforeninger.” Kompetencemål For FLUK: Når uddannelsen er slut, kan du mærke en forskel i dit daglige arbejde og organisatoriske virke i forhold til dine erkendelser og din adfærd. Du vil have fået viden og indsigt, samt udviklet holdninger og færdigheder til: Arbejdsmarkedsforhold og økonomi Det politiske system i Danmark og hvordan du kan gøre din indflydelse gældende Internationale udfordringer herunder globalisering og EU At kommunikere og forhandle i praksis og teoretisk viden herom At aktivere netværk i praksis og teoretisk viden om netværksdannelse Større personlig gennemslagskraft og personlige og faglige målsætninger At udøve indflydelse og sætte dagsordener fra din position Ledelsesteorier i et kønsperspektiv samt lederegenskaber på det niveau, hvor du befinder dig. Kultur og ligestilling samt udvikling af din egen organisation ud fra den viden Mainstreaming som værktøj Aktuelle fagpolitiske udfordringer - også i et kønsperspektiv” (FIU-Ligestilling 2009) På FLUKmk4 udmøntede vi alle disse emner i omstående model, der viser fokuspunkterne for ovenstående gennem de to års arbejde. Se figur 1. FLUKmk4 2010-2011 Side 4 Figur 1: Forløbsmodel for FLUKmk4 Køn – globalisering - samfund Fagbevægelse Metoder til at analysere og handle ud fra Ledelse Etnicitet Personlig udvikling Almen dannelse og oplysning Figur 2: Oversigt over FLUKmk4’s seminarer 2010-11 Seminar nr. og tidspunkt, sted 1. seminar, februar 2010 Metalskolen, Jørlunde Temaer i korte træk Undervisere/gæster Introduktion: Præsentation af uddannelsen og planer frem til afslutning Studieteknikker og rammer for læringsrummet Brug af hjemmesiden: http://grupper.lo.dk i februar 2011 ændret til: http://www.minegrupper.dk FLUKmk4 2010-2011 Musiker Esben Duus, Human Beat Ligestillingskonsulent Pia Knudsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen Alle FLUKmk4’erne Anette og Jesper Præsentation Visioner om ledelse og ”mig selv” Introduktion til Adizes’ ledelsesindustri Køn og etnicitet Etnografisk feltarbejde i Slangerup og Jørlunde om køn, etnicitet og magt Hvad kan fagbevægelsen bruge de statslige ligestillingskonsulenter til? Fysisk og musikalsk udfoldelse på trommer holddannelse Side 5 Seminar nr. og tidspunkt, sted 2. seminar marts 2010 Dansk Metal, CabInn, København 3. seminar juni 2010 Sulisartut Højskoliat, Qaqortoq FLUKmk4 har lavet en særlig rapport om vores arbejde på grønlandsseminaret: FLUKmk4 i Grønland, juni 2010, 92 sdr. med illustrationer FLUKmk4 2010-2011 Temaer i korte træk Undervisere/gæster 8. marts, kvindekamp, uligeløn, grønlændere i DK, ledelse, etnicitet og forberedelse til Grønland: Deltagelse i såvel FIU’s som LO’s 8. martsarrangementer i anledning af 100-året for kvindekampdagen Besøg på KVINFO om den danske ligestillingshistorie siden grundloven 1849 Opfordring til alle om at læse: ”Ledelse i praksis” inden ankomst til Grønland i juni – herunder fordeling at oplæg om ledelse på grønlandsseminaret Grønlændere i Danmark og Grønland Udarbejdelse af plan over deltageroplæg om Grønland i Grønland Planer for uddannelsesrejsen til Grønland Grønland, nationaldag 21. juni, oplæg om Grønland og ledelse i praksis, personlig udvikling Mellemlanding i Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord Narsarsuaq: Nordboerne på Grønland: besøg på Brattahlið/Qassiarsuk, Grønlands historie og sprog Grønlands geologi, samfund og klima Grønlands nationalsang og andre sange Kaffemik hos Petrine Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik i Kujallq Kommune (fusion af Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik kommuner) Fra ånder til guder v/ Carsten Rejsescenen Anne Vang, Borgmester for Børn- og Ungeforvaltningen i Kbh. Lizette Risgaard, LO Jane Korczak, 3F Villy Søvndal, SF Mette Frederiksen, S Dennis Kristensen, FOA Mette Kindberg, HK Jytte Nielsen, KVINFO Karl Mahler, Dansk Metal Alle FLUKmk4’erne Anette og Jesper Eigil Kielsen-Davidsen, Sulisartut Højskoliat Edda Björnsdottir, historiefortæller mm. Brathalið Forstander Kay Lyberth, Sulisartut Højskoliat Jane Duus Sørensen, seminarielektor, Nuuk Musiker og komponist Karl Lynge Petrine Bertelsen, husmor og nationaldragt- og kamiksyerske Erhvervs- og arbejdsmarkedschef Grethe Nielsen Hendrik Nielsen, SIK Jeremias, trommedanser Skipper og assistent på MB Siniisoq Køkken- og rengøringspersonale og Side 6 FLUKmk4 2010-2011 Kakaakkisuut – fra grønlands hverdagsdragt til nationaldragt i Vestgrønland v/ Rie Grønlands holdninger i klimadebatten v/ Anders Det grønlandske landbrug og klimaændringer v/Gunnar Minedrift i Grønland v/ Ronny Grønlands elforsyning v/ Kirsten Umanak – det hjerteformede fjeld v/ Jan Uddannelsessystemet i Grønland v/ Leila Erhvervsfaglige uddannelser i Grønland v/ Claus NANU v/ Heidi Børn i Grønland v/ Karin De sociale forhold i Kalaallit Nunaat (Grønland) v/ Lajla Fremmed arbejdskraft i Grønland v/ Mogens og Tonny Alkohol i Grønland v/ Susanne En historie om stiftelsen af Grønlands fagbevægelse v/ Peter Oplæg om ledelse i praksis v/alle FLUKmk4 Personlige samtaler om deltagernes eget udviklingsforløb med Jesper og Anette Besøg og ture: o Brattahlið o Qaqartoq i nationaldagsstemning med bl.a. Qaqortumi Erinarsoqatigiit (byens kor) og Jane og Shane o Uppernarviarsuk o Hvalsøe Kirkeruin o Indlandsisen chauffører på Sulisartut Højskoliat Alle FLUKmk4’erne Jesper og Anette Side 7 Storesøen og Storefjeldet o Fiskefabrikken, Qaqortoq o SIK/SIB o Narsaq – erhvervsarbejdsmarkedschefen o Kaffemik o Kommunen o Fisketur o Greet Greenland Grønland efter turen, ledelse i praksis, krop o Grønland, set i bakspejlet Ledelse i praksis – oplæg og arbejde med emne og problemformulering til eksamensopgave Arbejdskroppen Krop og bevægelse Krop og mad Krop og vold Ledelse i praksis: køn og kommunikation og indsamling af empiri til opgave, innovation og kreativitet, teori U –om egen ledelse – herunder køn og ledelse ved direktør Køn, kommunikation og sprog v/Anette Ledelse i praksis: Problemformulering og empiriindsamling v/Anette: o spørgeskema o interviews o observationer o dokumenter Innovation, kreativitet og teori U Fysiske aktiviteter Min ledelse i praksis og mine teorier bag den. Hvordan forholder jeg mig til og forstår køn og ledelse? v/ Mads Roke Clausen Introduktion til MyersBriggs opfattelse af personlige præferencer og typer v/ Anette o 4. seminar august 2010 Metalskolen, Jørlunde 5. seminar oktober 2010 Metalskolen, Jørlunde FLUKmk4 2010-2011 Arbejdsmiljøunderviser Tonny Hulvej Jensen, Metalskolen Birgit, Metalskolen Chefkok Carsten Hermann, Metalskolen Cris Poole, konsulent i voldsforebyggelse og Daphne-projektet Alle FLUKmk4 og Jesper og Anette Musiker og konsulent Asger Stenholdt Direktør Mads Roke Clausen, Mødrehjælpen Alle FLUKmk4 og Jesper og Anette Side 8 Seminar nr. og tidspunkt, sted 6. seminar december 2010 Esbjerg Højskole I perioden oktober 2010 til januar 2011 7. seminar februar 2011 Esbjerg Højskole 8. seminar marts 2011 3F, CabInn, København FLUKmk4 2010-2011 Temaer i korte træk Undervisere/gæster Ledelse i praksis. Opvarmning til Kinarejsen og socialpolitisk boligarbejde At rejse, at lære at udvikle sig – og introduktion til Kina v/ Per Eisenreich Valg af FLUKMk4’ernes emner til personlig forberedelse om Kina Undervisning og øvelser i ledelse i praksis v/ Anette og Claes O. Jensenen Vollsmose – en anden verden: Socialt beboerarbejde i en kendt odenseansk bydel. Hvordan arbejder vi med etnicitet og socialt beboerarbejde, og hvad kan fagforeningerne måske gøre her? v/ Karsten Fogde Personlige samtaler med samtlige FLUKmk4’ere på baggrund af MBTI, trin II (Myers-Briggs typeindikator) Efterløn, MBTI, Ledelse i praksis, køn og ledelse – oplæg ved direktør Efterlønsmøde Kollektivisering af MBTI Ledelse i praksis – teori og øvelser Min vej til direktørposten v/ Helle Vingolf Larsen Kinaforberedelser Forberedelse Kinarejse, møde med ledelsen i 3F og deltagelse i 8. marts Ledelse i 3F Kina, set gennem en rejsendes blik v/ Henrik Kjærgaard Kina v/ Mette Holm & Mogens Lykketoft All China Federation of Trade Unions (ACFTU) v/ Jesper Nielsen Filosofier bag udviklingen I Kina v/ Gu Hui Konsulent Per Eisenreich, 3F Claes Overgaard Jensen, Esbjerg Handelsskole (nu Rybners) Teamchef Karsten Fogde, Vollsmose Fællesdrift Alle FLUKmk4 og Jesper og Anette Alle FLUKmk4 og Anette Administrerende direktør Helle Vingolf Larsen, FiberVisions, Varde Claes Overgaard Jensen, Rybners Alle FLUKmk4 og Jesper og Anette Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, 3F Forbundsnæstformand Jane Korczak, 3F Forbundssekretær Claus Jørgensen, 3F Henrik Kjærgaard, souschef CO-Industri Forfatter Mette Holm Tidl. Finansminister Mogens Lykketoft, S International rådgiver Jesper Nielsen, 3F Side 9 8. marts: Kvindernes Internationale Kampdag – nu også for mænd Kvinder i byggefagene Dansk Ligestillingshistorie og mændenes betydning i den Mænd i netværk bekæmper kønsbestemt vold Kvinder, der forlader fagbevægelsen 9. seminar maj 2011 Esbjerg Højskole Ledelse i praksis, velfærd og statistik, uddannelsesrejse til Kina o Den offentlige sektors velfærdsindretning – dvs. skatter og velfærdsydelser. Hvad er fattigdom, og er det noget, der kan måles og gøres noget ved? Statistik over velfærdsydelse – løgn eller latin? De sidste forberedelser Kinarejsen, plan over de deltageroplæg, der skal udarbejdes om Kina Ledelse i praksis: o Øvelser o Skriftlige eksamensopgaver og personlig vejledning o Reminder MBTI og personlig udvikling 10. seminar august-2011 Kina Uddannelsesrejse til Kina/Beijing og Shanghai Ambassaderåd Gu Hui, Den kinesiske Ambassade i Danmark 8. marts-medvirkende: Claus Jørgensen, 3F Fagforeningsdelegation fra Marokko Kasper Jensen, mime Videohilsen fra Brita Thomsen, Europaparlamentet Annika Liversage, SFI: Teater Guld/Lene Poulsen og Ninna Milner Jytte Larsen, KVINFO Michael Toft, LOKK Susanne Fast Jensen Alle FLUKmk4 Anette og Jesper Kontorchef Preben Etwil, Socialpolitisk Forening Næstformand FOA/KLSKbh. Yee Mei Yip (Mimi) Bargejani Claes Overgaard Jensen, Rybners Alle FLUKmk4 Anette og Jesper FLUKmk4 2010-2011 Guide Li You Qian Chargé d’affaire Søren Jacobsen Forstander ms Luo Zhaohong Bestyrelsesformand Ms Wu Qing Side 10 Rapporten: FLUKmk4’s uddannelsesrejse til Kina, august-september 2011, redigeret af Anette Wolthers, november 2011, 89 sdr. 11. seminar november 2011 Esbjerg Højskole 12. seminar december 2011 LO-skolen Eksamen og forberedelse hertil mm. o Efterrefleksioner Kina udlevering af fælles Kinarapport o Opponance på eksamensopgaverne o Præsentationsøvelser o Kirsten og Mogens arbejder med indhold til afslutningsrapport Afslutningsseminar Lave afslutnings CD Skrive artikler til afslutningsrapport FLUKmk4’s testamente til næste hold På gensyn Director mr Wu Wangxiong Professor mr Xu Xiaojun Økonom Alexander Schultz Director Roger Ding Director Karen Shen Deputy Secretar-general mr Yu Haihua Director ms Zhang Yu Director mr Zeng Aiguo Vice chairman mr Yu Jun Sheng Professor ms Jian Huang Shi Zhi.ming Ma Song-ge Deen Liu Zhou Yibin (Richard) Direktør Søren Lauridsen M.fl. Alle FLUKmk4 Anette og Jesper Claes Overgaard Jensen og censor Alex Rive Henriksen Anette Asger Steenholt Daniel Sommer Hans Nielsen Yasmin Elvira Steenholdt Jane Korzcak Alle Flukmk4’erne Jesper og Anette 2. Ledelse i praksis Arbejdet med ledelse - såvel ledelse i fagbevægelsen, som ledelse generelt, som ledelsesteori og som køn og ledelse – har haft et stort fokus i uddannelsen. Faget afsluttede med eksamen, hvor 14 deltagere havde skrevet eksamensopgaver og bestod deres akademimerkonomeksamen med fine karakter, som nævnt (7 i gennemsnit). FLUKmk4 2010-2011 Side 11 Opgaverne handlede om følgende: Om virksomhed x med dens forskellige produktionsledere med hver deres ledelsesform og ledelseskompetencer, og hvordan dette forhold påvirker kultur og personaletrivsel Medledelse på virksomhed x, og hvordan denne uddelegering af ledelse påvirker de formelle lederes lederstil og medarbejdertrivslen Kønsbestemt ledelse – en beskrivelse af kønsbestemt ledelseskommunikation En rejse på 100 år, hvor kvindernes internationale kampdag blev indført i 1910, og hvor langt kvinderne er kommet mht. repræsentation i lederstillinger og som udpegede direktionsog bestyrelsesmedlemmer? Ledelse uden ledelsesansvar – belysning af It-koordinatorers og topledelsens lederstile og ansvarsfordeling samt håndtering af forskellighederne i et team Den perfekte fusion – om ledelsernes manglende inddragelse af medarbejderne, og hvilke konsekvenser det har fået for kultur og ejerskab blandt disse Team skal ikke sættes, men sammensættes – hvordan skal en fagforeningsafdeling imødekomme medlemmernes krav til ekspertviden og højt servideniveau – og hvilke krav stiller en organisering i teams til personalet? Udviklingsstrategi for tillidsrepræsentanter – hvilke ledelsesværktøjer kan det være hensigtsmæssigt at bruge i en fagforeningsafdeling til udvikling af tillidsrepræsentanter? Ledelse af paritetisk nedsatte udviklingsudvalg – og hvordan man kan lede dem, så udvalgsmedlemmerne i højere omfang inddrages og aktiveres? Ledelse på x virksomhed og hvordan bidrager topledelsen til motivation og engagement blandt medarbejderne med sin ledelsesstil? X virksomhed og fokus på de lederstile, der har været gennem tiden og deres respektive betydning for medarbejdernes motivation Hvad kendetegner en god m/k værkfører på x virksomhed og hvad er forventningerne til dem og effekterne af deres ledelsesstil på medarbejderne? En virksomhed i forandring, og hvad betyder den igangværende outsourcing for medarbejdernes trivsel og mulighed for inddragelse i processen sammen med ledelsen og tillidsrepræsentanterne? Fusion i en fagforeningsafdeling og dens indvirkning på organisation og ledelsesform samt prioritering af indsatsen over for medlemmerne FLUKmk4 2010-2011 Side 12 3. FLUKmk4’s testamente til de næste FLUK’ere v/ FLUKmk4 FLUK er mere end en lederuddannelse, det er et personligt udviklingskursus – hvor man bruger hinanden kollektivt. Uddannelsen er ikke et almindeligt kursus. Det kræver meget selvdisciplin, at du arbejder imellem seminarerne, ellers bliver du stresset når du skal til at skrive dit projekt og forberede dig til eksamen. Det er meget vigtigt at du sætter tid af til uddannelsen ikke kun til seminarerne men også til forberedelsen og refleksion over et overstået seminar. Du er nød til at have fokus på uddannelsen. Inden du begynder på den rejse FLUK er, er det vigtigt at du har baglandet i orden. Det drejer sig især om at du har din families, men også kollegaers forståelse. Selvom du inden starten af uddannelsen havde en ide om hvad du vil bruge den til, er det ikke nødvendigvis der du også ender, når uddannelsen slutter. Undervejs i forløbet flytter du dig mentalt. Vi er alle forskellige så accepter den anden for den person hun/han er. Alle har noget at bidrage med og alle kan lære af hinanden. For at få det fulde udbytte af uddannelsen og de andre deltageres input, skal du være ærlig men også turde åbne dig. Vis de andre respekt ved at være forberedt og deltagende igennem hele processen Det er vigtigt at I giver hinanden feedback, specielt i skrivegrupperne og at du overholder de aftalte deadlines. En stor del af FLUK er vidensdeling. Du vil få meget mere ud af fællesskabet og uddannelsen, hvis du deler din viden med de andre deltagere. Vi havde mange diskussioner om fagbevægelsen og dens fremtid og vi var og er ikke enige, men det skal vi heller ikke være. Det vigtige er at tør tage diskussionen for at udvikle fagbevægelsen og sig selv. I forløbet vil dine skyggeklapper forsvinde og din opfattelse af verdenen vil blive forandret. Din verden vil blive udvidet. De bedste råd vi kan give dig er: Hav tillid og vær åben. Hvis du tør springe griber de andre dig! FLUKmk4 2010-2011 Side 13 4. FLUKmk4’s afslutningssang Modig åbenhed Vi har brug for din viden Vi har brug for din tro For kun sammen kan vi bygge fælles bro Fagbevægelsen har værdierne Skaber nye stier vi kan vandre på Vi har været rundt i verden Set de nye tider isen smelter, byer vokser tiden gir os tab Udvikling skal genopbygge bedre fællesskaber Holdninger skal skabe troen som vi bygger på Barn, mand og kvinde Ulighed forsvinde Gå med nye vinde Vi har brug for din viden Vi har brug for din tro For kun sammen kan vi bygge fælles bro Fagbevægelsen har værdierne Skaber nye stier vi kan vandre på Fortid, fremtid, vær i nuet Kreativitet Mænd og kvinder samarbejder For den fælles sag Arbejdslivet i forandring Modig åbenhed Udfordringen er at lede mod den nye tid Barn, mand og kvinde Ulighed forsvinde Gå med nye vinde Tanker, drømme kræver handling Solidaritet Sammenhold giver styrke Lad det vær’ dit valg Viden, læring giver troen på den fælles vej Lad os rive med af strømmen brusende af mod Barn, mand og kvinde Ulighed forsvinde Gå med nye vinde Vi har brug for din viden Vi har brug for din tro For kun sammen kan vi bygge fælles bro Fagbevægelsen Har værdierne Skaber nye stier vi kan vandre på FLUKmk4 har indsunget sangen ”Modig åbenhed” på en CD i december 2011. CD’en indeholder også en ren instrumental udgave, som man kan bruge som akkompagnement til egen sang. Asger Steenholdt og Daniel Sommer har sammen med holdet udviklet musikken. Yasmin Elvira Steenholdt har coachet FLUKmk4 til korsangen Hans Nielsen, Focus Recording, har stået for den tekniske indspilning Vi har brug for din viden Vi har brug for din tro For kun sammen kan vi bygge fælles bro Fagbevægelsen Har værdierne Skaber nye stier vi kan vandre på FLUKmk4 2010-2011 Side 14 5. Uddannelsesrejse til Grønland juni 2010 Fra FLUKmk4’s interne rapport om uddannelsesrejsen til Grønland i juni 2010 bringer vi fire afsnit. 5.1 Det grønlandske landbrug og klimaændringer Af Gunnar Krarup Andersen Det grønlandske landbrug daterer sig tilbage til nordboernes landbrug i middelalderen fra ca. år 1000 til år 1500. Klimaet var sandsynligvis ikke meget anderledes end det nuværende klima. Der blev i middelalderen etableret en del sindige vandingsanlæg ved gårdene, således som påvist af arkæologen Knud J. Krogh. Denne første landbrugskultur forsvandt i løbet af 1400-tallet, velsagtens hen mod slutningen af århundredet, i en periode som også kaldtes for "den lille istid". Den klimatiske forandring til det koldere har været en medvirkende årsag til affolkningen, men andre faktorer har sandsynligvis også været medvirkende; herunder kulturelle og samfundsmæssige forhold i et større nordisk perspektiv. Siden har en blandingskultur, med Inuit og Nordisk oprindelse, drevet landbrug i Sydgrønland siden 1783, hvor nordmanden Anders Olsen og Tuperna fra Nuuk området grundlagde bondebygden Igaliku. Denne reetablering af landbrugserhvervet skete i en klimatisk svær tid, i slutningen af "den lille istid", og der blev drevet et landbrug, primært med kvæg og geder og mælkeproduktion, ved siden af fangererhvervet. Der har været tale om en livsform som nok ikke lå langt fra nordboernes liv i middelalderen. I dag er der 50 gårde som driver landbrug som primært erhverv, baseret på fåreavl med omtrent 50.000 dyr, får og lam, på sommergræsning. Endvidere er der et beskedent antal heste og kvæg, samt få tusinde tamrener. Der dyrkes vinterfoder på en 1.000 hektar og kartofler og grønsager på samlet ca. 10 hektarer. Det er ikke meget på verdens største ø, men det er dog en begyndelse, så man må finde sorter og dyrkningsmåder, der kan fremme afgrøder så meget som muligt, da sæsonen er kort. Mange steder er den opdyrkede jord ganske små stykker, fordi der ligger klipper rundt om. Så det kan blive svært at få maskiner ind på de små stykker, også når der skal samles sten op, bliver det nok med håndkraft, da de maskiner der kan rense jorden for sten er ret store. Men de er godt i gang med at dyrke jorden, og de har forsøgslandbrug, som kan afprøve nye ting. Fåreavlen går godt, og det er der, at det grønlandske landbrug har sin stærke side. Slagtningen sker centrale steder som i Narsaq og afsætning af alt kødet sker på hjemmemarkedet. Landbruget støtte, og det vil også være nødvendigt i fremtiden. Fåreavlen blomstrede frem under den milde klimaperiode fra begyndelsen af 1920'erne og frem til midten af 1960'erne, men erhvervet gennemgik en krise fra slutningen af 1960'erne og frem til slutningen af 1970'erne; dette skyldtes et koldere klima med hårdere vintre med megen og langvarigt snedække. Generelt må det konkluderes at 1900-tallet har været en mildere klimaperiode i forhold til 1800-tallet, hvilket også bekræftes af de blotlagte ubevoksede fjeldarealer, i dag ofte med mere eller mindre pionervegetation, som før år 1900 var dækket af is. FLUKmk4 2010-2011 Side 15 Gunnar holder oplæg om grønlandsk landbrug på forsøgsstationen Upernarviarsuk …og Carsten simultantolker FLUKmk4 2010-2011 Side 16 I dag er der 50 gårde som driver landbrug som primært erhverv, baseret på fåreavl med omtrent 50.000 dyr, får og lam, på sommergræsning. Endvidere er der et beskedent antal heste og kvæg, samt få tusinde tamrener. Der dyrkes vinterfoder på en 1.000 hektar og kartofler og grønsager på samlet ca. 10 hektarer. Det er ikke meget på verdens største ø, men det er dog en begyndelse, så man må finde sorter og dyrkningsmåder, der kan fremme afgrøder så meget som muligt, da sæsonen er kort. Mange steder er den opdyrkede jord ganske små stykker, fordi der ligger klipper rundt om. Så det kan blive svært at få maskiner ind på de små stykker, også når der skal samles sten op, bliver det nok med håndkraft, da de maskiner der kan rense jorden for sten er ret store. Men de er godt i gang med at dyrke jorden, og de har forsøgslandbrug, som kan afprøve nye ting. Fåreavlen går godt, og det er der, at det grønlandske landbrug har sin stærke side. Slagtningen sker centrale steder som i Narsaq og afsætning af alt kødet sker på hjemmemarkedet. Landbruget støtte, og det vil også være nødvendigt i fremtiden. Fåreavlen blomstrede frem under den milde klimaperiode fra begyndelsen af 1920'erne og frem til midten af 1960'erne, men erhvervet gennemgik en krise fra slutningen af 1960'erne og frem til slutningen af 1970'erne; dette skyldtes et koldere klima med hårdere vintre med megen og langvarigt snedække. Generelt må det konkluderes at 1900-tallet har været en mildere klimaperiode i forhold til 1800-tallet, hvilket også bekræftes af de blotlagte ubevoksede fjeldarealer, i dag ofte med mere eller mindre pionervegetation, som før år 1900 var dækket af is. Et varmere klima med en længere vækstsæson vil, i et område som Sydvestgrønland, betyde en større planteproduktion, da temperaturen i vækstperioden og vækstperiodens længde er den primære begrænsende faktor for plantevækst i såvel sub- som lav-arktis. Derfor vil et varmere klima, som følge af en global opvarmning, betyde en større græsningskapacitet samt større udbytter af ensilage og hø samt grønsager og kartofler m.m.. Klimaforbedringen fra midten af 1990'erne har været medvirkende til den etablering af kommerciel dyrkning af kartofler og grønsager, som navnlig efter år 2000 er blevet udbredt blandt de grønlandske landmænd. Også den nuværende lammeproduktion er på et højt niveau, således at det første årti i det nye årtusinde er det mest produktive årti i fåreavlens historie. Man ser en bedring i de små forsøgsplantager med fremmede træer rundt om i Sydgrønland, hvor der er en visuel forbedret vækst. Dog ser man også flere skader på træer fra mere kontinentale egne, som har svært ved at klare det mildere vinterklima. Dette ses i at træer fra kystnære områder af Alaska, med ustabile vintre, klarer sig bedre end beslægtede træsorter fra det indre kontinentale Alaska. Der skal således i fremtiden vælges mere maritimt orienteret plantemateriale, fra områder med omskifteligt vinterklima, til det grønlandske jordbrug. Der tænkes her også på plantevalg til produktion af grovfoder fra vedvarende græsmarker. Men et mere ustabilt vinterklima, med mange mildvejrsperioder og regn, hvor jorden dækkes af et isdække, kan medføre en dårligere græsning; specielt i efterårsmånederne samt i vintergræsningsperioden; med særlig tanke på tamrenerne. Vintergræsningen for fåreavlen har i dag kun en begrænset betydning. Mere hyppige sommertørkeperioder, med højere temperaturer og ingen regn, vil være et problem i et varmere klima. Således har tørkeperioder i forsomrene i 2007 og 2008 været meget skadelige for erhvervet, specielt med tanke på dyrkningen af græs til hø og ensilage, samt på græsningen i særligt tørkeudsatte græsningsområder, herunder græsningsområderne ved Qassiarsuk bygd. Der etableres i FLUKmk4 2010-2011 Side 17 den forbindelse en del nye vandingsanlæg i disse år på en del af de grønlandske landbrug, for at gøre grovfoderproduktionen mere stabil. Fårebestanden i Grønland I det følgende opdeles fåreavlens historie i hhv. en periode med en ekstensiv driftsform, og en intensiv driftsform fra 1976 og fremefter. Der er ikke tale om to skarpt adskilte perioder, men derimod tale om glidende udviklingstendenser, fra en ekstensiv driftsform mod en mere og mere intensiv driftsform; såvel mht. fodring, pasning som systematisk avl. Om end fåret blev indført af pastor Jens Chemnitz allerede i 1906, er det først i 1925, at vi har de første gode registreringer over bestanden i Grønland. Der var tale om får af færøsk oprindelse, som gradvist blev udbredt i en række mindre bierhvervsbesætninger blandt fisker- og fangerfamilier samt koloniansatte rundt om i Sydgrønland. Den næste indførsel var fra Island, hvor den danske koloniadministration indførte dyr til en nyoprettet landbrugsstation i Qaqortoq/Julianehåb. I 1924 var året, hvor den første heltidsfåreavler etablerede sig, således den navnkundige Otto Frederiksen i Qassiarsuk hvor han slog sig ned med sin familie og en fåreflok af blandet herkomst, primært islandsk men også af færøsk oprindelse. Der var i 1925 en bestand på 1.678 dyr, som gradvist steg gennem 1930'erne til 21.120 dyr i 1948 primært som følge af en række gård-etableringer rundt omkring i de indre fjordsystemer. Der var tale om en fåreavl, som var baseret på græsning ude i fjeldet det meste af året, med kun meget begrænsede mængder vinterfoder. Denne strategi gjorde erhvervet meget sårbart i hårde vintre, med store tab af får og lam, men det var videre muligt med store udvidelser af bestanden i milde klimaperioder. Dog var der tale om et system med lave udbytter per får; grundet store tab af dyr. Efter den hårde vinter 1948-49 var bestanden svundet ind til blot 10.453 dyr - omtrent en halvering. I de efterfølgende år steg bestanden gradvist, og nåede igen op på 22.654 dyr i 1956, men faldt igen til 17.575 dyr i 1957, igen som følge af en hård, lang og sne-rig vinter- uden snesmeltende føhnvinde. Der sker derefter en stor stigning i husdyrbestanden fra slutningen af 1950'erne og frem til 1966, primært som følge af en sekvens af gode somre samt milde vintre, med lidt sne og god vintergræsning. Bestanden topper i 1966 med 48.000 får, som er det hidtil største antal registrerede avlsdyr. Men denne bestand skal ses i lyset af at produktionen på slagteriet i rekordåret blot var højde med hvad der er blevet normen i de seneste år, men i dag med en langt mere begrænset husdyrbestand. Således var der tidligere tale om en særdeles ekstensiv driftsform, med meget begrænsede udbytter pr. avlsdyr; selv i de gode år. Men den efterfølgende skæbnesvangre vinter 1966-67 betød de største tab hidtil - og der var således kun 19.070 avlsdyr i efteråret 1967. Mere end 60 % af bestanden var døde af sult og udmattelse i forårsperioden, hvor sne og is fortsat dækkede landet under læmningsperioden. Mange fåreholdere stoppede i de følgende år, pga. den svære økonomiske situation og som følge af tabet af deres produktionsgrundlag. I de efterfølgende år kom en sekvens af uheldige år, med et generelt køligere klima og mere snerige vintre med katastrofer i såvel vinteren 1971-72 og 1976-77. Erhvervet var ude i en krise i disse år. FLUKmk4 2010-2011 Side 18 Den intensive driftsform, 1976 og fremefter Frem til 1975 fortsætter den udprægede ekstensive driftsform, hvor den sidste alvorlige katastrofevinter indtræffer. Derefter sker der gennem slutningen af 1970'erne samt 1980'erne en gradvis omlægning til en mere intensiv driftsform, med større indkøb af foder samt en tilpasning af besætningsstørrelserne til fodermængden, og der sker en stabilisering af bestanden uden de store udsving fra år til år. Denne stabilisering betød større driftsudgifter i erhvervet, men langt mere stabile indtægter og bedre muligheder for planlægning. Der skete således en gradvis intensivering af erhvervet op gennem 1980 og 1990, med mere fodring og større hjemmeproduktion af foder på de grønlandske marker. Diagrammerne viser, at der er en tydelig tendens mod en større effektivitet, fra den sidste egentlige katastrofevinter, 1975-76, og frem til 2008. I det seneste tiår er produktionen af får og lam kommet på et niveau 20.000-24.000 slagtede dyr på slagteriet i Narsaq, med en stigende tendens. Bestanden af avlsdyr har i det seneste halvår været stabil, og har holdt sig omkring 21.000 avlsdyr. De seneste 10 år produktion har således været de mest stabile, og de 9 år efter år 2000 har således haft den største gennemsnitlige produktion i erhvervets historie, med knapt en stigning på 22% ift. 1990'erne. FLUKmk4 2010-2011 Side 19 FLUKmk4 2010-2011 Side 20 Mere alt i alt må det konkluderes at et varmere klima vil være en fordel for landbruget i Grønland. Et koldere klima vil til gengæld gøre erhvervsforholdene langt mere besværlige, og true erhvervets lønsomhed og i sidste ende eksistensen. Det grønlandske landbrug arbejder fortsat på tærsklen til den kolde arktiske ørken, som en landbrugets forpost mod nord. Fremtiden må vise om denne forpost vil forskyde sig nordpå. 5.2 Erhvervsfaglige uddannelser i Grønland - Et geografisk og statistisk indblik Tilgang og afbrydelser i et kønsperspektiv Af Claus Eskesen Da Grønlands Hjemmestyre i 1981 overtog erhvervsuddannelsesområdet, blev det politisk besluttet, at alle erhvervsmæssige grunduddannelser så vidt muligt skulle gennemføres i Grønland. I løbet af 1980’erne foregik der en overførsel af uddannelsespladser inden for alle hovederhvervsområder. Praktik og skoleuddannelse foregår nu i Grønland. Der er brancheskoler i Qaqortoq, Narsaq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat og et antal regionale skoler på vestkysten. En del uddannelser skal stadig tages uden for Grønland. Det gælder både for enkelte af de erhvervsfaglige grunduddannelser og for nogle af de korte og længere videregående uddannelser. Eleven skal indgå aftale med et lærested om læreplads for at påbegynde en erhvervsfaglig grunduddannelse. Hovedparten af grunduddannelserne inden for erhvervsuddannelsessystemet fungerer som såkaldte vekseluddannelser, hvor eleven veksler mellem praktik og teori på de centrale brancheskoler. På handels- og kontorområdet foregår undervisningen i de to første uddannelsesår både på handelsskolerne og på de regionale skoler. Endvidere er der sket en udvikling på kursusområdet, hvor brancheskolerne i stigende omfang gennemfører efteruddannelseskurser, både som enkeltstående kurser og som modulopbyggede kompetencegivende kurser som fx mine og entreprenøruddannelsen samt Alloriarneq (HK-efteruddannelse). De erhvervsfaglige grunduddannelser omfatter uddannelse inden for bygge- og anlægsområdet, jern- og metalområdet, handels- og kontorområdet, levnedsmiddelområdet, social- og sundhedsområdet, de grafiske grunduddannelser, serviceområdet samt de el-tekniske grunduddannelser. Jern- og Metalskolen, Nuuk Her uddannes bl.a. til smed, maskinarbejder, skibsmontør, transportmiddelmekaniker, terminalarbejder, elektriker, elektro-, elektronik-, automatik-, kontormaskine-, radio-, og datamekanikere. Der efteruddannes og udbyders kurser til smede, automekanikere, maskin-, skibs-, køl-, el- og automatikteknik. Bygge- og Anlægsskolen, Sisimiut herunder Grønlands Tekniske Gymnasium. Her uddannes bl.a. til tømrer/ snedker, Vvs-montør, bygningsmaler og i fag indenfor mine- og entreprenøruddannelsen. FLUKmk4 2010-2011 Side 21 Claus fortæller om Erhvervsuddannelser og køn i Grønland Der efteruddannes bl.a. inden for forskalling, tagdækning, teknisk isolering, oliefyrsservice, skorstensfejning, glasfiberarbejde og vedligeholdelse af småbåde mm. Grønlands Handelsskole, Nuuk og Qaqortoq Her kan tages uddannelser som bl.a. HK-assistenter, 1-årige HHX, akademiuddannelser, International handel og markedsføring, Økonomi- og ressourcestyring, IT-administrator, juridiske sagsbehandler, finansuddannelsen og vejlederuddannelsen. Der udbydes efteruddannelse af HK’ere og udbydes kurser for akademimerkonomer samt en lang række branchespecifikke kurser. ATI-skolen, Maniitsoq Uddanner procesteknikere til levnedsmiddelindustrien samt tilbyder 1årige enkeltfagskurser på gymnasialt fællesfagsniveau. Tilbyder efteruddannelses-kurser inden for produktions-, laboratorie- og miljøområdet. FLUKmk4 2010-2011 Side 22 Levnedsmiddelskolen INUILI, Narsaq Her uddannes bl.a. til kok, tjener, receptionist, slagter, bager, køkkenassistent, cafeteria- og kantineassistenter og hotel- og turismeassistenter. Der udbydes generel efteruddannelse inden for levnedsmiddelområdet. Den Maritime Skole, Paamiut Her uddannes bl.a. til navigatør, fiskeskipper af første og tredje grad samt kystskipper. Der udbydes en række efteruddannelseskurser for menige søfolk og uddannede skippere samt undervisning og prøver for lystsejlere og yachtskippere. Shippinguddannelser i samarbejde med Royal Arctic Line A/S og Århus Eksportakademi eller Vejle Handelsskole, Grønland og Danmark. Her uddannes bl.a. til kontorassistenter, shippingmedarbejder, skibsofficer, skibsmekaniker, entreprenørmaskinmekaniker og terminalmedarbejder. Langt de fleste der starter på en kompetencegivende uddannelse starter på en erhvervsuddannelse: Et udsnit af ungdommen i Qaqortoq før erhvervsskolealderen FLUKmk4 2010-2011 Side 23 Kønsfordelingen mellem dem der starter er meget lige fordelt mellem kvinder og mænd Tabel 2: Flere og flere grønlændere påbegynder et uddannelsesforløb: Tabel 3: Desværre er der også flere og flere der afbryder deres uddannelsesforløb. En særlig stor stigning har der været for dem på erhvervsuddannelse i 2009 FLUKmk4 2010-2011 Side 24 Tabel 4 Mænd starter og afslutter der erhvervsuddannelse før kvinderne. Mænd starter som 22årige, mens kvinder starter som 26-årige gennemsnitligt. Tabel 5: Det er ”Handel og kontor”, ”Jern og metal” og ”Social og sundhed” der tiltrækker flest elever. FLUKmk4 2010-2011 Side 25 Tabel 6. Antal påbegyndte uddannelsesforløb 2005-2009 efter uddannelse og begyndelsesår Det er ca. halvdelen af alle der afbryder deres uddannelse. Det er lige meget hvilken uddannelse de er startet på, bortset fra Social- og sundhed, som har et noget lavere frafald: Tabel 7: Afbrudte uddannelser fordelt efter uddannelser og afbrydelsesår Historisk er der mange flere der har en handel og kontor eller social og sundheds uddannelse bag sig. Tabel 8. Antal personer med højest fuldførte uddannelse fordelt efter uddannelse og afslutningsår til og med 2009 Ses der på aktive studerende, kan man se, at der er tale om meget små populationer. Det er svært at danne faglige miljøer med så få elever, især hvis der er fordelt på flere skoler i Grønland FLUKmk4 2010-2011 Side 26 Tabel 9 Tabel 10 Flere kvinder end mænd tager de korte og længerevarende videregående uddannelser: FLUKmk4 2010-2011 Side 27 (Kilder: Grønlands statistik, www.stat.gl) 5.3 De sociale forhold i Kalaallit Nunaat (Grønland) Af Lajla Heldt Indtil 1950 havde Grønland en sundhedstilstand som ulandene med høj børnedødelighed og udbredt tuberkulose. I 1980 overtog det nyetablerede hjemmestyre som en af de første opgaver det sociale område, og der er gradvist sket en forbedring samtidig med de ændrede sociale og økonomiske forhold, som medførte bedre boligstandard og udbygning af sundhedsvæsenet. Kommunerne bruger i dag ca. 45% af deres budget på de sociale ydelser. I Grønland lever der ca. 56.000 personer. I 2004 var mænds levetid 66 år og kvindernes levetid 71 år og dødeligheden det første år tre gange større end i Danmark (ca. 15 pr. 1000 indbygger) Børnehaver og vuggestuer: Der er 8 landsdækkende døgninstitutioner for børn og 7 landsdækkende døgninstitutioner for personer med vidtgående handicap som er ejet af Grønlands Selvstyre. Børn fra 0-2 år indskrives på vuggestuer og børn fra 3-6 år indskrives på børnehave. Nogle dagsinstitutioner er ikke opdelt efter alder, så små børn og de lidt større går på samme stuer. Det koster noget at have sit barn i vuggestue/børnehave. På enkelte områder bliver prisen beregnet efter familiens årsindtægt eller fastsættes af kommunalbestyrelsens årlige møde. Hvis du har to børn FLUKmk4 2010-2011 Side 28 findes der en søskende rabat, som typisk er halv pris. Alternativ pasning af mindre børn er privat dagpleje, hvilket koster ca. 100-150 kr. pr. dag pr. barn, eller 2.500 – 3.000 på måned. Skolebørn: Der findes skolepasningsordninger i Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik. Formålet er, at skoleelever kan opholde sig fra kl. 8 til kl. 16 i disse pasningsordninger. Elever, der har behov for at opholde sig der i skoletiden, kan gøre det. De bliver passet og aktiveret af enten pædagoger, andre pædagogisk uddannede eller medhjælpere. Pasningsstederne bliver også brugt i forbindelse med elevernes "fritimer" fra skolen, hvis en lærer er syg eller af en anden grund ikke er til stede. Man forsøger altid at skaffe vikarer, men i tilfælde af manglende vikarer bliver børnene passet i pasningsordningen, indtil de skal undervises igen. Pasningsordningen er gratis. Derfor er der ingen tilbud om bespisning på pasningsstederne. Familien: Familiesammenholdet er stærkt og giver et godt netværk. Generationer bor også ofte sammen, indtil de store børn er blevet gift. En typisk familie har i dag 4 børn. Grønlænderne er utrolig gæstfrie mennesker og udviser stor åbenhed overfor gæster. Lønniveauet i Grønland er væsentlig lavere end i Danmark. En ufaglært medarbejder i fiskeindustrien får en gennemsnits timeløn på 79,00 kr. dertil kommer der 3,00 kr. i akkord. Har man fast arbejde tjener de ca. 15.500-16.000 kr. om måneden og de arbejder 8 timer pr. dag. Der er stor forskel på årslønnen som i gennemsnit ligger fra ca. 220.000 kr. i byen Narsarsuaq til ca. 58.000 kr. i Ammasavik. I Qaqortoq tjener de i gennemsnit ca. 130.000 kr. Det er derfor nødvendigt med to indtægter for at klare husleje og mad. I de små bygder er fangerne meget afhængige af de 300,00 kr. som de for når de sælger sæl skinnet. Der er stor prisforskel på dagligvarer. Men deres madvaner er også anderledes. Her spiser de masser af protein, kød og fisk som er rimeligt billigt. Udover butikkerne kan man handle på Brættet - det lokale marked. Priseksempel 1kg. hvalkød som du kan lave nogle pragtfulde bøffer af koster kun 50 kr. Sæl koster ca. 30 kr. kiloet og fisk er billigere i forhold til danske priser. Frisk frugt og grønt er rasende dyrt. 1 agurk koster ca. 25 kr. til gengæld kan du købe en kylling til FLUKmk4 2010-2011 Side 29 35 kr. Frisk mælk koster 45,00 kr. pr. liter. Frisk yoghurt ca. 35,00 kr. pr. liter. Kartofler koster typisk 20 kr. kiloet. Lajla fortæller om de sociale forhold Grønland har desuden ekstra afgifter på sukkervarer, cigaretter, øl og spiritus. Vi så blandt andet at 24 flasker øl på tilbud koster 265,00 kr. (besparelse 125,00 kr.) 3 l. rødvin i pap karton koster 439,00 kr. Grønland har ingen moms men skal jo så til gengæld betale fragt på rigtig mange dagligvarer der importeres - derfor er det temmelig dyrt. Men når det er sagt omkring priser på madvarer skal der vel også siges at der er en lang tradition for at hjælpe hinanden og også selv bidrage væsentligt ved fiskeri og fangst. Det er ganske normalt at man lige tager ud og henter fisk, edderfugle, sæl m.m. og normalt at man deler med familie, venner og naboer. Boliger: Man kan købe små ældre traditionelle grønlandske huse til under 100.000 kr. men der er også huse til flere millioner kroner, alt efter deres beliggenhed os standard. Jorden ejes af staten, og den kan man leje for mange år. Bor man i en lejebolig er huslejen høj. Skyldes selvfølgelig at de skal have FLUKmk4 2010-2011 Side 30 stort set alt byggemateriale fragtet herop. Eksempelvis kan en lejebolig på 80 m2 sagtens koste mellem 4.500 - 5.500 i husleje pr måned i Qaqortoq. For vand og varme betaler de ca. 1.000 kr. pr. måned, og deres El udgifter koster 2,23kr. pr. kw/t De har i flere byer lange, lange ventelister til bolig. I Nuuk eksempelvis op til 10 år. Husene er ofte meget mindre på grund af både tradition fra bopladser hvor man boede tæt sammen men også på grund af den høje kvadratmeterpris. Man ejer ikke grunden hvor huset er bygget på. Mange af lejlighederne/husene har elvarme, og man kan godt vente med at betale for huslejen i op til flere måneder. Der bliver ikke lukket for varmen. I de små hytter som ligger ude i ødemarken er dørene aldrig låst. Kommer du forbi må du gerne gå ind og varme dig op. Er der mad i køleskabet må du spise det. Går du igen skal hytten efterlades ordentligt igen. Hytterne har kun et tørkloset og affaldet bliver smidt ofte bare smidt udenfor og hundene spiser affaldet eller affaldet bliver brændt på ”Dumpen” Køber man en bil, er afgiften den samme som i DK men dertil kommer der ca. 25% i fragt. Til gengæld er afstandene små og kun få har private biler. I Qaqortoq er der eksempelvis kun ca. 14 km vej - i Narsaq er mindst halvdelen af vejen en grusvej, så behovet for at eje en bil er derfor minimal. Det er billigt at køre med bybussen. Det koster ca. 13,00 kr. pr time, men grønlænderne er faktisk også det folkefærd som kører mest i taxa til indkøb etc. Hvis du skal rundt eller besøge nabobyen er båd langt mere nødvendigt og rigtig mange har derfor båd eller jolle. Prisen på 1 l. diesel er lige steget 1,00 kr. så den koster nu 4,27 kr. Personer med dansk kørekort kan på Politistationen i Nuuk få et grønlandsk kørekort. Det kræver grønlandsk kørekort at køre bil. Det danske kørekort kan af turister benyttes i max. 2 måneder. FLUKmk4 2010-2011 Side 31 Ældreområdet f. eks i Sisimiut kommune: Indtægtsgradueret folkepension gives fra det fyldte 63 år. Siden midten at 1990érne har landsstyret søgt at fremme pensionsopsparingen bl.a. gennem overenskomstbaserede aftaler. I de større byer findes der alderdomshjem. I Sisimiut kommune er der plads til 32 beboere. På dette alderdomshjem kan alle borgere og hjemmeboende pensionister spise. Hjemmet prøver at aktivere de ældre til at hjælpe med i de daglige gøremål f.eks. ved lettere rengøring på egne værelser, hjælpe til i spisestuen og være med til at servere maden ved bordene. Kommunen har også 2 bosteder for senile eller demente personer med plads til 7 beboere. 12 aldersrenteboliger og 17 handicapvenlige boliger. Kommunen arbejder lige nu på at få etableret en dagcenterfunktion på alderdomshjemmet, da der er mange ældre med et stort plejebehov som stadig bor i eget hjem og ikke ønsker at flytte på plejehjem. Disse personer skal have mulighed for at 1-5 gange ugentligt at komme på alderdomshjemmet hvor der kunne iværksættes vedligeholdelses og genoptræning samt flere forskellige aktiviteter som den enkelte ældre interesserer sig for. Kommunen yder et bidrag til buskørsel samt tilskud til taxakørsel til pensionisterne. De ældre har på nuværende tidspunkt mulighed for at komme i Medborgerhuset 2 gange om ugen men har et ønske om at få deres eget ældrecenter. Sisimiut har et af landets største rådighedsbeløb til ældre. Et ægtepar skal have mindst 5.000 kr. til rådighed når udgifterne er betalt. En enlig 3.000 kr. Hjemmehjælp: Borgere har mulighed for at opnå hjemmehjælp, både på baggrund af sociale årsager og på baggrund af helbredsmæssige årsager. Hjemmehjælpen servicerer hjemmeboende pensionister og giver midlertidig hjælp efter behov til personlig pleje, rengøring, vask og indkøb. Ansøgning om hjemmehjælp kan i praksis ske ved, at ansatte i sundhedssektoren, for eksempel, ansatte på et sygehus, der på vegne af borgeren ansøger om hjemmehjælp. Ansatte i kommunens socialforvaltning kan endvidere af egen drift indstille borgere til hjemmehjælp. Hjemmehjælp kan også søges af borgeren selv eller dennes familie, hvis borgeren eller familien skønner at der er behov for bistand til praktisk eller personlig pleje. Borgere der er omfattet af forordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap kan tilbydes varig hjemmehjælp, i det omfang de ikke er i stand til at udføre opgaverne selv Institutioner: Folk, der ikke kan klare sig i eget hjem, kan søge om flytning til kommunal institution. Folk med behov for pleje og omsorg i et omfang, der ikke kan opfyldes på kommunal ældreinstitution, kan søge om flytning til en institution under sundhedsvæsenet. Sygehuse: FLUKmk4 2010-2011 Side 32 På Grønland er der 17 sundhedsdistrikter som alle har et sundhedscenter med senge, operationsstue og mulighed for diagnostik samt ambulatorium. I de største bygder findes sundhedsstationerne med sygeplejerske bemandning. I de små med sundhedsmedhjælpere. Sygehusene er åbent 24 timer i døgnet På kystsygehusene er sengeplads til 8-10 personer. Sygehusene foretager mindre operationer og almen medicinsk behandling. Dronning Ingrid Hospital i Nuuk er det største på Grønland og har siden 1992 fungeret som landssygehus under hjemmestyret. I dag har de 156 sengepladser. Det blev under navnet Dronning Ingrids Sanatorium taget i brug i 1954 som tuberkulosesanatorium, deraf det folkelige navn "Sana". Da tuberkulosen gik tilbage, ændredes funktionen, og i 1956 ansattes den første speciallæge i kirurgi. Herefter blev sygehuset udbygget med stadig flere specialer. I 1976 kunne man tage en nybygget psykiatrisk afdeling i brug, og de oprindelige træbygninger er i 1980 erstattet af moderne sygehusbygninger. Patienter som ikke kan behandles på et sygehus i Grønland bliver fløjet til København. På grund af personalemangel er der for tiden 900 patienter som venter på at blive behandlet på hospitalet, og umiddelbart ser det ikke ud til at de snart kommer til. Ventetiden på et nyt knæ er op mod fire år. Det optimale ville være en ventetid på sådan en operation på en måned. Der skal søges om flere penge her og nu, så der kan blive ansat flere sygeplejersker. På trods af jobopslag efter sygeplejersker i Grønland og Danmark, er der stadig alt for mange tomme sygeplejerske-stillinger. Naja Petersen mener, at hjemmestyret er nødt til at give sygeplejerskerne mere i løn, hvis problemerne skal løses på længere sigt. Lægehjælp og medicin er gratis, og fås ved personlig henvendelse til Lægeklinikken FLUKmk4 2010-2011 Side 33 Tandsundheden i Grønland er ringe. Hvis den skal blive bedre, er det en ubetinget nødvendighed, at befolkningen ikke blot bliver bevidst om nødvendigheden af at passe på sine tænder, men at den også gør noget ved det. Vi siger, at egenomsorg på tandområdet - det vil sige det, at vi selv i det daglige gør en indsats - er det helt afgørende. Tandplejen vil derfor - i det omfang der overhovedet er kræfter til det - satse på forebyggelse. Et vigtigt led i denne indsats er nyskabelsen Den Nationale Tandbørstedag, som for første gang i Grønland - og i øvrigt i verden - blev afholdt den 18. april 2007. Tandlægehjælp er gratis, og fås ved personlig henvendelse til Tandklinikken. Der tilbydes også skoletandpleje. Der er stor mangel på fastansatte tandlæger overalt i landet. Kun 6 byer har fastansatte tandlæger. I resten af byerne må folk nøjes med tandlægevikarer og lokale tandplejere. I Paamiut og Narsaq må folk med tandpine for egen regning tage til nabobyer med tandlæge, hvis de vil behandles. Og i Qaqortoq har der ikke været en fast tandlæge siden 2006. Her må den lokale tandplejer henvise til sygehuset, hvis folk har betændelse, og må ofte foretage tandudtrækninger med dispensation fra den ledende tandlæge i Nuuk. Annonce: Kunne du tænke dig at være tandlæge på Grønland - Så har vi alletiders job til dig Løn- og ansættelsesvilkår: Der tilbydes: ved fastansættelse fri tiltrædelsesrejse og flytning fra bopælen i Danmark eller Grønland også for evt. familie herunder børn under 18 år feriefrirejse for dig og din familie hvert andet år flyttefrirejse retur til bopælen i Danmark eller i Grønland efter 3 års ansættelse efter hver 12 måneders samlet ansættelse er der optjent 20.000 kr. og op til 14 dages tjenestefrihed med løn til brug for efteruddannelse og beløbet kan anvendes til dækning af rejse-, kursus- og opholdsudgifter. Bolig: Der stilles bolig til rådighed (evt. møbleret), hvis størrelse afhænger af familiestørrelsen. For boligen betales depositum samt husleje efter til enhver tid gældende regler. ved vikaransættelse: fri tiltrædelsesrejse og hjemrejse der stilles en møbleret bolig til rådighed. For boligen betales husleje efter til enhver tid gældende regler. Ansættelsen sker efter overenskomst af 14. september 2006 mellem Grønlands Landsstyre og Dansk Tandlægeforening. Chefdistriktstandlæge i Qaqortoq, Narsaq, Paamiut Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Qeqertarsuaq og Qaanaaq FLUKmk4 2010-2011 42.821.07 kr. Side 34 Chefdistriktstandlæge i Nanortalik, Kangaatsiaq, Uummannaq, Upernavik og Tasiilaq distriktstandlæge med jus pract., 1. og 2. år distriktstandlæge med jus pract., 3. og efterfølgende år distriktstandlæge uden jus pract. 43.832,96 kr. 36.765,84 kr. 37.808,53 kr. 28.109,15 kr. Offentlig hjælp På Grønland findes der flere forskellige muligheder for at søge om offentlig hjælp. En person kan modtage mere end en ydelse. Trangsvurderet hjælp: Er en ydelse som i 2004 indgik i sociallovgivningen på Grønland. Trangsvurderet hjælp tildeles når alle andre muligheder for forsørgelse er udtømt. Trangsvurderet hjælp svarer næsten til bistandshjælpen i Danmark. De familier der modtager trangsvurderet hjælp skal vælge hvad der er vigtigst: Tøj, mad eller olie. Olien er til opvarmning af deres bolig. Dette er et valg der skal tages hver måned. Udvidet behovsvurderet hjælp. Hjælpen fastsættes efter skøn over behovet. Hjælpen er mere rummelig en trangsvurderet hjælp. Hjælpen har til formål at skabe mulighed for at den pågældende kan klare sig selv og sine forpligtelser f.eks. i forbindelse med familieforøgelse, dødsfald eller andre sociale begivenheder som supplement til taksmæssig hjælp eller under barsel. Engangshjælp: Betingelserne for at få hjælp fra det offentlige skal være opfyldt. o At der ikke kan anvises relevant arbejde o At de normale indkomster mere end rent forbigående er ophørt eller er stærkt formindskede o At hjælpen helt eller delvis kan afhælpe økonomisk trang eller alvorlige tilpasningsproblemer og o At den pågældende ikke er berettiget til offentlig pension Taktmæssig hjælp/arbejdsmarkedsydelse ved arbejdsløshed samt sygdom og ulykke: Retten til taktmæssig hjælp opnås ved 13 ugers sammenhængende beskæftigelse som lønmodtager i mindst 182 timer. Begge betingelser skal være opfyldt. I dag er satsen 80,00 kr. pr. dag Dagpenge ved barsel: Retten til dagpenge er betinget af, at der er tale om indtægtstab under barselsorloven. Retten gælder for lønmodtagere, selvstændige og deres medhjælpende partnere, herunder fiskere, fangere og fåreholdere samt nyuddannede og uddannelsessøgende under visse uddannelse. Dagpengesatsener bruttolønnen pr. Time for en ikke faglært arbejder der har højst 40 timers arbejdsuge. Fra 1. juli 2006 gælder følgende: Den gravide har ret til to ugers orlov før forventet fødsel Moderen har ret til 15 ugers orlov efter fødslen af det første barn og ret til 19 ugers orlov efter fødslen af to eller flere samtidigt fødte børn; Faderen har ret til 3 ugers orlov efter barnets/børnenes fødsel Forældrene (forældreorloven) det vil sige en af forældrene efter eget valg, har efter endt barselsorlov ret til 17 ugers orlov ved fødsel af det første barn og ret til 21 uger ved fødsel af to eller flere samtidigt fødte børn. FLUKmk4 2010-2011 Side 35 Førtidspension: Tilkendes personer, hvis erhvervsevne er varigt nedsat af fysiske/psykiske og eller sociale årsager. Inden førtidspension kan tilkendes, skal der være forsøgt tilpasning eller gentilpasning til arbejdsmarkedet. Førtidspension kan tilkendes personer mellem 1- og 63 år. Førtidspensionens størrelse afhænger af eventuel anden indkomst. FLUKmk4 2010-2011 Side 36 Alderspension: Personer der er fyldt 64 år tilkendes alderspension. Alderspensionen udgør op til 110.000 kr. årligt for et par, hvor den ene modtager alderspension og den anden ikke modtager nogen form for pension. For par hvor begge modtager førtidspension udgør det samlede beløb op til 140.000 kr. årligt. Det er selvstyret som fastsætter regler om indkomstregulering af alderspensionsbeløbet Pressemeddelelse Socialstatistik 30. december 2009 Modtagere af sociale ydelser i 2008 Generelt modtog færre personer offentlig hjælp i 2008. Ydelserne trangsvurderet hjælp, udvidet behovsvurderet hjælp, engangshjælp, takstmæssig hjælp samt førtidspension er faldet med i alt 5,7 pct. i antallet af modtagere, mens det er 2,9 pct. for det udbetalte beløb, Antallet af modtagere af alderspension steg med 2,2 pct., mens det udbetalte beløb steg med 13,8 pct. Antallet af modtagere af trangsvurderet hjælp, udvidet behovsvurderet hjælp, engangshjælp, takstmæssig hjælp samt førtidspension er faldet og dette kan skyldes, at flere personer er i aktivering, i form af arbejde. Dette kan også skyldes, at personerne er overflyttet til en anden ydelse, eks. dagpenge ved barsel eller alderspension. I forhold til 2007 steg antallet af modtagere af dagpenge ved barsel i 2008 med 193 personer. For modtagere af alderspension var der tale om en stigning af det udbetalte beløb på 13,8 pct. mens stigningen for antallet af modtagere er på 2,2 pct. Dette skyldes, at man pr. 1. juli 2007 har forhøjet beløbet for alderspension. Kilder: www.grønland.dk www.duda.dk www.si-folkesundhed.dk www.nanoq.gl www.stat.gl. www.dih.gl Carl Mahler Grethe Nielsen FLUKmk4 2010-2011 Side 37 5.4 Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold Af Grethe Nielsen, erhvervs- og arbejdsmarkedschef i Kujalleq Kommune Kommune Kujallq Fakta om Kuljalleq-kommune: o Areal: ca. 53.000 km2 o Indbyggertal: knap 8.000 o 3 byer – 11 bygder o Fåreholdssteder Kommunen blev dannet 1. januar 2009 af – som den mindste af Grønlands kommuner: o Nanortalik Kommune med 5 bygder og 1.450 indbyggere (2007) o Narsaq Kommune med 3 bygder og 1.691 indbyggere o Qaqortoq Kommune med 3 bygder med 3.238 indbyggere Skattepligtige indkomster 2007: o Gennemsnitligt i kommunen: 112.768 o Qaqortoq: 129.720 o Narsaq: 104.502 o Nanortalik: 100.085 o Narsasuaq: 221.240 o Ammasavik: 58.452 Uddannelsesniveau 2007: o Ingen uddannelse: 70,1% o Faglig grunduddannelse: 21,7% o Kort videregående: 6,8% o Videregående – længere 1,3% FLUKmk4 2010-2011 Side 38 Qaqortoq – vækst- og uddannelsesby: o Gymnasium o Handelsskole o Højskole o Et rigt kulturliv o Krydstogtsturisme Narsaq: o Fiskeri o Fødevareproduktion o INULI – Grønlands Levnedsmiddelskole o Fåreholdere og landbug o Turisme o Kvanefjeldet Nanortalik: o Guldmine og nye guldfund o Fiskeri og fangst o Turisme Erhverv i kommunen: o Traditionelle erhverv som fangst og fiskeri o Offentlig service o Råstofområdet o Turisme o Fødevareproduktion Udfordringer: o Høj arbejdsløshed o Sæsonledighed o Manglende match mellem kvalifikationskrav på ledige jobs og de lediges kompetencer Ledighed – hvorfor? o Mangler helårsarbejdspladser o Højsæson samme steder og på samme tidspunkt o Fiskeriet gået til bage o Kan godt skabe arbejdspladser – men vi taber flere i øjeblikket end vi skaber o Udefrakommende forhold o Finanskrise o EU’s sæl-importstop o Trafikale forhold o Manglende kvoter i fiskeriet o Få midler til anlægsinvesteringer Politisk prioriterede indsatsområder: o Fortsat udvikling i de traditionelle erhverv o Vækstområder: o Råstofområdet o Turismen o Fødevareområdet o Tiltrække nye erhverv o Tiltrække nye statslige institutioner o Initiativ til nye anlægsopgaver o Beskæftigelsesfremme: FLUKmk4 2010-2011 Side 39 o Efteruddannelse o Voksenlærlinge o Ungeindsats o Realkompetenceprojekt o Revalidering o Aktivering o Rekruttere højtuddannede Opgaver i erhvervs- og arbejdsmarkedsforvaltningen: o Jobformidling o Rekruttere og tage vare på udefrakommende arbejdskraft o Handlingsplaner og opkvalificering for ledige o Piareersarfiit (kommunale vejlednings- og introduktionskursuscentre) o Arbejdsmarkedsydelse o Sygedagpenge o Barselsdagpenge o Erhvervsfremme o Erhvervsprioriterede indsatsområder o Iværksætteri o Licenser o Turisme o Bygde- og indhandlingssteder o Ligestilling: o Ligestillingsdag o Kun lidt fokus på køn o Traditionelt kønsrollemønster o Men pigerne er på vej frem o Naalakkersuisut, 4 og 5 (Grønlands regering) o Inatsisartut 6 af 31 (Grønlands lovgivende forsamling) o Kommunalbestyrelse 4 af 11 FLUKmk4 2010-2011 Side 40 6. Uddannelsesrejse til Kina aug-sep 2011 Fra FLUKmk4’s interne rapport om uddannelsesrejsen til Kina, august-september 2011, bringer vi 7 afsnit. 6.1 Den kinesiske mur Af Lajla Heldt En legende fortæller: ”Der fløj engang en Drage henover Nordkina. Den var så træt, at den lagde sig til at sove på bjergryggen, og der ligger den endnu” Muren blev oprindeligt anlagt med stor følsomhed over for det omgivende terræn. Den følger bjergkammens konturer og er anlagt efter feng shui princippet for at forstærke bjergenes effekt og give Kina held. Drager, der er symbol på bjerge, siges at beskytte de kinesiske byer. Specielt bjergene i nord fungerer som ly mod onde ånder, og de beskytter rent praktisk mod de kolde vinde. Men det paradoksale er, at general Meng Tian, som overvågede byggeriet af den allerførste udgave af muren under Qin-dynastiet, efter sigende begik selvmord efter kejserens død, fordi han mente, at han havde forrådt landet ved at lade muren skære landets nerver over og dermed forstyrre Yin og Yang balancen. Det vides ikke helt med sikkerhed hvor mange der har været med til at bygge muren, men det har nok været over flere millioner mænd (og kvinder?), som igennem årene er blevet tvunget til at arbejde på muren. Det var ikke blot kriminelle og slaver, men også hæderlige borgere, som måtte forlade deres hjem og drage nordpå for at arbejde hårdt i det barske og kolde terræn. Mange af dem vendte aldrig hjem igen. Her går Lajla på muren sammen med Carsten og Ronny. Foto: LH FLUKmk4 2010-2011 Side 41 Bill og Lajla foran sten med inskription af et Mao-citat, der siger noget i retning af, at man først har levet, når man har gået på muren. Foto : PBJ Det siges at muren er Verdens længste Kirkegård, og over 400.000 mænd er døde under det hårde slid. Kvinderne skulle også hjælpe til, enten som lastdyr eller ved at væve lærred til teltene, som arbejderne boede i. Ifølge de overlevendes mundtlige sagn skulle ikke kun de døde, men også syge og sårede være blevet brugt som byggemateriale. Næppe noget bygningsværk har imponeret Verdens befolkning som den mur Kina igennem århundreder byggede for at holde de mongolske fjender på afstand. På engelsk kaldes den The Great Wall - Den Store Mur - og det er bestemt ingen overdrivelse. Eksperter diskuterer stadig, hvor lang muren præcis er - eller har været. Et kvalificeret bud er 6.700 kilometer, svarende til, at muren ville kunne gå fra Danmark og et stykke ned i Afrika. Men jeg har også læst at den skulle være 8.851 km. lang. Muren består af flere mure, og byggeriet er allerede begyndt i det 7. århundrede, længe før vor tidsregning. Det var fundamentet for den kinesiske mur i dag, der siden er forstærket og forlænget i flere omgange. Sidste gang under Ming-dynastiet, der varede fra 1368-1644 Muren skulle beskytte Kina imod plyndringer fra mongolske og tyrkiske stammer. Kinas grænser har igennem tiderne ofte flyttet sig, og behovet for at bygge mure flyttede i takt hermed. Den kinesiske mur er således i virkeligheden flere, usammenhængende mursektioner, som blev bygget, hvor der var behov for dem. Muren hviler på et fundament af stenplader og har en solidt stampet kerne bestående af kalksten, sand og knuste sten. Herpå er den beklædt med ensartede sten. Muren er cirka 8 m. høj og 6 m. bred på flade og almindelig bakkede områder. På stejle stykker er muren 8-10 m høj og 2-4 m bred. På visse strækninger helt ned til 42 cm i bredden. På toppen er der brystværn forsynet med skydeskår. Der er indbygget huller til dræning af vand. Visse steder er der opført kampmure på tværs i en tredjedel af murens bredde. FLUKmk4 2010-2011 Side 42 Det udseende, den har i dag, fik den under Ming dynastiet fra 1368 til 1644. I den vestlige ende af dette gigantiske bygningsværk er indgraveret en beskrivelse af muren som ”Den mest krigeriske spærring under himmelen”, og på den østlige ende af muren står der ”Himmelen har skabt havene og bjergene” Flere dele er dog forsvundet igen, og en stor del er siden blevet revet ned og stenene brugt til huse, skoler og nye byggerier. Særlige dele af muren er dog i dag fredet. Fra hvert tårn kunne der sendes signal til næste tårn, med ild, røg og lydsignaler. Der var opfundet et helt system for, hvad røgsignalerne betød. Der var langs muren udstationeret små vagthære. Ved udgravninger har man fundet rester af bunker strå og tørv. De blevet brugt til at signalere med, hvis der var fare på vej. Røgsignaler fra tårn til tårn kunne hurtigt bringe nyheder om fjende-tropper til Beijing. Røgtårnene kaldes også for ulve-gødnings røgtårne, da ulvegødning var en del af det materiale, der blev brændt af, når vagtposten skulle give besked til de omkringliggende tårne, om at der var fjender i sigte. Røgtårnene er placeret med en indbyrdes afstand på 2,5 - 5 km typisk på en forhøjning uden for muren. Om dagen blev der signaleret med røg og om aftenen med ild. En røgsøjle betød 100 fjender, to røgsøjler betød 500 fjender, tre røgsøjler betød 3.000 fjender og fem røgsøjler betød mere end 5.000 fjender i sigte. Mindst 25.000 tårne og 15.000 militære forposter forsvarede Kina mod nord. Antallet af soldater, som holdt vagt på muren var enormt. Flere hundredtusinder. Hvert tårn skulle have været bemandet med 60 mand. På forposterne var der endnu flere mænd. Her var der også proviant, brændsel osv. Dertil kommer vagter til hest langs muren. Masser af myter omgærder Den Kinesiske Mur. En af dem er, at det er det eneste menneskeskabte bygningsværk, som med det blotte øje kan ses fra rummet uden brug at teleskoper og andre hjælpemidler. Men der er taget en serie billeder af den kinesiske mur fra 600 km højde, som demonstrerer, at den kinesiske mur IKKE kan ses fra rummet uden optiske hjælpemidler! Det har bl.a. ført til kinesiske forslag, om at den skal oplyses om natten, så den kan ses fra rummet En anden myte er, at der under hvert eneste af murens tårne er begravet mindst én kinesisk byggearbejder. Det sidste er nok stort set rigtigt, da tusindvis gennem årene er døde under arbejdet. Alt efter lyst kan man gå virkelig langt på Den Store Mur. Men det kræver god kondition. Der er mange trapper og op- og nedgange. Peter hviler sig. Foto: PBJ FLUKmk4 2010-2011 Side 43 Kinesiske rejsende følger stadig forfædrenes skik, når de passerer muren. De kaster en sten op mod muren, og hvis den slynges tilbage, går rejsen godt – hvis den falder dødt ned, går rejsen dårligt. Den kinesiske mur har overlevet blandt andet den mongolske invasion, men dens nuværende status som en af Kinas væsentligste turistattraktion, tærer alvorligt på den. Erosion, sandstorme, manglende vedligeholdelse samt ikke mindst menneskelig aktivitet, gør den kinesiske mur til en truet arkitektonisk seværdighed. Det er da heller ikke småting, det stolte store gamle bygningsværk har skulle finde sig i efter den mistede sin strategiske betydning som forsvarsværk samt transport og informationsvej. Foruden de daglige strømninger af turister i stor stil er det populært at blive gift på den kinesiske mur, der arrangeres årligt maratonløb, firmaer benytter muren til at promovere sig selv og afholde receptioner, og talrig anden kommercielt brug slider på det fantastiske bygningsværk. Men nu har den kinesiske mur dog stået i over 2000 år, så mon ikke den ved lidt hensynstagen får lov til lidt endnu at være et prægtigt minde om menneskets formåen. (Kilder: www.faktalink.dk og www.kinamuren.dk? Jesper og Claus havde løbetøjet med og løb helt til tops. Her er Ronny på vej ned. Foto: AML FLUKmk4 2010-2011 Side 44 6.2 Ligestilling mellem kvinder og mænd i Kina Af Leila Damkjær Pedersen Traditionelt er kvinder ikke blevet regnet for noget, det er mandens navn der bæres videre, piger bliver givet bort til mandens familie. Kinas kvinder har altid været under pres - fra mænd, fra familien og fra arbejdet, dette er ikke blevet mindre i nutidens Kina, deres eget behov for at bestemme over deres eget liv, få en uddannelse, skabe sig en karriere og gifte sig af kærlighed, dette pres medføre at der årligt er 150.000 kvinder der begår selvmord i Kina. Traditionelt er en mand mere værd end en kvinde i Kina. Sådan er det til dels stadig, men i løbet af de seneste hundrede års tid har Kinas døtre rørt på sig, og det har bragt en del forandringer med sig. ”Alle, der kender til kinesisk historie ved, at vi i mange tusinde år havde et feudalt samfundssystem,” udtaler Ms Mu vicegeneraldirektør i All China Women’s Federations kontaktorgan Allerede først i det 20. århundrede skete der nemlig noget, først med Xinghai-oprøret i 1911 og med 4.-majbevægelsen i 1919. Tiden var præget af tanker om demokrati og videnskab og håbet om en lysere fremtid for Kinas kvinder levede i bedste velgående. Det var dog, ifølge Mu, ikke før grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina i 1949, at kvindernes status for alvor forandredes. Den første lovgivning, det nye styre vedtog, var nye ægteskabsregler. Den nye lov gjorde blandt andet tvangsgiftermål og flerkoneri ulovligt. Det betød, at kvinder og mænd fik lige rettigheder – i hvert fald i ægteskabet. I Folkerepublikkens første grundlov fra 1954 blev det så nedfældet sort på hvidt, at kvinder og mænd er lige. De seneste tredive år, hvor Kina har åbnet sig op overfor omverdenen og i vid udstrækning indført markedsøkonomi, har rykket kvindesagen endnu et nyk fremad, mener Mu. I denne periode er reglerne nemlig blevet justeret og kvinder har fået meget mere at skulle have sagt i samfundet. Der er dog stadig mange ting at kæmpe for, lyder det fra kvindernes organisation. Udgangspunktet er at man har lige løn for samme arbejde, om man er mand eller kvinde, men kvinder kan have svært ved at konkurrer med mændene, da kvinder mange gange får en dårligere uddannelse. Der er mange kvinder der forsvinder til andre områder hvert år, da de bliver kidnappet. Der er mange kvinder der begår selvmord, da deres muligheder er små og måske er de blevet ulykkelig gift med en mand ude på landet. Der er mangel på kvinder i Kina for hver 100 kvinder er der 120 mænd. Kinesiske kvinder har meget større ambitioner end danske kvinder. 52% af de kinesiske mænd har lederambitioner, mod 49% af de kinesiske kvinder. I Danmark er forholdet 25% for mænd og kun 12% for kvinder! De 10 rigeste kvinder i verden gennem egen opstartet virksomhed kommer alle fra Kina. Et forbund for det halve folk Forbundet for Kinas kvinder blev grundlagt et halvt år før udråbelsen af Folkerepublikken. I løbet af de godt 60 år, der er gået siden da, er det lykkedes foreningen at bygge et stort netværk op. Kvindeorganisationen har nu folk på regeringskontorerne, i kommunerne og landsbyrådene. 3 områder hvor Kvindeforbundet virkelig sætter stærkt ind. For det første så arbejder organisationen på at påvirke beslutningstagerne til altid at tage kvindeperspektivet med i lovgivningen. Et andet indsatsområde er oplysning og uddannelse af kvinder. Det gælder for eksempel landsbykvinder, der får styr på den seneste landbrugsteknologi eller får undervisning i, hvordan man kan afsætte sine varer til den bedste pris. FLUKmk4 2010-2011 Side 45 For det tredje arbejder kvindeforeningen på grundlæggende at forbedre kvindernes sociale status og formåen. Det sker blandt andet ved at sørge for rent vand og sundhedstjenester i nogle af landets fattigste områder. Det har fået spædbørnsdødeligheden til at falde mærkbart. Før i tiden arbejdede de meget med pigers skolegang. I dag er der dog obligatorisk folkeskole for både drenge og piger, så fokus har flyttet sig til at hjælpe piger med at komme videre i uddannelsessystemet og meget gerne på universitetet. Der er i Kina 9 års obligatorisk undervisning, men pigerne fra landet sendes mange gange ikke i skole, da de er fattige og selv skal betale transport, bøger, uniformer osv. så det er drengene man satser på, da pigerne alligevel bliver bortgift til en anden familie. Nu hvor kvinderne også får uddannelse har de også mulighed for at flytte hjemmefra, førhen blev de boende hjemme til de blev gift. Et barnspolitik på godt og ondt Etbarnspolitikken har reduceret kvindernes byrde og givet dem bedre muligheder for at tage del i samfundet. Udviklingen i Kina er meget ujævn og derfor er der mange der stadig foretrækker drenge og diskriminerer piger. Familier vil helst have drenge som senere kan hjælpe med markarbejdet Dette er en tavle, der viser hvilke landsbybeboere, der har skrevet under på, at de vil overholde étbarnspolitikken. Fra den landsby, vi besøgte. Foto: PBJ Flere kvinder til tops Kvindernes position er blevet forbedret i Kina. Men der er et stort pres om at unge piger skal se godt ud. Selv om Kina har en étbarnspolitik er der mange af landets borgere der får flere børn. For FLUKmk4 2010-2011 Side 46 eksempel etniske mindretal er fritaget for den strenge politik, og andre kan betale sig fra det, hvis de får mere end et barn. Historier som denne viser tydeligt, at der stadig er et langt stykke vej til ligestilling mellem kønnene i Kina. Derfor er der også stadig masser af arbejde for Mu Hong og All China Women's Federation. Ved at give mikrolån til kvinder og opmuntre dem til at deltage i samfundet, forsøger foreningen at aktivere dem på græsrodsniveau. Yngre veluddannede kvinder i storbyerne har på grund af de ændringer og muligheder for økonomisk selvstændighed, som de sidste to årtiers reformer har skabt, med stormskridt er på vej mod en livssituation, der ligner deres vestlige medsøstres. For kvinderne i landdistrikterne er der derimod intet lys at spore i horisonten. MEN: Manden har stadig det sidste ord, som er lov. 6.3 Practical Skills Training Center for Rural Women Af Anette Wolthers Centret startede I 1998, som en non-profit skole, som modtager støtte fra kinesiske og udenlandske velgørenhedsinstitutioner, offentlige kasse, virksomheder og donationer fra lokale og udenlandske personer. Her kan unge kvinder i alderen 16-20 år fra fattige familier modtage gratis undervisning, træning og ophold i en periode på to-tre måneder, hvor de får introduktioner til forskellige fag som syerske, tjener, frisør og skønhedsbehandling. Vi oplevede ved at følge undervisningen i nogle klasse, hvordan de lærer at bruge computer og få træning i pædagogisk arbejde med henblik på at kunne arbejde med børn i børnehaver. Undervisning i at arbejde med børn omfatter f.eks. tegning, sang og musik Undervisning i sang og keyboardspil. Foto: AML. Forstander ms Luo Zhaohong. Foto: PBJ FLUKmk4 2010-2011 Side 47 Deres undervisning i computere bestod i at betjene særlige computere til referatskrivning à la dem vi ser fra amerikanske retssale i TV-serier. De sidder med tastaturet i skødet og skriver blindskrift efter et forlæg, hvor de kun skal kigge på skærmen. Fotos: CA FLUKmk4 2010-2011 Side 48 Fotos: AML Der var også en gruppe modne kvinder på centret, som modtog træning i at passe syge og ældre samt gravide og nybagte mødre og deres børn. De øvede sig på hinanden og brugte plasticdrengedukker som erstatningsbabyer i træningen. Barselskvinden i Kina ser ud til at få god hjælp efter denne træning at dømme. Barselsorloven for kvinder er 4 måneder. FLUKmk4 2010-2011 Side 49 Foto; AML De laver også kurser for iværksætterkvinder og kvinder, der ønsker at gå ind i politik. De kan undervise og træne 1.300 kvinder om året og har indtil nu haft 10.000 igennem på centret. Kvinderne kommer fra 22 etniske grupper og fra 26 provinser og regioner. Centret har fået mange priser og påskønnelser for sit arbejde. Det forsøger også at hjælpe andre projekter og institutioner, når de kan. Leila og Ms Wu, der er forkvinde for centrets bestyrelse står med vores kuvert med indsamlede penge. Foto: PBJ FLUKmk4 2010-2011 Side 50 6.4. Dansk Industri i Kina og samhandel Danmark-Kina Af Claus Eskesen Figur 1: Dansk import og eksport fra og til Kina Aksetitel Kina Import/eksport Import Eksport Danmarks samhandel med Kina er vokset kraftigt de sidste 23 år. I 1988 importerede vi varer fra Kina til en værdi af godt 2 mia. kr.. I dag importerer vi varer for 36 mia. kr.. Tilsvarende eksporterede vi dengang for under 1 mia. kr. hvor det i dag er steget til over 12 mia. kr.. Mange mener at Danmarks eksport til Kina vil være stærkt voksende i de kommende år i takt med at Kina bliver stadig rigere og vil efterspørge flere vestlige, herunder, danske produkter og ydelser. Det kan lyde af meget at vi importerer varer for 36 mia. kr. fra Kina, men vi importerer stadig mest fra europæiske lande. Tyskland er det land vi importerer mest fra. Figur 2: Dansk import og eksport fra og til Tyskland Aksetitel Tyskland Import/eksport Import Eksport I 2010 importerede vi varer for ca. 98 mia. kr. fra Tyskland, altså næsten tre gange så meget som vores import fra Kina. Til sammenligning eksporterede vi varer for godt 81 mia. kr. til Tyskland samme år. FLUKmk4 2010-2011 Side 51 Når der er så meget fokus på Kina, er der fordi mange danske virksomheder oplever enorm salgsvækst i Kina. Vi taler om procentpoints på mellem 10% og 40%. Et eksempel er Danfoss, som vi skal besøge, og de har haft salgsvækst på 40 procentpoints det første halvår af 2010. Men det er ikke kun godt nyt for Danmark. For en meget stor del af det salg, de danske virksomheder oplever, er salg fra egne kinesiske fabrikker. Der et altså ikke involveret danske arbejdsplader i salgstallene, i hvert fald kun for en lille del. Her nogle eksempler på dansk virksomheder i Kina: Figur 3: Eksempler på danske virksomheder i Kina Virksomhed Antal ansatte AP Møller 9.000 Bestseller 30.000 Carlsberg 8.000 Coloplast Danfoss Vestas Wind Systems 800 3.000 3.000 Hovedsæde i Beijing og 250 byer. Mærker som ONLY, Jack&Jones, Vero Moda og Selected 19 bryggerier, 32 salgskontorer. Kina er det hurtigst voksende ølmarked og vil være det i mange år frem Har været i Kina i 15 år I Beijing og 5 byer yderligere. Omsætning 3.180 mio. kr. pr. år GN Store Nord 1.080 Har været i Kina siden 1870, hvor de etablerede den første telegrafforbindelse til Kina. Udnytter den billige arbejdskraft og nærmarkederne (Kilde: CE med inspiration fra Berlingske Nyhedsmagasin, 26. marts -8.april 2010) GN Store Nord – tidligere Det Store Nordiske Telegrafselskab fik i 1869 den russiske zars tilladelse til at lægge telegrafkabler fra det russiske kontrollerede Manchuriet til Shanghai og Japan. Men den kinesiske regering var ikke meget for moderne kommunikationsmidler. Så da de resterende kabler mellem Shanghai og Hongkong (daværende engelsk koloni) skulle lægges i 1870 fik selskabet fregatten Tordenskjold med som beskyttelse – også mod kinesiske sørøvere – og lagde hemmeligt kabler på kinesisk land, der forbandt de undersøiske kabler. I 1874 skiftede den kinesiske regering politik og gik ind for at anvende moderne kommunikationsmidler og Store Nordiske kunne gøre yderligere forretninger i Kina med kabellægninger og oprettelse af telegrafstationer. AW Kineserne vil have brands! Der er imidlertid ikke kun tale om ”outsourcing” – der sker også ”insourcing”. Dvs. at der er virksomheder, der går den anden vej. Det drejer sig om virksomheder som tidligere har etableret sig i Kina, men som nu trækker produktionen hjem igen. Her er LEGO et eksempel. De fandt ud af, at deres produktion er ret kompleks, med 30.000 klodser i minuttet 24/7/365. 35 mia. klodser, hvoraf 35% bliver solgt de 4 uger op til jul. Det kræver en FLUKmk4 2010-2011 Side 52 fuldt optimeret fabrik med toptunet logistik. Det kunne de ikke få i Kina, ligesom at en produktion, placeret i Kina ville give meget transport til markedet, som primært er Europa. Der er dog også bagdele ved flytningen hjem. ALU Technologies oplever, at det tager lang tid at gøre det, og imens stjæler andre i Kina den knowhow, man har lagt ud. Fordelene ved at flytte hjem (fra Kina og andre steder) er ifølge Dansk Industri (DI): At komme tættere på nærmarkedet Kortere reaktionstid Stabilt flow - (strømforsyning og infrastruktur kan give problemer) Arbejdskraften i DK er langt mere fleksibel Det er sværere at skaffe sig af med medarbejdere i andre lande. Men man skal kun tage kernekompetencer hjem! Ellers er det meget dyrt. Virksomheden Power Lynx (solceller) har taget produktion hjem for at sikre bedre leveringsservice og for at blive involveret i samtlige faser af produktionen. De har forkortet produktionstiden med 25 procentpoints ved at tage det hjem. Kinnarps (kontomøbler) satser også på insourcing og har valgt i stedet at satse op automatisering. Men disse eksempler rykker ikke ved, at danske virksomheder er verdensmestre i at udflytte jobs. Der bliver gennemsnitligt udflyttet over 6.300 jobs om året fra Danmark. Og danske virksomheders investeringer i udlandet overgår dem i Danmark. Det vil sige, at der jo ikke bliver etableret tilsvarende nye jobs i DK. En af grundene kan være at der var ”fuld beskæftigelse” i de år hvor udflytningen gik stærkt. (Hans Skov, tidl. Adm. Direktør, DI)). Men hvem ved? Nogle flytter hjem - andre outsourcer. Der er også en tendens til at nogle virksomheder forlader Kina for etablere sig i andre billige lande. Stigende oliepriser og stigende lønudgifter i Kina kan måske reducere udflytningen. Tilmed svækkes dollaren ift. Yuan, hvilket gør varer, produceret i Kina dyrere. Men det er nok ikke værd at vente på det. Måske vi skulle satse på at bliver bedre end kineserne. Vi er jo typisk bedre til nogle ting!? 6.5 Besøg hos advokatfirma, der hjælper danske virksomheder Af Karin Ubbesen På femtedagen af vores studierejse besøger vi økonom Alexander Schultz i Shanghai. Han arbejder for advokatfirmaet Bech og Bruun, og hans arbejde består i køb og salg af ejendomme og virksomheder. Det er benhårdt: dem, der har pengene, har magten. Alexander har inden det nuværende job i 4 år været leder af den danske ambassadens handelsafdeling, og har derfor et ganske grundigt indtryk af de kommercielle og politiske, forhold i Kina. Vi er lige kommet ind med nattoget fra Beijing, så vi er ikke ligefrem nyvaskede da vi møder Alexander. Jesper præsenterer os og fortæller lidt om hvorfor vi er i Kina. Alexander mener at hovedbudskabet til vores politikere er, at Danmark står over for så enorme store udfordringer, som vi ikke har set før. Den kinesiske udfordring og konkurrenceevne har vi svært ved at hamle op med. En siger, det rammer jo ikke kun Danmark, nej men det rammer bare rigtig hårdt i Danmark, især vindindustrien er hårdt ramt, Kina har en meget overset produktion af vindmøller. Alexander er bange for, at en dag vågner Danmark op, og så har vi bare ingen vindindustri. Han bruger et billede til at tegne situationen, at vi gennem øjenkrogen registrerer, at en baseballkølle er ved at ramme os, uden at vi kan undvige den. FLUKmk4 2010-2011 Side 53 Det kinesiske tog kører ikke af sporet. Fakta er, at kommunistpartiet har evnet at lave en udviklings teknik, der sikre væksten. Kineserne tager chancer og risiko, de arbejder hårdt, 7 dage om ugen, 16 timer om dagen. Kinesere mener at man er sin egen lykkes smed, de er sig selv nærmest. Danske arbejdere har altså en enorm konkurrence fra kinesiske arbejdere. Kina er i øjeblikket som USA var i 1920’erne. Vi skal smøge ærmerne op og være gode ved kineserne, så de får lyst til at investerer i Danmark. Danmark har mange gode værdier at gi’ af - bl.a. inden for uddannelsesområdet, teknologi, distribution og trendsætning. Jeg må sige, at det gav noget at tænke over. Alexander var meget klar i sin holdning om, at Danmark skal vågne op nu og gør noget. Jesper giver gaver til Alexander Schultz, som er glad for hilsener hjemmefra. Foto: PBJ 6.6 Besøg i Beijing fagforening Beijing Municipal Federation of Trade Unions Af Claus Eskesen Vi mødte: Mr Yu Haihua, Deputy Secretar-General, Ms Zhang Yi, director Women Workers Department, Mr Zeng Aigu, director, Mr Yu Jun Sheng, vice Chairman Personlig præsentationsrunde – de var 4 vi var 22. De repræsenterede sport, det internationale og de kvindelige anliggender. Mr Yu vil fortælle om faglige aktiviteter i Beijing Det er en stor ære at møde os, fortalte han. I juli måned have de en medarbejder i Danmark, Ms Wang Yu Ying, vice Chair. Hun kunne desværre ikke komme i dag og sender sine hilsner. Beijings fagforening blev grundlagt d. 6. februar 1950 efter kommunisternes befrielse. Den nuværende formand er mr Yang Vai, og der er 8 viceformænd. Der er 10 mio. mennesker i byen, og 9,8 mio. i arbejde. Der arbejder 5,3 mio. i byen, og 3,75 mio. medlemmer. 22.112 afdelinger og 10.000 fuldtidsledere. Ud fra organisationen er der 8 afdelinger. Hvert kommunedistrikt har deres fagforening – der er 300 kommunedistrikter. Der er tre hovedopgaver for dem i øjeblikket. FLUKmk4 2010-2011 Side 54 Den vigtigste er at etablere fagforeninger. Kina er gået fra plan- til markedsøkonomi hurtigt, og der har givet mange private virksomheder. Det har givet mange nye opgaver. Det sidste år har dette været opgaven – fagforeninger i den private sektor. Velkomstskilt til FLUKmk4. Foto: AMJ Den anden store opgave er, hvordan man skal varetage fagforeningens interesser. Startede med hvordan man forhandler løn. Et sekskantet samarbejde. 15 mio. betales årligt i advokatbistand. Sidste par år er de lavtlønnedes lønandel undersøgt, det ser ikke godt ud, og der skal findes en løsning. De arbejder for uddannelse og god servicering af medlemmerne. Arbejdet er etableret på gadeplansniveau i tre dimensioner. Fuldtid. De giver retsbistand til de fattige, og prøver at finde arbejde til medlemmerne samt jobtræning. Telefonnummer: ”12351” er nummeret til en 24 timers hotline for medlemmerne . De gør medlemmerne klar til ny teknologi og forøger deres arbejdsmuligheder. De opfordrer de lokale fagforeninger til at lave sportsaktiviteter for deres medlemmer. Fagforeninger i Kina er ikke som i andre lande. Her er de under ledelse af det kommunistiske parti. Det gælder jo om at forøge den økonomiske fremgang. Men det skal samtidig være i et harmonisk samfund. Og det er det sidste, den kinesiske fagforening arbejder mest for. Det er arbejdernes interesser, det handler om. Hvad der er medlemmernes interesser, arbejder man for, i samarbejde med myndigheder og parti. Der er brug for handling og snakke - og ikke om strejker. De vil gerne have gode råd fra os, til at forbedre deres arbejde. FLUKmk4 2010-2011 Side 55 Vi blev modtaget af: Zeng Aiguo, director, International Department, Mr Yu Haihua, deputy Secretar-General, International Liaison Department og Ms Zhang Yu, director WomensWorkers Department – allesammen fra Beijing Municipal Federation of Trade Unions. Foto: PBJ Ms Zhang Yu om kvindelige aktiviteter 10. Kære veninde og delegationsmedlemmer – jeg vil gerne byde jer velkommen hos os”. Kvinderne har haft særligt fokus her fra start. I 1949 var der 5.900 kvindelige medlemmer, nu er der 2,5 mio. kvindelige medlemmer – derfor har vi en kvindekomite. Nu er det den femte valgrunde. I princippet er fagligt arbejde ikke kønsopdelt, men der er seks andre sider: 1. En særlig kvindeorganisation er vigtig. 2. Ligeberettigelse. 3. Kvindekomiteen har spillet en vigtig rolle, ikke mindst i den 12. femårsplan. De har også lavet deres fremtidsplan til 2020 4. Man skal have en lige fordeling i fagforeningen 5. Det kræver noget særligt med kvindelige rettigheder – f.eks. graviditet ligesom noget arbejde ikke er egnet for kvinder. Her er der lavet særlige aftaler. 6. Forhøje kvindelige medarbejderes rettigheder politisk. Der er lavet særligt noget for svage, enlige kvindelige medarbejdere. Anette kvitterede for de flotte oplæg. Det er spændende at se de kinesiske udfordringer i Kina fra Danmark. Vi har set eksempler, også på danske virksomheder i Kina, der ikke har opført sig godt. I har ret i, at det er to forskellige historier, men alligevel er der nogle fællestræk. F.eks. hørte vi om jeres kvindekomite, og det stammer helt tilbage fra Marx og Engels 1, Internationale. Det har vi også haft i DK. FLUKmk4 2010-2011 Side 56 Foto: PBJ Men I skal høre lidt om hvorfor vi er her og hvad vi laver. Vi er på toårigt lederkursus for fagforeningsfolk. Vi er fra LO, som er paraplyorganisationen for en masse fagforbund, der organiserer medarbejdere på blu-collar-niveau i den private og offentlige sektor. Der findes også FTF og AC. LO er den ældste. LO lavede en undersøgelse i 1999, undersøgelsen slog fast at de kvindelige medlemmer var underrepræsenteret i organisationen, selvom der var 50/50 i medlemskredsen. Derfor startede man dette kursus for at få flere kvinder uddannet til ledere, siden er også kommet mænd med. Det ligger i denne tanke at også mænd er interesseret i køn. Mænd er jo også fædre og sætter pris på barselsregler for mænd. ”kønnene er kammerater” og vil det samme, har samme interesser. Vi har en stor andel kvinder på arbejdsmarkedet, næsten lige så høj som mænd. Vi anser dialog sammen om køn som meget vigtigt. Vi arbejder også meget med etnicitet, da vi har mange mennesker fra mange lande i Danmark. Derfor har vi også et program for dette. Det er også en del af vores uddannelsesprogram. ”man skal kunne forstå sine medlemmers problematikker” er rationalet bag dette. En anden grund til at vi er her, er at dele af vores virksomheder flytter til Kina, så vi nu har kolleger i Kina. Vi skal besøge Danfoss og Cheminova her i Kina. Det har kursisterne organiseret. Dansk fagforening er udsat for kraftige forandringer i disse år, derfor er der også vægt på dette. EU har nogle andre samfundsmodeller end Danmark. I mange lande har man love, i DK har vi tradition for aftaler mellem arbejdsmarkedets parter om vigtige forhold på arbejdsmarkedet. Staten er også inddraget på denne måde, at den støtter dette system, som vi kalder flexicurity. Det betyder beskyttelse af arbejdere. De kan let ansættes og afskediges i virksomhederne, men har så ret til en relativ høj understøttelse under lediggang, samt uddannelse under ledighed. Modellen er under pres. FLUKmk4 2010-2011 Side 57 Dels fra EU, dels fra det herskende danske politiske flertal, som ikke støtter den i samme grad som tidligere. Derfor er der brug for dygtige ledere i fagbevægelsen, der kan gøre bevægelsen stærk. Og derfor er det spændende at møde jer, så vi kan lade os inspirere. Vi kan lære af jer, for det handler om dialog og at finde løsninger. DK’s fagforening har lang tradition for at finde løsninger med regering og arbejdsgivere. Det gælder både centralt og lokalt. Det har vi erfaret når vi møder andre EU lande. Vi er knap så aggressive, men mere samarbejdende. Diskussion Vi spørger: Hvordan organiserer I medlemmerne? Hvad koster det, og har i kontakt ude på arbejdspladserne? De svarer: Man skal være medlem af fagforeningen, når man er en statsvirksomhed. Formanden for fagforeningen skal være en underchef for virksomheden. I den private sektor er (70% i Beijing) går det ikke så automatisk. Først skal den etableres - siden skal man finde nogle medlemmer. Det er stadigvæk et problem, da mange stadig ikke har etableret fagforening på arbejdspladsen. Mange ejere har en indstilling, der gør, at man bliver konfronteret af faglige krav, hvis man vil stifte en fagforening på arbejdspladsen. Ifølge loven, skal der etableres fagforening hvis der er 25 ansatte og derover på virksomheden. Det har været min hovedopgave i to år at etablere nye fagforeninger. Det kan ikke løse ligelønsproblemet, da man har fastansatte og løst ansatte. De får ikke det samme. Nu er der markedsøkonomi, og dermed forskellige type ansættelser. Det største problem er underleverandørarbejde (i gamle dage kaldte vi det ”udsvedning”, AW) – dvs. at virksomheden lægger arbejdet ud til små foretagender. Vi spørger: Er der ligeløn mellem mænd og kvinder. Samme løn for lige arbejde. Og forhandler man løn på den enkelte virksomhed? De svarer: I princippet skal der være ligeløn ifølge lovgivning mellem kønnene. Alle kvinder har tegnet en barselsforsikring, der giver ekstra dækning. Er man ikke i job, har man denne forsikring, ellers hører barselsorloven med arbejdet. Vi spørger: Skal arbejdsgiveren lave overenskomst med en fagforening (når den er etableret med min.25)? De svarer: Mange virksomheder har kun 2-3 eller 10 fagforeningsmedlemmer, - så kan fagforeningen etableres i fællesskab. Alle fagforeningen har ret til at forhandle, men det kræver kontakt med forbundene. Vi spørger: Er barsel en del af overenskomsten? De svarer: Det er med i overenskomsten, men alle rettigheder er etableret i lovgivningen. Men der kan forhandles individuelt oveni. Mænd har 30 dages barsel fastsat i lovgivningen. De spørger: Når man er medlem, hvor meget betaler man så? Vi svarer: Vi har fire dele i kontingentet: En del til den lokale afdeling, en del til forbundet, en del til A-kassen og en del til efterløn. Der er indeholdt gruppeulykkesforsikring. Dertil kommer evt. klubkontingent i virksomheden. Det udgør ca. 1500 om måneden. Ca. 3-400 til fagforeningsarbejdet. I gamle dage var A-kasse og fagforening é kontingent. Fra 1969 blev det opdelt. Vi har problemer med gule fagforeninger, der ikke har tilknytning til bevægelsen m.v. Vi spørger: Hvad tjener medlemmerne? Hvor mange timer arbejder de? Ferie? De svarer: Det er forskelligt fra erhverv til erhverv. 15.000 dollars i finanssektoren. En tjener tjener 3-4000 dollar om året. Det officielle timetal er 44 ugentlige timer. 5 dages arbejdsuge. 11 dages betalte helligdage. Afhængig af anciennitet får man mere ferie. Under 10 år - 1 uge, 10-15 år 10 dage, over 20 år er det to uger med løn. FLUKmk4 2010-2011 Side 58 Vi spørger: Hvordan skaffer I nye medlemmer og fastholder dem? (vi mister nemlig medlemmer for tiden)? De svarer: Der er en høj stigning i Beijing efter, at de har lavet en rekrutteringskampagnet. Mange andre landes fagforeninger har ikke gjort nok for medlemmerne det, medlemmerne får for lidt ud af at stå i fagforening, så derfor svigter de fagforeningerne Vi spørger: Hvordan kan man være virksomhedsleder og fagforeningsformand samtidig? De svarer: Vi har et andet system. Statsejedes ledelse er altid partiet og begge sider er udpeget. Formanden er begge siders formand. 6.7 Besøg på to danske virksomheder Af Anette Wolthers A. Danfoss/Holip Ideen om at besøge Danfoss/Holip i Kina kom fra Lajla Heldt, som er TR på Danfoss på Al. Vi havde fået en aftale med Søren Lauridsen, som kom til i Kina i 2009 for at hjælpe organisationen med at vokse og lave nye produktions-set-up. Søren har erfaring fra mange år i Danfoss, hvor han har haft ansvar for produktion af frekvensomformere og styring og udvikling af produktionen. Hans chef, Ye Meizhen (Jenny) kunne desværre ikke møde os, da hun var ud til et andet arrangement. Vi sendte vore varme hilsner og tak til hende for, at vi måtte komme. Danfoss har arbejdet 21 år i Kina og er til stede i 18 byer. Der er i alt 3.000 ansatte i hele Kina.. Den virksomhed, vi besøgte, er placeret i Poudong-området. (I dette område ligger der mange danske virksomheder, da der er en aktiv borgmester, der har gjort det attraktivt at lægge sin virksomhed der, bl.a. god pris for jord og byggeri.). Her ligger også kinesiske fabrik, Holip, som de købte i 2005. De arbejder på en sammensmeltning af Danfoss og Holip-produkter. Holip har tidligere kun produceret til det kinesiske hjemmemarked. Hele fabrikken i Poudong hedder nu Holip, der er 100% Danfoss-ejet datterselskab, og de kunne fejre en milepæl i maj 2011 På det tidspunkt havde de produceret en million frekvensomformere, og medarbejderne i Holip-fabrikken fejrede dagen med både begejstring og stolthed. ”Det er et bemærkelsesværdigt godt resultat, og jeg er meget stolt af mit team. De har arbejdet hårdt for at leve op til kundernes ønsker i årenes løb”, siger S/C manager Ye Meizhen (Jenny). Ud over Danfoss frekvensomformere fremstiller Holip fabrikken også et stort antal Holip produkter. Sidste år producerede Holip mere end 500.000 frekvensomformere, og herudover har de fremstillet kapslinger for Danfoss Solar Inverters. FLUKmk4 2010-2011 Side 59 . Hele FLUKmk4 med Lajla og Søren i midten. Foto: PBJ ”Der er flere produkter på vej, så derfor forventer vi, at milepælen på ”to millioner” er inden for rækkevidde,” siger Ye Meizhen. Nu er Holip på tre år blevet den største producent af frekvensomformere i Kina. Man vil også satse på solar-konvertere til solcelleenergi til netværksstrøm. Her er det største marked dog ikke Kina, men Tyskland. I det hele tage må man se, at markederne for Holip/Danfoss’ produkter ligger uden for Danmark, hvorfor det giver mening at placere produktionen i nærheden af eller i de store markeder. Outsourcing til underleverandører er også vigtig for at kunne skaffe ekstra kapacitet på hovedproduktionsstederne. En arbejder (blue collar) hos Holip/Danfoss i Proudon får ca. 1.300 Yan pr. måned – og incl. forskellige goder og ordninger. Der er i princippet ligeløn. Men vi kunne se, at der som i DK er en skarp kønsarbejdsdeling i produktionen: Kvindekolonner og mandekolonner. En funktionær får ca. det dobbelt. Holip/Danfoss har et godt ry, hørte vi på vandrørene. De er de bedst betalende i byen, og man giver betalt barselsorlov til kvinderne mm. Søren skulle efter vores møde køre 700 km til et arrangement for personalet, hvor Jenny allerede var. Det var et arrangement for funktionærerne og organiseret af deres fagforening – en opgave, som de tager på sig som en velfærdsopgave. B. Cheminova China Ltd. og Laboratorium Besøget var kommet i stand på idé fra Gunnar Krarup Andersen, der arbejder som TR på Cheminova i Thyborøn. FLUKmk4 2010-2011 Side 60 Her havde vi en aftale med Roger Ding, som er landechef for Kina og Karen Shen, som er den øverste administrative leder samt et par laboranter. Virksomheden ligger i Shanghai, men i to forskellige bygninger – ét sted for salgskontoret og et andet sted for laboratoriet. Folkene her er i meget tæt kontakt med moderorganisationen hjemme i Thyborøn, som de har besøgt flere gange og taler og skyper med flere gange i ugen. De føler en tæt sammenhørighed med den og har masser af fotos fra virksomheden ved Vesthavet hængende på væggen Deres opgaver at fremme salg af Cheminovas produkter til det kinesiske marked og foretage laboratoriekontrol af råstoffer og varepartier, så de er sikre på, at de indeholder, hvad de skal og hvad der er aftalt. Begge funktioner er ganske små, og fungerer egentlig som en forlæggelse og forlængelse af moderorganisationen. Her fortæller Roger Ding, mr X, og Karen Shen står i baggrunden, Jan og Li. Foto: PBJ FLUKmk4 2010-2011 Side 61 7.Personlige portrætter af FLUKmk4’erne Uddannet som: Kontoruddannet, merkonom enkeltfag, regnskab Tidligere arbejdet som: Kontorassistent 8 år, , jobkonsulent 2 år, kasserer og kontorbestyrer hos SID, 15 år Anne-Marie (Rie) Lund Født 1960 Arbejde: Faglig sekretær i 3F-Slagelse gennem 7 år Tillidshverv: TR i afdelingen Jeg søgte på FLUK, da jeg fik et tilbud fra ledelsen. Jeg valgte et hold, hvor begge køn deltog, da man får et mere nuanceret syn, når begge køn er repræsenteret Fremtidsdrømme: At der findes et job uden for fagbevægelsen med mere ledelses/personaleansvar Uddannet som: Folkeskole 9. klasse, Tagdækkeruddannelsen, opmåleruddannelsen/byg FLUKmk4 Fremtidens fagbevægelse: Det går op ad bakke. Vi skal ud af kontorerne og have de unge med. Vi skal vise, at vi er bedre end de ‘gule’ Mit syn på ledelse i dag: Alle ledere skulle have et kursus/kørekort til at have ansatte Mit syn på ligestilling mellem kvinder og mænd: Vi er alle lige – kvinder/mænd og sorte/hvide. Det har altid været mit syn på ligestilling Fremtidsdrømme: Et godt helbred og gøre en forskel Erhvevserfaring: 30 år som tagdækker mm. Mogens Thomsen Født 1965 Arbejde: 3F-afd. Tillidshverv: SR, TR, bestyrelsesmedlem, afd. Opmålerforening, Tagdækkernes Landsklub FLUKmk4 2010-2011 Fremtidens fagbevægelse: Mere fokus på tillidsvalgte og den danske model Mit syn på ledelse i dag: Mere fokus på ledelsesværktøjer og uddannelse Mit syn på ligestilling mellem mænd og kvinder: Ligeløn for lige arbejde og job til den bedst kvalificerede Jeg søgte på FLUK, da vi her skulle arbejde med ligestilling. Det eneste rigtige er at have begge køn med for at få begge synspunkter med Side 62 Uddannet som: Folkeskole 9. klasse, Slagter En lang række FIUuddannelser FLUKmk4 Tidligere arbejdet på: Diverse slagterier og fabrikker Susanne Juul Født 1969 Arbejde: Medarbejder på PBN Angictech Tillidshverv: TR, afdelingsbestyrelsesmedlem, næstformand i Industriens branchebestyrelse (afdelingen), medlem af afdelingens ligestillingsudvalg FLUKmk4 2010-2011 Jeg søgte på FLUK: for at få en bred uddannelse inden for ligestilling og ledelse Fremtidens fagbevægelse: Det er nødvendigt, at fagbevægelsen nu sadler om og bliver mere nutidig; de gamle dyder er fine nok, men vi skal igang med nytænkning og være bevidste om, hvad medlemmerne søger Mit syn på ledelse i dag: Ledelse er en kombination af evner og uddannelse Mit syn på ligestilling mellem kvinder og mænd: Jeg mener ikke, at der burde være forskel mellem mænd og kvinder. Selv er jeg uddannet i et mandefag og har skullet leve op til større krav end mænd skulle. Det giver anledning til at grunde over, hvad der giver forskellene og få brudt dem ned Fremtidsdrømme: En tid hvor alle er lige, og mænd og kvinder kan arbejde sammen – uden at det ene køn forfordeles frem for det andet Side 63 Uddannet som: Kontoruddannet, dele af merkonom- og kommunomuddannelserne, itadministratoruddannelsen (netværksadministrator), diplomuddannelse projektledelse, TR-uddannelsen Tidligere arbejdet som: Kontorelev i et metal engros firma Kontorvikar Kontormedarbejder og konstitueret leder i løn- og personaleafd. og økonomiafd. På Svendborg Sygehus Studiesekretær og it-ansvarlig på sygeplejerske- og radiografuddannelserne CVSU Leila Damkjær Pedersen Født 1960 Arbejde: it-adm.koordinator, UCL Tillidshverv: TR, Næstformand i HK/Stat/ Midt og medlem af afd. Best. FLUKmk4 2010-2011 Jeg søgte på FLUK for at få mere fokus på ligestilling og lære noget mere om ledelse, da jeg synes, at det er meget interessant at arbejde med ledelsesteorier og udvikling af de enkelte personer på arbejdspladsen Læring: Jeg har fået nogle flere værktøjer til ledelse samt mere fokus på ligestilling – ikke kun i forhold til mænd/kvinder, men bredt i samfundet. Vi har haft gode drøftelser om globalisering og dens betydning for DK Fremtidens fagbevægelse: Jeg tror, at vi skal tænke meget radikalt, hvis vi vil bevare fagbevægelsens tankegang i DK. Måske mere en modulopbygning à la Sygesikringen DK, hvor man kan forsikre sig til, hvad man ønsker af dækning. Jeg tror også, at hele det politiske system trænger til nytænkning? Skal vi f.eks. kun have en samlet fagforening med et hovedkontor, forsynet med konsulenter rundt om i landet, der hver dækker et antal virksomheder? Mit syn på ledelse i dag: Ledelse er en vigtig arbejdsopgave, som mange ledere har som et venstrehåndsarbejde, da mange ledere er fyldt op med driftsopgaver. Derfor oplever mange medarbejdere mangelende ledelse og får dårlig trivsel Mit syn på ligestilling mellem kvinder og mænd: Mange gange har mænd det nemmere end kvinder ifht. bedre stillinger og løn. Hvornår har vi ligestilling? Fifty/fiftyrepræsentation i bestyrelser mm? Jeg er en fagforening med flest kvindelige medlemmer og kolleger og plads til dem på arbejdspladsen. Men alligevel viser lønstatistikken, at mændene får mest i løn. Der er forskel på lønniveauerne i ‘kvindejobs’ og ‘mandejobs’ Fremtidsdrømme: Måske noget med ledelse, men ikke hvad og hvor som helst. Jeg vil gerne have et fuldtidslederjob, hvor jeg kan opbygge en velfungerende arbejdsplads med fokus på kommunikation og trivsel. Ellers vil jeg finde udfordringer på min nuværende arbejdsplads – bl.a. ved at blive proceskonsulent i forbindelse med, at vi skal se på arbejdsprocesser og så vil jeg uddannes som stresscoach Side 64 Uddannet som: Cand. Scient. Soc. Erhvervserfaring: Undervisningsministeriet UNI-C SID/3F Claus Eskesen Født 1971 Arbejde: Konsulent i 3F Tillidshverv: Formand for en række udviklingsudvalg under industriens uddannelser Medlem af Industriens uddannelser FLUKmk4 2010-2011 Jeg søgte på FLUK, da jeg gerne ville prøve kræfter med ledelse. Jeg kunne godt tænke mig at finde ud af, om ledelse i perspektivet ‘personaledelse’ kunne være noget for mig Læring: Jeg har lært rigtig meget af forløbet og rigtig meget om mig selv. Dels fordi undervisningsindholdet har sat tanker igang, men også fordi selve kurset har givet et frirum, som jeg kun sjældent finder tid og plads til i mit daglige arbejde og dagligdag. Jeg har lært, at 3F er et kæmpeforbund, og at det selvfølgelig er meget større end forbundet. Jeg har lært mange at kende og dannet venskaber med TR og afdelingsfolk Fremtidens fagbevægelse: Skal bygge på moderne solidaritet, nye samfundsforhold. Økonomisk understøttende foranstaltninger, og en generation, vi ikke har set endnu Mit syn på ledelse idag: Ledelse er i langt højere grad en profession end jeg tror, at mange ledere egentlig er klar over. Det kræver meget mere end at fordele opgaver og arbejde. Jeg kunne stadig godt tænke mig engang at prøve at have egentlig ledelse. Selv om jeg nu har læst og bearbejdet en række værktøjer, er jeg fuld af ærefrygt Mit syn på ligestilling mellem kvinder og mænd: Har ikke ændret sig. Har aldrig tvivlet på den, men kun forundret mig over, at magt/penge skulle være af en sådan karakter, at den for alt i verden skal være ligestillet. Verden har så mange andre værdier, og det kan kun være mandlig dominans, der i den grad har fremhævet magt og penge som prestigefyldte værdier. Jeg anerkender imidlertid også, at hvis disse værdier er så attråværdige, som det lader til. Ja, så er der ikke i dag kønsmæssig ligestilling i adgangen til disse værdier. Hvis vi synes, at de er de højeste værder, så må kvinder selvfølgelig have samme adkomst. Fremtidsdrømme: Professionel fodboldspiller... nej, jeg ved det ikke. Jeg er virkelig glad for mit arbejde og ønsker kun at blive ved med at have et godt arbejdsliv Side 65 Uddannet som: Folkeskolen 9. klasse Udlært maskinarbejder G1-G5 fagbevægelsens grunduddannelse Akademimerkonfaget, Ledelse i praksis FLUKmk4 Erhvervserfaring: Lærling hos Allers Press Noco/Thiele Struers Heidi Jensen Født 1971 Arbejde: Struers Tillidshverv: TR, bestyrelsesmedlem 3F Storkbh. Bestyrelsesmedlem Industriens Pensionssikring FLUKmk4 2010-2011 Jeg søgte på FLUK, fordi jeg gerne ville udvikle mig selv og få nogle udfordringer, som jeg ved, at jeg har svært ved – og jeg blev opfordret til at søge ind på FLUK. Jeg kunne ikke forestille mig at være på et hold med kun kvinder, begge køn har bidraget her – og det er godt at høre tingene fra to sider. Læring: Det har været utroligt lærerigt, og jeg har udviklet mig utroligt meget, både fagligt og mentalt. Fremtidens fagbevægelse: Den er svær! Jeg håber, atfolk får øjnene op for, hvor vigtigt det er, at vi står sammen. Uden det bliver der ikke nogen god fremtid for fagbevægelsen. Vi skal måske tænke op, at vi har mange svage i vores forbund, men vi har også stærke – hvordan beholder vi dem? De skal jo være med til at passe på de svage, ellers smuldrer det. Mit syn på ledelse i dag: Det har nok ikke ændret sig så meget, men jeg er bevidst om, hvad det er for nogle ledere, jeg står over for i dag. Herud fra ved jeg, hvordan jeg tackler situationen/personen på. Mit syn på ligestilling mellem kvinder og mænd: «Kvindekamp», «rødstrømper», «kvinderettigheder». Det har været kvindernes territorium. Vi har måttet kæmpe os til ejendomsret, valgret og retten til uddannelse. Men også i dag debatteres ligestilling med fokus på kvinder. Særligt drøftes kvinders placering i bestyrelser og lederstillinger. Ligeledes diskuteres ligeløn og mænds deltagelse i børneopdragelsen – fx i forbindelse m. Barselsorlov. Vi er der ikke endnu. Jeg synes bare ikke om den måder, vi bliver båret frem på. Det skal ikke hedde: ‘Deter vores ret, fordi vi er kvinder’. Det skal hedde: ‘Det er vores ret, fordi vi er dygtige’. Fremtidsdrømme: At vi har et godt og sundt arbejdsmarked, at arbejdspladsern forbliver i DK, og at vi kæmper for den danske model Side 66 Uddannet som: Bachelor i historie Kurser i fagbevægelsen Erhvervserfaring: Ufaglært industriarbejder graver Anders Mortensen Født 1975 Arbejde: Faglig sekretær i 3Fafd. Tillidshverv: Formand for 3FU-Region Sjælland Afdelingsbestyrelsesmedlem LUU-medlem Gunnar Krarup Andersen Født 1965 Arbejde: Cheminova Tillidshverv: Fælles TR, næstformand SU, I bestyrelsen for Brancheudvalg Proces FLUKmk4 2010-2011 Jeg søgte på FLUK for at få ledelsesværktøjer. Der manglede deltagere fra flere forbund – og specielt nogle fra mindre forbund. De har måske en anden indgang til problemerne – lige som mænds og kvinders tilgang er forskellig Læring: Jeg har fået indblik i ledelse, og hvordan man kan guide og vejlede medarbejdere Fremtidens fagbevægelse: Mere synlige og nærværende i medlemmernes arbejdsdag og hverdag, Skabe en forståelse for vigtigheden af solidaritet Mit syn på ledelse i dag: Det er blevet mere nuanceret. Jeg har fået redskaber til at læse ledere. Mit syn på ligestilling mellem kvinder og mænd: Det er vigtigt at skabe lige muligheder. At bruge forskellene – ikke at udligne forskellene Fremtidsdrømme: Ledelsesposter i fagbevægelsen Uddannet som: Folkeskole Kurser i fagbevægelsen FLUKmk4 Erhvervserfaring: Fiskeindustrien Fabrik Fremtidens fagbevægelse: Større forbund Mit syn på ligestilling mellem kvinder og mænd: At der mangler meget Jeg søgte på FLUK for at lære noget om ledelse – og det var et hold for begge køn Fremtidsdrømme: Mange Side 67 Kirsten Corell Født 1957 Arbejde: PostNord Tillidshverv: TR Jan Mathisen Født 1952 Tillidshverv: Næstformand 3F Hotel og Restauration Storkøbenhavn FLUKmk4 2010-2011 Uddannet som: Folkeskolens 10. klasse Erhvervserfaring: Butik, kontor, rengøring, lagerarbejde, haft egen forretning Nu postarbejde med omdeling af post og pakker Jeg søgte på FLUK, da jeg havde hørt rigtig meget fra en tidligere deltager og kunne godt lide konceptet med en uddannelse over to år, så man har tid til fordybelse. Samtidig passede det godt til den situation, jeg arbejder i – med forskellige ledelsesformer. I forhold til ligestilling forventede jeg at få en viden, der kunne bruges i vores ligestillingsudvalg i 3F lokalafdelingen. Det er kun positivt, at begge køn er repræsenteret på en uddannelse, der handler om ledelse og ligestilling. Det er jo bevist, at mænd og kvinder ikke tænker ens. På den måde får man alle vinkler på. Læring: De forskellige ledelsesteorier er et godt værktøj til større forståelse i bl.a. SU Fremtidens fagbevægelse: Tunnelen er lang, men ved sammenhold og hårdt arbejde er jeg sikker på, at vi nok skal se lyset og finde det rette spor Mit syn på ledelse i dag: Det er tydeligt, at der er sket en udvikling på dette punkt, og ade ledere, der er i dag, har fået en uddannelse. Mit syn på ligestilling mellem kvinder og mænd: Godt, at der er kommet fokus på ligestilling, Men det er også vigtigt at drøfte, om det altid skal være en vigtig faktor Fremtidsdrømme: At fagbevægelsen stadig er en del af det danske arbejdsmarked i mange år endnu, så alle har ordentlige arbejdsforhold og løn, uanset køn og nationalitet Uddannet som: Faglige, arbejdsretlige og ledelseskurser Erhvervserfaring: Industri og fagbevægelse Fremtidens fagbevægelse: Gi’ fagbevægelsen tilbage til medlemmerne og brug ressourcerne på at genopbygge den faglige styrke ude på arbejdspladserne og styrke den danske model Mit syn på ledelse i dag: Dynamisk, udviklende, involverende Mit syn på ligestilling mellem kvinder og mænd: Nej til diskrimination og fordomme pga. køn, etnisk baggrund, religion eller sexuel baggrund Fremtidsdrømme: Socialisme Jeg søgte på FLUK for at lære mere om ledelse og erfaringsudveksle om ledelse i fagforening Side 68 Fremtidens fagbevægelse: Vi skal være i stand til at lytte mere til medlemmernes behov, i stedet for at have svarene på forhånd. Hvis ikke vi finder en model for ‘betalt’ fagforening, som alle lønmodtagere – gul eller ikke-gul – betaler til, er jeg meget bange for, at fagbevægelsens nedtur vil pågå i mange år frem. De nuværende ledelser i de lokale fagforeninger – og det er her, det Jeg søgte på FLUK, da jeg mener generelt, at fagbevægelsens efter min opfattelse går galt – gør ikke noget ved detledere skal kende til ledelsesteorier og skal kunne Mit syn på ledelse i dag: omsætte dem til praksis. Hvis jeg Ledelse indgår på mange planer, selv bliver leder af en fagforening, ikke kun mellem chef/ansat. Der findes ledere af forløb – ex. skal jeg være forberedt på dette. Selvfølgelig skal det være et hold medlemsgrupper og projekter. Fagbevægelsens ledere skal have med mænd og kvinder, vi mere fokus på resultater, og det, supplerer jo hinanden! der beviseligt virker. De skal være Læring: bedre til at inddrage Jeg har fået teorierne ind under medarbejderne i de lokale huden, specielt fordi vi skulle til fagforeninger og have fokus på eksamen. Det gjorde – for mig i hvert fald – at bogen og de teorier, det lokale. Det er jo her, de er valgt og skal få det til at fungere jeg havde med i min så godt som muligt. eksamensopgave, blev gennemlæst gang på gang. Hvis Mit syn på ligestilling mellem ikke jeg skulle eksamineres, ville kvinder og mænd: jeg ALDRIG have gået så meget i Jeg synes desværre tit, at debatten kører noget af sporet, når der dybden snakkes ligestilling. Der er en lønforskel på mænds og kvinders løn på 18%, men det er grupperne som helhed. Der er ikke Fremtidsdrømme: nødvendigvis lønforskel ifht. Jeg ønsker, at fagbevægelsen vokser sig stor og stærk – og det ‘samme arbejde’. Jeg tror, at man i denne diskussion skal have vil jeg gerne være med til meget fokus på, hvor løndannelsen finder sted. Det er jo ikke Christiansborg, men gennem overenskomsterne og tildels gn. lokale lønforhandlinger. Hvis lønforskellene skal væk, skal det ske med respekt for den danske model – også i retorikken. Jeg synes, at man skal sætte mere fokus på flere kvinder på lederposter og i bestyrelser. Uddannet som: Gymnasium Erhvervserfaring: Har arbejdet siden 14 års alderen ved siden af skolen. Portner i Føtex, Jensens Bøfhus, hvor jeg blev faglig vakt Postbud Jobcenter Thisted Jesper Nielsen Født 1978 Arbejde: Faglig sekretær 3F Thy/Mors Tillidshverv: Tidl. TR PostDanmark , Holstebro Ungdomsformand 3F Ungdom Midt Ansat som ungdomskonsulent i 3F FLUKmk4 2010-2011 Side 69 Carsten Andersen Født 1969 Tillidshverv: Gruppeformand 3F Skagerak (industri og privat service) Medlem af afdelingsbestyrelsen Diverse udvalg (Ungdom, Hus, økonomi o.l.) Kongresvalgt til Konsumfiskeindustriens forhandlingsudvalg Kongresvalgt til Industriens overenskomstudvalg FLUKmk4 2010-2011 Uddannet som: Folkeskolens afgangseksamen EFG Basisår Ledelse i praksis Lang række FIU-kurser Erhvervserfaring: Ungarbejder i træindustrien Tromlefører i asfaltindustrien Kranfører og TR i glasindustrien Faglig sekretær SID Hjørring Gruppeformand 3F Skagerak Fremtidens fagbevægelse: Fagbevægelsen står over for de største udfordringer i dens over 100 årige levetid. Den danske model er kraftigt presset, og der synes ikke at være den fornødne opbakning til etablerede fagbevægelse til at kæmpe for den Mit syn på ledelse i dag: Det er en lidt broget flok, der er ledere i DK. Men generelt må man sige, at der ikke bliver lagt nok vægt på lederuddannelser. Derfor er der rigtig mange ledere, der ikke er klædt på til opgaven ‘ledelse’ Mit syn på ligestilling mellem kvinder og mænd i dag: Jeg hader ulighed pga. køn. Jeg mener, at ingen skal forfordeles alene af hensyn til kønnet. Vi er kommet langt i DK med ligestilling, men desværre også langt fra målet Jeg søgte på FLUK, da jeg havde planer om en lederstilling, og en uddannelse i ledelse ville derfor være nødvendig Fremtidsdrømme: Der holder jeg lige kortene lidt ind til kroppen Side 70 Lajla Heldt Arbejde: Medarbejder på Danfoss Tillidshverv: TR, i bestyrelsen for 3F’s Industrigruppe, Elektronikudvalget for Region Syd. Ligebehandlingsudvalget i 3F Aabenraa, AOF’s bestyrelse, Hjælpekassen Danfoss’ bestyrelse Formand for 3F klubben på Danfoss Drives Uddannet som: Deltaget i mange faglige kurser gennem årene, da jeg synes, at uddannelse er vigtigt Mit syn på ligestilling mellem kvinder og mænd: Personligt synes jeg ikke, at der altid behøver at være ligestilling – jeg kan godt lide, at mænd viser omsorg ved at åbne døren, hjælpe med den tunge kuffert osv. Men når det gælder løn, så skal kønnene have ens betaling for det samme arbejde Jeg søgte på FLUK, da jeg læste indholdet i uddannelsen og hørte fra mange, der havde deltaget i uddannelsen, at der var meget, som jeg kunne lære, og som jeg kunne bruge i min hverdag. Og det viser sig også, at jeg er blevet mere bevidst om de forskellige ledelsesmåder at håndtere de daglige opgaver på. Jeg mener, at udbyttet af en sådan uddannelse er meget bedre, når det er et blandet hold med mænd og kvinder. Det giver mange gode diskussioner på en lidt anden måde, end når der kun er ét køn. Fremtidsdrømme: Jeg håber at få mulighed for at deltage i flere faglige kurser i fremtiden og møde andre TR, som vil være med til at bevare den danske model og kæmpe for vores medlemsrettigeder. Sammehold gør stærk! Uddannet som: FLUK Erhvervserfaring: Arbejdet med ekspansionsbælge og tagpap Fremtidens fagbevægelse: Det bliver op ad bakke, hvis vi ikke formår at få fat i de unge og får dem til at forstå nødvendigheden af en stærk fagbevægelse Mit syn på ledelse i dag: Meget bundliniefikseret, der er ikke plads til de svage i samfundet. Man kune ønske sig mere socialt ansvar fra virksomhedernes side Mit syn på ligestilling mellem kvinder og mænd: Der er på mange arbejdspladser en lang vej endnu, inden der er ligeløn og ligestilling mellem mænd og kvinder. Det er ikke rimelig, at vi ikke er kommet videre Jeg søgte på FLUK, da jeg gerne ville vide mere om, hvorfor ledere indimellem reagerer, som de gør – og så debatten om ligestilling. Et hold med både mænd og kvinder, da det giver en bredere debat og forståelse Tonny Schwartz Født 1956 Arbejder: I et firma, der fremstiller ekspansionsbælge og tagpap Tillidshverv: Bestyrelsesmedlem 3F Kongeåaaen og tidl. SIDVejen FLUKmk4 2010-2011 Fremtidsdrømme: Vigtigt ikke kun at drømme, men også koncentrere sig om at leve i nuet. Det er vigtigt, at vi behandler hinanden godt, med respekt og tænker på, at en fremmed blot er en ven, som du ikke har mødt endnu Side 71 Fremtidens fagbevægelse: Krystalkugle ønskes. Jeg vil indrømme at på baggrund af min erfaring, tror jeg ikke på, at LOfagbevægelsen kan erobre vores position i samfundet. Jeg tror, at fagbevægelsen har en fremtid, dog vil vores indflydelse som samfundsbærende bevægelse blive på et langt mindre niveau. Mit syn på ledelse i dag: Mit syn på ledelse i en faglig organisation har ikke ændret sig med denne uddannelse. Jeg har dog fået en teoretisk viden, der sætter ord på nogle af de Jeg søgte på FLUK for at få flere problemstillinger, vi bokser med i hverdagen. Lederne omkring mig kompetencer i hverdagen på det kæmper mod uret, men man er teoretiske plan samt redskaber til ikke enige om vejen, man skal gå at brande igennem og skabe engagemet. Samtidig var det også og træffer ikke de nødvendige beslutninger et mål for mig på det personlige plan at få papir på min viden, også Mit syn på ligestilling mellem at der var mulighed fr at afprøve kvinder og mænd: Min opfattelse er, at ulighed i alle den ved at gå til eksamen. Min sammenhænge mellem mennesker afdeling mangler også viden om skaber utryghed og frygt. Jeg ligestillingsområdet. ønsker et samfund, hvor de Læring: stærkeste skal tage hånd om de Det har været lærerigt med at få svage og lige muligheder for alle teori, og jeg er ikke i tvivl om, at det har givet mig et personligt løft i denne spændende proces. At læse teorierne har været en tung og sej opgave, da jeg ud over grundbogen i ledelse i praksis Fremtidsdrømme: Frihed, lighed også har købt og læst en lang og broderskab er stadigvæk række andre bøger om ledelse, gældende for min hverdag kommunikation og organisation. At lære i en meget hektisk hverdag har været en stor udfordring, da min ledelse ikke har udvist engagement i uddannelsen Er uddannet som: Folkeskolens udvidede afgangsprøve ËFG Handel og kontor, diverse AMU- og FIU-kurser Erhvervserfaring: Landbrugsmedhjælper, teglværksungarbejder, rengøringsassistent, fabriksarbejder, Akassemedarbejder, faglig sekretær og næstformand Ronny Iversen Født 1964 Arbejde: Faglig konsulent 3F Nordøstsjælland Tillidshverv: Tidl. En lang række faglige poster i SID, startende med ungdomsarbejde, medlem af et regionalt arbejdsmarkedsråd , TR/SR, udvalgsmedlem, bestyrelsesmedlem FLUKmk4 2010-2011 Side 72 Bill Søndergaard Født 1952 Tillidshverv: Organisationssekretær, TR, kongresdelegeret mm., næstformand i LBR/Albertslund FLUKmk4 2010-2011 Er uddannet som: Mag. Scient.Soc. Erhvervserfaring: Holmegaard Kommune Arbejdsmarkedsnævnssekretariatet Nykøbing Falster Det offentlige aftalenævn for Grønland (DOA) 3F Fremtidens fagbevægelse: Jeg tror, at der vil dannes ét stort forbund og LO vil ophøre med at eksistere Mit syn på ledelse i dag: Det samme syn som tidligere, at der findes gode og dårlige ledere – og gode og dårlige ledelsesformer. Man kan nok lære at lede, men alligevel ikke blive en god leder. De 6 ugers lederudddannelse under FLUKmk4 – over en to-årig periode har styrket mine kompetencer i forståelse af ledere Det giver styrke i forbindelse med forhandling med ledere og de allestedsnærværende HRafdelinger på virksomhederne Mit syn på ligestilling mellem kvinder og mænd: Har ikke ændret sig ifbm. med deltagelse i FLUK-forløbet. Alle – uanset køn, race, hudfarve (forskelsbehandlingsloven) skal have samme muligheder. For at give folk de samme muligheder, skal man efter min mening behandle folk forskelligt Jeg søgte på FLUK, da det hele tiden er vigtigt at lære og udvikle sig. ‘ Hvis man tror, at ma ner færdiguddannet, så er man mere færdig end uddannet’. Ligestilling er en sag for alle. For nogle er det godt, at kønnene er adskilt i forbindelse med drøftelse af visse problemstillinger. For andre ligger der en styrke i en blanding af mænd og kvinder. Det er godt, at der er ret til at vælge. FLUK for mænd? Læring: En proces, der vil vare hele livet og lidt til. Fremtidsdrømme: Er utrolig glad for mit nuværende arbejde som organisationssekretær/faglig medarbejder i 3F, Vestegnen, hvor jeg håber at kunne være en del år endnu. Side 73 Karin Ubbesen Født 1962 Arbejde: Oticon Tillidshverv: 3F TR FLUKmk4 2010-2011 Uddanet som: Folkeskole 9. klasse og 10. klasse på VUC samt FIU-kurser Erhvervserfaring: Kro, restaurant, butik, syfabrik samt Oticon Fremtidens fagbevægelse: Fagbevægelsen har i den grad brug for fornyelse, det kan godt være, at der bare skal være ét stort forbund Mit syn på ledelse i dag: Der skal ledelse til, men man kan godt se, hvem af lederne, der kan håndtere magten Mit syn på ligestilling mellem kvinder og mænd: Der skal altid arbejdes på ligestilling; jeg mener, at vi er nået langt Jeg søgte på FLUK, fordi der sker så store forandringer i vores hverdag, så jeg havde lyst til at komme lidt bag om de beslutninger, der bliver taget, at lære teorierne, så man kan gå ind i diskussionen på en mere ligeværdig måde. Det synes jeg er lykkedes rimelig godt. Ledelsen lytter mere til os, når der er noget baggrundsviden. Det er godt med blandede hold – ellers går der for meget mandehørm og hønsestrik i det Fremtidsdrømme: Hvis jeg ikke skal være TR, så kunne jeg godt tænke mig noget konsulentarbejde af en slags – noget med at hjælpe og vejlede Side 74 Fremtidens fagbevægelse: Står over for kæmpe udfordringer: medlemmerne vender os ryggen, og vi er ikke attraktive for de unge. Derfor tilbage til rødderne, hvor vi skal møde medlemmer og potentielle medlemmer på arbejdspladserne. Den personlige kontakt skal opprioriteres. Også på skoler og steder, hvor de unge er. Vigtigt at diskutere, hvor vi vil hen – sætte mål og se på vore arbejdsmetoder. Mit syn på ledelse i dag: Jeg søgte på FLUK, da jeg havde Jeg har på FLUK fået en masse værktøjer både til at analysere en vision om at blive ledelse og til praktisk brug – og organisationssekretær i 3F Nordøstsjælland. I den forbindelse ikke mindst en forbedret evne til så jeg FLUK-uddannelsen som en at kommunikere med forskellige fantastisk mulighed for at lære om typer ledere ledelse, ligestilling ,personlig Mit syn på ligestilling mellem udvikling og stå bedre rustet til kvinder og mænd opgaven. Jeg blev ikke valgt. Det Det er stadigt vigtigt at diskutere er en stor fordel, at begge køn har ligestilling på alle niveauer. Vi glemmer tit at bruge hinandnens været repræsenteret på styrker. Vi er for dårlige til at uddannelsen. Det har været interessant at diskutere forskellige definere, hvad vi mener med ligestilling – er det løn, fair aspekter med aktive tillidsfolk af repræsentation – eller behandle begge køn hinanden med samme respekt Læring: Jeg har fået meget ud af forskellige de oplæg, opgaver og diskussioner, som vi har haft gennem hele uddannelsen. Til tider har der været rigtig mange bolde i luften, hvilket kan virke noget forvirrende, indtil ‘brikkerne’ falder på plads. Jeg har især fået rigtig meget ud af Fremtidsdrømme: vores MBTI-personanalyse. Der At vi har et samfund, hvor der er er stof til personlig udvikling i brug for alle, hvor vi interesserer mange år fremover, og det kendskab, jeg har fået til mig selv os for hinanden og er gode ved hinanden og... og andre, kan bruges i mange forskellige situationer fremover. Uddannet som: Folkeskole, HF. Fagbevægelsens grunduddannelse G1-4. organisationsuddannelse 01-3, arbejdsret og en række FIUkurser Erhvervserfaring: Industriarbejder Højbjerg Maskinfabrik, Servicearbejder på HH-færgerne Industriarbejder Sandvik og Løgstrup Peter Basse Jensen Født 1967 Arbejde: Faglig sekretær i Dansk Metal, Holbæk Tidligere tillidshverv: SID Ungdom og Best.medlem SID Helsingør, TR på Løgstrup Steel A/S, formand for lokalt uddannelsesudvalg Erhvervsakademiet, Nordjsjælland (AMU) samt medlem af forskellige udvalg i afd. og forbund 1990-2011 FLUKmk4 2010-2011 Side 75 FLUKmk4 2010-2011 Side 76
© Copyright 2024