nr. 6 / december 2012 - 74. årgang magasin for mindretal, sprog og kultur han henter tidevandet ind så røg den probenreuter nu får vi omsider vores ret 2 nr. 6 / december 2012 indhold Han henter tidevandet ind Jens Rosendal er en af tidens bedste sangskrivere. For 50 år siden kom han til Sønderjylland og Sydslesvig med Vadehavet som nærmeste nabo. Jens Rosendal traf to valg: At bo i naturen og vælge sig selv som homoseksuel. De to valg blev kilder til hans forfatterskab. side 4 Nu får vi omsider vores ret Der skønnes at være 5000 roma og sinti i Slesvig-Holsten. Efter 600 år i delstaten har de netop fået indrømmet de samme rettigheder som delstatens to andre anerkendte mindretal, det danske og det frisiske. Side 12 Så røg den probenreuter Hvor flytter det danske sprog sig hen, og hvilken fremtid bærer det i sig? Den nye udgave af Retskrivningsordbogen indeholder 65.000 ord. 4.500 er nye, 1.750 ord har ændret stavemåde, og andre er helt gledet ud. Et af dem er ’probenreuter’. side 16 Læs også SIDE 19Grænselandet genforenet SIDE 20Man skal lade sig udfordre. Om forfatteren Tine Enger SIDE 22Musikalsk kaffebord på sønderjysk SIDE 24Vi er brune, vi er hvide. Teaterforestillingen Frelserne SIDE 25Bøger SIDE 26Kort nyt WWW.GRÆNSEN.DK Alt hvad du ikke kan læse i GRÆNSEN Nyheder, aktualitet, debat Opdateres fem gange om ugen nr. 6 / december 2012 leder ER MINDRETALLET PENGENE VÆRD? Af Finn Slumstrup, formand I forbindelse med diskussionen om Sydslesvigloven, som trådte i kraft den 1. april 2010, blev det ofte fremført, at en øget oplysningsindsats i Danmark om det danske mindretal var stærkt påkrævet. Hvorfor? Jo, for hvis ikke danskerne blev mere orienterede om sagens rette sammenhæng, ville det på sigt blive vanskeligt at opretholde folkelig og politisk opbakning til en årlig bevilling på over en halv milliard kroner. I et par uger i efteråret har netop den forudsigelige debat taget sig en tur i dagbladet JydskeVestkysten. Det var bibliotekar Karen Daugbjerg Balsby fra Esbjerg, der åbnede ballet den 27. oktober med et indlæg om, at der var tale om “tilskuds-vanvid”, når Danmark i år yder 567 millioner kroner til det danske mindretal. Det var på tide, at “et sådant helt klart nationalistisk betinget tilskud” blev stoppet. Efter en række forskellige indlæg roste redaktør Poul Erik Thomsen i en længere artikel den 11. november den “lille, modige kvinde”, fordi “hun siger det, der normalt foretrækkes at være usagt”. Debatten er ikke ny. På SSF’s landsmøde i Husum den 10. november bemærkede formanden, Dieter Küssner, i sin beretning, at “forslaget om at lukke for Danmarks tilskud til os i Sydslesvig kommer sådan mellem hvert 10. og 15. år”. Men hvad vigtigere er: diskussionen vil komme igen og igen, og det vil ske med stadig kortere mellemrum. Derfor er det nødvendigt at sige, at spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt at sende penge til et mindretal i et velstillet land som Tyskland, er forfejlet. Det er også forfejlet, når mindretallet føler sig truffet af argumentationen og bliver nødt til at forsvare sig for at overbevise skeptikerne om, at mindretallet så sandelig er pengene værd. Og det er helt ude i hampen i 2012 at påstå, at tilskuddet er “nationalistisk betinget”. Naturligvis skal mindretallets organisationer leve op til de krav om regnskabsmæssig gennemsigtighed og til de resultataftaler, der er bundet på bevillingerne. Alt dette er blevet skærpet i forbindelse med lovvedtagelsen i 2010, organisationerne lever på professionel vis op til de nye krav, og det er alt sammen, som det skal være. Men ud over dette skal mindretallet ikke på nogen måde føle sig forpligtet til at argumentere for, at man sandelig er pengene værd. Det er en uværdig klientrolle, sydslesvigerne ellers anbringes i. Bevillingen til Sydslesvig er et rigsdansk anliggende. Bevillingen er udtryk for et stykke fremskudt dansk kulturpolitik, og således fundamentalt i dansk egeninteresse. Naturligvis er der sket en kolossal udvikling i løbet af de snart 100 år, den dansk-tyske grænse har haft dens nuværende placering. Men ordene fra det store genforeningsmøde Vi lever i en tid, hvor det i Europa ikke er grænsebomme, der fortæller, hvor et folk begynder. Det gør i dag først og fremmest kulturmønstre, sprog og væremåde. Derfor er det så oplagt i Danmarks interesse at have en levende forhave i Sydslesvig på Dybbøl den 10. juli 1920 om, at landsmændene syd for grænsen ikke skal blive glemt, lever stadig i den nationale hukommelse. I dag lever vi i en ganske anden virkelighed, hvor eksempelvis grænsens betydning er voldsomt forandret. Vi lever i en tid, hvor det i Europa ikke er grænsebomme, der fortæller, hvor et folk begynder. Det gør i dag først og fremmest kulturmønstre, sprog og væremåde. Derfor er det så oplagt i Danmarks interesse at have en levende forhave i Sydslesvig. Og derfor er det danske tilskud til mindretallet en nødvendighed. 3 4 nr. 6 / december 2012 Han henter tidevandet ind Jens Rosendal er en af tidens bedste sangskrivere. For 50 år siden kom han til Sønderjylland og Sydslesvig med Vadehavet som nærmeste nabo. Jens Rosendal traf to valg: At bo i naturen og vælge sig selv som homoseksuel. De to valg blev kilder til hans forfatterskab. Foto: Scanpix Af Erik Lindsø nr. 6 / december 2012 Du kan måske leve sådan, som folk helst vil have det, og endda have rimelig succes med det, men du kan ikke dø sådan 5 6 nr. 6 / december 2012 I 1981 blev Jens Rosendal smaskforelsket, og i kærlighedens beruselse skrev han en sang til sin elskede. “Jeg var så drønforelsket, at sangen kom til mig i løbet af en halv time,” siger Jens Rosendal. Du kom med alt det der var dig og sprængte hver en spærret vej og hvilket forår blev det! Det år, da alt blev stærkt og klart og vildt og fyldt med tøbrudsfart og alting råbte: lev det! 30 år senere er “Forelskelsessang” i snart sagt alle sangbøger, linjer fra den er skåret i parkbænke, sat i dødsannoncer og på gravstene, den bruges til bryllupper og begravelser, og rigtig mange kan vers af den udenad. Sangen er oversat til 18 sprog, senest til russisk. Det er en af de mest ønskede sange i Giro 413, og i 25 år har det været en af de populæreste sange i Højskolesangbogen. Jens Rosendal er blevet folkeeje og har slået sit navn fast som en af vor tids største sangskrivere og salmedigtere. Han er den nulevende dansker, der med 13 sange har flest sange i Højskolesangbogen. I Salmebogen er han repræsenteret med to salmer. Spørger man ham, hvor mange salmer og sange han har skrevet, har han ikke styr på det, men tusindtallet er rundet. Klodens åndedrag Jens Rosendal bor i Ballum, Vesterende Ballum nærmere bestemt, yderst ude, lige bag diget og Vadehavet og den natur, som bliver til sindbilleder i hans sange. “Vadehavets flod og ebbe er som et vældigt klodens åndedrag,” siger Jens Rosendal og peger ud ad vinduet. Eller Vadehavet er “et åndedrag gennem tusind år”, som han digter i “Farvernes landskab” – en anden populær højskolesang: “Når man bor her, er der ikke bare udsyn og højt til himlen, men man fornemmer også, hvor stort skaberværket er – at der en mening og en sammenhæng, der er større end os selv,” forklarer Jens Rosendal. I digtet “Tidevand” fra digtsamlingen af samme navn kommer det til udtryk på denne måde: Havet der kommer og havet der går lande der løfter sig fri vokser til kloder og strømme vender til tidevandsbølgen fylder en verden og går forbi “Det er vildt fascinerende, hvad den helt selv finder på, den natur. F.eks. sandormens opførsel, det er helt fantastisk. Når vandet trækker sig, så stikker den altid halen op. Jeg tænker, at det er sådan en slags velvære hos sandorme, at de lige skal lufte halen. Og så kommer fuglene og æder den, men det gør ikke noget, for den vokser ud igen,” forklarer Jens Rosendal begejstret. Ofte går han ture langs havet – eller han lægger sig på diget. “Der er en blomst, der hedder hindebæger, en evighedsblomst – violet er den – som kun kan gro, når den får saltvand. Jeg plukker ofte en buket, og sådan en buket er for mig ligesom et digt.” Man er nær på rytme og sammenhæng på universets sol- og månefaser årstid, stormen og floden der var her før os og vil fortsætte i den evighed som måske er tilbage og du vasker øjne og skyller tæer i det store liv som ikke er dit men som du er en del af nu mens du er. (Fra digtet “Vadehavet” i digtsamlingen “Tidevand”). Den indre vendelbo Tidevandsbølgen viger og stiger. Åndedrag gennem tusind år. Jens Rosendal kom til Sønderjylland i 1965, men er født og opvokset i Vendsyssel. Han mener, at vi trækker den egn, vi kommer fra, og egnens mentalitet med os resten af livet. “Som vendelbo er der noget hjemmefødning over os. Vi synes, vi har det hele, og vi har set hele verden. Det er en hæmsko, når man skal udvikle sig – så udvikling er en side af tilværelsen, man som vendelbo ikke tager så tungt,” forklarer Jens Rosendal, og slår over i vendelbomål og med en lune i udsagnet, som man kender det fra Niels Hausgaard. For Jens Rosendal er Vendsyssel i dag et erindringssted. Han rykker automatisk tilbage i tiden, når han passerer Limfjorden: “Jeg begynder at tænke på mine forældre, på gården, barndommen og en lang række oplevelser, som jeg ikke skænker særlig mange tanker, når jeg går her til daglig.” “Jeg bemærker de gamle bebyggelser, som nok var for småkårsfolk, men at det virkelig er smukke bygninger, de opførte, og jeg tænker, at der må have været en stolthed, som her kom til udtryk, og som jeg måske har med mig.” “Når jeg tænker på folk, så husker jeg dem som grumme solide. De sagde ikke en hel masse. De var venlige, men man skulle endelig ikke tage fejl, for bag venligheden sorterede de folk rigtig grundigt: ’Sikke en fløs, hvad bilder han sig ind?’ Man sagde det ikke højt, men alle vidste, hvad man mente.” Poesi sætter ord på det, vi ikke har ord for “Meget lå i det usagte,” forklarer Jens Rosendal om vendelbomentaliteten. “De sagde heller aldrig, at der i Vendsyssel var pænt og smukt. Jeg har aldrig fået det at vide. Og hvordan opdagede jeg det så? Ja, det var først, da jeg lærte Højskolesangbogen at kende. Her stod der jo, hvor pænt der i virkeligheden er – markerne, himlen, det særlige lys, fugletrækket, køerne, fårene, grisene. Der stod jo i sangene, at jeg kom fra en smuk egn. Det anede jeg ikke. Sangene fik mig til at lukke øjnene op for min hjemegn på en helt ny måde – at der jo var poesi i den egn, hvor jeg var født. Det var ikke noget, man satte ord på i min barndom.” 7 Foto: Scanpix nr. 6 / december 2012 Du kom med alt det der var dig. “Jeg var så drønforelsket, at sangen kom til mig i løbet af en halv time.” Sangen er oversat til 18 sprog, senest til russisk For Jens Rosendal blev poesien det sprog, han bragte i anvendelse til at forklare det usagte – det vi ikke har ord for – i mødet med kærligheden, troen og naturen. I sine naturdigte sætter han ikke blot ord på naturoplevelsen, men beskriver også den måde, hvorpå naturen kan stemme sindet – som i “Oktober”, en anden populær sang i Højskolesangbogen: I det hele taget finder den nærhed med naturen, som man får, når man lever ved havet, ofte vej ind i Jens Rosendals digte – som i salmen “Troen”: Oktoberdagens skiften af skyer, sol og regn slår som en blæstens rytme hårdt i hjertets egn. Tro er det levende, nære, som gi’r mig kræfter og mod, så jeg går med dig på vejen, selv om jeg ikke forstod. Oktoberdagens farver og bronzeblomsters glød har samme stærke strøg som dybt i sindet lød. Selvom Jens Rosendal har boet i Sønderjylland i snart 50 år, betragter han fortsat sig selv som tilflytter. I mentaliteten bliver Troen er ikke en klippe midt i et stormpisket hav, tro er at sejle trods bølger over en truende grav. En tilflytter i Sønderjylland forskellen stående. “Det slog mig, da jeg kom herned, at man i Sønderjylland er langt rigere end i Vendsyssel. Jeg ved også, at vendelboer førhen gerne ville herned og tjene, for rygtet gik, at man spiste godt i Sønderjylland. Man lever simpelthen bedre – det kan man også se på dem,” griner Jens Rosendal og forklarer: “Jord og god forretning tæller meget hernede. Er man godt ved muffen, så er man noget. Siger man noget, bliver det gyldigt, selvom det ikke helt passer, hvis man er jordbesidder eller driftig forretningsmand. I Vendsyssel er det nærmest modsat” Men også sønderjydernes historiske erfaringer gør en forskel: “Det gør noget ved sønderjyderne, at de er skrevet ind i verdenshistorien. Det er jo også 8 nr. 6 / december 2012 det, der gør grænselandet til noget særligt. Det giver dem stolthed og måske også en bedre orientering i verden – en større åbenhed mod verden udenfor. Men det har også sine grænser. Døren står ikke på vid gab. Sønderjyder vurderer mennesker temmelig skarpt, inden de lukker dem ind.” Manden i toppen bestemmer med alt muligt, end man f.eks. er i Vendsyssel, og man tør sige, hvad man inderst inde føler, selvom systemet kører en anden vej. Men jeg har observeret ved de danske sydslesvigere, at de har en vis frygt for at spille ud og sige, hvad de mener. De går og putter med det, og derfor kan man som udefra kommende ofte opleve dem, som om de ikke spiller med åbne kort,” siger Jens Rosendal – og forklarer: “Det hænger nok sammen med en historisk erfaring med, at forsigtighed kan skåne dem. Men det dur ikke i forhold til nutidige omgivelser – den danske stat og offentligheden osv. – for vi kommer til gå forkert af hinanden.” “Jeg tror, at man i Sydslesvig helt misforstået har gjort forsigtighed til en dyd. De tør slet ikke lægge sig ud med dem, der sidder på pengekassen, og derfor oplever vi det nogle gange, som om de snakker myndighederne efter munden.” “Der er gået for meget taktisk overvejelse i at være sydslesviger,” siger Jens Rosendal og fremhæver Karl Otto Meyer som en positiv undtagelse: “Han sagde tingene, som de var – og netop derfor var han så værdsat i Danmark.” I syv år, fra 1987-1994, var Jens Rosendal lærer på Jaruplund Højskole i Sydslesvig. “Det er en god oplevelse at være i Sydslesvig, hvis man kan acceptere, at det er manden i toppen, der bestemmer. Sådan var det på Jaruplund som andre steder i mindretallet,” siger Jens Rosendal og forklarer, at det betød meget for ham at få sat billeder og levende ord på den sydslesvigske historie, han hidtil kun havde haft på papiret. I Sydslesvig kom han tættere på mentaliteten i grænselandet: “Sønderjyden er langt mere frimodig Da Jens Rosendal var næsten 50 år, blev han forelsket i en mand. Han var år forinden blevet gift med “den sødeste pige, der kunne findes dengang”, og havde stiftet familie og fået børn på helt traditionel vis. Han havde altid vidst, at han var homoseksuel, men opvæksten i et indremissionsk hjem fik ham til at undertrykke det. I en artikel har han forklaret: “Som årene gik, var der en tanke, der fik mere og mere plads i mig: Ja, du kan måske Sangene fik mig til at lukke øjnene op for min hjemegn på en helt ny måde – at der jo var poesi i den egn, hvor jeg var født. Det var ikke noget, man satte ord på i min barndom “Jeg hørte nogle sige, at man skal bo i Ribe 50 år, før man er ripenser. Sådan er det her – og måske er 50 år ikke nok,” siger Jens Rosendal. Jens Rosendal pointerer, at han i den grad føler sig lukket ind og accepteret. Men følelsen af at være den evige tilflytter forlader ham ikke og er også årsagen til, at han aldrig har digtet om den sønderjyske historie. “Sønderjyderne har så mange erfaringer med sig, som jeg ikke er en del af,” forklarer Jens Rosendal. En næve varm og god leve sådan, som folk helst vil have det, og endda have rimelig succes med det, men du kan ikke dø sådan (…) Du bliver nødt til at leve dit liv for at kunne dø.” Vi slutter, som vi startede – med “Forelskelsessang”. Sangen er skrevet til den mand, som han fik lov at leve med i 20 år. Din næve var så varm og god og du blev smuk og fuld af mod så smuk jeg måtte græde. “Jeg vidste godt, hvad jeg risikerede. Jeg var helt bevidst om, at jeg nok ville blive upopulær flere steder, og jeg måske ville ryge ud af forskellige sociale sammenhænge. Jeg gjorde regnskabet op og tænkte: Jens, hvis der skal være noget som helst sandhed og inderlighed i dig, så må det briste eller bære og revne, hvis det gør.” Men kærligheden bar som “livets tale”: At livet det er livet værd på trods af tvivl og stor besvær på trods af det, der smerter, og kærligheder er og bli’r og hvad end hele verden si’r så har den vore hjerter. “Jeg er glad for, at netop den sang er blevet så populær. Det er vidunderligt, at folk tog imod den uden at tænke på, om det var en mand eller en kvinde, den handlede om. Den banede måske vejen for forståelsen, at det er akkurat den samme kærlighed mellem homofolk som heterofolk,” har Jens Rosendal forklaret i et interview i Kristeligt Dagblad. Tyve år efter “Forelskelsessang” måtte Jens Rosendal skrive “Kærlighedssang ved et tab”, da hans kærlighed døde fra ham. I Højskolesangbogen står sangene ved siden af hinanden, for de hører sammen. Som solskin over mark og hav og forårsblæst og gyldent rav var hvad du var og bragte. Alt godt blev til. Jeg så min vej var den, der skulle gå’s med dig så langt som livet rakte. Foto: Digeposten nr. 6 / december 2012 Når gode dage er fordi og døden lukker døren i kan vi slet intet gøre. Og græder vi ved nat og dag det ændrer intet ved den sag som ingen mand kan føre. Det bedste i Jens Rosendals forfatterskab er skrevet efter, at han sprang ud “i sandhed og inderlighed”. Den 15. juni år trådte en ny vielseslov i kraft, som betyder, at en mand kan blive gift med en mand og en kvinde med en kvinde. “I min barndom var det en utænkelig tanke. Det er et stort fremskridt, der er sket, som virkelig gør mig glad,” lyder det fra Jens Rosendal, der fejrede lovens vedtagelse ved at præsentere tre nye bryllupssalmer. Da Vadehavets digter fyldte 80 Sjældent og vel aldrig så smukt er en 80-års-fødselar blevet fejret, som da Jens Rosendal fyldte 80 år. Kr. Himmelfartsdag den 17. maj i år fyldte Jens Rosendal 80 år. Dagen blev markeret på en måde, så ingen kunne være i tvivl om, at nok er Jens Rosendal folkeeje, men han er mest af alt elsket blandt sine egne i Ballum og i landet bag digerne. Kort forinden havde han digtet “Vi henter tidevandet ind”: Kom nu og leg med på en vadehavstur mens kloderne selv triller rundt. Følg blot et sekund universernes ur, der styrer det levende bundt. Det pibler, det skifter, det driver herind, det finder sit løb selvom døv, ja, og blind. Det sukker og samler og hitter en vej som mønster for dig og for mig. 9 10 nr. 6 / december 2012 Fødselsdagen blev markeret ved, at 500 sangere under ebbe tog opstilling i gummirøjsere ude i Vadehavet, og da tidevandet kom, gik de mod kysten, mens de om kap med blæsten sang “Vi henter tidevandet ind”. På diget og på vaden blev skuet fulgt af tusinde andre. Efterfølgende var der folkefest med 500 spisende gæster i Ballum Multihus. “Vi er rigtig stolte over, at vi har en stor og anerkendt digter iblandt os,” lød det fra Tove Tersbøl, der var en af initiativtagerne til fødselsdagsfesten. Det er meget store ord i en vestjydes mund. Borgmester Laurids Rudebeck fulgte trop: “Hver dag kan vi modtage dine kunstneriske gaver, det er vi taknemlige for, og vi er glade for, at du har valgt at være en del af vores lokalsamfund.” En gade i Ballum hedder nu Jens Rosendals Gade. Vi er glade for, at du har valgt at være en del af vores lokalsamfund Borgmester Laurids Rudebeck Vi er endt som et reservat Jens Rosendal begræder, at man har stemplet den egn og den natur, som i fire årtier har været en åre til hans poesi, som en marginaliseret udkant og en rådden banan. “Jeg er ked af det for folks skyld, for egnens skyld, men mest af alt for børnenes skyld, for de vokser op med en bevidsthed om at bo et sted, som man fra magtens centrum har påklistret betegnelsen udkant og rådden banan,” siger Jens Rosendal. “Jeg er optimistisk på områdets vegne, hvad natur angår. Måske nationalparken kan give os noget – at der er så meget drive i den historie. Men så bliver Ballum til et fritidsområde.” “Ser jeg på befolkningen og på børnene og de unge, så er jeg bange for, at de bedste af dem forsvinder og ikke kommer tilbage – at vi årelades for dem, der er drev i. Og i det hele taget, at de fleste forsvinder.” For Jens Rosendal forstærkes udkantseffekten, når man nedlægger skoler: “Jeg tror på alle måder, at det bliver uhyre kostbart for folkene, det går ud over. Men for folkene oppefra ser regnestykkerne godt ud. Det er her, at kæden Rationelle udregninger er i gang med at sprænge en egn som den her i stykker hopper af – at vi herude administreres fra noget og nogen, som måske aldrig har været her og set, hvor vi bor.” “Jeg mener ikke, at man har tænkt sig om. Administration og rationelle udregninger er i gang med at sprænge en egn som den her i stykker. Og os, der bor herude, tror ikke på regnestykkerne. Jeg tror, de er tendentiøse. Det handler mere om magt – at man vil have større enheder, for med større enheder kan man få mere central styring.” Det eneste, der for Jens Rosendal på kort sigt kan vende udviklingen, er det grænseoverskridende samarbejde: “København er så uendeligt langt væk fra Ballum, og jeg ser derfor flere muligheder i det grænseoverskridende. Syd for grænsen har de jo de samme problemer at slås med.” nr. 6 / december 2012 11 Farvernes landskab Jens Rosendal, 1995 Farvernes landskab blæst ud under himlen. Grønneste marker li’så langt som dit øje når. Tidevandsbølgen viger og stiger. Åndedrag gennem tusind år. Sejlende sole mod vest rammer havet. Splintrede spejle skyller ind mod det grønne land. Rødmalte skyer jages på himlen. Bølgeslag mod den lave strand. Foto: Scanpix Varfter og diger står skarpt imod lyset. Marsken bli’r dunkel, endnu skimtes de lyse får. Plagen ved leddet bli’r som en skygge i det mørke, hvor alt forgår. Himmelens stjerner så fjernt over kloden. Vældige verden mens du føler dig lille her. Fuglenes stemmer stiger mod gryet. Sommermorgen er os nær. JENS ROSENDAL OG SØNDERJYSK PIGEKOR PÅ GRÆNSEN.DK Du kan på GRÆNSEN.DK høre Sønderjysk Pigekor synge fem af Jens Rosendals sange ledsaget af forfatterens egen fortælling om sangene. nr. 6 / december 2012 Nu får vi omsider vores ret Der skønnes at være 5000 roma og sinti i Slesvig-Holsten. Efter 600 år i delstaten har de netop fået indrømmet de samme rettigheder som delstatens to andre anerkendte mindretal, det danske og det frisiske. I århundreder har vi levet ufrivilligt isoleret og er blevet skubbet ud til randen, siger roma-mindretallets formand. GRÆNSEN har mødt ham. Af Niels Ole Krogh, BorderPress “Familien er alt,” siger Vater. Hans officielle navn er Matthäus. Matthäus Weiß står der i hans røde, tyske pas. Men i klanen er navnet Vater. Det har ikke noget at gøre med, at Matthäus Weiß måske er en af de ældste mænd i den mægtige familie Weiß, og at han er formand for Verband Deutscher Sinti und Roma Landesverband Schleswig-Holstein. Vater er hans sintinavn. Og det betyder meget mere end det officielle navn, for der er deres verden, og der er vores verden. Der er tabuerne. Det sagte og det usagte. Indadtil og udadtil. Romaernes historie fortaber sig til en vis grad i mangel på skriftlige kilder, men det står fast, at romaerne udvandrede fra Indien for rundt regnet 1000 år siden, og at de har været bosiddende i SlesvigHolsten i 600 år. roma samme mindretalsbeskyttelse, som det danske og det frisiske mindretal har i delstatens forfatning. “Vi festede, for der gik årtiers kamp forud,” siger Matthäus Weiß. “Nu er vi ligestillede og har krav på støtte,” fastslår den 62-årige formand siddende for bordenden i sønnens rækkehus i Maro Temm i Kiel-forstaden Gaarden. For den anden bordende sidder broren, Ewald “Wiesemann” Weiß, og udenfor banker det på døren. Det er brødrenes 82-årige krumbøjede mor, der ved et mirakel slap levende ud af nazisternes kz-lejre. Sådan gik det ikke for titusinder af andre romaer. Ca. 500.000 blev myrdet under nazisternes regime. “Først nu får vi den oprejsning, som vi burde have haft for længst. De andre tyske delstater må følge efter,” kræver Matthäus Weiß. En historisk dag Tirsdag den 14. november vedtog en enstemmig landdag i Kiel, at give sinti og I skole hos tyskerne Huset er fuldt af legende børn. Der bryg- ges kaffe. Fra førstesalen dukker det ene søvndrukne familiemedlem efter det andet op. Og udenfor i den relativt nye rækkehusbebyggelse forbeholdt sintier i Kiel er tre mænd i færd med at skille køleskabe og andet skrot ad. Maro Temm betyder ’vores sted’. Forhaverne er golde p-pladser for store campingvogne. Her sidder nøglerne udvendigt i husene hele døgnet. Folk går ud og ind hos hinanden og deler store og små bekymringer. Indkomsterne er meget små. Der suppleres med socialhjælp. “Familien er alt,” gentager Matthäus Weiß. “I modsætning til det danske og det frisiske mindretal, så bor vi sammen og har ikke vores egne skoler. Vi bruger de tyske skoler. Sådan skal det blive ved med at være. Vores nyvundne anerkendelse og krav på støtte skal ikke bruges til skoler.” “Derimod vil vi gerne have, at flere lærere tager sig særligt af vores børn, så de klarer sig bedre. Vi ser også gerne, at børnene kommer i børnehave, så de får gode tyske sprogkundskaber. For os er vores sintisprog selvfølgelig nummer et, men vi ved godt, at skal det gå børnene godt, så må de beherske tysk,” siger Matthäus Weiß. Med fast bopæl Sinti og roma er ikke mindst blevet anerkendt med henvisning til deres århundredlange bosættelse i Slesvig og Holsten. Foto: Scanpix 12 nr. 6 / december 2012 I de seneste år har tyskerne sørget for en vis form for genoprejsning for sinti og romaerne. Den 26. oktober blev der i Berlin indviet et mindesmærke for de ca. 500.000 sinti og roma, der blev henrettet under nazismen. 13 14 nr. 6 / december 2012 “Det er en skrøne, at vi er omrejsende. Vi har altid været bosat et sted. Men myndighedernes forfølgelse af os har betydet, at vi har været nødt til at flytte os. To dage i en landsby, så videre til den næste for at undgå forfølgelse. Det er sandheden.” “Vi er stadig undervejs om sommeren. Vi pakker campingvognene og rejser i de seks uger, børnene har ferie. Vi gør det, mange myrdede – at tage hånd om sproget. Sproget er vores beskyttelse udadtil og indadtil,” siger Matthäus Weiß. Han tilføjer, at roma og sinti er så åbne som aldrig før. Uden accept “Men vi har vores kultur og vore tabuer. Det kan myndighederne ikke forstå. De kan ikke forstå, at de ældste ikke har alle de dokumenter, de kræver. Men det er ganske simpelt, fordi vi mistede alt i nazitiden. De respekterer heller ikke vores kultur. For eksempel er det tabu for os at have affald stående inde i skabe. Kvinderne må heller ikke placere deres bagdel på et bord. Det er urent. Derfor kan vi heller ikke – som myndighederne ellers vil have os til – tage imod brugte møbler,” siger Matthäus Weiß med en henvisning til, at fattige i Tyskland bliver anbefalet genbrugscentre, hvis de skal ekviperes med tøj og møbler. “De kan heller ikke forstå og vil forbyde os at have vores campingvogne stående her lige uden for døren. Men det er da helt praktisk. Når vi får gæster, sover de der. Og et nygift ungt par uden egen bolig kan også bo der en tid,” kommer det oprømt fra landsformanden. Tabuerne har de haft i århundreder. Overholdes de ikke, kan ældsterådet forvise synderen fra fællesskabet for altid. “Det gør vi, hvis et barn er blevet mis- For eksempel er det tabu for os at have affald stående inde i skabe. Kvinderne må heller ikke placere deres bagdel på et bord. Det er urent. Derfor kan vi heller ikke – som myndighederne ellers vil have os til – tage imod brugte møbler fordi børnene skal lære det, vi har lært. De skal møde naturen, livet i det fri ved floden og vandet,” siger Matthäus Weiß og forklarer, at roma kommer af rom – “mand”, mens sinti er indisk-sanskrit for flod. Kolde hestestalde “I det meste af min barndom boede vi i nogle kolde hestestalde her i Kiel. Min mor er født i Hamborg. Hun var skolebarn, da hun som langt de fleste andre sinti blev sendt i kz-lejr. Alle vore slægtninge – mors søstre, brødre, onkler, tanter, bedsteforældre – alle blev deporteret til kz-lejre. Til Treblinka og de mest uheldige til Auschwitz, hvor ingen slap levende ud. Også derfor hæger vi i dag om vores sprog. Det er vores, og vi ønsker ikke at få et skriftsprog. Livet har lært os, at det er bedst, vi har sproget for os selv. Og vi skylder vore forfædre – også de brugt. For andre forseelser – for eksempel kriminalitet – udstøder vi et familiemedlem i et halvt år,” siger Vater. Hesten er hellig “Vores tabuer er en del af os, og dem har vi ret til at have for os selv. Muslimer afviser svinekød, og køerne er hellige for hinduerne. Vi spiser ikke hestekød, for hesten er hellig for os – næsten et familiemedlem. Den har betydet så meget for os før i tiden. Men jeg har allerede fortalt dig for meget. Som sagt, vi har ret til at have noget for os selv.” Matthäus Weiß er sig bevidst, at romaer er uglesete blandt andet i København, hvor medierne fortæller om, at de køres til Danmark i busser, stjæler, udvises og returnerer. Matthäus Weiß vender sig mod denne sortstempling – stigmatisering – af sit folk. “Der findes jo sorte blandt alle folk. Det kan ikke være anderledes. Uden dem havde politiet, advokaterne og militæret ikke noget at bestille. Alting hænger sammen,” fastslår sintien. Samler viden Matthäus Weiß er ofte på rejse til Italien, Rusland, Rumænien og andre lande for at danne sig et indtryk af folkefællernes forhold. “Der taler jeg mod, at de migrerer. Jeg fortæller dem, at det er en kæmpe udgift for Tyskland, og at de ikke kan få arbejde her. ”Men jeg er der også for at samle viden, så vi står bedst muligt rustet til at hjælpe, når de kommer. Sammen med byen har For os er vores sintisprog selvfølgelig nummer et, men vi ved godt, at skal det gå børnene godt, så må de beherske tysk nr. 6 / december 2012 15 Det var på tide, at sinti og roma kom ind i forfatningsvarmen, mener den slesvig-holstenske kulturminister, Anke Spoorendonk. Hendes parti, SSW, har kæmpet sinti og romaernes sag. vi sørget for, at der er sat containere til dem. Og i landsforbundet sørger vi også for mad,” siger landsformanden for de slesvig-holstenske roma og sinti. “Der er så rigeligt at slås med endnu. I århundreder har vi levet ufrivilligt isoleret og er blevet skubbet ud til randen. Nu har vi omsider opnået formel anerkendelse. Den ret skal vi vide at bruge klogt,” pointerer Matthäus Weiß. Det dansk-frisiske parti, SSW, har spillet en afgørende rolle, for at sinti og roma nu sikres beskyttelse og støtte i Slesvig-Holsten på lige fod med det danske mindretal. Udenfor banker det på døren. Det er brødrenes 82-årige krumbøjede mor, der ved et mirakel slap levende ud af nazisternes kzlejre. Sådan gik det ikke for titusinder af andre romaer. Ca. 500.000 blev myrdet under nazisternes regime. Roma kommer af rom – “mand”, mens sinti er indisk-sanskrit for flod “Uden SSW var det ikke sket.” Landsformanden for sinti og romamindretallet i Slesvig-Holsten har udtrykt sin taknemmelighed overfor det danskfrisiske parti, SSW. Tirsdag den 14. november sluttede 22 års kamp for at sikre sinti og roma samme ret som delstatens to andre mindretal. En enstemmig landdag vedtog en tilføjelse til forfatningen, der sikrer sinti og roma “beskyttelse og støtte”. Forud gik 22 års gentagne debatter og forslag i delstatens parlament, landdagen. Hver gang strittede CDU imod, og dermed var der ikke det nødvendige to tredjedeles flertal. CDU har hidtil altid henvist til, at roma og sinti ikke – som det danske og frisiske mindretal – var et mindretal med rod i delstaten, selvom de første gang nævnes i byen Lybecks annaler i 1417. Kovendingen vurderes at have sammenhæng med, at CDU efter valget i foråret er i opposition. Ovenpå stridighederne med det danske mindretal om ligestilling på skoleområdet har partiet ønsket at vise, at det er mindretalsvenligt. Skolekonflikten endte – til det daværende regeringspartis store fortrydelse – på regeringsniveau i København og Berlin. Formanden for det tyske forbund af roma og sinti, Romani Rose, understregede ved vedtagelsen, at sikringen i forfatningen langtfra var nogen symbolsk akt. “Det har betydning for Europas syv millioner romaer. Det er et tegn mod den Strid afsluttet efter 22 år diskriminering og forfølgelse af romaer i Sydøsteuropa, som vi er vidne til lige nu,” kommenterede Romani Rose vedtagelsen i Kiel. Ikke sigøjner, men roma Roma og sinti. Hvem er det? I Danmark er folkegruppen bedre kendt som sigøjnerne. Andre steder som gipsies. Det er ord, som roma og sinti siden 1970erne officielt har afvist. “Sigøjnere. Det ord bruger vi ikke om os selv. Det var med det ord, de hentede os og sendte os i koncentrationslejrene,” siger formanden for sinti og roma i Slesvig-Holsten, Matthäus Weiß. Romaerne udvandrede fra Indien for cirka 1000 år siden. De er kommet til Europa via Nordafrika, Balkan og Kaukasus. Romaerne er især bosat i Østeuropa, mens sinti er en romastamme, der har været bosat i den tysktalende del af Europa i cirka 600 år. Sproget hedder romani og har elementer af det indiske sanskrit. Romaerne og sintierne forstår hinanden trods store forskelle i dialekterne. Foto: Scanpix “Når jeg går ned fra den her scene, så gælder denne bog, sagde kulturminister Uffe Elbæk, da den 4. udgave af Retskrivningsordbogen blev offentliggjort. Af hans tale fremgik det, at bogen er ’lidt hellig’, ikke mindst fordi der kan gå 20-30 år, før et ord bliver optaget. For kulturministeren virker de fleste af de nye ord i ordbogen gamle, såsom festryger, drengerøv og x-kæreste. Andre, f.eks. forældreintra, var han aldrig før stødt på. “Dansk sprog er i den grad levende,” sagde han. nr. 6 / december 2012 17 Så røg den probenreuter For første gang i 25 år er Retskrivningsordbogen blevet gennemgået fra A-Å. Den seneste udgave, som udkom i november, indeholder 65.000 ord, heraf 4.500 nye. 1.750 ord har fået ændret deres stavemåde, og andre er helt gledet ud. Et af dem er ’probenreuter’. Helle Solvang, vært i Sproglaboratoriet på P1, er ikke én af dem, der beklager, at sproget flytter sig. Til gengæld er hun glødende optaget af, hvor det flytter sig hen, og hvilken fremtid det bærer i sig. Af Helle Solvang Jeg holder af ord som mødig, obsternasig, kålhøgen og kanalje. Dem ville jeg nødigt undvære. Det var nogle af de første ord, jeg slog op, da jeg fik den nye 4. udgave af Retskrivningsordbogen i hånden. Mest for at se, om de betyder noget for tilpas mange andre danskere til, at de stadig har en plads i ordbogen. Og det gør de. Mange danskere har en app på deres telefon, hvor de hver dag får præsenteret et truet dansk ord. Ord, som har været i fare for helt at ryge ud af ordbogen som f.eks. flottenhejmer, fusentast, kalas og knibsk. Jeg ved ikke, om det har fået dem til at anvende ordene mere. Men muligheden er der jo altid. Uanset om disse ord er med i Retskrivningsordbogen eller ej. Ord kan også vindes tilbage til ordbogen, hvis de først er røget ud. Vi kunne f.eks. få det gamle ord for en handelsrejsende – probenreuter – ind igen. Hvis vi altså begynder at bruge det. Det er nemlig os, der ejer sproget. Eller rettere, vi har sproget til låns. Om vi afleverer det i ringere eller rigere stand, mere eller mindre omfangsrigt, end da vi fik det, er op til os. Hvad er det så for nye ord, der har banet sig vej ind vores vokabularium? Snydepels, båtnakke, barista, bællevin, perker, bundskat, nasserøv, borgerdyr, bonusbarn, bopælsforælder er nogle af dem. De udgør ikke det skønneste signalement af danskeren de sidste godt 20 år. Men så er der også ord som proaktiv og pilates. Den proaktive kigger konstruktivt efter nye muligheder, og pilates er noget så sjældent som en træningsform, der skaber sammenspil mellem krop og sind. Jeg fornemmer, at der er en bølge af nye stærke fællesskabsorienterede og mere holistiske udtryk på vej. Udvikling er som en bølge. Noget går under, mens andet flyder over. Det hele er til stede på samme tid, men med forskellig styrke og retning. Jeg tror og håber på, at snydepelsen går ned eller skylles ud med badevandet inden længe. Sådan kommenterede en læser i BT listen over nye ord. Bemærkningen rørte mig, fordi denne læser både var traditionsbærer og dynamisk og tilmed bevidst om ords kvalitet. Linselus, bopælsforælder, omsorgssvigte, familietamtam, powershoppe, benchmarke, brainstorme og fucke, der også er blandt de nye ord, vækker rigtignok ikke ligefrem nydelse at tage i munden. Når vi kollektivt er i stand til at flytte sproget så meget, viser det, at vi også har forandringskraft til at flytte og ændre andre systemer De nye Grimme ord Fremtiden fødes hvert eneste øjeblik. Ordene viser vejen, for de er manifestationer af vores tanker og idéer. “Jeg elsker de gamle ord, og tager også nye til mig. Men, her er alt for mange grimme ord”. Men i stedet for at skælde Dansk Sprognævn ud for at optage ordene i ordbogen, som mange danskere har gjort, så vil jeg i stedet stille spørgsmålet: “Hvorfor mon vi danskere tager så mange grimme ord til os?” Måske er det hørelsen, den er gal med? Måske er det den æstetiske sans, der mangler? 18 nr. 6 / december 2012 Hvis det er hørelsen, så kan det anbefales, at vi får musikundervisningen tilbage med dens enestående træning i hørelære, lydhørhed og sammenspil. Hvis det er mangel på æstetisk fornemmelse, så må vi have billedkunstfaget styrket med dets forandringskraft til at flytte og ændre andre systemer. Ord skaber, hvad de nævner, og det giver håb om, at vi sammen kan ændre systemer og forbedre fællesskaber og relationer. For forandringerne i sproget viser jo, at hver enkelt person kan gøre en forskel. Med en vågen bevidsthed og et nyt livskundskabsfag i skolen kan de forandringer blive meget positive. Sproget kunne blive nøglen til at skabe et nyt paradigme, hvor et inkluderende sprog skaber inklusion, hvor et anerkendende sprog giver selvværd, hvor et åbent, spørgende sprog genererer viden, hvor et legende sprog vækker nysgerrighed, og et kærligt sprog gør mennesker trygge. Når vi ser, hvor markant det kan fordybe en relation mellem en voksen og et barn, at tonen er anerkendende og nysgerrig (frem for f.eks. rosende og belærende), så kan vi måske begynde at ane, at der vil ske en dybdegående forandring i det øjeblik, at også kroppens og sansernes sprog, herunder empatisk træning, billedkunst og musik, bliver en langt større del af børns hverdag. Så, kan jeg sove roligt uden mareridtsagtige drømme, siden ordet probenreuter røg ud? Det tror jeg nok, jeg kan. Men jeg kan til gengæld ikke sove roligt uden den æstetiske, sanselige, empatiske og musikalske dimension i sproget. Jeg kan ikke sove roligt, hvis vi fortsat tillader en uddannelse for vores børn, som er blottet for dannelse, og hvor kun ud og fuld fart frem er tilbage. Sproget kunne blive nøglen til at skabe et nyt paradigme, hvor et inkluderende sprog skaber inklusion, hvor et anerkendende sprog giver selvværd, hvor et åbent, spørgende sprog genererer viden, hvor et legende sprog vækker nysgerrighed, og et kærligt sprog gør mennesker trygge enestående viden om, hvad skønhed gør ved mennesker. Det er os, der kan præge sproget i en positiv retning. Ord skaber, hvad de nævner Det er ikke Dansk Sprognævn, der bestemmer over sproget. Det faktum er der faktisk mange danskere, som er overraskede over. Retskrivningsordbogen, som udarbejdes af Dansk Sprognævn og godkendes af Kulturministeren, afspejler den måde, vi danskere dagligt bruger sproget på. Og det er da langt mere spændende, end hvis en autoritet sad og afgjorde sprogets udvikling. 4.500 nye ord viser endnu engang sort på hvidt, at sproget er i hastig forandring. Det er godt. For hvilke perspektiver åbner det ikke? Når vi kollektivt er i stand til at flytte sproget så meget, viser det, at vi også har Retskrivningsordbogen er ordbog med de officielt fastlagte stavemåder, bøjningsformer og retskrivningsregler i dansk. Ordbogen redigeres og udgives ifølge Sprognævnsloven af 14. maj 1997 af Dansk Sprognævn, der ifølge Retskrivningsloven af 14. maj 1997 også fastlægger den danske retskrivning; ifølge lovens § 2 skal retskrivningsnormen følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene. Det samme gælder ikke-offentlige uddannelsesinstitutioner, som modtager dækning af driftsomkostningerne på halvdelen eller mere, og private og selvejende skoler, hvor børn opfylder undervisningspligten. Den første officielle retskrivningsordbog var Svend Grundtvigs Dansk Haandordbog (1872). Den næste var Saabys Retskrivningsordbog (1891), hvis 8. udgave kom i 1919. Den blev efterfulgt af Dansk Retskrivningsordbog (1923), udgivet af Undervisningsministeriets Retskrivningsudvalg, forgængeren for Dansk Sprognævn, og med seneste optryk i 1946. Derpå fulgte Dansk Sprognævns Retskrivningsordbog (1955), som var den første officielle ordbog efter retskrivningsreformen i 1948. Den blev i 1986 afløst af Retskrivningsordbogen, som i 1996, 2001 og 2012 udkom i revideret udgave. Kilde: Den store danske encyklopædi. Helle Solvang er vært i Danmarks Radio på Sproglaboratoriet på P1. Læs mere på www. dr.dk/P1/Sproglaboratoriet, hvor du også kan være med til at vælge ’Årets ord 2012’. nr. 6 / december 2012 19 Grænselandet genforenet En undersøgelse fra Region Syddanmark viser, at danskere og tyskere mellem Ejderen og Kongeåen er mere enige med hinanden om livets værdier, end de er med det øvrige Danmark og Tyskland. Af Rikke Kjølby Hvad er vigtigt i tilværelsen? – Det spørgsmål har Region Syddanmark stillet til en stor gruppe danskere og tyskere, bosiddende i grænselandet mellem Ejderen og Kongeåen, i en ny værdiundersøgelse, der bliver offentliggjort i næste måned. hed blandt de to folkefærd på hver sin side af grænsen, når man taler om, hvad der er vigtigt i tilværelsen. “Meget tyder på, at netop fordi grænsen gennem tiden er blevet trukket flere forskellige steder i området, har der udviklet sig en forståelse hen over den,” siger Johanna Lundström, der er chefanalytiker i Region Syddanmark. Fælles for grænselandets beboere, hvad end de er danskere eller tyskere, er, at de anser arbejde, familie, politik og religion for vigtigere, end deres landsmænd gør. For eksempel mener 20 procent af danskerne og 25 procent af tyskerne i grænselandet, at politik er meget vigtig. Til sammenligning er det ikke mere end 12 procent af danskerne og 7 procent af tyskerne i resten af landet, der har samme holdning. Fælles for grænselandets beboere, hvad end de er danskere eller tyskere, er, at de anser arbejde, familie, politik og religion for vigtigere, end deres landsmænd gør Undersøgelsen viser, at de to grupper har flere fælles livsværdier med hinanden, end de har med det øvrige Tyskland og Danmark. Det skriver Kristeligt Dagblad. gen, Finn Slumstrup, grunden til, at befolkningen i grænselandet nærer større følelser for for eksempel politik. “I Danmark plejer man at omtale det, der skete i 1920, som Genforeningen. Men man kunne lige så godt sige, at ved den lejlighed blev det århundredgamle hertugdømme Slesvig skåret midt over. I dag, hvor der er mindre fokus på de nationale modsætninger, træder bevidstheden om de fælles vilkår tydeligere frem. Man kunne kalde det en genforening af Slesvig,” siger Finn Slumstrup. Farvel til fordommene Det tætte fællesskab i livsholdninger, der er mellem grænselandets folkeslag, kan bruges konstruktivt, mener Erla Hallsteinsdottir, der ved Syddansk Universitet står i spidsen for et forskningsprojekt om de fordomme, som kan præge kommunikationen mellem danskerne og tyskerne. “Det er oplagt, at hvor kulturerne møder hinanden, vil man kunne finde flere mennesker, som vil kunne bidrage til, at vi bedre kan forstå hinandens måde at tænke på i stedet for at fastholde negative stereotypier, som ikke passer,” siger Erla Hallsteinsdottir. Mødes i ånden Selv om grænselandet historisk set har været skueplads for flere krige mellem Danmark og Tyskland, så er der stor enig- Genforening af Slesvig Netop grænselandets specielle historie er ifølge formanden for Grænseforenin- Grænsen.dk følger op på Region Syddanmarks undersøgelse, når den udkommer omkring årsskiftet. 20 nr. 6 / december 2012 Man skal lade sig udfordre Forfatteren Tine Enger hiver teltpælene op og flytter et nyt sted hen, når hun har brug for nye udfordringer. Det sætter identiteten og selvopfattelsen på prøve, siger hun. For et år siden flyttede hun til Flensborg. Hendes seneste bog er bl.a. et opgør med begrebet Udkantsdanmark. Af Anette Jensen Tine Enger flyttede til Flensborg for et par år siden. Ganske vist var springet ikke så stort, for hun kom fra Sønderborg, hvor hun havde boet nogle år sammen med sin mand. Men de to havde lyst til at bosætte sig i Flensborg og bor i dag i en skøn lejlighed lige ved fjorden med udkig mod det vestlige Flensborg. Tine Enger skyder på medierne og filmbranchen, som bruger ordet Udkantsdanmark negativt og taler hele provinsen ned. Hun finder det ejendommeligt, at de ikke har sans for, at det måske netop er i de såkaldte udkantsområder, livet for alvor begynder at blive interessant. Eliten taler provinsen ned Hvordan kan det være, at I er flyttet fra en udkant af Sønderjylland til en anden udkant i Tyskland? “For mit vedkommende handler det om udfordring – at sætte sig selv i spil på en ny måde og blive usikker, famlende fx på sproget, omgangsformer og kulturen og derved genopdage sig selv.” “Jeg har en broget baggrund med en walisisk mor og en halvt dansk, halvt norsk far, er opvokset i Odense og har boet i Frankrig, København, Sønderborg og nu i Flensborg. Ingen af mine flytninger har været særligt planlagte. Jeg springer ud i det. Jeg kan lide forandringen, der sætter min identitet og selvopfattelse på prøve. For hvem er jeg? Hvad er jeg? Dansk, britisk, norsk, Man udfordres kun, når man flytter Tine Enger er forfatter, skribent og foredragsholder. Tidligere på året udgav hun klummesamlingen Udkantsdanskerne – helt tæt på, en samling skarpe og humoristiske klummer, hvor hun spidder flere af tidens tendenser, tåbelige udtryk og trender. Bl.a. giver hun udtrykket Udkantsdanmark et kraftigt skud for boven. “Kan man overhovedet tale om et Udkantsdanmark, når Danmark kun er på størrelse med et fransk amt?” spørger Tine Enger. Hun mener, vi er godt i gang med at dele Danmark op i to: et Danmark og et Udkantsdanmark. Et dem og et os. “Men vi skyder os selv i foden,” pointerer hun, “for smag lige på ordet ’udkant’. Det signalerer punktet før afgrunden – stedet, som er langt fra centrum – centrum forstået som der, hvor alt det sjove foregår.” “Udkantsdanmark er med andre ord helt yt. Godt og vel 2.500.000 danskere – dem, der bor i de større byer – er inde i varmen. Alle de andre, den anden halvdel af Danmarks befolkning, er udkantsdanskere.” fransk, fynbo, udkantsdansker, wannabe-europæer?” “Udfordringen kan kun opnås ved en fysisk flytning. Her på kanten af Danmark og Tyskland har jeg mulighed for at have kontakt til familie og venner i det danske, og alligevel sætte mig selv på prøve.” “Man kan hurtigt blive tilbagelænet og selvfed gennem indforstået bekræftelse fra venner og familie, men når man står alene og ikke kender nogen, så har man kun sig selv. Alle spørger: Hvem er du? Og det, tror jeg, er sundt for sjælen. At bo i et andet land rusker op i en, så f.eks. identitetsspørgsmålet er blevet mere nærværende for mig end nogen sinde før.” “Jeg har altid følt mig ‘anderledes’ og balancerende på kanten med et kik ind til flere værdier og forskellige nationale selvopfat- Det ejendommelige er, at man ikke har sans for, at det måske netop er i de såkaldte udkantsområder, livet for alvor begynder at blive interessant telser. Det sætter tanker i gang og inspirerer mig også i mit arbejde som forfatter.” Høflighed kan lægge en diskussion død Har flytningen levet op til dine forventninger? “Ja og nej. Jeg synes, Flensborg er en skøn by med ufatteligt mange kulturtilbud. Folk er meget høflige, ja, nærmest nr. 6 / december 2012 21 Når jeg går tur med hunden nede på havnen i Flensborg, er det overraskende, hvor mange der slår over i dansk, når jeg taler med dem. Jeg elsker denne ‘slåen om’ i sprog, der finder sted så naturligt her i grænseregionen. Tine Enger: Udkantsdanskere – helt tæt på. Klummer. Forlaget Attika. 64 sider. 120 kr. for høflige. Jeg savner det skandinaviske ‘du’ og den danske direkthed i argumentationen i en diskussion. Høflighed kan godt lægge en diskussion død, og så kommer man ikke videre. Det er igennem negationerne, forskellene, mangfoldigheden, at vi kommer videre. Det gode er, at jeg på grund af dette savn har erkendt, at jeg er skandinav.” “Men jeg synes godt om den blandede vifte af sprog og kulturer, som området byder på: Dansk, tysk, frisisk, plattysk og mangfoldigheden af sønderjyske dialekter.” “Det hele er en blandet landhandel! Men sådan kan jeg lide det. Mangfoldigheden giver energi og drivkraft.” “Rigtig mange tyskere, som ikke er en del af det danske mindretal, taler dansk. • Tine Enger, f. 1965, er forfatter, skribent og foredragsholder. • Debuterede med den anmelderroste roman Fjern på Borgens Forlag i november 2005. Allerede et par måneder efter udgivelsen kom den i 2. oplag. Fjern er i dag udsolgt, men kan lånes på biblioteket. • Fra 2006 – 2012 var Tine Enger fast klummeskribent på Cimber Sterlings inflight-magasin Flyaway. • Seneste udgivelse: Udkants danskerne – helt tæt på ... klummer blev præsenteret på årets litteraturfestival Litteratur fest.nu i september. • Medvirkede ved Litteraturfest. nu i 2011 som en del af den danske jury, som skulle udpege tre vindertekster i en skrivekonkurrence for skoleelever. • Tine Enger arbejder for øjeblikket på en ny roman, hvor identitetsproblematikken bliver et tema. Anette Jensen er leder af Nordisk Informationskontor og initiativtager til Litteraturfest. nu – en nordisk litteraturfest, som afvikles i grænselandet hvert år i september 22 nr. 6 / december 2012 Mu k s l a sik kaffebo rd r e d n sø på jysk lem skal lokke nye med mer til Grænseforeningen Naturen, dialekten og humoren er det, der i dag kendetegner Sønderjylland, siger jazztrompetisten Valdemar Ramussen, og det er disse tre ingredienser, han lader præge sin udgivelse “Jazz på sønderjysk”. Udgivelsen skal som hvervegave skaffe Grænseforeningen nye medlemmer. Af Erik Lindsø “Med en ny cd- og dvd-udgivelse af den sønderjyske trompetist og sanger Valdemar Rasmussen vil Grænseforeningen invitere nye medlemmer indenfor i det grænseoverskridende fællesskab.” Sådan lyder det i den pressemeddelelse, som Grænseforeningen udsendte sammen med lanceringen af en ny hverve- gave. Og hvervning af nye medlemmer er der også brug for. Flere tusinde har forladt Grænseforeningen Grænseforeningens medlemstal falder netto med ca. 2.000 medlemmer om året. Alene i løbet af de seneste fem år er antallet af medlemmer gået ned fra ca. 25.000 til nu omkring 15.000, en nedgang på 40 %. Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup, forudser, at det tal vil fortsætte med at falde nogle år endnu, men så håber han, at det vil rette sig. “Jeg tror og håber, at medlemstallet vil stabilisere sig omkring de 10.000-12.000. I dag oplever vi jo, at en generation langsomt dør ud og dermed også melder sig ud af Grænseforeningen. Men vi oplever også en større historisk interesse, som vi bør kunne profitere af medlemsmæssigt,” udtalte Finn Slumstrup til DR Syd i maj i år. Jazz på sønderjysk I forsøget på at hverve nye medlemmer er der sat musik på hvervningen. Som velkomstgave lokker man med en stort anlagt cd- og dvd-udgivelse “Jazz på sønderjysk”, indspillet af Sønderjyllands egen jazztrompetist og -sanger Valdemar Rasmussen. Man kan allerede nu se de fleste af dvd’ens syv film på GRÆNSEN.DK. En af filmene viser en humoristisk udgave af Valdemar Rasmussens kendte melodi “Sønderjysk kaffebord”, hvor trompetisten selv, iført dametøj og diverse parykker, gengiver essensen af et sønderjysk kaffebord inspireret af sin egen snakkesalige mor. “Som opvokset i Sønderjylland har den danske sang altid betydet meget for mig. Den særlige sønderjyske tone og dialekt var en vital del af min opvækst. De moltoner, som gennem generationer har føget gennem landsdelen, afløses her med lysere klange,” forklarer Valdemar Rasmussen om sit projekt. Valdemar Rasmussen mener, at han nr. 6 / december 2012 med naturen, dialekten og humoren som hovedtema har fundet det, der i dag kendetegner Sønderjylland. Dvd’en rummer syv film og cd’en 24 sange og melodier. Samtlige melodier og tekster er skrev et af Valdemar (A) VR tp. Rasmussen Uffe . Steen g. arr. Jens Jefsen (B) Uffe Steen b. Århus Kamm guitar. erkor v Erik Bjørn (C) Valdemars Lund. k: VR tp, flh, fløjt og voc. Uffe Steen + Mogens Svan g. cl. Jens Jefse n bas. (D) VR tp. Perni e fagot i titel 4+6 og tolk Susan lle Jönss ne on violin , Uffe Steen g. arr. Adelhardt i titel 11. (E) Blæserkvintet: Jens Jefsen bas. Vibek Lena Kildahl Larse e Kærsgaard Lembcke klarin et, Mogens n Fløjte , Svan Male (F) Valdemars e fagot, ne Bjerg Poulsen obo, k: VR tp, flh, voc Klaus Gottlieb og kagleri ved horn. Jesper Lundgaard kaffebordet. Pelle b. Svend-Erik Thom (G) VR tp. Finn Odderskov ts. Hans Nørregaard dr. Kurt Larsen harm sen p. (H) onika. VR tp, voc. Karsten Vogel as. Knudsen p. Jens Sølund b. Thork Heine Hansen Hans Brockstedt p. Kim Mikkelsen ild Møller dr. dr. b. (I) Valdemars Orchestra: VR tp, voc. Ole Heinz Carstens bas og Poul Prebe Toft tb. Johs Tersbøl as. Knud Fryland g. n trommer. 19. Et kys i æ Lieb estempel 20. Marsken dise r 21. Trumpet Cree per 22. Pærevælling 23. Dubas Be-b op 24. Mojn 1. I Noldes Land skab 2. I Noldes Land skab 3. Sønderjysk 4. Tek og Pot 5. Tak for sang en 6. Grænselands toner 7. Øgenavne 8. Mit Sønderjy lland 9. Pip i mar sken 10. Nok 11. Sønderjysk Ordb 12. I Noldes Land og skab 13. Gode råd 14. Æ Punch Sti 15. Kålgårdsvise 16. Sønderjysk Kaffebord 17. Hymne til Marsken 18. Høslet (B) 1:48 (C) 3:29 (C) 3:24 (C) 3:49 (C) 2:40 (C) 3:38 (D) 1:30 (C) 3:12 (C) 1:47 (C) 3:40 (E) 3:05 (F) 3:12 (F) 3:40 (F) 3:08 (F) 3:08 (F) 2:51 (F) 3:00 (F) 2:19 (F) 3:39 (G) 3:32 (G) 2:13 (H) 4:12 (I) 2:05 (A) 4:42 Cd ValdEmar ras mussEn jazz på sønd Erjysk Cd og dVd Jazz12 ValdEmar rasmussEn j a zz på søndEr jysk Et billEdE på søndErjysk tradition og Cd og dVd hu mor Illustration: Jens Bach Andersen Et levende fællesskab Om baggrunden for hvervegaven forklarer generalsekretær Knud-Erik Therkelsen: “Da Grænseforeningen ikke kun handler om historie, men også er et levende fællesskab med mange arrangementer, er det oplagt at sætte musik til hvervekampagnen. Og da Valdemar Rasmussen stod klar med en opsamling af sine bedste titler og oven i købet en dvd med film fra det sønderjyske landskab, var det oplagt at indgå et samarbejde med ham.” Æresrummelpotten til Valdemar Rasmussen Det sønderjyske satiriske julehefte, æ Rummelpot, udnævner hvert år en modtager af årets Æresrummelpotten. Den sønderjyske hædersbevisning tilfalder “en person, der har gjort det bedre og sjovere at bo i Sønderjylland”. I år var modtageren Valdemar Rasmussen. I begrundelsen skriver æ Rummelpot: “Før det var moderne, rappede Valdemar Rasmussen sig igennem det sønderjyske kaffebord. Han rappede om knepkach’er og æ kålgård og han sendte de skønneste toner ud over marsken og Noldes landskab. Men uanset toneart, så havde han sine rødder dybt forankret i det sønderjyske og altid med et overskud af humor. Der er sket noget, siden man som ung jazzbums hørte Valdemar og hans bande i alle de riger og lande og på de lokale værtshuse. Dvd-en “Jazz på sønderjysk” rummer syv videofilm. Her møder vi igen Valdemars kompositioner til de smukke naturbilleder fra det vestlige Sønderjylland – det der nu er ophøjet til naturpark. Hans musik bør også ophøjes... Derfor får han Æresrummelpotten”. Udnævnelsen blev markeret den 6. december i Skærbæk, hvor borgmester Laurids Rudebeck overrakte Æresrummelpotten til modtageren. Æ Rummelpot 2012 er på 48 sider og koster kr. 99,75. Læs mere på www.rummelpotten.dk 23 24 nr. 6 / december 2012 Pressebilledet til forestillingen skulle have været på samtlige bybusser i København, men blev censureret. Det danske frisind trives bedre i GRÆNSEN end i trafikselskabet Movia. Vi er brune, vi er hvide, vi står sammen side om side Et nyt teaterstykke på Østre Gasværk i København tager livtag med danmarkshistorien og danskernes selvopfattelse. Af Erik Lindsø Hvilke begivenheder skaber vores historie? Hvordan er vi blevet til den nation, vi er? Hvilke fortællinger er de “sande”? Er vi villige til at lade andres fortællinger om os selv som nation få plads i historieskrivningen? Det er nogle af de spørgsmål, som Teaterkompagniet danskdansk giver nye og anderledes svar på, når de i teaterstykket frelserne tager livtag med nogle af de hævdvundne fortællinger om Danmarks historie. Frelse, men fra hvad? Danmark er en ung blond pige. Danmark er et yndigt land. Danmark er et flag, der faldt ned fra himlen. Danmark er ironi. Danmark giver asyl. Danmark er Grand Prix, Danmark er folket, der har talt. Men Danmark er også slavehandel og fri abort. Danmark er en nation, der er besat. Af tysken. Af muslimer. Af at være lykkelig. Af at være demokratisk. Af at gøre tingene i fælleskab. Af at gøre en forskel. Nationen Danmark er os. Men hvem er vi? Frelserne er en humoristisk-satirisk rejse gennem danmarkshistorien. En rejse, hvor der kigges indad for at undersøge, hvordan vi er blevet dem, vi er, for derfra at kigge udad – mod verden og fremtiden. Forestillingen rummer en række punktnedslag i danmarkshistorien – fra myten om Dannebrog, der faldt ned fra himlen over udvælgelsen af “Der er et yndigt land” som nationalsang til Per Hækkerups foræring af Nordsøolien til nordmændene i 1963 og Trine Dyrholms “Danse i Måneskin”. Forestillingen spørger: Har vi brug for frelse? Og i så fald fra hvad? Den historieløse ungdom Forestillingen henvender sig både til det voksne publikum og til den såkaldte “historieløse” ungdom. Man vil gerne invitere de unge til debat om, hvilke fortællinger, der efter deres opfattelse, skal udgøre vores historie og danne grundlag for vores identitet. frelserne spiller på Østre Gasværks foyerscene 11.- 26. januar og 18. februar - 7. marts 2013. Stykket er skrevet af dramatikerduoen Line Mørkeby og Andreas Garfield. På scenen er Sandra Yi Sencindiver, Hassan Preisler og Claudio Morales. Forestillingen er iscenesat af Moqi Simon Trolin. danskdansk er et huskompagni med selvstændig kunstnerisk profil på Østre Gasværk under Statens Kunstråds Company in Residenceordning. Kompagniets ønske er at påvirke og inspirere resten af kulturlivet til inklusion i stedet for eksklusion og at skabe et mangfoldigt vækstlag med professionelle, faglige kræfter, der normalt bliver udelukket af det danske kulturliv. Målet er at skabe bevidsthed om alle de styrker, der gemmer sig i den danske mangfoldighed. Kompagniet vil skabe debat om, hvad det i disse år vil sige at være dansk. nr. 6 / december 2012 BØGER 25 Af Erik Lindsø Kvinden bag kogebogen Frøken Kristine Marie Jensen(1858-1923) var ugift husbestyrerinde. Bag disse nøgterne data om et tilsyneladende anonymt kvindeliv gemmer sig intet mindre end et begreb og et ikon: Frøken Jensen. Frøken Jensen er forfatteren til Danmarks mest kendte kogebog, madskribent i datidens aviser og ugeblade og trofast husbestyrerinde og reservemor i den københavnske borgerskabsfamilie, Melchior, hvis yngste søn, Lauritz, hun understøttede økonomisk i hans tidlige karriere som operasanger. Det nordiske og det danske køkken er på vej til at få en renæssance, som det kunne læses i forrige nummer af GRÆNSEN. Det har gjort Frøken Jensens Kogebog aktuel, og den er ved at opnå kultstatus som indbegrebet af dansk mad. Derfor er det oplagt at udgive en bog, der fortæller historien om ikonet bag bogen. “Da Frøken Jensen blev moderne” er et portræt af en tid og en epoke, som på mange måder varslede den moderne, danske madkultur. Og samtidig en fortælling om en fremsynet og kreativ kvinde, der formåede at forene de forskellige roller i sin tilværelse. Som trådte ud af klunkegardinernes skygge og ind i Københavns forlags-, medie- og erhvervsliv og fik skabt sig en livslang karriere som madskribent. “I betragtning af hendes store betydning er de tørre og tavse kildespor efter hende tankevækkende. At fremelske og skabe så meget og derefter simre bort i glemsel,” skriver Helle Juhl i forordet. Med bogen træder Frøken Jensen ud i lyset. Helle Juhl: “Da Frøken Jensen blev moderne.” En fortælling om kvinden bag kogebogen. Lindhardt og Ringhof, 216 sider, illustreret, 300 kr. (vejl.) Sine meningers mod Skurke og helte på godt og ondt Erindringer fortæller ikke sandheden om det liv, de erindrer, men sandheden sådan som fortælleren gerne ser den. Det er forståeligt, om nogle er mætte og trætte af politikererindringer og –biografier, for folkevalgte skal dårligt have siddet en halv valgperiode, før de synes, karrieren er erindringer værd. Men her adskiller Bertel Haarders erindringer sig. For det første fordi manden elsker den gode historie og besidder evnen til at fortælle den – også på skrift. For det andet fordi han ikke bare har en ræv bag øret, men også et glimt i øjet, og fortæller med en humoristisk distance til eget liv, som gør erindringerne til befriende og troværdig læsning. For det tredje fordi han vil noget med sine erindringer, som han skriver i anslaget: “Man skal kun se tilbage, hvis det har historisk interesse eller bud til fremtiden”. Historisk interesse vil det altid have, når landets længst siddende undervisningsminister skriver erindringer, men mest spændende er Bertel Haarders erindringer, når han bruger levet livs erfaringer til at give fremtiden retning. Herved løfter Bertel Haarders erindringer sig nogle niveauer op over, hvad vi jævnt henover året præsenteres for på erindringsmarkedet. Første bind har ikke uden grund som undertitel “med højskolen i ryggen”. Bertel Haarder fortæller oplagt og morsomt om sin barndom på Rønshoved Højskole, men også om tiden som lærer på Askov Højskole i ungdomsoprørets tid. Højskolen har uden tvivl lært ham, at modsigelse er af det gode, og at sine meningers mod kommer man længst med. Bind et rummer både mod og modsigelse, og derfor glæder man sig til bind to. Alle gode historier har deres skurke og helte, det gælder også Sønderjyllands historie – og nu er 20 af dem samlet i en bog, “Skurke og helte i Sønderjyllands historie”. En række historiske personer, der af samtiden eller eftertiden har fået prædikater som skurke eller helte, er taget op til kærlig og kritisk behandling. Nogle skurke er blevet rehabiliteret, mens nogle helte er pillet ned fra deres piedestaler. Fælles for langt de fleste er, at der også var noget positivt at sige om skurkene og noget negativt at sige om heltene. Bogens 14 forfattere kommer vidt omkring, fra middelalderlige fyrster over adelige i renæssancen til personer, der spillede deres rolle i det 19. og 20. århundredes nationale kampe. I alt 20 personskildringer, fra Thyra Danebod og Knud Lavard over Hans Schack og General de Meza til Fritz Clausen og Johanne Hansen. Nogle af personerne havde allerede erhvervet skurke- eller heltestatus i deres samtid på grund af deres rolle i bestemte sammenhænge. Andre fik først denne status mange år senere i eftertidens kamp om historien. “Den væsentligste lære af arbejdet med denne bog har været, at der er langt mellem de rigtige skurke og de sande helte”, siger museumsinspektørerne Inge Adriansen og Mikkel Leth Jespersen, der har redigeret bogen. “De fleste af os indeholder begge dele – også de personer, der har opnået status som skurk eller helt i eftertiden”. Det er en interessant vinkel, bogen anlægger. Vi er mennesker på godt og ondt, og da det er menneskene, der sætter kød og blod på historien, er disse 20 personskildringer en læsning værd. Bertel Haarder: “Op mod strømmen. Med højskolen i ryggen.” Gyldendal. 334 sider, illustreret. 300 kr. (vejl.) Inge Adriansen og Mikkel Leth Jespersen, red.: “Skurke og helte i Sønderjyllands historie”, 325 sider, rigt illustreret. 248 kr. Udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland. 26 nr. 6 / december 2012 KORT NYT Radikale Venstre vil afskaffe Dannebrogs særstatus Friskole udveksler elever med Syslesvig Det Radikale Venstre slog på deres landsmøde fast, at alle flag bør kunne hejses i Danmark. Kristeligt Dagblad 17/9: Grænseforeningen og Dansk Skoleforening for Sydslesvig har stor succes med at sende unge på kulturrejse nord og syd for grænsen. Da projektet startede i 2010, var der 54 udvekslingselever. Sidste år var tallet 102, og i år kommer man tæt på 200 elever. Et sydslesvigsk barn besøger en uge en dansk familie og oplever en helt almindelig dansk hverdag, og ugen efter er det så et dansk barn, der kommer til Sydslesvig og på samme måde oplever en typisk sydslesvigsk hverdag. 17 elever fra Sydslesvig har besøgt Bøvling Friskole. Dagbladet Holstebro 8/11: Foto: Scanpix Dannebrog skal ikke længere have særstatus. Det fastslog et flertal på Det Radikale Venstres landsmøde. Her havde en række radikale foreslået, at partiet skal arbejde for at få gennemført en liberalisering af de danske flagregler, så alle landes flag kan komme til tops, skriver b.dk. I dag siger reglerne, at man skal have tilladelse af politiet til at hejse andre landes flag. “Det er basalt set en grundlovsstridig indskrænkning af ytringsfriheden, der aldrig burde være indført,” skriver stillerne i begrundelsen. Allerede i april skabte de radikales Zenia Stampe en heftig debat, da hun foreslog at liberalisere flagreglerne: “Flag er bare et stærkt symbol. Jeg elsker Danmark. Jeg elsker Dannebrog. Men jeg elsker altså også resten af verden og alle de lande, som i øvrigt er repræsenteret i den verden,” sagde Zenia Stampe til TV2 Nyhederne. Både SF og Enhedslisten bakker op om at bryde Dannebrogs flagmonopol. Ud over Dannebrog er det i dag tilladt at flage med det grønlandske, færøske samt de nordiske landes flag. Desuden er det tilladt at hejse FN- og EU-flaget. Ved særlige lejligheder kan der gives dispensation. Bøvling Friskole er gået med i et udvekslingsprojekt med Grænseforeningen. 17 børn fra Sydslesvig er i denne uge på visit i Bøvlingbjerg, hvor de følger livet på en dansk skole. “De bor her i en uge og følger de danske elevers hverdag i både skole og i fritiden. De bor hjemme hos de danske elever og prøver at være dansk barn i en uge,” fortæller lærer Mette Thilkjær Nielsen, der er lokal tovholder i projektet. “Når eleverne i næste uge rejser tilbage til Sydslesvig, følger vore elever med,” fortæller hun. Grænseforeningen satte gang i projektet i 2010 for at give både danske og tyske elever mulighed for at høre om livet på den anden side grænsen. Mens de tyske elever får lejlighed til at opleve en dansk hverdag, får de danske elever et indblik i det danske mindretal syd for grænsen og få den sydslesvigske historie ind på livet på en ny måde. “Nogle har lært hinanden rigtigt godt at kende. Jeg har et eksempel på en af vore elever, der fik hjælp til sine tysk-lektier over Skype,” fortæller Mette Thilkjær Nielsen. Mette Thilkjær Nielsen fik ideen til projektet, da hun sidste år var på efteruddannelse, hvor en repræsentant for Grænseforeningen fortalte om udvekslingsprojektet. Skolen har blandt andet haft en repræsentant fra Grænseforeningen i Bøvlingbjerg for at fortælle om projektet, og det vakte så stor interesse, at 17 familier tilbød at gå med i projektet. I næste uge går turen til Sydslesvig, hvor de danske elever vil blive spredt rundt på de skoler, hvor de tyske elever kommer fra. Mette Thilkjær Nielsen tager med børnene til Sydslesvig, så der løbende er en lokal kontaktperson i området. nr. 6 / december 2012 Tamilsk jul i Danmark Kulturmødeambassadørernes julekalender Grænseforeningens Kulturmødeambassadører er unge studerende med en flerkulturel baggrund, som tager rundt i Danmark og afholder dialogmøder om bindestregsidentitet. De har lavet en julekalender på deres hjemmeside. Hver dag op til jul løfter en kulturmødeambassadør sløret for, hvordan julen ser ud i deres familie. Her er et par smagsprøver. Juleaften på sydslesvigsk Vi har ikke guirlander med dannebrog på juletræet, men en enkelt eller to lavet af træ. Så hænger der min oldemors gamle julekugler og en syltet agurk lavet af plastik, som er en ægte tysk “Spreewaldgurken”. Udover denne tyske ting har vi også masser af lametta hængende på vores juletræ. Min mor kan ikke lide det, men både min søster og jeg elsker de her strimler, der flakker så fint i lyset. Og så er der den tyske julepyramide. Efter morgenmaden forbereder vi aftensmaden sammen. I nogle tyske familier spiser de kartoffelsalat med pølser, for så har moren ikke så meget arbejde. Det gør vi ikke, og ingen, jeg kender, gør det. Udover anden, kartoflerne og rødkålen forbereder vi også desserten. Det er noget med en mandel og masser af andre ting, der bliver blandet sammen til en frugtsalat. Det har altid været den absolut bedste juledessert i min familie. Frugtsalat med en mandel! Og den, der finder mandlen, slipper for at hjælpe med at rydde op i køkkenet. Wienke fra det danske mindretal i Sydslesvig Jul hos familien Natarajah I min familie holder vi jul på vores helt egen måde. Julen er noget helt særligt, hvor vi alle samles for at hygge os. Der er gennem tiden kommet flere og flere små traditioner til. Der har været en udvikling fra at have et meget lille juletræ stående i hjørnet til i dag, hvor hele hjemmet bliver forvandlet til rødt og hvidt med masser af julepynt – julesokker, nisser, stort juletræ og kalenderlys. Den 24. december bliver vores nærmeste venner inviteret til en kæmpe julemiddag. Børnene kan godt regne med, at julemanden kommer forbi vores hjem pga. duften af god dansk julemad: flæskesteg, and, kartofler, kål, ris á l’amande – og som bonus er der oven i købet noget lækkert, krydret tamilsk mad til de stærke smagsløg. Der bliver åbnet gaver, spillet en masse spil og drukket god tamilsk the. Sofi S. Natarajah, dansk-tamiler Jul med et drys pakistanskhed Selvom jeg stammer fra Pakistan og er muslim, så fejrer vi faktisk julen i min familie. Mine forældre ønskede ikke, at vi børn skulle føle os udenfor det fællesskab, der er i julen. Når jeg fejrer julen, er det med et drys af vores pakistanskhed. Gennem hele december sørger vi tit for at have en del stearinlys tændt både inde og ude. Vindueskarmen står altid pyntet med en juletrekant med lys. Den 24.samles vi alle sammen hjemme hos mine forældre, hvor man hurtigt bliver omfavnet af en helt vild dejlig stemning. Vi sørger for, at der er pyntet op med guirlander, hjerter og glimmer. Vi har dog aldrig gjort brug af nisser eller lignende. Vi ser meget frem til maden! Pynten ligger nærmest i de store farvevarierede madretter – og her kommer det pakistanske drys ind. Da fejringen skal huse en masse familiemedlemmer, er forberedelserne til maden gået i gang nogle dage forinden. Åh, hvor man ikke kan vente! Fra Elishbah, dansk-pakistaner Læs flere historier på http://ambassador.graenseforeningen.dk/ Maya Bram Sommer. 27 28 nr. 6 / december 2012 therkelsens hjørne Landsindsamlingen til Dybbøl Mølles vedligeholdelse kalender Januar 25-27/1 Grænseforeningen har en stand på Rejsemessen i Odense Februar Dette nummer af Grænsen er vedlagt en opfordring fra Grænseforeningens formand til at støtte landsindsamlingen til Dybbøl Mølle og et girokort. Vi har et mål om at indsamle fem mio. kr. inden den 18. april 2014, hvor 150-året for Slaget på Dybbøl vil blive markeret. Det er planen, at de fem mio. kr. placeres i et fond, hvis afkast sammen med billetindtægterne fra møllen skal finansiere den fremtidige vedligeholdelse, så Dybbøl Mølle altid kan fremtræde smuk og værdigt. Men hvorfor skal vi støtte dette formål? Jeg spurgte min 21-årige søn, hvad der skulle til, for at han ville indbetale 100 kr. eller måske endda en fast månedlig indbetaling på 50 eller 100 kr. til møllens vedligeholdelse. Svaret kom prompte: “Det kan du glemme alt om, far. Jeg betaler i forvejen et månedligt beløb til Red Barnet, hvor der er nogle meget konkrete behov. Og dem kan Dybbøl Mølle ikke konkurrere med”. Jeg forklarede om møllens betydning som symbol på det historiske fællesskab, vi har med hinanden og vigtigheden af at have symboler for dette. Kongehuset, fodboldlandsholdet, Dybbøl Mølle. Han afbrød mig: “Far, det er jeg enig med dig i, men det må være staten, som går ind og løser den opgave. Vi almindelige mennesker er mere optaget af trængende børn, fattige, nødlidende end abstrakte symboler som Dybbøl Mølle”. Jeg forsøger mig med et europæisk perspektiv – at Dybbøl Mølle også er symbol på sidste århundredes forfærdelige europæiske historie, fordi det var med sejren over danskerne, de første skridt til det mægtige tyske kejserrige blev taget. Han forstod godt sammen- hængen, men solidariteten med de nulevende, de aktuelle udfordringer var stærkere end historien. Jeg tror, min søn taler på mange unge menneskers vegne, og det er min erfaring, at der ikke er meget at gøre ved det. De unge engagerer sig faktisk i fælles anliggender, men de gør det ofte på helt andre måder end min aldersgruppe. Spørgsmålet er derfor, om vi i den lidt ældre generation kan og vil afse nogle få kroner til formålet? Er der et folkeligt bagland til Dybbøl Mølles vedligeholdelse? Har vi stadig engagement i det nationale fællesskab og de fælles symboler? Eller er vi så optaget af vores egne interesser, Ældresagens, patientforeningernes og de lokale og private særinteresser, at vi ikke også kan støtte en sag som Dybbøl Mølle? Grænseforeningens medlemmer og lokalforeninger har vist stor interesse og generøsitet i forhold til formålet. Ca. en mio. kroner er indsamlet, siden vi for 1½ år siden indledte indsamlingen, men der er stadig lang vej igen. Jeg håber, vi kan fastholde interessen. Vi er gået i gang med at søge de store fonde, og der spiller det en helt afgørende rolle, at der er en bred folkelig opbakning til indsamlingen. Det har der været hidtil. Lad os håbe, den kan vare ved. Knud-Erik Therkelsen Spørgsmålet er, om vi i den lidt ældre generation kan og vil afse nogle få kroner til formålet? Er der et folkeligt bagland til Dybbøl Mølles vedligeholdelse? 9/2 Møde for lokalforeningerne øst for Storebælt (i Jystrup) 22/2 Møde i Grænseforeningens formandskab 22-24/2 Grænseforeningen har en stand på Feriemessen i Herning 23/2 Møde i Grænseforeningens bestyrelse 23/2 Efterskolernes Dag i Sydslesvig (Duborg-Skolen) Marts 9/3 Ekstraordinært landsmøde i SSW (kommunalvalg) 10-12/3 Kursus for grundskolelærere på Christianslyst 13-15/3 Seminar for lærere fra friskoler på Christianslyst April 5/4 Møde i Grænseforeningens formandskab 6/4 Møde i Grænseforeningens bestyrelse i Middelfart 6/4 Møde for lokalforeningerne vest for Storebælt (i Middelfart) 28/4 Dansk Kirke i Sydslesvig holder Kirkedag i Slesvig Maj 13-17/5 Højskolekursus på Jaruplund Højskole arrangeret i samarbejde med Gl. Roskilde Amt Grænseforening og Grænseforeningen for Sydsjælland og Møn 24/5 Møde i Grænseforeningens formandskab og bestyrelse (Vingsted Centret) 25/5 Grænseforeningens Sendemandsmøde nr. 6 / december 2012 lokalforeninger Lokalforeningerne Arrangementer sendes til Claus Jørn Jensen på [email protected] eller til Åbenråvej 22, 6400 Sønderborg. Næste nummer af GRÆNSEN udkommer 14. februar. Arrangementer, der ønskes medtaget i dette nummer, skal være Claus Jørn i hænde senest mandag 21. januar. SYDDANMARK Kreds 20. 28. februar kl. 19.30: Det lille Teater, Marienstrasse 20, Flensborg. “DLT - REVY 2013”.. Det er fem år siden, vi præsenterede den seneste revy i Det lille Teater. Turen arrangeres i privatbiler i de enkelte lokalforeningers. Medbragt mad spises på Teatret, drikkevarer købes. Billetter á 75 kr. senest 25. januar hos H.D. Kloppenborg-Skrumsager på tlf. 40 57 40 09 eller pr. mail: [email protected] Aabenraa 10. februar kl. 19.30: “Kongesalen”, Folkehjem, Aabenraa. Afstemningsfesten i samarbejde med Sprogforeningen, Foreningen Norden og Historisk Samfund. Taler: arkivleder ved landsarkivet i Aabenraa, Hans Schultz Hansen. Se i øvrigt dagspressen. Ønskes kørelejlighed kontakt Poul Erik Weber, Klosterkløften 20, Kruså, tlf. 74 67 17 91 el. [email protected] Esbjerg 24. februar kl. 14.00: Bramming Sognegård, Nørregade 12, Bramming. Henrik Skov Kristensen, Frøslevlejrens Museum, fortæller ud fra sin bog: “Straffelejren, landssvigerne og retsopgøret”. Grindsted-Billund 23. januar kl. 19.30: Ungdomsgården, Østergade 16, 7200 Grindsted. Foredrag ved Carl Holst, regionrådsformand i Region Syddanmark: “Muligheder og udfordringer i grænseregionen”. Haderslev Vesteramt 10. februar kl. 19.30: Hygum Forsamlingshus. Afstemningsfest. Taler: forstander Mads RykindEriksen, Rødding Højskole. 21. februar kl. 19.30: Det lille Teater, Flensborg. Revy med musik, humor og satire. Pris inkl. kaffe: 185 kr. for medlemmer og 200 kr. for ikke medlemmer. Tilmelding senest 20. januar til Bodil Lau tlf.7483 1887, [email protected]. eller Grethe Hindhede tlf.2562 5645, [email protected]. Haderslev Østeramt 17. januar kl. 19.00: Det lille Teater, Flensborg, opfører “Teenagelove”. Tilmelding til Erik Heissel, tlf. 7457 5287 senest mandag den 13. januar. 10. februar kl. 19.30: Harmonien, Haderslev. Afstemningsfest. Festtale ved biskop Niels Henrik Arendt, Haderslev. Arkivchef ved Historisk Arkiv for Haderslev Kommune, Bent Vedsted Rønne fortæller og viser billeder fra afstemningen i Haderslev i 1920. Fællessang. Tilmelding til Haderslev Turistkontor, tlf. 7354 5630 senest onsdag den 7. februar. Pris inkl. kaffebord 90,kr. betales ved indgangen. Kolding og omegn 10. februar kl. 14.00: Afstemningsfest på Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld med sønderjyske foreninger. Festtale ved justits- kultur- og europaminister Anke Spoorendonk: “Afstemning og demokrati i Norden”. Nærmere information i dagspressen. Pris: 90 kr. inkl. kaffebord. Billetter via Billetnet eller i turistbureauerne i Kolding, Haderslev og Christiansfeld senest 7. februar kl. 12. Sydvestjylland 7. januar kl. 19.00: IT-lokalet på University College Syddanmark, Stengårdsvej 144, 6705 Esbjerg Ø. “Sådan kan Grænseforeningens hjemmeside bruges af foreningerne”. Instruktør foreningskonsulent Claus Jørn Jensen og it-konsulent Finn Paulsen, UC Syd. PC’ere til rådighed. Kaffe med brød. Pris 100 kr. Tilmelding senest 2. januar til Ib Ansgar Jensen. Tlf. 7514 4755, [email protected] Sønderborg 10. februar kl. 14.00: BroagerSalen. Afstemningsfest. Taler: overborgmester Simon Faber, Flensborg. Alssundorkestret underholder. Kaffe og kage. Pris kr. 75. Tønder 24. januar kl. 18.00: Slogs Herreds Hus, Bylderup. Grønlangkålsspisning, citronfromage og fortælling ved bedemand Nils-Peter Holm, Kerteminde: “Humor og alvor ud fra mit eget brogede liv”. Pris 175 kr. Tilmelding til Slogs Herreds Hus tlf. 7476 2400, Erik Monrad tlf. 4015 2556, Birgitte Gabs tlf. 7473 4476 eller Jens Andresen tlf. 7483 5360 senest søndag 20. januar. 31. januar kl. 19.00: Højer Ungdomsskole. Museumsinspektør Henrik Skov Kristensen fortæller om “Straffelejren – Fårhuslejren”. 10. februar kl. 14.30: Skærbæk Fritidscenter. Afstemningsfest. Taler: generalkonsul Henrik Becker Christensen, Flensborg. 21. februar kl. 19.00: Emmerlev Klev. Pers Awten. Båltale ved chefredaktør Siegfried Matlok. Efterfølgende kaffebord på Hohenwarde. Vamdrupegnen 16. januar kl. 14.00: Vamdrup Kino, Kinovej 1, Vamdrup. Film og foredrag. Svend Erik Brodersen viser film optaget af en amatørfotograf i 1947, der følger Kolding Sydbane fra Vamdrup til Kolding. Kaffe. Pris 50 kr. Tilmelding senest 11. januar på tlf. 7558 1145. 23. februar kl. 14.30: Arena Syd, Idrætsvej 3, Vamdrup. Sønderjysk Kaffebord. Anette Rehhof læser Siegfried Lenz´ humoristiske skildring “Sønderjysk kaffebord”. Pris 100 kr. Tilmelding senest 15. januar på tlf. 7558 1145. Vejle Vesteregn 22. januar kl. 19.30: Brandbjerg Højskole, Brandbjergvej 12, 7300 Jelling. Idéhistoriker Hans Henrik Hjermitslev, Århus Universitet: Narcissisme versus livsoplysning. Entre og kaffe kr. 80. 10. februar kl. 14.00: Højvang, Aftensang 1, 6040 Egtved. Afstemningsfest. Lektor Hans Vammen, Historisk Institut Københavns Universitet: “Baggrund for krigen i 1864”. Entre og kaffe kr. 80. 29 30 nr. 6 / december 2012 lokalforeninger 28. februar kl. 19.00: Det lille Teater, Marienstrasse 20, 24937 Flensborg: Revy. Medbragt mad kan spises på teatret, drikkevarer købes. Tilmelding senest 25. januar til Kirsten Rykind-Eriksen. Pris kr. 75. MIDTJYLLAND Horsens og omegn 21. februar kl. 19.30: Klostergården. Forårsmøde. Ole Grøn fortæller fra sin bog “Et herreliv i kajakperspektiv”. Entre 50 kr. Randers og omegn 20. januar kl. 17.00: Johannes Kirken i Vorup, Vorup Boulevard 29. “Glant awten ” med sønderjysk grønlangkålsspisning, rugbrødstorte, sang og underholdning. Drikkevarer købes. Pris 100 kr. Tilmelding inden 10. januar til Ingeborg Grønbæk tlf. 8642 8081, mail:[email protected] eller Karen Margrethe Møller tlf. 2192 1135, [email protected] Århus og omegn 28. januar kl. 19.30: Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov. Aarhus Pigekor. Dirigent Helle Høyer Vedel. I pausen ønsker vi hinanden godt nytår til et let traktement. Pris 50 kr. 19. februar kl. 19.30: Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov.” De sønderjyske afstemningsaftener” ved magister i historie Henrik Fode. Snitter med øl/vand. Pris 50 kr. Ringkøbing og omegn 3. januar kl. 19.30: Aktivitetshuset i Grønnegade. Sportsjournalist Ole Tang, Skive Folkeblad: “Drenge- og ungdomsår på Holmsland”. Pris 75 kr. 31. januar kl. 19.30: Aktivitetshuset i Grønnegade. Universitetslektor Carsten Porskrog Rasmussen: “Sønderjylland i tusind år – en oversigt med billeder”. Pris 75 kr. 21. februar kl. 19.30: Medborgerhuset, Brogårdsvej 2. Grænseforeningens “Kulturmødeambassadørerne” fortæller og lægger op til debat om mindretal og minoriteter. Pris 75 kr. Silkeborg-Hammel og omegn 29. januar kl. 18.30: Sejs-Svejbæk menighedslokale, Julsøvej 130, 8600 Silkeborg. Måltidsfællesskab om en typisk sønderjysk ret. Organist Anne Gössler Christensen underholder med eksempler på forskellen på dansk og tysk musik. Pris150 kr. Tilmelding til Flemming Østergaard senest den 25. januar på tlf. 8684 6906, [email protected] Skanderborg og omegn 20. februar kl. 18.00: Kirkecentret ved Skanderup Kirke. Sønderjysk grønlangkål med tilbehør. Redaktør af “Der Nordschleswiger”, Siegfred Matlok: “Dansktysk – fortid, nutid og fremtid”. Tilmelding til Doris Nielsen tlf. 86571361 senest fredag 15. februar. Pris 100 kr. Vinderupegnen 6. februar kl. 19.00: Vinderup Realskole. Sangaften med Johan Herold. NORDJYLLAND Brønderslev 12. februar kl. 19.30: Sognegården, Bredgade 104, Brønderslev. Foredrag ved DR-journalist Jens Ringberg: “Dagligdag og drama på Christiansborg”. Pris inkl. kaffe 60 kr., medlemmer 50 kr. Hjørring 10. februar kl. 14.00: Sognegården, Sdr. Vråvej, Vrå. Afstemningsfest. Lektor Claus Bundgård Christensen, RUC: “Første Verdenskrig – Gud nåde os, der skal med”. Entre 70 kr. Mariagerfjord 14. december kl. 19.00: Højvang Hobrovej 62, Hadsund. Julefrokost. Pris 125 kr. Tilmelding senest 7. december på tlf.7440 4175. Thy og Mors 15. januar kl. 19.30: Kirkecentret, Kirkegade 2, Nykøbing. Forstander Thue Kjærhus, Rønshoved Højskole: “Dannelse eller almue”. Nykøbing Mors Højskoleforening er arrangør, vi er indbudt til at deltage. Skiveegnen 31. januar kl. 19.30: Resen Sognehus. Historiker Jan P. Jessen: “Den Slesvigske Samling”. Kaffe. Pris 65 kr. SJÆLLAND Dianalund og Stenlille 23. januar kl. 19.30: Degneparken, Dianalund. Frank Christiansen: “Min tid i Saudi Arabien”. Skjern-Tarm-Videbæk Egnen 31. januar kl. 19.30: Aktivitetshuset i Grønnegade. Universitetslektor Carsten Porskrog Rasmussen: “Sønderjylland i tusind år – en oversigt med billeder”. Pris 75 kr. 19. februar kl. 19.30: Degneparken i Dianalund. Jørgen Erik Larsen: “Min tid i Grønland”. Gørlev og Høng 4. februar kl. 14.00: LOF, Elmegade 19, Kalundborg. Forfatter og historiker ved RUC Claus Bundgaard Christensen: “Historien om 1. Verdenskrig fortalt gennem dansksindede nordslesvigere, der deltog i krigen på tysk side”. Pris 80 kr. Tilmelding til LOF Kalundborg, tlf. 5956 1414 eller til formanden, tlf. 5825 0258. Lolland 21. januar kl. 18.30: Sognets Hus, Maribo. Grønlangkålsspisning efter sønderjysk specialitet. Næstved 11. januar kl. 18.00: Videnscenter for specialpædagogik. Sønderjysk grønlangkål med alt hvad der dertil hører. Musikalsk rejse rundt i Skandinavien ved Rene Schmidt (guitar) og Mads Vinding (bas). Pris 150 kr. Tilmelding senest fredag 4. januar til en fra bestyrelsen. Ringsted 13. februar kl. 19.30: Anlægspavillonen. Efter kaffen fortæller Mogens Larsen om den kommende tur til Sydslesvig. Roskilde 26. februar kl. 19.00: Syv Sognegård, Skolevej17, 4130 Viby Sj. Forårsmøde. Kristian Messey Møller: “Danmark i øjenhøjde”. Kaffe. Pris 50 kr. for medlemmer. Andre 75 kr. Sorø 31. januar kl. 19.30: Sorø Sognegård. Leder af Nordisk informationskontor i Flensborg, Annette Jensen fortæller om sit arbejde med at øge kendskabet til nordisk litteratur. nr. 6 / december 2012 HOVEDSTADEN Hillerød 5. januar kl. 14.00: Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej 12c. Nytårskur med musikalsk underholdning v/ Rene Schmidt. Kaffe, kage og portvin. Pris 30 kr., gæster 50 kr. Hørsholm 7. februar kl. 19.30: Sognegården, Barakstien 2, Hørsholm. Tidligere forsvarschef, general Jesper Helsø: “De Slesvigske Krige”. Efter foredraget generalforsamling. 21. februar kl. 19.30: Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej 12 c. Erik Lindsø, forfatter og redaktør af GRÆNSEN: “Man er kun et menneske! – Men synes du ikke det er rigeligt?” – Om Storm P. og fluerne. Pris 40 kr., gæster 60 kr. GRÆNSEN 74. årgang Peder Skrams Gade 5 • 1022 København K. Udgiver Grænseforeningen Grænseforeningens kontor Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim Ansvarshavende redaktør Erik Lindsø [email protected] • Tlf. 2178 7252 Formand Finn Slumstrup [email protected] • Tlf. 2467 8157 Udgivelser Nr. 1 – Februar Deadline: Mandag 21/1. Udgivelse: Torsdag 14/2 Nr. 2 – April Deadline: Mandag 18/3. Udgivelse: Torsdag 18/4 Nr. 3 – Juni Deadline: Tirsdag 7/5. Udgivelse: Torsdag 30/5 Nr. 4 – August Deadline: Mandag 5/8. Udgivelse: Torsdag 29/8 Nr. 5 – Oktober Deadline: Mandag 30/9. Udgivelse: Torsdag 24/10 Nr. 6 – December Deadline: Mandag 25/11. Udgivelse: Torsdag 19/12 Generalsekretær Knud-Erik Therkelsen [email protected] • Tlf. 2023 1984 GRÆNSEN.DK Nyheder og debat på www.grænsen.dk. Webjournalist: Rasmus Vangshardt [email protected] • Tlf. 5974 7069 Grænseforeningens værdier Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for den danske stats støtte til det danske mindretal i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske interesser. GRÆNSEN elektronisk Send din e-mail-adresse, og du får tilsendt GRÆNSEN til at læse på din computer eller din iPad. Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Layout www.prik.dk Forsidefoto Scanpix Grænseforeningens formål Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Grænseforeningens vision Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel mangfoldighed i en verden under forandring. Grænseforeningen mener og siger: • Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder for alle, også i forholdet til mindretal. • Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre kulturer. • Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund. • Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer. Grænseforeningens bestyrelse Formand: Finn Slumstrup, Ærø 1. næstformand: Jens Andresen, Branderup 2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Syddanmark Sigrid Andersen, Agerskov Per Grau Møller, Nr. Lyndelse Svend Damgaard, Kolding Region Midtjylland Sven Beiter, Ringkøbing Karen-Margrethe Møller, Randers Region Nordjylland Karsten Nørgaard Simonsen, Aalborg Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Sjælland Lars Bjerre, Næstved Henning Bonde, Jyderup Region Hovedstaden Niels Jørgen Heick, Hillerød Lise Estrup, Ballerup Ressourcepersoner Knud Enggaard, Skovlunde Niels Henrik Arendt, Haderslev Jens Andresen, Branderup 31 Sproghjørnet Illustration: Niels Poulsen Sorteret Magasinpost ID-nr. 42138 Vi har brug for engelsk “I love you,” sagde den 60-årige far til sin voksne datter i gæsters påhør. Det er vel egentlig en kærlig erklæring, men den virker distanceret og ikke helt så ægte, som havde han sagt “jeg elsker dig”. I den nye retskrivningsordbog er det engelske sprog stærkt repræsenteret blandt de ca. 4500 nye opslagsord. Dansk Sprognævn har draget konsekvensen af, at danskerne bruger meget engelsk i hverdagen. “Fucking” er nu officielt et dansk ord, og det samme gælder “nlp-coach” og “wellness”. Vi ville ikke kunne undvære “computer”, som blev optaget i retskrivningsordbogen i 1959, og i år er ord som “smartphone”, “tablet” og “podcast” kommet med. Vi har brug for disse engelske ord, fordi vi ikke har modsvarende ord på dansk. Af samme årsag kom det japanske ord “karaoke” med i retskrivningsordbogen i 1986. Det er dog ikke alle de engelske ord i den nye retskrivningsordbog, der kan forklares med manglende dansk sidestykke. Hvorfor sige “reminder”, “survey” og “committe”, når vi har “påmindelse”, “undersøgelse” og “engagere sig”? Vi bruger engelsk som indpakning af vores budskab. Det lyder ikke så slemt at bande på engelsk som på vort modersmål. Engelsk kan også lyde smartere end dansk. Og endelig kan engelsk være en hjælp til at få sagt det, vi ikke tør sige på dansk. Da den 60-årige far sagde “I love you” til sin datter, ville hun nok have foretrukket “jeg elsker dig”. Men han er ikke opdraget til at sige så store ord, så han greb tidens tendens til at pakke budskabet ind i engelsk. Og uden den ville hans budskab til datteren være usagt. Det er heldigvis blevet mere naturligt at vise sine følelser. Mange forældre i dag siger “jeg elsker dig” til deres børn, og det levner et håb for, at retskrivningsordbogen ikke behøver at adoptere så mange engelske ord i fremtiden. Mette Kragh Faurholdt er informationschef i Grænseforeningen. Al henvendelse til Grænseforeningen [email protected] • Telefon 33 11 30 63 Af Mette Kragh Faurholdt
© Copyright 2024