Mette Bock svarer i Flensborg Avis på Maritn Henriksens kritik.pdf
21 Debat Flensborg Avis • torsdag den 22. januar 2015 Alle instrumenter er vigtige i oplysningsarbejdet, Henriksen Mette Bock, formand for Grænseforeningen Dokumentation Har Sydslesvig-udvalgsmedlem Martin Henriksen (DF) ret i sin kritik af SSF og Grænseforeningens ansøgning som værende ren integrationssnak rettet mod udlændinge i Danmark, der intet har med oplysning om det danske mindretal over for den danske befolkning at gøre? Læs den afviste ansøgning og døm selv. Red. Ansøgning til Sydslesvigudvalget om projektstøtte 2015 Styrket informationsindsats på forskellige medieplatforme i Danmark Sydslesvigsk Forening (SSF) søger i forståelse med Det sydslesvigske Samråd og i samarbejde med Grænseforeningen projekttilskud til ansættelse af en projekt- og kommunikationsmedarbejder, som • i samarbejde med de sydslesvigske organisationer og Grænseforeningens kommunikationsafdeling skal formidle ”den gode historie” fra Sydslesvig til forskellige medieplatforme i Danmark, • med udgangspunkt i Grænseforeningens ungdomsprojekter skal mobilisere unge bosat i København i et ungdomsnetværk, som gennem forskellige aktiviteter skaber nyheder til digitale og sociale medier og i sidste ende trykte medier. Hvis man ser spøgelser overalt, kan det være vanskeligt at se de levende mennesker og ders motiver. Flensborg Avis bragte tirsdag en artikel med overskriften »SSF spiller kun anden violin i Grænseforenings-koncert«. Medlem af Sydslesvigudvalget Martin Henriksen (DF) har angiveligt sendt SSFs ansøgning, som er skrevet på vegne af Det sydslesvigske Samråd og i samarbejde med Grænseforeningen, til Flensborg Avis, og Martin Henriksen giver klart udtryk for de formuleringer, han ikke bryder sig om i ansøgningen: »Martin Henriksen gør gældende, at der er tale om ren integrationssnak rettet mod udlændinge i Danmark, der intet har med oplysning om det danske mindretal over for den danske befolkning at gøre«, får vi at vide. Faktum er, at der i ansøgningen nævnes fire eksempler på nyhedsskabende aktiviteter, man kunne forestille sig unge fra grænselandet deltog i. En af aktiviteterne kunne være arrangementer for de flere tusinde udenlandske studerende, som hvert år kommer til Danmark. Dette eksempel fordrejer Martin Henriksen, så det bliver til et integrationsprojekt. Men udenlandske studerende i Danmark skal ikke integreres. De er her i en kort periode og skal blot introduceres til dansk sprog og kultur, og det kunne de unge fra grænselandet hjælpe med. Samtidig ville det være en oplysningsaktivitet i forhold til synliggørelse af vores danske mindretal. Martin Henriksens ærinde i artiklen er tilsyneladende at mistænkeliggøre Grænseforeningens arbejde og belære mindretallet om, at det skal passe på med at samarbejde med Grænseforeningen og lade sig spænde for Grænseforeningens »integrations-vogn«. Nu er jeg ret overbevist om, at mindretallet ikke lader sig spænde for nogen vogn. Grænseforeningen har tilbudt at stille lokaler til rådighed og samarbejde med mindretallet i det omfang, mindretallet ser en fordel heri. Præcis som på en række andre områder, hvor vi har så fint et samarbejde. Det er helt afgørende for Grænseforeningens arbejde at have legitimitet i det danske mindretal. Af en eller anden grund forsøger Martin Henriksen at skabe konflikt, hvilket er ødelæggende, ikke mindst for det engagement, hundredevis af frivillige yder lokalt for det danske mindretal gennem Grænseforeningen. Ved oplysning, gennem møder mellem danskere nord og syd for grænsen m.v. Også Grænseforeningens medarbejdere yder hver eneste dag en stor indsats på skoler, i foreninger, på uddannelsesinstitutioner og meget mere. Mindretallet arbejder naturligvis også selv for at oplyse nord for Danmark. Af og til sammen med Grænseforeningen, andre gange arbejder vi hver for sig. Når Martin Henriksen på denne måde ser spøgelser og forsøger at sætte en kile mellem mindretallet og Grænseforeningen, må det bero på andre motiver. Det er naturligvis helt legitimt, at Sydslesvigudvalget vælger at afvise en ansøgning. Men i forlængelse af Henriksens indlæg kunne det være interessant at vide, om hele Sydslesvigudvalget står bag den tolkning af den nu afviste ansøgning, som Henriksen giver udtryk for. Der er brug for alle instrumenter og alle strenge i oplysningsarbejdet. I Grænseforeningen har vi ingen skjulte dagsordner eller dunkle motiver. Vi tror til gengæld på et levende samarbejde - ikke på spøgelser. Projekt- og kommunikationsmedarbejderen mødes jævnligt med de sydslesvigske foreningers informationsmedarbejdere, der i denne sammenhæng har til opgave at definere, finde og formidle den gode historie fra Sydslesvig. Projektmedarbejderen ansættes af SSF efter indstilling fra en styregruppe under Det sydslesvigske Samråd. Den pågældende vil få kontor på såvel Flensborghus som hos Grænseforeningen i København, og på den måde indgå i et tæt samarbejde med Grænseforeningens kommunikationsafdeling. Baggrund SSF og Samrådet ønsker at inddrage Grænseforeningen i et fælles projekt, der styrker mindretallets informationsarbejde over for det danske samfund. Grænseforeningen har netop oprustet foreningens journalistiske kapacitet. Projektet tager udgangspunkt i, at mediebilledet i disse år er under radikal forandring: trykte medier reduceres, elektroniske medier integreres og målrettes den enkelte forbruger. Samtidig flyttes mere og mere af den fælles kommunikation over på digitale og sociale medier. Derfor er der behov for at tænke innovativt for at sætte det danske mindretal på dagsordenen. Formål og indhold Mindretallets inspirationsværdi og relevans skal synliggøres. Mindretallet skal kendes som en naturlig del af dansk samfundsliv og kollektiv bevidsthed. Det skal ske ved at prioritere historier og vinkle dem, så de giver umiddelbar mening for målgrupper, der ikke har en traditionel historisk eller regional relation til mindretallet. Det er afgørende, at den kommunikative formidling ikke er en statisk beskrivelse af ”livet syd for grænsen”, men at det formidles som et moderne og gerne overraskende billede af, hvordan livet leves i grænseregionen, og hvordan det kan inspirere en dansk offentlighed. Der arbejdes med to spor, som afspejler den brydning og forandring, som sker i mediebilledet. 1. En netværksgruppe bestående af de sydslesvigske organisationers kommunikations-medarbejdere samt projekt- og kommunikationsmedarbejderen og Grænseforeningens kommunikationschef får til opgave at formulere kriterierne for ”den gode historie”, som de sydslesvigske kommunikationsmedarbejdere derefter forventes at levere forslag til. Dette sker på jævnlige møder i Sydslesvig. Andre relevante personer kan inviteres til disse møder. »Den gode historie« formes og vinkles derefter af projekt- og kommunikationsmedarbejderen i et samarbejde med Grænseforeningens kommunikationsafdeling, hvor den tilpasses, så den får relevans i en dansk kontekst og således, at den almindelige dansker kan identificere sig med historien. Den gode historie målrettes en eller flere forskellige platforme såvel trykte som digitale, elektroniske eller andre medier. Eksempel: Ingen trykte medier vil optage en artikel skrevet af en lønnet journalist i en interesseorganisation. Der er højst mulighed for at præsentere en god historie på en sådan måde, at avisen selv sætter en journalist på opgaven. Opgaven er derfor at finde, forberede, vinkle og aflevere den gode historie, ikke at skrive den. 2. Der etableres et netværk af unge studerende bosat i Københavnsområdet med rødder i det dansk-tyske grænseland. De første skridt hertil er allerede taget, og et stiftende møde den 11. februar 2015 er under forberedelse. Netværket rekrutteres via Grænseforeningens projekter, men der vil også være andre indgange til netværket, som vil forsøge at lokalisere ”de forsvundne sydslesvigere”, som antydes i Sydslesvigudvalgets ”Kortlægning af uddannelsesforløb og beskæftigelse i Danmark for det danske mindretal i Sydslesvig” (2013). Netværket vil gennemføre forskellige aktiviteter, som sætter det danske mindretal og grænselandet på dagsordenen på digitale platforme og sociale medier, og i sidste ende i elektroniske og trykte medier. Samtidig vil ungdomsnetværket gennemføre aktiviteter, som mobiliserer til og styrker netværket indadtil. Det sikres, at de unge får medejerskab og afgørende indflydelse på aktiviteternes indhold, men også at aktiviteterne genkendes som relevante i grænselandet. Der tages kontakt til Hovedstadens Grænseforening med henblik på et samarbejde. Det indgår som ambition i hele projektet at udbrede ungdomsnetværkets aktiviteter til andre uddannelsesbyer i Danmark og således mobilisere unge studerende med rødder i grænselandet i informationsarbejdet om det danske mindretal. Eksempel 1: Der udvikles forskellige aktiviteter som realiseres på begivenheder som Folkemødet, Årsmøderne i Sydslesvig, Kulturnatten i København eller andet. Eksempel 2: Der kommer hvert år flere tusinde udenlandske studerende til København. Netværket gennemfører forskellige aktiviteter for disse studerende med det formål at åbne til det danske samfund, som udlændinge oplever som lukket. Eksempel 3: En ung sydslesviger skriver opdatering, fordi han har været sammen med en gruppe sydslesvigere på en restaurant i København og er blevet kaldt ”nazist”. Artiklen lægges ud på sociale medier. Eksempel 4: Ungenetværket får efter aftale med Metroselskabet mulighed for at udsmykke to københavnske metrostationer og gennemføre en række aktiviteter i Metroen i en afgrænset periode. Projekt- og kommunikationsmedarbejder og ekstern kommunikationsekspertise Projektet ansætter en projektmedarbejder med erfaring med udvikling af ungdomsnetværk. Medarbejderen skal, i samarbejde med de unge, dels udvikle aktiviteter, som styrker netværket indadtil, dels udvikle andre aktiviteter, som på den ene eller anden måde har eller kan få en selvstændig nyhedsværdi på digitale, sociale, elektroniske eller andre platforme. Projektlederen skal dokumentere en god forståelse for, hvordan mindretalsfortællingen via forskellige aktiviteter kan gøres relevant for og udbredes til en større offentlighed. Til hjælp hertil samarbejdes der med et eksternt kommunikationsbureau om ideudvikling i størrelsesordenen 50 timer årligt, ligesom der indhentes erfaringer fra andre lignende organisationer, f.eks. Ungdommens Røde Kors. Organisation Projektet og ansættelse er formelt forankret hos SSF som bevillingsansøger. Her ligger ligeledes ansvaret for opfyldelse af de formelle kriterier og procedurer samt regnskab. Styring og ansvar for implementering af projektet er placeret i en styregruppe bestående af folkevalgte repræsentanter for Samrådets organisationer plus formanden for Grænseforeningen. Sekretariat for projektet er Dansk Generalsekretariat og Grænseforeningens sekretariat. Projektets målopfyldelse Projektets ungdomsdel sigter mod 1) at mobilisere unge med særlig interesse for grænselandet til et blivende netværk, som kan bære projektet videre ud over projektperioden og 2) at gennemføre seks ”aktioner” årligt, som via deling på sociale medier kan få resonans i landsdækkende medier. Succeskriteriet for disse vil være antal delinger via Facebook, Twitter, Instagram og andre sociale medier og deraf følgende spredning til andre medier. Projektet er innovativt, og vi kan endnu ikke konkretisere vores succeskriterier og målemetoder. Vi vil beskrive erfaringerne fra år 1 i en intern evalueringsrapport og bruge erfaringerne til at justere aktiviteter og mål i år 2, hvorefter der vil blive udarbejdet en ekstern evalueringsrapport.
© Copyright 2024