1. No category

nr. 6 / december 2014 – 76. årgang
magasin for mindretal, sprog og kultur
Ole Bornedal om “1864”:
EN HYLDEST
TIL DANSKERNE
“DU ER RET PÆN
I FORHOLD TIL, AT
DU ER GRØNLÆNDER”
Debat om danskernes fordomme eksploderer
2
nr. 6 / december 2014
INDHOLD
EN HYLDEST TIL DANSKERNE
Han ville skildre historien, sorgen og det fantastiske land,
der voksede ud af nederlaget i 1864. Men undervejs stødte
Ole Bornedal, instruktør og manuskriptforfatter til DR1’s
dramaserie “1864”, på en øm tå.
SIDE 4
VELFÆRDSSTATEN
– DET ER TYSKERNES SKYLD
Den danske velfærdsstat er et resultat af nederlaget
i 1864. Det fremgår af professor Jørn Henrik
Petersens styrtløb ned igennem danmarkshistorien i fortællingen om en af de mest
markante udløbere af Slaget ved Dybbøl.
SIDE 14
“DET ER MEGET TYSK
AT TÆNKE PÅ DEN MÅDE!”
“Er du nazist?” er en af de kommentarer, som kulturmødeambassadør Jana er blevet udsat for flere gange i Danmark.
Hun og andre kulturmødeambassadører har skrevet
åbenhjertige indlæg om fordomme i Danmark og sat
gang i en vigtig debat, som også har nået medierne.
SIDE 28
LÆS OGSÅ
SIDE 12 DU KAN NÅ DET ENDNU
SIDE 19 BØGER OM 1864
SIDE 20 GRÆNSEFORENINGENS STRATEGI 2015-2020
SIDE 24 FRA GRÆNSELANDET TIL SOLRØD
SIDE 27 KARAKTERMORD
WWW.GRÆNSEN.DK
NYHEDER, AKTUALITET OG DEBAT
nr. 6 / december 2014
LEDER
– MAN SKAL BARE PASSE TIDEN…
Af Mette Bock, formand
Ovenstående er titlen på en fin lille bog
af forfatteren Knud Sørensen. Jeg fik
den, da jeg forleden besøgte Grænseforeningens lokalforening Thy og Mors,
og bogen er så lille, at den kan læses på
den tid, det tager at drikke to kopper kaffe.
Knud Sørensens far var overtrafikassistent ved Statsbanerne og havde det ansvarsfulde hverv at udarbejde
køreplaner og holde øje med deres overholdelse. Køreplanerne rakte helt ind i familielivet, så den lille Knud afgik
punktligt fra hjemmet hver dag kl. 7.42 – dog kl. 7.39 i kastanjetiden – så han ramte skolen præcis til den ønskede
tid. Også på den tid af året, hvor der skulle samles kastanjer til leg i skolegården. Alt var naturligvis udregnet efter
alder, benlængde, afstand og energi.
Det er en fremragende bogtitel. Man kunne med
fordel gøre den til generel overskrift for liv og
virke i det hele taget, for det ville spare os alle for
en masse sjusk og spildtid. Tænk, hvis vi brugte tiden mere omsorgsfuldt og i det hele taget hverken
kom for tidligt eller for sent til noget som helst.
Når man laver en strategi, som vi lige har gjort
i Grænseforeningen, skal også dén passe tiden.
Være tilpasset mål, afstand og energi.
Hvis strategien er bagudrettet, flytter man sig
ikke ud af stedet. Og hvis den er forud for sin tid,
går det hele rivende galt, som beskrevet så dramatisk af
f.eks. den fortsat levende men allerede legendariske redaktør, Jørgen Schleimann, der på et tidspunkt var på kort gæstevisit som chefredaktør på Jyllands-Posten. Det holdt kun
et par måneder, så blev han bogstavelig talt smidt på porten.
Han formastede sig nemlig til i kolofonen at meddele, at
“frisind er andet og mere end frisind for ligestillede”.
Det kultursyn var for provokerende, og efterfølgende
skrev Schleimann en meget underholdende og tankevækkende bog med titlen For tidligt ude. Frisind er let at tale
om, men åh så vanskeligt at praktisere, når man møder
det anderledes, der adskiller sig fra flertal og konformitet. Han var for tidligt ude.
Men hvad har nu alt det med Grænseforeningens strategi for de kommende fem år at gøre? En hel del. Strategien skal være et pejlemærke for arbejdet. En køreplan,
der dog ikke binder mere, end at der også skal være tid til
at samle kastanjer og gode ideer op på vejen.
Den nye strategis overskrift er Ringe i vandet.
Kernen og omdrejningspunktet i Grænseforeningens
arbejde er fortsat som beskrevet i formålsparagraffen: At
støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold
og bevare og styrke dansk sprog og kultur. Men ringene
breder sig som stene i vandet:
Den anden ring består af aktiviteter i Danmark, der,
med afsæt i erfaringerne i grænselandet, relaterer sig til
kulturmøder.
Og den tredje ring vil være aktiviteter med et europæisk
perspektiv, der – også med afsæt i grænselandet – relaterer
sig til mindretal og grænseudfordringer i det øvrige Europa.
Hvis strategien er bagudrettet,
flytter man sig ikke ud af stedet.
Og hvis den er forud for sin tid,
går det hele rivende galt
Mødet mellem mennesker og oplysningsarbejdet vil blive
opprioriteret yderligere. Både i lokalforeningerne, i sekretariatet på Peder Skrams Gade og i et samarbejde med andre
relevante organisationer og foreninger. Nye organisationsformer for de unge er på tegnebrættet, og vi skal ud gennem alle
hjørner og sprækker, så danskernes viden om mindretallet i
Sydslesvig og grænselandets store fond af erfaringer kan inspirere i en tid med mange kulturmøder og grænsekonflikter.
Jeg vil gerne sige tak for de mange bidrag, gode ideer og
inspirerende diskussioner, vi har haft her i efteråret, også
i lokalforeningerne og i Sydslesvig. Læs strategien inde
i bladet. Det kan klares over en enkelt kop kaffe. Toget
kører til tiden, Grænseforeningen tager også fat på nye
opgaver – uden at være for tidligt ude. Vi passer såmænd
bare tiden og vil i fin stil ramme jubelåret 2020.
Glædelig jul – og tak for i år!
3
4
nr. 6 / december 2014
nr. 6 / december 2014
5
EN HYLDEST
TIL DANSKERNE
Han ville skildre historien, sorgen og det fantastiske land,
der voksede ud af nederlaget i 1864. Men undervejs stødte
Ole Bornedal, instruktør og manuskriptforfatter til DR1’s
dramaserie “1864”, på en øm tå.
Foto: Scanpix
Af Lotte Dahlmann
Foto: Per Arnesen, Miso Film
Det er mandag i november. Aftenen før er sjette afsnit af DR1’s dramaserie “1864” rullet henover tv-skærmene i Danmark og blevet set af
mindst 1,2 mio. seere. Fra Miso Films vinduer i det indre København
kan man næsten se over på reklamesøjlen uden for Nationalmuseet,
som annoncerer museets udstilling om Slaget ved Dybbøl i 1864.
Ole Bornedal sidder inde i baghuset langt fra reklamesøjlen,
men han er stadig meget tæt på “1864”. I de første uger efter premieren føg det med kritiske røster om serien. Det har påvirket Ole
Bornedal.
Trods sin venlige fremtoning og nordjyske besindighed er der
ingen tvivl om, at Ole Bornedal inderst inde er dybt berørt af kritikken. Så meget, at han har trukket sig ud af det meste af debatten. Men også så meget, at han vender tilbage til kritikken flere
gange i løbet af interviewet med Grænsen.
6
nr. 6 / december 2014
Grænsen: Fortæl om, hvordan det moderne
spor i “1864” blev til?
Jeg vidste ikke meget om 1864, da jeg
begyndte på projektet. Det var glemt som
et nationalt symbol, andet var det ikke.
Og hvis man endelig vidste noget, så var
det fra skolelæreren, der havde fortalt,
at der var nogle onde tyskere, som havde
tværet Danmark ud. Og vi havde på en
eller anden måde fået vendt det til en sejr
– noget heroisk.
Og så har jeg en datter, som hedder
Claudia. Hun er som de fleste teenagere
og vidste endnu mindre. Og så tænkte jeg:
Det er jo dem, de unge, vi skal bygge bro
til fra historien.
Da jeg som noget af det første fandt listen på internettet over alle de faldne i De
Slesvigske Krige, blev jeg meget bevæget.
Her er de: Alle fædrene, brødrene og
sønnerne – og bag hvert navn: Mødre,
kærester, koner og børn, der er blevet pint
i sorg over at have
mistet. Og broen
derfra skal vi køre
op til 2014.
Derfor måtte
jeg skabe et ungt
menneske, der
er, som mange
er i den alder i
dag: Fuldstændig
ligeglade med
sig selv. De lever
evigt, er 17, og
ungdomsenergien er fin. Alt tager de for
givet: Velfærd, bussen skal køre. I 1. afsnit
siger Claudia til sin socialrådgiver: “Se på
mig, jeg skal sgu da have hjælp”. Så mit
mål var at lave et menneske, der vokser
fra dét udgangspunkt til at få dannelse,
respekt, og lære nogle enkle, noble dyder,
som man næsten ikke tør tage i sin mund
Jeg har stor respekt for dem,
der i den grad er blevet glemt
og bare reduceret til et mindesmærke. Vi skal finde en bro fra
deres hjerte – fra det, de var
Hvert år havde man Dybbølmærket, som
ingen rigtig vidste hvad betød, og man
hyldede på sin vis et massivt nederlag, der
udslettede tusindvis af familier. Det er jo
besynderligt. Det var mit eneste kendskab,
da jeg begyndte at læse Toms bøger (Tom
Buk-Swienty, forfatter til bøgerne “Slagtebænk Dybbøl” og “Dommedag Als”, red.).
mere som forælder. Dannelse, hvad er
det? Det er høflighed, respekt for de døde
– for selve livet, som er en gave. Bare det
at have en eller anden begejstring over
selve livet og en bevidsthed om, at alting
er ikke kommet af sig selv, er dannelse.
5000 navne fylder virkelig meget.
Jeg har stor respekt for dem, der i den
grad er blevet glemt og bare reduceret til
et mindesmærke. Vi skal finde en bro fra
deres hjerte – fra det, de var.
Da landet blev amputeret efter 1864,
begyndte man at opdyrke dette land. Det
var et stort projekt at lave heden om, så vi
kunne brødføde os selv. Alle de der kæmpeprojekter, som ligger før os, og som vi
lever af, er vigtige at være bevidste om.
Grænsen: Er dannelse en ydmyghed
over for historien?
Dannelse er – hvis ikke lidenhed – så i
hvert fald stolthed over, at man er en del
af den familie, der gjorde det. Den synes
jeg gerne, man må have.
Det er folket, der er det vigtigste
element i min fortælling. Almindelige
mennesker, vores forfædre, som gik ud og
arbejdede med jorden og lavede det her
land.
Grænsen: En hyldest til danskerne?
Ja.
nr. 6 / december 2014
7
Men sidste afsnit er en
hyldest til livet og hele
det fremtidige projekt i
Danmark. Hvis du vil lave
dramatik, der fortæller
historie, er du nødt til at
fortælle det i nutid, ellers
giver det ikke mening
Grænsen: Claudia har en vældig tung bagage
med sig i sit unge liv – hvorfor det?
Det er fordi – vil jeg påstå – at man ikke kan fortælle
historie, hvis man ikke gør det i nutid. Det giver ingen
mening at fortælle historie historisk. Alle kan huske, at
de er blevet hevet ind på et museum af en velmenende
lærer. Så står man dér og kigger ned i en glasmontre:
Der ligger Grauballemanden, og dér en bennål. Og det
hele lugter lidt af mug. Så går man ud igen og føler, at
man har fået lidt aflad, for nu har man set det. Men det
betyder ikke noget.
Derfor forstår jeg egentlig heller ikke Dansk Folkepartis attitude over for “1864”, fordi det jo netop er en
historie, der hylder Danmark for dets natur og dets mennesker.
“1864” er én lang hyldest til Danmark, og hvad Danmark kan. Det ser man i sidste afsnit, men alle har jo
anmeldt serien, før den er færdig.
Men sidste afsnit er en hyldest til livet og hele det
fremtidige projekt i Danmark. Hvis du vil lave dramatik, der fortæller historie, er du nødt til at fortælle det i
nutid, ellers giver det ikke mening. Derfor tænkte jeg:
For 150 år siden gik folk anderledes klædt, men hvilke
ting er de samme dengang og i dag? Og det viser sig, at
næsten alt er nutidigt: Følelser, sorg, smerte, kærlighed,
drifter, jalousi.
Alle de følelser, vi har i dag, er akkurat de følelser, de
også havde dengang. Jeg valgte så den største af alle følelser: sorg. Sorgen over at miste sine børn, sønner, sin
mand. I filmen fortæller vi om dem, der døde ved Dybbøl og Danevirke. Og derfor skulle jeg finde sorgen i dag.
For fem år siden lavede jeg en film om sorg, hvor jeg
mødte ægteparret Elena og Niels, som havde mistet deres søn Sebastian,
der var blevet dræbt af en vejsidebombe i Afghanistan. Jeg lavede et
program, der var så tykt af sorg, at man måtte skære sig igennem den. Vi
græd sammen igennem tre timer, mens jeg filmede.
Det element af sorg i dag og sorgen dengang binder jo det hele sammen, det er den samme følelse. Og det er pointen!
Grænsen: Der er mange stærke krigsscener
– hvorfor ville du skildre krigens gru så detaljeret?
Gruen er nødvendig for at finde den ægte følelse i krigen. Der er lavet
så mange krigsfilm, som er omgærdet af et operetteagtigt skær: Der
bliver spillet musik, og det hele er lidt heroisk. Mænd dræber en masse
tyskere, og bagefter sidder de og deler en flaske whisky og slår hinanden
på skulderen og har det bravt. Frem for at vise krig, som det egentlig er:
At alle folk sidder og ryster og tisser i bukserne og hvert eneste minut
ser deres egen død i øjnene. Krig er så lavpraktisk, tørt og umusikalsk,
og u-koreograferet, så man næsten ikke kan forestille sig det. Og det
er vigtigt netop at vise det så forfærdeligt, som det er, og prøve at være
ærlig og ægte omkring det.
Grænsen: Hvordan fik du det frem i skuespillerne?
Ved at punke dem, råbe og skrige ad dem – og de forstår jo og er enige
med mig i, at det er sådan, vi gør. Så bringes de i en fysisk tilstand, hvor
det er virkelig, virkelig hårdt. Der er en lang sekvens i afsnit seks, hvor
Johan og Laust bevæger sig ned igennem 150 meter skyttegrav, som er
fyldt af forhindringer: Det er en – en rejse ned igennem helvede! Når det
bliver så fysisk hårdt for skuespillerne, og man laver det enormt råt og
ikke smart, så bliver det næsten overlevelse – både at spille, men også at
filme det. Det var enormt hårdt at lave, og det kan man se. Der er scener,
der er så brutale, at man sjældent i filmkunsten har set noget lignende.
Det er også noget af det, der irriterer mig ved kritikken om, “hvorfor er
der ikke mere krig?” Og “Hvornår kommer krigen? ”
8
nr. 6 / december 2014
Jeg kan simpelthen ikke se fornøjelsen i at starte en krigsfilm som
“1864” med krig. Hvis folk skulle se krig i de første fire afsnit, som var
lavet på den ærlige måde, som jeg mener at det skal laves – så ville de
kaste op i sofaen. Flertallet ville have droppet serien, og ingen ville have
kunnet holde ud at se det. Medmindre jeg havde løjet og lavet sådan
noget Hollywood-bæ, hvor det hele er lidt sjovt og med kammeratskab
og musik.
Det var helt umuligt for mig at lave, og jeg havde ikke lyst til det – og
DR ville i øvrigt heller ikke.
Jeg synes jo først og fremmest, at mennesker er interessante. Vi har lavet en film om mennesker i 1864. Laust og Peter, der vokser op, Didrich,
hvis sjæl er skåret i laser. Det er interessant at se, hvordan det hele bliver
bygget op.
Og jeg synes, det er spændende, hvordan en politiker via spin bygger
sig selv op og kommer i storform og begynder at prædike sin galskab, og
hvordan en hel nation begynder at følge efter som lemminger. Jeg synes,
det er godt drama.
Og så kommer der en forløsning, der er fuldstændig kompromisløs, til
sidst. Man får afsky for krigen frem for forløsning.
Grænsen: Du vil gerne have, at vi kan mærke gruen?
Jeg vil i hvert fald ikke gøre krigen smuk, heroisk, operetteagtigt eller
spille musik og lade det hele være en eufori.
Grænsen: Er din skildring af krigen også en slags hyldest til moderne danske
krigsveteraner – eksempelvis dem, der har været i Afghanistan?
Ja, det er det måske i virkeligheden.
Krig kan man ikke rigtig definere. Mange unge kommer hjem smadrede og skal bygges op igen. Der er også mange, der kommer hjem og
ikke kan vente med at vende tilbage. Krig kan blive en måde at leve på,
pludselig lugter livet af noget, smager af noget og er farligt, fordi man
kan dø.
Man skal i hvert fald ikke hylde krigen, men vise den
som det, den er, med ærlighed. Det er et must, det kan
ikke være anderledes.
Hvis man gerne vil have drama med krig som forløsning eller heroiske stemmer og musik, så skal man bare
leje en film.
Jeg synes ikke, man kan tillade sig at vise krig på den
Hollywood-agtige måde, når folk kommer hjem med
posttraumatisk stress.
Grænsen: Du bruger en række special effects: Blodet, der
driver ned ad Monrads vinduer (i afsnit 3), og soldaten
Johan (skuespiller Søren Malling, red.), som er synsk.
Hvorfor har de virkemidler været nødvendige?
Jeg synes, de er interessante. I “Charlot og Charlotte”
(tv-drama af Ole Bornedal, red.) i sin tid var der også
nogle metafysiske elementer …
Ole Bornedal gør en kort pause …
Og der er mere mellem himmel og jord ... Det er altid
interessant, når man forsøger at beskrive virkeligheden
meget realistisk, at man så alligevel tilføjer det element,
som vi alle sammen går med i det daglige: Vi er alle
sådan lidt småtågede, metafysiske en gang imellem.
Nogle er det rigtig meget … Vi andre har bare sådan
nogle vaneting – hvis jeg går over flisen inden, så … Vi
har alle sådan nogle små mærkelige broer, som vi har
med i vores dagligdag. Jeg synes bare, det var interessant at tage det element af uforudsigelighed med.
Med Johan og Dinesens karakterer havde jeg brug for
at putte to X-men ind i filmen. Jeg ville gerne lave to
overnaturlige helte: Dinesen, som aldrig får en skramme og er en super-Ninja, som kan slås helt vildt. Og
nr. 6 / december 2014
9
Det element af sorg i dag og sorgen
dengang binder jo det hele sammen,
det er den samme følelse. Og det
er pointen!
10
nr. 6 / december 2014
Johan, som er synsk og kan røre ved folk
og se deres skæbne.
Grænsen: Hvorfor?
Det er spændende. Det udvider verdensfeltet, der kommer en ny dimension til.
Når man ser Monrad, der er gået op i
limningen, er det jo en hallucination, det
er ikke konkret, men afslutningen på en
scene, der signalerer: “Nu bløder Danmark”.
Grænsen: Du har også valgt at have
sigøjnere med – hvorfor?
Enhver, der ved noget om dramatik …
begynder Ole Bornedal og tager sig så i
endnu et udfald mod kritikerne:
Når man har en historie som “1864”,
der er bundet op på to nationale fronter:
et nationalistisk, nationalliberalt Danmark, der vil til at definere sig selv som
ét kongerige, og i den anden kant sydpå
har man nogle hertugdømmer, der vil
til at definere sig selv som ét Stortyskland – så er den situation med til at
starte en proces, som handler om områder og nationalitet, og som leder frem til
krigen.
Hvad har man så imellem: Sigøjnere.
De befinder sig i intethed i forhold til
de andres nationale projekter. Derfor er
sigøjnerne oplagte. De er en interessant
lille socialgruppe, som ingen stat har,
som er fuldstændig ligeglade med nationalitet, og som nærmest er defineret som
det antinationale. Og derfor optræder de
som nogen udefra.
Den væsentligste dialog, der i den
grad har tirret rigtig mange, er, hvor
Zlatko Buric (skuespilleren, som
spiller sigøjnerlederen Ignazio, red.)
siger:
“Tysken er god, dansken er god, østrigeren er god, hollander er god, franskmanden er god. ”
Han bliver spurgt: “Er vi da alle sammen gode, eller hvad? ” Så svarer han:
“Ach, Menschen bist Menschen. ”
Dér ligger det hele: Vi er sgu nok alle
sammen lige gode – og så er der altid
nogle brodne kar. Og det vil der altid
være. Jeg synes, det er pointen, og derfor
er de sigøjnere til stede, for at en kan sige
den meget, meget væsentlig sætning,
der burde være en del af enhver danskers
normale dannelse i 2014!
Så ler Ole Bornedal.
Grænsen: Har kritikken påvirket dig?
Al respekt for serier som “Forbrydelsen”
eller “Borgen” (dramaserier på DR1, red.),
men det turde da være evident, at “1864”
ikke ville lægge sig i deres kølvand. Jeg er
enormt skuffet over, at folk ikke kunne se
filmen. Omvendt er jeg glad for, at filmen
så til gengæld ikke er glemt i det kæmpestore mainstream-hav, hvor alt andet
synker til bunds dagligt.
Han smiler underfundigt – men bliver
så alvorlig igen:
En stor del af kritikken – tror jeg – bunder efter min mening i Janteloven, fordi
serien var dyr. Og når man så kommer
med et flagskib, så er det grundlæggende
dansk mentalitet at finde noget, der kan
pille serien ned.
Jeg er så træt af alle de rejser, du og jeg
og alle har foretaget, hvor vi oplever at
skulle forklare Danmark i tre ord. Så siger
de fleste af os: Velfærd, høj skat og Jantelov. “What’s jantelov”, spørger de, og det
kan ingen forklare.
Ingen siger, at de praktiserer Janteloven. Så hvor findes den, hvis ikke den har
en afsender, men vi taler om den? Jeg kan
sige, at den markedsføres hver dag.
Men den er også en del af dansk mentalitet, som er bygget op siden 1864. Det er
både et gode og en forfærdelig tragedie, at
vi er så ens, at der ikke er plads til noget,
der skiller sig ud, uanset om det er en
særhed eller en storhed.
Jeg tror, at noget af det, der har fornærmet de folk, der kritiserer filmen, er, at
jeg naivt troede, at man i 2014 godt kunne
sige: Danskerne er ikke “Guds udvalgte”
nr. 6 / december 2014
11
Jeg har bare
villet beskrive, at
politik drevet af
følelser kan være
livsfarligt. Også
ISIS er drevet af
fanatisme, og
det er jo en
katastrofe
(citat af Monrad, red.). Vi er jo fornuftige moderne mennesker, selvfølgelig ved vi godt det.
Og det har fået nogle til at hoppe op af stolen i raseri – i dag!
Grænsen: Kom kritikken bag på dig?
Ja, i høj grad. Ikke at det skabte debat, men at debatten blev så giftig.
Og især alliancen mellem historikere, Dansk Folkeparti og visse kulturpersonligheder er helt uhørt. Så jeg tror, at vi har trådt på noget helt
essentielt her.
Der kom et smukt land ud af nederlaget. Vi blev et homogent land,
som klarede sig godt, og et folk, der gjorde sig enormt ens. Men så snart
nogle stikker ud, så falder de uden for homogeniteten, og så skal de slås
ned.
At være “Guds udvalgte” er jo en vanvittig tanke. Men når jeg lader
nogen sige sætningen i filmen – så er det ikke, fordi jeg angriber det
politisk i serien, men fordi historien i filmen siger, at den form for nationalisme er vanvid.
Vi har lært i skolen, at Dannebrog faldt ned fra himlen, og vi føler
os nok lidt specielle. Men vi er i virkeligheden ikke bedre end tyskere,
franskmænd, hollændere etc. Måske har de fejl, men de er ikke værre
eller bedre end os.
Grænsen: Ville du gå i kødet på dette syn på danskheden?
Nej, jeg ville ikke gå i kødet på det. Jeg ville bare lave en historisk korrekt
film om, at der var en fuldstændig vanvittig eufori, der førte til, at vi fik
tæv.
Jeg skulle beskrive, at det, der skete i 1864, blev født af den retorik,
som blev benyttet dengang. Jeg har ikke opfundet retorikken fra 1864.
Hvis Dansk Folkeparti kunne deres historie, ville de se, at det er ordret
afskrevet fra Monrads taler – og i øvrigt også Grundtvigs.
Jeg har bare villet beskrive, at politik drevet af følelser kan være livsfarligt. Også ISIS er drevet af fanatisme, og det er jo en katastrofe.
Grænsen: Hvilken relevans har historien
om krigen for os i dag?
Historien har den relevans, man selv oplever. Jeg har
ikke noget mål om at sige andet end det, der siges i
filmen.
Men jeg er blevet chokeret over at opdage, at jeg bor
i et land, hvor der pludselig kommer budskaber fra et
parti, der vil styre og udstede dekreter om, hvordan man
skal lave kunst. Jeg bliver forskrækket over, at Dansk
Folkeparti tilsyneladende er den eneste kulturbannerfører i Danmark i dag. Læg mærke til, at ingen andre fører
ordet, ingen andre.
Jeg elsker ultimativt “1864”. Jeg synes, at skuespillere,
scenografer, production designere – alle, der har været
med på den her film – har arbejdet på deres max. og
skabt et episk værk til Danmark. “1864” er en hyldest til
dem, der døde dernede.
At filmen så derudover har sat fokus på en problematik, som ikke har været særlig kendt, dét var der ingen,
som kunne forudsige.
Altså diskussionen om, hvad danskhed er: Danskerne
som Guds udvalgte folk. Hele den nationalistiske sfære,
som bar os ind i krigen i 1864, og som så blev lagt død.
Den følelse er åbenbart fuldstændig levende – og åbenbart stadigvæk et utroligt ømtåleligt emne 150 år efter.
Grænsen: Det ville du gerne vise os?
Det har ikke været mit mål eller min hensigt. Men det
er jeg jo kommet til ved at vise historien fra dengang og
bringe den op til i dag, konkluderer Ole Bornedal.
12
nr. 6 / december 2014
DU KAN NÅ
DET ENDNU
2014 går på hæld, og det betyder, at markeringen af 150-året for Slaget ved Dybbøl så småt er ved at klinge af. Hvis du
ikke nåede at opleve den officielle markering den 18. april på Dybbøl Banke eller en af de mange museumsudstillinger
rundt om i landet, så kan du stadig nå det.
GRÆNSEN bringer her en oversigt over såvel faste som aktuelle udstillinger og onlinekilder om 1864.
MIDLERTIDIGE UDSTILLINGER OM 1864
PERMANENTE UDSTILLINGER OM 1864
JYLLAND
DYBBØL MØLLE.
DANSK LANDBRUGSMUSEUM: “SÆRUDSTILLING:
SOLDATERNES EGNE FORTÆLLINGER FRA KRIGEN I 1864”
HVAD: Udstilling om soldaters fortællinger om sult og mad under krigen i 1864.
HVOR: Randersvej 4, 8963 Auning.
HVORNÅR: Kan ses frem til den 1. september 2015.
FYN
MEDIEMUSEET: “1864 I MEDIERNE”
HVAD: Udstilling om datidens og nutidens mediedækning af Slaget ved Dybbøl.
HVOR: Brandts Torv 1, 5000 Odense C.
HVORNÅR: Kan ses frem til den 4. januar 2015.
SJÆLLAND
DEN HIRSCHSPRUNGSKE SAMLING: “EN REKRUT FRA 64”
– ILLUSTRATIONER AF FRANTS HENNINGSEN”
HVAD: Udstilling med 50 tegninger af maleren Frants Henningsen, der blev
brugt til at illustrere P. Fr. Rists selvbiografiske roman “En rekrut fra 64”.
HVOR: Stockholmsgade 20, 2100 København Ø.
HVORNÅR: Kan ses frem til den 25. januar 2015.
NATIONALMUSEET: “MENNESKER I KRIGEN – 1864 – MENSCHEN IM KRIEG”
HVAD: Dansk-tysk udstilling, der giver en kronologisk fortælling om krigens
begivenheder og dens personer.
HVOR: Ny Vestergade 10, 1220 København K.
HVORNÅR: Kan ses frem til 1. marts 2015.
TØJHUSMUSEET: “SÆRUDSTILLING: 1864 – AFSLUTNING OG BEGYNDELSE? ”
HVAD: Udstilling om krigen i 1864 og dens følger.
HVOR: Tøjhusgade 3, 1220 København K.
HVORNÅR: Kan ses frem til 30. december 2014. HVAD: Udstilling om Dybbøl Mølle som
nationalt symbol og erindringssted for både
Danmark og Tyskland.
HVOR: Dybbøl Banke 7, 6400 Sønderborg.
HVORNÅR: Åbningstider m.m.: www.museumsonderjylland.dk/dybbol-molle.html
HISTORIECENTER DYBBØL BANKE.
HVAD: Udstilling for børn og voksne om 1864, der
er placeret på skanserne ved Dybbøl, med kanoner, marketendertelte, levende fortællinger m.m.
HVOR: Dybbøl Banke 16, 6400 Sønderborg.
HVORNÅR: Åbningstider m.m.: www.museumsonderjylland.dk/dybbol-banke.html
MUSEUM SØNDERJYLLAND SØNDERBORG SLOT.
HVAD: Udstillinger om De Slesvigske Krige, Sønderjyllands historie og Genforeningen i 1920.
HVOR: Sønderbro 1, 6400 Sønderborg.
HVORNÅR: Åbningstider m.m.: www.museumsonderjylland.dk/sonderborg.html
FREGATTEN JYLLAND: “SØSLAGET 1864”.
HVAD: Udstillinger for børn og voksne, der
omfatter en komplet aptering af fregattens batteridæk, kanoner og en digital rejse tilbage til
søslaget ved Helgoland den 9. maj 1864.
HVOR: S.A. Jensens Vej 4, 8400 Ebeltoft.
HVORNÅR: Åbningstider m.m.:
www.fregatten-jylland.dk
nr. 6 / december 2014
13
Thomas Kluges maleri
“Dybbøl 1864”. Foto gengivet med tilladelse fra
Museum Sønderjylland.
ONLINEKILDER
• Det Nationalhistoriske Museum
Frederiksborg Slot. “1864 – krigen der
ændrede Danmark. ” En tidligere
udstilling, der nu kan nu ses online i 3D:
www.360-foto.dk/krigen-1864
• Grænseforeningen. Slå “Krigen i 1864”
op i online leksikonnet på
www.graenseforeningen.dk/leksikon
• Historiecenter Dybbøl Banke. Arkiv:
www.1864.dk
• Historiecenter Dybbøl Banke. “Rute 1864”.
App udviklet af Historiecenter Dybbøl
Banke, der ved hjælp af smartphonen giver
mulighed for en interaktiv tur omkring de
steder, hvor Slaget ved Dybbøl udspillede
sig. App’en kan gratis downloades til android
og iPhone på de respektive app-stores.
• Statens Arkiver. Kildepakke om 1864:
www.kildepakker.sa.dk/kildepakker
18. APRIL 2014:
Den 18. april 2014 blev markeret på
Dybbøl Banke og i Sønderborg by med
en civil og en militær ceremoni, en
dansk-tysk mindegudstjeneste, flere
kulturarrangementer og en forestilling i koncertsalen Alsion. Ifølge
politiets skøn mødte omkring 15.000
danske og tyske gæster op på dagen.
Blandt de ca. 200 officielle gæster var
regentparret, H.K.H Prins Joachim og
Prinsesse Marie, Statsministeren og
Folketingets Formand. Læs mere og se
billeder fra dagen på
www.dybboel2014.dk/18-april. /mc
THOMAS KLUGE: DYBBØL 1864
Af Inge Adriansen
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot har netop erhvervet et stort historiemaleri. Billedet, der bærer titlen “Dybbøl 1864”, måler 250 x 250 cm og er
udført af Thomas Kluge. Motivet er en scene fra Slaget ved Dybbøl i 1864, der
udspiller sig i det nutidige kulturlandskab i Skanse 8 på Dybbøl Banke. Ved et
bord i skansen ser man fire udgaver af den samme mandsperson i dansk uniform. På bordet står et skakspil, hvor ’hvid’ står skak og bliver skakmat i næste
træk. Stemningen er opgivende og bekymret. Modstanderen har allerede
forladt scenen men har efterladt sin pikkelhjelm på bordet.
Thomas Kluges leg med virkelighed og historie vækker beskuerens nysgerrighed og undren over motivets betydninger. Kluge sætter spørgsmålstegn ved,
hvem der i virkeligheden sejrede i 1864, og hvem der led nederlag, set i et længere
perspektiv. I billedet blander han desuden fortid og nutid, virkelighed og fantasi.
Inden for rammerne af en magisk, symbolsk realisme inddrager Kluge kendte
nationalhistoriske elementer, men selve fortællingen i billedet er uheroisk.
Maleriet “Dybbøl 1864” refererer til Thomas Kluges første historiemaleri, ”Et
kort ophold”, der blev udført i 1998 på bestilling af den daværende amerikanske
ambassadør i Danmark, Edward Elson. Ambassadøren skænkede maleriet til Det
Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Motivet er danske tropper i
Bosnien i midten af 1990’erne og skildrer fire bevæbnede, danske soldater med
hjelme med FN-emblemer. De står bag en ruinmur i et bjerglandskab ved siden
af en kampvogn og med et FN-observationstårn i baggrunden. Billedet er malet
med fotografisk realisme men rummer også urealistiske, foruroligende elementer. Ligesom hans Balkan-billede giver Kluges nye historiemaleri fra Dybbøl
mulighed for flere fortolkninger. Billederne viser, at historiemaleriet ikke er død
som genre, selvom det ikke længere er nationalt heroiserende.
Ved afsløringen af “Et kort ophold” sagde Edward Elson, at Danmark omsider var “kommet ud af skyggen fra 1864” – dvs. nederlagsfølelsen – i kraft af
de danske troppers fredsskabende virksomhed på Balkan. Det gav inspiration
til ønsket om at få Thomas Kluge til at udføre et historiemaleri med motiv fra
krigen i 1864 til Sønderborg Slot med den samme soldat som model. Thomas
Kluge var straks med på ideen, og efter en heldags skansevandring i år 2000
udførte han en skitse til billedet. Af flere grunde kom der til at gå mange år, før
billedet kunne udføres. Men i 2014 – 150-året for krigen – lykkedes det takket
være generøs støtte fra BHJ-Fonden, Fabrikant Mads Clausens Fond, Ny Carlsberg Fondet, P.J. Schmidt Fonden og Sportgoodsfonden.
14
nr. 6 / december 2014
VELFÆRDSSTATEN
– DET ER TYSKERNES SKYLD
Den danske velfærdsstat er et resultat af nederlaget i 1864. Det fremgår af professor
Jørn Henrik Petersens styrtløb ned igennem danmarkshistorien i fortællingen om en
af de mest markante udløbere af Slaget ved Dybbøl.
Af Jørn Henrik Petersen, professor i velfærdshistorie, SDU
Ud af nederlaget i 1864 opstod et nyt Danmark. Vi var blevet en småstat, placeret i den internationale 2. division, men i modsætning til
tidligere tiders langt større og mere eller mindre multietniske helstat
blev Danmark nu et land med fælles etnicitet, sprog og kulturarv.
Af nederlagets aske opstod som en anden fugl Phønix ’det moderne Danmark’ – og det mentale grundlag for den velfærdsstat,
der i dag er under så voldsom beskydning, har sit udspring i tiden
efter nederlaget ved Dybbøl.
Det var ikke mindst præsten, digteren og politikeren N.F.S.
Grundtvig og digteren Jeppe Aakjær, der særligt markant prægede tidens tanker og formulerede langtidsholdbare visioner for
danskerne og Danmark. De to har skrevet strofer, der bedre end så
meget andet bringer os godt på vej til at forstå den danske nationale identitet – så svær denne ’danskhed’ end er at sætte ord på
og gøre forståelig for andre, der har en anden baggrund.
Da Grundtvig i 1820 skrev “Danmarks Trøst”, var det med Slaget på
Reden (1801), Københavns bombardement og flådens tab (1807),
statsbankerotten (1813) og tabet af Norge (1814) som bagtæppe.
De danske stormagtsdrømme havde lidt en krank skæbne, vores
selvforståelse var krakeleret, og Grundtvig skrev sig ind i tidens
begyndende forståelse af egen national identitet i en fase præget
af både økonomisk og moralsk sammenbrud.
Foto: Scanpix
GRUNDTVIG OG FOLKET
nr. 6 / december 2014
15
Langt mere af malmen så hvid og så rød
fik andre i bjerg og i bytte;
hos dansken dog findes det daglige brød
ej mindre i fattigmands hytte;
og da har i rigdom vi drevet det vidt,
når få har for meget og færre for lidt.
Langt mere af
fik andre i bjer
hos dansken d
ej mindre i fat
og da har i rig
når få har for
Grundtvig 1820
Kærlighed alt sit udretter
som nødvendigt, men dog frit,
flytter frit, hvad loven sætter:
skellet mellem mit og dit,
er ej blot dog at undskylde,
men er hele lovens fylde.
Grundtvig 1820
Kærlighed alt
som nødvendi
flytter frit, hva
skellet mellem
er ej blot dog a
men er hele lo
Grundtvig 1853
Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord
som det, jeg ville ej med kongers bytte,
opklaret gang i ædle fædres spor
med lige værdighed i borg og hytte.
Grundtvig 1839, 1872
Grundtvig 1853
Et jævnt og m
som det, jeg vi
opklaret gang
med lige værd
Grundtvig 1839, 187
16
nr. 6 / december 2014
Rykker vi så tiden frem til 1840’ernes slutning, da der blev kaldt på noget, der
kunne udvikle sig til en demokratisk forfatning, stod man – tabet af Norge til
trods – stadig i en helstat. Men hvem skulle have indflydelse? Hvem var folket?
Var der ét folk, eller var der flere? Hvad med holstenerne? Skulle slesvigerne ikke
selv have et ord at skulle have sagt? Slesvig var jo ikke kun Slesvig. Det var et område med fire “folkesprog”: dansk, tysk, angeldansk på Angel og frisisk.
Grundtvigs svar var klart: “Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil”.
Godt nok et klart svar og så måske alligevel ikke. Den “nationale” grænsedragning skabte sine problemer, men det gjorde den sociale dimension sandelig
også. De demokratisk stærkt engagerede ønskede, at
folket skulle styre,
men var “almuen”
folk? Var almuen,
hoben, mængden
et folk – og kunne
man give “mængden” magten?
Var “mængden”
moden, eller ville
den forfalde til
bare at varetage
egne interesser og
savne blik for det
almene?
Folket var ikke
identisk med hoben. Hoben skulle
først “opdrages”
til fornemmelse
og forståelse af, hvad det betød at tilhøre et folk. Folkelig oplysning, folkelig
dannelse – folkehøjskole. Uden det kunne et folkestyre ikke fungere. Derfor var
Grundtvig på dette tidspunkt skeptisk over for ønsket om en grundlov.
Så indtraf den Første Slesvigske Krig, hvor den danske regerings soldater
kæmpede mod den slesvig-holstenske oprørshær. Selv om mange har villet se
det som en krig mellem Danmark og det stormægtige Tyskland, var der jo ikke
tale om en krig i ordets egentlige forstand, fordi Slesvig og Holsten var en del af
helstaten. Der var heller ikke tale om en tysk nationalstat. Det var en krig mellem kongeriget Danmark og en slesvigsk-holstensk oprørshær.
Der er endda dem, der
har set Jens Vejmand som
velfærdsstatens egentlige
fader, fordi han ses som sindbillede på en tvivl, “om der
var brød til alle mand” – “ej
mindre i fattigmands hytte”,
og om ”der var lige værdighed i borg og hytte”, som
Grundtvig ville det
LIDENHED OG LIGHED
Når nederlaget i 1864 gjorde Danmark til en lille nationalstat med fælles etnicitet, sprog og kulturel arv som ramme om “det moderne Danmark”, er det et godt
eksempel på en velkendt pointe: at konflikter og krige, der indgår i en statsdannelsesproces, er bestemmende for udviklingen af en national identitet – et
“vi”, som yderligere styrkes ved en særlig indretning af de politiske og sociale
institutioner.
“For hvert et Tab der kan Erstatning findes,
hvad udad tabes, det maa indad vindes”. Det var
H.P. Holsts inskription på en skuemønt, der blev
præget i anledning af Industri- og Kunstudstillingen i København 1872.
Grundtvig havde i 1864 genoptaget sit politiske virke i en protest mod højrekræfternes forsøg på at indskrænke valgretten, men i modsætning til hans position i 1848/49 kæmpede
han nu mod alle indskrænkninger af valgretten
og støttede en styreform, der hvilede på folket.
Landstinget så han forankret i privilegiet, pengepungen og regnekunsten – tre ting, som ikke
hørte det folkelige Danmark til.
Perioden blev præget af udvikling af en
national identitet, der fokuserede på, at man
måtte se indad og fokusere på, hvordan landets
institutionelle struktur skulle tage sig ud – en
indre national oprustning. Lidenhed og lighed
gik hånd i hånd i opbygning af det danske. Landet, hvor “få har for meget, og færre for lidt”,
hvor der er “lige værdighed i borg og hytte”,
hvor der var “brød til alle mand, købstedfolk
som bønder”, hvor det daglige brød ej mindre
fandtes “i fattigmands hytte”.
Hermed anslås den mentalitet og de tanker,
der pegede frem mod socialsikrings- og senere
velfærdsstaten.
FATTIGLOVE – POLITIKERE VILLE
IKKE KOPIERE TYSKLAND
I det 19. århundrede byggede man på en enhedsforsørgelse i form af fattiglove, der ikke skelnede
mellem forskellige kategorier, og som indebar
retsvirkninger for den enkelte modtager. Den
Første Slesvigske Krig spejlede dog en undtagelse.
I maj 1848 udsendtes et cirkulære, der opfordrede
til at yde hjælp til fattige soldaterfamilier, hvor
faderen kæmpede i kongens hær. Og den skulle
vel at mærke ydes uden fattighjælpens brændemærkende virkninger: tab af råderet over ejendele, tab af valgret og valgbarhed, restriktioner på
ægteskabsindgåelse. De patriotiske hjerter skabte
grobund for en forsørgelse uden de sædvanlige
umyndiggørende virkninger.
Under 1864-krigen mod den tyske overmagt
åbnede de patriotiske hjerter sig igen for soldaterfamilierne, idet man ved lov vedtog, at hvor
nr. 6 / december 2014
17
Hvem sidder der bag skærmen med klude om sin hånd,
med læderlap for øjet og om sin sko et bånd,
det er såmænd Jens Vejmand, der af sin sure nød
med hamren må forvandle de hårde sten til brød.
Hvem sidder der b
med læderlap for
det er såmænd Jen
med hamren må f
Der står på kirkegården et gammelt frønnet bræt;
det hælder slemt til siden og malingen er slet.
Det er såmænd Jens Vejmands. Hans liv var fuldt af sten,
Men på hans grav - i døden, man gav ham aldrig én
Jeppe Aakjær 1905
Foto: Scanpix
Der står på kirkeg
det hælder slemt t
Det er såmænd Je
sten,
Men på hans grav
Jeppe Aakjær 190
en forsørger var i krigstjeneste, skulle
hustruer og børn have ret til fattighjælp
uden at blive udsat for at blive socialt
“brændemærket”.
Vedtagelsen skete umiddelbart forud
for en intens debat om at sætte skel mellem “værdigt” og “uværdigt” trængende.
Diskussionen bølgede, men der skete ikke
rigtig noget før omkring 90’erne.
Da så et omfattende lovkompleks
dagens lys: revideret fattiglov (1891), alderdomsforsørgelse (1891), sygekasselovgivning (1892) og ulykkesforsikringslov
(1898); men det blev ikke en kopi af det,
der i 1880’erne var gennemført i Tyskland.
1864 havde sat sit spor.
De politikere, der banede vejen, var en
generation mærket af nederlaget i 1864. Selv
om man i Tyskland havde gennemført sygeforsikring i 1883, ulykkesforsikring i 1884 og
alderdoms- og invaliditetsforsikring i 1889,
ville danske politikere ikke imitere Tyskland – dertil var traumet for stort. Derfor var
kritikken af de tyske ordninger intens.
Derfor gik vi vores egen vej og lagde grunden til en senere velfærdsstat, der forudsætter, at folk lever hele deres liv i det land,
hvor de fødes, og har en indbyrdes, nationalt afgrænset solidaritet, så de, der klarer
sig godt, finansierer velfærdsydelser til
dem, der klarer sig mindre godt, i forvisning
om selv i givet fald at blive behandlet på
samme måde. En såre national velfærdsstat
med indfødsretten som central kerne.
Man lagde i tiden afgørende vægt på, at
de danske ordninger skulle bygges op “fra
neden” i modsætning til de tyske, der var
bygget af en stor arkitekt “fra oven”. Netop det gjorde, at den i Tyskland strengt
gennemførte plan havde vist sig som en
hindring for livets frie vækst. Derfor var
det i Danmark afgørende, at sociallovgivningen skulle ses som led i “en organisk
udvikling”, hvor man byggede på “det
bestående”.
DET SOCIALE KOMPROMIS
Det var Venstre og et lidt fodslæbende
Højre, der bar den tidlige socialpolitik
igennem. Det var der mange grunde til,
men det spillede utvivlsomt en rolle, at
alle gode kræfter nu måtte finde hinanden i fælles og enig modstand mod de
fædrelandsfjendtlige retninger. Borger og
bonde måtte stå sammen om at beskytte
den bestående samfundsordens grundlag
mod socialistiske omvæltningsforsøg.
Dette hang selvfølgelig sammen med
den gryende arbejderbevægelses udvikling.
Dens begyndende kamp blev stærkt støttet
af den sociale indignation, der var bærende
i en del af periodens litteratur, for eksempel
hos Henrik Pontoppidan, Martin Andersen
Nexø, Johan Skjoldborg og Jeppe Aakjær.
Det er just den sociale indignation,
der finder udtryk i Aakjærs ’Jens Vejmand’. Der er endda dem, der har set Jens
Vejmand som velfærdsstatens egentlige
fader, fordi han ses som sindbillede på en
tvivl, “om der var brød til alle mand” – “ej
mindre i fattigmands hytte”, og om “der
var lige værdighed i borg og hytte”, som
Grundtvig ville det.
Bestræbelserne på at udvikle samfundsmæssige institutioner, der pegede frem
mod en fælles opfattelse af, “at vi alle er i
samme båd”, fortsatte, men der skulle gå
lang tid, før det bare sådan til husbehov
var en virkeliggjort utopi. Klassesolidaritet, ja endog international klassesolidaritet, skulle i mange år endnu leve side om
side med tanken om et nationalt fællesskab. Men man bevægede sig dog fremad
med arbejdsløshedsforsikring (1907) og
invaliderentelovgivning (1921).
Enighed var der ikke, men kompromisser sikrede, at man gradvist udviklede
et sammenhængende system af sociale
sikringsordninger. Da Socialdemokratiet
i 1924 dannede regering, understregede
Stauning, at partiet ikke længere var et
klasseparti. Det markerede samtidig,
at Socialdemokratiets internationalt
baserede klassesolidaritet var krakeleret i
kølvandet på Første Verdenskrig. Splittelsen af arbejderbevægelsen i en socialde-
18
nr. 6 / december 2014
mokratisk og en kommunistisk gren var
en manifest realitet.
Ved Kanslergadeforliget den 30. januar
1933 fandt arbejder- og bondebevægelse
hinanden i Danmark i et forlig, der op
gennem 30’erne skulle fastholde landet
på folkestyrets form, mens andre lande
bevægede sig i totalitær retning.
I partiprogrammet Danmark for Folket
fra 1934 fastholdt Stauning på den ene side
solidariteten med arbejderne, for det var
dem, der skulle bære Danmark frem mod
det for alle gode samfund – men på den
deklasseres. Nu talte man om ubetingede
ydelser, og også de hævdvundne forsikringsordninger ændrede karakter.
Dermed nærmede man sig en samfundsform, der byggede på den forståelse, at
vi lever i dyb, indbyrdes afhængighed og
har et ansvar for hinanden. Vi finansierer i hovedsagen velfærdsstaten gennem
beskatningen, der hviler på skattepolitiske synspunkter, og vi fordeler ydelserne
efter andre – socialpolitiske – hensyn. Der
stilles ikke krav til den enkeltes gøren og
laden hverken i fortid, nutid eller fremtid.
Sat på spidsen kan
man derfor tale om, at
den klassiske velfærdsstat byggede på et
princip om “nogetfor-ingenting”.
Udviklingen af velfærdsstaten i 60’erne
betød en stærk stigning
i de offentlige udgifter – og i skattetrykket.
Antallet af offentligt
ansatte voksede, og det
samme gjorde antallet af dem, der på helårsbasis oppebar overførselsindkomst.
Vi er på vej til at genoplive
det 19. århundredes skelnen
mellem “værdigt” og “ikkeværdigt” trængende
anden side anvendte han også tanken om
et folkeligt fællesskab, der skulle omfatte
stort set alle danske. Der skulle være plads
for alle, der ville Danmark for folket. Med
denne fællesskabstanke antydede han
konturerne af en fremtidig, universel
velfærdsstat. Man kan måske nok mene, at
1. Verdenskrig og Genforeningen havde reduceret betydningen af 1864, men tanken
om “lige værdighed i borg og hytte” havde
brændt sig ind i den danske mentalitet.
DEN MODERNE VELFÆRDSSTATS …
Hvis vi herefter lader velfærdsstaten
fremstå i kølvandet på vedtagelse af loven
om folkepension i 1956, så spillede “den
lige værdighed” en stor, måske næsten
den største rolle. For at undgå en opdeling
i “dem” og “os” afskaffede man de nedarvede retsvirkninger i forsorgslovgivningen
og de knæsatte værdighedsbestemmelser
i pensionslovgivningen. Der skulle ikke
… IBOENDE VANSKELIGHEDER
En samfundsform, der på en og samme
tid kræver mådehold, generøsitet og
arbejdsvilje, har iboende vanskeligheder.
Derfor var der også dem, der i begyndelsen
af 1970’erne spurgte, om de fik valuta for
pengene, om de m.a.o. fik tilstrækkeligt
meget tilbage fra det offentlige til gengæld
for den høje skat, de følte at betale. Det
havde politiske konsekvenser, der fx spejlede sig i jordskredsvalget i 1973, hvor Mogens Glistrups Fremskridtsparti fik mange
stemmer på netop nul-skats-politik.
Og det havde andre og måske mere alvorlige konsekvenser i henseende til, hvordan
vi så på hinanden. De, der var i vanskeligheder, blev i stigende grad set som snyltere
og misbrugere, og der blev fremmanet en
modsætning mellem en arbejdende be-
folkning og en voksende gruppe af viljeløse
samfundsnassere med sugerøret dybt nede
i skattebetalernes lommer.
MODERNISERINGSPROGRAM
OG KONKURRENCESTAT
Op gennem 80’erne arbejdede den daværende borgerlige regering med sit såkaldte
moderniseringsprogram. Og det lå implicit
i arbejdet, at regeringen ville berede
grundlaget for en ny samfundsmodel.
Modellen gik hånd i hånd med det princip om “noget-for-noget”, som blev lanceret i 1988 i forbindelse med et indgreb
over for de unge. Socialdemokraterne var
tøvende, men tog gradvist tanken til sig
og begyndte i en stadig voksende grad at
tale om “pligt-og-ret”-princippet.
Der udviklede sig et nyt tankesæt, som
stort set alle politiske partier i dag har
taget til sig. Opgaven var at belønne dem,
der kunne og ville, og at straffe dem, der
kunne, men ikke ville, mens de, der ville,
men ikke kunne, skulle hjælpes.
Ingen sætter spørgsmålstegn ved det.
Det er uomgængeligt og begrunder det,
der igennem de senere år er blevet lanceret som “nødvendighedens politik”. Man
erindrer sig den tankeverden, der prægede filantropien i slutningen af 1800-tallet og fattigkommissionen af 1869 med
dens skelnen mellem “værdigt” og “ikke
værdigt” trængende.
Vi er på vej til at genoplive det 19. århundredes skelnen mellem “værdigt” og
“ikke-værdigt” trængende.
De “afhængige”, de “sårbare”, de “udsatte” var engang genstand for andres
medfølelse og medlidenhed. Nu er de
blevet syndebukke, genstand for fortørnelse, foragt og vrede. I den fremherskende
politiske dagsorden er der indbygget den
– ikke udtalte – forudsætning, at der ikke
længere er plads til dem, som ikke står tidligt op hver dag for at gå på arbejde, og som
knokler for at få arbejdstid og privatliv til
at hænge sammen. Og har man ikke dansk
etnicitet, er det så meget desto værre.
nr. 6 / december 2014
1864
| Læren fra
ark i 150 år
og stat i Danm
Redaktion
|
professor MSO
Rasmussen er
Mikkel Vedby
Militære Studier.
ved Center for
og centerleder
dansk forfundet og særligt
Krig, risikosam
Rasmussens
Mikkel Vedby
svarspolitik udgør
.
forskningsområder
og forsker ved
Struwe er ph.d.
Lars Bangert
forskning blanStudier. Hans
på
Center for Militære
og fokuserer
statskundskab
og
historie
der
spolitik og strategi.
dansk sikkerhed
jde visenUddrag af håndarbe
eje.
Forsideillustration:
Knörr. I privat
lavet af Anna
de Dybbøl Mølle
ISBN 978 87 7674
Krig, politik
er for-
else. Det
i den danske hukomm
præget
som ætset ind
dette nederlag
Krigen 1864 står
hvordan har
n i det
et nederlag, men
på slagmarke
tællingen om
historien skrevet
ved
da? I 1864 blev
rie stadig synlig
Danmark siden
er denne krigshisto
land.
og 150 år senere
ærker i Sønderjyl
sydlige Jylland,
de talrige mindesm
Dybbøl og ved
konkrete begivenDannevirke, på
videre end de
som gik langt
sætter rammer
der
1864 fik en mening,
del af historien,
mere synlevede i den usynlige
krigen bliver den
heder, og som
r. I 150-året efter
er af den
handlinge
e
markering
for fremtidig
og andre konkrete
tillinger, tv-serier
spiller 1864 uden
lig i mindeuds
hvor stor en rolle
begivenhed, men
store nationale
ke var en
et fra Dannevir
for projektørlyset?
fyring efter tilbagetog
rps den dag i
General de Mezas
det danske officersko
ed i 1864 og præger
de virkelige bevigtig begivenh
helt eget liv afkoblet
den
lever i dag sit
frem i lyset, da
dag. Denne historie
antologi hevet
melbliver i denne
Fyringen
dag bør være
i
er.
givenhed
hvordan forholdet
om 1864 og om,
fortæller både
ledelse.
for
militære
betyder
og
stadig
lem den politiske
har betydet og
på, hvad 1864
Bogen er skrevet
Denne bog ser
s rolle i verden.
memindst for Danmark
der med deres
Danmark og ikke
videnskaberne,
historie- og samfunds
1864.
af forskere fra
af
Læren
på
traditioner ser
get forskellige
|Forfattere
Læren af 1864
BØGER OM 1864
Læren af 1864t
sta
Krig, politik og
år
i Danmark i 150
Redigeret af
e
Lars Bangert Struw
Rasmussen
Mikkel Vedby
Syddansk Unier lektor ved
historie.
Michael Bregnsbo
k tidlig moderne
og
versitet i europæis
på enevælden
er fokuseret
Hans forskning
.
ved
det danske imperium
er ph.d.-stipendiat
Rasmus Dahlberg
en årrække
Universitet. Igennem
ns
er og i
Københav
forsket i katastrof
har Rasmus Dahlberg
historieskrivning.
tisk
sker ved
kontrafak
n er dr. og seniorfor
Hans Mouritze
olitik er centrale
er og udenrigsp
DIIS. Småtstat
.
Mouritzens forskning
emner i Hans
og forsker ved
Olesen er ph.d.
Mikkel Runge
dansk udensområde er
DIIS. Hans forskning
analogier i
brugen af historiske
rigspolitik og
er.
gsprocess
Copenbeslutnin
er professor ved
Ove Kaj Pedersen
staten og konSchool. Velfærds
udhagen Business
de seneste år
har igennem
kurrencestaten
ste forskningsPedersens væsentlig
gjort Ove Kaj
områder.
ved Copend er professor
Uffe Østergår
sme, erindring
School. Nationali
Østerhagen Business
Uffe
i
af nøgleordene
og krig er nogle
.
forskning
gårds
844 9
MORDET VED DYBBØL BANKE
Man er i solidt militært selskab i den
historiske krimi ”Mordet ved Dybbøl
Banke”, som er skrevet af debutanten
Claus Mørkbak Højrup. Han er selv
officer af reserven ved feltartilleriet.
Han bruger det ødelæggende angreb
den 18. april 1864 og timerne op til
slaget som kulisse for et hæsblæsende drama, hvor en mordgåde skal
opklares, inden det totale kaos indfinder sig på Dybbøl og i Sønderborg.
Den myrdede er ingen ringere end
generalmajor P.H.C. du Plat, som ved
Dybbøl havde kommandoen over
hærens 2. division. I bogens galleri
indgår desuden flere håndfulde andre
historiske militærpersoner.
I centrum i denne forsamling af
forvirrede og delvist ukvalificerede
militærfolk står Hans Bielke, feltgendarm og tidligere overbetjent ved
Københavns politi. Han er en brysk
herre med et skarpt blik, og det er
ham, der skal løse gåden om mordet.
Opklaringen fører læseren gennem et
Sønderborg i opløsning, hvor korruption, Røde Kors, ambitiøse officerer, en
hovmodig militær ledelse og muligvis
preussiske spioner lægger hindringer i
vejen for opklaringsarbejdet.
Undervejs stilles Bielke ansigt til
ansigt med sin egen fortid, og hvordan det kan være, at han med sine
krigsskader og et desillusioneret syn
på personer i uniform alligevel befinder sig i begivenhedernes centrum.
Bogen er den oplagte gave til folk med
særlig interesse for den danske hær.
Claus Mørkbak Højrup: ”Mordet ved
Dybbøl Banke”, People’sPress, 432 sider.
LÆREN AF 1864
DA DANMARK BLEV DANMARK
I akademiske, historisk og politisk interesserede kredse står krigen i 1864 som
ætset ind i hukommelsen – er blevet en
del af den historiske bevidsthed.
Baggrunden for, at lige netop denne
krig tillægges så stor betydning for Danmark, forklares i bogen “Læren af 1864
– krig, politik og stat i Danmark i 150 år”.
Bogen er skrevet af en række af Danmarks mest kompetente forskere fra
historie- og samfundsvidenskaberne,
der ud fra meget forskellige synsvinkler
ser på læren af 1864. Og de skal roses for
en veloplagt formidling af stoffet.
Konsekvensen af 1864 for det danske samfunds strukturer er emnet for
forskernes undersøgelser og beskrivelser. 1864 har spillet en vigtig og
central rolle i forestillingerne om,
hvad Danmark kunne og skulle være,
og bogen trækker linjerne fra 1864
helt op til i dag og undersøger, hvordan læren fra 1864 viser sig i konkrete
situationer – fra besættelsen under 2.
Verdenskrig til Irakkrigen.
Bogen analyserer desuden, hvad
Danmark og danskerne i tidens løb har
lært af 1864 og viser, hvordan chokket
fortager sig, indtil 1864 er noget, man
lærer om, snarere end lærer af.
Tilsammen danner bogens kapitler
en samlet historie om den danske stat,
dens udenrigspolitik og den danske
samfundsudvikling i lyset af 1864.
Kapitlerne kan dog også sagtens læses
alene, som stærke, enkeltstående
analyser.
Bogen ”Da Danmark blev Danmark”
med undertitlen ”Fortællinger om
forhistorien til 1864” har sin helt egen
varedeklaration. Den er skrevet af
den tidligere rigsarkivar Johan Peter
Noack, der også har været direktør
for Institut for Grænseregionsforskning og lektor i det 20. århundredes
historie på Aarhus Universitet, nu
emeritus i det hele.
Noack har tidligere skrevet bøger
om det danske mindretal i Sydslesvig
fra 1920–1955, og læseren mærker
hurtigt, at man er i godt og grundigt
selskab.
Det er begivenhederne, som leder
op til 1864, der interesserer Noack.
Bogen er et udtrykkeligt opgør med
en ifølge forfatteren fremherskende
tendens blandt danske historikere,
der ser krigen som et resultat af et
uforståeligt dansk nationalt overmod
og selvovervurdering.
Den synsvinkel er stærkt forenklet,
og den yder ikke retfærdighed til litteratur og kilder, som i mere end 50 år
har været til rådighed, mener Noack.
I bogen fortæller han historien
om, hvordan krigen udsprang af de
krampetrækninger, som tilblivelsen af
et nyt samlet Tyskland medførte. Han
følger udviklingen fra 1840’erne til
1864 og leverer en fængslende version
af politiske handlingsmønstre i en tid,
der var præget af revolution og modernisering i mange europæiske lande.
Undervejs leverer forfatteren flere
alternativer til de gængse forestillinger om, hvordan Danmark blev til
Danmark.
Læren af 1864 – krig, politik og stat
i Danmark i 150 år. Redigeret af Lars
Bangert Struwe og Mikkel Vedby
Rasmussen. Udgivet af Syddansk
Universitetsforlag, 188 sider.
Johan Peter Noack: ”Da Danmark blev
Danmark”, 355 sider, Gyldendals Forlag.
19
20
nr. 6 / december 2014
T
E
D
RINGE
IV
AN
GRÆNSEFORENINGENS
STRATEGI 2015-2020
PÅ VEJ MOD 2020
Slesvig, grænselandet og forholdet mellem flertal og mindretal er en gave. Og en opgave. Også for Grænseforeningen.
I en globaliseret verden får grænser ny
betydning. Hvor grænsen mellem Danmark og Tyskland tidligere var en front
og en kampplads, er vores nationale
grænse mod syd i dag et mødested, hvor
en stærk bevidsthed om egen kultur, eget
sprog og egen identitet bliver tydelig. Det
giver den sikkerhed og ro, der skal til for
at kunne åbne sig og etablere et frugtbart
samarbejde med det anderledes – mellem
flertal og mindretal.
Denne strategi rækker frem mod 2020,
hvor 100-året for grænseflytningen skal
markeres og fejres. Et sådant jubilæum
er samtidig en anledning til at binde
sløjfe mellem fortid, nutid – og fremtid.
Grænseforeningens opgaver har naturligvis ændret sig markant gennem hund-
redåret, og i de kommende fem år vil
vægten forskydes yderligere i retning af
det folkeoplysende arbejde, hvor forbindelserne mellem Danmark og Sydslesvig
forstærkes. Vi har fortsat et levende og
aktivt mindretal i Sydslesvig, og det skal
vi huske. Vi skal samarbejde, knytte bånd,
skabe viden og være fødselshjælpere for
et engagement, der vil videre – som stene,
der slår smut.
I en moderne verden med mange kulturmøder udløst af større mobilitet, folkevandringer og flygtningestrømme, kan
og skal vi samtidig lære af historien og
bringe fortællingen om udviklingen i det
dansk-tyske grænseland videre. Som håb.
Og som inspiration i en verden, hvor flertal og mindretal i utallige grænseregioner
fortsat lever i konflikt og væbnet kamp.
Kampen om grænserne og iveren for
kulturel ensretning eksisterer desværre
fortsat mange steder.
I det dansk-tyske grænseland lever
flertal og mindretal i dag side om side i
en hverdag, der står på flere ben: Dansk,
frisisk og tysk. Men grænselandet er andet og mere end et enten-eller, det er også
et både-og. Man delte, med historikeren
Uffe Østergaards ord, en blomstrende region, tømte den for funktioner og gjorde
den til en “udkantsørken”. Men selv i
ørkener findes der oaser. Meget tyder på,
at grænselandet er godt på vej til at blive
en kulturel oase, hvor nyt liv spirer og
nye kapitler åbner sig. Her skal Grænseforeningen være fødselshjælper for
nr. 6 / december 2014
21
Stenen slår smut
på det danske vand
smidt af en legende hånd.
Ringene rammer et andet land.
Danmark, din skaberånd
går som vinden mod øst,
går som solen mod vest
og over Atlanten!
venskabsforbindelser, mellemfolkelige
forbindelser for mennesker i alle aldre –
og for konkrete samarbejdsmuligheder
inden for politik, kultur, uddannelse,
erhverv og økonomi:
Grænseforeningens oplysningsarbejde
og aktiviteter skal folde sig ud både syd
for grænsen, i det øvrige grænseland og
i resten af Danmark. Arbejdet skal i de
kommende fem år også forsigtigt række
ud mod en globaliseret verden, der mange
steder kan blive inspireret af grænselandets historie. Ikke mindst KøbenhavnBonn erklæringerne, der siden 1955 har
fungeret som normsættende grundlov for,
hvordan mindretal og flertal kan leve fredeligt sammen i gensidig tillid og respekt.
Grænseforeningens dagsorden og opgaver er med andre ord højaktuelle i en
verden fuld af kulturmøder, identitetsdiskussioner og grænsekonflikter.
I en grænseløs verden mister mennesket
ståsted, rødder og identitet. Derfor har
vi bogstavelig talt brug for grænser for
at kende os selv og dermed trygt kunne
åbne os. Grænseforeningens slogan “For
en åben danskhed” tager udgangspunkt i
det danske, men signalerer også, at vi er
åbne og har plads til mangfoldighed og
forskellighed. Det samme kendetegner
det danske mindretal, som med udgangspunkt i dansk sprog, kultur og væremåde er fuldgyldige medborgere i et tysk
Slesvig-Holsten. Det er en danskhed, som
er sig selv bevidst, men som samtidig
vender sig udad.
Kerne- og omdrejningspunktet i arbejdet er således Sydslesvig og grænselandet.
Centrum for ringene i vandet er nedslagspunktet – Sydslesvig – hvor stenen slår
smut er kulturmøder og møder mellem
mindretal og flertal, overalt, hvor de findes: I Danmark og i resten af verden.
Danskernes viden om det danske
mindretal i Sydslesvig og mindretallets
erfaringer er stærkt vigende. Grænse-
foreningen vil opprioritere både oplysningen om mindretallets forhold og det
konkrete møde mellem mennesker på
tværs af grænsen.
Det danske mindretal skal fortsat støttes,
så det kan trives og udvikle sig. Det forudsætter blandt andet, at alle danskere får
større indsigt i grænselandets erfaringer
og aktuelle forhold. Kendskab til grænselandets nutid er vigtig i erkendelsen af, at
dansk sprog, kultur og identitet kan fastholdes og endda stimuleres i mødet med
det fremmede, og at flertal og mindretal
kan leve side om side i gensidig respekt.
GRÆNSEFORENINGENS OPGAVER
Grænseforeningens arbejde kan beskrives
som koncentriske cirkler:
1. DEN FØRSTE RING er Sydslesvig og
grænselandet, som er kernen i foreningens arbejde, som det udtrykkes i Grænseforeningens formålsparagraf: At støtte
Foto: Scanpix
Stenen slår smut
på det danske vand
smidt af en legende hånd.
Ringene rammer et andet lan
Danmark, din skaberånd
går som vinden mod øst,
går som solen mod vest
og over Atlanten!
22
nr. 6 / december 2014
danskheden i grænselandet, særligt syd
for grænsen, at udbrede kendskabet til
grænselandets forhold og at bevare og
styrke dansk sprog og kultur:
Det gælder gamle såvel som nye aktiviteter:
• Venskabsforbindelser mellem Grænse foreningens lokalforeninger og syd slesvigske foreninger og institutioner
• Oplevelses- og videnturisme
• Ferieophold og udvekslinger for syd slesvigske skolebørn
• Lejrskoleophold i Sydslesvig,
• Foredrag på grundskoler og uddan nelsesinstitutioner i Danmark
• Unge sydslesvigeres efterskoleophold
i Danmark
• Elevambassadører nord og syd for
grænsen
• Lærerkurser og udvikling af undervisningsmateriale
• Deltagelse i den offentlige debat,
• Udgivelse af Grænsen, nyhedsbreve,
informationsmateriale, pressemeddelelser
• Vedligeholdelse og udbygning af for eningens hjemmesidestruktur
• Formidling af foredrag
• Repræsentation på Folkemødet på
Bornholm og på andre folkelige mødesteder
• Grænseoverskridende højskolekurser
som jUNGzuSAMMEN og andre højskolekurser
• Intensivering af samarbejdet med
Det sydslesvigske Samråd, Sydslesvig udvalget, Dansk Folkeoplysnings
Samråd m.fl.
• Nye aktiviteter på de sociale medier
– Facebook, Twitter mv.
2. DEN ANDEN RING er aktiviteter i det
øvrige Danmark, der – med afsæt i erfaringerne i grænselandet – relaterer sig til
kulturmøder.
• Kulturmødeambassadørerne, herunder
uddannelse af disse (fortællekurser,
præsentation mv.)
• Etablering af samlingssted for unge
sydslesvigere i Danmark (de store byer)
• Etablering af netværk, som f.eks. kultur cafeer med foredragsaftener, hvor unge
sydslesvigere, unge udlændinge, der
læser i Danmark, og unge danske stude rende mødes i uddannelsesbyerne
3. DEN TREDJE RING er aktiviteter med
et europæisk perspektiv, der – med afsæt
i erfaringerne i grænselandet – relaterer
sig til kulturmøder, mindretal og grænseudfordringer i andre dele af verden.
• Engagement i den europæiske mindre talsorganisation FUEN
• Opprioritering af kulturmøde ambassadørerne i nordisk/baltisk/
europæisk sammenhæng
• Synliggørelse af grænselandets historie
og udvikling i relation til grænsekon flikter andre steder i verden
• Samarbejde med andre ikkestatslige
organisationer
GRÆNSEFORENINGENS ORGANISATION
Grænseforeningen skal fortsat arbejde på
flere niveauer:
nr. 6 / december 2014
23
Stenen slår smut
på et verdensvand
smidt af en levende hånd.
Ringene rammer et verdensl
derfra hvor stenen kom
går som søstre mod øst
går som brødre mod vest
mens bølgerne danser!
Stenen slår smut
på et verdensvand
smidt af en levende hånd.
Ringene rammer et verdensland
derfra hvor stenen kom
går som søstre mod øst
går som brødre mod vest
mens bølgerne danser!
Søren Eppler, 1990.
Vindersang i Grænseforeningens
konkurrence om en ny dansk sang.
LOKALFORENINGERNE: Basis vil fortsat
være Grænseforeningens mange lokalforeninger. Det er her, den folkelige
forankring for Grænseforeningens arbejde for alvor er. I foreningerne foregår
medlems- og oplysningsarbejde i form af
foredrag, studieture, gensidige besøg på
tværs af grænsen, arbejdet med feriebørn
mv. Flere lokalforeninger er på vej med
udvikling af nye aktiviteter i form af
studieture og rejser, der dels kan bidrage
til oplysningsarbejdet, dels tiltrække nye
medlemmer, ikke mindst i “midtergenerationen”.
I den kommende strategiperiode skal
der sikres bedre videnudveksling og
gensidig inspiration på tværs af lokalforeningerne, ligesom lokalforeningerne
opfordres til at udbygge kontakten til
foreningerne i Sydslesvig på alle niveauer
– og i forhold til alle aldersgrupper. Det
skal endvidere undersøges, om lokalforeningerne har interesse i at understøtte
unge sydslesvigeres ophold på efter- og
højskoler i Danmark.
HOVEDORGANISATIONEN: Opgaven for
hovedorganisationen er at sikre koordinering og udvikling af Grænseforeningens aktiviteter med afsæt i strategien og
med hovedvægten lagt på oplysningsarbejdet. Hovedorganisationens sekretariat
skal desuden servicere lokalforeningerne,
administrere Grænseforeningens fonde
og legater samt servicere sendemandsmøde, bestyrelse, udvalg og formandskab.
I den kommende strategiperiode skal
hovedorganisation og sekretariat i stigende grad arbejde projektorienteret.
Sekretariatet får desuden en hovedopgave i at ideudvikle og facilitere udvikling
af nye former for medlemskab af Grænseforeningen. Vi kan ikke undvære lokalforeningerne som afgørende basis for
medlemmerne. Men unge generationer
arbejder og engagerer sig i nye former for
netværk og foreningsdannelser, som skal
finde deres plads i Grænseforeningens
struktur.
Endelig skal sekretariatet i samarbejde
med Grænseforeningens bestyrelse for-
berede synlige aktiviteter op til markeringen af 100-året for Genforeningen.
GRÆNSEFORENINGENS ØKONOMI
Der skal i den kommende strategiperiode afsættes ressourcer til fundraising
og ekstern finansiering af konkrete
projekter i alle tre cirkler: Sydslesvig og
grænselandet, kulturmøder i Danmark
samt konflikter mellem flertal og mindretal globalt. Der findes en række fonde
og programmer, hvis formål Grænseforeningens aktiviteter relaterer sig til
– såsom støttepuljer til folkeoplysning,
puljer til udvikling af digitale undervisningsmaterialer, EU-programmer,
Nordisk Ministerråds støtteprogrammer
til aktiviteter i Østersøregionen samt
Interreg-midler.
Hvor det er muligt, skal mindretallets
foreninger og institutioner i Sydslesvig
inddrages i projekterne.
Det skal desuden afsøges, om Grænseforeningen kan skabe nye, egne indtægtskilder.
24
nr. 6 / december 2014
FRA GRÆNSELANDET
TIL SOLRØD
Gymnasieelever fik noget at tænke over, da de i fællesskab dykkede ned i deres familiefortid. Nogle
var ikke “så danske”, som de troede. Andre opdagede overraskende slægtsbånd til Sydslesvig.
Tekst og fotos: Lotte Dahlmann
Det summer af småsnak, og stole skramler henover klinkegulvet i kantinen
på Solrød Gymnasium, lidt syd for København. De sidder rundt omkring i
små grupper langs kantinens borde. Nogle har laptops åbne, andre skriver
og tegner med blyant på papir.
En pige har tegnet små, smilende drenge- og pigeansigter og skrevet
navne udfor hvert af dem på et hvidt ark papir. Stregerne i op- og nedadgående retning markerer forbindelsen mellem ansigterne. Hun er i gang med
at tegne sin families stamtræ.
Et par dage i november er Solrød Gymnasium rammen om elevbesøg fra
Sydslesvig. Grænseforeningens elevambassadører er på deres årlige besøg i
København – og samarbejdet med Solrød Gymnasium er et led i at formidle
viden om livet i grænselandet i øjenhøjde – fra ung til ung.
ELEVAMBASSADØRERNE ER LEVENDE FORTÆLLINGER
Elevambassadørerne repræsenterer både det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland. Alle går i 1.-3. G på de to danske
gymnasier i Tyskland eller på det tyske gymnasium i Aabenraa, og de er
udvalgt på baggrund af en personlig ansøgning. Siden projektet tog sin begyndelse i 2006, har næsten 400 elever været tilknyttet Grænseforeningens
elevambassadører.
“De er levende fortællinger om grænselandet. Via deres historier fortæller
de grænselandets historie,” fortæller Gunvor Vestergaard, som er projektleder for elevambassadørprojektet i Grænseforeningen.
Eleverne er opdelt i blandede grupper af de besøgende elevambassadører og deres værter, elever fra Solrød Gymnasium. Ideen med den fælles
udforskning af elevernes familiehistorier er ikke tilfældig:
“Stamtræerne er en god måde at vise forskelle og ligheder på. På sin vis
ligner de unge hinanden rigtig meget og går op i de samme ting. Men i
kraft af, hvor de vokser op, er livet for mindretallene anderledes,” forklarer
Gunvor Vestergaard.
En af elevambassadørerne er Josefine Lykke Petersen fra Flensborg.
“Min oldefar på min mors side flyttede til Tyskland fra Danmark i 1907,
og det var ikke velset dengang. Han mødte min oldemor, som var fra det
danske mindretal i Sydslesvig. Under 1. Verdenskrig blev han indkaldt til
tysk værnepligt. Her fik han valget mellem
at være spion i Danmark, fordi han tilhørte
det danske mindretal, eller at blive sendt til
Stalingrad i Rusland. Han valgte det sidste,
fordi han nægtede at kæmpe mod ’sine
egne’,” fortæller hun.
Hun fortæller levende og er meget vidende, og det er tydeligt, at der bliver lyttet.
“VI ER EN DEL AF ET MINDRETAL”
Bagefter forklarer Josefine, at hendes bedsteforældre altid har gjort meget ud af at
fortælle hende om slægtens fortid:
“I stedet for at læse historier for os ved
sengetid, fortalte de altid en god historie fra
vores slægt. Jeg syntes, det var spændende,
men vi har nok i min familie en særlig stærk
tradition for at være bevidste om vores fortid, ” siger Josefine.
På spørgsmålet om hvorfor, kommer det
tænksomme svar:
“Fordi vi er et mindretal, der lever i en flertalskultur, ” siger hun med henvisning til, at
det danske mindretal i Sydslesvig også er en
del af det tyske samfund, som de lever i.
Netop bevidstheden om eget ophav danner et godt udgangspunkt for de unge til
at formidle viden om livet i Sydslesvig og
Nordslesvig ud fra en personlig vinkel, som
er elevambassadørernes primære formål, når
de besøger skoler og gymnasier i Danmark.
Der er dog ingen automatik i, at blot fordi
man tilhører et mindretal, så ved man en
masse om sine forfædre. Derfor har elevam-
nr. 6 / december 2014
Små smilende ansigter hjælper med
at huske familiemedlemmerne i
stamtræet.
“Hvem holder du med, når der er
fodboldlandskamp?” er et typisk
spørgsmål fra danske elever til gæsterne
fra det danske og det tyske mindretal.
25
26
nr. 6 / december 2014
Rebekka Wätzold Høgh
Madsen troede, at hun
var pæredansk, indtil
hun dykkede ned i sin
slægtshistorie og fandt
tyske og franske aner.
bassadørprojektet også et andet formål, fortæller Gunvor
Vestergaard:
“Projektet er med til at øge elevambassadørernes egen
bevidsthed om deres mindretalsstatus. Vi tilbyder de unge
træning i præsentations- og fortælleteknik, for det er en
central del af projektet, at de skal lære at fortælle deres personlige historie. Vi hjælper dem så at sige med at udvikle
et sprog om at være del af et mindretal og at bo i et grænseland. Det giver samtidig eleverne en bedre forståelse af,
hvad de selv er en del af.”
Caroline opdagede, at hun var
efterkommer af Peter Hiort
Lorenzen, dansk politiker i
Sydslesvig. “Det var vildt
overraskende”.
En anden overraskelse gemmer sig i Rebekka Wätzold Høgh Madsens
aner. Hun er fra Flensborg og fortæller:
“Jeg har gået rundt hele mit liv og troet, at jeg var fuldstændig dansk, og
at alle mine forfædre bare gik rundt i mudderet ude på landet. Men jeg har
sporet min familie helt tilbage til 1700-tallet, og jeg stammer fra huguenotterne, som flygtede fra Frankrig. Jeg har også fundet ud af, at der er lidt tysk
i mit efternavn. Så jeg har fået rigtig meget ud af det her.”
“HVEM HOLDER DU MED, NÅR DER ER LANDSKAMP I FODBOLD? – TESTEN”
I løbet af dagens opdagelsesrejse tilbage i anerne bliver der også tid til
samtale mellem elevambassadørerne og deres værter. Som så ofte kredser
EN SÆRLIG FORBINDELSE TIL SYDSLESVIG I SOLRØD
de unge rigsdanskeres spørgsmål om elevambassadørernes egen opfattelse
Både gæster og værterne på Solrød Gymnasium har forud
af deres nationale tilhørsforhold. Det er helt naturligt, fortæller Gunvor
for besøget fået til opgave at spørge deres forældre og
Vestergaard:
bedsteforældre om deres aner. Nogle har ikke nået det og
“Det prikker til de unges identitetsovervejelser, at alle elevambassadørermå give op over for udfordringen med at skulle ringe ud af
ne fortæller om at være både danske og tyske. Dét udfordrer danske unge,
landet på en mobiltelefon – det er for dyrt.
for de er generelt præget af en enten-eller-tankegang: Enten er du tysk, eller
Andre har til gengæld fundet store overraskelser. Det
så er du dansk. Det viser sig i de spørgsmål, danske unge stiller til elevamgælder blandt andre Caroline Næsdal Lindblad fra Solrød
bassadørerne:
Gymnasium. I sin forberedelse opdagede hun, at der er en
“Jamen hvilket pas har I? Hvis I har tysk pas, så må I jo være tyskere.”
“Hvad er I mest? ”
ganske speciel forbindelse i hendes familie til netop SydSom regel ender de danske unge med at spørge: “Jamen, hvem holder I
slesvig, hvorfra elevambassadørerne kommer:
så med, når der er landskamp i fodbold?” Elevambassadørerne er gode til at
“Min tiptipoldefar hed Peter Hiort Lorenzen, og han var
dansk-slesvigsk politiker og købmand. Han bekæmpede
svare – for selv dér har de både-og-svar: “I fodbold holder jeg med Tyskland,
Slesvigs optagelse i det tyske forbund. Den 11.11.1842 erklæ- men i håndbold holder jeg med Danmark”. De kan med andre ord vise, at de
rede han på dansk, at han herefter kun ville betjene sig af det vælger lige det, de gerne vil,” siger Gunvor Vestergaard og pointerer:
danske sprog, og krævede, at dansk skulle være et ligestillet
“Det gør de danske unge klogere, og de lytter, fordi nogen står og fortæller
sprog. Han døde i 1845, og nu står der en mindesten for ham om deres eget liv. Det er kulturformidling og kulturmøde på hverdagsplan.
på Stevns. ”
Mens historielærer og medarrangør på Solrød Gymnasium Niels Schou er tydelig begejstret over “fundet” i sin
VIL DU VÆRE ELEVAMBASSADØR
klasse, er Caroline stadig mest overrasket over den drej– ELLER KENDER DU EN, SOM KUNNE VÆRE INTERESSERET?
ning, hendes viden om familien har taget:
Så læs mere på: www.elevambassadoer.com
“Jeg anede intet, og det gjorde min mormor heller ikke.
Du kan læse mere om Peter Hiort Lorenzen og grænselandets hiFørst da jeg bad hende hjælpe mig med opgaven, gik hun
storie i det historiske Leksikon på www.Grænseforeningen.dk
selv på internettet og søgte. Og hun blev ligeså overrasket
Grænseforeningen udgiver om kort tid et nyt undervisningsmatesom jeg over, at vi var i familie med Hiort Lorenzen, ”
riale om grænselandet. Følg med på hjemmesiden.
fortæller hun. Adspurgt, hvordan det er at opdage, at man
Du kan læse mere om huguenotterne i Gyldendals Store Danske
har en kendt forfader, siger hun leende:
encyklopædi: www.denstoredanske.dk
“Det er mærkeligt – og sjovt at tænke på, at der står en
statue af ham på Stevns. Jeg vil helt sikkert læse mere om
ham – og om grænselandet nu, hvor jeg ved det! ”
Foto: Merlin Christophersen
nr. 6 / december 2014
27
Mindretalseleverne med eksamensbeviser
som dette fra Duborg Skolen må i fremtiden
forvente at få sat deres gennemsnit
væsentligt ned, når de søger optag på
danske videregående uddannelser.
Karaktermord
Efter en nylig ændring i omregningstabellen bliver karaktergennemsnittet for studenter fra det danske mindretal
lavere end hidtil, når de omregnes til den danske 7-skala. “Embedsmændene har ikke forstået, hvad karaktersagen
handler om”, siger Grænseforeningens formand, Mette Bock
Af Merlin Christophersen
Kort før sommerferien gennemførte
Ministeriet for Uddannelse og Forskning
en administrativ ændring af omregningstabellen for karaktererne i studentereksamensbeviserne på de sydslesvigske mindretalsgymnasier, Duborg Skolen og A. P.
Møller Skolen. Ændringen, der er trådt i
kraft for dette års studenter, betyder, at
karaktererne for de to gymnasier omregnes efter samme princip, som karakterer
fra almindelige tyske gymnasier bliver
omregnet efter, når der søges optag på
danske videregående uddannelser.
FARVEL TIL DRØMMEUDDANNELSEN
Tidligere er karaktererne fra de to mindretalsskoler blevet omregnet efter en
særlig omregningstabel, hvor omregningskvotienten var baseret på de to
mindretalsskolers samlede gennemsnit.
Med den nye omregningsmodel bliver
karaktererne nu omregnet i forhold til det
samlede nationale karaktergennemsnit i
hele Tyskland.
For de over 650 nuværende sydslesvigske gymnasieelever betyder det, at deres
gennemsnit bliver omregnet efter en væsentlig lavere kvotient end hidtil. Ændringen er kommet som et chok for mange af
dette års studenter, som ikke nåede at tage
højde for den nye omregningsskala, og
som derfor kunne risikere at vinke farvel
til drømmestudiet i Danmark.
MINDRETALLET FRATAGES SÆRSTATUS
Ændringen i omregningsmåden vækker undren og kritik i mindretallet og
hos flere folketingspolitikere, fordi det
fratager de unge fra det danske mindretal
deres særstatus og i stedet sidestiller dem
med udenlandske studerende, der søger
optagelse på uddannelser i Danmark.
Sydslesvigsk Forening og Dansk Skoleforening forstår ikke, hvordan ministeriet kan sidestille mindretalsgymnasier,
hvor uddannelsen jo netop tages på
dansk, med almindelige tyske gymnasieskoler.
Grænseforeningens formand, Mette
Bock, har i sin egenskab af folketingspolitiker foranlediget Folketingets Undervisningsudvalg til at stille en række
spørgsmål til Undervisningsministeriet
om rimeligheden i at sammenligne de
danske mindretalsgymnasier med tyske
flertalsskoler.
UVIDENHED I EMBEDSVÆRKET
Hun undrer sig over, at undervisningsminister Christine Antorini (S) i sine svar
fastholder sidestillingen mellem flertalsog mindretalsskolerne med henvisning
til ligebehandlingsprincippet i EU, uagtet
at der på mindretalsskolerne undervises i
dansk på modersmålsniveau, og at dansk
er det primære undervisningssprog.
– Svarene fra Antorini viser klart, at
embedsmændene ikke har forstået, hvad
karaktersagen handler om. På den ene side
siger man, at der ikke kan gøres forskel ud
fra et ligebehandlingsprincip. På den anden
side påpeger man, at der på andre områder,
som f.eks. tildeling af SU, gøres forskel på
baggrund af mindretalsskolernes tilknytning til Danmark, siger Mette Bock.
Svaret fra ministeriet overser således
den særstilling, det danske mindretal
har, mener Mette Bock og understreger, at
dette må bero på embedsværkets uvidenhed om sydslesvigske forhold. Derfor skal
der findes en politisk løsning, der anerkender mindretallets særstatus, påpeger
Mette Bock.
Hun lader sig ikke afskrække af Undervisningsministeriets svar og mener,
det politiske pres skal opretholdes. Alle
folketingspolitikere, hun indtil videre har
talt med, er enige om, at sagen skal løses.
Karaktersagen involverer både Undervisningsministeriet, der er ansvarlig for
gymnasieskolen, og Uddannelses- og
forskningsministeriet, som er ansvarlig
for karakteromregningen ved optag på
videregående uddannelser.
Se de sydslesvigske unges
reaktioner på den nye
omregningsmetode.
28
nr. 6 / december 2014
“DET ER MEGET
TYSK AT TÆNKE
PÅ DEN MÅDE!”
“Er du nazist?” er en af de kommentarer, som kulturmødeambassadør Jana er blevet
udsat for flere gange i Danmark. Hun og andre har skrevet åbenhjertige indlæg om
fordomme i Danmark og sat gang i en vigtig debat, som også har nået medierne.
Foto: Grænseforeningen
Foto: Optional
Jana Buchwald
møder danskere,
som for sjov kalder
hende “tyskeren”.
Af Maya Bram Sommer
Mange af Janas medstuderende kalder
hende “tyskeren”, selvom hun er vokset
op på dansk, har trådt sine barnesko i
danske institutioner, har gået i dansk
skole med “I østen stiger solen op” som
morgensang og er blevet konfirmeret i en
dansk kirke. Eneste forskel fra “rigsdanskerne” er, at Jana er vokset op i Tyskland.
Jana Buchwald er fra det danske mindretal i Sydslesvig, og hun er vokset op i
grænselandet, hvor det danske og tyske
sameksisterer i fred og fordragelighed.
Her er det (ikke længere) så udbredt at
kategorisere folk som tyskere eller danskere – i enten-eller. Først i mødet med
det danske i Danmark har Jana Buchwald
oplevet denne kategorisering.
Det kom frem, da Jana på Grænseforeningens kulturmødeambassadørers blog
skrev et indlæg om sit møde med mange
etniske danskeres fordomme. Kulturmødeambassadørerne, som tæller 35 unge
“bindestregsdanskere”, der repræsenterer
14 forskellige to-kulturelle baggrunde, søsatte debattemaet “fordomme” for at sætte
skub i en debat om vore fordomme om
hinanden. Kulturmødeambassadørerne
holder ganske enkelt et spejl op for danskerne ved at beskrive, hvordan de som
to-kulturelle ofte bliver mødt af danskere.
nr. 6 / december 2014
29
Grænseforeningens kulturmødeambassadører turnerer land og rige med dialogmøder.
Projektet er lykkedes over al forventning. De i alt elleve blogindlæg om
fordomme er blevet læst op imod 30.000
gange og har fået kommentarsporet til at
eksplodere på kulturmødeambassadørernes hjemmeside.
KALDT “NAZIST” FOR SJOV…
Under overskriften “Det er meget tysk at
tænke på den måde”, fortæller Jana Buch-
wald, at hun typisk får at vide, at hun
lyder “meget tysk”:
“Jeg har oplevet det sådan, at hvis min
mening bliver lidt for provokerende, eller
jeg ytrer en holdning, som andre ikke
er enige i, så bliver jeg meget hurtigt til
“tyskeren” eller i værste fald til “nazist”.
Og det er værd at bemærke, at jeg ikke er
blevet kaldt “nazist”, fordi jeg har sagt
noget racistisk eller har ytret en racistisk
fordom. Det er jeg blevet kaldt, fordi
nogle folk syntes, at det var sjovt…”.
Jana Buchwald taler med en lille accent
– eller måske snarere på sydslesvigsk
dialekt, og det skaber associationer til
Tyskland. Derfor kommer hun ofte til
at ligge under for nogles fordomme om
tyskere. Hun føler sig lige så dansk som
tysk, og hun kan ikke rigtigt genkende
billedet af tyskerne.
30
nr. 6 / december 2014
Foto: Grænseforeningen
Kulturmødeambassadørerne
repræsenterer
14 forskellige
kulturelle baggrunde.
Jana Buchwald er meget bevidst om, at
de mennesker, hun møder, generelt ikke
mener noget negativt. Det er oftest sagt
i sjov. Ikke desto mindre bekender hun i
blogindlægget, at det gør ondt, og at hun
føler sig stødt bort af danskerne:
“[…] Det, at jeg hurtigt bliver gjort til
“tyskeren” i Danmark, og at min måde at
argumentere og tænke på virker tysk på
folk, gør desværre, at jeg føler mig meget
mere fri med mine tanker og min mening i Tyskland. I Sydslesvig synes jeg, at
der er plads til at være den, man er, uden
et større behov for kategorisering. Alle
har fordomme. Og det er meget normalt
for de fleste mennesker at ytre deres fordomme af og til. Jeg er bare ked af, at det
tit er mere vanskeligt at ytre min mening
i Danmark.”
“VELMENENDE RACISME”
Dansk-grønlandske Malu Rohmann Fleischer, som også er en af Grænseforeningens kulturmødeambassadører, kalder
i sit blogindlæg etniske danskernes
fordomme for “velmenende racisme”.
Hun bliver tit mødt med komplimenter
om sit udseende. Det tror hun nok, men
det sker på bekostning af hendes grønlandske ophav.
I blogindlægget “Du er ret pæn i forhold
til, at du er grønlænder...” funderer Malu
Rohmann Fleischer over baggrunden for
kommentarerne:
“Jeg er ikke helt sikker på, hvad det er,
der får folk til at komme med sådan en
udtalelse. Men der ligger umiddelbart en
forestilling om, at grønlændere åbenbart
ikke er særligt
pæne mennesker.
[… ] Jeg kan blive
virkelig vred, når
der er nogle, der
kommer med de
velmente racistiske kommentarer.
Men jeg er ved at
lære mig selv at
gøre folk opmærksomme på, at jeg
synes, at det er en
upassende kommentar, i stedet
for at hidse mig
op, for det har en
bedre virkning.
Jeg tager en dyb indånding… Og forsøger at
tale med personen om emnet, for jeg ved
jo godt, at det ofte er på grund af uvidenhed… Eller måske er det bare min fordom
omkring den danske befolkning?”
Det er tydeligt, at både Jana Buchwald
og Malu Rohmann Fleischer bliver meget
påvirkede af de fordomme, de bliver mødt
med, selvom deres strategier i forhold til at
håndtere dem er forskellige. Hvor konsekvensen for Jana desværre bliver at holde
igen, så konfronterer og udfordrer Malu
ophavsmændene til kommentarerne.
De er begge enige om, at kommentarerne formentlig bunder i uvidenhed. Men
det er faktisk lige så frustrerende, skriver
Malu Rohmann Fleischer:
“Jeg mener, at den danske befolkning
burde være mere oplyst omkring nutidens Grønland, nu hvor landet er en del
af det danske rigsfællesskab, og at alle
grønlændere jo rent faktisk er danske
statsborgere, ligegyldigt om de er født i
Grønland eller i Danmark.”
STOR SYMPATI BLANDT KOMMENTATORER
Begge indlæg har affødt mange kommentarer, der bekræfter problematikken. Til
Malu Rohmann Fleischers indlæg lød bl.a.:
“Jeg kan nikke genkendende til dette
fænomen, som du kalder for “velmenende racisme”, og desværre er det ofte meget
Jeg er ikke helt sikker på,
hvad det er, der får folk til at
komme med sådan en udtalelse.
Men der ligger umiddelbart en
forestilling om, at grønlændere
åbenbart ikke er særligt pæne
mennesker
almindeligt i mødet med en dansker, at
etniciteten kommer i fokus.”
En anden kommentar lyder:
“Jeg må ærligt indrømme, at jeg selv var
et af de (sørgelige) mennesker, der havde
en mere eller mindre indgroet opfattelse
af, hvad en “grønlænder” var, og hvordan
de så ud, inden jeg (for godt halvandet år
siden) selv flyttede til Grønland.”
Jana Buchwald høstede bemærkninger
såsom:
“Tak for dette meget velformulerede indlæg, Jana! Det er virkelig noget, der taler
for hjertet, ikke kun fra min side, det er jeg
overbevist om. Jeg kunne godt mærke de
sidste uger, hvor jeg kom til Danmark, at
mange her simpelthen ikke forstår forskellen mellem en sydslesviger og en tysker.
De kigger tilsyneladende kun på landkortet, og så nemt er det for dem.”
Eller:
“Tyskere er lige så “tunge i forstand”.
Det er et problem skabt ved, at alle
nationer også har en stat (et land). Men
det land, der svarer til den sydslesvigske
identitet, findes ikke betinget gennem
historiske årsager.”
Genkendeligheden var således stor.
Men der faldt også kommentarer, der
viste, hvor vigtigt det er at gå i dialog om
fordomme:
“9/10 grønlændere ligner bare folk,
der er faldet ned ad trappen. Det er ikke
noget, jeg siger for at være efter grønlændere, og jeg ser ikke ned på grønlændere
som folk. Jeg siger bare, hvad jeg ser….”.
Den massive interesse, som temaet om
fordomme har fået på de sociale medier,
har genlydt i de konventionelle medier,
hvor Grænseforeningens kulturmødeambassadører blandt andet har fået taletid
på radio og i aviser.
Derfor er Grænseforeningens kulturmødeambassadører opsatte på at
fortsætte debatten om fordomme rundt
omkring i landet. Så når kulturmødeambassadørerne fremover besøger skoler,
institutioner og arbejdspladser for at tale
om kulturmødet med danskerne, vil de i
endnu højere grad tage udgangspunkt i
de fordomme, vi har over for hinanden,
da det er blevet yderligere bekræftet, at vi
har brug for det kulturmøde.
Maya Bram Sommer er projektleder for
Grænseforeningens kulturmødeambassadører
Foto: Galya Morell
nr. 6 / december 2014
“Der ligger umiddelbart en forestilling om, at grønlændere ikke er særligt pæne mennesker”,
konstaterer Malu Rohmann Fleischer.
HAR DU LYST TIL AT VÆRE MED – ELLER AT VIDE MERE?
Grænseforeningens primære formål er at oplyse om det danske mindretal i Sydslesvig. Grænseforeningens kulturmødeambassadører blev etableret i 2009 med
det formål aktivt at inspirere integrationen i Danmark ved at bruge grænselandets
erfaringer med, hvordan mindretal og flertal kan leve side om side i fredelig sameksistens. Kulturmødeambassadørerne tilbyder dialogmøder om essentielle temaer
omkring det at være et mindretal og en minoritet. Fælles for alle kulturmødeambassadørerne er, at de er et produkt af flere kulturer og sprog, samtidig med at de
aktivt udfolder deres danske medborgerskab.
Læs mere om Grænseforeningens kulturmødeambassadører her:
www.ambassador.graenseforeningen.dk/
Kulturmødeambassadørernes blog om fordomme:
www.ambassador.graenseforeningen.dk/kmablog
Book en kulturmødeambassadør til et dialogmøde på din skole/
dit gymnasium/din arbejdsplads:
www.ambassador.graenseforeningen.dk/content/hvad-er-et-dialogmoede
31
32
nr. 6 / december 2014
ANMELDELSE
Udsigt over Flensborg Fjord. Lasse
Hyldagers smukke fotografier
understreger Kristian Ditlev
Jensens udsagn: “Sønderjylland
er et magisk sted. ”
STOLT AF AT
VÆRE SØNDERJYSK
Det er en rigtig hygge-bog,
skriver Eva Kjer Hansen i sin
anmeldelse af bogen “Sønderjylland” af Kristian Ditlev Jensen
Af Eva Kjer Hansen,
sønderjyde og folketingsmedlem (V)
Som sønderjyde bliver man i godt humør
af at læse Kristian Ditlev Jensens bog om
Sønderjylland. Med historiske fortællinger, naturoplevelser og ikke mindst
en række citater fra mange forskellige
sønderjyder får han tegnet et godt billede
af det, der betegnes som Sønderjylland.
Og det er bestemt ikke et negativt billede.
Tværtimod, så giver han udtryk for en
stor kærlighed til landsdelen.
Jeg griber mig selv i at tænke, at det
også er længe siden, at jeg har været en
tur ude ved Sølsted mose. Og at det var en
god rundvisning og fortælling, vi havde
for et par år siden i Christiansfeld for
familien fra nær og fjern. Det er en rigtig
hygge-bog. Man nikker genkendende
til de mange fortællinger og udsagn og
studser over, at der er noget, man alligevel ikke ved om Sønderjylland. Jeg har for
eksempel aldrig smagt lungbund, som
Helle Christensen Schmidt fra Vojens
siger, smager himmelsk.
Jeg tror ikke, at bogen kunne være skrevet af en sønderjyde. Dertil er vi alt for
beskedne. Eller også fordi det hører med
til det sønderjyske, at du nødigt skal tro,
at du er noget. Det er ikke uden grund, at
et vitrineskab på sønderjysk hedder: æ
pral-skaf (et prale-skab). Vi kalder tingene
for det, de er.
Det, der overrasker mig i bogen, er, hvor
dygtigt forfatteren har indfanget den sønderjyske sjæl. Især de mange citater fra
sønderjyder står stærkt i beskrivelsen af,
hvad der kendetegner sønderjyder.
nr. 6 / december 2014
Foto: Colourbox
Det er helt rigtigt set, når Kristian Ditlev
Jensen citerer sig selv fra et foredrag i Højer,
hvor han sagde: “Alle andre danskere må i
virkeligheden slet ikke udtale sig om noget
som helst sønderjysk. For på samme tid
som I er de mest danske af alle danskere, så
er I også nogle helt andre end danskere”.
På sønderjysk kalder vi det: å væ sjelv
hjem – være sin egen.
Mest alvorlig bliver Kristian Ditlev Jensen, når det drejer sig om krænkelser af
børn. Tøndersagen fremstår markant, og
det samme gør omtalen af Erling Jepsen,
der med “Kunsten at græde i kor” fortæller en tænderskærende incesthistorie.
De mange store og små fortællinger om
den sønderjyske historie, kirker og slotte;
om festivaler, ringridning og traditioner;
om sange, kaffeborde og kortspillet skat
tegner et mangfoldigt og også kompliceret billede af Sønderjylland. Jeg er især
glad for, at Kristian Ditlev Jensen lader
1. Verdenskrig fylde i bogen. I det øvrige
Danmark overses ofte, hvor store ofre der
måtte ydes fra sønderjyder dengang.
Måske der er nogen, der ærgrer sig over,
at han så klart fremhæver, at det er i Sønderborg, der er mest liv. Sønderjyllands
hovedstad – kalder han Sønderborg.
Og nogen tænker måske, at sådan en
københavner ikke skal komme og fortælle
os noget. Men det gør han. Han får os til
at tænke over, hvad der er vore særlige
værdier som sønderjyder. Hvad er vores
identitet, og hvad er det, vi skal huske at
værne om.
Frem for alt sætter Kristian Ditlev
Jensen et positivt udgangspunkt for en
33
diskussion om mulighederne i Sønderjylland. For en stund sætter vi pauseknap
på problemerne med, at de unge forlader
landsdelen og at befolkningstallet falder,
at der tabes arbejdspladser i landsdelen,
at der mangler investeringer i infrastruktur, og alle de andre mange udfordringer,
vi står over for.
Brug bogen til at gå på opdagelse i Sønderjylland.
Man kan kun håbe, at flere danskere
vil gøre som forfatteren. Tage en tur til
Sønderjylland og opdage, at “her kunne
man bo”.
Kristian Ditlev Jensen: Sønderjylland
– Steder og mennesker, Gyldendal
JULEGAVEIDE
“1864” er ikke blot en quiz om historisk
viden, men handler også om, hvordan nederlaget og konsekvenserne af at være blevet
en småstat har påvirket dagens Danmark.
Gennem en underholdende og spændende quizduel skal man vinde
og efterfølgende redde flest mulige soldater frem til evakuering fra
Als til Fyn. Alle kan være med, da de historiske spørgsmål indeholder
tre svarmuligheder, som man kan benytte sig af eller lade være.
Bestil på www.graenseforeningen.dk
Vejl. pris: 349,Her og nu: 299,-
34
nr. 6 / december 2014
OMTALE
RICHARD JENKINS:
AT VÆRE DANSK
– IDENTITET I HVERDAGSLIVET
Af Gunvor Vestergaard
På årets bogmesse i Bella Centret var den
britiske socialantropolog Richard Jenkins
på besøg for at fortælle om sin bog “At
være dansk”. På et tydeligt dansk fortalte
han om sine oplevelser med Danmark
og danskerne. På den ene side er han
fuld af fascination og beundring. På den
anden side er han noget hovedrystende.
Danmark og danskerne er nemlig fulde af
paradokser.
Jenkins’ interesse for Danmark rækker
langt tilbage og blev cementeret, efter
at han på nærmeste hold oplevede den
danske debat om Maastricht-traktaten i
1992. Mellem 1996-98 boede han samlet
12 måneder i Skive, og i de efterfølgende
år besøgte han byen flere gange. Hans
ønske var at blive klogere på danskernes
nationale identitet og dansk hverdagsliv
med udgangspunkt i en helt almindelig
provinsby. Tanken var ikke at sammenligne danskerne med briterne eller andre
europæere, men i højere grad at sammenligne danskerne med hinanden og finde
ind til den særlige danske selvforståelse.
Resultatet af hans mange besøg i Skive
og andre dele af Danmark kom i bogform
på engelsk i 2011. Nu er der så kommet en
dansk udgave af “Being Danish”, som bl.a.
er støttet af Grænseforeningen. Bogen
beskriver først og fremmest hverdagen i
Skive og omegn. Ud fra sine iagttagelser
giver han nogle bud på, hvad det vil sige
at være dansk i det 21. århundrede.
Jenkins fremhæver en række kendetegn, som han mener er særligt danske.
For eksempel vores måde at bruge ordet
“tak” på, vores omgang med Dannebrog
og vores positive tilgang til Kongehuset.
Der er også nogle praksisser og institutioner, som ifølge Jenkins er særligt danske.
Han fremhæver blandt andet det centrale
personregister, Folkekirkens rolle, socialiseringen i børnerhaver og folkeskole,
vores sangskat og støtten til et socialt
funderet demokrati.
Jenkins ser en række paradokser i den
danske identitet. Vi er individualister
men forankret i en stærk kollektiv ideologi. Vi opfatter os som homogene, men
er historisk præget af mangfoldighed, og
der er fortsat store interne forskelle. Jylland er både center og periferi og i hvert
tilfælde noget helt andet end Sjælland. Vi
er EU’s duks men samtidig meget kritiske
over for samarbejdet. Der er en negativ
retorik over for immigranter, men på det
lokale hverdagsplan fungerer integrationen. Vi er et sekulært samfund, men er
næsten alle medlem af Folkekirken.
På mange måder ser det ud til, at vi
lever fint med paradokserne. Alligevel
mener Jenkins, at danskerne har brug for
at gøre op med den nuværende fortælling, der opstod som en nødvendighed
efter 1864. Den fortælling gør det svært at
forene dansk national identitet med en
global nutid. Derfor opstiller han i bogen
fire muligheder for en fremtidig dansk
fortælling. De går fra status quo til en omdefinering af danskheden. De fire senarier indeholder ikke ultimative svar men er
indspark til den debat, danskerne ifølge
Jenkins nødvendigvis må have. Bogen er
hans både kritiske og kærlige indspark.
nr. 6 / december 2014
35
ANMELDELSE
ALT GODT FRA
SØNDERJYLLAND
Af Mette Bock, formand for Grænseforeningen
Historiske markeringer er altid en god anledning til at binde sløjfer mellem fortid
og nutid. Sprogforeningen har anvendt
150-året for det smertelige nederlag i 1864
til en gentagelse - af den gode slags. For
i det Herrens år 1880 udgav historiker
og rigsarkivar A.D. Jørgensen bogen “40
fortællinger af Fædrelandets historie”.
Det blev dengang til en bog, som ifølge
forordet blev “et uundværligt aktiv i
Sprogforeningens arbejde, der bidrog til,
at befolkningen i Nordslesvig den 10. februar 1920 stemte sig hjem til Danmark”.
SpaR
!
40%
Den nye bogudgivelse hedder “Fyrretyve fortællinger fra Sønderjylland”. Og
der er virkelig tale om alt godt fra Sønderjylland. De små fortællinger spænder
fra dronning Thyra over dansk identitet
og sprog til skolehistorie, bygninger og
personlige beretninger om familieliv.
Skrevet og fortalt af kendte som mindre
kendte penneførere og personligheder.
Det er ikke en grænseoverskridende
bog, men man bliver glad af at læse den.
Og ind imellem udfordres også den gængse opfattelse af sprog, identitet og det at
være dansk. Ja, selv danskernes skrantende vilje til at modtage vore sydslesvigere
får et ord med på vejen, når Katrine Hoop
tørt konstaterer, at danskerne har svært
ved at acceptere en, der taler “cirkusdansk”. Av, så fik vi den! Måske er vi ikke
længere så gæstfri, som vi tror.
Fyrretyve fortællinger fra Sønderjylland,
Sprogforeningen 2014, red.: Lis Mikkelsen,
Frode Sørensen og Ingolf Haase. Tryk: Laursen Grafisk, Tønder. Bogen er bl.a. støttet af
Alving Fonden.
Glæd dit (barne)barn med
Kupon
Synes du også, dit (barne)barn skal
være sej og blive klog på verden? Nu
kan du forære avisen væk som gaveabonnement. Og med den daglige
zejt-ung-side er der nu også nyheder
skræddersyet til børn og unge.
Modtageren og dennes husstand må ikke have været abonnent på Flensborg Avis efter den 01.07.2014.
Udfyld kuponen og send den til Flensborg Avis, Postboks 70, 6330 Padborg eller til [email protected]
GF1214
Jeg bestiller Flensborg Avis som gaveabonnement i 3 måneder til 540,- 324,- kr.
Vi sender gavekortet til din adresse, så snart
vi har modtaget din kupon. Tilbuddet gælder for levering i Danmark og Tyskland og
til den 31.3.2015.
Regningen og gavekortet sendes til:
Navn:
Gade:
Postnr., by:
Tlf:
E-mail:
Underskrift:
36
nr. 6 / december 2014
THERKELSENS HJØRNE
Skriget fra
mellemrummet
Kunne det tænkes, at vi danskere, efter 150
års succesfuld, kulturel ensartethed, har indoptaget dybe forbehold over for det fremmede i vores kulturelle dna og værdisæt? Kunne
det tænkes, at vi med slagordet “Hvad udad
tabes skal indad vindes” vandt store fælles
sejre efter 1864 og op igennem 1900-tallet,
men blev invaliderede i forhold til håndteringen af det moderne kulturmøde?
Kunne det tænkes, at Yahya Hassans
digte er et skrig fra mellemrummet mellem
to kulturer, der har en tendens til at være
konservative og ekskluderende, og som kun
vil anerkende mennesker, der tager klart og
entydigt stilling til enten den ene eller den
anden kultur? Yahya Hassan anses af dele af
sit muslimske bagland, hans ophav, for at
være en overløber og vantro og af dele af sit
danske forland, der hvor han er på vej hen,
som en uvelkommen radikal muslim. Hvad
kan han gøre, andet end at skrige?
Kunne det tænkes, at denne ulyksalige
enten-eller attitude til identitet medvirker til
at fremprovokere andre og langt alvorligere
skrig? F.eks. at unge identitetssøgende fra
mellemrummet tager til Tyrkiet og videre
til Syrien/Irak og indrullerer sig i virkeligt
radikaliserede grupperinger, hvor der ikke er
den mindste uorden i identiteten?
Uanset hvad kan der være gode grunde til
at overveje, hvorfor så mange af vi danskere
kun kan forholde os til identitet i en enteneller retorik? Hvorfor er det mistænkeligt at
rumme mere end én identitet? Hvorfor er vi
ofte så forbeholdne over for rejsende mellem
identiteterne? De blakkede og Zweiströmige?
Hvor kommer dette fra?
Fra vores glemte historie, hvor vores fælles erfaringer er gledet fra sikker viden (om
f.eks. dæmoniske tyskere) til skjulte koder
og værdier om egne fortræffeligheder – og
andres mangel på samme? Vi har måske
glemt oprindelsen til dette, og vi har derfor muligvis også svært med at erkende og
bearbejde dette. Alle danskere over 50 kan
stadig rungende synge med på “Frø af ugræs
er føget over hegnet” og andre nationale
højskolesange, som var gode og brugbare i
deres tid. De yngre kan naturligvis ikke, men
sangenes værdier og holdninger er givet
videre, som dna i et kromosom, fordi vi ikke
lærte os selv at se sangene i deres historiske
sammenhæng.
Det er på tide, dette tema tages op – ikke
mindst i lyset af, at mange har været optaget
af Ole Bornedals 1864-serie. Det er sådan set
en enestående lejlighed! Hvad er det for et
dna, vi bærer på? Hvorfor gør vi det? Hvad gør
vi ved det?
For nogle måneder siden holdt den amerikanske forsker Robert Putnam et foredrag på
Aarhus Universitet, hvor en af hans centrale
pointer var, at de nordiske demokratier (og
specielt det danske) var så stærke på grund af
vores homogenitet og på grund af den høje
grad af lighed, vi har opbygget. De nordiske
demokratiers store udfordring er nu at finde
ud af, hvordan vi på samme tid kan fastholde
ligheden, håndtere mangfoldigheden (som
erstatter ensartetheden) og bevare demokratiet. Hvorefter han påstod, at foreninger,
som arbejder i danske grænseområder har et
særligt ansvar.
Dén opgave vil Grænseforeningen gerne
være med til at løfte.
Knud-Erik Therkelsen
er generalsekretær i Grænseforeningen.
KALENDER
JANUAR 2015
16/1 Nytårsreception i
Rendsborg arrangeret af
Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW)
24/1 Sydslesvig-konference
på Christianslyst
FEBRUAR 2015
24-25/2 Sydslesvigsk årgangsbesøg i København
25/2 kl. 13.00 til 15.00: Konference i Landstingssalen/
markering af KøbenhavnBonn Erklæringerne
MARTS 2015
26/3 Markering i Berlin af
60-året for København-Bonn
Erklæringernes vedtagelse
MAJ 2015
9/5 Sendemandsmøde
JUNI 2015
11-14/6 Folkemøde på
Bornholm
19-21/6 Sydslesvigske
årsmøder
DEBAT
HVAD MENER DU?
Grænseforeningen hilser
debat og kommentarer velkommen! Send dit indlæg
på maksimalt 500 ord til
[email protected]
og deltag i debatten i Grænsen og på www.Grænsen.dk
nr. 6 / december 2014
37
LOKALFORENINGER
LOKALFORENINGERNE
Arrangementer sendes til
Claus Jørn Jensen på
[email protected]
eller til Åbenråvej 22, 6400
Sønderborg. Deadline for
arrangementer, der ønskes
med i næste nummer af
GRÆNSEN, er fredag
den 23. januar 2015.
FOREDRAG
OG MØDER
Se lokalforeningernes
detaljerede program på:
www.graenseforeningen.dk/
kalender
SYDDANMARK
Fredericia og omegn
3. februar kl. 19.30
Klaverstuen, I. P. Schmidtgården.
“Fra fransk huguenot til dansk
reformert”. Årets gæstebud bliver
med mad fra Den reformerte
Menighed. Som optakt vil tidligere
pressefotograf Peter Honoré fortælle. Foreningen Norden inviterer
Grænseforeningens medlemmer
til at deltage. Tilmelding til Karen
Bjerre [email protected]
Haderslev Østeramt
10. februar kl. 19.00
Hotel Norden, Haderslev. Afstemningsfest. Festtaler ved to profiler
i grænselandet – Peter Holst, Rødding, og Dieter Küssner, Jaruplund.
Der vil blive gjort flittig brug af
Højskolesangbogen henover aftenen. Entre / kaffe – Medlemmer/
ikke medlemmer: 110 kr./150 kr.
Kolding og omegn
10. februar kl. 19.00
Brødremenighedens Hotel, Lindegade 25, Christiansfeld. Festligholdelse af afstemningsdagen.
Nærmere program for arrangementet kan ses i dagspressen.
Pris: 100 kr. inkl. kaffebord. Billetter kan købes via Billetnet eller i turistbureauerne i Kolding,
Haderslev og Christiansfeld.
Rødding – Vejen
10. februar kl. 19.30
Sdr. Hygum Forsamlingshus, Ribevej 51, Rødding. Afstemningsfest. Kom til en spændende aften
med foredrag af kunsthistoriker og forstander på Rødding
Højskole Anja Rykind-Eriksen.
Aftenen vil blive krydret med
fællessange, kaffe og kage. Pris:
kr. 75 inkl. kaffe og kage. Alle er
velkomne.
Sønderborg
8. februar kl. 14.00
Broager-Salen ved Broager-Hallen.
Afstemningsfest med museumsinspektør Carsten Porskrog
Rasmussen som taler. Alssundorkestret underholder. Foredrag og
kaffe: 75 kr.
Tønder Amts
22. januar kl. 18.00
Slogs Herreds Hus i Bylderup:
Grønlangkålsspisning. Efter
spisningen af grønlangkål og
citronfromage underholder pigegruppen “Fars Grise” med sang
og fortælling. Pris for aftenen,
inkl. middag og kaffe 200 kr.
Tilmelding til: Slogs Herreds hus
7476 2400, Jens Andresen 7483
5360, Birgitte Gabs 7473 4476
eller Erik Monrad mail
[email protected].
10. februar kl. 19.30
Emanuel i Skærbæk. Afstemningsmøde. Foredragsholder
bekendtgøres senere.
Vamdrupegnen
22. januar kl. 18.00
Hotel Vamdrup, Torvet 1, Vamdrup. Spis sammen aften. Efter
at vi har indtaget “dagens ret”
+ øl/vand og fået kaffen serveret, kommer musikeren Peter
Uhrbrand og underholder. Han
medbringer en harmonikaspiller. Pris for mad, genstand og
kaffe: 150 kr. Tilmelding senest
15. januar på tlf. 75 58 11 45 (helst
efter kl. 17).
Vejle Vesteregn
20. januar kl. 19.30
Bredsten Sognehus, Kirkegade 7,
7182 Bredsten. Elof Westergaard:
“Grænser og folk”. 1. verdenskrig
medførte opløsningen af Osmannerriget og etableringen af den moderne nationalstat Tyrkiet. Biskop
over Ribe Stift, Elof Westergaard,
vil fortælle om grænsedragningerne og de store folkeflytninger,
som fandt sted i forbindelse med
Lausannefreden i 1923. Herunder
spørgsmål om forholdet mellem
religiøsitet og nationalidentitet. I
samarbejde med Bredsten menighed. Entre og kaffe kr. 80.
10. februar kl. 19.30
Højvang, Aftensang 1, 6040 Egtved.
Nils Arne Sørensen: Den mærkværdige historie om Coca-Colas lange
vej til Danmark. Til markering af
Afstemningsdagen har vi bedt professor i moderne historie Nils Arne
Sørensen fra Syddansk Universitet
fortælle om et element i amerikaniseringen og den kolde krig. I
samarbejde med Egtved Museumsforening, Historisk Samfund for
Sydøstjylland og FolkeuniversitetVejle. Entre og kaffe kr. 90.
MIDTJYLLAND
Århus og omegn
19. januar kl. 19.30
Ellevang Kirkes sal, Jellebakken
42, 8240 Risskov. Forfatteren Egon
Clausen: “I grænselandet” – Rejsebreve fra Sydslesvig. Traktement:
Ost og vin eller sodavand. Pris 50 kr.
4. februar kl. 19.30
Ellevang Kirkes sal, Jellebakken
42, 8240 Risskov. Historikeren Lars Houbakke Sørensen:
“Slesvigkrigene set i et nordisk
perspektiv”. Traktement: kaffe/te
og brød. Pris 50 kr.
Horsens og omegn
11. februar kl. 18.00
Klostergården, Havneallé 12 A,
Horsens. Grønlangkålsmøde.
Dette fine måltid koster kun 110
kr. pr. person, og der vil kunne
købes passende drikkevarer. Som
en yderligere del af arrangementet vil der efter spisningen være et
kulturelt indslag, hvor der denne
gang vises Knud Leif Thomsens film “Tine”. Tilmelding er
nødvendig senest den 5. februar
2015, kl. 18.00 til Jørgen Larsen tlf.
75687303 / 20614313 mail: jl8783@
turbopost.dk, Svend Bonefeld tlf.
75616411 mail: svendbonefeld@
live.dk eller Tove Sørensen tlf.
22865466 mail: tsgedved2549@
live.dk Tag gerne en gæst med.
Kreds 21.
20. februar kl. 10.00
Ferie for Alle 2015. Fredag, lørdag
og søndag 20., 21. & 22. februar
er vi atter på plads i Messecenter Herning Hal C. Kom og få
svar på stort set alt vedrørende
Grænseforeningen, Sydslesvigsk
Forening, Flensborg Avis, Sydslesvigske Feriebørn og Lejrskolehjemmet Vesterled.
Randers og omegn
18. januar kl. 17.00
Johanneskirkens mødelokale,
Vorup. “Glant awten”. Sønderjysk
grønlangkål, kålpølser og rugbrødstorte. Smedekoret underholder. Fællesang og fortælling.
Pris: 120 kr. Tilmelding senest 9.
januar til: Ingeborg Grønbæk: tlf.
86 42 80 81 eller Karen-Margrethe
Møller: tlf. 21 92 11 35. Bemærk:
kun 60 pladser.
Ringkøbing og omegn
8. januar kl. 19.30
Fjordparkens aktivitetscenter,
Holmelunden 10. Cand. Mag.
Ph.d. Michael Ejstrup, Danmarks
Medie- og Journalisthøjskole
kalder sit foredrag “Dialekter over
sø og land”, hvor han på munter
vis udfolder sig om og i de danske
dialekter, ledsaget af tilhørende
billeder. Kan dialekterne bevares?
Arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitet. Pris: 75 kr. Tilmelding til Sven senest 5. januar.
38
nr. 6 / december 2014
LOKALFORENINGER
5. februar kl. 19.30
Fjordparkens aktivitetscenter,
Holmelunden 10. Professor
Jesper Madsen, Århus Universitet.
“Gæssene i Vestjylland”. Han har
beskæftiget sig med gæssenes liv i
mange år. Arrangeret i samarbejde
med Folkeuniversitetet. Pris: 75
kr. Tilmelding til Peter senest 2.
februar.
Silkeborg-Hammel og omegn
8. januar kl. 18.00
Medborgerhuset, Bindslevs Plads
5, Silkeborg. Foreningen Norden
inviterer til Nytårskur – Gule ærter.
Vi bliver underholdt af en af de
mange dygtige musikgrupper fra
“Den Kreative Skole”. Pris: 175 kr.
Tilmelding til Grethe Svendsen, tlf.:
86846992 eller Annelie Bonnichsen,
tlf.: 23428568 – senest 3. januar.
27. januar kl. 18.00
Sejs-Svejbæk kirkes menighedslokale, Juelsøvej 130, Silkeborg.
Fællesspisning af sønderjysk
grønlangkål. Musikalsk underholdning ved Ole Dusgaard. Alle
er meget velkomne. Pris for hele
arrangementet: 150 kr. Tilmelding
til Flemming Østergaard senest
den 23. januar, tlf.: 8684 6906
Skanderborg og omegn
25. februar kl. 18.30
Kirkecentret ved Skanderup Kirke.
Vi inviterer igen på sønderjysk
grønlangkål med tilbehør, hvorefter sognepræst i Storring-Stjær, Carsten Marvig, vil holde foredrag med
titlen: “Livet i alvor og munterhed”.
Tilmelding til Doris Nielsen tlf.:
86571361 senest fredag den 20.
februar. Entré inkl. spisning 100 kr.
Skiveegnen
10. marts kl. 19.30
Skive Bibliotek. Ny formand i
Grænseforeningen Mette Bock
taler: “Mindretal og flertal i en
globaliseret verden”. Pris 60 kr.
Alle er velkomne
Skjern-Tarm-Videbæk Egnen
8. januar kl. 19.30
Fjordparkens Aktivitetscenter,
Holmelunden 10, Ringkøbing.
“Dialekter over sø og land”. Se
under Ringkøbing. Tilmelding
senest 5. jan. til Sven Beiter,
[email protected] eller
2044 3583. Pris 75 kr.
NORDJYLLAND
Hjørring kommune
8. februar kl. 14.00
Sognegården i Vrå. “Udviklingstendenser i EU” v/ Søren Dosenrode.
Afstemningsfest i Grænseforeningen. I anledning af afstemningsfesten diskes der op med vort
berømte kaffebord. Entre 60 kr.
Thy og Mors
5. februar kl. 19.00
Hotel Thinggaard, Jernbanevej 5,
Hurup. “Da Danmark blev mindre
– om 1814 og 1864”. Skribent og
lokalhistoriker Peter Storm, Middelfart. Foredraget er i samarbejde
med Foreningen Norden, Thy og
Mors. Entre inkl. kaffe/te og kage:
50 kr.
FYN
Odense og omegn
10. februar kl. 15.00
Sanderum Sognegård, Sanderumvej 129, 5250 Odense SV.
Afstemningsmøde. Frede Mygind
Bojsen holder foredraget “På
farfars knæ” om kampen på
Vestfronten under 1. Verdenskrig
som tysk soldat.
SJÆLLAND
Dianalund og Stenlille
14. januar kl. 19.30
Degneparken, Degneparken 1,
4293 Dianalund. Sangaften. Tidligere direktør i Grænseforeningen, nu formand for Grænseforeningen i Sorø, Niels Henriksen,
med foredraget “Sønderjyske
sange”: Gennemgang og sang af
en halv snes sange fra eller med
relation til Sønderjylland.
Guldborgsund
16. februar kl. 19.00
Kulturforsyningen Voldgade 1
i Nykøbing Falster (ligger ved
krydset Voldgade – Tværgade):
Marie Louise Friderichsen fortæller om “Fem herregårdsfruer
fra Lolland”. Betaling for kaffe,
kage og foredrag 50 kr. Alle er
velkomne.
Lolland
19. januar kl. 18.30
Sognets Hus, Kirkestræde 6,
Maribo. Grønlangkålsspisning
med sønderjysk præg. Deltagerpris: 150 kr. ekskl. drikkevarer,
som kan købes til rimelige priser.
Tilmelding til Lone Gliese tlf.
54 75 94 53 eller mail: gliese@
waapost.dk
Næstved
16. januar kl. 18.00
VISP, Birkebjerg alle 3, Næstved.
Traditionel sønderjysk grønlangkål med alt hvad dertil hører af
snaps og øl/vand. Efter spisningen spiller den sydslesvigske duo
“Rødkål og Sauerkraut” deres
humoristiske og højaktuelle
sange. Pris 200 kr. inkl. mad og
underholdning. (Tilmelding senest 9/1 nødvendig, tlf.: 55 73 26
35 (Lars) eller 21 45 29 72 (Carl).
Ringsted og omegn
3. februar kl. 19.30
Anlægspavillonen, Tværalle 5,
4100 Ringsted. Dagsorden ifølge
vedtægterne. Efter generalforsamlingen fortæller Mogens Larsen om
den kommende tur til Sydslesvig.
Sorø
29. januar kl. 19.30
Sorø Sognegård, Munkevænget
22, 4180 Sorø. Grænseforeningen
har sit traditionelle fællesmøde
med Foreningen NORDEN her i
byen. “Ålandsøerne, et skandinavisk mindretalsområde”. Det er
vor egen formand, tidl. direktør
for Grænseforeningen, Niels
Henriksen, der jævnligt har be-
rejst området, der er blevet bedt
om at gennemgå emnet.
Sydsjælland – Møn
29. januar kl. 19.00
Møns Folkebibliotek, Møllebrøndstræde 12, Stege. Arrangementet er i samarbejde med Teaterforeningen “Bøgestrømmen”
og Teaterhøjskolen Rødkilde.
“Nordisk litteratur – punktnedslag” v. tidl. informationschef
Anette Jensen. Entré medl. 60 kr.,
ikke-medl. 70 kr. Arrangement
i samarbejde med Foreningen
Norden og Folkeuniversitetet.
HOVEDSTADEN
Hillerød
10. januar kl. 15.00
“Frivilligcenter Hillerød”, Fredensvej 12 c. Endnu en gang inviterer vi til “Nytårskur”. Denne
dag har vi som lidt afveksling
indlagt et par omgange med bankospil, inden vi ønsker hinanden
“Godt Nyt År” med portvin og
kransekage. Pris: 50 kr.
Hørsholm
22. januar kl. 19.30
Hørsholm Sognegård, indgang ved
Ridebanen. “Integrationen af Sønderjylland i det danske samfund
efter Genforeningen” v/ lederen af
museet på Sønderborg Slot, Carsten
Porskrog Rasmussen. Efterfølgende
afholdes der generalforsamling
med dagsorden efter vedtægterne,
hvortil der hermed indkaldes.
København og Frederiksberg
12. februar kl. 19.00
Restaurant Allégade 10. Den gamle
Kreds 1 (foreningerne i København,
Frederiksberg og Gentofte) inviterer
til gule ærter og foredrag. Pris: 200
kr. Tilmelding til [email protected]
Vi har fået forfatteren Pernille Juhl
til at holde foredrag om sin historiske roman ’Vent på mig Marie’, som
udkom i efteråret 2013.
TURE/REJSER
Ingen arrangementer
nr. 6 / december 2014
GRÆNSEN 76. årgang
Peder Skrams Gade 5 • 1022 København K.
Udgiver
Grænseforeningen
Grænseforeningens kontor
Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K
Tlf. 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk
Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
Ansvarshavende redaktør
Lotte Dahlmann
[email protected]. Tlf. 2363 6443.
Formand
Mette Bock
[email protected] • Tlf. 3337 4907
Udgivelser 2015
Nr. 1 - 2015
Deadline: 23/1. Udgivelse: 12/2
Nr. 2 - 2015
Deadline: 28/3. Udgivelse: 16/4
Nr.3 - 2015
Deadline: 13/5. Udgivelse: 4/6
Nr. 4 - 2015
Deadline: 1/8. Udgivelse: 27/8
Nr.5 - 2015
Deadline: 18/9. Udgivelse: 15/10
Nr. 6 - 2015
Deadline: 20/11. Udgivelse: 17/12
Generalsekretær
Knud-Erik Therkelsen
[email protected] • Tlf. 2023 1984
GRÆNSEN.DK
Nyheder og debat på www.grænsen.dk
Merlin Christophersen
[email protected]
GRÆNSEN elektronisk
Send din e-mail-adresse, og du får tilsendt GRÆNSEN
til at læse på din computer eller din tablet.
Tryk
Jørn Thomsen Elbo A/S
Layout
www.prik.dk
Forsidefoto
Per Arnesen & Miso Film
Grænseforeningens formål
Det er Grænseforeningens formål at støtte danskheden i grænselandet, særligt syd for grænsen,
at udbrede kendskabet til grænselandets forhold
samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur.
Grænseforeningens vision
Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er
en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel
mangfoldighed i en verden under forandring.
Grænseforeningens værdier
Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for
den danske stats støtte til det danske mindretal
i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske
interesser.
Grænseforeningen mener og siger:
• Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder
for alle, også i forholdet til mindretal.
• Forankring i egen kultur er en forudsætning
for at have forståelse for andre kulturer.
• Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et
demokratisk samfund.
• Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med
andre sprog og kulturer.
Grænseforeningens bestyrelse
Formand: Mette Bock, Horsens
1. næstformand: Jens Andresen, Branderup
2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen,
Nykøbing Mors
Region Syddanmark
Sigrid Andersen, Agerskov
Per Grau Møller, Nr. Lyndelse
Kirsten Rykind-Eriksen, Randbøldal
Region Midtjylland
Sven Beiter, Ringkøbing
Karen-Margrethe Møller, Randers
Region Nordjylland
Karsten Nørgaard Simonsen, Aalborg
Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors
Region Sjælland
Lars Bjerre, Næstved
Henning Bonde, Jyderup
Region Hovedstaden
Niels Jørgen Heick, Hillerød
Ove Nissen, Rungsted Kyst
Ressourcepersoner
Jens Andresen, Branderup
Per Paludan Hansen, Frederiksberg
Peder Damgaard, Kollund
39
VIL DU VÆRE MED?
nr. 4 / august 2014 – 76. årgang
magasin for mindretal, sprog og kultur
nr. 2 / april 2014 – 76. årgang
magasin for mindretal, sprog og kultur
Har du fulgt med i DR’s
dramaserie “1864”?
Så er Grænseforeningen måske noget for dig!
DANMARK OG
DANSKERNES LIV
1864 I DANSK OG
EUROPÆISK HISTORIE
Kulturminister Marianne Jelved
om folkeoplysningens opgave
jUNG zuSAMMEN
Et grænseoverskridende
ungdomsmøde
KØBENHAVNSK
KRIGSEUFORI
NATION, REGION, 1864
– EN NY FORTÆLLING?
Grænseforeningen
arbejder for at oplyse
danskerne om grænselandets forhold og
kultur dengang og nu,
nationale mindretal samt integration og kulturmøder
i en globaliseret verden.
Som medlem modtager du Grænsen, magasinet for mindretal, sprog og kultur. Du kan desuden deltage i foredrag, debatmøder og andre
arrangementer i en af vore 70 lokalforeninger – eller rejse med på højskoleophold eller udflugter til Sydslesvig og Sønderjylland.
Vil du vide mere, så besøg www.graenseforeningen.dk eller ring til os på tlf. 33 11 30 63.
Vel mødt i Grænseforeningen – for en åben danskhed
JA TAK, jeg vil gerne være medlem af
Navn
Email
Postadresse
Postnr, By
Dato, underskrift
høre mere om
Grænseforeningen.