nr. 2 / april 2011 - 73. årgang magasin for mindretal, sprog og kultur dit hjem er der, hvor du bygger hus Det danske mindretal i Argentina det levende sprog 2 nr. 2 / april 2011 sprog og kul- indhold tur dit hjem er der, hvor du bygger hus Foto: Lars Salomonsen Musik skaber fællesskab på tværs af forskelle, fordi den binder øjeblikke sammen til en helhed. Sådan er budskabet fra fire unge sydslesvigere i indiepopgruppen LUDWIG VAN. side 4 1864-komplekset bearbejdes, fordi danmark er i krig Foto: Scanpix Med Tom Buk-Swientys populære bøger kan danskerne få bearbejdet komplekserne fra 1864. Interessen for bøgerne skyldes bl.a., at Danmark igen oplever døde og sårede vende hjem fra slagmarken. side 14 det danske mindretal i argentina Fra 1850 til 1930 drog 13.000 danskere til Argentina for at finde jord, rigdom og lykke. De oprettede danske minisamfund i deres nye land, og deres efterkommere har dyrket dansk kultur og sprog helt frem til i dag. side 8 læ også læs side 12 kulturmøde som salatbowle eller smeltedigel side 20 dansk identitet og flydende kulturgrænser side 22 det levende sprog side 24 slesvig – en navnestrid side 27 kort nyt side 32 bøger www.grænsen.dk Den 1. maj går GRÆNSEN online. Det blad, du nu sidder med, og som fortsat vil udkomme seks gange om året, bliver suppleret med GRÆNSEN.DK. GRÆNSEN.DK redigeres løbende og indeholder nyheder og aktualitet. Desuden vil siden rumme baggrundsartikler under flg. menuer: Sydslesvig. Grænselandet. Nationale mindretal. Kulturmøde. Sprog & Kultur. Aktuel debat. Bøger. el nr. 2 / april 2011 leder danmark set fra syd af finn slumstrup, formand Den slesvig-holstenske regering er ved at udarbejde en såkaldt Danmark-strategi. Det officielle navn for det 18 sider tykke dokument er “Mulige nøglepunkter i en fremtidig Danmark-strategi for delstatsregeringen 2010–2020”. Forbeholdene signalerer, at man ikke er færdig. Papiret har i nogle måneder været ude i høring hos en række interesserede parter, som blev bedt om senest den 1. april at melde tilbage til Kiel. Allerede i høringsfasen er der kommet højlydte signaler i anledning af papiret. Regionsrådsformand Carl Holst meldte ud allerede den 10. januar i Flensborg Avis. Han satte fingeren lige ned i det ømme punkt. Den nye strategi ser nemlig Slesvig-Holstens fremtidige engagement mod Danmark baseret på to akser: Jyllands-ruten og Femern-ruten. Ved siden af det hidtidige engagement via det dansk-tyske grænseland kommer nu også Femern-forbindelsen til. Naturligvis gør den det. Men da det står klart i papiret, at den nye strategi ikke opererer med, at der skal tilføres nye penge, er det svært at være uenig med Carl Holst, når han fastslår, at “uanset hvilke fine ord, man måtte knytte til den nye strategi, vil øget fokus på Femern Bælt blive på bekostning af det mangeårige dansktyske samarbejde over den landfaste grænse”. En lignende bekymring gav SSV’s gruppeformand i Landdagen, Anke Spoorendonk, udtryk for i marts, da hun krævede strategien på Landdagens dagsorden og hævdede, at “landsregeringen har stirret sig blind på Femern Bælt-forbindelsen”. Når man læser papiret, må man give Anke Spoorendonk ret i, at der nærmest er tale om en forelskelse i alle de muligheder, Femern-broen eller tunnelen vil lukke op for. Denne problematik har ikke kun regional interesse. Femern Bælt-forbindelsen vil få betydning både for Sveriges og det østlige Danmarks kontakter til Nordtyskland – og omvendt. Det er fint nok. Men man må kæmpe for, at de nye muligheder ikke udnyttes på bekostning af de slesvigske relationer. Hvis ikke samarbejdet hen over den dansk-tyske landegrænse fortsat intensiveres, er der en overhængende fare for, at området synker ned i en tilstand som et dobbelt udkantsområde. Nemlig som Tysklands udkant mod nord og Danmarks udkant mod syd. Og da en sådan udvikling vil være til skade både for Sydslesvig og for det danske mindretals trivselsmuligheder, må vi naturligvis i Grænseforeningen advare imod den. Regeringen i Kiel har også inviteret Grænseforeningen til at kommentere udkastet til Danmark-strategi. Vi har i svaret lagt vægt på de uddannelsesmæssige og folkeoplysende sider af samarbejdet. Eller rettere: mangelen på samme. Grænseforeningen mener ikke, det er tilstrækkeligt at koncentrere samarbejdet om arbejdskraft, erhvervssamarbejde, turisme og sundhedsvæsen. Også på uddannelsesområdet er der en lang række blokeringer, som spærrer for, at mulighederne i grænselandets kulturelle mangfoldighed udnyttes. Hvorfor kan eksempelvis et ungt menneske i Kobbermølle hvis ikke samarbejdet hen over den dansk-tyske landegrænse fortsat intensiveres, er der en overhængende fare for, at området synker ned i en tilstand som et dobbelt udkantsområde: tysklands udkant mod nord og danmarks udkant mod syd ikke uden problemer blive tilmeldt Aabenraa Gymnasium, og hvorfor kan et ungt menneske i Kruså ikke uden komplikationer blive optaget på Duborg-Skolen? Vi har også fundet det nødvendigt at påpege, at der i Slesvig skal være respekt og fuld ligestilling mellem de nationale mindretals skoler og flertallets skoler. Den pinlige strid om besparelserne i den slesvig-holstenske finanslov over for de danske skoler viser, at en sådan respekt og ligestilling ikke er til stede for tiden. 3 4 nr. 2 / april 2011 sprog og kultur dit hjem er der, hvor du bygger hus musik skaber fællesskab på tværs af forskelle, fordi den binder øjeblikke sammen til en helhed. sådan er budskabet fra de fire unge sydslesvigere i indiepopgruppen ludwig van. af erik lindsø nr. 2 / april 2011 5 6 nr. 2 / april 2011 sprog og kultur Jeg er i godt selskab, tænker jeg, da jeg sammen med de fire medlemmer af indiepopgruppen LUDWIG VAN falder ned i en hjørnesofa i et lummert kælderrum uden vinduer i Stengade 30 på Nørrebro – et par velanrettede stenkast fra den byggetomt på Jagtvej, hvor der engang lå et ungdomshus. “Stengade 30” er et musikspillested, som ligner en aflægger af det henfarne ungdomshus med spraymalede vægge og et rod og et anarki, som har sin egen orden, som man kender og føler sig hjemme i, når man er kendt på adressen. ler klaver og Pascal Flor lægger basgangen.LUDWIG VAN spiller indiepop – en popmusik, der gør som den vil, og som ikke vil lade kunst og udfoldelse bestemme af kommercielle meninger om, hvad der sælger bedst. Indiepop er sammensat af ’independent’ og ’popular’. Da de fire musikere sætter sig i sofaen, er det, hvad de er: independent – helt deres egne. Fire identitetshistorier Hinnerk Brunk studerer i Århus. Han er opvokset i Nordfrisland i landsbyen Mønkebøl, der er så lille og så langt ude, at de andre joker med det, da han nævner landsbyens navn. “Jeg er ikke familiemæssigt frisisk, men jeg er opvokset med det frisiske – kan tale sproget, og har en tæt tilknytning til Nordfrisland og al det frisiske”, forklarer Hinnerk. Begge hans forældre er tyskere, og på den måde har han også et tæt forhold til Tyskland og alt, der er tysk. “Da mine forældre flyttede til Nordfrisland var det danske et tilvalg. De afprøvede både den tyske og den danske børnehave, men den danske var den bedste”, fortæller Hinnerk. Han kom i Bredsted Danske Skole og siden hen på DuborgSkolen. “Mine forældre har altid været glade for valget, fordi vi på den måde har lært begge kulturer og begge sprog at kende. Det er en beslutning, som jeg tit tænker, var det bedste, der kunne ske for mig. Hvorfor ikke gå i en skole, hvor man kan lære ’den anden’ at kende og på den måde blive en del af en større sammenhæng? Jeg blev en del af det danske mindretal, og jeg er kommet meget i Danmark”. “Så når du spørger mig, hvem jeg er, så er jeg en blanding af frisisk, tysk og dansk”, lyder det afklaret fra Hinnerk. “Mange har svært ved at forstå det, men De sammenstød vi ser mellem kulturer, påvirker os, og måske vores baggrund får os til at reagere anderledes – vi synes jo ikke, det burde være så svært “Stengade 30” er et legendarisk spillested med en undergrund, hvorfra ny musik gennem årene er spillet frem i lyset. Det er fredag først på aftenen. “Stengade 30” har slået dørene op. På et vaklende bord ved indgangen står en pengekasse og et stearinlys. Entréen er 40 kr. En ungdom i det spragledes mange varianter kommer dryssende til. En lang nats musikrejse mod dag er så småt begyndt. Nogle timer senere på den anden side af midnat klappes LUDWIG VAN på scenen. Blandt publikum er der mere end 100 sydslesvigere, som bor i København. I baren serveres der Fuglsang på fad. Det tyske mindretal sørger for noget i glassene, det danske mindretal for musikken. Og så bliver der festet igennem på Stengade. Det startede i Flensborg i 2005, da fire drenge finder sammen om musikken på Duborg-Skolen. Jesper Balling Jacobsen synger og spiller guitar, Hinnerk Brunk sidder bag trommerne, Lennart Dose spil- jeg har det virkelig fint med at være sådan en blanding”. Lennart Dose studerer i København. Hans forældre stammer fra Neumünster og Hamborg, men arbejdet flyttede dem til Flensborg. “Mine forældre har altid haft en kærlighed til Danmark, så jeg kom i dansk børnehave og skole i Lyksborg”, fortæller Lennart. Siden studentereksamen fra Duborg-Skolen har han boet i både Hamborg, Berlin og København. På spørgsmålet om, hvad han er – dansk eller tysk – svarer han: “Jeg er fra Flensborg!” Og efter en tænksom pause: “Måske også fordi, jeg synes, at Flensborg lige nøjagtig er der, hvor det danske og det tyske smelter sammen. Det rammer min identitet at sige, at jeg kommer fra Flensborg”. Pascal Flor studerer i Berlin. Han er født i München, men som Lennart kom han til Sydslesvig, da forældrene flyttede til Husum for at arbejde. Forældrene satte Pascal i den danske børnehave og skole i Husum. Han har spillet cricket og gennem turneringer kommet meget til Danmark. “Jeg er sådan en halv-halv”, forklarer Pascal om sig selv. “Jeg siger om mig selv, at jeg er halvdansker. Særlig nu, hvor jeg bor i Tyskland, betoner jeg det – for jeg kan jo begge sprog, og kan tænke, føle og drømme på begge sprog”. “Jeg føler det virkelig helt naturligt at være begge dele. Men mine venner i Danmark kalder mig tysker, og i Berlin er jeg ikke en rigtig tysker, fordi jeg har gået i dansk skole. Jeg løber hele tiden ind i, at det er rigtig svært for andre at forstå, at man kan være sådan en halv-halv. Men det er jeg altså”, fastslår Pascal, der i Berlin bor sammen med en dansk ven for at sikre sig, at han holder balancen som en halv-halv. “Jeg er så den eneste rigtige dansker”, lyder det fra Jesper Balling Jacobsen, da turen kommer til ham. Han er født i Tønder af ærkedanske forældre, men kom i den tyske børnehave, fordi der ikke var plads i den danske. Det blev hans fordel, nr. 2 / april 2011 da faren fik arbejde i Østrig og Sydtyskland, hvor Jesper gik i 1.- 3. klasse. Siden flyttede familien til Flensborg, hvor Jesper blev en del af det danske mindretal. “Jeg betragter mig selv som dansker, men jeg er samtidig stolt over, at jeg har det tyske med som en del af mig, og det vil være umuligt for mig at lægge det fra mig – det fylder en stor del af mig. Mange af mine venner er tyske”, forklarer han. “Men altså – da jeg gik på efterskole i Danmark, blev jeg kaldt tyskeren, fordi jeg kom fra Flensborg. Det siger noget om, hvor svært danskerne har det med os, der ikke er 100 procent danske”. Hinnerk afbryder: “Men vi er beviset på, at man godt som menneske kan være flere ting på samme tid. For andre, der kommer fra et bestemt sted, hvor alt er mere ensartet, opleves vi som ambivalente, og jeg tror, det er derfor, vi så ofte skal forklare os”. Jesper: “Ja, det er rigtigt. Da jeg var ude at hænge plakater op for vores koncert, mødte jeg en mand, der spurgte: “Hvorfor taler du dansk?” Når vi kommer fra Flensborg, må vi jo være et tysk band. Så forklarede jeg ham om det danske mindretal, men det havde han ikke hørt om”. Home is where your house is De fire medlemmer af LUDWIG VAN boede et år sammen i Berlin efter studentereksamen i et forsøg på at slå igennem som band. “Berlin er centrum for musik og er for musikken, hvad London var en gang. Det er den by, der bevæger sig mest – det er simpelthen selve metropolen for musik”, forklarer Jesper. Hinnerk supplerer: “Tyskland er jo heller ikke udlandet for os. På grund af vores opvækst hører vi hjemme i et geografisk større område end både tyskere og danskere. Hjemme for os er Danmark og Tyskland. Vi bor i begge lande”. Et gennembrud er så småt på vej i Tyskland, Østrig og Schweiz, hvor de er ’band on the run’ og på to år har givet omkring 200 koncerter. Det på trods af, at de synger på engelsk, der ikke på samme måde som i Skandinavien er slået igennem som pop- og rocksprog i tysktalende lande. “Det tyske musikmarked kan leve af sig selv, de har ikke brug for nogen udefra, og derfor synger de stort set kun på tysk. Men der kommer vi så som den der blanding. Vi kunne godt synge på tysk, men det vil falde os unaturligt – og på samme måde, hvis vi skulle synge på dansk. Det ville ikke være helt ærligt. Vi har en anden baggrund, og når vi laver musik, er engelsk det bedste sprog”, forklarer Jesper. “Når vi synger på engelsk slår vi bro”, siger Lennart. “Home Is Where Your House Is”, er titlen på den CD, LUDWIG VAN er i Danmark for at lancere. Teksterne handler ikke om deres baggrund – og alligevel. “Den konflikt, vi der er spændt ud i, tror jeg godt, man kan mærke i musikken”, siger Jesper “Men vi laver musik, som dem vi er. Er der en konflikt har den mere at gøre med: hvordan bliver jeg den, jeg er, og hvor skal jeg hen? Sådan spørger alle unge. Vores baggrund giver måske anderledes svar. Måske. Men teksterne er ikke for at beskrive vores baggrund”, siger Hinnerk – selv om de alle medgiver, at barndommen i Flensborg er med i teksterne. F.eks. når de i titelnummeret synger om “broken hearts on the reservoirs”, så er det bil- 7 leder hentet fra en nat langs havnekajen i Flensborg. På nummeret “The Empty Walk” får mødet med andre kulturer dem til at tænke på barndommen I’ve been talking to several people Asian, Arabian and from all over this world (…) Something that gets me to think of my childhood In phrases I return into myself “De sammenstød, vi ser mellem kulturer, påvirker os, og måske vores baggrund får os til at reagere anderledes – vi synes jo ikke, det burde være så svært”, siger Lennart. “Men jeg tror, at musikken kan nedbryde forskelle mellem mennesker”, tilføjer Pascal. “den er en udtryksform på tværs af forskelle. I musikken er vi alle ens, for der bliver musikken det sprog, vi taler sammen”. “Ja, i vores musik er udgangspunktet, at man skal have det godt sammen – blive en enhed, et fællesskab på tværs af forskelle, når man er sammen om den”, uddyber Hinnerk. “Musikken binder øjeblikke sammen – og broen mellem os skal bygges af øjeblikke”, siger Jesper – og kigger spørgende på de andre. De nikker. Læs mere om LUDWIG VAN på www.ludwigvan.net og www.snowhite.de/promotion/ludwigvan/ 8 nr. 2 / april 2011 sprog og kultur Udvandrerne Fra 1850 til 1930 drog 13.000 danskere hele 12.000 kilometer mod sydvest for at finde jord, rigdom og lykke. Immigranterne oprettede danske minisamfund i deres nye land, Argentina, og deres efterkommere har dyrket dansk kultur og sprog helt frem til i dag. Af Ebbe Fischer nr. 2 / april 2011 9 57-årige Annelise Lund, der er tredjegenerationsindvandrer til Argentina og taler lidt dansk, sammen med datteren Ingrid, 20, som ikke taler dansk, under paraderne for indvandrersamfundene, som har opbygget det moderne Argentina – ved 200-året for Argentinas uafhængighed i maj 2010. Træerne blæser blidt i vinden og en lille hund uden halsbånd løber over grusvejen, da taxaen svinger ned mod gravpladsen. En beskeden hvid kirke står i højre side af vejen og skærmer for nysgerrige blikke. Bag ved gitterporten ligger de. Ikke alle, men mange af de danskere, der udvandrede til Argentina for omkring 100 år siden. “Lykken er at hvile efter vel udført gerning”, står der på en gravsten. “Tak for alt kære mama,” lyder teksten på en anden med navnet Carolina Larsen indgraveret ovenover. Carolina blev født i Sandby den 30. januar 1879 og døde i Tres Arroyos den 15. oktober 1959. Hun hviler blandt hundredvis af andre danske på den velordnede danske kirkegård, hvor navne som Hansen, Rasmussen og Jensen dominerer totalt. Kirkegården ligger klods op ad de marker, som blev bearbejdet med stor flid. Det danske samfund var produktivt og derfor respekteret. Danskerne var afholdte indvandrere i deres nye hjemland. Et land så langt mod syd, at vinter er sommer og sommer vinter og et land så fremmed, at efterkommerne stadig har et behov for at samles under Dannebrog og danske traditioner. Barnedåb i Buenos Aires For 100 år siden var Argentina et fremgangsrigt land med et uendeligt skatkammer af uopdyrket frugtbar jord. En skatkiste, der tiltrak hundredetusinder af europæere til den nye verden i Sydamerika. Skibene lagde til havn syd for ækvator i et af verdens rigeste lande. De første dan- skere kom omkring 1850, og siden kom de i bølger frem til omkring 1930. Den europæiske indvandring forvandlede gradvist Argentina fra en sparsomt befolket spansk koloni til et fremgangsrigt landbrugsland befolket af arbejdsomme og dygtige europæere. Buenos Aires blomstrede, og mange af de nyankomne blev rige. Det gælder f.eks. Hans Fugl – en driftig landmand, der blev en nøgleperson i udviklingen af området syd for Buenos Aires (se boks). Flere danske kirker blev bygget, og Sømandskirken i Buenos Aires blev indviet i 1931. En søndag i marts år 2011 er den klædt på til fest. Den lille sal er fyldt med et par hundrede sjæle, og de private videokameraer snurrer. Præsten er i gang med dåbsritualet – på spansk. Men pludselig skifter han: “Og så tager vi navnet på dansk,” siger Pastor Andrés Albertsen. Præsten gentager navnet på den lille ny dansk-argentiner, mens familien følger opmærksomt med fra første parket. Endnu en dansk salme bliver sunget og efter den officielle seance går de forsamlede ned i kirkens kælder, hvor bordene 10 nr. 2 / april 2011 sprog og kultur er dækket og klar. Kælderen blev i gamle dage ofte benyttet som refugium for udmattede indvandrere efter den ugelange tur over Atlanten i uhumske skibe. “Et hjem væk fra dit hjem”, lyder kirkens motto. Vel vidende, at de nyankomne havde behov for deres landsmænds assistance i højere grad, end de forestillede sig ved udrejsen mod det fjerne land. Langborde med sandwich og øl er stillet op, og de små kan slå katten af tønden under danske og argentinske flag. Ved et af bordene møder vi den stolte mor Camila Brobjerg. Hun er født i Argentina og har været en del af det danske miljø, siden hun var helt lille. Hendes far var dansk, og han talte meget om Skandinavien, fortæller hun. De sidste 15 år har hun imidlertid boet i Danmark. øjne afslører ellers noget etnisk nordisk tilhørsforhold, men hun er lysere end gennemsnitsargentineren. Familierne ved bordene omkring hende er også lysere end på gaden uden for kirken og flere blonde toppe er på plads, men også mere typiske mørke argentinere. Det er en blandet forsamling De fire kirker Et par timer senere sidder Andrés Albertsen smilende på sit kontor oven over den gamle kirkesal. Dagen er gået godt. Den 46-årige præst – blandt dansk-argentinerne i byen kaldet El Pastor – er født og opvokset i det danske samfund i Tres Arroyos syd for Buenos Aires. Han begyndte at læse teologi, og i slutningen af firserne tog han til Fyn, hvor han fik et vikariat som præst i Horslev, inden han blev ordineret af biskop Vincent Lund i Odense Domkirke. Dernæst var han klar til at vende hjem til Argentina. Pastor Albertsen opdagede ligesom Camila Brobjerg, at han er mere argentinsk, end han havde forestillet sig, da han rejste til Danmark for at bo. I 1992 overtog han ledelsen af kirken i Buenos Aires, og han har siden været en markant skikkelse i det danske samfund. “Alle mine bedsteforældre er født i Danmark, men mine forældre blev født her”, siger pastoren på flydende dansk, mens solens stråler skinner ind ad de brede vinduer. Uden for defilerer turisterne omkring i den gamle bydel San Telmo, hvor den danske sømandskirke er en af attraktionerne som et perfekt eksempel på argentinernes europæiske arv. “Da jeg begyndte i skole i Tres Arroyos, forstod jeg ikke spansk. Det var typisk for de danske indvandreres børn”, fortæller pastor Albertsen, som i dag er bedst til spansk. Den danske koloni i Argentina er fordelt på fire byer, der alle har en dansk kirke som samlingspunkt. Tres Arroyos udviklede sig til den største danske koloni. “Det danske er noget, du bærer inden i dig. Det er din historie”, siger Margarita Clasen med et lidt vemodigt blik. Den ældre dame har aldrig været i Europa “Derfor er det naturligt, at vores barn blev døbt i den danske kirke i Buenos Aires,” siger Camila Brobjerg. “Jeg er protestant, og min argentinske familie er med til barnedåben i dag”, forklarer den dansk-argentinske kvinde med et fast blik. Selvom hun altså er vokset op i et dansk miljø, er gift med en dansk mand og nu bor i Danmark, har opvæksten i Argentina sat sit præg, indrømmer hun. “Jeg har altid følt mig meget dansk. Men da jeg flyttede til Danmark, opdagede jeg, at jeg er mere argentinsk, end jeg troede.” Hverken det brune hår eller de brune Lidt mod øst ligger Tandil, som i slutningen af 1800-tallet var en strategisk vigtig by. De fleste danskere kom igennem byen før eller siden, og mange slog sig ned der. Kirken er den ældste af alle kirker i området og er fra 1877. Længere mod syd ligger Necochea ud til kysten, og også her er det danske miljø intakt. Præsten arrangerede for et par år siden en indsamling, og det lykkedes at skrabe penge nok sammen til at opstille en argentinsk udgave af den lille havfrue. Menighederne i de fire byer er ikke store – omkring 200 pr. kirke – men mange dansk-relaterede ikke-medlemmer bruger desuden faciliteterne. Økonomisk får de fire kirker desuden et årligt bloktilskud på 20.000 US$ af foreningen “Danske Sømands- og Udlandskirker”, ligesom en række fonde spytter i kirkebøssen. Danskerne i Argentina begyndte at opbygge parallelle samfund tilbage i sidste halvdel af det 19. århundrede. Med tiden blev de integreret og siden assimileret i det argentinske samfund, men de har aldrig glemt, hvor de kommer fra. Pastor Albertsen påpeger, at danskheden i Argentina er forskelligartet. “Den danske model i Argentina har mange ansigter, men helt grundlæggende handler det om at kende sine rødder”, fastslår han. Immigranternes klub Kirken var og er altså samlingspunkt for de danske miljøer, et udgangspunkt for kontakter og arrangementer. Et par gange om måneden samles en flok damer, f.eks. til “Reunión de damas” i kirkens kælder i San Telmo. Vi træder ind ad døren til netop dét møde en almindelig torsdag eftermiddag. Kaffestellet er sat frem, og en håndfuld damer med nordisk tilknytning sidder og snakker. De kender tydeligvis hinanden godt. Vi bliver modtaget af Margarita Clasen, der har rundet de firs år. Den ældre dame er klædt i gul T-shirt, mørke bukser samt elegante hvide sko. Hun er født i Buenos Aires, men hendes far blev født i Køge; Otto Clasen ankom i 1924, og fra 1931 importerede han danske komfurer til Argentina. Han giftede sig med en engelsk nr. 2 / april 2011 Litteratur Sømandskirken i Buenos Aires blev indviet i 1931. En søndag i marts 2011 er den klædt op til fest. Den lille sal er fyldt med et par hundrede sjæle, og de private videokameraer snurrer. Præsten er i gang med dåbsritualet – på spansk. Men pludselig skifter han. “Og så tager vi navnene på dansk,” siger Pastor Andrés Albertsen. pige og døde i 1963. Margarita voksede op i det pæne Martinez, lidt nord for den argentinske hovedstad, og hjemmet var et sandt blandingshjem, fortæller hun. “Vi talte dansk derhjemme – og engelsk”, siger hun på dansk med et skævt smil. “Vi lærte først spansk, da vi begyndte i skolen. Senere talte min far altid dansk til os børn, og vi svarede på spansk”, forklarer hun. Hvad har din danske baggrund betydet for dig? “Betydning?” Margarita Clasen ser tankefuldt frem for sig, inden hun svarer. “Det er noget, du bærer inden i dig. Det er din historie. Det er svært at forklare”, siger hun med et lidt vemodigt blik. Den ældre dame har aldrig været i Europa. en hverdag i Argentina. Præsten Andrés har været en stor hjælp i min integrationsproces. Det at kunne komme i kirken – og bruge den som dansk fristed med opslagstavle, bøger på dansk og sociale begivenheder – gjorde det hele meget lettere”, forklarer den 36-årige dansker. Andrea og Jess kender en række andre dansk-argentinske par, og de bruger hinanden aktivt, forklarer han. “Vi har fået et godt socialt netværk; de fleste af vores venner er andre danskere i samme situation. Vi holder sammen og prøver at hjælpe hinanden undervejs. Nu hvor de fleste af os er ved at blive forældre, spekulerer vi også i, at vores børn skal bevare de danske aner – ikke mindst sproget – og børnene skal ses indbyrdes”, siger han. Den moderne bølge Selvom tiderne har ændret sig voldsomt, siden Hans Fugl bragte hvede til Tandil i 1800-tallet, så er indvandringen ikke kun historie. Argentinas tid som nyrig og global magtfaktor er passé, men historien gjorde Buenos Aires til en kulturel perle, der stadig tiltrækker tusindvis af europæere. En ny generation af unge danskere er flyttet til byen de senere år. Jess SmergelKrog er en af de nyankomne. Han blev gift i den danske kirke i Buenos Aires i november sidste år, og hans kone Andrea har gået til dansk og har danset folkedans i kirken. Parret gør meget for at holde kontakt til det danske miljø. “Den danske kirke i Buenos Aires var det første sted, jeg henvendte mig til, da jeg ankom i 2003 og skulle prøve at finde Hvem var de? De danske indvandrere var for størstepartens vedkommende bønder, som så muligheder på den uendelige argentinske prærie, pampassen. De ankom i bølger mellem 1850 og 1930 pga. fattigdom i hjemlandet. I Argentina indrettede danskerne sig i minisamfund i og omkring Buenos Aires med egne skoler, kirker samt aviser og blade på dansk. Danskerne var vellidte som hårdtarbejdende og ærlige indvandrere i et land, hvor et ord sjældent var til at stole på. En række bøger er skrevet om de danske indvandrere i Argentina. Erik Dybdal Møller: “Danskere som indvandrere”, Poul Kristensens Forlag 2007. En bog om indvandringens mytologi. Forfatteren er født i Argentina af danske forældre og har boet og arbejdet i sit fødeland. Lars Bækhøj: “Danske i Argentina”, Det Danske forlag 1948. En klassiker. Bogen er skrevet af en dansk indvandrer, som blev en nøglefigur i udviklingen af danskargentinske skoler. Jane Aamund: “Udlængsel, De Grønne skove, Smeltediglen”, People’s Press 2004-2009. Den danske forfatter har skrevet en rost romantrilogi om de danske indvandrere i Argentina. Juan Fugl Hans Fugl Christensen er en historisk figur. Han var en af de første og den mest kendte danske indvandrer i Argentina. Han antog navnet Juan efter ankomsten til sit nye spansktalende hjemland i 1844. I 1848 tog han til Tandil syd for Buenos Aires, hvor han indførte hveden og blev en magtfuld mand i landbrugsindustrien. Hvede er i dag vigtig for områdets økonomi og en stor statue af Juan Fugl er rejst i Tandil. 11 12 nr. 2 / april 2011 sprog og kultur kulturmøde som salatbowle eller smeltedigel i dag lever der i usa ca. 10 mio. efterkommere af skandinaviske udvandrere. selv fire generationer efter er de endnu ikke totalt opslugt i det amerikanske samfund, konkluderer ny bog. bogen bidrager til en mere nuanceret forståelse af de processer, som omplantning af mennesker fra andre kulturer skaber. af knud-erik therkelsen For 10 år siden rejste min kone Birthe og jeg rundt i USA. Undervejs passerede vi nogle af de områder, hvor mange danske immigranter havde bosat sig i slutningen af 1800-tallet, bl.a. Solvang i Californien, Tyler i Minnesota og Elk Horn i Iowa. historien om nadeshka Solvang havde på trods af kopi af Rundetårn og en farvestrålende bagerforretning mistet enhver troværdighed. Det var en stor kliché forstået på den måde, at byen endnu foregav at være dansk, selv om alle dens indbyggere med dansk baggrund for længst var assimilerede. Byens præst var af finsk oprindelse og på det lokale alderdomshjem kunne vi ikke finde beboere, som talte dansk. I byen Tyler i det sydvestlige hjørne af staten Minnesota var der en mere levende tradition. Her havde danske immigranter i 1880’erne oprettet en luthersk menighed og i 1886 en folkehøjskole, der oprindeligt havde til formål at undervise danske immigranter i engelsk. Senere forsøgte skolen at sikre uddannelse af dansktalende præster, så danske andengenerationsindvandrere i USA kunne følge danske gudstjenester. Det viste sig dog at være et håbløst projekt – de unge ønskede at lære engelsk, så de kunne uddanne sig og klare sig i USA. I Tyler var der stadig mennesker, der på dansk kunne fortælle om menighedens og kirkens historie og som værnede om den. I Elk Horn i Iowa kørte vi direkte til alderdomshjemmet for at høre, om der var dansktalende beboere. Personalet mente bestemt, at Nadeshka på Stue 102 talte dansk, hvilket vi betvivlede. Det navn lød mere russisk end dansk. Vi blev hjulpet hen til Stue 102 – og ganske rigtigt, beboeren, den 95-årige Nadeshka, talte jysk, som mine oldeforældre må have gjort det i begyndelsen af 1900-tallet. Hun kunne fortælle, at hun var født i 1907 i Sibirien i Rusland. Hendes far var mejerist, og han var med den tids højteknologi emigreret til det fjerne Sibirien, hvor han drev et mejeri. Da Nadeshka skulle begynde i skole, besluttede familien at rejse til Danmark, men forældrene havde stadig udlængsel og ville gerne tilbage. Det kunne ikke lade sig gøre på grund af 1. Verdenskrig, og så kom den russiske revolution osv., så i stedet rejste familien til Amerika. Og her i Elk Horn, Iowa havde Nadeshka så levet sit liv, fået seks børn og været lærer ved siden af. På et lille bord lå en stak gamle aviser, deriblandt “Bien”, som er en dansksproget avis, der udkommer i danske indvandrerkredse i USA. I stakken gemte sig også en højskolesangbog, og Nadeshka indrømmede, at hun holdt af at synge. “Skal vi synge sammen?” Ja, det ville Nadeshka gerne. “Jamen, hvad skal det være for en sang?” Nadeshka svarede prompte: “I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme”. Og der sad vi så på alderdomshjemmet i Elk Horn, Iowa og sang H.C. Andersens fædrelandssang for 95-årige Nadeshka, som var født i Sibirien, men følte sig dansk. salatbowle eller smeltedigle Nu mange år efter bliver jeg ved læsning af Torben Grøngaard Jeppesens bog “Skandinaviske efterkommere i USA” mindet om disse oplevelser. Bogen er lige udkommet på Forlaget Odense Bys Museer. Bogens første sætning lyder: “Siden starten af 1800-tallet er op mod 3 mio. skandinaver udvandret til USA”. Bogens mål er at beskrive og kortlægge efterkommere af de ca. 1.5 mio. skandinaviske indvandrere i USA i perioden 1840-1950, deres situation i USA i dag og undersøge, hvor langt de er nået i integrationen og assimileringen i det amerikanske samfund. En af bogens overraskende oplysninger er, at der er ca. 10 mio. nulevende efterkommere af skandinaviske immigranter i USA, hvilket svarer til ca. halvdelen af de tre landes indbyggertal. På baggrund af et omfangsrigt og detaljeret statistisk ma- nr. 2 / april 2011 13 Vindmøllen fra Nr. Snede står i dag i Elk Horn, Iowa Og der sad vi så på alderdomshjemmet i Elk Horn, Iowa og sang H.C. Andersens fædrelandssang for 95-årige Nadeshka, som var født i Sibirien, men følte sig dansk teriale undersøger bogen en lang række forhold om de skandinaviske efterkommere, herunder hvilke sociale og kulturelle grupper i det amerikanske samfund de knytter sig til, og om der stadig kan spores særlige træk i deres værdier, som kan henføres til deres skandinaviske oprindelse. Bogen har mange spændende bidrag til en mere nuanceret forståelse af de processer, som omplantning af store menneskemængder over store afstande skaber. Naturligvis kan der ikke generaliseres til andre etniske grupper, tider og steder, men de mange kurver og grafer giver et andet perspektiv. En af bogens konklusioner er, at efterkommerne af danske, norske og svenske immigranter – til trods for at de fleste tilhører tredje-, fjerde- eller senere generationer – ikke er totalt opslugt i det amerikanske samfund. De afviger stadig på målbare sociale og værdimæssige forhold. Efterkommere af danske og svenske immigranter afviger dog mindre end norske, som i processen ind mod det kerneamerikanske ofte valgte sammenholdet om det norske frem for tilpasning og dermed økonomisk fremgang. Bogen diskuterer, om USA skal være en salatbowle, præget af mangfoldighed, hvor kulturer nok blander sig, men alligevel bevarer deres særpræg, og hvor efterkommere fastholder deres immigranthistorie og dyrker den. Eller om USA udvikler sig til en smeltedigel, hvor andengenerationen i sin stræben efter at forbedre egen økonomiske og materielle situation hurtigst muligt lader sig assimilere og adopterer amerikanske værdier. Eller sagt på en anden måde: Skal globaliseringen ske på europæiske præmisser (salatbowlen) eller amerikanske præmisser (smeltedigelen)? Vores rejseerfaringer i USA viste, at den amerikanske globalisering handler om smeltedigel og assimilation og ender med vores vemodige fælles sang med 95-årige Nadeshka. Bogens sidste sætning lyder også lakonisk: “Samtidig kan det konstateres, at et stykke immigranthistorie er ved at finde sin endelige afslutning”. Torben Grøngaard Jeppesen: Skandinaviske efterkommere i USA. Etniske grupper eller kerneamerikanere? Forlaget Odense Bys Museer. 200 sider, illustreret. 168 kr. 14 nr. 2 / april 2011 sprog og kultur 1864-komplekset bearbejdes, fordi Danmark er i krig Danskerne har aldrig fået bearbejdet komplekserne fra 1864. Først med journalisten og historikeren Tom Buk-Swientys populære bøger er der skabt mulighed for, at et bredt dansk publikum kan forstå nederlaget og dets konsekvenser. Interessen for bøgerne skyldes bl.a., at danskerne igen oplever døde og sårede vende hjem fra slagmarken. Det fører til overvejelser, om en militær aktivistisk udenrigspolitik er en god idé. Danmark og Tyskland er naboer i et efterhånden forenet Europa. Landene har ingen større problemer med hinanden. Ja, man kan sige at Danmark og dansk politisk kultur har et urimeligt godt ry i Tyskland. Grundlæggende skyldes det naturligvis det forhold, at de to lande befinder sig i helt forskellige vægtklasser, hvor Danmark overhovedet ikke er en udfordring eller trussel for Tyskland. Og slet ikke efter genforeningen af Øst- og Vesttyskland. Når forskellen i størrelse ikke fører til større underlegenhedsfølelse i det lille Danmark skyldes det flere forhold. Dels at tyske politikere normalt tager høfligt hensyn til den lille nabo mod nord, at handelsforbindelserne fungerer godt med Tyskland som det vigtigste marked for Danmark, og at tyskerne har lagt mange penge som turister. Dertil kommer, at nok er størrelsesforskellen mellem de to lande enorm, men EU-samarbejdet fun- gerer på grundlag af nationale stater, hvor store og små i princippet er lige værdige. Det er de naturligvis ikke, når det kommer til virkeligt vigtige beslutninger. Men til daglig må man sige, at samarbejdet har været til størst fordel for de små og mindre lande. Og det har flertallet af danskerne indset, selv om det meget sjældent indrømmes. Danmark er i dag en homogen, eksemplarisk nationalstat. At det skyldes resultatet af fire hundrede års militære nederlag til naboerne, har danskerne næsten glemt – lige med undtagelse af nederlagene til de tyske stater i 1800-tallet og besættelsen under 2. verdenskrig. Det har efterladt et dybt sår i den kollektive bevidsthed i Danmark. Dansk bearbejdelse af 1864-syndromet Skal det lykkes for danskerne at overvinde komplekserne fra 1800-tallet, skal de have bearbejdet historien fra 1864. Og det kan overraskende nok, trods den lange tid der er gået, ikke siges at være sket. Det er først med journalisten og historikeren Tom Buk-Swientys nye bøger om 1864, at det er blevet muligt for et bredt dansk publikum at forstå og bearbejde nederlaget. Bøgerne er skrevet i den bedste amerikanske tradition for dramatiseret og velskrevet historiefortælling med vægt på de enkelte personers skæbne. De har givet et dansk publikum, hvad det ikke vidste, det manglede – og som flertallet af historikere ikke troede muligt. Ved anvendelse af nogle i og for sig ret enkle greb har han leveret en gribende og medrivende fortælling, der på samme tid analyserer den storpolitiske situation og beskriver de militære begivenheder såvel fra ledelsens side som fra de enkelte krigsdeltageres perspektiv. Det er helt fortjent. at begge bøger længe har ligget på bestseller-listerne. De eneste deltagere, der ikke kommer til deres ret i Buk-Swientys fremstilling, er de Foto: Polfoto Af Uffe Østergård nr. 2 / april 2011 At man selv var skyld i nederlagets omfang og den elendige behandling af soldaterne efter krigen, er den egentlige tragedie ved nederlaget i 1864 15 16 nr. 2 / april 2011 sprog og kultur nationalliberale ledere. Men det skyldes især, at det ikke er muligt at forsvare deres kombination af selvovervurdering, manglende realisme og angst for folkestemningen i København langt fra krigsskuepladsen. Det kom forbilledligt klart frem i det første bind fra 2008, som han gav titlen “Slagtebænk Dybbøl”. Med den titel fremhævede han brutalt de danske soldaters egen betegnelse for situationen i de sønderskudte skanser i foråret 1864, samtidig med at han klart redegjorde for inkompetencen hos den regering, der ikke lod hæren evakuere de sønderskudte stillinger. En rettidig dansk evakuering var nemlig, hvad den preussiske ledelse frygtede mest af alt. officerskorpset, som skulle vise sig skæbnesvanger i den næste runde af krigen, som den anden bog om erobringen af Als 29. juni 1864 med den velvalgte titel “Dommedag Als” behandler. Dommedag Als Hvor stormen på Dybbøl både i Danmark, men også i udlandet, er blevet husket som tapper og ærefuld for begge sider, var tabet af Als et ydmygende dansk nederlag med langt større tab hos forsvarerne end hos angriberne. Den preussiske hærledelse under prins Carl havde trods sin talmæssige overlegenhed før stormen 18. april været bange for, at danskerne ville påføre ham “et nyt Sevastopol”. Dermed hentydede han til det langvarige og seje forsvar, som den russiske hær havde ført på halvøen Krim mod britiske og franske tropper 1854-55. Situationen ved overgangen til Als var endda endnu vanskeligere for den preussiske hær, der ingen erfaringer havde med at angribe over vand, og slet ikke mod en modstander, der havde herredømmet til søs – i hvert fald så længe den østrigske flåde ikke var nået frem i fuld styrke. Ganske vist var de danske krigsskibe udsatte i det snævre farvand mellem Als og Sundeved, men de preussiske soldater – hvoraf kun få kunne svømme – var fulde af angst og uro inden angrebet i den lune sommernat. Men denne gang sejrede de helt og holdent og ydmygede den danske hær totalt. Det er formentlig grunden til, at episoden stort set er glemt i den danske kollektive hukommelse i modsætning til den trods alt heroiske kamp ved Dybbøl. Med undtagelse af enkelte tapre indsatser efterlader Buk- Langsomt er det dæmret for flertallet, at man skylder soldaterne en særlig anerkendelse og status En sådan evakuering ville i kraft af overlegenhed til søs have gjort det muligt for den danske side at have samlet sine styrker på ét sted og dermed opnået overlegenhed, akkurat som den havde gjort det i 1849. I stedet fik Danmarks 8. brigades heroiske og selvmorderiske modangreb – som er bevaret i den kollektive erindring i form af et maleri – uhyrlige omkostninger i form af døde, sårede og invalider – et faktum, der siden hen blev ignoreret. I alt beløb de danske tab den 18. april 1864 inklusive fanger sig til 5.500 mand, dvs. omtrent hver anden dansker i skanserne. Et umådeligt tab for hæren og landet og en åreladning af især Swientys minutiøse skildring indtrykket af en hær, der gik i opløsning, og hvor det kun var evakueringen fra halvøen Kegnæs, som forløb bedre end forventeligt. Ifølge den officielle danske statistik var der 3.100 døde, sårede og fanger ud af de 7.500 danskere – altså næsten hver anden. Det er ikke blot store, men helt overvældene tabstal, især når de sammenlignes med de preussiske tab på 400 mand, døde og sårede. Nederlaget på Als var så stort, at det blev umuligt at opretholde det urealistiske håb i den danske befolkning om at kunne “løse” det slesvigske spørgsmål med krig – et håb, der havde overlevet den endnu blodigere kamp i skanserne ved Dybbøl i foråret. Forhandling havde hele tiden været den eneste realistiske mulighed, men det tog altså den unødvendige anden omgang af kamphandlingerne at få den danske befolkning til at indse det. At man selv var skyld i nederlagets omfang fulgt op af den elendige behandling af soldaterne efter krigen, er den egentlige tragedie i nederlaget. De hjemvendende soldater blev, som Buk-Swienty skriver, i modsætning til den begejstrede modtagelse efter den snævre sejr i borgerkrigen ved Isted i juli 1850, modtaget med kulde, foragt, ja endog med hån – hvis de overhovedet blev modtaget. Eftertiden har til gengæld fortabt sig i spekulationer, om hvorvidt panserskibet Rolf Krake svigtede sin opgave eller ej. Den grundige analyse af forløbet frikender imidlertid flåden og placerer i stedet ansvaret for nederlaget, hvor det hører hjemme: Hos den militære og politiske ledelse i København. Soldater skal anerkendes – også når de har tabt Man kan roligt sige, at det danske skæbneår 1864 er blevet genindsat i den natio- Foto: Scanpix nr. 2 / april 2011 Danskerne oplever igen døde og sårede vende hjem fra slagmarken og hermed overvejelser om en militær aktivistisk udenrigspolitik er en god idé. 17 18 nr. 2 / april 2011 sprog og kultur nale bevidsthed med Tom Buk-Swientys to mesterlige bøger. Bøgernes velfortjente succes skyldes først og fremmest deres kvaliteter. Men det spiller nok også en rolle, at den danske befolkning så småt er ved at komme i tvivl om, hvorvidt den militært aktivistiske udenrigspolitik er en god idé. Samtidig er der i en nutid, hvor Danmark er i krig, noget at lære af, hvor usselt landet i 1864 behandlede sine overlevende soldater. Forholdsvis var der næsten lige så mange veteraner i det lille Danmark efter 1864 som i Frankrig efter 1. verdenskrig og Sovjetunionen efter 2. verdenskrig. Men de blev gemt væk, ignoreret som skamfulde mindelser om en kollektiv fejltagelse. Danmark er i disse år ved at indstille sig på at skulle føre en egentlig veteranpolitik, der anerkender de skader, som unge mænd og kvinder har pådraget sig i nationens tjeneste. Indtil nu har de sårede skullet stille op i køen i det almindelige behandlingssystem sammen med ofre Dybbøl 18. april, men især nederlaget på Als 29. juni. Krigen reducerede Danmark til en småstat, som mange mente var for lille til at overleve. Denne småstat var til gengæld etnisk homogen. Danmark var nu helt overvejende beboet af danskere med landbrug som erhverv, efter at de industrialiserede hertugdømmer var tabt. Den tidligere udbredte flersprogethed gik i glemmebogen. “Ich bin ein Däne. Ich will ein Däne sein”, havde loyale tysktalende soldater sunget i skanserne på Dybbøl. Efter 1864 blev det at være dansker noget, man kun kunne være på dansk. Politisk, kulturelt og økonomisk markerede 1864 et skarpt skel. 1864 som fælles europæisk erindring i Danmark og Tyskland Nederlaget i 1864 skabte rammerne for det moderne Danmark. Derfor er krigen vigtig at beskæftige sig med i dag. Først og fremmest er fortællingen om nederlaget dog en god historie, som Tom Buk- Swienty har så megen ære af at have draget frem i lyset i sin moderne fortælling. Dramatisk, sørgelig og ind imellem absurd. Når man i dag går tur på skanserne ved Dybbøl eller ved kysten af Als, kan det være svært at forestille sig, at der her for kun halvandet hundrede år siden blev kæmpet på liv og død. Krigen i 1864 er tilsyneladende langt væk for mennesker, men stormen på Dybbøl og resten af krigen har stor betydning for såvel dansk identitet som sikkerhedspolitik sidenhen. Tabet af Slesvig, Holsten og Lauenburg reducerede Danmark fra en multinational Helstat til en etnisk ren nationalstat med kun ét sprog og én kultur. Måske er det godt, at det gik sådan. Hvis Helstaten hav- Der er noget at lære af, hvor usselt landet i 1864 behandlede sine overlevende soldater for færdselsuheld, narkotikamisbrug og psykologiske skader. Men langsomt er det dæmret for flertallet, at man skylder soldaterne en særlig anerkendelse og status. Når det har taget så lang tid at se krigens menneskelige omkostninger i øjnene, skyldes det den manglende bearbejdelse af nederlagene i 1864, både det ved de overlevet med ca. to tredjedele dansktalende overfor en tredjedel tysktalende, kunne Danmark i dag have lignet Belgien. Et konfliktfyldt partnerskab mellem en industrialiseret sydlig del, hvis elite og sprog traditionelt længe dominerede, og en nordlig flertalsbefolkning med bondekultur, som i kraft af industrialiseringen efter 1945 blev rigere end dem i syd med deraf følgende overlegenhedsfølelse. Den etnisk homogene nationalstat gjorde det lettere at opbygge en velfærdsstat, fordi der her overføres penge til folk, der ligner – i hvert fald indtil for nylig. Men den har også gjort det svært for Danmark at fungere i en moderne globaliseret og multietnisk virkelighed. For slesvigerne betød 1864, at de fra at have været en rig provins i et tilbagestående dansk rige blev til en fjern afkrog af det nye tyske kejserrige. Den særlige slesvigske identitet forsvandt med 1864, for kun i en kort periode at opstå efter 1945 da landsdelen blev oversvømmet af helt anderledes “tyske” flygtninge fra de østlige dele af det kæmpemæssige tyske rige. Mødet med disse fremmede “landsmænd” førte til en kortvarig opblomstring af danskheden og krav om revision af grænsen. Denne udgave af det danske mindretal er i dag stort set forsvundet og afløst af et dansksindet parti, SSW, der reelt er et tysk regionalt parti båret af mennesker, som har det fint med at leve på to sprog og med to pas. Og som måske kan fungere som rollemodel for ’rigtige’ danskere i omgangen med mindretal, som Grænseforeningen i dag forsøger at demonstrere. I 1800-tallet blev de dansksindede slesvigere tvunget til at definere sig som danskere, hvis de ikke ville være preussere. På linje med de polsktalende i Poznan og Østpreussen og de fransktænkende, men tysktalende i Alsace og Lorraine. nr. 2 / april 2011 I 1920 blev de dansktalende ’genforenet’ med et land, de ikke havde været en del af i mange hundrede år. Det betød, at de kom ’tilbage’ som sønderjyder – med ar på sjæl og krop – undtagen de godt 5.000, som faldt i krigen. Samtidig udvandrede de mange tysktalende, der havde været offentligt ansatte, mens en stor gruppe af sønderjysktalende, der identificerede sig som “tyske”, blev som et mindretal i det danske Sønderjylland. Syd for grænsen havde de tysksindede 1866-70 måttet opgive håbet om et selvstændigt Schleswig-Holstein til fordel for et forenet, preussisk domineret Tyskland med stormagtsdrømme. Et lille dansktalende mindretal syd for grænsen, der levede i Weimar-republikken, var vidner til nazismens magtovertagelse, og led under 2. verdenskrig, hvor mændene måtte gøre tysk militærtjeneste. Et helt nyt Tyskland Nederlaget i 1. verdenskrig, nazismens katastrofe, det endnu større nederlag i 1945 og flygtningestrømmen samt foreningen af Øst- og Vesttyskland i 1990 har skabt et helt nyt Tyskland med udstrakt føderalt selvstyre: Forbundsrepublikken Tyskland. Landet Schleswig-Holstein blev ganske vist en relativt fattig periferi, og den tidligere så velhavende søfartsby Flensborg blev reduceret til en provinsby, hvis eneste forbundsinstitution er kontoret for betaling af trafikbøder. Til gengæld vover Flensborg at mindes dele af sin danske helstatshistorie, hvor byen blev rig på handel med slaver og sukker i dansk Vestindien. Byen har ikke noget museum for slavehandelen, men mindes importen af sukker og produktionen af rom meget bedre end København, der ellers rummer en lang række pragtfulde palæer, som blev finansieret af denne handel med resultaterne af slavernes arbejde. 19 Danskerne har stadig et arbejde at gøre med den disciplin, som tyskerne efter 1945 har bedrevet så beundringsværdigt, at begrebet kun findes på tysk: “Bewältigung der Vergangenheit” Grænsen mellem Danmark og Tyskland blev afdramatiseret med Bonn-København-aftalerne i 1955 og den gensidige ligebehandling af mindretallene. Begge lande er medlemmer af EU, og en skønne dag vil det sikkert blive nemt at leve på den ene side af grænsen og arbejde på den anden. Men det gamle Slesvig eller Sønderjylland er væk for altid. Tysk og dansk er takket være EU kommet til at leve i fred og næsten harmoni med hinanden. Det var nok heldigt, at det gik som det gjorde. Men danskerne har stadig et arbejde at gøre med den disciplin, som tyskerne efter 1945 har bedrevet så beundringsværdigt, at begrebet kun findes på tysk: “Bewältigung der Vergangenheit”. Istedløven – historien, der ikke vil slutte Hvis danskerne får lyst til at bearbejde deres egen fortid på kritisk vis, har de fået et fremragende værktøj til det i form af Buk-Swientys to bøger. Til gengæld er det usikkert, hvad eksperimentet med at flytte det danske sejrsmonument over slaget ved Isted i 1850 fra København til Flensburg vil føre med sig. Istedløven, som statuen kaldes, blev af den sejrende preussiske hær ført fra Flensborg til Berlin Lichtenfelde efter 1864. Her druknede den imidlertid snart i mængden af sejrsmonumenter og førte en upåagtet tilværelse indtil maj 1945, hvor britiske og amerikanske soldater på dansk tilskyndelse tog den ned og transporterede den til København. Her vidste man til gengæld ikke rigtigt, hvad man skulle stille op med et sejrsmonument for et nederlag og gemte statuen af vejen bag det danske militærmuseum, Tøjhusmuseet. Med udbygningen af Det kongelige Bibliotek omkring 2000 fik statuen imidlertid en fremtrædende plads overfor Bibliotekets modernistiske bygning – på en plads, der lidt ironisk blev opkaldt efter filosoffen Søren Kierkegaard. Ironisk, fordi Kierkegaard afskyede den nationale ophidselse og kamp i 1840’erne og 1850’erne. Efter ønsker fra flertallet i byrådet i Flensborg blev det i 2010 besluttet at sende statuen tilbage for at blive opstillet på sin gamle plads fra 1850’erne på kirkegården i byens centrum. Hvor vidt denne flytning, der falder sammen med valget af en overborgmester fra det danske SSW, vil befordre en besindelse på den fælles danske og tyske historie i et post-nationalt europæisk samarbejde må fremtiden vise. Den vil i hvert fald blive savnet i København. Historien er langt fra slut, hverken for Istedløven eller virkningerne af 1864. Uffe Østergård er professor i europæisk historie, International Center for Business and Politics, Copenhagen Business School. 20 dansk identitet og flydende kulturgrænser nr. 2 / april 2011 sprog og kul- tur Danmark, i dag brydes grænser ned mod et Europa i fred. Grænser du ikke kan standse ved. Hele din jord er med. Denne levende jord hvor syd, vest, øst og nord er tæt på hinanden! (Søren Eppler. Vindersang i Grænseforeningens konkurrence om en ny dansk sang 1990. Højskolesangbogen nr. 382) hvordan vil den danske selvforståelse, de danske værdier og nationalstaten udvikle sig i den globale landsby med flydende kulturgrænser? ender grænselandet som et randområde? kurset grænseland & globalisering på rødding højskole forsøger at give svar. af erik lindsø For fjerde gang byder Rødding Højskole og Grænseforeningen velkommen til GRÆNSELAND & GLOBALISERING. Denne gang er Sydslesvigsk Forening medindbyder, og Danmark og danskheden, som mindretallet ser det, vil være et af omdrejningspunkterne på kurset. Den danske selvforståelse udfordres i disse år af flydende kulturgrænser. Grænsernes nedlæggelse og folkeslagenes bevægelse er et faktum. Indvandring og kulturmøde er blevet det emne, der mere end noget andet skiller vandene. Udviklingen har sat nationalstatstanken under pres og forandring. Derfor er det vigtigt for os at finde ud af, hvordan og i hvad den er forankret. Hvor har vi rod, når alt er under forandring? Mindretallene er forankrede i det flerkulturelle og det flersproglige. Kurset sætter fokus på de værdier og erfaringer, som nationale og etniske mindretal har at bidrage med. Vi inviterer markante personligheder, forskere og formidlere til at kaste lys over den danske udfordring i mødet med det fremmede. Vi byder velkommen til en uge med spændende foredrag, modsætninger, debat og meningsudveksling. 21 Foto: Scanpix nr. 2 / april 2011 PROGRAm Søndag 11. september Torsdag 15. september Kl. 15-17 Kl. 17.00 Kl. 19.30 Kl. 8.00 Ankomst, indkvartering og kaffe. Velkomst og introduktion til kurset. Forfatter Finn Slumstrup: “Dansk kultur i den globale landsby”. Mandag 12. september Kl. 9.30 Kl. 14.00 Kl. 19.30 Professor Uffe Østergaard: “Nationalstaten som ramme eller symbol?” EU parlamentsmedlem Morten Messerschmidt: “Åh, Europa. Kan vi holde sammen på Europa. Dansk-europæisk udfordring”. Dr. phil. Jørgen Kühl: “Over adskillige grænser. Mindretallenes Europa”. Tirsdag 13. september. – Konferencedag om udviklingen af grænselandet. Kl. 9.30 Kl. 14.30 Kl. 19.30 Sociolog Henrik Dahl: “Dummebomben og den rådne banan. Den danske udkant”. “Grænselandet som vækstområde eller fortidsminde”. Oplæg ved fremtrædende politikere og erhvervsfolk. Dagen er åben for alle interesserede “Farvernes landskab”. Sangtime med forfatteren Jens Rosendahl. Onsdag 14. september Kl. 9.30 Kl. 14.30 Kl. 19.30 Museumsinspektør Inge Adriansen: “Fællesskaber og identiteter i grænselandet”. “Generation Slesvig”. Oplæg og debat ved Knud-Erik Therkelsen, Grænseforeningen og Jens A. Christiansen, SSF. “Ich bin ein Slesviger. En personlig identitetshistorie” ved Katrine Hoop, leder af Aktivitetshuset i Flensborg. Heldagstur. Danevirke Museum med den nye udstilling “Danske i Sydslesvig” – historien om mindretallet siden 1920. Risum, hvor skoleleder Jørgen Jensen Hahn fortæller om det frisiske mindretal. Aftensmad på Jaruplund Højskole, hvor forstander og formand for SSF Dieter Küssner fortæller om dansk sprog og identitet i Sydslesvig. Fredag 16. september Kl. 9.30 Kl. 14.00 Kl. 18.00 Antropolog Richard Jenkins: “En englænder opdager Skive. Danmark set udefra” Universitetslektor Michael Böss: “Republikken Danmark. Værdier på spil”. Festmiddag og afslutningsfest. Lørdag 17. september Kl. 9.00 Morgensang og afrejse Kursusledere: Mads Rykind-Eriksen, Rødding Højskole. Erik Lindsø, Grænseforeningen. Jens A. Christiansen, Sydslesvigsk Forening. Særpris for medlemmer af Grænseforeningen 3.600 kr. For ikke medlemmer er prisen 4.100 kr. Tillæg på 500 kr. for enkeltværelse. Tilmelding til Rødding Højskole, hvor man også kan rekvirere udførligt kursusprogram. Rødding Højskole Flors Allé 6630 Rødding. Tlf. 74 84 22 84 [email protected] www.rhskole.dk 22 nr. 2 / april 2011 sprog og kultur DET LEVENDE SPROG I sproget må man må skelne mellem sjusk og udvikling, skriver Jørn Lund i en ny bog, hvor han stiller 50 diagnoser på det danske sprog, som det har udviklet sig i nullerne. Af Finn Slumstrup Da jeg kom til Danmarks Radio i 1991, havde huset en sprogpolitik, og de to professorer udgav med jævne mellemrum et sprogbrev – en ydmyg tryksag i A5 format – hvor den formmæssige ydmyghed ofte stod i modsætning til den indholdsmæssige kvalitet. Nu har Erik Hansen trukket sig tilbage til et velfortjent otium. Han fylder 80 i år. Men Lund er heldigvis kun 65 år og stadig særdeles aktiv. Læsere af dagbladet Politiken kan eksempelvis glæde sig over Jørn nr. 2 / april 2011 23 Foto: Scanpix sprogforskeren jørn lund tager i ny bog pulsen på det danske sprog. Lunds faste sprogklumme, og det er netop klummens korte form, der går igen i hans nye bog med titlen “Dansk i nullerne”. Indledningsvis giver Lund en hurtig oversigt over det første tiår i det nye årtusinde: “Ikke mindre end tre regeringsudvalg har haft sprogpolitiske opgaver på dagsordenen. Der er kommet nye læse- og læreplaner for elever i grundskolen og den videregående skole. Fremmedsprogene skrumper på gymnasier og universiteter. Dansk er under pres i den islandske skole og på Grønland. Danmarks Radio har omlagt sin sprogpolitik. En ny lov om Dansk Sprognævn er vedtaget. Engelsk har vundet terræn som undervisningssprog på universiteterne. Nye ord er dannet, nogle er kommet udefra – og gamle ord er blevet marginaliserede. Sportsudtryk er i stigende grad gået ind i dagligsproget og i erhvervssproget. Dansk udtale skaber nye generationsforskelle. Nye medier har stillet nye krav til sproget og skabt nye muligheder og problemstillinger”. Bogen er forsynet med undertitlen “50 sproglige diagnoser”, og det er en overraskende etikette. En diagnose forbinder jeg umiddelbart med sygdom, og i Ordbog over det danske Sprog læser jeg da også, at diagnose betyder “bestemmelse af et sygdomstilfældes art”. Der er imidlertid ikke meget i bogen, der peger i retning af, at det danske sprog er nødlidende. Bevares, der er en række eksempler på, at Lund ryster på hovedet af aktuelle udviklinger i sproget som unge menneskers “mumledansk”. Han refererer de virkelige sortseere, som mener dansk talesprog snart kommer til at minde om summetonen i telefonen. Men selv i den sammenhæng maner professoren til besindighed og minder om, at “man må skelne mellem sjusk og sprogudvikling”. Bogens læsere møder nemlig først og fremmest en forfatter, som er dybt forelsket i sit emne – det danske sprogs udvikling – og på et elegant dansk glæder sig over, så vitalt sproget dog er. Et helt særligt element i bogen er påvis- ningen af, hvor uundværligt internettet er blevet – Lund googler som en selvfølge efter først det ene, så det andet begreb – og hvor farlig den moderne teknik også er. Han illustrerer hvor galt det kan gå, hvis man benytter Googles automatiske oversættelse fra norsk til dansk: “Det er helt ufrivilligt kjempe moro, et udtryk som på en hjemmeside blev oversat til slaget ved sjov. Oversættelsesgenvejen viste sig at være en blindgyde. Det er meget lettere at læse tekster på norsk”. Det er også let at blive gladere for vort modersmål og få skærpet opmærksomheden over for det. Det kan ske ved at tage med Jørn Lund, når han causerer om “Skræk og rædsel”, fortæller om vennerne “Geo og Biwwå” eller får os til at mindes lugtene på barndommens skole under overskriften “Præpubertært gymnastiktøj”. Og jeg vil godt se den, der kan læse om “Det omvendte lokum og alle de andre” uden at komme til at grine højt. Bag titlen gemmer sig en lang række eksempler på de øgenavne vi udstyrer hinanden med i skoler og på arbejdspladser. “Dansk i nullerne” er ren lystlæsning, som på det varmeste anbefales enhver, der har sans for modersmålets værdi. Jørn Lund: “Dansk i nullerne. 50 sproglige diagnoser”, Gads Forlag. 206 sider, kr. 199. der er ikke meget i bogen, der peger i retning af, at det danske sprog er nødlidende 24 nr. 2 / april 2011 sprog og kultur Slesvig som fortid eller fremtid – en navnestrid Under sloganet “Vi vil have Slesvig tilbage” søsatte Grænseforeningen i november projekt “Generation Slesvig”, hvis formål det er “at skabe vækst og udvikling i Slesvig–området mellem Ejderen og Kongeåen – ved at fortælle Slesvig og dermed sætte området på landkortet i det øvrige Danmark og det øvrige Tyskland”. Projektet blev hilst velkommen af bl.a. regionsrådsformand Carl Holst, overborgmester Simon Faber og direktør Jørgen Mads Clausen, der ser projektet som en af de måder, hvorpå man kan hindre den udkantsmarginalisering, der truer udviklingen i grænselandet. Unge i både det danske og det tyske mindretal har længe brugt betegnelsen Slesvig. Men så brød en navnestrid løs i Flensborg Avis – en strid, der signaler, at der fortsat findes folk, der synes, at dansk og tysk ikke skal blandes. Vi har klippet fra debatten, der startede med et indlæg af Ivar Rasmussen fra Sønderborg. Indlæggene er forkortet af redaktionen. Hvad er der galt med betegnelsen Sønderjylland? I de sidste måneder har man ofte kunne læse i aviser og i GRÆNSEN, at Grænseforeningen har fokus på begrebet “Slesvig”. På et direkte spørgsmål i et interview svarer generalsekretær Knud-Erik Therkelsen, at det også skal gælde nord for grænsen. Stephan Kleinschmidt, byrådsmedlem i Sønderborg for det tyske mindretal, har tidligere udtrykt visioner med hensyn til begrebet “Slesvig”, bl.a. i Grænseforeningens Årbog 2010, det giver stof til eftertanke. Det tyske mindretal skriver altid Nordslesvig. Grænseforeningens hovedformål er at udbrede kendskabet til dansk sprog og dansk kultur især i Sydslesvig. Derfor er spørgsmålet “Hvad er der forkert ved navnet Sønderjylland?” Sønderjylland er det årtusindgamle navn for landet mellem Kongeåen og Ejderen. Sønderjylland kan ikke hedde Slesvig, det er forsøgt tidligere, man skifter normalt kun navn ved et systemskifte. Slesvig er af tysk oprindelse og anvendes af tysksindede og af tyskere. Slesvig var også kun en mindre del af det gamle Sønderjylland fra 1864 til1920. En slesviger er en tysk stadsborger i Slesvig.. Ivar Rasmussen, Sønderborg, 3. marts At tænke grænseoverskridende er at tænke slesvigsk Med hensyn til navnet Slesvig er Ivar Rasmussen galt orienteret. Ordet er ifølge “Ordbog over det danske Sprog” dansk, og altså i det tyske sprog et låneord fra dansk, hvor stavemåden er ændret til Schleswig. Benævnelsen Slesvig indgik i øvrigt i talrige dansk-nationale foreningers navn, da de blev oprettet efter 1840. Men det er ikke det afgørende. Det afgørende er, at et systemskifte finder sted i disse år på samme måde som i midten af 1800-tallet, da vores hjemland skiftede navn fra det multikulturelle, enevældige “Det danske Rige” til det mere og mere monokulturelle og demokratiske “Danmark”. Det aktuelle systemskifte går i al korthed ud på, at hvis vi i Slesvig, altså både nord og syd for den Kruså-grænse, som udviskes mere og mere, skal fastholde en høj levestandard, arbejdspladser, velfærd og udvikling i øvrigt, kan det kun lykkes, hvis flertalsbefolkningerne begynder at tænke grænseoverskridende – altså slesvigsk (…) Hvis man i grænselandet ikke tænker grænseoverskridende og slesvigsk, men i stedet insisterer på benævnelsen Sønderjylland, så er det næsten det samme som at sige: “Vi vil være udkant, og vi er ligeglade med, at vores velfærd reduceres”. Det mener Ivar Rasmussen formentlig ikke – men ord skaber som nævnt ofte, hvad det nævner. Knud-Erik Therkelsen, Grænseforeningen, 9. marts Er det nationale fjernet? Når generalsekretær i Grænseforeningen Knud Erik Therkelsen er overbevist om, at folk bosiddende mellem Kongeåen og Ejderen skal kalde sig “slesvigere”, vil jeg for en god ordens skyld lige spørge ham om, hvordan jeg fremover skal betegne mig selv – pt. dansk sydslesviger! Må jeg kalde mig dansk slesviger? Eller skal det være tysk slesviger? Eller er det nationale fjernet, og vi er alle bare slesvigere? Er mindretallene dermed hermed også forsvundet? Ja “ord skaber som nævnt ofte, hvad det nævner”. Jeg forstår ikke, hvor Grænseforeningen vil hen! Elke Putzer, Harreslev, 16. marts. De ældre skal anerkende en ny måde at tænke på Elke Putzer spørger, om hun fremover skal betegne sig som dansk eller tysk slesviger, om det nationale er fjernet og mindretallene forsvundet? (…) Hvis Elke forstår det nationale som danskhed, der vanskeliggør samarbejdet, så skal det væk, selv om vi dermed også fjerner en del af den gamle motor for mindretallets identitetsdannelse. Hvis Elke forstår det nationale som danskhed, der fremmer samarbejdet, så skal det stimuleres. Det betyder ikke, at mindretallet forsvinder. Det betyder blot, at især lidt ældre medlemmer af mindretallet skal forsøge at anerkende en lidt anden måde være mindretal på, som de unge er begyndt at formulere. Knud-Erik Therkelsen, Grænseforeningen, 20. marts nr. 2 / april 2011 Luk Grænseforeningen (…) Grænseforeningen er ved at forvandle sig fra den klassiske, samlende forening for nationalt tænkende, grænselandsbevidste mennesker til – ja til hvad? Formanden og generalsekretæren har reageret på udviklingen ved at lave en ny forretningsplan. Der skal nye kunder i butikken. Nye kunder forudsætter nye varer på hyldene – noget multi-kulti luftakrobatik omgivet af lummer lyrik om åbne grænser, på det seneste også tilført en prise regionalideologi. Det er netop denne, der får generalsekretæren til at definere folkene mellem Kongeåen og Ejderen som “slesvigere”. Bortset fra, at ideen er fornærmende, ville det også være passende, hvis generalsekretæren lod folkene selv definere deres tilhørsforhold og benævnelser. Jeg ser frem til den dag, den kompetente forsamling nedlægger Grænseforeningen. Danny Hansen, Flensborg, 22. marts Grænseforeningen og de unge tænker ens (…) Med betegnelserne Sydslesvig og sydslesviger pointerer vi vores tilhørsforhold, og det kan ikke gøres tit og grundigt nok! Men Danny Hansens ønske om at lukke Grænseforeningen skurrer ligeledes enormt i mine ører og er efter min mening som medlem temmelig stødende (…) For mindretallet hernede gøres der stadig et stort og tidskrævende arbejde af foreningens medlemmer i Danmark. Og hvad angår vore egne ideologier, især den yngre generations, mener jeg ikke, at disse er så forskellige fra Grænseforeningens – jvf. multi-kulti, åbenhed, sprog (mere tysk!) m. m. Dagny Geppert, Alt Duvensted, 26. marts Tak til Grænseforeningen I slutningen af sit indlæg 22.3.konstaterer Danny Hansen (DH) fra Flensborg, at han ser frem til, at en kompetent forsamling nedlægger Grænseforeningen og overfører en eventuel formue eller dennes afkast til Sydslesvigsk Forening (…) Ydermere omtales foreningens generalse- kretær Knud-Erik Therkelsens (KET) nye ideer med bl. a. at kalde regionen mellem Kongeåen og Ejdern for Slesvig at være fornærmende. I tilgift beskyldes KET for at benytte sig af multi-kulti luftakrobatik med lummer lyrik om åbne grænser. Jeg beklager meget, men kære Danny Hansen, disse udsagn synes jeg nu er virkelig fornærmende. Når vi ser, hvor engageret blandt andre vores unge skoleambassadører er under besøg hos deres ligesindede i hele Danmark, og hvordan de bliver modtaget af interesserede elever og lærere på de pågældende skoler, viser det dog, at Grænseforeningen med blandt andet dette initiativ er på rette spor (…) Vi bør hellere takke Grænseforeningen for dens nytænkning og engagement i sagen og ikke blot mane den i jorden. Lad os dog i fællesskab agere med visheden om, at samarbejde altid er bedre end at modarbejde, og at den lødige samtale vil fremme forståelsen for hinandens tanker og gøremål. Lad os være stolt af, at vi hører til i denne særlige og smukke region. Lad os sammen bidrage med alt det ypperste, vi kan, for derved at give regionen de nødvendige positive skub i den rigtige retning. Bodo Neumann-Nee, Eggebek, 29. marts Grænseforeningens hensigter Heldigvis lever vi som danskere i en fredelig sameksistens med vores naboer også her i grænselandet, og det indebærer, at vi fokuserer på værdierne i det danske uden at nedgøre, hvad der er af værdier i det tyske (…) Grænseforeningen ser det i dag som sin opgave at være med til at fremhæve de værdier, der ligger i den kendsgerning, at to kulturer mødes og gennem gensidig respekt og dialog, i særdeleshed via mindretallenes funktioner, skaber kontakt (…) Regionalpolitiske initiativer hen over grænsen baseres på, at man både er dansk og tysk i området, og at netop dette er en fælles værdi, som erhvervsliv og dermed økonomi kan drage nytte af (…) Gennem sit virke vil Grænseforeningen være en medspiller til sikring af 25 værdierne og fordelene af den fredelige sameksistens i det område, som en gang var dækket af navnet Slesvig, og navnet er vel stadigvæk rigtigt? Jens Andresen, Branderup, næstformand for Grænseforeningen, 28. marts Til debatten om navnet Slesvig Slesvig som en samlebetegnelse for Nordog Sydslesvig har affødt reaktioner, og man kan undrende spørge, om Slesvig er uden forskel, ikke mindst mellem dansk og tysk. Delstaten hedder Slesvig-Holsten, så det kan måske blive nærliggende at anse den for at nå til Kongeåen (…) Jeg tror, man i det mindste ikke kommer udenom at skelne mellem Nord- og Sydslesvig. Nogle vil desuden sikkert vedblive at kalde Nordslesvig for Sønderjylland. Johs. L. Bundgaard, Sorø, formand for Grænseforeningen i Sorø, 19. marts Slesvigs genforening Elke Putzer spørger den 16. marts i en reaktion på et indlæg af generalsekretæren i Grænseforeningen, om det nationale er fjernet, og vi alle bare er slesvigere, og om mindretallene dermed er forsvundet. Det er en meget tiltrækkende tanke. På baggrund af Slesvigs historie må det være vores ypperste opgave at gøre os selv overflødige. Når monokulturerne nord og syd for grænsen er blevet erstattet af et samlet Slesvig, hvor dansk og tysk sprog er ligestillet, når hele regionen er blevet en lige så naturlig del af det danske som det tyske kulturområde, så har vi opnået den genforening, vores formødre og forfædre har kæmpet for. Desværre er vi langt fra nået i mål, og derfor har de tyske nordslesvigere og de danske sydslesvigere fortsat en vigtig funktion som vogtere af den respektive mindretalskultur. Men vejen frem er ikke en sekterisk værnen om mindretallene som en værdi i sig selv. Vores fremtidige rolle ligger langt mere i at fungere som katalysator i den proces, der kan samle Slesvig igen. Katrine Hoop, Flensborg, 28. marts 26 nr. 2 / april 2011 sprog og kul- tur therkelsens hjørne slesvig – et grænseland uden grænse Der har et stykke tid været debat om navnet Slesvig. Debatten har sit udspring i de store samfundsforandringer, hvor stater svækkes og regioner og metropoler styrkes. Nu er en Femernbro, som frygtes at føre til nedprioritering af “den jyske forbindelse” på vej (se Finn Slumstrups leder) og dermed til yderligere svækkelse af grænselandet. Flere og flere hævder, at forudsætningen for at skabe vækst i grænselandet er udvikling af det grænseoverskridende samarbejde. Men der er altså en selvmodsigelse mellem at ville samarbejde og skabe fælles fremtid og så samtidig fokusere så stærkt på ordet “grænse”, som vi gør ved at benævne området “grænselandet” og samarbejdet “grænseoverskridende”. Derfor overvejelsen om at benævne området mellem Kongeåen og Ejderen “Slesvig” og dermed også et forsøg på at omtænke ordet “grænse”. Vi er vant til at forstå grænsen som en millimetertynd streg i landskabet, markeret på de 279 grænsesten fra Krusåens udløb i Flensborg Fjord til Det Fremskudte Dige i Vadehavet. Jeg har selv stået for talrige vandre- og cykelture langs denne grænse og trukket deltagerne gennem krat og busk hen til en skjult grænsesten for med ærefrygt at beskue den usynlige linje, som var så stærkt indprentet i vores bevidsthed, at den næsten lod sig se. Enten er du på den ene side eller på den anden side. Enten tysk mindretal i Nordslesvig eller dansk mindretal i Sydslesvig. Enten dansker i Sønderjylland eller tysker i Landesteil Schleswig. kalender maj 8/5: Grænseforeningens Sendemandsmøde på Vingsted Centret 8/5: Kirkemøde i Sydslesvig Alt defineret ud fra den usynlige linje, som alligevel lader sig se. Men hvad nu hvis Danmark begynder ved Ejderen, og Tyskland først slutter ved Kongeåen? Så ændres grænsen fra en millimeter tynd linje til et helt område, hvor det er legitimt at være både-og, hvor det at overskride grænsen ikke er et ritual (“husk pas!”, som der ofte står i forbindelse med lokalforeningers ture til Sydslesvig), men en rejse og dermed en proces, hvor der også sker noget inde i mig selv. Naturligvis er hver enkelt i området stadig enten tysk eller dansk statsborger, naturligvis har hver enkelt stadig dansk eller tysk sindelag (eller blandingsformer), men det nye ville være, at hver enkelt på trods af statsborgerskab og sindelag er optaget af at finde gode løsninger til fælles bedste og tage konkurrencen op med en udkantsproblematik, som truer med at gøre alle i grænselandet fattigere. Knud-Erik Therkelsen 27-29/5: Sydslesvigske årsmøder hvad nu hvis danmark begynder ved ejderen, og tyskland først slutter ved kongeåen? så ændres grænsen fra en millimeter tynd linje til et helt område, hvor det er legitimt at være både-og, hvor det at overskride grænsen ikke er et ritual 11-18/9: Kursus på Rødding Højskole: Grænseland og globalisering 4. Emne: Dansk identitet og flydende kulturgrænser juni 2-5/6: FUEV holder årsmøde i Moskva 18/6: Indvielse af Vesterled samt årsmøde 19/6: Åbent hus på Vesterled juli 2/7: Første udrejsedag for sydslesvigske feriebørn 16/7: Anden udrejsedag og hjemrejsedag for sydslesvigske feriebørn 30/7: Hjemrejsedag for sydslesvigske feriebørn september 10/9: Indvielse af Istedsløven på Flensborg gamle kirkegård nr. 2 / april 2011 kort nyt kulturmødeambassadørerne er dette århundredes danskhed Den 28. marts besøgte Kulturmødeambassadører Teaterhøjskolen Rødkilde på Møn. Ruth Crenzien, formand for Grænseforeningen for SydsjællandMøn, har sendt denne kommentar: Grænseforeningen for Sydsjælland-Møn havde inviteret fire kulturmødeambassadører til en debataften på den lokale højskole, hvis 35 elever var den langt overvejende del af publikum. Ambassadørerne var Ronja, der er sydslesviger, Momme, der er friser, Camilla med algirisk baggrund og Mona med libanesisk baggrund. Alle i korpset var sikre, dybt engagerede, velforberedte og veloplagte, de svarede åbent på alle de mange spørgsmål og formåede at holde publikum fanget hele aftenen – ja, det var næsten umuligt at få sat punktum! Hvis jeg var arbejdsgiver, ville jeg ikke tøve med at ansætte dem alle fire, ikke kun for deres sproglige kompetencer (ud over dansk, tysk, fransk, arabisk), men også for deres åbenhed, energi, evne til at tackle problemer. At de hver især er en værdifuld del af dette århundredes danskhed, er jeg ikke i tvivl om, ej heller at de vil være loyale danske medborgere – uden at fornægte deres baggrund. Gid mulige skeptikere vil unde sig selv den positive oplevelse at deltage i et møde med kulturmødeambassadørerne, og gid bevilgende instanser vil give midler til fortsættelse af projektet. kulturmødeambassadørerne har fået ny dirigent Den 1. februar tiltrådte Maya Bram Sommer som ny projektleder for Kulturmødeambassadørerne. Hun er uddannet cand.mag. i kultur- og sprogmødestudier og har beskæftiget sig med kulturmøder i mere end 10 år. “Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jobbet var det rette for mig, da jeg så opslaget”, fortæller Maya. “Projektet kan noget ganske særligt, både som formidler af det danske mindretal i Sydslesvig, men også som redskab til at øge sammenhængskraften i Danmark, ved at oplyse om og gå i dialog om mindretal og minoriteter”. Maya fortæller om sine erfaringer: “Jeg har bl.a. siddet i Mjølnerparkens kælderlokaler og undervist kvinder i dansk, jeg har lavet dokumentarfilm om den rejse det er at lære det danske sprog. Jeg har selv boet i udlandet af flere omgange, hvor jeg har oplevet kulturmøder/chock (også når jeg kom hjem), og sidst, men ikke mindst har jeg mange års projekterfaring, bl.a. fra et udviklingsprojekt i Peru, hvor arbejdet med at styrke identitetsforståelsen hos det oprindelige folk var én af hjørnestenene”. Kulturmødeprojektet blev i 2009 støttet med ca. 1 million kroner af Integrationsministeriet, og til sommer udløber den støtte. Mayas primære opgave er for øjeblikket at evaluere forløbet, dokumentere resultaterne, og forankre projektet, således at projektet forhåbentlig kan fortsætte på den anden side af sommeren. Kulturmødeambassadørerne er kommet godt fra start, og de får stor ros af dem, de gæster. Men Mayas ambition rækker længere: “Fremadrettet er min ambition, at kulturmødeambassadørerne, udover at være de levende og inspirerende lærebøger, de allerede er, i endnu højere grad skal bidrage til at styrke de interkulturelle kompetencer hos modtagerne, ved at omsætte deres viden og udvikle konkrete redskaber til det gode kulturmøde”. Maya Bram Sommer og Kulturmødeambassadørerne kan kontaktes på [email protected]. Læs mere på http://ambassador.graenseforening.dk/. 27 28 nr. 2 / april 2011 sprog og kul- kort nyt tur hovedparten af oplysningsmidler til grænseforeningen Grænseforeningen er tildelt 3,8 millioner kroner af de 5,2 millioner, der blev bevilget af Sydslesvigudvalget til oplysningsprojekter. BöhrNSEN BøhrNSEN BøhrNSEN - Jensen Viggo Gunnar Rasmus - Jensen - Okholm Udstilling 20.05. - 19.06.2011 BaneGården, Kunst & Kultur, Jernbanegade 2, Aabenraa · tirs – søn 11 – 17 Aabenraa böhrnsen, bøhrnsen & bøhrnsen Grænseforeningen Aabenraa følger op på udgivelsen af Grænseforeningens årbog 2011 “Kunst til grænsen” med en spændende kunstudstilling på BaneGården, Kunst & Kultur i Aabenraa. Viggo Böhrnsen-Jensen, Flensborg, Gunnar Bøhrnsen-Jensen og Rasmus Bøhrnsen Okholm, Sønderborg er to brødre og en nevø, som har udstillet på en lang række statsanerkendte censurerede udstillinger. Udstillingen viser bl.a. nogle store fælles billeder med afsæt i landsdelens historie samt skulpturer, keramik, grafik og bemalede fotos. Der er fernisering den 20. maj kl. 11, og udstillingen kan ses frem til 19. juni på BaneGården, Jernbanegade 2 i Aabenraa. Åbningstid: Tirsdag-søndag kl. 11-17, mandag lukket. Med vedtagelse af den nye Sydslesviglov blev der åbnet for, at foreninger uden for mindretallet kan søge midler til projekter, der har til formål at oplyse om Sydslesvig og det danske mindretal. Der var frist for at indsende ansøgninger om projektilskud den 13. januar. Ved fristens udløb havde Sydslesvigudvalget modtaget 13 ansøgninger. Udvalget besluttede at imødekomme 10 projekter med i alt 5,2 millioner kroner. Grænseforeningen søgte og fik godt 2 mio. kroner til elevudvekslingsprojekter og arbejdet med Sydslesvigske Børns Ferierejser. Godt 1,3 mio. kroner blev bevilget til foreningens oplysningsarbejde om grænselandet overfor ungdomsuddannelserne. Desuden blev der bevilget 207.000 kroner til at arrangere et besøg i København for 13. årgang fra de to sydslesvigske gymnasier, hvor eleverne introduceres til videreuddannelse i Danmark. De første to projekter er to-årige, det sidste 1-årig. Grænseforeningen havde også søgt et større beløb til at udgive Grænsen som tillæg til Flensborg Avis med 20 numre om året. Denne ansøgning blev ikke imødekommet. de sydslesvigske elevambassadører supplerer sig med unge fra det tyske mindretal Der er i Danmark også behov for oplysning om det tyske mindretal. Derfor vil de sydslesvigske elevambassadører fra DuborgSkolen og A.P. Møller Skolen, som siden 2006 har rejst rundt på danske gymnasier for at oplyse om det danske mindretal, nu få følgeskab af elever fra det tyske gymnasium i Aabenraa. Det startede med, at sydslesvigerne tog på charmeoffensiv i Aabenraa. Flensborg Avis 29. marts: De tre ambassadører, Madita Hansen og Jørn Volkhardt Sanne-Wander fra A. P. Møller Skolen og Claas-Frederik Johannsen fra Duborg-Skolen, stod for charmeoffensiven i den ene af de tyske klasser. “Det at være en del af korpset gør, at man, når man fortæller sin personlige historie, taler om ting, der har været en selvfølge. Man opdager en masse om sig selv, og det er med til at danne ens egen identitet. Det er en stor berigelse”, sagde Jørn, og Claas supplerede: “Man reflekterer meget over sig selv, over dobbelthed, sprog og kultur”. Og det fangede interessen hos blandt andre Jennifer Johansen Ilic, der har bosniskdansk baggrund, men nu er en del af det tyske mindretal: “Jeg kunne i princippet godt tænke mig at være elevambassadør, for jeg kan godt lide det der med at finde ud af sin identitet”, sagde hun. (…) “Nu får det her lige lov at bundfælde sig hos eleverne. Så laver vi et opslag, og så kan de søge om at blive ambassadører. Vi vælger derpå nogle ud, og til september, når de går i 2. g., vil de deltage i et uddannelsesforløb, så de er klar til at blive sendt ud”, fortalte rektor for det tyske gymnasium, Ilse Friis efter mødet. Det er planen, at det tyske gymnasium får et korps på 10-12 elevambassadører. Læs mere på www.elevambassadørerne.com nr. 2 / april 2011 Foto: Polfoto en idé er søsat om, at en tysk kunstner skal skabe et håndtryk, et fredsmonument, på skanse 4 på resterne af det tyske sejrsmonument, som danske frihedskæmpere sprængte i stykker i 1945. et giga mega stort hansaplaster på historien Kunstneren Kenn André Stilling vil have den verdensberømte tyske maler og billedhugger Anselm Kiefer til at opføre et monument på Dybbøl Banke. Kiefer skal helst bruge resterne af et monument over den tyske sejr i 1864, som blev sprængt i luften. Politiken bragte den 5. marts en stor artikel om idéen til et fredsmonument, der skal rejses i 2014 – 150 år efter slaget på Dybbøl. Vi har klippet: “Derhenne er det vist”, siger kunstneren og peger mod en bakke, hvor nogle stenblokke er strøet ud med løs hånd. Det er resterne af Skanse 4. Kenn André Stilling ligner en mand, der har kæmpet sig op til toppen af Mount Everest, som han står der på den historiske plet og vifter med sine luffer. “Her stod tyskernes sejrsmonument”, siger han. “Det er her, vi skal opføre det nye monument... Er her ikke smukt?”. (…) Det var et 24 højt monster af et mindesmærke. Gotisk og svulstigt på alle leder og kanter. Det overlevede genforeningen i 1920 og stod og knejsede på Dybbøl Banke til lige efter befrielsen i 1945. “Otte dage efter Anden Verdenskrig blev monumentet sprængt i luften, fortalte Stilling. “Man siger, det var frihedskæmpere, der gjorde det. Måske lå de inde med noget dynamit og ville bare gerne høre det brag”. I nogle år fik murbrokkerne lov til at ligge på Skanse 4. Så blev de kylet i en mergelgrav et sted i nærheden, forlød det. “Jeg synes, man skulle samle stumperne op igen og lave et nyt monument af dem. Som et håndtryk”, sagde Kenn André Stilling. “Et håndtryk med tyskerne?”. “Ja”, svarede han. “Og så skal det være Anselm Kiefer, der bygger det. Han er fantastisk. Det bør være en tysker... Det bliver ligesom en mindre udgave af FN-bygningen i New York”. 29 30 nr. 2 / april 2011 sprog og kul- kort nyt tur sprog forgår, men dansk består Dansk ligger på top 20 over verdens stærkeste sprog. Politiken bragte den 18. marts en stor helsides artikel om dansk som en overlever. Vi har klippet: I årevis er der blevet vredet hænder over, hvordan det engelske sprog trænger ind i dansk. Senest i denne uge, hvor flere fakulteter og institutter på Aarhus Universitet fik nye engelske navne. Men der er ikke den fjerneste grund til at bekymre sig for, om hele nationen pludselig slår over i engelsk. For faktisk ligger dansk solidt placeret blandt verdens 20 stærkeste sprog. Og blandt de 100 største målt i, hvor mange der har det som deres modersmål. “Hvis du tæller i muskler, så ligger dansk på top 20 over verdens stærkeste sprog, fordi det er et talrigt, samfundsgennemtrængende og velhavende sprog”, siger Ole Stig Andersen, redaktør på sprogmuseet.dk. I øjeblikket dør cirka to sprog om måneden, fordi ingen børn taler dem. I stedet lærer de regionens eller landets hovedsprog for at få bedre adgang til uddannelse og arbejde. I år 2100 forventer man, at halvdelen af verdens cirka 6.000 sprog er afgået ved døden. Og tre fjerdedele af de sprog, der er tilbage, vil være udryddelsestruede. Så om 90 år vil kun omkring 600 af verdens sprog være i solid foderstand – heriblandt dansk, svensk og norsk. “Dansk er blandt verdens største sprog, fordi det er et nationalsprog. Og fordi næsten alle, der vokser op her, har dansk som eneste modersmål, mens det er meget normalt andre steder i verden, at folk vokser op i samfund, hvor man bruger forskellige sprog i forskellige sammenhænge”, siger Adam Hyllested, sprogforsker på Københavns Universitet. (…) Også politisk har dansk en styrke, langt ud over hvad sprogets størrelse berettiger til, fordi det er et af EU’s officielle sprog, fortæller Jens Normann Jørgensen, professor i dansk ved Københavns Universitet. “Det betyder, at ingen tekster har juridisk bindende karakter, før de foreligger på dansk og er godkendt af Danmarks regering. Og så er dansk stærkt, fordi hæren og flåden kommanderes på dansk, parlamentet udøves på dansk, uddannelsessystemet fungerer på dansk, og pressen taler og skriver dansk”. (…) “Og når det gælder antallet af dansksprogede film, ligger Danmark som nummer 20 på verdensranglisten. Det vil sige, at der kun er 19 sprog, som er repræsenteret med flere film end dansk”, siger han. Uanset om man synes, der er mest status i å eller i aa, forandrer sproget sig hele tiden – både bevidst og ubevidst. Som Adam Hyllested, sprogforsker på Københavns Universitet, siger: “Ubevidst sker der hele tiden en grammatisk og lydlig udvikling af sproget. Og så er der den bevidste udvikling, som beror på politiske beslutninger, og en mere eller mindre bevidst påvirkning fra forskellige subkulturer. Men at et sprog ændrer substans betyder jo ikke, at det er truet. Selv om vi tog 300 nye engelske låneord ind i morgen, er det jo stadig dansk. Et sprog er først truet den dag, folk holder op med at tale det”. www.sdj-historie.dk Med lanceringen af en ny hjemmeside foreligger et moderne undervisningsmiddel om krigen i 1864 og Sønderjyllands historie. Det er udviklet i et samarbejde mellem University College Syddanmark, Center for Undervisningsmidler i Aabenraa, Museum Sønderjylland, Historisk Samfund og Grænseforeningen. “Det er vigtigt for elever at få indblik i krigen 1864, der er en så vigtig markør i den historiske bevidsthed hos os danskere og en naturlig del af folkeskolens historiekanon. Vi har forsøgt at gøre formidlingen tidssvarende og vedkommende for eleverne ved at møde dem på hjemmebane, nemlig i den digitale verden”, siger projektleder Hildegunn Johannesen, CfU til Flensborg Avis. Projektet, som har overskriften “Sønderjyllands historie – med fokus på den digitale læring”, er et treårigt projekt støttet af undervisningsministeriet, Kulturarvsstyrelsen og en række mindre sønderjyske fonde. Baggrunden og idegrundlaget for projektet er at formidle Historisk Samfunds tobindsværk om Sønderjyllands historie, der udkom i 2008 og 2009, til folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. nr. 2 / april 2011 danskerne skammer sig over deres modersmål Danskerne tynges af sprogligt selvhad. Vi synes, at vores sprog lyder grimt og kan ikke forstå, når andre har lyst til at lære det. Franskmændene synes, deres sprog er “très belle”. I Storbritannien er det en udbredt opfattelse, at engelsk “rules the world”. Men danskerne har langt fra samme sproglige nationale selvfølelse. Tværtimod lider vi af sprogligt mindreværd. Sådan lyder det fra en række sprogeksperter. En af dem, Frans Gregersen, der er professor og leder af Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier ved Københavns Universitet, har forsket i emnet: “Vi udmærker os faktisk i international sammenhæng ved et sprogligt selvhad. Danskerne synes ikke, dansk er smukt. Vi skammer os lidt over det,” siger han. Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør i Dansk Sprognævn: “At sige, at nogle sprog er grimmere end andre, er smagsdommeri. Vores sprog er lidt underspillet med ikke så mange højder og dybder, som passer godt til vores måde at være på – uden de store armbevægelser”. günter grass lykønsker siegfried lenz ved den officielle fejring i forfatterens fødeby hamborg Foto: Scanpix Metroexpress.dk var først med overskriften, efter at forskere var nået frem til, at det engelske sprogs fremmarch ikke blot skyldes globaliseringen, men også danskernes sproglige mindreværd. I de følgende dage bragte stort set alle danske medier overskriften. Kristeligt Dagblad skrev den 21. marts bl.a.: tyskeren der elsker danmark Forfatteren Siegfried Lenz er født i Hamborg, men bor i Fåborg. Den 5. marts fyldte Siegfred Lenz 85 år. Det blev fejret i Tyskland, men stort set forbigået i Danmark. Forfatteren Ole Hyltoft skrev i kronikken i Berlingske: I sin dannelse er Lenz tysker. I sin filosofi ligner han Lessing. I sin ironi Thomas Mann. I sin frihedstrang Heine. I sin humor Erich Kästner. Men i sit sind er Lenz dansker. Det plejer vi danskere at sige, ikke uden et vist overmod. For Lenz er jo sådan et godt og elskeligt menneske! Kästner og andre tyske kunstnere har næret kærlighed til Danmark. Men Lenz er gået videre. Han er blevet halvt dansk. I mange år havde han og hans elskede hustru Liselotte et sommerhus på Als. Her lærte alsingerne ham at tale – ikke dansk, men alsisk, efter naturmetoden. Liselotte døde for fem år siden. Lenz blev dødeligt syg. Men rask igen, og sidste år blev han gift med en dansk pige fra Aarhus, Ulla, nu hans uundværlige og højt elskede livsledsager. Inden vielsen blev forrettet, af Aabenraas borgmester, ringede han til mig og sagde: Uuhle (det er alsisk for Ole), kender du det, at man kan være så lykkelig, at det gør ondt? Siegfried er ikke bare den elskeligste forfatter, jeg kender. Han er inde bag sine lyseblå øjne det elskeligste menneske, der findes i Nordeuropa. Og nu bor Siegfried Lenz det meste af året i Ullas prægtige hus nær Faaborg og læser danske aviser og ser dansk TV. (…) Hos få kunstnere er livsholdning og kunst så sammenhængende som hos Lenz. Jeg var engang i et selskab med ham. Günter Grass blev kritiseret af den ene efter den anden. Og den kritik kunne Lenz nok have grund til at samstemme i. For havde Grass tidligere talt åbent om sin fortid i Waffen SS, havde han næppe fået Nobelprisen. Og så havde Lenz sikkert fået den. Alle i selskabet vendte så vore ansigter mod Lenz for at høre, hvad han havde at sige om kollega Grass. Lenz sagde kun fire ord: Günter ist mein Freund. – Venner taler man ikke ilde om. 31 32 nr. 2 / april 2011 sprog og kul- bøgertur af erik lindsø den politiske komedie fra skældsord til slagord Selvom det ikke er din skyld, kan det godt gå ud over dig! Sætningen indrammer passende indholdet i en fortrinlig novellesamling, hvor redaktør Tine Flyvholm har sat ni unge forfattere og en enkelt tegneseriemager stævne for i novelleform og fiktion at lade dem besvare spørgsmålet: Hvordan er man dansk? Hvornår holder man op med at være fremmed? Hvordan er det at være født som fremmed i Danmark? Hvordan opleves følelsen af at blive forfulgt for, hvad man er og ikke for, hvad man har gjort. I Pære-perker-dansk møder vi bl.a. den unge fyr, som er træt af at være mønsterelev og ikke længere bare gider affeje alle uretfærdigheder som ’småting’. Et par adoptivbørn, som på hver deres måde forsøger at udnytte det at være fremmed til egen vinding. Pigen, som udfordrer sin fars snak om frihed ved at vælge tørklædet. Og flygtningedrengen, som sidder fast i et asylcenter og blot kan se til, mens livet går forbi. Kort sagt møder vi en broget skare af almindelige unge mennesker, der alle har det tilfælles, at de egentlig bare synes, de hører til her, men som til tider kan have ret vanskeligt ved at få lov til også at føle, at de gør det. Novellerne er af svingende litterær kvalitet. Men de unge stemmer giver et godt bidrag til debatten om, hvordan vi løbende må arbejde med at forstå os selv som danskere, når vi ikke længere er en etnisk stamme, men et Danmark med danskere i mange og nye modeller, hvor nye løbende kommer til. “Kun Gud ved om en politiker i virkeligheden er ærlig inderst inde. Men Gud meddeler sig aldrig direkte til det danske vælgerkorps. Derfor er vælgerne henvist til tv og andre medier for med egne øjne at afgøre om en politiker er ærlig. Det samme gælder, når vælgeren skal vurdere, om en politiker har de andre dyder”. Sådan skriver Klaus Kjøller i bogen “Den politiske komedie”. De andre dyder ud over ærlighed er idealisme, stabilitet og kompetence. Klaus Kjøller har i mange år været en infant terrible i opholdsrummet mellem politik og medier. Hans seneste bog er et opgør med den forfladigelse, politik bliver til, når den accepteres som en vare, der skal sælges på elektroniske mediers vilkår. Det politiske budskab reduceres hermed til noget, der kan siges i replikker og one liners. Bogen rummer afslørende analyser af spin, løgn og bedrag i dansk politik. Som læser får man undervejs anfægtelser, hvis man hører til dem, der lader politik handle om det, man ser på TV og ikke orienterer sig i medier, hvor den politiske substans – selve sagen – behandles. Når dansk politik alligevel er en succes – og f.eks. har høje seertal – skyldes det ifølge Kjøller, at vi som vælgere vender det blinde øje til, parkerer anfægtelserne og lader os underholde af komedien om politikerens fejltrin og de politiske enkeltsager, hvor alting simplificeres. Kjøller beskriver en fordummelse, der er opstået mellem politikere, medier og borgere – en bermudatrekant, som et demokrati ikke kan manøvrere igennem. Det er en polemisk bog med mange udokumenterede påstande, men tankevækkende læsning. Demokrati er et af de mest ombejlede begreber i den politiske debat. Men sådan har det ikke altid været. Efter den franske revolution var demokrati primært et skældsord, og den danske grundlov af 1849 blev af mange i samtiden set som et værn mod for meget demokrati. Jeppe Nevers er adjunkt ved Institut for historie, kultur og samfundsbeskrivelse ved Syddansk Universitet, og bogen er en vellykket omskrivning af hans ph.d. Det er altså den videnskabeligt arbejdende historiker, man læser. Og tak for det. “Fra skældsord til slagord. Demokratibegrebet i dansk politisk historie” er en velfortalt historie om synet på demokrati i dansk politik fra sidste halvdel af 1700-tallet til midten af det 20. århundrede. I et folkeligt sprog sættes den nutidige dagsorden i et historisk perspektiv. Demokratiet er ifølge Jeppe Nevers noget, der er vokset op nedefra på baggrund af folkets vilje symboliseret i folkelige bevægelser. I dag står det som et af de stærkeste ord, vi kender, og det mest dyrebare, vi har. Demokrati er et begreb, vi går i krig for. I den aktuelle debat er demokratibegrebet uløseligt knyttet til islamisme og terrorisme. “Demokratiet er under pres” var statsministerens begrundelse, da vi i 2007 skulle have en demokratikanon. Jeppe Nevers får veldokumenteret beskrevet, at demokrati ligeså vel kan være under pres indefra. Demokrati er et sammensat begreb, som kan bestemmes og forstås på mange forskellige måder. Det er åbent for fortolkning og der har gennem demokratiets 160-årige historie været forskellige opfattelser af, hvad et demokrati er, og hvordan det skal fungere. Tine Flyvholm (red.): PÆRE-PERKERDANSK. Noveller. Høst & Søn. 144 sider. 200 kr. Klaus Kjøller: DEN POLITISKE KOMEDIE. At forstå politik uden at forstå sagen. Forlaget Hovedland. 331 sider. 279 kr pære-perker-dansk Jeppe Nevers: FRA SKÆLDSORD TIL SLAGORD. Demokratibegrebet i dansk politisk historie. Syddansk Universitetsforlag. 225 sider. 248 kr. nr. 2 / april 2011 …. og grænselandet som nationalpark? opgør med den værdipolitiske børnehavekultur “Med aftalen mellem Tyskland og Danmark om at bygge en fast Femern Bæltforbindelse tog de to nationer en beslutning (…) som i sig har potentialet til en ny økonomisk, kulturel og samfundsmæssig udvikling i egne, regioner og lande omkring forbindelsen. Med den faste Femern Bælt-forbindelse vil et af verdens systemforandrende megaprojekter stå færdigt (…) Der vil mellem samfundene omkring forbindelsen fra København til Hamborg opstå nye relationer og blive skabt ny samhandel, ny turisme, nye arbejdspladser og nye muligheder for at bo”. Sådan står der at læse i forordet til en mobbedreng af en rapport om “De regionale udviklingsperspektiver” i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen. Den faste Femern Bælt-forbindelse er en af de største investeringer i infrastruktur i Nordeuropa. For at belyse, hvad man bør få for pengene, har man udarbejdet en analyse i et samarbejde mellem svenske, tyske og danske forskere. Sidder man med Femern Bælt-rapporten, forstås det, hvis man i det sønderjyske grænseland frygter at ende som reservat for det, der var en gang, fordi udviklingen vil drøne udenom, når den et andet sted kan komme nedenom. Men uvilkårligt spørger man også sig selv, hvorfor grænselandet ikke for længst har udarbejdet so ein ding af et udviklingsarbejde. Det virker som om, grænselandet er bag ud på point, allerede inden borebisserne i Rødby og på Femern lader gong-gong’en lyde for første omgang. De to politiske fløjes stærke fokus på udlændinge har ført til en ufrugtbar politisk polarisering og et forarmet politisk klima med mangel på visioner og som følge heraf et splittet Danmark, hvor store spørgsmål er taget af dagsordenen. Det er derfor helt på sin plads at snakke om rød og blå stue i dansk politik, for Christiansborg leger børnehave med de danske værdier. Så kontant er dommen i Michael Böss’ bog “Republikken Danmark”. Michael Böss er lektor ved Institut for Sprog, Litteratur og Kultur ved Aarhus Universitet og desuden skribent, kommentator og debattør ved Berlingske Tidende og andre medier. Vi har mistet den selvfølgelige forståelse for, at der er værdier på spil bag alle politiske spørgsmål: Velfærd, økonomi, retsstat, folkeskole, den offentlige sektor, demokratiet og forholdet mellem stat og kirke. Det er en befriende bog, fordi man her finder et sted, hvor politikersnakken om danske værdier endelig løftes fra middelmådigheden og op, hvor den fortjener at høre hjemme. Folketingets formand burde inddrage en uge af folketingsmedlemmernes sommerferie til at læse bogen med efterfølgende rundkredspædagogiske drøftelser på tværs af partiskel. Bogens omdrejningspunkt er, at der er brug for en ny, samlende værdipolitik med en social, demokratisk og etisk dimension. Forudsætningen for at kunne formulere en sådan værdipolitik er, at man har politikere, der evner at tage afsæt i filosofi, kunst, kultur og historiske erfaringer. Man burde derfor læse den, inden man stiller op som folketingskandidat ved det kommende valg. Christian Wichmann Matthiessen og Marianne Worm (red.): REGIONALE UDVIKLINGSPERSPEKTIVER. Den faste Femern Bælt-forbindelse. Syddansk Universitetsforlag. 440 sider, illustreret. 300 kr. (udkommet på dansk, tysk og engelsk) Michael Böss: REPUBLIKKEN DANMARK. Oplæg til en ny værdipolitisk debat. Informations Forlag. 383 sider. 349 kr. på å tur til C.f C.f. hansen “En indbydende guidebog. Med masser af billeder og kort, så turen kan planlægges og nydes hjemmefra. Bogen introducerer til klassicismen, til C.F. Hansens særlige kendetegn og ikke mindst til de 78 bevarede bygninger, som han står bag”. Sådan står der beskedent på bagsiden af Thomas Rolands bog om “C.F. Hansen i Danmark og Tyskland”. Omslagsteksten er for beskeden. Det er intet mindre end en fremragende guidebog. Igennem de seneste år har man kunnet spore en forstærket interesse for C.F. Hansen (1756-1845) og hans værker. Han er den første i rækken af Danmarks internationalt kendte arkitekter. Hans arkitektur er af international karat og har haft vidtrækkende betydning for nutidige danske arkitekter som f.eks. Jørn Utzon og Henning Larsen. C.F. Hansens klare linjer og huse fremstår med deres enkle udtryk overraskende moderne. Ved man ikke meget om C.F. Hansen kommer man til det, fordi bogen indbyder til et bekendtskab. Men også fordi man vil opdage, at man kender C. F. Hansen i forvejen, fordi man kender hans værker. Hans markante bygninger er i alle egne af Danmark og Nordtyskland. Thomas Roland øser af en enorm viden, og man får i den grad lyst til at tage på tur i C.F. Hansens fodspor. Overskuelige kortudsnit gør det let at finde frem til de enkelte lokaliteter. Bogen er rigt illustreret med en række meget flotte oversigtsog detaljefotos af værkerne. Thomas Roland: C. F. HANSEN I DANMARK OG TYSKLAND. En billedguide. Forlaget Frydelund. 384 sider, illustreret i farver. 229 kr. (udkommet på dansk og tysk) 33 34 nr. 2 / april 2011 sprog og kultur Foto: Scanpix tom buk-swienty holder foredrag om “1864 – historien om dit og mit danmark”. sendemandsmøde med ro på bagsmækken efter nogle år med omlægninger, uro og store forandringer i grænseforeningen ser dette års sendemandsmøde ud til at blive et ordinært årsmøde med foredrag af tom buk-swienty som højdepunktet. af erik lindsø En god, dansk generalforsamling afvikles ved, at man hurtigt når frem til eventuelt, og der allerhøjest undervejs er et par spørgsmål til regnskabet fra en ihærdig talrytter. Sådan ser det ud til, at det vil forløbe, når Grænseforeningen den 8. maj afholder årsmøde – Sendemandsmøde – på Vingsted Centret. Ikke en gang en kontingentforhøjelse vil være til debat, for der er ingen forhøjelse i forslag. Skulle Sendemandsmødet forløbe, som her spået, kan det synes velkomment. Grænseforeningen har været igennem et par turbulente år med store forandringer i foreningsstrukturen og en omlægning af arbejdet fra at være pengeindsamlende til at blive folkeoplysende. Det øgede fokus på oplysningsarbejde, hvor foreningen på en række områder har aktiveret grænselandet ind i en moderne dansk dagsorden med f.eks. kulturmøde, har haft kritikere. Men de kritiske ryster er forstummet, og baglandet med lokalforeningerne som omdrejningspunkt giver over en bred kam deres opbakning til hovedforeningens arbejde. meside besøgt 186.000 gange og 449.000 sider er blevet set. vigende medlemstal øget fokus på det lokale arbejde Oplægningen af foreningen kan dog ikke ændre medlemstilbagegangen. I den skriftlige beretning klargøres det: “Medlemstallet er august 2010 opgjort til 19.489. I årets løb er der indmeldt 728 nye medlemmer, hvilket er 39 færre end sidste år. Der har været 2.612 udmeldelser, hvilket for langt hovedparten skyldes alder, således at nettotilbagegangen har været 1.884 medlemmer. I det totale medlemstal indgår 266 individuelle medlemmer, som ikke er medlem af en lokalforening, 357 skoler og 17 biblioteker”. Men samtidig med, at medlemstallet falder, ser det ud til, at man i bredere kredse har fundet ud af, at Grænseforeningen er stedet, hvor man kan finde oplysning om grænselandet og Sydslesvig. I 2010 blev Grænseforeningens hjem- Lokalforeningerne er Grænseforeningens rygmarv. På Sendemandsmødet vil der være cafédrøftelser, hvor man skal komme med idéer til at udvikle lokaleforeningsarbejdet. Spørgsmålene samler sig om emner som: • Hvordan fornyr og udvikler man de ture og rejser nord og syd for grænsen, som mange lokalforeninger arrangerer? • Hvordan kan man lokalt blive bedre til at gå ind i arbejdet for feriebørn, elevudveksling og efterskoleophold for Sydslesvigske skolebørn? • Hvordan udvikler man sit lokalforeningsarbejde, f.eks. med nye netværk og samarbejdspartnere? • Hvordan bliver man bedre til at dyrke den lokale presse? Sendemandsmødet finder sted på Vingsted Centret søndag den 8. maj i tidsrummet 9.30-16.45. nr. 2 / april 2011 lokalforeninger Lokalforeningerne Arrangementer sendes til Claus Jørn Jensen på graenseforeningen@privat. dk eller til Åbenråvej 22, 6400 Sønderborg. Deadline for optagelse i næste nummer er den 30. maj. Sjælland – Bornholm Grænseforeningerne i Københavns omegn Vestegnen Tirsdag 3. maj, 19.00: Glostrup gamle Præstegaard, Hovedvejen 134 (ved Glostrup kirke). Bus 123 og 300S samt S-tog linje B. Generalforsamling. Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest otte dage før generalforsamlingen. Efter generalforsamlingen serveres en lille anretning og vin/vand. Tilmelding på tlf. 4484 4527 eller på e-mail: mar-gun@ hotmail.com senest 2. maj. Ballerup og Hedeboegnen Onsdag 27. april, 19.30: Taastrup Medborgerhus, Taastrup Hovedgade 71, lokale 5. Generalforsamling. Der serveres kaffe med kage samt øl og vand under generalforsamlingen. Tilmelding telefonisk på 4352 7477 eller på e-mail [email protected] senest den 20. april. Gl. Roskilde Amt Onsdag 27. april, 19.00: Syv Sognegård, Skolevej 17, 4130 Viby Sj. Generalforsamling og forårsmøde. Forslag skal være formanden i hænde senest tre uger før generalforsamlingen. Kaffebord med underholdning ved “Salontrioen”. Mandag 2. maj: Højskoledage i Grænselandet. Jaruplund Højskole 2. - 6. maj. Tog fra Roskilde mandag formiddag, retur fredag sidst på eftermiddagen. Udflug- ter til Hedeby og Dannevirke, Ejdersted med et besøg på Mikkelberg, Glyksborg Slot Pris: 2.475 kr. for medlemmer og 2.975 for andre, den dækker. Rejsen t/r. Overnatning med fuld forplejning på højskolen. Udflugter. Tilmelding til Ejner Børsting på tlf 56 87 08 63, eller e-mail: ejner@graensen-roskilde. dk. Betaling senest 2. april på bankkonto: 2364 - 5363 299476. Turen gennemføres sammen med Grænseforeningen for Sydsjælland – Møn, og den støttes af Grænseforeningen med 500 kr. pr medlem. Vestsjælland syd Sorø og omegn Søndag 15. maj: “Ses vi i Slesvig?” fra søndag 15. til torsdag 19. maj arrangeres i samarbejde med andre kulturelle foreninger i Sorø den årlige studie- og oplevelsestur – denne gang til Flensborg, hvor vi overnatter. Udflugter til Glücksborg Slot og Slesvig med besøg på A.P. Møller Skolen og Hedeby Vikingemuseum samt Danevirkegården. Pris kr. 3795 i dobbeltværelse med enkeltværelsestillæg kr. 350,00. Tilmelding til Poul V. Andersen 57 83 27 74, [email protected] senest 28. februar. Sydsjælland Sydsjælland - Møn Mandag 2. maj Højskoledage i Sydslesvig. Se oplysninger ovenfor under Gl. Roskilde Amt, som turen arrangeres i samarbejde. Torsdag 5. maj: Forårstur arrangeret af Grænseforeningen Guldborgsund. Bustur til København, besøg i Folketinget med rundvisning af Helge Adam Møller, Bjørn Nørgaards gobeliner og frokost i Snapstinget. Pris 475 kr. Påstigning ved bl.a. Stensved motorvejstilkørsel. Tilmelding til Christa Vægter, tlf. 5444 6031. Næstvedegnen Torsdag 5. maj Tur til Folketinget. Rundvisning ved Helge Adam Møller. Tilmelding senest 27.april på tlf. 55 73 26 35 eller til en fra bestyrelsen. Lolland-Falster Fredag 24. juni: Tur til Sydslesvig. 24.-26. juni. Afgang fra Rødby Færge kl. 8.15. Gennem Holsten til Kiel med guidet bustur gennem byen. Vi ser Kielerwoche, en af de største sejlsportsbegivenheder i verden, som hvert år finder sted. Medbragt mad i Holtenau Forsamlingshus. Besøg i Landdagen, hvor landdagsmedlem Flemming Meyer venter os. Til Christianslyst, hvor vi bliver indkvarteret og spiser middag. Lørdag den 25. juni går turen til Ejdersted. Søndag den 26. juni skal vi til Kobbermølle. Derfra til Folkehjem i Aabenraa, hvor middagen venter. Videre til Genforenings- og Grænsemuseet nord for Christiansfeld. Hjemtur via Storebælt. Tilmelding til Christa Vægter, Nyskolevej 46, 4840 Nr. Alslev, tlf. 54 44 60 31 via tilmeldingskuponen. Tilmelding og betaling senest 1. maj. Dobbeltværelse 2300 kr. Enkeltværelse 2400 kr.. Betaling på check eller bankkonto 0679 - 53 69 13 76 56. Husk navn! Pas, madpakke, euro til drikkevarer og evt. badetøj (svømmebassin på Christianslyst). Lolland Mandag 18. april, 19.00: Grænseforeningen Lolland-Falster afholder kredsgeneralforsamlig i Sognets Hus, Kirkestræde 6, Maribo. Fhv. lektor ved katedralskolen Henning Due-Hansen fortælle om krigen i 1864. Torsdag 5. maj, 7.00: Kredsarrangement for Grænseforeningen Lolland-Falster til Folketinget. Grænseforeningen Lolland-Falster arrangerer tur til Folketinget. Helge Adam Møller viser rundt. Frokost i Snapstinget. Herefter de kongelige gobeliner, som varer ca. 1 time. Pris 475 kr for tur, frokost og havnerundfart. Tilmelding til Christa Vægter tlf. 54 44 60 31 inden 8. april. Indbetaling på bakkonto 0679 - 8976441754 eller efterv aftale. Max. 52 deltagere. Opsamling ved Skørringe busser kl. 7.00, Maribo banegård kl. 7.15, Sakskøbing svømmehal kl. 7.40, Nykøbing (cementen) kl. 8.00, Nørre Alslev kirke kl. 8.15, Stenved kl. 8.40, Rønnede. Kl. 9.00. Fyn Grænseforeningerne på Fyn Lørdag 14. maj 2011, 07.15: Grænseforeningerne på Fyn inviterer alle lokalforeningernes medlemmer på udflugt til Ladelund, Mikkelsberg og Hattstedt. Pris kr. 400 inkl. aftensmad. Tilmelding på tlf. 4016 3571 senest 1. maj. Det nordlige Jylland Hjørring kommune Torsdag 28. april, 19.30: Vrå Sognegård, Sdr. Vråvej 11, Vrå. Generalforsamling. Efter generalforsamlingen er der traktement og musikalsk underholdning. Fredag 27. maj: Bustur til de danske årsmøder i Sydslesvig. I samarbejde med Grænseforeningen Mariagerfjord og Aalborg går turen til Sydslesvig 27. - 29 maj. Vi bor på Christianslyst. Vi besøger Frøslevlejren, Frederiksstad og Ejdersted og deltager i årsmødet med det store optog i Flensborg. Turen stareter fra Hadsund. Grænseforeningen for Hjørring Kommune koordinerer kørsel dertil. Pris 1.595 kr. Tillæg for enkeltværelse 100 kr. Yderligere oplysninger: Lisbeth Baggesen tlf. 4122 4350. Kreds 14. Aalborg Aalborg Grænseforening Mandag 18. april, 19.00: Foredrag på Nørre Tranders Kirkecenter, 35 36 nr. 2 / april 2011 sprog og kul- lokalforeninger tur Lemvigvej 100, Aalborg Øst. Fhv. grænsegendarm Charles Andersen fortæller. Charles Andersen var ansat ved grænsegendarmeriet fra 1942 til det blev nedlagt i 1952. Under krigen var han med i modstandskampen, og var bl.a. med til at likvidere stikkere. Charles Andersen vil også komme med et par viser, som ingen anden husker. Aftenen afsluttes med generalforsamling. Mandag 23. maj, 19.00: “Trekanten” Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Øst (bus 11 og 14). Foredrag ved cand. theol. Eberhard von Oettingen, skoleinspektør på Jørgensby-Skolen i Flensborg og tidl. præst i Tønning: “Kirken i Sydslesvig” . Foredraget præsenterer to hovedlinjer i Dansk Kirke i Sydslesvigs historie: Den danske folkekirkelige og den tyske strømninger som også findes i kirkeindretning, arkitektur og liturgi. I dag lever de to evangelisk lutherske søsterkirker i bedste samhørighed, så: Hvorfor har vi stadig både en dansk og tysk kirke i grænselandet? Lørdag 28. maj: De danske årsmøder i Sydslesvig bliver afholdt fra fredag den 27. til søndag den 29. maj. Deltagerantallet er normalt omkring 20.000. Ring til Frank Nielsen tlf. 98111376 for yderligere oplysninger om møderne og deltagelse. Mariagerfjord Torsdag 14. april, 13.30: Bustur fra Hadsund Menighedscenter til Mariager I Mariager er der rundvisning i museets gamle bygninger v/ Vagn Andreasen. Efter kaffen rundvisning i kloster og kirke. Til slut spiller kirkens organist Michael Ustrup på Mariager kirkes nye orgel fra Frankrig. Fredag 27. maj, 8.00: Sydslesvigtur 27.-29. maj. Afg. i bus fra Hadsund rutebilstation kl. 8.10. Kl. 12: Frøslevlejren med medbragt frokost, foredrag og rundvisning. Kl. 17.30: Christianslyst. Lørdag 28. maj: Frederiksstad og Ejdersted med lokal guide. Søndag 29.maj: Årsmødet i Flensborg. Turen er et samarbejde mellem grænseforeningerne Mariagerfjord, Vendsyssel og Randers. Pris: 1.595 kr (enkeltværelse + 100 kr), inkl. alle måltider. Sengelinned medbringes eller lejes for 70 kr. Tilmelding tlf. 7440 4175 senest 5. april. 40 pladser efter først til mølle-princippet. Thy og Mors Fredag 27. maj, 15.30: Mors og Thy deltager ved årsmøderne i Sydslesvig i henholdsvis Sdr. Brarup, Satrup og Slesvig. Mulighed for privat overnatning eller på hotel. Tilmelding til formanden. Viborg-Skive Skive Salling Fjends Torsdag 7. april, 19.00: Resen Sognehus. Generalforsamling. Tidl. rektor ved Aalborg Universitet Sven Caspersen causerer: “Fra Aabenraa-dreng til rektor i Nordjylland”. Kaffe. Pris 60 kr. Lørdag 18. juni, 12.00: Årsmøde på Vesterled. Flaghejsning og officiel indvielse. Middag med stegte rødspætter (kr. 150 inkl. drikkevarer betales på dagen). Årmødetaler er formand for Danske Skoleforening for Sydslesvig Per Gildberg. Tilmelding senest den 1. juni til Carsten Dalgaard, tlf. 9715 5851 eller [email protected]. dk eller til Lene Højer Andersen, tlf. 9731 5031. Midtjylland Øst Grænseforeningerne i den østlige del af Region Midtjylland Randers og omegn Torsdag 7. april, 19.30: Helligåndshuset, Lille sal. Generalforsamling. Repræsentanter for Græn- seforeningens ungdomsafdeling “Grænseoverskridende ungdom” (GOU) fortæller. Karen-Margrethe Møller fortæller om arbejdet med udveksling af børn på tværs af grænsen. Kaffe 25 kr. Fredag 27. maj: Tur til årsmøderne i Sydslesvig. Opsamling i Randers kl. 8.40. Indkvartering på Christianslyst med aftensmad. Tilmelding senest 5. april på tlf. 8642 8081. Mail: groenbeck@mail. tele.dk. Søndag 5. juni, 15.00: Sct. Clemens Kirkes pergola. Grundlovsmøde. Taler (forventelig): Overborgmester Simon Faber, Flensborg. Fællessang og korsang. Gratis kaffebord. Silkeborg-Hammel og omegn Lørdag 14. maj, 9.30: Besøg af venskabsforeningen i Dannevirke. Morgenbord kl. 9.30 på Georg Krügersvej 242. Derefter tur til Gjern Bilmuseum og ud i naturen. Frokost og eftermiddagskaffe indgår i programmet. Yderligere information på tlf. 8684 6906 eller flemmingoestergaard @ny-post.dk. Skanderborg og omegn Onsdag 15. juni: Udflugt til den nordfrisiske vadehavsø Føhr med det nye Museum Kunst der Westküste i Alkersum med temaet er ’hav og kyst’. Værker af Anna og Michael Ancher, P.S. Krøyer, Emil Nolde, Edvard Munch, Max Liebermann, Max Bechmann og den nordfrisiske Otto H. Engel. Program, pris og tilmelding ved henvendelse til Doris Nielsen tlf. 8657 1361. “Kreds 20”. Søndag 16. oktober : Grænseoverskridende 8-dages tur til det sorbiske mindretal 16. – 23. oktober. SSF Flensborg og Grænseforeningens Kreds 20 tilbyder i fælles- skab en 8 dages tur til det sorbiske mindretal. Fokus på det sorbiske mindretals vilkår, historie, kunst og kultur. Base i Bautzen i Oberlausitz med dagudflugter til Cottbus, Kamenz/Hoyerswerda, Görlitz og Dresden. Pris: 3.800 kr. pr. i dobbeltværelse. Enkeltværelse 900 kr. ekstra. Prisen dækker transport, overnatning, halvpension samt alle entreer og rundvisninger. Depositum på 750 kr. ved tilmelding, restbeløb senest den 2. september. 50 pladser til rådighed. Nærmere oplysninger og tilmelding for SSFs vedkommende hos Dansk Sekretariat for Flensborg Amt på tlf. 0461 14408155/-156 hhv. e-mail marike@syfo. de. Grænseforeningens medlemmer tilmelder sig til Svend Damgaard på tlf. 7551 9251 eller e-mail [email protected]. Horsens og omegn Torsdag 28. april, 19.30: Klostergården, Horsens. Generalforsamling med forslag om nye vedtægter. Landdagsmand Flemming Meyer beretter om den politiske dagsorden i Sydslesvig. Lørdag 28. maj, 14.00: Årsmøde i Flensborg. Mødet starter ved Mariekirken, hvorfra man går gennem Flensborg til mødepladsen. Et righoldigt program veksler mellem talere, opvisninger og sange i løbet af eftermiddagen. Lørdag 4. juni, 08.30: Sommerudflugt. Afgang fra Stationspladsen. Besøg i Landlund KZ lejr, Skovlund/Valsbøl samt det nyindrettede Vikingemuseum ved Hedeby. Detailprogram senere. Pris ca. 500 kr., der dækker turen, entreer, kaffe, frokost og middag. Tilmelding på tlf. 2578 7753. Bjerre Herred Tirsdag 24. maj, 19.30: Askov Højskole. Foredrag ved forfatter Tom Buk-Swienty: “Dommedag Als”. Entré: 75 kr nr. 2 / april 2011 Vejle Vesteregn Mandag 11. april, 19.30: Balle Valgmenighedskirke, Ballevej 41, Bredsten. Koncert med SVÆV i “Fest- og Kulturugen”. Entre kr. 70. Jesper, Gitte og Ebbe danner gruppen SVÆV og spiller musik med “skæve toner” fra Balkan, Irland og Skotland. I pausen drikkevarer, kaffe/the og brød. I samarbejde med Balle Valgmenighedskirke og Balle Forsamlingshus. Lørdag 28. maj: Tur til Flensborg. Vi besøger vores venskabsforeninger og deltager i årsmøderne, og vi deltager i en del af fællesprogrammet om lørdagen. Fælleskørsel i egne biler arrangeres til 100 kr. pr. person. Evt. overnatning må man selv ordne. Tilmelding senest den 1. maj, hvorefter program udsendes. Tlf. 7588 4817 eller [email protected]. Fredericia og omegn Lørdag 7. maj: Bustur til Dybbøl og Als. Inspireret af Tom Buk-Swientys bøger “Slagtebænk Dybbøl” og “Dommedag Als” besøger vi de steder, hvor slagene stod. Madpakke medbringes. Kaffe og kage på en kro. Pris for medlemmer 350 kr. Ikke medlemmer 400 kr. Entre og kaffebord er inkluderet. Afgang Fredericia Banegård kl. 8.30 Hjemkomst ca. kl. 18. Tilmelding og betaling skal ske senest 20. april til Marie FinkNielsen tlf. 7591 3790 el. 40927742 el. [email protected]. Eller til Gunhild Pedersen tlf. 7592 6082 el. 4040 6082 el. gunhild.pedersen@ gmail.com. Tilmelding gyldig ved indbetaling til bankkonto i Nordea 2440 – 9200 500 097. Husk navn ved indbetaling. Kolding og omegn Søndag 15. maj, 14.30: Hvilehjemmet Bennetgaard, Skravevej 5 i Københoved ved Rødding. Tur til Bennetgaard i privatbiler. Leder, Lola Lecius Larsen, Hvilehjemmet Bennetgaard fortæller stedets historie. Pris med kaffen 45 kr. Tilmelding senest 9. maj til Jenny Breitenkamp tlf. 7552 9679. Vamdrupegnen Lørdag 18. juni, 12.30: Gauerslund Kirke, Kirkebakken 30 Børkop. Cykeltur i sporet på Hans Thomsen Hvid, veteran fra krigen i 1864. Turen på knap 20 km afsluttes med kaffe på Børkop Vandmølle, hvor mølleriet og museet kan beses. Pris inkl. kaffe: 60 kr. Tilmelding med aftaler om samkørsel senest 11. juni på tlf. 7558 1145. Vejle og omegn Torsdag 28. april, 18.30: Forårstur til Hjarnø i Horsens Fjord med besøg i en af Danmarks mindste kirker, vandretur til vikingeskibssætningerne m.m. Turguide Knud Aage Hansen. Vi mødes ved Færgelejet i Snaptun. Tilmelding pr. tlf. eller mail til Knud Aage Hansen 75895241, Bent Wind 75815338 eller Inger Christensen 29886388 / 75820429, mail: [email protected] senest den 26. april. Pris 100 kr. Torsdag 9. juni, 19.00: Biblioteket i Give. “Skulpturby Give”. Tage Holm fra Give tager os med på tur rundt i Give og fortæller om nogle af byens 46 skulpturer. Kl. 20.45 kaffe på Diagonalkroen i Give. Pris 100 kr. Evt. samkørsel kan arrangeres. Tilmelding til Margret Petersen tlf. 7582 9802 senest 24.maj. KORTE KURSER 2011 RØDDING HØJSKOLE Maj 02. – 06.05. 22. – 28.05. Juni 19. – 25.06. Juli Stifinder. Arbejdslivet slutter. 03. – 09.07. Hvad med resten af livet? Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als. 03. – 09.07. I samarbejde med Tom Buk-Swienty og JP Tro, håb og kærlighed. I samarbejde med Kristeligt Dagblad 26.06. – 02.07. Vævning. Fri leg på skaftevæv 26.06. – 02.07. Glas. Værkstedskursus 26.06. – 02.07. Filtens muligheder, gennem teknikker, materialer og strukturer 26.06. - 02.07. Vadehavet & marsken. Natur- og kulturvandringer 26.06. - 02.07. Maleri. Værkstedskursus 26.06 - 02.07. Rytmisk sang. Pop, rock og gospelkor 03. – 09.07. 10. – 16.07. 10. – 16.07. 17. – 23.07. August 14. – 20.08. 14. – 20.08. Mesterværker. Kunst langs Hærvejen. I samarbejde med Vejen Kunstmuseum Da Danmark gik af lave. Om negermusik, porno og ungdomsoprør. Et generationsportræt. Sundhed for livsnydere. Kost, krop og humor Syng for livet. Den danske sang Hit med Grundtvig! Til fælles bedste. I samarbejde med Grundtvigsk Forum Familiekursus fra 6 år Plads til livet. Med teenagehøjskole Det danske sprog. Kommunikation på kryds og tværs. I samarbejde med Dansk Sprognævn Skriv dit liv. Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning September 04. – 10.09. 05. – 09.09. 11. – 17.09. Oktober 09. – 15.10. 16. – 22.10. 23. – 29.10. Af hjertets lyst. Korstævne med Erling Lindgren og Aase Collin I min tid. Da danskeren blev industriarbejder Grænseland og globalisering. Dansk identitet og flydende kulturgrænser. I samarbejde med Grænseforeningen Højskole Classic. Med 14 tidligere højskoleforstandere Familiekursus i efterårsferien. (fra 6 år – søskende fra 4 år er velkomne) Den Store Musikoplevelse. Med Sønderjyllands Symfoniorkester November 30.10. – 05.11. Humor og livsmod. Livsfilosofisk uge December 28.12. - 03.01. Nytår i Rødding. Læs meget mere på www.rhskole.dk eller ring og bestil brochure Rødding Højskole · Flors Allé 1 · 6630 Rødding · E: [email protected] · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk 37 38 nr. 2 / april 2011 sprog og kul- lokalforeninger tur Midtjylland Vest Ringkøbing amt Lørdag 18. juni , 12.00: Sommermøde på Lejrskolehjemmet Vesterled på Holmsland Klit, med indvielse af den nye hovedbygning. Navnet på årsmødetaler(ne) meddeles i bl. a. Flensborg Avis og Grænsen. Nærmere oplysninger hos kredsformanden. Kr. 150 for deltagelse i middagen og øvrige traktement. Søndag 19. juni, 11.00: Åbent hus på Vesterled. Kredsene bag Lejrskolehjemmet Vesterled inviterer interesserede til et åbent hus arrangement på Vesterledvej 76 fra kl. 11-15. Vi står klar med kaffe, kage og postevand. Frokostkurv medbringes. Yderligere oplysninger hos bestyrelsesformand Carsten Dalgaard, tlf. 9715 5851 [email protected] Skjern-Tarm-Videbæk Egnen Tirsdag 26. april, 19.00: Forårsmøde sammen med Ringkøbing Grænseforening. Vi begynder i Velling kirke kl. 19 med en kort gudstjeneste. Derefter på Vestjyllands højskole med besøg af Birgitte og Jørgen Christensen, der tager på musikalske oplevelser og sang i det gryende forår. Pris 75 kr. Lørdag 28. maj: Sydslesvigske årsmøder. Lørdag den 28. og søndag 29. maj. Lørdag eftermiddag og aften er der fest i vores venskabsby, Ladelund. Søndag eftermiddag kan man deltage i de store årsmøder i Flensborg eller Slesvig. Mulighed for gratis overnatning i Trenehytten i Tarp. Interesserede kan kontakte formanden for flere oplysninger. Fredag 10. juni, 19.00: Familieaften til Værneengene og Tipperne. Vi mødes ved Fahl Kro. Vagn Olesen, der til daglig har tilsyn med de mange dyr, der afgræsser Værneengene, viser og fortælle. Vi kører forbi den særprægede bebyggelse på Store Mjøl og ud gennem det fredede og afspærrede område på Tipperne. I fugletårnet ses fugle gennem den store kikkert, men tag gerne selv kikkert med. Ved Nordladen er grillen er tændt til aftensmad. Pris inkl. mad og drikkevarer 60 kr. Børn gratis. Hammerum herred Fredag 27. maj: De danske årsmøder. 27.-29. maj. Vi besøger vores sydslesvigske venner i TarpFrørup. Vi kører i egne biler og er med til Årsmødet på Trene-Skolen om lørdagen og ellers i årsmødet i det omfang, man ønsker. Vi har indgået aftale om leje af TreneHytten til dem, der vil overnatte. Turen koster ikke noget! Ringkøbing og omegn Tirsdag 26. april, 19.00: Forårsmøde sammen med Skjern-TarmVidebæk egnens Grænseforening. Vi begynder i Velling kirke kl. 19 med en kort gudstjeneste. Derefter på Vestjyllands højskole med besøg af Birgitte og Jørgen Christensen, der tager på musikalske oplevelser og sang i det gryende forår. Pris 75 kr. Lørdag 14. maj, 19.00: Besøg fra Sydslesvig. Humtrup skole på Kronhede lejrskole i Thorsted. Vi drikker kaffe og mødes med venskabskredsen fra Sydslesvig. Fælles kørsel i egne biler fra Museumspladsen kl. 18.30. For samkørsel ring 97 32 09 86 Mandag 16. maj: Bustur til Berlin 16.-21. maj. En spændende busrejse til Berlin i forlængelse af Jørn Buchs foredrag i marts. Oplev både det historiske og det nye Berlin samt om muligt en koncert i “Berliner Philharmonie”. Specialprogram udarbejdes. Arrangør: Grænseforeningen for Ringkøbing og Omegn. Lørdag 28. maj: De danske Årsmøder. Kørsel i privatbiler. Overnatning i Egernførde. Grænseforeningerne i Sydvestjylland Lørdag 14. maj, 10.00: Kirkevandring i Flensborg ved provst Viggo Jacobsen. Vi mødes kl. 10 i gården ved Flensborghus, indkørsel Schiffbrücke 42, hvor bilerne parkeres. Herefter til fods med besøg i Helligåndskirken, Ansgar Kirke, Nikolajkirken, Mariekirken, Diakonissekirken og Petri Kirke. Kl. 12 spiser vi middag i cafeteriaet ved Diakonissestiftelsen. Pris 75 kr. Tilmelding senest 10. maj til Ib Ansgar Jensen, Lindelunden 64, 6705 Esbjerg Ø, tlf. 7514 4755 – [email protected]. Turen arrangeres i samarbejde med Stiftsbestyrelsen for Danske Sømands- og Udlandskirker i Ribe Stift. Grindsted-Billund Tirsdag 24. maj: Tur til Vestslesvig. Formiddagskaffe i Møgeltønder, besøg i Ladelund. Medbragt mad spises på Mikkelberg. Besøg i Husum og den danske kirke. Vi kører langs digerne til Sønderlügum, hvor der er middag. Endeligt program udsendes senere. Sønderjylland Lørdag 7. maj, 14.00: SI-centret, Øbeningvej, Nr. Hostrup. De fem sønderjyske grænseforeninger afholder fællesmøde. Biskop og tidl. næstformand i Grænseforeningen Karsten Nissen fortæller: “Herfra min verden går”. Kaffe og underholdning ved Rebbølspillemændene. Entré 100 kr. Tilmelding senest den 23. april til Sigrid Andersen, tlf. 7483 3156 – [email protected] Haderslev Vesteramt Lørdag 14. maj: Udflugt til øen Føhr i samarbejde med Foreningen Norden. Afgang Rødding 7.10, Gram 7.20, Toftlund 7.45. Hjem- komst ca. 19.30. Pris inkl. middag 400 kr. Rundtur på Føhr i bus med dansktalende guide: Stranden ved Utersum, museumslandsbyen i Nieblum og Frieserdomkirken. Middag i Restaurant “Zum Schlachter” kl. 12. Byvandring i Wyk med guide. Yderligere oplysning og tilmelding senest 25. april til Peter Fredslund 7484 5305. Haderslev Østeramt Lørdag 18. juni, kl. 9.00: Tur til Sydslesvig under ledelse af konsulent Claus Jørn Jensen. Vi ser A. P. Møller Gymnasiet m. m. i og omkring Slesvig. Kaffe og middag, hjemme ca. kl. 18. Pris 250 kr. Tilmelding inden 10. juni til Erik Heissel, tlf. 7457 5287. Aabenraa Onsdag 4. maj: Onsdag-torsdag den 4. og 5. maj højtideligholdes Danmarks besfrielse. Flere steder i landsdelen er der mulighed for deltagelse. Se nærmere i lokalaviserne. Grænseforeningens planceudstilling kan ses i forbindelse med arrangementet i Frøslevlejrens Efterskole, Lejrvejen 85, Padborg. Torsdag 5. maj, 9.00: Højskoledag på Jaruplund Højskole med morgensamling, formiddagskaffe. Foredrag: “Brun sovs – om danskheden” ved Jørn Buch. Frokost og halvdagstur til Lyksborg Slot. Pris 250 kr. Tilmelding senest 26. april med evt. ønske om kørelejlighed til Poul Erik Weber tlf. 7467 1791 – [email protected]. Fredag 20. maj, 11.00: Fernisering på Kunstudstilling Böhrnsen – Bøhrnsen – Bøhrnsen ipå BaneGården Kunst & Kultur, Jernbanegade 2, Aabenraa. Udstillingen kan ses 20. maj - 19. juni. Viggo BöhrnsenJensen, Flensborg, Gunnar Böhrnsen-Jensen og Rasmus Bøhrnsen Okholm, Sønderborg er to brødre og en nevø, som har udstillet på en lang række statsanerkendte censu- sefor- 19:00: vej 35, provst de fon mini stede på org.dk Nykøbing Mors. I anledning af “Syng Dansk” dagen holder overinspektør Else Marie Dam-Jensen fra museet i Tønder foredrag om: “Sønderjysk sangtradition og Den Blaa Sangbog,” som er et stykke kulturhistorie fra 1880erne til 1946. Ind imellem skal vi synge. Morsø Folkeuniversitet og Tødsøkoret er medarrangør. rerede udstillinger. På BaneGården Kunst & Kultur viser de bl.a. nogle ores personlige store fælles billeder med afsæt historie attendei slægtens/landsdelens og samt skulptur, keramik, grafik og bemalede fotos. le betalinger din lokale bank Fredag 27. maj: De danske Årsmøder i Sydslesvig. Grænseforti eningen Aabenraa er til stede i Idrætsparken med forskelligt lerkonto PR-materiale. Arrangementerne bekendtgøres i Flensborg Avis. Sønderborg Torsdag 28. april, 19.00: Idrætshøjskolen Sønderborg. Årsmøde/ generalforsamling. Aftenens hovedtaler er chefredaktør på Der Nordschleswiger i Aabenraa Siegfried Matlock: “Derfor blev jeg tysk – og ikke dansk”. Lørdag 14. maj, 08.00: Kirketorvet Sønderborg. Bustur til Sydsles- 73. årgang formererGRÆNSEN dig gerne! Peder Skrams Gade 5 1022 København K. Udgiver Union-Bank AG Grænseforeningen / 24937 Ansvarshavende Flensburg redaktør Erik Lindsø +49 (4 61) 84 14-0 [email protected] • Tlf. 2178 7252 9 (4 61) 84 14-2 90 Annoncer Fridrik Jonsson [email protected] [email protected] • Tlf. 3336 8425 www.unionbank.de Udgivelse “Syng Dansk” dagen holder overinspektør Else Marie Dam-Jensen fra museet i Tønder foredrag om: “Sønderjysk sangtradition og Den Blaa Sangbog,” som er et stykke kulturhistorie fra 1880erne til 1946. Ind imellem skal vi synge. Morsø Folkeuniversitet og Tødsøkoret er medarrangør. Kreds 16. Viborg-Skive Skive og omegn Mandag 14. september 2009 kl. vig med Filt Jensen som guide. 19.30: Resen Sognehus, Kirkevej. På programmet bl.a. besøg hos Indenrigsminister Inger Støjberg formanden for danske landbofor(V) taler om “En hverdag eninger i Sydslesvig Bo Halberg,bag Christiansborgs mure”. Kaffe. Katmor, der er energiproducent Pris 60 kr. med stort biogasanlæg og solar- Layout www.prik.dk Forsidefoto Lars Salomonsen nr. 2 / april 2011 Torsdag 29. oktober kl. 19.30: Fritidscentrets store sal. Sange og salmer i grænselandet ved fhv. seminarielektor Edith Aller (teksterne) og fhv. universitetslektor Sten Høgel (melodierne). Begge er opvokset i Sønderjylland. Arrangementet afTorsdag 26. maj, 19.00: Digegårholdes sammen med Højskoleforden, Klægager, Østerende 13, Baleningen. og syng med! lum. SangKom for livet. Højskolelærer Aksel Krogslund Olesen synger og Kreds 18. Århus i god tid på fortæller. Tilmeldelse Århus og omegn tlf. 7471 6217 eller 7475 0987. anlæg, KZ-lejren ved Schwesing, frokost på Rote Haubarg, Ejder Spærreværk og kørsel gennem Ditmarsken til Bergenhusen (Storkelandsbyen), videre over DanSANG OG nevirkeFULD og denAF historiske landevej MUSIK Slesvig-Flensborg. Hjemkomst kl. • NYT PROFESSIONELT 18. Undervejs kaffe. LYDSTUDIE Bindende tilmelding senest den • 2 GODE MUSIKLOKALER • FLERSTEMMIG SANG FOR med7. maj. Til en af bestyrelsens ALLE lemmer. Pris alt inkl. 300 kr. • MINIKOR FOR DIG, DER VIL MERE Amt Tønder • SOLOUNDERVISNING • MUSIC CLASS FOR LøgumTorsdag 14. april, 19.00: 10. KLASSE kloster Forsamlingshus. • GODE FAGLOKALER Årsmø- Søndag 30. august kl. 14.00: Grænseforeningen i Skanderborg arrangerer for 25. gang Folkemøde på Ejer Bavnehøj. Læs nærmere under Kort Nyt i dette nummer af Grænsen. Tag klapstol og kaffekurv med. Torsdag 17. september kl. 19.30: Ellevang Kirkes sal, Jellebakken 42, 8240 Risskov. Leder af SSW’s by- de/generalforsamling. Uddeling SEJRSVEJ 100, 6300 GRÅSTEN af midler Jørgen TLF.: 74 fra 65 13 08, Ulrik Lerseys [email protected] Mindefond. Sang ved Bodil Dibwww.rinkenaes.dk bern. Mød op til aftenen. • A/S P. Hatten & Co. Nakskov, Maribo, Nykøbing F. • Møn´s Jern- og Stålforretning A/S, Stege Sønderjyllands historie. Grænseforeningens kontor Peder Skrams Gade 5, 1022 Kbh. K Ugekursus på i Sønderborg Tlf.Idrætshøjskolen 3311 3063 • www.graenseforeningen.dk 17.-23. januar 2010. Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joakim Grænseforeningens bestyrelse Formand: Finn Slumstrup, Ærø 1. næstformand: Jens Andresen, Branderup 2. næstformand: Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Kom og oplev forfatterne Formandbag det nye tobinds værk Sønderjyllands Historie. Region Syddanmark Finn Et højskolekursus medSlumstrup foredrag, sang, sønderjyske retter, udflugter og samtaler om Sigrid Andersen, Agerskov [email protected] • Tlf. 2467 8157 Per Grau Møller, Nr. Lyndelse Sønderjyllands historie, kultur og udvikling. Svend Damgaard, Kolding Generalsekretær Ingen anden dansk landsdel har givet anledning til en så indviklet og blodig historie som Knud-Erik Therkelsen Region Midtjylland Hertugdømmet Slesvig! [email protected] • Tlf. 2023 1984 Sven Beiter, Ringkøbing Indkvartering i dobbeltværelser med eget bad. Karen-Margrethe Møller, Randers Grænseforeningens formål Det er Grænseforeningens formål at støtte Læs mere på www.ihs.dk under ugekurser eller ring 7442 1848 danskefter program. Oplag: 18.000 – 6 gange årligt Nr. 3 – Juni Deadline: Onsdag 1/6. Udgivelse: Fredag 17/6 Nr. 4 – August Deadline: Mandag 15/8. Udgivelse: Fredag 26/8 Nr. 5 – Oktober Deadline: Mandag 3/10. Udgivelse: Fredag 14/10 Nr. 6 – December Deadline: Mandag 5/12. Udgivelse: Fredag 16/12 Tryk Jørn Thomsen/Elbo A/S Randers og omegn Torsdag 3. september: Todages bustur til Sydslesvig. Vi skal bl.a. se A.P. Møller Skolen i Slesvig. Nærmere oplysning følger senere. heden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Region Nordjylland Kirsten Haese, Aabybro Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Region Sjælland Grænseforeningens vision Grænsen nr. 4 august 2009 Lars 33 Bjerre, Næstved Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er Henning Bonde, Jyderup en væsentlig inspiration for sproglig og kulturel Region Hovedstaden mangfoldighed i en verden under forandring. Niels Jørgen Heick, Hillerød Grænseforeningens værdier Lise Estrup, Ballerup Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for Ressourcepersoner den danske stats støtte til det danske mindretal Knud Enggaard, Skovlunde i Sydslesvig og er uafhængig af partipolitiske Lars Sander, Hørning interesser. Jens Andresen, Branderup Grænseforeningen mener og siger: • Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder for alle, også i forholdet til mindretal. • Forankring i egen kultur er en forudsætning for at have forståelse for andre kulturer. • Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund. • Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer. 39 bagtanker Illustration: Niels Poulsen Maskinel Magasinpost ID-nr. 42138 Med Danmark lidt i klemme Danmark, som vi sang om i vidt forgangne tider med bøgeskov i læssevis, natur til alle sider, hvor fandt jeg dig så åben, så lige lukt i låget, som her en sommerlummer dag i Dansk Forbifarts-toget? Alenlange wirer og meterhøje master, der sammenkæder knæhøj græsfyldt eng med byens laster og hvide anpartsmøller med virkelystne vinger, som ridser i idyllen med belemrebare klinger. Lissådan med trolden, som jeg tilbageholder. Den klare danske holdning, der er suppens andre boller. Den ligger nu og sover med Danmark lidt i klemme, en smule svær at holde fast, men pærenem at tæmme. Kom, du danske sommer. Dit vægelsind besnærer den danske trold, det danske sind, min læderklare blære. Så selv om jeg skal lade, så la’r jeg stille være, mens toget holder ved perron i Øster Udbynære I en levende sangtradition som den danske er der behov for nye sange. Hvis sangene skal være et vedkommende spejl på vores tilværelse, må de fungere ved et nutidigt sprog og behandle emner, som knytter sig til vores tid. Komponist- og forfattermakkerparret Peter Lindhardt Toft og Jens Nielsen har udgivet “Tillæg til den danske sangskat. Sangbog med 30 nye folkelige fællessange” (Forlaget Dansk sang, 68 sider med tekster, noder og CD, 320 kroner) Ovenstående sang er forfattet af Jens Nielsen. Al henvendelse til Grænseforeningen [email protected] • Telefon 33 11 30 63 Dannebrog, der vajer på trods af unioner og hjortemænd, der springer rundt for deres hjortekoner, er hegnet ganske inde, men på den danske måde, for de ser tem’lig frie ud og la’r det tamme råde.