Læs mere her - Troels

1
Fjaldene – Nr.Omme Sogn, Hind Herred – Ringkøbing Amt
”Kodalsig” Matr.nr.36c - Kristian Christoffersens barndomshjem
2
3
”Kodalsig ” - en næsten autentisk historie om Kristians barndomshjem.
En decemberdag i 1863 skrumplede en simpel fjællevogn ad de mudrede veje fra den lille landsby
Alstrup i Naur Sogn i retning af Qvodal i Nr.Omme Sogn. Målet var et husmandssted i Fjaldene – et
afsides beliggende landområde i Nr.Omme Sogn. Vognen var lastet til bristepunktet med redskaber og
husgeråd – foruden kusken Kristoffer Kristensen, 46 år, hans kone Else Kathrine Nielsdatter, 40 år og
deres 2 børn - Niels Peder og Jacobine på henholdsvis 13 og 11 år.
Det var formentlig kun husfaderen Kristoffer der viste, hvad der ventede dem når de kom frem, for han
havde i tiden forinden gennemført et mageskifte med husmand Erik Jepsen af Nr.Omme Sogn
omfattende ”Kodalsig” og det Kristoffer Kristensen tilhørende sted i Alstrup i Naur Sogn, således som
det fremgår af nedenstående mageskifteskøde:
Mageskifteskjøde
Underskrevne Huusmand Erik Jepsen af Nørre Omme Sogn tilstaar hermed at have solgt og afhændet, ligesom jeg
hermed mageskifter, skjøder og aldeles overdrager til Huusmand Christopher Christensen af Naur Sogn det mig
efter skjøde af 16 Decbr. 1857 tinglyst 13.janr. 1858 tilhørende sted med bygninger og ejendommen en Parcel af
Gaarden ”Nørgaard” i Qvodal By, Nøromme Sogn efter udstykning nu Matr.No. 36 c af hartk: 3 Sk., 3Fk., 1 3/4
alb. ??. Stedet er i mit Skjøde benævnt Kodalsig. Kjøberen har allerede taget Ejendommen i brug og Besiddelse og
udreder i fremtiden alle deraf gaaende Skatter og Afgifter. Da jeg er fyldestgjort for Ejendommen dermed, at den
med samme mageskiftede Ejendom et sted i Alstrup i Naur Sogn dags dato er mig tilskjødet, saa skal den hermed
overdragne Ejendom tilhøre Kjøberen og Arvinger med samme Herligheder, Rettigheder, Forpligtogelser og Byrder
hvormed jeg selv har ejet denne og skal jeg hjemle det solgte lovligen. Det bemærkes(?) at den hermed overdragne
Ejendom er ansat til Værdi 1125 rdl. skriver Elleve Hundrede, Fem og Tyve Rigsdaler og den dermed mageskiftede
Ejendom til 700 rdl skriver Syv Hundrede Rigsdaler og at jeg er fyldestgjort for Byttesummen. Til bekræftelse med
min underskrift vidnefast. Skrevet i Holstebro 15 Decbr. 1863 . Erik Jepsen. Til vitterlighed Th. Poulsen, J.
Andersen. Lyst ? UlfborgHind herreders Ret d. 13 janr. 1864.
Hvorledes Erik Jepsen er blevet fyldestgjort for byttesummen fremgår ikke.
Også i 1863 skulle der være styr på sognets indbyggere, så Kristoffer Kristensen havde d. 3. dec. 1863
været hos sognepræsten i Naur Sogn, hvilket fremgår af sognets afgangsliste. Den 8.dec. 1863 melder
han sig hos sognepræsten i Nr.Omme, som det fremgår af dette sogns tilgangsliste. Man må således
formode at flytningen er sket mellem disse to datoer.
For familien Kristensen - som kommer fra Alstrup et lille landsbysamfund, men dog med adskillige
naboer og kun få km. nord for Holstebro – må Fjaldene have forekommet meget afsides og øde.
Fjaldene – er en nord-sydgående bakkeryg i trekantsområdet Ringkøbing – Holstebro – Herning.
Området er ikke helt veldefineret men omfatter 200 – 300 hektar, som indtil midten af 1800-tallet var
et øde, bakket overdrev isprængt mose og engområder. Det havde været ubeboet siden stenalderen
bortset fra den lejlighedsvise tilstedeværelse af rakkere og andet skarnsfolk. Den alfare vej mellem
Holstebro og Ribe som blev brugt til studedriften til Schlesvig - Holsten gik lige vest for Fjaldene, som
med sit græs og ”fædamme” var et kærkomment hvilested. Men derudover var der nok mest liv omkring
høslet, hvor folk fra de omkringliggende gårde mødtes og kunne høre nyt og gøre nye bekendtskaber.
4
Først med ”Lov om udskiftning af Fællesskabet” af 1781 ifølge hvilken al jord skulle matrikuleres, blev
der lagt op til væsentlige ændringer. I perioden 1796-1799 kom turen til Nr.Omme Sogn, der blev delt i
2 ejerlav – Askov og Nr.Omme – Fjaldene faldt ind under sidstnævnte.
Indtil dette tidspunkt havde lodsejerne i de omliggende byer Askov, Qvodal, Sinkjær, Grønbjerg etc.
bjerget hø, som de nu kunne blive enige om, og som der var tradition for. Men nu skulle hver eneste
gård have et bestemt stykke af Fjaldene, der i størrelse og kvalitet svarede til gårdens hartkorn.
Man afsluttede en syns- og taksationsforretning i december 1799, resultatet blev nedskrevet i en
protokol og underskrevet af taksationsmændene og samtlige beboere. Trods sin karakter af overdrev og
ødemark har enhver stump jord haft et navn: Fuglkjær Eng, Tyrreskjær, Mauerkrog, Pletter, Poul
Vindgabs Knower Eng, Dingelbjerg, Busk Fjald, Søndre Fjald, Fandens Huller Flod, Fandens Slot
Banke og så fremdeles - snesevis af navne - som afspejlede en sproglig tradition præget af fantasi og
vid.
Måske var ikke alle lige interesserede i udskiftningen og den fordeling, som blev resultatet heraf, for
udskiftningen blev først endeligt afsluttet i 1829. Nu kunne jorden handles, men der gik næsten 20 år
før de første folk købte jord og bosatte sig fast i Fjaldene.
I 1848 købte Søren Poulsen og hans kone Dorthe Jacobsdatter jord ved Øster Gejlbjerg og byggede selv
deres hus på 6 fag og 8 alen. Søren havde været indsidder i Pøhl, hvor han arbejdede som tjenestekarl
og parret kom således fra Nr.Omme Sogn.
Der skulle gå hele 7 år før den næste beboer
bosatte sig i Fjaldene – 23.oktb.1855 fremgår
det af tilgangslisten, at Peder Christian
Pedersen, som kom fra Aulum er tilrejst som
Husmand i Fjaldene.
26 april 1856 nedsætter Christian Nielsen fra
Lem sig som husmand i Fjaldene.
I 1857 udstykkes parcellen matr. Nr. 36 c –
kaldet ”Kodalsiig” - af Nr.Omme Hovedejerlav fra gården Nørgård i Qvodal. I følge realregisteret er
skødet tinglyst til Erik Jepsen, men først d. 13. jan. 1858. Af Nr.Omme Sogns tilgangsliste fremgår det
imidlertid at Erik Jepsen(33 ¾ aar) – Huusmand i Fjaldene – er tilgået sognet 7.april 1857 sammen
med sin familie – Maren Nielsdatter, 38 aar – Ane Marie Kirstine Nielsen, 11 aar – Ane Eriksen, ¾ aar
– og Else Nielsdatter, 71 aar, aftægtskone, altså ¾ år før tinglysningen. Det var dog ikke ualmindeligt,
at køberen lejede jorden i en periode før den blev købt, og denne periode blev gerne anvendt til at bygge
det nødvendige hus og udhus.
Det er således en af de først udstykkede ejendomme i Fjaldene, som Kristoffer Kristensen overtager i
december 1863. Det er også en ejendom med et beskedent hartkorn: 0-3-3-1 ¾ ( 3 Skæpper – 3
Fjerdingkar – 1 ¾ Album), hvilket må bero på, at kun en ganske lille del af ejendommen har været
opdyrket, for matriklen er på 352934 m2 svarende til 35,3 hektar eller ca. 64 tønder land.
Der findes ingen billeder af ejendommen på dette tidspunkt og heller ingen særlig fyldestgørende
beskrivelse, men af Ringkøbing Branddirektorats Sogneprotokol fremgår det, at på matr. 36 c er
5
forsikret et stråtækt stuehus på 9 fag – forsikringssum 600 kr., (?)-hus og lade på 14 fag – ligeledes
stråtækt, forsikringssum 1160 kr. og lamme- og svinesti – stråtækt på 4 fag – forsikringssum 40 kr.
De første huse i Fjaldene har formentlig haft ydermure i primitivt bindingsværk, lerklinet og med
indvendige mure og skorsten af rå, soltørrede lersten og taget tækket med lyng og/eller rughalm. Det
har været bygninger som en familie selv har kunnet opføre, måske med lidt hjælp fra naboer og bygget
af forhåndenværende materialer. Træ velegnet til solidt bindingsværk var en mangelvare i Vestjylland,
hvorfor der var relativt flere grundmurede små ejendomme end andre steder i landet.
Nedenstående er de få billeder af ejendomme i Fjaldene, jeg har kunnet finde. Naboejendommen
”Kodalsighus” er så vidt det kan ses grundmuret.
Tilværelsen har været primitiv og arbejdet hårdt, især når man ønskede at opdyrke større eller mindre
dele af den hede, som dominerede de fleste parceller. Langt fra alle havde stude eller heste til rådighed
som trækkraft for de ret primitive plove man anvendte – ofte måtte kreaturerne også anvendes som
trækdyr. Mergling var en nødvendighed, og hvor mergel fandtes kunne det være yderst svært
tilgængeligt. Som det fremgår af skødet har 2 naboejendomme tinglyst ret til at tage mergel i og over
vej fra Matr.nr. 36c.
Man kan med rette kalde disse første beboere – Fjaldenes pionerer.
Ikke desto mindre begynder der at komme fart i bosætningen. Ved folketællingen i 1870 er Fjaldene
blevet et distrikt for sig (6) og bebos nu af 15 familier – alle husmænd. Der er kun få unge, den yngste
er 26 år og den ældste er 67 –og gennemsnitsalderen er 44 år. Mange af dem kommer udensogns fra.
Det er således modne mænd i deres bedste alder, der forsøger at skabe en tilværelse som selvstændige
landmænd, formentlig i det håb, at der ikke vil være behov for at supplere indkomsten med arbejde
som daglejer, hvilket ellers var tilfældet for mange husfæstere og husmænd, med små jordlodder. Der er
endvidere 43 hjemmeboende børn i Fjaldene, hvoraf 20 er i den skolepligtige alder.
6
Hvordan hverdagen har formet sig for familien Kristensen i deres nye hjem ved vi ikke, men det har
næppe været en dans på roser.
Oplysningerne fra folketællinger og i kirkebøger giver nødtørftige oplysninger om familiens sociale liv:
Søndag d. 3.april 1864 bliver Niels Peder Christoffersen konfirmeret i Nr.Omme kirke.
Søndag d. 30.sept.1866 bliver Jacobine Christoffersen konfirmeret samme sted.
Folketællingen for Nr.Omme Sogn 1870:
Kodalsighus
Kristoffer Kristensen , 52 år – jordbruger
Else Kathrine Nielsen, 46 år
Niels Peder Kristensen, 20 år – karl
Jacobine Kristensen, 17 år – pige
Børnenes efternavne er ikke i henhold til traditionen, men burde have været Kristoffersen, som det
også er i andre folketællinger og kirkebøger. Også Kodalsighus er ukorrekt, det er naboejendommen.
Begge børn bor således hjemme på dette tidspunkt. Det forhold at de benævnes karl og pige antyder at
de står i en slags tjenesteforhold til/ arbejder på ejendommen. Det ville være højst usandsynligt, at de
skulle arbejde for andre og samtidig bo hjemme.
Den næste registrerede begivenhed er Niels Peders bryllup i Staby Kirke:
Torsdag d. 7. dec. 1876 vies ungkarl Niels Peter Christoffersen født i Naur Sogn 24. januar 1850,
opholdende sig hjemme i Nørre-Omme – til Pige Marie Kathrine Pedersen af Østre Munkhule, født
1854, opholdt sig hjemme.
Forloverne var Peter Nielsen og Peder Frederiksen, sidstnævnte er brudens far. Peter Nielsen er
sandsynligvis naboen på Vestre Munkhule, som er næsten jævnaldrende med Peder Frederiksen. Der
findes ingen ved navn Peter Nielsen i brudgommens nærmere familie. Om Niels Peters familie er rejst
de 35 – 40 km fra Nr.Omme til Staby for at deltage i brylluppet, ved vi jo desværre ikke. Men at
giftermålet var en nødvendighed fremgår af, at Kristian fødes i maj 1877. Men det er jo ikke
usandsynligt, at gårdejeren på Østre Munkhule – med et hartkorn på 4-1-3-0 synes at datteren må
gifte sig under sin stand.
Den 15.maj 1877 fødes som den første i en stor børneflok
Kristian Peter Kristofersen, han bliver hjemmedøbt d. 17.maj uden nærmere begrundelse, men
hjemmedåb var på dette tidspunkt ganske udbredt – også uden at barnet var livstruet - især hvor der
var langt til kirken. Dåben blev publiceret og barnet fremvist i kirken d. 1.juli, faddere er faster
Jacobine samt bekendte fra Nr.Omme/Brejning – familien fra Staby brillerer ved sit fravær.
Herefter fødes der regelmæssigt hvert andet år yderligere 9 børn på husmandsstedet i Fjaldene:
2: Peter Karl Nygård Kristofersen – 8.nov. 1879
7
3: Jens Mathias Brændgård Kristofersen – 6.nov. 1881
4: Karl Frederik Kristofersen – 7. feb. 1884
5: Else Kathrine Bro Kristofersen – 13.maj 1886
6: Ane Metilde(Mathilde) Kristofersen – 25.nov. 1888
7: Jørgine Karoline Frederikke Kristofersen – 14.marts 1891
8: Niels Kristian Kristofersen – 9. juni 1893
9: Else Kjerstine Kristofersen – 11. jan. 1896
10: Gravers Sønderby Kristofersen – 25. juni 1899
Blandt gudmødre og faddere findes et stort antal naboer/bekendte fra Fjaldene, men selvfølgelig
bidrager familien også – især Faster Jacobine, der er Kristians gudmor og optræder som fadder til 4 af
børnene. Ved Else Kathrines dåb er hun nygift og manden Ove Christian Nielsen fra Snejbjerg er også
blandt fadderne. Kristian er fadder for broderen Niels Kristian og søsteren Else Kirstine. Familien fra
Staby findes kun repræsenteret i 2 tilfælde: Mormoderen Mette Jensen er gudmoder for Jens Mathias,
som jo er kaldt op efter hendes far. Og til allersidst ved Gravers Sønderbys dåb er ikke mindre end 3
medlemmer af Staby familien faddere – Marie Kathrines bror Frederik Pedersen, svigerinden Johanne
og niecen Mette Boline.
Traditionen med opkald er således til en vis grad opretholdt, men brugen af mellemnavne er ikke i alle
tilfælde umiddelbart forklarlige. Nygård – staves faktisk med bolle-å i kirkebogen – er jo et stednavn,
som findes overalt i amtet – også i Nr.Omme Sogn, men nogen direkte sammenhæng til f.eks. fadderne
synes der ikke at være. Det samme gælder Brændgård. Gravers mellemnavn Sønderby er jo også et
stednavn. Men det kan måske forklares ved beliggenheden af familiens ejendomme – Ø.Munkhule
ligger ved et lille landsbysamfund Sønderby syd for selve Staby kirke og hovedlandsby. Mormoderen
Mette Jensen kommer fra en gård beliggende i Sønderbye i Tim Sogn.
Familiens første pige opkaldes efter farmoderen Else Kathrine Bro – og mellemnavnet Bro stammer fra
oldefaderen Niels Andersen Broe af Stenbroehuus i Tvis Sogn – ved folketællingen i 1834 noget så
usædvanligt som husmand og sognefoged.
- og
hvad der videre skete med ”Kodalsiig”.
Ved folketællingen 1. feb. 1880 er Niels Peder Kristoffersen anført som husfader, 30 år og lever af sit
hussted, Marie Kathrine Pedersen, 25 år, hans Hustru. Som beboere er endvidere registreret Kristen
Pedersøn Kristoffersen, 2 år, Peder Karl Nygaard Kristoffersen, under 1 år, deres Børn. Kristoffer
Kristensen og Else Kathrine Nielsen står anført som Husfaderens Forældre, henholdsvis 62 og 55 år.
Jakobine Kristoffersen, 27 år og Eskild Eskildsen Nørgaard, 16 år og biskolelærer. Sidstnævnte er også
distriktets tællingskommisær. Om Eskild Nørgaard blot var indlogeret eller om man i 1879/80 holdt
vinterskole på ejendommen, ved jeg ikke.(Jvf. Senere.)
Fredag d. 14.oktb.1881 vies i Nr.Omme Kirke Ungkarl Ove Kristian Nielsen, Boelsmand af Vildbjerg
Sogn – 25 ¾ år og Pige Jakobine Kristoffersen, Datter af Aftægtsmand Kristoffer Kristensen af
8
Fjaldene N.Omme Sogn – 29½ år. Forloverne var Gårdmand C.A. Meldgård af Vildbjerg og Husmand
Niels Peter Kristoffersen af N.Omme. Tillyst 18. og 25.sept. og 2.oktb.
På dette tidspunkt er Kristoffer Kristensen stadig formelt set ejer af ”Kodalsiig”, men i december 1883
sælger han, som det fremgår af nedenstående skøde ejendommen til sin søn.
Taxt 19 Kr 65 Ø.
Skjøde
Undertegnede Kristoffer Christensen af Fjaldene i N.Omme tilstaar herved at have solgt og afhændet, ligesom jeg
herved skjøder og aldeles overdrager til min Søn Niels Peder Christoffersen ligeledes af Nørre Omme det mig ifølge
Mageskifteskjøde af 15.December 1863, tinglæst 13.januar 1864 tilhørende og iboende sted ”Kodalsig” kaldet i
N.Omme Fjaldene med paastaaende Bygninger og tilliggende Ejendomme Matr.nr. 36c af Hartkorn 3 Skp 3 Fdk 1
1/3 Alb Gammelskat 6 Kr 10 Øre med samme Anpart Konge-Korn og Kvægtiende. Den akkorderede Kjøbesum er
2950 Kr er To Tusinde Ni Hundrede og Femti Kroner, der nu er berigtiget saaledes at Kjøberen har overtaget at
tilsvare og betale i Den vest- og sønderjyske Creditforening i Ringkjøbing optaget Laan stor 4000 Kr. med første
Prioritets Pant, samt endvidere forpligtet til at svare og yde aftægt til mig og min Hustru for vor Livstid, efter
Kontrakten af Dags Dato, saa skal benævnte sted ” Kodalsig” Matr,nr, 36c med Tilhørende fra nu af tilhøre
bemeldte min Søn Niels Peder Christoffersen og Arvingerne alle de Herligheder og Rettigheder, Byrder og
Forpligtelser hvormed jeg selv har ejet og besiddet samme og for øvrigt efter mit Hjemmelsansvar efter loven.
Præste- og Kirketiende svares med 1 Skp 3 ¼ Fdk Rug til hver Tiendetager og i småredsel til Præsten ½ Fdk Byg.
Ejendommens virkelige Værdi uden Hensyn til Aftægten ansættes paa tro og love til 4900 Kr , der saaledes udgjør
den Sum hvorefter Stempelpapir til Skjødet og Aftægtskontrakten er taget. Til Bekræftelse med min Underskrift
vidnefast N.Omme den 7.Decbr 1883. Christoffer Christensen. Til Vitterlighed Laurids Ibsen. Christen Thomsen.
Af nærværende Skjøde er til de Fattiges Kasse i N.Omme betalt 25 Øre hvilket bevidnes. Paa Bestyrelsens vegne
Falkesgaard. At Skatter og Afgifter til 30 juni 1883 ere betalte af foranførte Ejendomme, attesteres.
Amtstuefilialen i Rinkjøbing den 8 December 1883. J. Jensen. Læst(?) Ulfborg/Hind Herredsting den
19.December 1883. Anmg. Ejeren af Matr.nr. 36a og 36e have ret til at tage Mergel i og til vej over Matr.nr.
36c.Nøromme. Lund. Gebyrer i alt 44 Kr 85 Øre.
Skødet findes i Ulfborg/Hind Herreders Skøde- og panteprotokol og efterfølges – som det nævnes i
skødet - af en usædvanlig omfattende og detaljeret aftægtskontrakt.
Taxt 13 Kr.
Aftægtskontrakt
mellem Undertegnede Christoffer Christensen og Hustru Else Cathrine Nielsen som Aftægtstagere og Niels Peder
Christoffersen som Aftægtsyder, alle af Kodalsig i N.Omme. Ved Skjøde af Dags Dato har jeg Christoffer
Christensen solgt og overdraget det mig tilhørende sted Kodalsig i N.Omme Fjalde til min Søn Niels Peder
Christoffersen, samt derhos for mig og min Hustrus Livstid forbeholdt os følgende aftægt: 1. Naar vi maatte blive
til Sinds at ville drage paa Aftægt skal Niels Peder Christoffersen eller Stedets Ejer lade opføre 4 fag til den vestre
Ende af Stedets Vaaningshus, der saa i forening med det yderste Fag af det nuværende Vaaningshus skal
indrømmes os til beboelse.
9
Nævnte lejlighed hvori vi medtage al vor Bohave og fornøden Husgeråd, skal han lade indrette og istandsætte
efter vor Ønske og Forlangende, samt fremtidig forsvarlig vedligeholde ud- og indvendig paa Tag og Fag uden
mindste Udgift for os i nogen Maade.
2. Til vor Underholdning skal dernæst leveres os følgende Præstationer aar, lig, nemlig: 4Td Rug af 200 pund, 1½
Td Byg a 176 pund, der leveres med Halvdelen hver 1.ste Maj og Resten hver 1.ste Novbr., samt 3 Td gode og
sunde Kartofler med 2 Td hver 1.ste Novbr.og 1 Td hver 1.ste Maj.
Til hvert 1.ste Novbr. 45 pund fersk Faarekjød, 20 pund godt fedt Oxekjød, 25 pund Flæsk uden Ben, 2 talføre
Torsk og 1 Snes Hvillinger, 1Fdk Grov- og 1 Fdk Mellemsalt, 1 pund Humle, 1 Fdk Ærter,8 pund afsmeltet
Faaretalg, 2 pund Uld, 2 Snese Hønseæg, 8 pund Røgtobak, samt 5 kroner i Penge, der udbetales os uanset om vi
drage på aftægt eller ej.
Hvert 1.ste Maj: 2 talføre Torsk og 2 Snese Hvillinger, 1Fdk gr Salt, 1 Fdk Mellemsalt, 2 Snese Hønseæg, 2 pund
Uld, 3 pund Tvist af Nr. 8, 8 pund Røgtobak og 5 Kroner i Penge, om Pengene gjælder hvad ovenfor bemærket.
Hver St.Hansdag 8 pund sødmælks Ost, tørt og godt.
Til hver af de 3 store Højtider: Jul 1 pund Kaffe, 1 pund Kandis, 1 pund Chicorie, 2 pund Flormel, 2 pund
Risengryn, 2 pund Røgtobak og 2 Potter Brændevin.
Paaske: 1 pund Kaffe, 1 pund Kandis, 1 pund Chicorie, 1 pund Røgtobak og 2 Potter Brændevin.
Pindse: 1 pund Kaffe, 1 pund Kandis, 1 pund Chicorie, 1 pund Røgtobak og 2 potter Brændevin.
Ugentlig eller hver Søndag 1 pund Smør.
Daglig, hver Morgen 2 Potter nymalket, uforfalsket Mælk.
Samtlige foranførte Varer, der skulle være sunde og gode ydes os med forsvarlig Vægt, Maal og Pot og leveres
nøjagtig til de anførte Tider af Aaret.
3. Om Sommeren i rette Bjergningstid skal ved vor Aftægtsbolig leveres ostørt og godt 12 Læs Hedetørv a 8 Snese,
6 læs Klyner a 30 Snese og 3 Traver Lyng.
Nævnte Hedebrændsel skal Aftægtsyderen lade indsætte i vor Aftægtsbolig eller oplægge i Stak, hvornæst denne
forsvarlig tilhylles, paa et dertil passende Sted ved vor Aftægtsbolig.
4. Af Stedets Kaalhave overlades os et stykke Jord 5 Alen i Kvadrat til Dyrkning af Haveurter; hvilken Plet
Aftægtsyderen eller Stedets Ejer forsvarlig skal hegne og frede samt gjøde og grave for os, naar vi forlange.
5. Af Stedets Brønd have vi Ret til i nærmeste Retning at hente det fornødne Vand, samt afbenytte de til
Brønden hørende Redskaber.
Til og fra Stedet og paa dets Mark forbeholde vi os til enhver Tid fri og uhindret Adgang.
6. Vort Korn skal Yderen føre os til Mølle, lade det male i Mel eller pille til Gryn og kjøre det hjem til os igjen,
naar forlanges.
10
Ligeledes skal han med Heste og Vogn befordre os en Tur hen og hjem, hvor vi måtte ønske det indtil en Afstand
af 3 Mil.
Endvidere give os fri Befordring til og fra Kirken, naar vi forlange, samt i Sygdoms- og Svaghedstilfælde hente og
hjemkjøre Lægen og bekoste saavel ham som Medicin; ligesom og i saa Tilfælde hente og hjemkjøre Præsten uden
mindste Udgift for os.
7.Yderen skal være forpligtet til om forlanges at yde al hjælp ved Bagning, Brygning og Vask , samt tillade at vi
benytte os af de dertil hørende redskaber.
Ligeledes skal han , naar vi bliver gamle og svagelige og ikke længere kunne hjælpe os selv, yde os fornøden pleje og
opvartning til enhver tid.
8. Skulle vi ønske det have vi Ret til at flytte indtil 3 Mil fra Stedet og medtage alle Brugsgenstande i vor
Aftægtsbolig og i en saadan Afstand fra Stedet skal Yderen være forpligtet til at levere os vor fulde Aftægt med
Halvdelen til hvert Aars første Maj og anden Halvdel til hver 1.ste Novbr. Med Undtagelse af Mælk,
Ildebrændsel, Husveje, Kjørsler, Læge og Medicin, samt Pleje og Opvartning, hvorfor der da betales os 60 Kr.med
Halvdelen hver 1.ste Maj og Resten til hver 1.ste Novbr.
9. Saafremt Stedet enten ved Salg eller Dødsfald kommer i en andens Eje, skal den nye Ejer til den næst derpaa
følgende Termin udbetale os 200 Kr er To Hundrede Kroner, samt i stedet for de i Post 2 nævnte 10 Kr. aarlig
udbetale os 20 Kr med Halvdelen til hver 1.ste Maj og 1.ste Novbr.
10 Opstaar der mellem os nogen som helst Tvistigheder om de leverede Varers Godhed eller Kvantitet, da skal hver
af os udvælge en hæderlig og troværdig Mand hvis Bestemmelse, naar de blive enige, vi paa begge Sider skulle lade
os nøje med, men blive de ej enige, udvælger de en Trediemand ved Overenskomst eller Lodtrækning og dens
Mening han tiltræder skal da være gjældende.
11. Hele aftægten leveres uden Afkortning til den Sidstes Død, undtagen for det Tilfælde at jeg Kristoffer
Kristensen døer først, da bortfalder 1 pund Tvist og 1 pund Uld samt Tobakken.
12. Samtlige vore Ejendele i vor Aftægtsbolig forbeholder vi os Ret til selv at disponere over og bortgive til hvem vi
vil.
Ved vor dødelige Afgang bekoster Stedets Ejer vor begravelse paa en hæderlig og anstændig maade efter Egnens
Skik og Brug.
Jeg Niels Peter Christoffersen tilstaae herved at have indgaaet denne Kontrakt og forpligter mig redelig at opfylde
samme fra min Side.
Til Sikkerhed herfor pantsætter jeg herved med anden Prioritets Panteret- næstefter 4000 Kroner til den vest- og
sønderjyske Kreditforening – det mig ifølge Skjøde af Dags Dato tilhørende Sted Kodalsig i N.Omme Fjalde med
paastaaende Bygninger og tilhørende Ejendomme Matr.Nr. 36 c af Hartkorn 3 Skp 3Fdk 1 ¾ Alb, Gammelskat 6
Kr. 70 Øre tilligemed sammes Anpart KongeKorn og Kvægtiende, Jordenes Sæd, Avl, Gjødning samt
Bygningernes Assurancesum, ligesom og til ydermere Sikkerhed for nævnte Aftægt deponerer 500 Kr. er Fem
Hundrede Kroner i Kreditforeningen i Ringkjøbing, hvoraf mine Forældre, for det Tilfælde at de i denne Kontrakt
11
anførte Præstationer ikke udredes, maa hæve Renterne og om disse ikke strække til da og maa optage af selve
Kapitalen, hver gang saa stor Del, som mulige Restancer af Præstationerne andrager.
For øvrigt underkaster jeg mig i Søgemaalstilfælde efter denne Kontrakt den hurtige Retsforfølgning efter
Forordningen 25 januar 1828.
Aftægten er lovmæssigt anslaaet til 1950 Kroner, hvorefter det stemplede Papir er taget.
Saaledes at være forenede og forpligtede bekræfte vi med vore Underskrifter vidnefast.
N.Omme d. 7 December 1883. Som Aftægtsnyder Kristoffer Kristensen. Som Aftægtsyder Niels Peter
Christoffersen. Til Vitterlighed Laurits Ibsen. Kristen Thomsen. Læst i Ulfborg Hind Herredsting den 19
December 1883. Anm: Eierne af Matr.nr. 36a og 36e have Ret til at tage Mergel i og til Vei over Matr.nr. 36c.
Lund. Gebyhr i alt 8 Kr 60 Øre.
***********************************************************
I en lille publikation – skrevet af Thorkild Munk - udgivet af Abildaa Beboerforening i 1994, som også
omhandler matr.nr. 36c, beskriver forfatteren ovennævnte, som en meget omfattende aftægt, og det
virker unægtelig som om alle eventualiteter har været taget i betragtning. Sædvanligvis er disse
aftægtskontrakter ikke blevet taget helt bogstaveligt – aftægtsfolkene har været på kost hos familien og
med mindre der opstod væsentlige uoverensstemmelser, har der næppe været anledning til at
fremdrage kontrakten og påpege misvedligeholdelse. Aftægtskontrakten giver et lille indtryk af
livsvilkårene på et husmandssted i Vestjylland i 1880 ´erne, man har fået sit korn til husholdningsbrug
malet hos mølleren, kød og fisk er blevet saltet til opbevaring, og man har stadig brygget sit øl selv. Om
aftægtsboligen rent faktisk er blevet bygget inden Else Katrine dør, ved vi ikke.
Der er jo nok til en vis grad tale om en tillempet standardkontrakt, som understreger – synes jeg - at
man ikke vil stå tilbage for nogen. Vi må håbe, at de to generationer Christoffersen har været på god
fod med hinanden – i hvert fald er de gamle ikke flyttet hjemmefra.
Den 15. oktb. 1887 dør Else Katrine Nielsen i en alder af 64 år og bliver begravet fra Nr.Omme Kirke
21. oktb. 1887.
Børnefødslerne fortsætter og det fremgår af Folketællingen i 1890.
12
Den 8. juni 1893 nedbrændte ejendommen – muligvis som følge af skorstensbrand. Til vurdering af
erstatningens størrelse og som grundlag for at tegne en ny forsikring blev der af Ringkjøbing
Branddirektoat foretaget en vurdering d. 16. novbr. 1893, hvilket fremgår af direktoratets
vurderingsprotokol. Desværre er dele af vurderingen svært læselig med mange fagudtryk, men
essensen af vurderingen er følgende:
Bygningen fandtes opført på brandtomten, således stuehuset i gammelt(?) og nyt 11 fag, 23 alen lang,
11 ¼ alen dyb og 3 3/8 alen høj og opført af grundmur og med stråtag. 8 fag er indrettet til beboelse med
bl.a. forstue, dagligstue, gæstekammer, 2 sovekamre med bræddegulv og køkken med cementgulv. Der
er bræddeloft i hele bygningen. Der er bageovn og 2 skorstene med 16 cm lysning. De 3 østligste fag er
indrettet til stald. Erstatningen for stuehuset udregnes til 1653 kr 15 øre og nyforsikres for 1654 kr.
Dernæst stald og lade på 11 fag, 23 ¼ alen længde, 12½ alen dyb og 3 3/8 alen høj. Også den er opført i
grundmur med stråtag, 5 fag til stald og svinehus, de øvrige 6 til lade. Erstatningssummen beløber sig
til 978,65 kr og nyforsikringen til 979 kr.
Kakkelovn, komfur og fundament undtages fra forsikringen.
Ejeren erklærer sig tilfreds med forretningen og erstatningen udbetales på Holstebro Amtstue.
I forannævnte skrift om Abildaa og Fjaldene oplyses yderligere, at besætningen bestod af 2 heste, 4
køer, 2 ungkreaturer, 8 får og 4 lam. En ko, der var lam i bagkroppen, kunne ikke reddes og
indebrændte. Hvorfra oplysningerne stammer ved jeg ikke.
Som det fremgår af Folketællingen fra 1. febr. 1901 er der stadig en del munde at mætte på
husmandsstedet i Fjaldene.
13
Den 2.nov.1901 dør den gamle pioner Kristoffer Kristensen, 83 år gammmel. Han begraves fra
Nr.Omme Kirke d. 10.nov. 1901. Dødsfaldet anmeldes til skifteretten af Niels P. Kristoffersen, der
meddeler, at efterladenskaberne medgår til begravelsen, som bekostes af ham. I henhold hertil blev
boet udlagt anmelderen til begravelsesudgifterne.
I sin tid som beboer i Fjaldende har Kristoffer været vidne til en betydelig befolkningsforøgelse og
udvikling. Omkring århundredskiftet var der ca. 40 familier, men det var fortsat små familiebrug med
et par heste og 4- 6 køer og ingen væsentlig klasseforskel.
Hvordan man fra starten har skabt sig et socialt netværk på dette ret øde sted og som tilflytter til
sognet, har vel først og fremmest været ved at yde nabohjælp, som også kan illustreres af, at i perioden
1861 -1886 har Kristoffer Kristensen optrådt som fadder til et barn af Fjaldene 2 gange, Niels Peter
Kristoffersen 11 gange og Jakobine Kristoffersen 12 gange – dog incl. brødrene Peter Karl og Jens
Mathias,
Da Kristian begyndte skolegangen omkring 1884, var der kun vinterskole i Fjaldene. Om sommeren
måtte børnene gå hele vejen til hovedskolen i Gl. Grønbjerg. Forældrene i Fjaldene syntes det var for
langt for børnene at gå og ansøgte om oprettelse af en sommerskole, men det blev først en realitet i
1888. De første år lejede man sig ind hos forskellige beboere ( jvf. Folketælling 1880), men i 1886
byggedes 1 fag til Kr. Käselers hus og skolen fik fast plads der. Men børnetallet steg fortsat og man
besluttede at bygge en ny skole, og i 1892 stod Fjalde Skole færdig.
Ved folketællingen i 1906 er der på Kodalsig foruden forældrene kun børnene Jørgine, Else Kirstine,
Niels Kristian og Gravers hjemme.
14
Ved folketællingen i 1911 har også Jørgine forladt reden. Ved Niels Kristian, der fylder 18 i juni, står
anført ”Arbeide ved Landbrug” og udfor Else Kirstine står ”Almindelig Pigegjerning”, medens den knap
12-årige Gravers bidrager med at være ”Hyrde”. Om Niels Kristian arbejder hjemme vides ikke.
I 1912 er Ane Methilde flyttet hjem for en periode, idet hun bor hjemme, da hun 21.juni 1912 føder en
dreng, der d. 28.juli 1912 i Nr.Omme Kirke døbes Henry Bro Kristoffersen. Der anføres intet om
barnefaderen. Blandt fadderne er Ingerinus Sørensen fra Ø.Gejlbjerg, søn af den tidligere nævnte første
faste beboer i Fjaldene Søren Poulsen. Det ender med at drengen vokser op hos bedsteforældrene og ved
hans konfirmation i Nr.Omme Kirke d. 3.10.1926 er moderen fortsat ugift og boende i Nykøbing
Falster.
Ved folketællingen 1916 bor der på Kodalsig - foruden Niels Peter og Marie Kathrine – Gravers, Else
Kirstine og Henry Bro, der står anført som plejesøn. Denne folketælling er den eneste der giver
oplysninger om indkomst og pålignede skatter. Niels Peter Kristoffersen har en indkomst på 500 kr, en
formue på 0 kr og betaler 10 Kr 50 øre i kommuneskat. Majoriteten af landbrugere i Fjaldene – og i
Nr.Omme Sogn – har en indkomst mellem 500 – 700 kr. Derudover findes en del formentlig lidt større
landbrug – ofte med en tjenestekarl ansat – hvor indkomsten angives mellem 1000 – 1800 kr. Der er
kun ganske få store gårde med indkomster mellem 2500 – 3500 kr. Jeg ved ikke hvordan ligningen er
foregået, og mon ikke naturaløkonomien fortsat har spillet en væsentlig rolle. Abildaa Andelsmejeri
blev etableret i 1911, og i den udstrækning man har leveret mælk til mejeriet, har indkomsten herfra
vel været bogført.
Ved folketællingen i 1921 er der ingen ændringer i personsammensætningen. Efter hidtil at have været
tituleret husmand, landbruger og landmand udnævnes N.P.Kristoffersen for første og sidste gang til
gårdejer. Else Kirstines og Gravers erhverv anføres som henholdsvis husassistent og tjenestekarl, men
den efterfølgende rubrik hvor arbejdsgiveren skal anføres er ikke udfyldt – om det er udtryk for at de
har arbejdet hjemme eller at tællingskommissæren har sjusket er ikke godt at vide.
- slutningen på historien:
Den 27. april 1922, Eftmd. Kl. 2 – godt 58 år efter familien flyttede ind på Kodalsig – blev Ringkøbing
Købstads og Ulfborg-Hind Herreders Fogedret sat på Tinghuset i Ringkøbing af den ord. Foged Borum.
Retsmødet var offentligt. Der foretoges:
Tvangsauktion over Ejendommen Matr.nr.36c og 36x af Kodal, Nr.Omme, tilhørende Niels Peter
Kristoffersen. Der fremlagdes Exemplarer af Statstidende nr. 10, 11 og 12, for 12.,15. og 18. ds., hvori
Bekendthørelse om Auktionen har været indrykket, og bemærkede Fogden, at Auktionen endvidere har
været bekendtgjort i Ringkøbing Amts Dagblad.
Det fremgår af Auktionsskødet at den tinglyste gæld og diverse andre fordringer andrager kr. 14625,59
– hvoraf hovedkreditorerne er den vest- og sønderjyske Kreditforening, C. og J. Schou –som er en
købmand med korn- og foderstofforretning i Holstebro – samt Ringkøbing Landbobank. Bortset fra en
rest på 3100 kr. på det oprindelige kreditforeningslån fra 1883 synes gælden især stiftet i 1909, 1915 og
1920-21.
Man kan ikke umiddelbart pege på konkrete kapitalkrævende ydre begivenheder som forklaring på den
ulykkkelige udgang, men svigtende fysisk formåen efter mange års hårdt slid, er vel en nærliggende
forklaring, ligesom misvækst og sygdom i besætningen er jo én for landmanden altid tilstedeværende
trussel og at blive overhalet af udviklingen vel også. Af den tidligere omtalte bog om Abildaa fremgår
15
det, at besætningen ved overtagelsen bestod af 3 magre køer og udhusene var faldet sammen, samt at
en stor del af jorden lå hen som hede. Dette er givetvis mundtlig overlevering og ikke nødvendigvis
troværdigt, af en anden skriftlig kilde ( Vort Sogns Historie) fremgår det, at den nye ejer først fik opført
lade og kostald i 1929. Af en oversigt fra Abildaa Mejeri over de enkelte leverandørers mælkemængde
fra 1921 fremgår det, at N.P. Kristoffersen har leveret 9839 pd. mælk, så noget har de da præsteret – de
3 magre køer.
Det fremgår af auktionsskødet at ejendommen er vurderet til 16000 kr., men den ender med at blive
solgt til Johs. Sigvart Pedersen af Grønbjerg for 13100 kr. Han sælger den videre i 1970 og den nye ejer
tilkøber jord, så der i 1996 er 115 tdl., men matr.nr. 36c er stadig hovedparcellen og gården ligger – så
vidt det kan bedømmes ud fra de historiske kort – hvor det oprindelige Kodalsig lå.
Ved Folketællingen i 1925 er Niels Peter og Marie Cathrine flyttet til Nørgaard nær Grønbjerg, Else
Kirstine bor hjemme og angives som tjenestepige, Gravers angives som logerende og teglværksarbejer.
Henry Bro bor stadig hos bedsteforældrene. Niels Peter er aldersrentenyder og har således glæde af den
i 1922 indførte lov om aldersrente, som ydes til alle over 65 år og uden væsentlig indkomst.
Marie Cathrine Kristoffersen f. Pedersen dør d. 28.juni 1926 og begraves fra Nr.Omme Kirke.
Den 26.dec.1928 vies Gravers Sønderby Kristoffersen i Nr.Omme Kirke til pige, Husbestyrerinde Marie
Sørine Bergmann af Tøjstrup, Vejlby Sogn, Sønderhald Herred, d.a. ugift Adelaide Mathilde Jensen og
Ungkarl Martin Peder Bergmann. Slagter Peder Nygaard Christoffersen, Solsøhede pr. Videbæk var
sammen med Repræsentant Marinus Nielsen, Ørnhøj vidner.
Men forinden havde parret d. 28.sept.1927 fået en søn, der blev døbt Niels Peder Bergmann
Christoffersen. Ved dåben, som foregik i Ørnhøj Kirke, var både Gravers søster Else Kirstine og hans
fader N.P. Christoffersen faddere.
Den 5.juli 1929 får Gravers og Marie en datter, som d. 18.aug.1929 døbes i Nr.Omme Kirke og får
navnet Margit Adelaide Kristoffersen. Moderen bar barnet og fadderne var Slagtermester Peter
Nygaard Kristoffersen, Videbæk og hustru Mariane Kristoffersen samt faderen. Fødestedet angives som
Nørgaard, Grønbjerg.
Det er Margit i en alder af 8-9 år, som på vedstående billede ses sammen
med sin farfar Niels Peter Kristoffersen.
Ved den sidste tilgængelige Folketælling i 1930 er det Gravers, der er
husfader og teglværksarbejder på Grønbjerg Teglværk, de øvrige beboere er
hustruen Marie Sørine, sønnen Niels Peder og datteren Margit Adelaide –
samt en slægtning – Niels Peder Kristoffersen – aldersrentenyder.
16
Nedenstående billede er taget på en for Clara og Kristian sjælden tur til Jylland og viser 4 generationer
formentlig taget hos Gravers i Grønbjerg (Nørgaard?) ca. 1938, hvor oldefar er 88 år.
Niels Peter Kristoffersen fortsætter med at bo hos Gravers i en årrække, men om han stadig bor hos
sønnen, da han dør d. 28. febr. 1947, 96 år gammel, ved jeg ikke. Men han bor fortsat i Grønbjerg og
bliver begravet fra Nr.Omme Kirke og på Nr.Omme kirkegård den 6. marts 1947.
Det har således i nogen grad været muligt at følge Kristians familie og barndomshjem, men som så ofte
er der mængder af ubesvarede spørgsmål – og kun lidt konkret om deres daglige liv.
Litteratur:
Thorkild Munk – Abildaa og Fjaldene – Abildaa Beboerforening 1994
Esbern Jespersen – Fjaldenes pionerer – Hardsyssel Aarbog 1949 – p: 65 – 87
Vort Sogns Historie i 100 Aar: Herning – Historisk Forlag , 1950 - 1958
Diverse arkivalier fremskaffet fra Landsarkivet for Nørrejylland – bl.a. skøder, skifte,
brandtaksationsprotokol, auktionsskøde.
Køge – September 2012
Tom Troels-Hansen