NYHEDSBREV FRA DEN CENTRALE STUDIEVEJLEDNING Juni 2014 INDHOLD Status for søgningen gennem KOT 2014 ......................................................................... 2 Betinget optagelse ........................................................................................................... 2 Procedure omkring ledige studiepladser (2. runde optag) ............................................. 2 Optagelsesprøver til Idræt, Musik, og Musikterapi ........................................................ 3 Gymnasiale enkeltfag på Aalborg Universitet ................................................................. 3 GSK Sommerkurser .......................................................................................................... 3 Studiestart 2014 .............................................................................................................. 4 Ændringer i uddannelser ................................................................................................. 4 Nye adgangsbegrænsninger i 2014 ................................................................................. 4 Kommende adgangsbegrænsninger i 2015 ..................................................................... 5 Studentervejlederuddannelsen ....................................................................................... 7 AAU publicerer nye udvidede studiestartshjemmesider ................................................ 7 Afholdte arrangementer på AAU .................................................................................... 7 Kommende arrangementer på AAU ................................................................................ 8 Information fra Studiekontoret vedr. manglende studieaktivitet .................................. 8 Information fra Studieforvaltningen om Studiefremdriftsreformen .............................. 9 Information fra Nordjysk Elitesport................................................................................. 9 Information fra Studenterrådgivningen om stressreducering ...................................... 10 Nye pjecer ...................................................................................................................... 11 Nyt om medarbejdere ................................................................................................... 11 Den centrale Studievejledning ...................................................................................... 12 STATUS FOR SØGNINGEN GENNEM KOT 2014 Ovenpå flere års rekordsøgninger har AAU igen i 2014 oplevet en yderligere stigning i kvote 2søgningen til alle bachelor- og professionsbacheloruddannelser udbudt i Aalborg, Esbjerg og København. I kvote 2 modtog AAU i alt 6.733 ansøgninger, hvilket er en fremgang på 8,3 % i forhold til 2013. 2.006 personer har søgt en uddannelse på AAU som deres 1. prioritet, hvilket er en fremgang på 11,1 % i forhold til 2013. De foreløbige tal for søgningen i kvote 1 tyder på, at AAU også i kvote 1 kommer til at opleve en stigning i både antal ansøgninger og 1. prioriteter. Studiekontoret modtager dagligt mange ansøgninger i kvote 1, og erfaringsmæssigt ved vi, at mange ansøgere først indsender deres ansøgning i den sidste uge op til ansøgningsfristen den 5. juli. Se mere statistik over optaget på www.aau.dk/om-aau/aau-i-tal/studerende/optag/ I 2014 er der fri adgang for kvalificerede ansøgere til alle bachelor- og professionsbacheloruddannelser på AAU, undtagen til følgende adgangsbegrænsede uddannelser: Socialrådgiver Medialogy (kun adgangsbegrænset i København) Medicin Psykologi Jura Economics and Business Administration Humanistisk Informatik (Aalborg og København) Bæredygtigt Design (København) Manufacturing and Operations Engineering (København) Alle KOT-ansøgere kan løbende se status for behandling af deres KOT-ansøgning på Aalborg Universitets selvbetjeningssystem UniStart (www.unistart.aau.dk), hvor de også fra den 30. juli kan se, om de er blevet optaget. BETINGET OPTAGELSE Ved KOT optagelsen 2014 vil det fortsat være muligt at søge om betinget optagelse til alle uddannelser på AAU i kvote 1. En betinget optagelse betyder, at ansøgeren først skal opfylde adgangskravene til studiestart og ikke ved ansøgningsfristens udløb den 5. juli 2014. Det giver mulighed for, at ansøgeren i løbet af sommerperioden kan følge og bestå et gymnasialt sommersuppleringskursus. PROCEDURE OMKRING LEDIGE STUDIEPLADSER (2. RUNDE OPTAG) Aalborg Universitet forventer fra den 30. juli 2014 at udbyde ledige studiepladser på nogle af universitetets bachelor- og professionsbacheloruddannelser i Aalborg, Esbjerg og København til det såkaldte 2. runde optag. De ledige studiepladser kan søges af alle, der opfylder adgangskravene til de pågældende uddannelser. Fra den 30. juli 2014 vil man på www.aau.dk kunne klikke ind på en oversigt over hvilke uddannelser, der er ledige studiepladser på, og se hvornår man skal søge dem. 2 OPTAGELSESPRØVER TIL IDRÆT, MUSIK, OG MUSIKTERAPI Der afholdes optagelsesprøver til nedenstående uddannelser for ansøgere, der søger i kvote 1: Idræt: mandag den 18. august 2014 Musik: den 20. – 21. august 2014 Musikterapi: medio august. Den endelige dato annonceres på: http://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/musikterapi/adgangskrav/ GYMNASIALE ENKELTFAG PÅ AALBORG UNIVERSITET Som en del af ”Adgangskursus til ingeniøruddannelserne” udbydes nedenstående gymnasiale enkeltfag i sommeren og efteråret 2014 med ansøgningsfrist den 1. juli 2014. Sommer: Matematik B-A (Aalborg) Fysik 0-B (Aalborg) Kemi C-B (Aalborg og Esbjerg) Efterår: Matematik 0-B (Aalborg og Esbjerg) Matematik 0-A (Aalborg og Esbjerg) Fysik 0-B (Aalborg og Esbjerg) Kemi 0-C (Aalborg) Engelsk 0-B (Aalborg og Esbjerg) Dansk 0-A (Aalborg og Esbjerg) Bemærk at der som en del af den nye SU-reform fra den 1. juli 2014 ikke længere gives SU til studerende med en gymnasial uddannelse på Adgangskursus, uanset om det drejer sig om turbokurser (sommersupplering) eller længerevarende suppleringsforløb. Der er imidlertid netop givet en dispensation som gør, at der i sommeren 2014 kan gives SU til elever på sommersupplering på Adgangskursus på AAU. I næste nyhedsbrev følger vi op på udviklingen. I mellemtiden kan du læse mere om SU til Adgangskursus på www.sukontor.aau.dk/SU/SU+til+Adgangskursus/, og på Adgangskursus’ hjemmeside www.ak.aau.dk kan du læse mere om kurserne og finde ansøgningsskemaer. GSK SOMMERKURSER Der udbydes gymnasiale sommersuppleringskurser i Matematik, Fysik, Kemi, Tysk, Fransk, Spansk, Engelsk, Dansk, Historie, Samfundsfag, Virksomhedsøkonomi, Erhvervsøkonomi og Idræt på forskellige niveauer. Sommerkurserne udbydes i hele landet, men udbuddet af kurser varierer. På www.gsdanmark.dk kan du læse mere om fag og undervisningssteder. Det er kun muligt at supplere i ét fag, ét niveau på sommerkurser. Bemærk, at fristen for at søge om optagelse på GSK’s sommerkurser er den 5. juli 2014. 3 STUDIESTART 2014 I 2014 er der studiestart på AAU’s bachelor – og professionsbacheloruddannelser på følgende datoer: Campus Aalborg: Campus Esbjerg: Campus København: mandag den 1. september mandag den 1. september mandag den 1. september Der vil, efterhånden som tiden nærmer sig, blive lagt detaljeret information ud om studiestart på www.studiestart.aau.dk (for nye danske studerende) og www.newstudents.aau.dk (for nye internationale studerende). ÆNDRINGER I UDDANNELSER Bacheloruddannelsen i Engelsk, Sprog & Internationale Studier udbydes fra og med 2014 kun på engelsk, og hedder fremover Language and International Studies, English. Bacheloruddannelsen i Kemi og Bioteknologi på AAU Esbjerg udbydes fra og med 2014 kun på engelsk, og hedder fremover Chemical Engineering and Biotechnology. Kandidatuddannelserne Operations and Innovation Management (cand.polyt. og cand.scient.techn.) har nedlagt vinteroptaget, og har derfor nu kun optag pr. 1.9. Ændrede adgangskrav til fem tekniske bacheloruddannelser. Det specifikke adgangskrav om ”Kemi C eller Bioteknologi A” er bortfaldet til nedenstående tekniske bacheloruddannelser på AAU: Electronics and Computer Engineering (Esbjerg) Elektronik og IT (Aalborg) Elektronik, diplomingeniør (Aalborg og Esbjerg) Internetteknologier og Computersystemer (Aalborg) IT, Communication and New Media (København) Produkt og designpsykologi (Aalborg) De opdaterede adgangskrav fremgår af uddannelsernes sider på www.aau.dk/uddannelser/bachelor NYE ADGANGSBEGRÆNSNINGER I 2014 Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver på AAU Aalborg adgangsbegrænses fra og med optagelsen 2014. Der er desuden ændrede adgangskrav til ansøgere med en Social- og sundhedsassistentuddannelse fra 2004 eller senere, samt til ansøgere med en Pædagogisk assistentuddannelse. Ansøgningsfristen for begge grupper ansøgere var den 15. marts 2014 til optagelsen 2014. Læs mere om adgangsbegrænsningen og de ændrede adgangskrav på www.aau.dk/uddannelser/bachelor/socialraadgiver/adgangskrav/ Bacheloruddannelsen Humanistisk Informatik på AAU Aalborg adgangsbegrænses fra og med optagelsen 2014. Læs mere om udvælgelseskriterier og antal studiepladser på www.aau.dk/uddannelser/bachelor/huminf-informationsvidenskab/adgangskrav/ og 4 www.aau.dk/uddannelser/bachelor/huminf-interaktivedigitalemedier/adgangskrav/ og www.aau.dk/uddannelser/bachelor/huminf-kommunikation/adgangskrav/ Bacheloruddannelsen Medialogy på AAU København adgangsbegrænses fra og med optagelsen 2014. Læs mere om udvælgelseskriterier og antal studiepladser på www.aau.dk/uddannelser/bachelor/medialogy/adgangskrav/ Kandidatuddannelsen Kommunikation på AAU København adgangsbegrænses fra og med optagelsen 2014. Læs mere om udvælgelseskriterier og antal studiepladser på www.aau.dk/uddannelser/kandidat/kommunikation/adgangskrav/ Kandidatuddannelsen Ledelse og Informatik i Byggeriet på AAU København adgangsbegrænses til 65 studiepladser gældende fra og med optaget pr. 1. februar 2014. Læs mere om udvælgelseskriterier og antal studiepladser på www.aau.dk/uddannelser/kandidat/ledelse-informatik-i-byggeriet/adgangskrav/ Kandidatuddannelsen Socialt Arbejde på AAU København adgangsbegrænses fra og med optagelsen 2014. Nærmere information om udvælgelseskriterier og antal studiepladser vil blive offentliggjort på www.aau.dk/uddannelser/kandidat/socialt-arbejde/adgangskrav/ Kandidatuddannelsen Integrated Food Studies på AAU København adgangsbegrænses fra og med optagelsen 2014. Læs mere om udvælgelseskriterier og antal studiepladser på www.aau.dk/uddannelser/kandidat/integrated-food-studies/adgangskrav/ Kandidatuddannelsen Operations and Innovation Management på AAU København adgangsbegrænses fra og med optagelsen 2014. Læs mere om udvælgelseskriterier og antal studiepladser på www.aau.dk/uddannelser/kandidat/operations-innovation-management-cph/adgangskrav/ (cand.polyt.) www.aau.dk/uddannelser/kandidat/operations-innovation-management-cand-scienttech/adgangskrav/ (cand.scient.tech.) KOMMENDE ADGANGSBEGRÆNSNINGER I 2015 I 2015 vil der blive indført yderligere adgangsbegrænsninger på en lang række uddannelser på AAU. Ved nyhedsbrevets udsendelse er det vedtaget, at følgende uddannelser bliver adgangsbegrænset fra og med optagelsen 2015: 1. Bacheloruddannelsen Anvendt Filosofi (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 70 2. Bacheloruddannelsen Arkitektur og Design (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 120 3. Bacheloruddannelsen By-, Energi- og Miljøplanlægning (København) – forventede antal studiepladser: 40 4. Bacheloruddannelsen Erhvervsøkonomi-Jura (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 115 5. Bacheloruddannelsen Historie (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 75 6. Bacheloruddannelsen Idræt (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 150 7. Bacheloruddannelsen IT, Communication and New Media (København) – forventede antal studiepladser: 50 5 8. Bacheloruddannelsen Landinspektørvidenskab (København) – forventede antal studiepladser: 25 9. Bacheloruddannelsen Medialogy (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 80 10. Bacheloruddannelsen Medialogy (Esbjerg) – forventede antal studiepladser: 50 11. Bacheloruddannelsen Medicin med Industriel Specialisering (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 120 12. Bacheloruddannelsen Musik (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 35 13. Bacheloruddannelsen Offentlig Innovation og Digitalisering (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 40 14. Bacheloruddannelsen Politik og Administration (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 140 15. Bacheloruddannelsen Samfundsfag (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 50 16. Bacheloruddannelsen Sociologi (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 165 17. Bacheloruddannelsen Sustainable Biotechnology (København) – forventede antal studiepladser: 40 18. Bacheloruddannelsen Teknoantropologi (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 40 19. Bacheloruddannelsen Teknoantropologi (København) – forventede antal studiepladser: 90 20. Kandidatuddannelsen Anvendt Filosofi (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 70 21. Kandidatuddannelsen Architecture (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 40 22. Kandidatuddannelsen Culture, Communication and Globalization (Aalborg) – forvent. antal studiepladser: 120 23. Kandidatuddannelsen Human Centered Informatics (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 25 24. Kandidatuddannelsen Human Centered Informatics (København) – forventede antal studiepladser: 25 25. Kandidatuddannelsen Industrial Design (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 50 26. Kandidatuddannelsen Information Architecture (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 30 27. Kandidatuddannelsen Interaktive Digitale Medier (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 50 28. Kandidatuddannelsen Kommunikation (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 46 29. Kandidatuddannelsen Læring og Forandringsprocesser (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 140 30. Kandidatuddannelsen Læring og Forandringsprocesser (København) – forventede antal studiepladser: 140 31. Kandidatuddannelsen Oplevelsesdesign (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 40 32. Kandidatuddannelsen Techno-Anthropology (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 30 33. Kandidatuddannelsen Techno-Anthropology (København) – forventede antal studiepladser: 75 34. Kandidatuddannelsen Tourism (København) – forventede antal studiepladser: 70 35. Kandidatuddannelsen Urban Design (Aalborg) – forventede antal studiepladser: 40 På www.aau.dk/uddannelser kan du læse mere om uddannelserne, og her vil du også snart kunne læse om de udvælgelseskriterier, der vil komme i forbindelse med de nye adgangsbegrænsninger. Få det samlede overblik På www.aau.dk/uddannelser/nyheder kan du altid holde dig opdateret med nyheder om vores uddannelser. Her oplyser vi blandt andet om nye uddannelser, ændringer i uddannelser, og kom6 mende adgangsbegrænsninger, og du kan få et samlet overblik over alle AAU’s adgangsbegrænsede uddannelser i 2014 og 2015. STUDENTERVEJLEDERUDDANNELSEN I 2013 blev Studentervejlederuddannelsen genoptaget i et samarbejde mellem flere danske universiteter, hvor AAU er med iblandt. I april 2014 blev der således for første gang i Aalborg afholdt Grundkursus, hvor studenterstudievejledere fra AAU, SDU og KU deltog, og med kursusledere fra Den centrale Studievejledning og Karrierecenteret på AAU. Deltagerne blev på kursets tre dage oprustet med grundlæggende vejledningsmetode, og kursisternes evaluering viste et gennemsnit på 8,8 ud af 10 på deres samlede udbytte af kurset. Samarbejdet fortsætter i 2014/2015, og der vil både i august og i efteråret 2014 vil blive afholdt Grund- og Temakurser København og Odense, hvor decentrale studievejledere fra AAU også kan deltage. AAU er vært for et Grundkursus igen i foråret 2015. Nyt om Studentervejlederuddannelsen og information om tilmelding vil det blive offentliggjort løbende på www.decentralevejledere.aau.dk/Arrangementer/ AAU PUBLICERER NYE UDVIDEDE STUDIESTARTSHJEMMESIDER På www.studiestart.aau.dk og www.newstudents.aau.dk har nye bachelorstuderende hidtil kunne finde nyttig information om mange essentielle ting, der vedrører studiestart. Den centrale Studievejledning, Internationalt Kontor og Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse (EVU) har i samarbejde med ITS, skolerne, og campus Esbjerg og København, nu udvidet siderne til også at gælde nye studerende på kandidat- sidefags- og EVU uddannelser. Det har været et stort arbejde for alle involverede parter, og vi er rigtig glade for at alle AAU’s mange kommende studerende på de nye studiestartshjemmesider nu kan blive godt forberedt til deres studier. AFHOLDTE ARRANGEMENTER PÅ AAU Åbent Hus 2014 Den 21., 22. februar og den 5. marts 2014 inviterede AAU indenfor til Åbent Hus på campus i Esbjerg, København og Aalborg. Her kom potentielle studerende og interesserede forældre for at få vejledning og indblik i universitetets mange uddannelser og opleve studiemiljøet på universitetets forskellige campusser. På campus i Esbjerg og København var både bachelor- og kandidatuddannelser repræsenteret, mens arrangementet i Aalborg var et rent bachelorarrangement. Gennem oplæg, rundvisninger og vejledning i standene fik de besøgende information om studiernes faglige indhold, studieform, studiemiljø og valgmuligheder undervejs i studiet. Samlet set besøgte 400 spørgelystne unge og deres forældre Åbent Hus i Esbjerg, 750 besøgte Åbent Hus på campus i København, og i Aalborg blev der registreret ca. 2100 besøgende til uddannelsesoplæggene. Åbent Hus på bacheloruddannelserne i Aalborg den 5. marts blev suppleret med et Åbent Husarrangement på kandidat- og sidefagsuddannelserne (Kandidat- og Sidefagsdag) den 6. marts (se nedenstående). 7 Kandidat- og Sidefagsdag 2014 I 2013 holdt Aalborg Universitet for første gang Kandidatdag, som blev særdeles velbesøgt. Derfor blev arrangementet gentaget i år d. 6. marts, hvor de besøgende på få timer kunne danne sig et overblik over de mange muligheder for kandidatuddannelse på AAU. Som noget nyt var den tidligere Sidefagsdag i år integreret i Kandidatdag for at give vejledningssøgende mulighed for at høre om sidefag og kandidatuddannelser på én gang. Besøgstallet var over al forventning med flere end 1600 deltagere til de 56 oplæg på dagen. Kandidat- og Sidefagsdag henvender sig primært til bachelorstuderende på AAU, men også til bachelor- og professionsbachelorstuderende fra andre uddannelsesinstitutioner samt til færdiguddannede bachelorer. KOMMENDE ARRANGEMENTER PÅ AAU Studiepraktik 2014 AAU vil også i år tilbyde de, der er nysgerrige efter at afprøve en universitetsuddannelse, at deltage i Studiepraktik onsdag til fredag i uge 43. Arrangementet er for afgangselever på de gymnasiale uddannelser samt for de, der allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse. I løbet af de tre dage vil studiepraktikanterne få indblik i studielivet på AAU og prøve kræfter med drømmestudiet. Emnerne, undervisningen og arbejdsformerne er typiske for undervisningen på AAU. Studiepraktikanterne kommer således til i praksis at arbejde med PBL, det problemorienterede projektarbejde, og på nogle studier skal de følge undervisning sammen med studerende – fx forelæsninger og laboratorieundervisning, mens de på andre studier kommer til at følge et særligt tilrettelagt studiepraktikprogram. Der vil være masser af muligheder for at stille spørgsmål til både studerende og undervisere. AAU i både Aalborg, Esbjerg og København tilbyder Studiepraktik; i alt inviteres indenfor på omkring 60 bacheloruddannelser. I alle tre campus-byer vil der være forskellige tilbud om transport, overnatning og sociale aktiviteter. Første ansøgningsperiode på studiepraktik.nu er i perioden 11.15. september. I løbet af august vil www.studiepraktik.aau.dk være opdateret med mere information for 2014. INFORMATION FRA STUDIEKONTORET VEDR. MANGLENDE STUDIEAKTIVITET Studiekontoret gør opmærksom på, at der i forbindelse med den årlige revidering af ”Regler om ophør af indskrivning ved manglende studieaktivitet på Aalborg Universitet” er foretaget en skærpelse af kravet om studieaktivitet. En studerendes indskrivning bringes herefter til ophør, hvis vedkommende er studieinaktiv i 1 år. 1 års studieinaktivitet betyder, at den studerende inden for en sammenhængende periode på 1 år ikke har bestået en prøve. Denne periode var tidligere 2 år. Skærpelsen af kravet om studieaktivitet fra 2 år til 1 år regnes tidligst fra 15. april 2014 for allerede indskrevne studerende. Det vil sige, at fakulteterne tidligst pr. 15. april 2015 skal føre kontrollen ud fra en studieinaktivitetsperiode på 1 år for allerede indskrevne studerende. De kontroller, fa- 8 kulteterne måtte foretage indtil dette tidspunkt, skal tage udgangspunkt i en studieinaktivitetsperiode på 2 år. Yderligere information om ophør af indskrivning ved manglende studieaktivitet samt universitetets exmatrikulationsregler kan findes her: http://www.studievejledning.aau.dk/For+studerende/Studieoph%C3%B8r/ INFORMATION FRA STUDIEFORVALTNINGEN OM STUDIEFREMDRIFTSREFORMEN For nye optagne på 1. studieår af en bacheloruddannelse pr. 1. september 2014 vil den omdiskuterede fremdriftsreform, som blev vedtaget i Folketinget i 2013, have flere konsekvenser, som først og fremmest vil omhandle følgende: Ansøgere, der takker ja til en studieplads, vil skulle meritvurderes i forhold til eventuelle tidligere beståede uddannelseselementer fra tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau. Denne vurdering foretages i studienævnet i løbet af august måned, og der vil være tale om tvangsmerit, såfremt studienævnet vurderer, at den studerende har bestået tidligere uddannelseselementer, som kan træde i stedet for aktiviteter på den uddannelse, der er tilbudt optagelse på. Meddelelsen om merit vil komme fra studienævnet direkte til ansøgeren, og der kan i tilfælde af, at der tildeles merit for større dele af et semester være SU-mæssige konsekvenser knyttet til. Universitetet vil være forpligtet til at tilmelde de studerende til undervisnings- og eksamensaktiviteter svarende til 30 ECTS hvert semester. Denne tilmelding svarer egentlig til den sædvanlige fremgangsmåde for optagne på 1. studieår på en bacheloruddannelse, men som følge af reformens implementering vil de studerende, hvis aktiviteter inden for de 30 ECTS tilmeldte ikke bestås, skulle tilmeldes en hurtig omprøve (2. eksamensforsøg) i samme eksamenstermin. Læs mere om Studiefremdriftsreformens betydning for AAU på www.fremdriftsreformen.aau.dk. Her kan du blandt andet læse en FAQ om reformen og se hvem du kan kontakte, hvis du har spørgsmål til reformen, som ikke er besvaret på siden. INFORMATION FRA NORDJYSK ELITESPORT 10 nykårede vindere af ”The Double” i Nordjysk Elitesport AaB sikrede sig for nyligt klubbens 4. mesterskab, og fuldendte derefter en perfekt sæson ved også at vinde pokalfinalen og dermed - for første gang i klubbens historie - tage ”The Double”. En imponerende bedrift præget af et ungt og lokalt hold, hvoraf hovedparten også bruger ”bolden” uden for banen. Følgende 10 AaB-spillere er i gang med en videregående uddannelse på AAU eller UCN og medlem af vores lokale rådgivnings- og støtteordning, Nordjysk Elitesport: Jeppe Curth (Forretningsinnovation), Nicolai Larsen og Patrick Kristensen (Finansøkonom), Carsten Christensen (Bygningskonstruktør), mens Anders Due, Thomas Augustinussen, Rasmus Würtz, Kenneth Emil Petersen, Jakob Ahlmann og Søren Frederiksen læser Sport Management. Flere AaB spillere er desuden på vej ind på AAU. 9 INFORMATION FRA STUDENTERRÅDGIVNINGEN OM STRESSREDUCERING Hvorfor altid springe over, hvor gærdet er højest? Af Jette Sunesen Rytke, psykolog. Når man som studerende bliver stresset og presset op til eksamensperioder eller op til deadline for specialet, kan man nogle gange komme til at sætte det, der tidligere har skabt energi og liv til studielivet helt ud af spil. Når tiden bliver kostbar, bliver prioriteringer vigtige. Man kan være tilbøjelig til at give afkald på alle de gode fritidsaktiviteter, som tidligere har gjort hverdagen meningsfuld for at give tid og plads til at præstere sit bedste i sin iver efter at springe over, hvor gærdet er højest. Men ofte kan afkaldet komme til at medføre en masse spildtid, hvis der eksempelvis bliver planlagt lange studiedage på op til 10 timer om dagen, og ofte uden at holde weekenderne fri. Man kan være tilbøjelig til at aflyse alle de aktiviteter, som giver energi til at få noget fra hånden studiemæssigt. Den evindelige dårlige samvittighed lettes på underlig vis ikke på en lang studiedag, hvis der er megen spildtid, og man kan komme til at opbygge en forestilling om, at de ”andre” også knokler mindst 10 timer om dagen. Efter en arbejdsdag, der har været ukoncentreret, måske fordi hjernen trænger til afkobling, kan man komme til at sætte barren endnu højere, og presse sig selv til en endnu længere arbejdsdag. Det er et grundvilkår ved det at være studerende, at lektiemængden er uendelig, og at man altid lige kan gøre tingene en tak bedre. Overspringshandlinger kan reducere stress Overspringshandlinger bliver ofte forbundet med noget negativt, fordi de bliver opfattet som tidsspild. Men overspringshandlinger kan være gode adspredelser, hvor hjernen kan tanke op. Stressforskningen viser, at hjernen har brug for at koble af, for at den kan fungere optimalt og koncentreret. Det at huske, at en god løbetur i forårssolen er dejlig for kroppens velvære, det at huske at se gode venner, huske at være sammen med sine kære, det at huske på de små ting i hverdagen, er alle eksempler på gode og velfortjente overspringshandlinger, som kan være en rigtig god medicin mod negative tanker om sig selv og kommende studiepræstationer. Prioritér og skab overblik Når man bliver stresset kan man let miste overblikket på opgaverne, og arbejde og fritid flyder sammen. For nogle kan det være en hjælp at flytte arbejdspladsen væk fra lejligheden, så man fysisk flytter sig for at tage på arbejde, skrive speciale eller læse op til eksamen. Hvis arbejdstiden er effektiv, kan man få rigtig meget fra hånden på en 4-5 timers arbejdsdag, og der vil blive tid til at koble af med andre aktiviteter efterfølgende. Når man mister overblikket og tiden er kostbar, kan det være godt at prioritere ved at stikke genveje, ved at kende sin tekst, inden man går til den, læse forelæsningsnotater, løse opgaver i studiegruppen, i stedet for hovedkulds at læse pensumbunken igennem fra A til Z, eller lave rutinearbejde på specialet, en dag hvor koncentrationen ikke er i top. Her kan prioriteringer også være tidsbesparende, og en måde at springe over hvor gærdet er lavest, og samtidig opnå gode resultater. Læs om andre studie-fif på Studenterrådgivningens hjemmeside: www.srg.dk 10 NYE PJECER Siden sidste nyhedsbrev har Den centrale Studievejledning fået nedenstående nye pjecer: Robotics – BA og KA Informatik – BA og KA Software – BA og KA Manufacturing and Operations Engineering (København) – BA og KA * BA = bacheloruddannelse, KA = kandidatuddannelse Bestil pjecer på www.decentralevejledere.aau.dk/Pjecer+og+links/, hvor du kan finde en oversigt over de pjecer, som Den centrale Studievejledning ligger inde med. Listen kan med fordel benyttes, hvis du har brug for at fylde hylderne op med nye pjecer. NYT OM MEDARBEJDERE På campus København er Mikkel Dahlbæk Sigurdsson, som hidtil har været ansat i en halv stilling i Den centrale Studievejledning og i en halv stilling i Karrierecenteret, gået over i en fuldtidsstilling i Karrierecenteret. I den forbindelse har vi fået ansat Stine Randel i en fuldtidsstilling som ACfuldmægtig på campus København, hvor Stine skal være med til at styrke vejledningsindsatsen. Stine kommer fra en lignende stilling på Københavns Universitet. Den centrale Studievejledning har siden sidste nyhedsbrev taget afsked med studenterstudievejleder Tine Kyndi, og må i sommerferien også tage afsked med vores studenterstudievejledere Anna Andersson og Peter Sundahl. Vi vil gerne sige dem alle mange tak for det gode samarbejde, og for deres flid og gode humør i deres job som studievejledere hos os. Vi har med Tines, Annas og Peters afsked søgt tre nye studenterstudievejledere, og modtog 73 kvalificerede ansøgninger. Vi har efterfølgende budt velkommen til Lea Fredsgaard Madsen, Mathias Rønholdt og Mads Dalsgaard Jakobsen. Lea læser Medicin på 2. semester, Mathias læser Elektronik og It på 4. semester, og Mads læser Jura på 6. semester. Vi glæder os meget til samarbejdet med vores nye, dygtige kollegaer. 11 DEN CENTRALE STUDIEVEJLEDNING Den centrale Studievejledning Fredrik Bajers Vej 5, lokale 139 Tlf.: 9940 9440 E-mail: [email protected] / [email protected] Åbent alle hverdage kl. 12.00-15.00 Udvidet åbningstid: 16. juni – 4. juli og 30. juli – 13. august 2014 har vi åbent alle hverdage fra kl. 10.00-15.00. Udover vores åbningstider kan du altid komme i kontakt med os via e-mail eller telefon. e-mail Telefon Helle Thomsen (områdeleder) [email protected] 9940 9445 Anne Kielgast Andersen [email protected] 9940 1563 Charlotte Rohde [email protected] 9940 9446 Kirsten Jakobsen [email protected] 9940 9653 Lars Holm Olsen [email protected] 9940 2438 Lene Saldern Agger [email protected] 9940 9442 Linh Huynh [email protected] 9940 9587 Lise Holmgaard [email protected] 9940 9448 Louise Hangaard Pedersen [email protected] 9940 9660 Tina Grønlund Jespersen [email protected] 9940 9415 Stine Randel (AAU København) [email protected] 9940 2489 Anne Drivsholm Sand (AAU København) [email protected] 9940 2572 Studenterstudievejledere Anna Martin Andersson (til medio juli) Peter Sundahl (til ultimo august) Shaline Thedchanamoorthy Lea Fredsgaard Madsen Mathias Rønholdt Mads Dalsgaard Jakobsen Redaktør: Lars Holm Olsen 12
© Copyright 2024