1. No category

 EVIUS
Projekt Effektvurdering af interventioner omkring frokost for børn og unge i skoler Lounge i skolekantinen ‐ en undersøgelse af effekt af interventioner i kantinemiljøet for udskolingselever Line Hesselvig Mortensen, Mette Vang Mikkelsen og Sofie Husby ” Barndommen er en vigtig periode til at grundlægge sunde vaner og til at tilegne sig de livsfærdigheder, der er nødvendige for at opretholde en sund livsstil. Skolen spiller en vigtig rolle i denne forbindelse. Det er også et område, hvor der allerede findes stærke beviser for, at indsatsen virker.” Hvidbog om en EU‐strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme. KOM(2007) 279 Titel: Lounge i skolekantinen ‐ En undersøgelse af effekt af interventioner i kantinemiljøet for udskolingselever Forfatter(e): Line Hesselvig Mortensen, Mette Vang Mikkelsen og Sofie Husby Reviewet af: Nenna Brinck, AAU Bent Egberg Mikkelsen, AAU Redaktionen afsluttet: Kontaktperson: Søgeord: Juli 2010 Line Hesselvig Mortensen, Lounge, udskolingselever, skolemad Sofie Husby EVIUS rapport nr.: ISBN: Antal sider: Antal appendiks: 6 978‐87‐92650‐11‐5 92 22 Sammendrag: Denne undersøgelse tog udgangspunkt i skolefrokostsituationen og havde til formål at ændre kantinens fysiske rammer herfor, således at udskolingseleverne valgte at spise på skolen frem for hos konkurrerende og ofte mere usunde tilbud udenfor skolens område. Gennem en spørgeskemaundersøgelse på tre skoler blev det undersøgt, hvor meget eleverne brugte skolens kantine, hvilke måltidsvaner de havde i spisefrikvarteret og dermed også i hvilken grad de købte frokost udenfor skolens område. Spørgeskemaerne blev understøttet af observationer i kantinen. På én af de tre deltagende skoler blev der derefter gennemført en forbedring af kantinemiljøet på baggrund af elevernes ønsker. Denne forbedring bestod af et miljø i kantinen med spil, underholdning, udsmykning og møbler, og forbeholdt udskolingseleverne. På trods af kort tid fra kantineintervention til anden måling med observation og spørgeskema (der gik fire uger) blev det registreret, at elevernes brug af kantinen ændrede sig. Der skete en statistisk signifikant stigning af kantinekøb på 14 %, hvilket betød, at elever efter interventionen gennemsnitligt købte mad 4,2 gange i kantinen på 10 dage sammenlignet med 3 køb før interventionen. Desuden angav 8 % flere elever, at kantinen var deres primære spisested og 5 % færre elever at de købte mad og drikke, når de forlod skolen i spisefrikvarteret. Det vurderes derfor, at kantinemiljøet har ændret elevernes brug af, ophold i og tilfredshed med kantinen. Dog købte en stor del af eleverne fortsat mad udenfor skolens område og heraf er 65‐70 % fastfood af lav ernæringsmæssig kvalitet. Elever kom med bidrag til kantinemiljøets udseende og deltog ligeledes i udviklingen af miljøet, da der heri lå mulighed for, at eleverne gennem deltagelse og medbestemmelse, i højere grad ville involvere sig og opleve ejerskab over det nye kantine miljø. På baggrund af undersøgelsen konkluderes, at eleverne 2 Forord Kan det lykkes at gøre udskolingselever interesseret i at benytte sig af sunde skolemads tilbud? Dette spørgsmål stilles ofte i forbindelse med diskussioner af børn og unges madvaner. Og hvis det skal lykkes, hvad skal der så til? Som en del af projekt EVIUS er der i denne undersøgelse foretaget en undersøgelse af effekten af kantineændringer, set i forhold til elevernes brug af skolens kantine, sammenlignet med omkringliggende og ofte mere usunde mad tilbud. I den forbindelse rettes en tak til sundhedskonsulent Teresa Dominicussen fra Gladsaxe Kommune for hjælp med udvælgelsen af skoler, samt en tak til de tre Gladsaxe skoler, for deres deltagelse i undersøgelsen. Herunder en særlig tak til lærerne, servicepersonale og leder, administrerende leder samt kantinepersonalet på skolen hvor kantineinterventionen blev gennemført. Tak for deltagelse, engagement og tålmodighed under forløbet. Bent Egberg Mikkelsen Projektleder 4 Indhold Forord ................................................................................................................................................................ 4 Indhold ............................................................................................................................................................... 5 Oversigt over tabeller og figurer ....................................................................................................................... 7 1. Indledning .................................................................................................................................................. 8 1.1 Målgruppe beskrivelse ......................................................................................................................... 8 1.2 Teoretisk ramme for interventionen ................................................................................................... 9 1.2.1. Pædagogisk tilgang til intervention ............................................................................................... 9 1.3 Formål ................................................................................................................................................ 11 1.4 Skolerne.............................................................................................................................................. 12 2. Metode .................................................................................................................................................... 14 2.1 Deltagende forskning ......................................................................................................................... 15 2.2 Videnindsamling ................................................................................................................................. 16 2.2.1 Klassebesøg på Skole MM ........................................................................................................... 17 2.2.2 Spørgeskema ............................................................................................................................... 17 2.2.3 Observation ................................................................................................................................. 18 2.2.4 Intervention i kantinen ................................................................................................................ 18 3. Resultater ................................................................................................................................................ 22 3.1 Klassebesøg ........................................................................................................................................ 22 3.2 Spørgeskema ...................................................................................................................................... 23 3.2.1 Opsamling: Spørgeskema ............................................................................................................ 29 3.3 Observation ........................................................................................................................................ 30 3.3.1. Tidsmæssigt forløb ...................................................................................................................... 30 3.3.2. Socialt miljø ................................................................................................................................. 30 3.3.3. Praktiske forhold ......................................................................................................................... 31 3.3.4. Opsamling: observation ............................................................................................................... 31 3.4 Kantineintervention ........................................................................................................................... 32 3.4.1. Deltagelse i kantineinterventionen ............................................................................................. 33 3.4.2. Det nye kantinemiljø ................................................................................................................... 35 3.4.3. Opsamling: Kantineintervention ................................................................................................. 38 4. Diskussion ................................................................................................................................................ 38 4.1 Metode refleksioner .......................................................................................................................... 40 5 4.1.1 Deltagende forskning .................................................................................................................. 40 4.1.2 Udvælgelse af skoler .................................................................................................................... 40 4.1.3 Videngenerering ved workshop og klassebesøg ......................................................................... 41 4.1.4 Design af spørgeskema ................................................................................................................ 41 4.1.5 Interventionsprocessen set med forskerens øjne ....................................................................... 42 4.1.6 Interventionsprocessen set med elevernes øjne ........................................................................ 42 4.1.7 Undersøgelsesevaluering ............................................................................................................ 43 4.1.8 Bæredygtigheden af undersøgelsen ............................................................................................ 43 5. Konklusioner og anbefalinger .................................................................................................................. 43 5.1 Konklusioner ...................................................................................................................................... 43 5.1.1 Ønsker til kantinemiljø ................................................................................................................ 43 5.1.2 Tilfredshed med kantinemiljøet .................................................................................................. 44 5.1.3 Eleverne og maden ...................................................................................................................... 44 5.1.4 Interventionsforløbet .................................................................................................................. 45 5.1.5 Generering af viden ..................................................................................................................... 45 5.2 Anbefalinger ....................................................................................................................................... 46 Referencer ....................................................................................................................................................... 47 Bilagsoversigt ................................................................................................................................................... 49 6 Oversigt over tabeller og figurer Tabel 1: Oversigt over antal elever, deltagende klasser, regler, frokostpriser og elevdeltagelse i de tre kantiner Tabel 2: Oversigt over undersøgelsesaktiviteter på de tre skoler Tabel 3: Flowchart over forløbene på skole MM Tabel 4: Oversigt over indkøb af ting til aktiviteter, møbler og udsmykning generelt Tabel 5: Viser deltagende klassetrin i spørgeskemaundersøgelsen og den procentvise respondent rate Tabel 6: Antal svar pr klasse, klassens køb i alt og gennemsnitlige køb i kantinen over ti dage. Tabel 7: Antal køb i kantinen over 10 dage Tabel 8: Adfærd i frikvarteret Tabel 9: Procent køb efter ernæringsmæssig kvalitet Tabel 10: Ændringer fra før til efter interventionen Tabel 11: Antal svar på svarkategorierne og den procentvise fordeling fra før til efter interventionen Tabel 12: Antal svar på svarkategorierne vedrørende elevernes meninger om maden før interventionen i kantinen. Figur 1: Billeder af kantinen på skole MM, før interventionen Figur 2: Oversigt over step‐by‐step planer for interventionen Figur 3: Elever udarbejder forslag til sunde retter i kantinen samt regler for ophold i kantinen Figur 4: Billeder af elever der udfører praktiske opgaver som at male/slibe eller andet Figur 5: Billede af ramme, hvori elevernes billeder af skolen er indsat Figur 6: Billede af elevernes folie udklip Figur 7: Efterbillede af kantinen 7 1. Indledning Denne undersøgelse indgår som delprojekt 2 i EVIUS projektet og er målrettet udskolingseleverne og forbedring af deres spisesituation i kantinen. Udskolingselever er udvalgt som målgruppe, da der blandt dem kan være problemer med deltagelse og opbakning af skolemadsordninger – eller som i dette tilfælde, brug af kantinen. En årsag til dette er, at udskolingseleverne ofte har tilladelse til at forlade skolen i frikvartererne og i den forbindelse har mulighed for at gå til butikker i nærheden og på egen hånd købe deres frokost – en frokost der ofte er usundere end den madpakke, de har med hjemmefra eller kantinemaden. Ifølge ”Børn og unges måltidsvaner 2000‐2004” er der i takt med, at skoleelever bliver ældre et fald i antallet af elever, der tager madpakke med hjemmefra. Eleverne går i stedet på fast‐food restauranter. Derudover er frokost, det måltid målgruppen har størst tendens til at springe over, en tendens der yderligere er stigende med alderen (Fagt et. al 2007). Det er oplagt at gøre en ekstra indsats for at få udskolingseleverne til at blive på skolen og købe mad i skolekantinen, da det i et langsigtet perspektiv menes at kunne modvirke overvægt, hvis eleverne indtager mindst et sundt måltid dagligt og dermed også forbedre den generelle sundhed og koncentration blandt målgruppen. Med målet at få mennesker til at spise mere i et givet miljø er det vigtigt ikke kun at tænke på madens kvalitet, men også på miljøet hvor maden spises, da omgivelserne påvirker menneskers indtag af mad (Sobal & Wansink 2007). Tages der forbehold for kontekstuelle forhold, gennem en ændring af kantinemiljøet og dettes effekt på madvalg og madindtag, ses der en mulighed for at øge antallet af elever, der bliver på skolen og køber sundere mad, frem for at forlade skolens område for at købe mad. Skoler er bredt accepteret som setting for sundhedsfremme. Skoler ses som en naturlig setting for fremme af sunde spisevaner, da danske børn tilbringer mange timer dagligt i institutioner og kan indtage op til 50 % af deres daglige kostindtag i disse miljøer (Fagt et. al 2007). Medtænkes spisesituationen i et pædagogisk perspektiv, hvor elever inddrages og deltager i forbedringer heraf er det tesen, at brugen af kantinen og køb af mad i kantinen kan øges blandt målgruppen. Undersøgelsen har fokuseret på at gennemføre en intervention med fokus på elevdeltagelse i kantinen på tre skoler i Gladsaxe kommune. Efterfølgende måles hvorvidt en ændring heraf, kan medvirke til at ændre på udskolingselevernes måltidsvaner og øge lysten til at bruge miljøet. 1.1 Målgruppe beskrivelse Målgruppen er unge mennesker, der er på et stadie i deres liv, hvor de er i gang med en frisættelse fra deres familie og dermed også deres mad og måltidsvaner (Iversen & Holm, 1999). Det kan antages, at familien og skolen byder ind med nogle faste rammer for spisning og for at bryde med disse rammer, bliver området udenfor skolen en lille smag af frihed, hvor de unge selv kan styre hvad og hvornår de spiser (Chitakunye & Maclaran, 2008). Forældre lader ofte deres udskolingsbørn købe fastfood, fordi det bliver anset som en del af overgangen fra barn til ung, fordi det ligger implicit, at dette netop kun er en overgang (Iversen & Holm, 1999). Der er imidlertid forskel på de unges baggrund og familiers spisevaner og hos nogle unge, handler det at spise fastfood ikke om frisættelse, men er derimod en normaltilstand, der kan få følger for deres fremtidige sundhed, hvis ikke mønstret brydes (Nielsen, 2003). Et andet aspekt med denne målgruppe er dens store fokusering på kropsidealer og betydning af at være tynd. Dette bliver af mange 8 sidestillet med det at være sund og den stigende forekomst af overvægt blandt målgruppen gør, at der bliver skabt en ulighed gennem stigmatisering af de overvægtige, der i forvejen ofte er fra socialt belastede familier (Nielsen, 2003). Ud fra en normativ betragtning er det derfor vigtigt, at eksponeringen af fastfood reduceres og at de unge dagligt har mulighed for at købe et måltid sund mad, i omgivelser hvor de har lyst til at færdes. 1.2 Teoretisk ramme for interventionen Kantineinterventionen, der blev gennemført, skal i denne sammenhæng forstås, som de praktiske processer der fandt sted i kantinen. Ved brug af både spørgeskema og observation, blev der foretaget både ”før” og ”efter” målinger. De rammer udskolingseleverne bevæger sig i under skoletiden (særligt de lange pauser), kan være medvirkende til at øge indtagelsen af usund mad, fordi skolen enten serverer usund mad eller gør den tilgængelig ved at lade eleverne gå ud i skolens nærområde og købe mad i frikvartererne. Interventionen har hovedsageligt haft det mål at øge udskolingselevernes brug af kantinen og køb af mad derfra, frem for omkringliggende og mere usunde tilbud. Kantinen var derfor den centrale enhed i interventionen. I det følgende præsenteres de teoretiske overvejelser, der har dannet grundlaget for undersøgelsen. Undersøgelsen har sit teoretiske omdrejningspunkt i social kognitiv teori (Bandura, 1986)og dennes fokus på interaktionen mellem individet, adfærd og miljø. Indledningsvis var den pædagogiske tilgang til undersøgelsen at designe en intervention, der tilgodeså eleverne. Designet af interventionen tog sit udgangspunkt i perspektiver omkring oplevelse og praktisk deltagelse (Pine & Gilmore, 1998; Wenger, 1998), hvilket sås mulig at opnå med inspiration fra Klafkis tænkning i perspketiver som selvbestemmelse og medbestemmelse (Klafki, 2001), samt gennem høj grad af elevdeltagelse (Hart 2002; 2007) gennem hele i interventionsprocessen. Ved yderligere at arbejde med rammerne for det sundere valg anerkender undersøgelsen konteksten, som en vigtig faktor i det sundhedsfremmende arbejde. Miljøet er de eksterne fysiske og objektive faktorer, der kan påvirke et menneskes adfærd. De skaber en konstruktion af adfærden, der bliver givet af omgivelserne og situationen (Bandura 1986). I konteksten, som i dette tilfælde er skolekantinen, forsøges udviklet en dynamik mellem menneske, adfærd og miljø gennem ændring af kantinemiljøet, idet en ændring i én af de tre komponenter har betydning for dynamikken i de to andre. Denne teori understøtter undersøgelsens hypotese om, at ved eksempelvis at ændre rammerne for sundheden påvirker man den enkelte elev til at foretage egne sundere valg (Baranowski, Perry & Parcel, 2002). 1.2.1. Pædagogisk tilgang til intervention Intervention for udskolingselever tog sit udspring i Bruselius Jensens fænomenologiske tanker om ”levet liv” – det sociale liv, nydelse, samvær og kropslige oplevelser i processen (Bruselius‐Jensen 2009). Der blev arbejdet ud fra en intention om at øge det sociale liv på skolen, at eleverne skulle opleve at nyde at opholde sig på skolen og få gode oplevelser ud af det sociale samvær. Gennem aktiv involvering af eleverne i interventionen og efterfølgende i skoletiden i form af nye aktiviteter, sås det muligt også at fremme positive oplevelser blandt de unge mennesker. 9 Tænkt ud fra en pædagogisk ramme, hvor intentionen var at skabe høj grad af medbestemmelse og indflydelse for eleverne, var det målet at arbejde ud fra en ramme, hvor der blev skabt lavest mulig grad af kontrol og højest mulig grad af frihed (Bernstein, 2001). Det udgangspunkt kan yderligere tænkes ud fra Bjarne Bruun Jensens skelnen mellem den moraliserende sundhedsformidling og den demokratiske sundhedspædagogik (Bruun Jensen, 1997). Her opereres indenfor det demokratiske sundhedspædagogiske felt med aspektet inddragelse, der skal bidrage med frihed, medbestemmelse og indflydelse (jvf. Bruselius‐
Jensen), samt indenfor demokratisk formidling, idet vores dialog med målgruppen betyder, at den er med til at beslutte at sætte en aktivitet i værk (Simovska et al., 2006). Pædagogikken muliggør tværfagligt samarbejde og sætter individet i centrum. Ved at udskolingseleverne blev involveret og var med til at definere målet og dermed skabe rammerne, blev de givet medansvar‐ og bestemmelse i interventionen. Det pædagogiske og læringsmæssige perspektiv tog sit udspring i citatet: ”Læring er at leve og at leve er at lære. At leve er at lære, eftersom man som menneske, som andre former for liv, er organismer der interagerer med sit miljø og udvikler evnen til at klare sig og kapacitet til at vokse” (Chapman, J et.al, 2006) Interventionen handlede som nævnt om miljøet og interaktionen hermed. I udformningen af et miljø for udskolingseleverne forelå der i interventionen yderligere muligheden for at udglatte grænsen mellem den formelle institutionelle verden og hverdagslivets uformelle verden. Dennes blev søgt udglattet gennem deltagelse, ved i videst muligt omfang at tænke ud fra principperne for ægte deltagelse: 1) bredt fokus 2) åbne resultater 3) fokus på individerne i deres kontekst (Simovska et al., 2006) Ud fra denne tilgang tog interventionen sit udspring fra deltagelsestrin 4 i Harts deltagelsesstige, hvor de tre nederste trin omtales som ”ikke deltagelse”. Fra trin 4 er der kort fortalt fokus på, at elevgruppen er deltagende i dialog og beslutningsprocesser – både på egen hånd, samt i fællesskab med voksne (Hart, 1992; Hart, 1997). Undersøgelsens fandt yderligere inspiration i fire ud af fem nøgleprincipper for oplevelsesdesign med det formål at skabe en ramme for interventionen, der gav eleverne den bedst mulige positive oplevelse gennem at: 1) Tematisere en oplevelse 2) Harmonisere indtryk ved brug af positive stikord 3) Eliminere negative stikord 4) Blande med mindeværdige ting 5) Engagere alle fem sanser (Pine & Gilmore, 1998) Årsagen til, at det videre arbejde i undersøgelsen blev holdt på punkt 1‐4 og det sansemæssige punkt 5 ikke blev medtænkt var, at fokus var på rammemiljøet frem for på selve maden. At lade forløbet inspirere af 10 oplevelsesdesign og medtænke det i undersøgelsens behovsanalyse udgjorde således en ramme for den indledende tænkning om interventionen. Dette i form af at stille spørgsmål til og fokus på følgende emner: 
Hvilke behov er der? ‐ gennem klargørelse af kriterier tematiseres oplevelsen (tænkt ud fra dannelsesperspektiverne om selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet (Klafki, 2001). 
Hvad skal der til? – gennem elevernes forslag til et ønsket miljø og lokalets udformning foreligger muligheden for at blande med mindeværdige ting (en mulighed for at føre det uformelle hverdagsliv til det formelle). 
Frihed og kreativitet i arbejdsformen – for dermed at engagere positive og eliminere negative stikord. Med udtrykket ”at eliminere negative stikord” menes at skabe frihed i dialogen. Et af målene med dialogen med eleverne var bl.a. at give eleverne frihed til at forestille sig drømmekantinen og ikke lade urealistiske forslag påvirke dialogen negativt. Med Klafkis dannelsesperspektiver blev der arbejdet ud fra at eleven former sig selv og lærer handlemåder ud fra praktiske metoder frem for videntilegnelse (Klafki 2001). Udgangspunktet var netop at gøre eleverne til deltagere frem for tilskuere og deraf skabe refleksivitet og selvstyring i processen. Derudover var den praktiske interventionsproces med til at en eller flere af Wengers læringsteoretiske aspekter; 1) identitet (Learning as becoming), 2) mening (Learning as experience), 3) praksis (Learning as doing), 4) community (Learning as belonging) kunne bringes i spil (Wenger 1998). Denne læringsteoretiske tankegang havde indflydelse på interventionen og inspirerede til at tænke i, hvordan de unge kunne skabe nye meninger gennem deltagelse og at praktisk udførelse gennem projektet kunne skabe tilknytning, samt læring om praktiske processer. Udfaldet af processen blev tænkt, at munde ud i en høj grad af oplevelse af at med rette at høre til og en øget fællesskabs‐ og ejerskabsfølelse. Det var derfor også tanken/ønsket, at flest mulige elever skulle deltage i interventionen. 1.3 Formål Undersøgelsens formål var, i samarbejde med eleverne på tre forskellige skoler i Gladsaxe kommune, at ændre kantinemiljøet med henblik på at forbedre udskolingselevernes måltidsvaner gennem ændrede rammer for deres frokost på skolen. Hypotesen var, at et miljø specielt indrettet for og med udskolingseleverne kunne ændre deres vaner, så flere ville vælge at bruge skolekantinen i stedet at købe mad uden for skolen. Ved at inddrage eleverne i indretningen af nye rammer for kantinen forventedes yderligere, at deres ejerskab for stedet ville øges. Settings og målgrupper er komplekse og vil altid have forskellige faktorer, der spiller ind og kan som udgangspunkt ikke mønstre den samme overførbarhed, som traditionelle evidensbaserede fremgangsmåder ved sundhedsfremme interventioner (Skovgaard & Aro, 2008). Det var derfor en målsætning for undersøgelsen at dokumentere og evaluere på processen og ikke blot projektet for at anbefale hvilke metoder, der kan være mest sundhedsfremmende at arbejde med i lignende undersøgelser. 11 1.4 Skolerne De tre skoler havde forskelligt antal elever og dermed forskelligt antal deltagende klasser. Derudover havde skolerne forskellige regler for udgang fra skolens område og forskellige priser i kantinen. Eleverne bidrog også forskelligt til driften af kantinen. Oversigt over nøgletal på de tre skoler: Skole Antal elever Antal Klassetrin med deltagende tilladelse til at klasser forlade skolens område Elevpriser på frokost Elevinddragelse KK Ca. 385 5 15 kr. + salatbar 18 kr. Ingen Varm dagens ret med salat eller grønt LL Ca. 400 5 6.‐9. En uge årligt for 3. – 8. klasse, med deltagelse i kantinen 15 til 20 kr. Ingen elevinvolvering
(afhængigt af retten) Varm dagens ret med salat eller grønt MM Ca. 632 8 8.‐9. 13 kr. Hjælp fra 2‐3 Varm dagens ret 8.klasses piger* med salat eller grønt Tabel 1: Oversigt over antal elever, deltagende klasser, regler, frokostpriser og elevdeltagelse i de tre kantiner *Der var ikke elevhjælp efter sommerferien 2009, fordi opstarten af elevhjælp ikke var organiseret i starten af skoleåret Konkurrerende tilbud ved skolerne Som det kan læses af figuren, havde de tre skoler forskellige regler for tilladelse til at forlade skolen. Det betød, at også kulturen for at spise i kantinen var forskellig på de tre skoler. Alle tre skoler ligger i Storkøbenhavn med generelt kort og nem adgang til fastfood i skoletiden. 
Skole KK ligger ca. 500 m fra et indkøbscenter, hvori der ligger et pizzeria, en bager og et supermarked. 
Skole LL ligger med udgang til byens hovedgade, hvor der er let adgang til konkurrerende tilbud i form af et bageri, supermarkeder, cafeer og forskellige fastfood restauranter, hvoraf den nærmest liggende sænker prisen på pizzaslice i frokostpausen for at imødekomme elevernes ønske om billig mad. 
Skole MM er placeret få meter fra et indkøbscenter, så kantinen konkurrerer med madtilbud fra et supermarked, en bager og fastfoodrestauranter med shawarma eller lignende fødeemner. 12 Den lette adgang til usunde fødevarer som eleverne valgte frem for skolens sundere udbud var noget, der på alle deltagende skoler blev udtryk bekymring omkring. Kantine forhold Alle tre skoler havde gode store kantiner, men særligt kendetegnende for skole MM og LL var, at kantinen var kedelig og uinteressant og ikke tilbød fysiske rammer, der indbød eleverne til at opholde sig i kantinen og dermed bruge den. Skole LL var ny med to sofaer forbeholdt 9.klasse, her var ønsket at indrette et miljø til udskolingselever, der var så fleksibelt, at det kunne ryddes væk, såfremt der var undervisning. Det var kun skole KK, der havde et hyggeligt cafeområde for skolens udskolingselever. Skole MM havde en stor kantine med megen plads til elever. De rummelige lokaler betød, at skolen bruger kantinen til større møder. Det satte en naturlig begrænsning på, hvor arbejdet med at bygge et miljø til udskolingseleverne kunne placeres. Indretningen i kantinen var traditionel med rækker af borde og stole og lidt på væggene hængt op af eleverne. Kantinen bestod af to store sammenhængende lyse lokaler med store vinduer på kantinens to langsider. Kantinen var uden særlig charme, den var farveløs, uden særlig pynt og det fysiske miljø må siges frem for alt at være funktionelt og praktisk, hvilket kan ses af billederne. Figur 1: Billeder af kantinen på skole MM, før interventionen 13 Skolernes status Skema 2 viser hvilke undersøgelses aktiviteter der fandt sted på de tre skoler: Skole Klassebesøg Workshop Spørgeskema Observation Intervention Spørgeskema Observation Behovs afdækning Behovs afdækning “før” måling “før” måling “efter” måling “efter” måling LL x x x KK x x x MM x x x x x x Tabel 2: Oversigt over undersøgelsesaktiviteter på de tre skoler Som det kan læses af skemaet, var Skole MM den case skole, hvor der blev gennemført flest undersøgelser og den eneste skole, hvorpå en intervention fandt sted. Resultater og diskussioner i rapporten vil derfor udelukkende omhandlende Skole MM. Materialer fra skole LL og KK er vedlagt som bilag og vil inddrages, hvor det er relevant. 2. Metode I dette afsnit gennemgås undersøgelsens forskellige metodiske tilgange. Disse var ud over interventions design og udvælgelse af skoler: ‐
Afprøvning af forskellige metoder til behovsafdækning ‐
Spørgeskema til måling af elevernes brug af kantinen og baggrundsviden ‐
Observation til afdækning af elevernes adfærd omkring mad og kantine ‐
Udvikling af nyt kantinemiljø for udskolingseleverne Udvælgelse af skoler En vigtig parameter ved skolemadsinterventioner er, at de nødvendige aktører er interesserede i at deltage og har de nødvendige forudsætninger. Skolerne i undersøgelsen blev udvalgt i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Kommune havde netop, som et tiltag under deres sundhedspolitik udgivet ”Håndbog for sunde skolekantiner” (www.gladsaxe.dk), og havde på forhånd en målsætning om, at flere børn og unge skal spise sundere for at forebygge overvægtig blandt børn og unge. Kommunen deltog ikke i Evius‐projektets tilskudsperiode, men blev valgt fordi kommunens skoler har kantiner, hvor der laves mad af 2‐3 køkkenfaglige personer. Der blev i samarbejde med en sundhedskonsulent fra Gladsaxe Kommune, sendt tilbud ud til et antal skoler i kommunen om at deltage i interventionen. Som følge af anbefalingerne i ”Håndbog for sunde skolekantiner” har alle skoler fjernet sukker‐ og fedtholdige produkter, og i stedet satset på sundere alternativer, som frugt og nødder som snacks og fri adgang til vand enten via vandposter eller vandkander på bordene. Som følge af sundhedspolitikken blev skolekantinernes personale opfordret til at udarbejde måltiderne ud fra ”Frokostguiden”, som er Fødevarestyrelsens retningslinjer for sund kost i 14 skoler og institutioner (www.altomkost.dk). Det kan derfor antages at øget brug af kantinens frokost tilbud vil resultere i en ernæringsmæssig forbedring for den enkelte elev. Som det ses af tabel 2, valgte tre kommunale folkeskoler at takke ja til deltagelse i undersøgelsen. Udgangspunktet for undersøgelsen var, at alle tre skoler skulle deltage i interventionen, men på grund af økonomisk begrænsninger og andre praktiske og organisatoriske forhold foregik hele forløbet kun på en skole, skole MM. Dette fordi interventioner i skoler, altid er underlagt den rammebetingelse, at skolerne arbejder indenfor faste arbejdsmæssige rammer og ofte er pressede økonomisk og tidsmæssigt. Det er derfor vigtigt tidligt i processen at afstemme forventninger og gøre det klart for alle parter, hvad interventionen indebærer i forhold til tidsmæssige, arbejdsmæssige og ikke mindst økonomiske aspekter. 2.1
Deltagende forskning I arbejdet med at udvikle og forbedre rammer for sundhed er det vigtigt at samarbejde med de mennesker, der lever, spiser og leger i det pågældende miljø (Whitelaw et al., 2001). Derfor er deltagende forskning vigtigt i forhold til at arbejde med rammeomstændighederne, idet den inkluderer og anerkender værdien af de subjekter man studerer. Dette betyder, at arbejdet skal tilpasse sig omstændighederne og forståelsen, hvormed metoden bliver mere fleksibel end traditionelle forskningsmetoder og kan medvirke til at overkomme modsætningsforhold. Dette gøres inden for en videnskabelig ramme, der gør den udviklede viden evidensbaseret. Deltagende forskningsmetoder er dog ikke kun et spørgsmål om at generere viden til forskeren, men også om at uddanne og udvikle en bevidsthed og mobilisering til at være aktiv blandt deltagerne. Det var derfor vigtigt, at ændringen blev foretaget på baggrund af elevernes ønsker og ideer for, at de kom til at opleve ejerskab over deres spiselokale og ultimativt i deres egen sundhed (Baum, 2002). Deltagende forskning anerkender menneskers betydningsverden og er ideel, når man arbejder med mennesker uden megen indflydelse på egen skæbne. Skoleelever kan defineres som en sådan gruppe mennesker, da de ofte ikke har megen indflydelse på deres undervisningsplan (Cargo & Mercer 2008). Ifølge Ravthvon bør elever, ved nye tiltag på skolen, som et minimum informeres om en eventuel intervention (Ravthvon, 2008). Det var målet med interventionen at opnå større grad af elevinvolvering end dette, således at der blev skabt størst mulig grad af medbestemmelse og ejerskabsfølelse over processen. Det blev antaget, at dette ville give en højere grad af ejerskab over deres eget liv og skæbne end andre sundhedsfremme interventioner, der har en traditionel forskningsmæssig baggrund. På den måde indgik forskere og praktikere i styrket gensidigt samarbejde, der kombinerer metodisk og teoretisk ekspertise med de ikke akademiske erfaringer fra virkelighedens verden (Cargo & Mercer 2008). Den deltagende forsknings tilgang var netop: “en tilgang der har potentiale til at påvirke begrebsmæssig og praktisk integration mellem den mere avancerede ikke‐formelle og formelle undervisning samt har potentiale til at overvinde ufrugtbare intellektuelle dikotomier og usikre magt relationer mellem forskellige sektorer” (Chapman et.al, 2006) Handlingsprocessen og videnproduktionen blev demokratiseret ved at inddrage alle involverede i processen og kombinere forskning med læring. 15 2.2
Videnindsamling I denne videnindsamling var der primært fokus på at kortlægge meninger og behov relateret til kantinemiljøet. For at skabe overblik over undersøgelsens tids forløb, er følgende oversigt udarbejdet: April Indledende møde med skole‐ og kantineleder Maj 1. klassebesøg ‐ behovsafdækning Juni 1. observation & Spørgeskema til 1. måling Juli Sommerferie ‐ Forberedelse af intervention August 2. klassebesøg ‐ projekt feedback September Kantineintervention gennemført Oktober Intervention, 2. observation & Spørgeskema til 2. måling Tabel 3: Flowchart over forløbene på skole MM Interventionens første skridt var gennem klassebesøg og workshops at gennemføre en behovsafdækning blandt eleverne (Harpine, 2008). Årsagen til denne fremgangsform var ønsket om størst mulig grad af elevmedbestemmelse, og at eleverne havde følelsen af at blive hørt, da målet var at gennemføre interventionen med stort fokus på elevinvolvering. Der blev anvendt to forskellige tilgange (klassebesøg og workshop) til at klarlægge elevernes behov, ideer, ønsker og præferencer for et godt spisemiljø. Dette blev gjort for at sammenligne metoderne med hinanden og finde den mest brugbare til generering af viden i dette rammemiljø. Alle indsamlingsmetoder blev gennemført inden sommerferien 2009 på de tre skoler af medarbejdere fra AAU forskningsteamet. Varigheden af de forskellige tiltag var: ‐
Workshop på skole KK forløb over en hel dag, fordelt på to hold (se bilag 1) ‐
Klassebesøg på skole LL var et forløb på 10‐20 minutter (se bilag 2) ‐
Klassebesøg på skole MM var et forløb på 15‐30 minutter (se nedenstående) 16 2.2.1 Klassebesøg på Skole MM Efter indledende møder mellem to forskningsmedarbejdere fra AAU, kantinelederen og den administrerende leder på Skole MM, blev der via mailkorrespondance skabt kontakt mellem den projektansvarlige fra AAU og lærerne. På baggrund heraf blev der aftalt hvornår der kunne foretages besøg i alle 7.og 8. Klasser (i alt 6 klasser). Besøgene havde 15‐ 30 minutters varighed, afhængigt af elevernes aktivitetsniveau. 6.klasserne (kommende 7.klasse) blev fravalgt på grund af det store antal deltagende klasser, men blev inddraget efter sommerferien som 7.klasse og udskolingselever i interventionen, da det var ønsket at også de fra start opbyggede et tilhørsforhold til det nye kantinemiljø. Besøgene i klasserne forløb ved: 
En kort præsentation af kantineprojektet. 
En række spørgsmål til bl.a. elevernes brug af kantinen, hvorvidt et forbedret miljø kunne øge deres brug og hvorvidt de var interesserede i at deltage i projektet. 
At eleverne enkeltvis eller i grupper tegnede eller skrev deres bud på og ønsker til drømmekantinen, jf. fantasifasen (Jungk & Müllert, 1984). 
En kort information om spørgeskemaer og formål hermed (spørgeskemaerne blev efter aftale uddelt og indsamlet igen af lærerne). Der blev yderligere foretaget et kort besøg af 5‐10 minutters varighed i klasserne kort før igangsættelse af interventionen i kantinen. Formålet med dette var at præsentere det planlagte forløb og design af kantinen, som blev udarbejdet på baggrund af elevernes egne forslag. Årsagen til dette var at give eleverne mulighed for at komme med input/indsigelser til forskningsmedarbejderens ideer og derigennem fortsat søge at skabe medbestemmelse. 2.2.2 Spørgeskema For at måle effekten af interventionen blev elevernes brug af kantinen målt før og efter kantineinterventionen. Det blev valgt at bruge et spørgeskema som metode, da det ville muliggøre at få data fra alle udskolings eleverne, også dem der aldrig købte mad i kantinen. En anden mulighed ville være en optælling af eleverne under købssituationen, men AAUs medarbejdere kendte ikke eleverne i forvejen og kunne derfor ikke vide hvilke elever, der var udskolingselever og det blev derfor vurderet, at en spørgeskemaundersøgelse ville være den bedste løsning. Undersøgelsen bestod af en ”før” og ”efter” måling og et uddybende spørgeskema, der skulle klarlægge spisemønstre og madvaner i forbindelse med spisefrikvarteret, samt klarlægge elevernes holdninger til kantinens indretning og mad. Det første spørgeskema blev besvaret af eleverne før sommerferien på Skole KK og Skole MM. På grund af tidspres blev målingen på Skole LL først foretaget i uge 36, og det uddybende spørgeskemadesign hertil blev en anelse anderledes (se bilag 3‐6 for spørgeskemaer). Efter den praktiske del af kantineinterventionen stod miljøet på Skole MM til elevernes brug i ca. 4 uger (hvoraf en var efterårsferie) uden indblanding fra AAU, inden de fik udleveret spørgeskemaerne til anden måling. Udarbejdelse af spørgeskema Spørgeskemaerne blev udarbejdet af undersøgelsesteamet fra AAU. Kun på Skole LL var skolelederen med 17 til at formulere relevante spørgsmål og svarkategorier. For at lette besvarelse af spørgeskemaet blev der hovedsageligt brugt lukkede spørgsmål og kategoriske svarmuligheder, altså korte og præcise spørgsmål, der yderligere ville kunne bruges til en måling. I de tilfælde hvor det blev vurderet, at mere viden kunne være belejligt eller at svarkategorierne ikke var dækkende, var der mulighed for at eleverne kunne uddybe skriftligt. Alle eleverne besvarede spørgeskemaerne anonymt, men angav køn og klasse (se bilag 8, for begrundelser for spørgsmål og tilføjelser i spørgeskemaet). 2.2.3 Observation Til uddybning af viden om elevernes spisesituation, maden, de fysiske forhold og det sociale miljø, blev der foretaget observationer i frokostpausen i kantinerne på alle tre skoler. Observationerne blev foretaget for at give et mere nuanceret billede af hverdagslivet i interventionskantinerne og gøre forståelsesrammen for interventionen mere håndgribelig og derved få større indblik i hvad interventionen kunne bestå i. Derudover skulle de bruges til at kontrollere, om elevernes opførsel stemte overens med deres svar på spørgeskemaer. Observation gør det muligt at beskrive adskillige elementer i det sociale og fysiske rum, som ikke kan bringes frem gennem et interview, netop fordi man ved observationer som forsker ved selvsyn får viden om aspekter ved undersøgelsens genstand (Launsøe & Rieper, 2005). Vores tilgang til observation var som observerende deltagere. Observationen: 
Foregik i frokostpausen. 
Foregik som åben observation, eleverne vidste at vi var der og hvorfor. 
Var af forskellig varighed. 
Var struktureret, og fokuseret på en række faste aspekter. Områderne der skulle observeres, var fastlagt og kategoriseret ud fra undersøgelsesområdet (se observationsguide, bilag 9). Princippet i observationen på de tre skoler var, at eleverne ikke skulle ændre adfærd eller opleve at blive generet af observationen. Observationen i kantinerne havde på alle tre skoler følgende fokusområder: 
Frokostpausens forløb tidsmæssigt og forbrugsmæssigt. 
Det sociale miljø og atmosfæren både eleverne imellem og i forhold til personalet der var til stede under observationen. 
Praktiske forhold, der også har betydning for miljøet så som kvalitet af mad og rengøring. På Skole MM blev der observeret 10 dage som ”før” måling i løbet af juni måned 2009, samt 5 dage som ”efter” måling i oktober 2009. Som nævnt indledningsvis blev interventionen kun gennemført på Skole MM og derfor, blev der kun foretaget efter måling på denne skole. Dette betyder, at der i resultatafsnittet udelukkende fremgår resultater fra denne skole (se bilag 7 for resultater fra skole KK og LL). 2.2.4 Intervention i kantinen Interventionen tog udgangspunkt i den antagelse, at børn lærer gennem oplevelse og at ”hands‐on” aktiviteter hjælper til at børnene på egen hånd oplever ændringerne. Dette kan antages også at gælde for unge. I en intervention eller workshop foreligger muligheden for at udfordre og drage fordel af børns 18 naturlige behov for at udforske (Harpine, 2008) og i den praktiske inddragelse af eleverne, sås en mulighed for netop dette. Kantineændring på skole MM Efter de indledende klassebesøg (afs.2.2.1) var næste trin at udvikle planer for kantineinterventionen. Disse blev udarbejdet inden interventionsprocessen med mulighed for ændringer undervejs og var primært praktiske ’step‐by‐step’ planer for interventionen i form af udarbejdelse af: Informationsbreve til lærere (bilag10)
”Bookingsystem” til reservation for klassedeltagelse (bilag 11) Udarbejdelse af budget og indkøb (bilag 12)
Opgaveformulering og arbejdspapirer til eleverne (bilag 13 og 14) Figur 2: Oversigt over step‐by‐step planer for interventionen Interventionen blev holdt så enkel som mulig og uden særlige ændringer af daglige rutiner, for at imødekomme og bedst muligt opnå lærernes accept af processen (Ravthvon, 2008). En medarbejder fra AAU havde, efter aftale med skolens administrerende leder, det overordnede ansvar for udvikling og gennemførelse af interventionen. På den måde indgik lærere og AAU medarbejderen i et samarbejde på lige fod og sikrede yderligere mindst mulig ekstra arbejde til lærerne. For at opnå accept fra lærerne, blev de kun forventet at være til stede under et modul med hver deltagende klasse af ca. 1½ times varighed. Fordelene ved netop at gennemføre gruppefokuserede interventioner, som ofte benyttes i skoler, er blandt andet, at det er mere acceptabelt for lærerne, at det foregår klassevis frem for enkeltvis, derudover er de mere effektive tidsmæssigt og arbejdsmæssigt og man undgår udvælgelse af enkelte elever (Ravthvon, 2008). Yderligere har fokus været på at gennemføre interventionen med størst mulig integritet, forstået sådan at den planlagte intervention blev implementeret som intenderet. Integriteten blev søgt opnået ved i forarbejdet at reducere en række faktorer, der kan påvirke processen, såsom: 1) Interventionens kompleksitet. 2) Tid og materiale ressourcer behøvet for den nødvendige implementering. 3) Antallet af interventionsdeltagere (Ravthon, 2008 p.28). 4) Opmærksomhed på potentielle negative sociale konsekvenser af gruppeinterventioner (Ravthon, 2008 p.43). På baggrund af besøgene i 7. og 8. klasse på Skole MM blev der op til interventionen udarbejdet et forslag til, hvordan et evt. miljø i kantinen kunne udformes, både mht. farver, indretning og aktiviteter. Efter godkendelse af budgettet blev der planlagt indkøb til kantinemiljøet. Herefter blev der efter aftale med den 19 administrerende leder genetableret kontakt til udskolingsklassernes klasselærere. En midlertidig brug af skolens intranet lettede den videre proces. Herigennem udsendtes et brev til lærerne om et nyt kort besøg i klasserne med ønsket om at præsentere planen med kantinen for eleverne og for at få yderligere input og accept af de planlagte tiltag. På baggrund af budgettet og ønsker fra skolen, blev følgende indkøb og tiltag til miljøet gennemført: Aktiviteter og underholdning Møbler Udsmykning Indkøb af: Bordfodboldbord Wii konsol Fladskærms tv Højtalersystem til iPod Indkøb af: Sofaer (skind) Sofaborde (farver: rød, lyseblå og lysegul) Reoler til afskærming blev fundet i skolens lager Indkøb af: Maling (rød, lyseblå og lysegul) Gardiner Planter Tabel 4: Oversigt over indkøb af ting til aktiviteter, møbler og udsmykning generelt på Skole MM Indkøbene blev foretaget af forskningsmedarbejderne for ikke at tage mere af klassens og lærernes tid. I et længere forløb kunne det have været fordelagtigt at inddrage eleverne i afdækning af priser, søgning efter det rette interiør m.m., således de kunne have lært om denne proces. Det var dog ikke et element der var tid til eller forelå muligheder for at gennemføre. Sidst blev der udarbejdet og udsendt en plan over mulige tider, som hver enkelt lærer kunne booke, således at eleverne på de tre klassetrin fik lov til at hjælpe med implementeringen af ændringen i kantinemiljøet i et modul af 1½times varighed. Det praktiske forløb I alt deltog alle otte udskolingsklasser, fordelt over forskellige ugedage. Forløbet var af tre ugers varighed. Under hvert forløb blev eleverne så vidt muligt inddelt i fire grupper, der hver især arbejdede med følgende arbejdsopgaver: 
Udarbejdelse af forslag til sunde retter i kantinen samt regler for ophold i kantinen 
Praktiske opgaver som at male/slibe eller andet, altså reel deltagelse i den praktiske ændring af kantinemiljøet 
Tage billeder af særlige kendetegn for skolen og området, arbejdende klassekammerater m.m. En række af disse blev fremkaldt og indsat i tre rammer – én ramme for hvert klassetrin 
Tegne og udklippe bogstaver (skolens navn), forskellige figurer m.m. i vinduesfolie, til pynt af vindue 20 Billeder fra arbejdsprocessen under interventionen: Figur 3: Elever udarbejder forslag til sunde retter i kantinen samt regler for ophold i kantinen Figur 4: Billeder af elever der udfører praktiske opgaver som at male/slibe eller andet, altså reel deltagelse i den praktiske udførelse af kantinemiljøet Billeder af dele af udsmykningen i kantinen efter interventionen: Figur 5: Billede af ramme, hvori elevernes billeder af skolen er indsat 21 Figur 6: Billede af elevernes folie udklip Alt det praktiske arbejde forløb i kantinen eller lige udenfor. Hvilke dage eleverne hjalp, afhang af hvornår klasselæreren havde booket tid (se bilag 15, for plan med bookede tider), og klasserne deltog i interventionen sammen med en klasselærer eller den lærer, der var underviser i det aktuelle modul. 3. Resultater I det følgende afsnit analyseres resultaterne af de metodiske tilgange: workshop, klassebesøg, spørgeskema, observation og interventionen/kantine ændring (se tabel 3, for flowchart over undersøgelsens forløb). 3.1
Klassebesøg Inden sommerferien 2009 blev der foretaget besøg på alle tre skoler med det formål at klarlægge elevernes ideer, ønsker og præferencer for et godt spisemiljø. Fremgangsmåden på skole LL og skole MM var stort set ens. Her blev elevernes ideer, ønsker og præferencer for et godt spisemiljø indsamlet gennem et kort besøg i henholdsvis 6., 7. og 8. klasserne på skole LL og 7. og 8. klasserne på skole MM, hvorimod besøget på skole KK blev arrangeret som en heldagsworkshop. På skole MM fandt klassebesøgene sted i én klasse ad gangen. Alle elever var positivt indstillet overfor ideen om et mere hyggeligt miljø i kantinen og særlig aspektet at miljøet var forbeholdt udskolingseleverne, fandt de tiltalende. Den positive indstilling til projektet resulterede i en lang række gode forslag og ønsker, både af den useriøse og seriøse slags (se elevernes forslag, bilag 16). Det var målet at få eleverne i tale og oparbejde refleksioner over projektet, hvorfor en arbejdsform med både dialog og skrive eller tegne blev valgt. Tilgangen blev ydermere valgt ud fra en tanke om at bringe alle elever i spil. Alle kunne på denne måde få deres mening udtrykt, de der ønskede at tale og de der ønskede at skrive eller tegne, hvormed også de mere stille elever kunne bidrage med deres meninger om projektet. Derudover var det planen, at eleverne fra starten skulle få en oplevelse af, at deres mening ville blive hørt og at de skulle være medbestemmende i processen og beslutninger vedrørende det nye miljø i kantinen, i den grad det var muligt. 22 Erfaringer fra klassebesøg Ved at inddrage både dialog, tegning og skrivning, kunne elever på hvert niveau deltage og bidrage med egne forslag til drømmekantinen, hvorfor denne tilgang virkede efter hensigten. For netop at øge graden af kreativitet blandt eleverne blev de useriøse bud som de kom med, ikke oplevet som et problem, men som en mulighed for dialog om projektet. Eleverne var stærk fokuseret på maden, da det var kantinen, der blev snakket om. Det var svært at skabe fokus på kantinemiljøet, hvilket kan skyldes forkerte ordvalg. Ordet (kantine‐) ´miljø´ var ved hvert besøg nødvendigt at uddybe, hvorfor der bør skabes balance og forståelse i dialogen om mad og miljø. Elevernes ønsker På baggrund af elevernes tilbagemeldinger og observantens noter opsummeres dele af behovsafdækningen der blev foretaget på alle tre skoler. Der var mange fællestræk blandt elevernes ønsker på de tre skoler, som er inddelt i følgende temaer: Adskillelse Et gennemgående tema var et lokale til dem selv, hvor de socialt kunne adskille sig fra de yngre elever. Det måtte gerne være et sted hvor eleverne kunne ”hænge ud” med vennerne, og hvor der var en afslappet stemning såsom en slags lounge. Møbler Der kom her forslag med sækkestole, sofaer og puder til et kantinemiljø. Aktiviteter Alle elever ønskede, at der var aktiviteter til dem fx bordfodbold, wii, eller andre spil såsom poker. Desuden ville flere gerne kunne høre musik eller evt. se fjernsyn. Der var dog en del uenighed om det sidste, idet flere efterlyste et sted med mindre larm og bedre akustik. Medbestemmelse og personlighed På alle skolerne ville eleverne gerne være med til at bestemme, hvad der skulle være på væggene og det måtte gerne have et personligt præg, fx klassebilleder, billeder eleverne selv havde taget eller en autograf væg, hvor alle skolens elever kunne skrive deres navn. Maden Selvom interventionen udelukkende fokuserede på det fysiske miljø havde flere eleverne forslag til en forbedring af maden. Flere kom med usunde bud, hvilke der blev indgået en dialog om, hvorfor det ikke var en mulighed. Derudover blev der givet bud på retter og drikkevarer, som blev yderligere uddybet under interventionen. Temaerne uddybes nærmere i diskussionen. 3.2
Spørgeskema En spørgeskemaundersøgelse blev foretaget både før og efter interventionen. Før sommerferien 2009 blev første måling af elevernes brug af kantinen foretaget. Anden måling fandt sted fire uger efter interventionen i kantinen (se flowchart i afsnit 2.2). Elevernes brug af kantinen, tilfredshed m.m. blev registreret ved at en AAU medarbejder udleverede spørgeskemaer til den ansvarlige klasselærer. Den 23 enkelte klasselærer organiserede derefter elevernes udfyldelse af skemaerne og returnerede dem til AAU medarbejderen. Både ”før” og ”efter” måling blev foretaget ved, at eleverne huskede ti dage tilbage. Dette kan resultere i systematiske hukommelsesfejl, men eftersom det gør sig gældende for samtlige målinger, har det ikke betydning for forskellen på ”før” og ”efter” målinger. Da det ikke oprindeligt var tiltænkt at 7. klasse skulle være med i interventionen, deltog de ikke i målingerne, men de svarede på baggrundsskemaet før og efter interventionen for at få et større datamateriale. Beskrivelse af spørgsmål og målingsmetode kan ses i bilag 8. Der er foretaget chi‐square tests på før og eftermålingerne for at undersøge om forskellen er statistisk signifikant ved 0,05 p‐værdi niveauet. Spørgeskema Deltagende klassetrin (ved baseline) Antal deltagende elever Antal besvarelser Respondent rate (%) FØR måling 8. klasse 70 48 69 EFTER måling 8. klasse 70 54 77 FØR Baggrund 7. og 8. klasse 117 69 59 EFTER baggrund 7. og 8. klasse 117 85 73 Tabel 5: Viser deltagende klassetrin i spørgeskemaundersøgelsen og den procentvise respondent rate. Som det kan ses er antal besvarelser på før og efter målinger forskellige og derfor er den procentvise forskel blevet udregnet på samtlige resultater. Måling af kantine køb Tabellen viser elevernes køb over 10 dage på skole MM MM Klasse Antal svar Køb i alt Gennemsnit
% Køb FØR Antal svar Køb i alt Gennemsnit % Køb P‐
værdi EFTER 8./9. X 20 57 2,9 40 18 75 4,2 29 0.01 8./9. Z 13 64 5 44 21 91 4,2 36 0.5 8./9. Y 15 23 1,5 16 15 73 4,3 29 0.001 Samlet 48 144 3 30 54 239 4,2 44 0.001 Tabel 6: Antal svar pr klasse, klassens køb i alt og gennemsnitlige køb i kantinen over ti dage. Desuden vises MMs samlede brugsprocent udregnet i forhold til antal svar: (køb i alt/(antal samlet svar * 10))100 ved 1. og 2. måling. 24 Resultaterne viser at antal køb på 10 dage i skole MMs kantine samlet set er steget signifikant med 14 % efter interventionen. Før interventionen var der stor forskel på hvilke klasser, der købte mad i kantinen, men efter interventionen havde det udlignet sig, så alle 9. klasserne nu købte lige meget mad. Hvad køber eleverne? Tabellen viser hvad eleverne har købt i kantinen i løbet af 10 dage, både før og efter interventionen. FØR antal svar FØR EFTER % antal svar EFTER % P‐Værdi Dagens ret 64 32 123 35 0.5 Bolle med smør/pålæg 62 31 90 26 0.25 Frugt/grønt/yoghurt 50 25 84 24 0.5 Andet 23 12 50 15 0.5 Total 199 100 347 100 ‐ Tabel 7: Antal køb i kantinen over 10 dage Resultaterne viser, at 32 % af købene ved første måling bestod af dagens ret og at dette er steg med 3 % ved anden måling. Eftersom det samlede brug af kantinen steg blev der solgt 59 måltider mere på de ti dage efter kantine interventionen. Fordelingsmæssigt er der ikke nogen forskel på hvilken slags mad eleverne køber på de 10 dage ved før og eftermålingen, men fordi det samlede antal køb er steget betyder det, at der bliver solgt 59 flere dagens ret på 10 dage efter interventionen. 25 Hvorfor forlader eleverne eventuelt skolen i frikvarteret? Tabellen viser hvor eleverne går hen i frikvarteret og hvorvidt der er ændringer på før og efter målingerne. FØR antal svar % Købe mad eller drikke 44 44 For at få frisk luft 27 For at ryge EFTER antal svar % P‐værdi 72 39 0.5 27 42 23 0.5 1 1 6 3 0.25 For at komme lidt væk fra skolens omgivelser 12 12 27 15 0.25 Andet 17 17 36 20 0.025 Tabel 8: Adfærd i frikvarteret 5 % færre elever angiver, at de køber mad og drikke hvis de forlader skolen i spisefrikvarteret, men dette fald er ikke statistisk signifikant. Henholdsvis 44 % og 39 % af eleverne købte mad og drikke før og efter interventionen, hvis de forlod skolen i frikvarteret og det vil sige, at det var den hyppigste grund til at forlade skolen i spisefrikvarteret. Hvilken mad køber eleverne udenfor skolen? Tabellen viser køb inddelt i kategorier efter ernæringsmæssig kvalitet Sundt Neutralt (forskelligt) Usundt Frugt, brød, nødder, pasta, pitabrød: 17 svar (24 %) 8 svar (12 %) Søde sager/drikke, kebab/shawarma, pizza: 44 svar (64 %) Tabel 9: Procent køb efter ernæringsmæssig kvalitet Ud fra elevernes svar kan det ses, at 64 % af eleverne købte usunde fødevarer, hovedsageligt kebab og shawarma. 24 % af eleverne købte sunde madvarer såsom frugt, pitabrød med fyld osv. 12 % svarede 26 forskelligt og dette blev kategoriseret som neutralt. Svarene fra Skole MM stemte overens med resultaterne fra Skole KK og LL, samt med observationen udenfor skole LL (Se bilag 19). Her var den hyppigst nævnte fødevare pizza slices. Hvor spiser eleverne deres frokost?: Tabellen viser eventuelle ændringer i hvor eleverne spiser deres frokost, fra før til efter interventionen Hvor sidder du og spiser din frokost? Kantinen FØR % EFTER % P‐værdi 12 22 30 30 0.1 Udenfor skolen 8 12 4 4 0.05 Derhjemme 3 4 14 14 0.1 I klassen 29 42 35 35 0.25 Andet 13 19 17 17 0.001 Tabel 10: Ændringer fra før til efter interventionen Intervention har resulteret i at andelen der spiste i kantinen er steget med 8 %, samtidig med at gruppen der spiste i klassen er faldet med 7 % men ingen af ændring er statistisk signifikante og klasselokalet er stadig det mest brugte spisested. Der er til gengæld sket et signifikant fald på 8 % af elever, der spiste udenfor skolen, men dertil kommer at andelen af elever, der angav at det var deres primære spisested ved før og efter målinger kun er 12 ud af en samlet gruppe på 165 elever. Det kan af spørgsmål 5 ses, at andelen der spiste i kantinen steg med 8 %. Elever der spiste udenfor faldt med 8 % og andelen der spiste i klassen faldt med 7 %. Selvom det stadig var det mest populære at sidde i klasselokalet og spise frokost havde undersøgelsen en vis effekt på andelen af elever, der spiste udenfor og i klassen. Andelen af eleverne, der spiste deres frokost derhjemme steg med 10 %, hvilket denne undersøgelse dog ikke kan give en forklaring på. Hvad synes du om kantinens (nye) indretning?: Tabellen viser antal svar på svarkategorierne og den procentvise fordeling fra før til efter interventionen. FØR % EFTER % P‐værdi Rigtig godt 1 1 21 21 0.25 Godt 45 68 71 72 0.1 Dårligt 15 23 3 3 0.001 Rigtig dårligt 5 8 4 4 0.5 27 Tabel 11: Antal svar på svarkategorierne og den procentvise fordeling fra før til efter interventionen Der var en drastisk positiv udvikling i elevernes mening om den nye kantine indretning. Kun 7 mente efter interventionen, at kantinens indretning var dårlig og de skrev i uddybningen at det skyldtes, at de aldrig brugte den. Resten af årgangene var derimod meget glade for den nye indretning og hele 93 % var enten ”glade” eller ”meget glade”, mod 69 % tidligere. Gradueringen af at være glad ændrede sig også i en positiv retning idet 21 % svarer ”rigtig glad” efter interventionen mod kun 1 % procent før, desuden var andelen af elever, der svarede ”Dårligt” ved før‐målingen faldet signifikant og i stedet fordelt sig på ”God” og ”Rigtig godt” Det var muligt at give uddybende kommentarer til spørgsmål 6. Resultaterne herfra er bearbejdet i afsnit 3.4, der omhandler kantineændringen. Hvad synes du om maden der bliver serveret i jeres kantine? Tabellen viser antal svar på svarkategorierne vedrørende elevernes meninger om maden før interventionen i kantinen. FØR % Rigtig godt 4 6 Godt 30 46 Dårligt 24 38 Rigtig dårligt 6 10 I alt 64 100 Tabel 12: Antal svar på svarkategorierne vedrørende elevernes meninger om maden før interventionen i kantinen. 28 To af de rigtig tilfredse nævnte at det er sundt og forskelligt. Blandt de der svarede godt mente hovedparten at maden var fin nok, men enkelte mente at den kunne blive bedre. 4 mente at det var godt at maden var sund, 2 at den var for sund. Enkelte mente desuden at der var god variation, eller at maden ikke mættede. De der synes maden var dårlig svarede dette fordi de synes maden ikke smagte godt eller var utiltalende. Dem der svarede at den var rigtig dårlig begrundede det med at der ikke var meget at vælge imellem og at maden ikke smagte godt. 3.2.1 Opsamling: Spørgeskema Antallet af køb i kantinen steg med 14 %. Denne øgning udlignede brugen blandt alle 9. klasserne, således at kantinen nu bruges lige meget af dem alle. Køb af dagens ret steg med 3 % hvilket betød, at der blev købt 59 måltider mere blandt 9. klasserne end før interventionen. Hvis eleverne forlod skolen var det i 44 % af tilfældene for at købe mad og drikkevarer og når det skete købte de i 64 % af gangene usund mad i form af kebab og shawarma. Disse tal stemte overens med data fra Skole KK og Skole LL, hvor de i op til 70 % af tilfældene købte usund mad, hovedsageligt pizza der var lettere tilgængelig end på Skole MM. Undersøgelsens primære målgruppe var de elever, der købte mad udenfor skolen og som det kan ses i spørgsmål 3 var andelen, der angav at de købte mad og drikke hvis de forlod skolen faldet med 5 %. I forhold til hvor eleverne angav at de spiste frokost, var andelen der spiste udenfor skolen faldet med 8 % og steget med tilsvarende 8 % i kantinen. Langt de fleste spiste dog deres frokost i klasselokalet, selvom antallet faldt fra 42 % til 35 % efter interventionen. Af de tre deltagende skoler, var der stor forskel på ophold og spisning i kantinerne. Hvad der gjorde sig særligt gældende for skole MM inden interventionen var, at ingen elever gik i kantinen, medmindre de skulle købe mad. Ingen brugte kantinen. Dette ændrede sig efter interventionen. Kvalitet af maden var den vigtigste faktor, når der skulle tages beslutning om at købe mad i kantinen frem for alternative steder. Der var en lav andel tilfredse kantinebrugere på skole MM, hvor langt de fleste 29 svarer enten at maden er ”okay” eller skriver direkte, at den ikke smager godt. Og der kan ses en tydelig forskel på elevernes vurdering af madens kvalitet skole MM til skole KK (se spørgsmål 7, samt bilag 7; Resultater skole KK og LL). 3.3
Observation Der er i det følgende fokus på observationerne på Skole MM. Observationer på skole KK og LL kan ses i bilag 17 og 18). 3.3.1. Tidsmæssigt forløb Observation før interventionen Kantinens åbningstider fulgte frokostpausen der forløb fra 11.30 til 12.15, dog åbnede kantinen et par dage 3‐5 minutter for sent. Køen til kantinen startede generelt før 11.30 og blev særligt startet af de yngre elever, hvilket skabte en del larm, men generelt var kø ikke noget problem. Kun én dag ud af de ti var køen så lang, at den først forsvandt kl. 11.45. Fra senest kl. 12 var kantinen stille og forladt. Brugerne kom fra alle klassetrin og var lige fordelt mellem drenge og piger. Kantinen blev ikke i særlig høj grad brugt af nogen af eleverne, kun et par af udskolingseleverne (8.klasses elever) brugte kantinen næsten fast. Eleverne så ud til at bruge kantinen mere efter lyst og tilfældighed, end som fast kilde til mad. Der sad ind imellem en lille flok og snakkede, men det var forskelligt fra hvilket klassetrin de var. De ældre elever købte dagens ret oftere end de yngre, der mest kom for at spise deres madpakker og lave små køb. Hvis udskolingselever ikke valgte dagens ret, købte de som de yngre elever vand, frugt, smoothies eller boller. Der var nogle, der gik rundt og spiste deres madpakker. Det man købte udenfor viste man ikke rigtig frem. Køb uden for skolens område måtte ikke spises i kantinen, hvilket umiddelbart blev respekteret. Observation efter interventionen Siden første observation voksede køen. Hver dag stod mellem 30 og 60 elever og personale i kø. Der var ikke nogle umiddelbare ændringer i andelen af store og små elever i kantinen. De elever, der under første observation brugte kantinen næsten fast, købte fortsat kantinemaden. De stod tit i kø sammen, men det var kun ca. 1/3 der købte og oftere drenge end piger. Enkelte dage åbnede kantinen først et par minutter efter 11.30 og det betød, at der var lang kø, så snart kantinen åbnede. Derudover fortsatte køen i længere tid end før, hvilket hang sammen med, at der var flere brugere. Én dag stoppede salget i 5 min. Dette skyldtes, at der ikke var personale nok til at klargøre maden. Det vurderes derfor, at der er brug for at de ansatte i kantinen har elevhjælp, hvilket endnu ikke var blevet organiseret igen efter sommerferien. Yderligere vurderedes det, at kantinen blev brugt mere efter implementeringen af det nye kantinemiljø. Hvor der før var stille i kantinen kl. 12, var der nu liv indtil frokostpausen sluttede kl. 12.15 og ofte før pausen startede kl. 11.30 spillede eleverne bordfodbold eller hang ud i sofaerne. Der blev ikke spillet så meget Wii endnu, hvilket ifølge skolelederen skyldtes, at udlån af controllere ikke var blevet helt organiseret. Der manglede stadig en procedure for udlån af wii‐controllere, da det var noget der ville kræve en indsats fra lærere / voksne på skolen. 3.3.2. Socialt miljø Observation før interventionen På skolen havde de i hver frokostpause en kantinevagt, som hjalp til med at holde ro og orden i kantinen. 30 Det forekom dog kun at være to dage (mandage), at vagten synligt var til stede. Eleverne opførte sig med enkelte undtagelser pænt. Lærerne var flittige brugere af kantinen og mange købte mad. Det skete dog et par gange at lærerne sprang over i køen. Observation efter interventionen Før observationen sad der kun få elever ved kantinens borde. Dette ændrede sig. Flere elever opholdte sig i kantinen, både i det nye kantinemiljø og i kantinen generelt. I det nye kantinemiljø opholdte der sig ofte 20‐
30 elever, som sad i sofaerne og hyggesnakkede eller stod og spillede bordfodbold – også selvom vejret var godt og solen skinnede. Der kom mere liv i kantinen, men der synes alligevel mere roligt end før interventionen, hvilket kunne skyldes at kantinen blev hyggeligere og stemningen derfor også blev bedre. Der opstod indimellem lidt tumult mellem de ældre og yngre drenge, men der opstod ikke store problemer, og det vurderes at gruppen hyggede sig bedre end før, også på tværs af klassetrin. Der var ingen vagt tilstede under observationen efter interventionen i kantinen, men der syntes heller til at være behov for det. Som beskrevet i afsnit 3.1, bestemte eleverne selv, at der ikke måtte spises i det nye kantinemiljø. Der synes at være en klar forståelse og accept af, at man spiste ved bordene. Kun en enkelt dag sad en 9.klasses dreng og spiste i en af sofaerne. På grund af den megen larm, der ifølge lærerne kom i kantinen, blev det bestemt at musikken først måtte spille fra kl.12. Denne regel blev overholdt. Musikken blev sat på hver dag, men først kl. 12 (kun en enkelt dag kl. 11.55) og der blev ikke spillet så højt, at man ikke kunne være i kantinen (observants vurdering). Der var stadig mange lærere, der spiste i kantinen og der blev ikke observeret dårlig køkultur blandt dem. Flere lærere fra udskolingsgruppen kom og snakkede med eleverne. De prøvede at sætte lidt skik på dem, men hyggede sig primært med dem og viste interesse for at miljøet i kantinen skulle fungere. 3.3.3. Praktiske forhold Observation før interventionen Det vurderes at eleverne overordnet var gode til at holde orden, men indimellem stod en tallerken med madrester på bordet i et par dage. Derudover tog ingen ansvar for aftørring af bordene, hvilket resulterede i, at der lå madrester på bordene. Gulvene i kantinen blev vasket hver dag, men gulvene under bordene var beskidte. Observanten så ofte at maden blev smidt ud, fordi eleverne ikke kunne lide den, og de snakkede indbyrdes om, at maden ikke smagte godt og ikke passede til unge mennesker. Observation efter interventionen Der stod umiddelbart ikke længere efterladte tallerkener på bordene og det virkede som om flere tog af bordet. Men der var fortsat uaftørrede borde, når frokosten startede kl. 11.30 og der blev stadig ikke fjernet snavs under bordene. Derudover lå der indimellem chips eller kageposer, tomme juice bokse eller sodavandsflasker i det nye kantinemiljø. 3.3.4. Opsamling: observation Indretningen og organiseringen af skolemad var forskellig på alle tre skoler og generelt var kantinen ikke populær blandt de ældste elever, som ikke brugte den ikke meget. Der var forholdsvis lavt brug af kantinen på skole MM, hvilket ikke umiddelbart blev afhjulpet af at køen i kantinen voksede efter interventionen. Til trods for den ekstra kø var stemningen og det sociale miljø blevet bedre. Der var mere liv i kantinen og 31 eleverne sad længere i kantinen end tidligere. Det var et generelt problem, at eleverne smed mad ud, fordi de var utilfredse med den. Denne utilfredshed gjorde sig også til kende i spørgeskemaerne og må betegnes som et alvorligt problem i forhold til at forøge elevernes brug af kantinen. Det nye kantinemiljøet havde en positiv effekt socialt og på købet, men det vurderes at have haft langt større effekt, hvis ændringer i kantinemaden også var blevet inddraget i projektet. Hvis skolen som helhed ønsker, at kantinen skal bruges af de ældre elever, er lærernes adfærd væsentlig også at have fokus på. Ved at indgå i interaktionen med eleverne i kantinen gennem enten dialog om maden, ros for sunde køb eller blot ved at foretage sunde køb (som lærerne gør på skole KK, se bilag 17). På MM skole fremstod lærerne positivt, idet de købte maden i kantinen sammen med eleverne, dog blev det observeret et par gange, at køkulturen ikke blev overholdt af lærerne, hvilket ikke er positivt befordrende for deres rolle i skolemæssig sammenhæng. Lærerne bør fremstå som gode eksempler, hvilket ikke opretholdes hvis køkulturen ikke overholdes. Køen voksede fra før interventionen til efter, hvilket ses hænge sammen med, at køb af dagens ret steg med 3 %, med i alt 59 flere købte måltider blandt 9. klasserne. 3.4
Kantineintervention I det følgende beskrives og diskuteres forskellige forhold i relation til interventionen. Til det kobles analyse af elevernes meninger om at bidrage med ideer til det nye kantinemiljø samt interventionen. Arbejdsprocessen: For hvert modul deltog én skoleklasse. De endelige beslutninger omkring indkøb af møbler, farver og spil blev foretaget af AAU medarbejderne (se skema, afsnit 2.1.4), men eleverne deltog i processen, hvor de inddelt i grupper skulle enten: ‐
Slibe reoler og søjler ned, rengøre og klargøre til maling ‐
Male vægge, reoler, hulrum og gennemgangs (se billede side 13) ‐
Udarbejde forslag til sunde retter i kantinen ‐
Udarbejde regler for ophold i kantinen ‐
Tage billeder af særlige kendetegn for skolen og området, arbejdende klassekammerater m.m. ‐
Tegne og klippe i vinduesfolie Eleverne blev tildelt opgaver, men fik mulighed for at skifte mellem de forskellige små projekter, således at alle så vidt muligt, kom til at prøve alt. Elevernes deltagelse i projektet var meget fri. Der blev ikke stillet direkte krav om deltagelse fra AAU medarbejderens side. Arbejdet blev forsøgt udført som et fælles projekt, hvor eleverne deltog frivilligt. De blev opfordret til at udføre et stykke arbejde i grupper. Den overordnede opgave var defineret, men strukturen i gruppen blev søgt varetaget af eleverne selv og altså så vidt muligt på deres egne præmisser, men mindst mulig indflydelse får AAU medarbejdere eller lærere. Klargøring og færdiggørelse af de forskellige opgaver, blev i høj grad ordnet af AAU medarbejdere, hvilket igen skyldes at vi ikke ville tage for meget tid fra eleverne og lærernes undervisningstid. 32 Desuden var en række opgaver, som at fæstne reoler til væggen, ophænge Wii og tv samt brandsikre og ophænge gardiner, opgaver der ikke blev vurderet mulige at uddelegere til eleverne, grundet sikkerhed. Det betød, at de sidste arbejdsopgaver blev udført at skolens servicemedarbejdere og AAU medarbejdere. Eleverne skulle selv udarbejde regler for ophold i kantinemiljøet. De traf derfor selv beslutningen om, at der ikke måtte spises i det nye miljø for at holde det rent og indbydende. De efterfølgende billeder i figur 6 viser det nye kantinemiljø på skole MM. Figur 7: Efterbilleder af kantinen 3.4.1. Deltagelse i kantineinterventionen Som del af de afsluttende spørgeskemaer indgik spørgsmål til meninger om deltagelse i interventionen. I spørgeskemaet svarede eleverne på spørgsmål om deres tilfredshed med at deltage i processen: 11 elever ud af 96 svarede ”rigtig godt” og hele 77 elever svarede ”godt”. Kun 8 elever svarede ”dårlig” eller ”rigtig dårligt”. Som svarene viser, var eleverne primært ”rigtig godt” eller ”godt” tilfredse med deltagelsen i processen, hvorfor inddragelse af eleverne i udarbejdelsen af kantinemiljøet vurderes at have været en succes. De få (otte elever), der gav udtryk for at forløbet havde været ”dårligt” eller ”rigtig dårligt”, begrundede det med, at de ikke brugte kantinen og ville derfor ikke være med til at indrette den, eller at det var spild af tid. Dette ses ikke at begrænse succesen af undersøgelsen, da det opleves meget naturligt at ikke alle har brug for miljøet og derfor ikke kan samle fælles interesse. I forhold til at forstå betydningen af interventionen for eleverne, var elevernes uddybende svar hertil af særlig relevans. Disse kategoriseres i tre temaer: 1) At have det sjovt 2) At holde pause 3) At spille en rolle Flere elever gav udtryk for at ”det var sjovt at male og tage billeder og en hel masse” og at ”det var sjovt at hjælpe til med at indrette kantinen”. Det at blive aktiveret med noget nyt syntes populært, ”det var sjovt at lave noget andet” og ”det var hyggeligt nok og sjovt at tage billeder”. Opgaverne under interventionen kunne umiddelbart have været af længere varighed, men flere elever gav udtryk for, at det var sjovt og hyggeligt at deltage i interventionen. 33 Det sjove i interventionen lå i helt konkrete opgaver, som f.eks. at male, men måske mest af alt i at slippe for den traditionelle undervisning ”så kunne vi få lidt fri fra nogle af timerne og det var også hyggeligt” og at det ikke var ”specielt fantastisk, men bare et lille pusterum” eller var ”et afbræk i hverdagen ‐ hvilket er rart indimellem”. Heraf fremgår det, at en del af processen blev oplevet som en pause og at eleverne altså ikke så interventionen som undervisning. Det var heller ikke det primære mål. Målet var, at øge graden af elevmedbestemmelse og inddragelse, for derigennem at få størstedelen af eleverne til at deltage i interventionen ‐ hvilket skete. Det var et fåtal af det samlede antal elever i hver klasse, der ikke deltog i særlig høj grad i arbejdsprocessen. Udover elevernes oplevelse af at arbejdsopgaverne var en lille pause fra undervisningen, var oplevelsen også knyttet til hvorvidt eleverne oplevede, at de rent faktisk udførte et stykke arbejde: ”Vi gjorde ikke så meget ‐ det var ikke så meget”. Det fremgår dog, at eleverne havde en okay oplevelse af at hjælpe trods et par elevers oplevelse af at de praktiske arbejdsopgaver var begrænsede. Årsagen til at eleverne gav udtryk for det de gjorde, konkluderes på baggrund af interventionen, primært at være fordi: 
der var for lidt arbejde til alle klasserne 
interventionen var på grund af manglende erfaring for ustruktureret 
ikke alle lærere hjalp til med at skabe struktur Eleverne blev inddraget fra starten, men blev ikke direkte tvunget til at arbejde. Graden af elev engagement kunne derfor have en betydning for tilbagemeldinger omkring ikke at have gjort så meget. Men trods de små opgaver gav flere elever udtryk for, at det havde været sjovt at deltage, hvilket indikerer at elevinddragelse har en betydning for eleverne. Et af fokusområderne for og intentionerne bag undersøgelsen var netop at koncentrere arbejdet omkring begreberne medbestemmelse, elevinddragelse og deltagelse (Klafki, 2001), med det mål at lade eleverne spille en rolle i processen og dermed opnå oplevelsen af at de spillede en rolle i interventionen og flere elever gav positive tilbagemeldinger på inddragelsen af dem og deltagelse i interventionen. ”Så kunne vi også få indflydelse på, hvordan det skulle se ud” ”Det var rart at få indflydelse på, hvordan det skulle se ud, og det var dejligt at man har været med til at gøre det bedre” ”Fordi så er man med til at bestemme, hvad der skal være der” ”Så får man lov til at være lidt med i, hvad der sker” ”Det er rart, at man har sat et præg på kantinen” ”Det er godt, fordi så kunne vi også selv bestemme, hvordan det skulle se ud. Og så slap vi for timen” Deltagelsesprocessen blev af en elev beskrevet som at have værende en dobbeltsidet gevinst, ved både at kunne yde hjælp og indgå som en del af arbejdsprocessen. At eleverne kunne bidrage med hjælp og samtidig opnå en oplevelse af at være en del af processen, kan have været medvirkende til at skabe større tilhørsforhold til kantinemiljøet. Som en elev udtrykte det, så var det at være med til at lave miljøet: ”jo fair nok når vi selv skal bruge det”. En anden udtalelse af relevans var: ”det var godt, fordi at så var vi med til at 34 gøre det hyggeligt”. Heri indikeres et ønske om og behov for at der udviklede sig et mere hyggeligt socialt miljø for eleverne. Yderligere var udsagn i retningen af at kunne bidrage med hjælp, både fysisk og med ideer til projektet, hvad der særligt kom til udtryk fra eleverne i spørgeskemaundersøgelsen vedrørende deltagelse i kantineinterventionen: ”det har været fedt at kunne hjælpe til med at indrette kantinen. Både fordi det har været en hjælp, men også fordi man selv har været en del af processen” En anden elev udtrykte, at de selv bedst ved, hvad de ønsker ”fordi, at jeg selv er en elev, så jeg ved godt, hvad de vil ønske mest”. At eleverne skulle deltage i interventionen, blev modtaget positivt: ”fordi det var os som gav ideerne”. Flere elever gav altså udtryk for, at de oplevede, at de fik indflydelse, at de havde været med til at bestemme og at de blev hørt i interventionen. Trods en tendens til manglende struktur i interventionen, synes eleverne at opleve inddragelsen og medbestemmelsen hvorfor interventionen på elevplan vurderes at have levet op til det intenderede. 3.4.2. Det nye kantinemiljø Udover at måle på hvorvidt eleverne købte og brugte kantinen, er det også relevant at se på, hvordan eleverne vurderede kantinemiljøet ud fra sociale og trivselsmæssige parametre. Som opstart af undersøgelsen blev der på både skole LL, KK og MM foretaget en måling på, hvad udskolingseleverne syntes om kantinens indretning. Der var forskellige meninger om kantineindretningen på de tre skoler. Flere elever mente det var fint, men hvad der ofte gik igen for alle tre skoler var, at det var kedeligt, beskidt og manglede underholdning. En enkelt kom med følgende begrundelse: ”Det er for ordentligt. Man går jo derhen fordi man ikke gider sidde i sin klasse, som er meget ordensagtig”. Denne udtalelse kunne tyde på at det kedelige kantinemiljø skaber rammer, der fortsat er institutionelle og ”ufrie”. Som nævnt afslutningsvis i afsnit 3.1 ønskede eleverne: adskillelse, hygge, aktivitet og underholdning, udsmykning og et personligt præg. Disse aspekter ses fremhævet i et eller flere af nedenstående temaer. Efter kantineinterventionen og den anden måling af det nu nye kantine miljø på skole MM gav eleverne generelt udtryk for at være tilfredse med miljøet, og særligt bordfodbold og Wii var meget populært. Også flere aspekter kom til udtryk gennem elevernes meninger. Disse er inddelt i følgende temaer: 1) Hygge 2) Tilhørsforhold 3) Støj og uro 4) Underholdning 5) Regler 6) Udseende og indretning 7) Maden 35 Som titlen på første punkt viser, så siger ordet ”hygge” kort og præcist en del af elevernes mening om det nye kantinemiljø: ”Det er rigtig hyggeligt. Jeg elsker at være i kantinen, men hvis vi fik lov til at høre høj musik, så ville det være meget bedre” ”Der er flere og flere, der benytter kantinen nu, og det er samtidig hyggeligt at være der” ”Det er godt, der er kommet ting i kantinen, det er hyggeligt” ”Det er rart med et samlingssted” ”Der er noget at samles om og lave, og det er fedt” Det nye kantinemiljø betød, at det blev hyggeligere for eleverne at opholde sig der. Eleverne fik; ”mere lyst til at være i kantinen end før”. Måske fordi flere elever var begyndt at bruge det nye miljø, hvilket indikerede, at det var blevet et godt socialt miljø for de unge; ”det fungerer godt mellem de tre klassetrin og det er super godt med Wii’en og fodboldbordet”. Kantinemiljøet blev bygget for udskolingseleverne, der satte pris på det nye miljø, blandt andet fordi det var; ”godt at vi har fået et sted at opholde os i frikvartererne, så vi ikke bare sidder i klassen”. Dette kan understøttes af observationerne. Eleverne oplevede ikke længere kun at have klassen som opholdsrum og der blev givet udtryk for en generel glæde over at; ”det er super med mere plads og steder til de store” og at det var; ”fedt at der er kommet noget for de store, så vi ikke sidder og rådner op i klassen”. Det tyder på, at det nye kantinemiljø var med til at skabe et tilhørsforhold til skolen og det nye miljø. Der var glæde over det nye, mere hyggelige kantinemiljø, men ifølge eleverne så oplevede de at; ”andre overtager”. Heraf samt i udtryk som; ”det burde kun være for 9. klasse” og at”det er irriterende, at de små børn ikke har fattet at det nye område er for de store børn”, kommer ejerskabsfølelse til udtryk. Der synes at være et behov for, at de yngre elever ikke skulle komme i miljøet, hvilket forstærkedes af, at det nye miljø måske blev; ”lidt for lille til så mange børn”. Støj og uro blev en følge af det nye kantinemiljø. Området for udskolingseleverne havde ifølge én elev; ”helt sikkert forhøjet støj niveauet en del”. En anden elev gav udtryk for, at der ofte var meget uro og slåskampe, hvorfor han kun opholdte sig i miljøet, hvis der var ro og en ledig sofa. Under observationen kunne det dog ses, at mange elever satte pris på mulighed for musik og underholdning og som en elev skriver, så var der; ”meget larm, men (det er) bedre end ingenting”. Det var da også generelt positivt, der kom til udtryk om den nye underholdning: ”Jeg synes at det er super fedt, at vi har fået mere underholdning og flere aktiviteter i kantinen”. ”Fordi der er noget at lave. Man kan nu spille wii og bordfodbold” (nævnes af mange). ”Jeg kan godt lide musikafspilleren og bordfodbolden. Jeg synes, det er fedt, at vi har fået noget, vi kan beskæftige os med”. 36 ”Det er godt, fordi så har vi ting at lave, bordfodbold, sidde og snakke, eller høre musik i frikvarteret, så det er godt”. Et af de mest positive og værdsatte aspekter ved det nye kantinemiljø var underholdningen, hvilket tyder på at have gjort det nye miljø ekstra godt. Det vurderes derfor også, at eleverne har haft brug for at have et samlingssted, noget at lave i et miljø der var indrettet til at man kunne og måtte lave noget der. Det var dog problematisk at få alt op at køre fra starten. Der var bl.a. problemer med at finde udlånssteder til controllere til Wii’ spillemaskinen, så det var let at komme til at spille, hvilket eleverne ikke var tilfredse med: ”Jeg synes, det er fedt, at der er kommet bordfodboldbord og sofaer og ipodanlæg, men jeg synes, det er ret dårligt, at der er en fladskærm og wii, som man ikke kan bruge” Udlån af controllere fungerede endnu ikke, da der blev observeret anden gang, hvilket var ca. 4 uger efter miljøet stod færdigt. Det var svært at få en fast ”ambassadør” på projektet, hvorfor det at få Wii udlån gennemført og til at fungere blev meget besværligt. En sådan person burde være fundet tidligere (formodentlig blandt lærertruppen). Var det sket, ville regler omkring elevernes ophold i kantinen måske have skabt færre problemer og utilfredsheder: ”Det er meget hyggeligt med bordfodboldbordet og sofaerne, men det er lidt irriterende at vi ikke kan tænde så højt musik. Spille wii er også rigtig godt”. ”Det er et rigtig fedt sted, men det er lidt dårligt, at vi ikke må høre høj musik. Vi må kun høre lav musik, og det er det samme som vores mobil spiller”. ”Hvis vi fik lov til at høre høj musik, så ville det være meget bedre”. ”Rigtig godt, fordi der er bordfodbold og et hyggeligt hjørne, hvor man kan sidde med vennerne og tænde musik og spille wii, hvis man ville. Men synes det er ærgerligt, at vi ikke kan tænde høj musik”. Under de indledende klassebesøg var musik et stort ønske blandt eleverne. Det blev derfor prioriteret højt blandt indkøbene. Der blev købt en højtalersæt, hvortil eleverne kunne koble deres iPod eller MP3 afspillere og høre musik, på den måde skulle der ikke ofres penge på indkøb af musik, da eleverne kan høre deres egen musik. Der kom dog på grund af lærer klager problemer med musikken. Nogle elever mente, der var for meget larm i kantinen, andre mente derimod at musikken kunne være højere. Men lærerne havde indført regler om at der kun måtte spilles musik i 15 minutter af frokostpausen, fra 12‐12.15. Under observationen blev der ført samtaler med forskellige udskolingslærere. Ifølge en lærer var årsagen til at musikken kun må spille 12‐12.15, at nogle lærere synes det var meget højt. Så selvom eleverne har forsøgt at lave deres egne regler, blev disse omstødt af nogle af lærerne, kort efter miljøet stod færdigt. Årsagen var at der, udover musikken, i starten var problemer med blandt andet oprydning, et par episoder med dårlig adfærd blandt et par ældre elever og at eleverne blev i kantinen og måtte hentes ved timens start. Lærerne gav dog udtryk for, at problemerne hurtigt var blevet løst og at det efterfølgende havde fungeret godt. Derudover var nogle af eleverne utilfredse med farverne og indretningen i kantinen: 37 ”Farverne er ikke gode og det kommer konstant i uorden. Meget god ide med bordfodbold og sofaer, men selve indretningen er ikke køn” ”Farverne er forfærdelige” ”Grimme farver, men god hygge” Med hensyn til indretning af kantinen var bl.a. valg af farver meget problematisk og resultatet heraf skabte altså en vis utilfredshed. Dog gav flere elever i deres uddybning af spørgeskemaet udtryk for at sætte pris på at der var kommet mere liv og flere farver i kantinen og at de kunne lide de flere farver, at ”det er blevet meget federe den nye indretning” og at ”det er meget flot indrettet”. Elevernes meninger var altså blandede. Efter klassebesøgene stod det klart, at det at udvælge farver til et kantinemiljø hvor otte forskellige klasser gav input var en udfordring. Det var ikke muligt at træffe farvevalg på baggrund af klassebesøgene og altså ikke muligt at træffe valg, der kunne tilfredsstille alle, hvorfor utilfredshed med farvevalg var ventet. Gennem udtalelser som: ”det kunne være godt hvis området for 7.‐
9.kl var mere aflukket”, sås en utilfredshed med miljøet, der tydede på at miljøet gerne måtte skabe en større følelse af privatliv, hvilket igen kan kobles til ønsket om, at miljøet ikke overtages af de små. Sidst bør det nævnes at trods det gode miljø, så var maden stadig den samme, nogen gange ikke så god og som en elev siger: ”De går for meget op i indretningen i stedet for maden”, hvilket stemmer godt overens med den store utilfredshed, der kom til udtryk i spørgeskemaerne. 3.4.3. Opsamling: Kantineintervention I sig selv blev processen og de praktiske opgaver omkring interventionen en smule ustruktureret. Dette skyldes manglende arbejdsopgaver, utilstrækkelig fordeling af opgavefordeling og til tider manglende lærer støtte. Eleverne vurderede da også interventionen som værende en proces med små opgaver, dog gav de udtryk for at have haft det sjovt, trods de lidt små opgaver. De udviklede en stærk retfærdighedsfølelse omkring projektet og det nye miljø. Kantinen blev det nye samlingssted for en stor del af eleverne frem for ophold i klassen. Det synes at have styrket det sociale forhold blandt udskolingseleverne og også de tre klassetrin imellem. Eleverne vurderes på grund af den høje involverings og deltagelsesgrad, at have følt medbestemmelse og indflydelse på processen. Kantineinterventionen konkluderes, med få undtagelser, at have forløbet som intenderet. 4. Diskussion Smag og præferencer Et vigtigt aspekt ved elevernes køb af kantinemaden var dens smag. Skole MM havde, som det kan læses af spørgsmål 9, en meget meget lav andel af tilfredse brugere. Langt de fleste elever på skole MM synes enten maden kun var ”okay” eller skrev at den ikke smagte godt. Observationen understøttede dette, da det blev observeret at flere elever smed deres mad ud. Der blev da også af enkelte elever givet udtryk for at, der blev gået for meget op i indretningen og for lidt op i kvaliteten af mad. Ifølge Bruselius (2007) er udskolingseleverne meget optaget af pris og sammenligner ofte priserne på kantinemaden med udbuddet 38 udenfor. Det kan derfor være relevant at sammenligne køb med prisniveauet på kantinemaden (se skema 1). Som det kan læses af tabel 1 var skole MM kantinen med den billigste dagens ret, til 13 kr. Dog skete det, at eleverne måtte købe to gange dagens ret for at blive mætte, hvormed den reelle pris for et frokostmåltid for nogle elever blev det dobbelte, altså 26 kroner. Den manglende mæthed ved indtag af dagens ret, kan være med til at forklare, hvorfor eleverne havde den laveste brugsprocent. Manglende mæthed er ikke med til at fordre køb i kantinen frem for fastfood udenfor skolen, hvorfor mæthed bør indgå som en nødvendighed parameter i udførelsen af skolemåltider, således den faktor ikke kan anvendes som argument for at fravælge kantinemaden. Derudover kan det diskuteres hvorvidt maden tilpasses elevernes præferencer. Hvis eleverne smider maden ud og giver udtryk for, at maden ikke er god, kunne en manglende tilpasning til målgruppen være endnu en årsag til det lave køb i kantinen. Før målingen gav 69 % af eleverne på skole MM udtryk for at synes ”rigtig godt” eller ”godt” om kantinens indretning. Disse tal blev drastisk forbedret til anden måling der blev foretaget efter interventionen, hvor 21 % synes ”rigtig godt” og 72 % synes ”godt” om den kantinens indretning, hvormed hele 93% af de udspurgte lå i top, når det kom til tilfredshed . Det blev også observeret at flere elever begyndte at opholde sig i kantinen, som ses have sammenhæng med det mere hyggelige og sociale liv i kantinen. At gøre miljøet mere populær havde yderligere en positiv effekt på kantine købet der steg signifikant fra 3 til 4,2 køb i kantinen per elev på 10 dage. Dog bør kantineinterventioner tænkes endnu mere helhedsorienteret og ikke kun fokusere på et enkelt aspekt, såsom miljøet for at kunne udrette noget konkret. Maden skal medtænkes som en større del af processen og ikke blot med forslag fra eleverne. Konkurrerende tilbud udenfor skolen Eleverne forlod fortrinsvist skolen i frikvarteret, fordi de gerne ville have en pause fra skolens miljø, trække frisk luft eller (som oftest gjorde sig gældende) for at købe mad. En undersøgelse af de fødevareemner, eleverne angav at købe udenfor skolens område viste, at eleverne i 64‐70 % af tilfældene købte usund mad. Det drejede sig primært om pizzaslices, shawarma og kebab. Disse oplysninger kan understøttes af observationer i nærområdet omkring Skole LL, der viste, at der hovedsageligt blev konsumeret usunde fødevarer (se bilag 19). Derudover viser en undersøgelse af Bruselius Jensen (2007), at udskolingselever er mest interesserede i at købe hvide brødprodukter, såsom pizza, sandwich og toast, og at de generelt er skeptiske overfor varme retter, medmindre det er velkendte retter. Aspektet med velkendte retter, kan understøtte ovenstående om at tilpasse kantinemaden til målgruppen. Det kan diskuteres hvad et forbud – udgangsforbud – kan have af betydning for brug af kantinen og de konkurrerende tilbud udenfor. Eventuelt ville et forbud kunne stoppe købene udenfor skolen, men det ville samtidig gøre det umuligt for en del elever at spise frokost derhjemme, hvilket elever fra alle tre skoler gør. Derudover viste det sig på Skole KK, hvor et sådan forbud allerede eksisterer, at det ikke fungerer i praksis, da en del elever forlod skolen alligevel. En håndhævelse af udgangsforbuddet ville altså kræve en øget voksen‐indsats i form af vagter, med hvad det indebærer af problematikker. Brug af kantinen Interventionen har resulteret i en 14 % stigning af kantinekøb, det vil sige at hvor eleverne tidligere købte mad i kantinen 3 gange i løbet af 10 dage køber de nu mad 4,2 gange, hvilket er en signifikant stigning. Efter 39 interventionen spiste stort set ligeså mange elever i kantinen som i klassen og observationen viste at kantinen var livligere og at der var flere brugere, og det kan dermed udledes at brugen af kantinen øget. Efter interventionen var tilfredsheden også steget markant hos eleverne på skole MM, der næsten enstemmigt mente, at kantinen enten var ”rigtig god” eller ”god”. Stemningen og det sociale miljø var også (hvilket antages at være en følge af interventionen) blevet bedre, der var mere liv i kantinen og eleverne sad længere i kantinen end tidligere. Kantinen var i langt højere grad begyndt at fungere som en form for socialt værested for skolens udskolingselever. 4.1
Metode refleksioner 4.1.1 Deltagende forskning Undersøgelsen blev tilrettelagt med udgangspunkt i deltagende forskning, for at sikre både elev initiativ og ejerskab over kantinemiljøet. Det kan dog være problematisk, når man arbejder med skoler som ramme, da de har en hierarkisk opbygget ledelsesstil, der ikke stemmer overens med forskningsmetoden. Det blev dog ikke umiddelbart et mærkbart problem for undersøgelsen på Skole MM, fordi kommunikationen allerede efter første møde gik fra kommunikation mellem forsker og ledelse til kommunikation mellem forsker, lærere og ledelse. Dog burde lærerne allerede fra første møde have været inddraget, da det vurderes at kunne have øget interessen i projektet fra deres side yderligere. Spørgsmålet er om vi levede op til målsætningen om medbestemmelse, elevinddragelse og deltagelse af eleverne, der gennemførte kantineændringen. De forskellige arbejdsopgaver var mere eller mindre populære blandt eleverne, men initiativet til deres deltagelse gjorde eleverne meget interesserede i miljøets udseende, udførelse og syntes at øge deres lyst til at bruge miljøet efterfølgende, da de gav udtryk for at glæde sig til, at det stod færdigt. Et par elever udviste en vis retfærdighedstænkning omkring projektet – at det var mest fair at de skulle deltage, fordi det skulle blive deres. Derudover blev det at yde en hjælp og at være en del af hjælpen (da det var til dem selv), muligvis forstærkende på deres oplevelse af at have fået indflydelse. Ordet indflydelse gik netop ofte igen i elevers tilbagemeldinger. Det tydede på at flere elever oplevede at have fået indflydelse, at være med til at bestemme samt at sætte deres præg og blive hørt i interventionen. Trods en tendens til manglende struktur i interventionen konkluderes det, at eleverne oplevede inddragelse og medbestemmelse i processen, hvorfor interventionen med udgangspunkt i deltagelse på elevplan, har levet op til det intenderede. 4.1.2 Udvælgelse af skoler I arbejdet med at udvælge de rette skoler, gjorde os den erfaring, at det er meget væsentlig at foretage en forundersøgelse på skolerne. Havde en forundersøgelse fundet sted inden undersøgelsesforløbet, ville bl.a. at udskolingseleverne på skole LL, allerede havde deres eget lokale i kantinen være blevet identificeret, samt økonomiske barriere afdækket. Det er vigtigt at lægge et stort arbejde i at selektere de rigtige skoler samt have høje selektionskrav i forhold til de økonomiske aspekter. I et interventionsprojekt, hvor der ikke ydes økonomiske bidrag, kræves et vist økonomisk råderum fra skolens side, hvilket bør aftales inden undersøgelsens opstart. Således formodes det, at frafald af skole LL og KK kunne have været forhindret, 40 hvis vi havde foretaget mere tilbundsgående forundersøgelser og indgået samarbejdsaftaler med skolerne, som også beskrev hvilke krav skolen skulle leve op til, for at interventionen kunne lykkes. 4.1.3 Videngenerering ved workshop og klassebesøg De tre tilgange på skolerne var forskellige, hvilket blandt andet skyldes et ønske om at afprøve tilgangenes forskellige styrker og svagheder, hvilke vi mener at have identificeret. Der var ikke den store forskel på tankerne bag besøgene på Skole LL og Skole MM, men forløbene på MM fik lettere alle eleverne i spil, på grund af kombinationen af dialog, tegning og skrivning ( mod udelukkende brug af dialog på Skole LL). Et kortere forløb som klassebesøgene gennemført på Skole LL og Skole MM, skabte ikke omfattende indgreb i elevernes hverdag og lærernes undervisningsplaner, hvorfor tilgangen også mødte accept blandt lærerne. At lave en indledende workshop, der inddrog eleverne i 1 ½ time, med intention om også at involvere eleverne i det senere forløb, syntes at være for omfattende tidsmæssigt under disse rammer. Det længere forløb under workshoppen, kunne tænkes at skabe større refleksionsgrad vedrørende kantinens betydning for eleverne, men videnmæssigt var resultatet af de tre forskellige tilgange ens. Det kan derfor konkluderes, at det virkede mest hensigtsmæssigt at: 
bruge korterevarende besøg sammen med eleverne i det indledende forløb 
Sørge for at inddrage alle elever gennem forskellige arbejdstilgange (dialog, tegne og skrive) at 
lægge vægt på, at elever er medbestemmende i processen. Det konkluderes, at arbejdsmetoden med dialog kombineret med skrivning og tegning, som foretaget på skole MM syntes at fungere bedst, fordi tilgangen fik alle elever på banen. De elever der ikke talte meget, kunne skrive eller tegne og bruge deres kreative evner til at komme med bud på, hvordan deres drømmekantine kunne se ud. Andre tiltag, der tænkes at kunne medvirke til at sikre succes, er: 
At arbejde med for mindre elevgrupper, en halv skoleklasse af gangen (ca. 10‐12 elever) er optimalt. 
At sørge for at inddrage lærerne så de bakker op om projektet, og således at de kan hjælpe med at strukturere forløbene og ”holde skik” på eleverne. 
At tage mindst muligt af elevernes undervisningstid og ikke lægge den praktiske del af interventionen op til eksamen, hvor de er presset hårdt arbejdsmæssigt. 
Klart at definere og forklare hvilke rammer eleverne skal arbejde med – bl.a. at det ikke drejede sig om maden, men om stedet hvor de spiste. 4.1.4 Design af spørgeskema De to målinger på skole MM blev foretaget ved brug af en afkrydsningsmodel, hvor eleverne skulle huske tilbage, hvor mange gange de havde købt mad eller været i kantinen i løbet af 10 dage. Denne målingsform kan skabe risiko for systematiske hukommelsesfejl, fordi eleverne netop er nødt til at huske tilbage. Det bør dog huskes, at disse systematiske hukommelsesfejl vil være spredt ud over klasserne, så selvom den ikke vil 41 give et helt præcist billede af den reelle virkelighed, så vil det ikke give problemer i forhold til sammenligningen mellem klasserne og på ”før” og ”efter” målingen. Som et led i den deltagende forskningstilgang kan det være formålstjenstligt at inddrage skolelederen eller lærere i design af spørgeskemaet så vidt det er muligt, eftersom de har et større og bredere kendskab til målgruppen. 4.1.5 Interventionsprocessen set med forskerens øjne Trods forsøget på at gennemføre interventionen med størst mulig integritet (jf. afsnit 2.1.4) og nedsættelse af faktorer, der kunne påvirke processen negativt, blev interventionen umiddelbart en smule kompleks. Det kan være et resultat, eller måske kombinationen, af for mange forskellige arbejdsopgaver og for mange deltagere. Det resulterede i, at der opstod negative sociale konsekvenser af gruppeinterventioner, forstået på den måde, at et par af eleverne ikke deltog i arbejdet. Det store antal deltagere skabte en hektisk stemning, hvorfor ikke alt blev nået på de otte moduler, hvor eleverne deltog. De manglende praktiske opgaver blev gennemført af den interventionsansvarlige AAU medarbejder og skolens serviceledere over tre efterfølgende dage. Dette kunne muligvis have været undgået hvis interventionen var afviklet med mindre elevgrupper og dermed skabt mere effektivitet. Forslag til mad og regler i kantinen, som eleverne udarbejdede under interventionen (se bilag 20 og 21), blev sendt til de otte klassers klasselærere samt kantinepersonalet, således at deres forslag fik mulighed for reelt at blive taget i betragtning, dog er det uvist hvilken funktion disse forslag efterfølgende har haft, hvilket burde have været vægtet højere. Ved besøg på skolen efter interventionen, var der blevet ophængt midlertidige regler på reolvæggen, som var gældende indtil klasserne fik udarbejdet deres egne regler. Elevernes egne ønsker regler blev dog ikke alle opfyldt. Disse regler burde have været afklaret med lærertruppen inden de blev hængt op. Det var planen at foretage miniinterviews under hvert modul, således at der kunne uddrages holdninger og meninger vedrørende projektet, sund mad, kantinen, deltagelse og lignende (se bilag 22). Dette var dog ikke muligt at gennemføre, da hvert modul krævede fuld opmærksomhed overfor elevernes arbejdsopgaver og udførelse heraf. 4.1.6 Interventionsprocessen set med elevernes øjne Der blev under den 2. måling spurgt til elevernes holdning til at hjælpe med i kantinen og ud fra disse svar kan der konkluderes følgende: Eleverne udtrykte generel tilfredshed med deltagelse i interventionen og med det nye kantinemiljø. Deres oplevelse af at interventionen var som en lille pause eller afbræk fra hverdagen betød, at eleverne ikke koblede projektet til noget undervisningsrelateret. Det kan indikere, at der ligger gode muligheder for at udføre undervisning som er sjov og underholdende, men samtidig lærerig, idet eleverne har deltaget, set og erfaret og dermed lært. Det var bl.a. mærkbart, at flere ikke vidste meget om at male og derfor lærte af at deltage i denne proces og havde en positiv social oplevelse ved at deltage, som teoretisk kan understøttes af Wengers aspekter omkring ”learning as doing” og ”learning as belonging”. Sidste aspekt understøttes yderligere af følelsen af tilhørsforhold, der er opstået som følge af interventionen, blandt udskolingseleverne. Derudover fik eleverne lov til at være kreative. Når de tog billeder, skulle de ikke bare tage billeder for sjov. De fik til opgave at være opfindsomme og tage billeder af, hvordan de så skolen. Heriblandt blev taget billeder af f.eks. statuerne udenfor skolen, skoletandlægen, sportshallen, sport og 42 aktiviteter i skolegården samt kunst på skolen, hvilket viser, at eleverne reflekterede over hvilke ting og faciliteter, der var repræsentative for Skole MM. Ved at tage billeder opdager og skaber eleverne rent visuelt skolens identitet og oplever en mening med fysiske ting på skolen (jf. Wenger). 4.1.7 Undersøgelsesevaluering Overordnet kan det ses, at interventionen havde haft en signifikant positiv effekt på elevernes køb af mad i kantinen idet købene steg fra 30 til 44 %. Dette er til trods for tidsperspektivet en klar stigning, hvorfor det vurderes at interventionen/det nye kantinemiljø har haft den ønskede effekt. Det var ydermere tydeligt, at eleverne på MM var glade for deres nye kantinemiljø, de hygger sig og næsten alle har været rigtig glade eller glade for at være med til at indrette deres kantine (se spørgsmål 6). Opfølgning på brugen af og den positive udvikling i kantinen og miljøet om henholdvis ½ og 1 år efter interventionsstart, kunne bidrage med relevant resultater men er ikke en mulighed. Der måtte træffes valg om farver efter at have hørt elevernes meninger. Det var dog ikke muligt at træffe valgene og handle på baggrund heraf, på grund af for store forskelligheder fra elev til elev. Et afkrydsningsskema med farvevalg kunne have været en mulighed. En følge af det nye kantinemiljø synes at være mere larm, hvilket skyldtes at flere elever opholdt sig i kantinen, at der var musik og aktiviteter der øgede støjniveauet. Hvorvidt de små elever i realiteten larmede mere end de store, ville kræve en ny observation. 4.1.8 Bæredygtigheden af undersøgelsen For at sikre en fremtidig virkning af undersøgelsen, bør der tages forholdsregler, så de kommende klassetrin opnår ejerskabsfølelse over deres kantinemiljø. Det kunne derfor være udbytterigt at få en fast tilknyttet ”ambassadør” eksempelvis blandt lærergruppen til at stå for den praktiske organisering. Ved at medtænke lærernes roller og opgaver i forlængelse af elevernes ønsker for kantinemiljøet, skabes en ramme for forankring af undersøgelsen, således at forløbet videreføres optimalt. Her tænkes både på forarbejdet til interventionen, på udlån af Wii kontrollere og den videre bearbejdning af reglerne for kantinemiljøet. 5.
Konklusioner og anbefalinger Afslutningsvis samles der op på resultater, knyttes slutninger på undersøgelsen og præsenteres en række af anbefalinger. 5.1
Konklusioner 5.1.1 Ønsker til kantinemiljø Gennem klassebesøgene var det målet at afdække elevernes behov og ønsker for deres nye miljø. Det ses i høj grad muligt at opfylde elevernes ønsker om aktiviteter, udsmykning, farver m.m. – hvis midlerne er til det. Det vurderes dog ikke muligt at opfylde alle ønsker. Eleverne ønskede et lukket miljø, et miljø der var afgrænset i så høj grad, at udskolingseleverne kunne undgå at skulle omgås de yngre elever. Det er et elevbehov der vurderes vigtigt, at imødekomme. Afgrænsningen af miljøet på skole MM blev dog 43 begrænset, da der fra skolen og elevernes side var ønske om både TV, Wii og bordfodbold. Derved var de økonomiske midler ikke til at kunne afgrænse miljøet optimalt. Derudover blev regler for afspilning af musik i kantinen og farvevalg to områder, hvor elevernes ønsker ikke kunne opfyldes til fulde. Dog menes problemerne med at stille alle tilfredse, med hensyn til farvevalg, regler, maden i kantinen m.m. at være uundgåelige. Et afkrydsningsskema omkring farvevalg, kunne muligvis have skabt større succes med farverne. Der var utilfredshed, men det vurderes at eleverne generelt var tilfredse med, at der overhovedet var kommet farver på væggene. Der blev til dels truffet farvevalg ud fra elevernes meninger, men uden at de efterfølgende havde mulighed for at lave det om. Det ses som med maden, ikke muligt at ramme alles smag. På grund af lærerklager blev der regler for, at der kun måtte spilles musik fra 12‐12.15, en lærerbeslutning, hvor eleverne ikke blev hørt. Havde der været en ambassadør på projektet, kunne denne konflikt måske have været løst på en mere hensigtsmæssig måde, hvor eleverne ikke fik overtrumfet deres beslutning. Vigtigst er dog, at det konkluderes, at eleverne hygger sig og nyder deres nye kantinemiljø. 5.1.2 Tilfredshed med kantinemiljøet Før interventionen var tilfredsheden med kantinen på skole MM hovedsageligt god, ca. 2/3 dele af eleverne syntes enten indretningen af kantinen var ”rigtig god” eller ”god”. Efter interventionen på Skole MM steg tilfredsheden markant hos eleverne, der næsten enstemmigt mente, at kantinen enten var ”rigtig god” eller ”god” (se spørgsmål 6). Det konkluderes, at kantineinterventionen havdeen positiv social effekt blandt eleverne, idet de fik et nyt samlingssted og ikke længere følte sig tvunget til at opholde sig i klassen. Aktiviteterne tilvejebragte underholdning, hvor eleverne bevægede sig mere, stod og heppede og spændt fulgte hvem der mon vandt næste omgang bordfodbold eller Wii. Eleverne kedede sig mindre og deres lyst til at blive på skolen blev øget, hvilket kan understøttes af antallet af elever der forlader skolen for at købe mad er faldet med 5% (se spørgsmål 3) samt målingen af kantinekøb over 10 dage, der viser en stigning i brugen af kantinen med 14%, fra ”før” til ”efter” målingen. Disse tal er forbedret på trods af den korte tid, hvorfor en ændring af kantinemiljøet må konkluderes at virke positivt på elevernes brug af kantinen. Hvis maden også kom til at leve op til deres præferencer, kunne det muligvis øge graden af købere i kantinen yderligere. 5.1.3 Eleverne og maden Der var under processen fokus på miljøet, men vi mærkede hurtigt, at der var interesse for at arbejde med maden, hvorfor det blev inddraget en smule, gennem elevernes forslag til nyt i kantinen. På baggrund af den lave brug af kantinen, kommentarer fra eleverne og observation af deres adfærd, vurderes det, at maden på skolen ofte ikke passede til målgruppen og at kantinens ”dagens ret” ikke mættede tilstrækkeligt for udskolingselevernes vedkommende (her særligt drengene). Det vurderes, at 44 dette har haft en sammenhæng med den forholdsvis høje andel af elever, der forlod skolen for at købe mad (44 %). Det bør dog noteres, at denne andel faldt med 5 % efter interventionen. Når eleverne købte mad udenfor skolen blev der i 64‐70 % af tilfældene foretrukket mad af dårlig ernæringsmæssig kvalitet, primært pizza slices, shawarma og kebab. Elever der forlod skolen for at købe mad, spiste altså usundt og det konkluderes på baggrund af denne viden og interventionen, at maden bør indgå som en større del af en kantineintervention, for at holde på de ældre elever, og øge deres brug af kantinen, således at de får et sundt måltid mad til frokost. 5.1.4 Interventionsforløbet Arbejdet med opbygningen af et kantinemiljø for udskolingseleverne på skole MM blev udført med inddragelse af eleverne. Processen kom til at fremstå som lettere ustruktureret, hvilket blandt andet skyldtes problemer med uddeling af opgaver, fordi elevgrupperne var for store. På baggrund heraf konkluderes det, at arbejdsforløbet i kantinen med fordel kunne bredes ud over et længere forløb, således at klasserne kunne halveres og på skift modtage undervisning eller deltage i interventionen. Der er under det praktiske forløb brug for lærernes støtte til at skabe struktur og ”holde skik” på eleverne. Dette kunne muligvis undgås, hvis der under de praktiske forløb blev arbejdet med mindre elevgrupper. På den måde kunne det måske have været undgået at AAU medarbejderne skulle færdiggøre den praktiske del af projektet. Ikke alle arbejdsopgaver var lige populære, men det syntes klart at vores initiativ til at eleverne skulle deltage, gjorde eleverne meget interesserede i miljøets udseende, udførelse og syntes at øge deres lyst til at bruge miljøet efterfølgende, da de gav udtryk for at glæde sig til, at det stod færdigt. Det vurderes yderligere, at elevinddragelsen har haft den rette effekt. Eleverne syntes, med få undtagelser, at have oplevet at få indflydelse og medbestemmelse i interventionsprocessen, hvorfor de bagvedliggende tanker om interventionen, har levet op til det intenderede. Processen blev understøttet af en positiv indstilling fra skolen (både ledere og lærere). At skole MM var villige til at give arbejds‐ og beslutningsfrihed, muliggjorde elevinddragelse og en uproblematisk forberedelsesproces. 5.1.5 Generering af viden Det vurderes, at det var en fordel at bruge korte klassebesøg, frem for længerevarende workshops, til at foretage behovsanalyse, fordi de skabte lige gode resultater og realistiske bud på indretning. De korte besøg var ikke så omfattende et indgreb i elevernes hverdag og lærernes undervisningsplaner. Det giver mulighed for større accept af processen blandt lærerne. At kombinere dialog i klassen med skrivning og tegning under behovsafdækningen, gjorde det muligt at inddrage flere af eleverne (også de mere stille typer). Det var fordelagtigt at bruge spørgeskemaer til at måle brugen af kantinen. Der skal under designprocessen af spørgeskemaet tages hensyn til målgruppen og de rammer spørgeskemaet skal udfyldes i, hvorfor det kan være formålstjenstligt at inddrage skoleleder, lærere eller elever i designet. Spørgeskemaet skal være let forståeligt, let at udfylde og ikke være for tidskrævende. 45 5.2
Anbefalinger Følgende anbefalinger kan formuleres på baggrund af såvel observationerne i kantinen samt interventionsforløbet: 
De ansvarlige klasselærere bør inddrages fra dag 1, således at projektet ikke fremstår som en top‐
down styret proces og dermed risikerer manglende accept fra lærernes side. De skal inddrages i planlægningen og inddrages tidligt. Derved udvises respekt for lærernes hverdag. 
Maden bør laves for og til eleverne. Maden i MMs kantine er ikke populær blandt eleverne, og de bruger derfor ikke kantinen meget. Det kunne muligvis afhjælpes af, at maden i højere grad laves efter elevernes præferencer. 
Flere af de større elever købte to dagens ret, hvilket tyder på, at der ikke er mad nok i en ret til at mætte. Det anbefales, at kantinemåltidet serveres i en portionsstørrelse der mætter, således at eleverne føler, det kan betale sig at købe i kantinen, frem for udenfor skolens område. 
Det er vigtigt at overholde kantinens åbningstider, og måske endda åbne 5 min. før pausen, for at modvirke kø(tid). Derudover bør lærerne er og bør fremstå som rollemodeller, også når det gælder aspektet køkultur. 
Under første observation var der to‐tre medhjælpere i kantinen i frokostpausen. Denne hjælp var ikke i gang igen efter sommerferien, hvilket umiddelbart kunne mærkes, i form af et mere presset kantinepersonale. Det anbefales derfor at have elevhjælp i kantinen, hvilket også kan være af betydning for eleverne. De lærer om salg og service, praktisk omgang med madvarer og knyttes i større grad til kantinen og miljøet. 
Videreførsel af projektet (elevernes forslag til mad og regler, udlån af wii controllere m.m.) bør planlægges med lærere og ledere, for at sikre størst mulig forankring af det nye kantinemiljøs fremtid. 46 Referencer Bandura A. (1986): Social foundations for thought and action: a Social Cognitive Theory. Prentice Halls. Englewood Cliffs. Baranowski T., Perry C, & Parcel, G. (2002): How individuals, environments, and health behavior interacts. In Glanz, K. (editor): Health Behavior and Health Education. Theory, Research, and Practice. 3. edition. Jossey‐
Bass, chapter 8. Baum, F. (2002): The New Public Health. 2nd edition, Oxford University Press Bernstein, B (2001): ”Pædagogiske koder og deres praksismodeller”. In: Chouliaraki, L. & Bayer, M. (red.): ”Basil Bernstein. Pædagogik, diskurs og magt”. København. Akademisk Forlag (pp. 70‐91) Bruun Jensen B. (1997): A Case of Two Paradigms. Health Education, vol. 12 (4), pp 419‐28 Bruselius‐Jensen M. (2007): "Når klokken er halv tolv har vi spisning" ‐ Danske skoleelevers opfattelse af mad og måltider i skoler med madordninger. Afdelingen for ernæring, Fødevareinstituttet. DTU. Bruselius‐Jensen M. (2009): Oplæg om pHd. Når klokken er halv tolv har vi spisning: Danske skoleelevers opfattelse af mad og måltider i skoler med madordninger. EVIUS koordinationsmøde. Kolle‐Kolle konference hotel, Værløse, 3. november 2008. Cargo M. & Mercer, S. (2008): The Value and Challenges of Participatory Research: Strengthening its Practice. Annual Review of Public Health, vol. 29, pp 325‐50 Chapman, J et.al. (2006): Lifelong Learning, Participation and Equity. Lifelong Learning Book series, Volume 5. Springer. Chitakunye D. & Maclaran P. (2008): The Everyday practices surrounding young people’s food consumption. Young Consumers, volume 9(3), pp 217‐27 Fagt, S. et. al. (2007): Børn og unges måltidsvaner 2000‐2004, Fødevareinstituttet, DTU, Søborg. Harpine E.C (2008): Group Interventions in Schools. Promoting Mental Health for St‐Risk Children and Youth. Springer. New York. Hart, R (1992): Childrens participation: from tokenism to citizenship. UNICEF, International Child Development Centre, 1992 Hart, R. (1997): Childrens participation: the theory and practice of involving young citizens in community development and environmental care Earthscan, London. Iversen, T. & Holm, L. (1999): Måltider som familieskabelse og frisættelse, Antropologi, vol. 39. 47 Jungk, Robert & Müllert, Norbert R. 1984: Håndbog i fremtidsværksteder, Politisk Revy, København. Klafki, W. (2001): Dannelsesteori og didaktik Klim, Århus. Launsø & Rieper (2005): Forskning om og med mennesker. Forskningstyper og forskningsmetoder I samfundsforskning. 5. Udgave. Nyt Nordisk Forlag. København Nielsen, M.K. (2003): Frigørelse, frisættelse og risiko I de unges forhold til mad og sundhed. I Elverdam B., Sørensen AS “Den Sunde Familie – den sunde Krop”. Kap. 7 Pine, J. & Gilmore, J.H. (1998): Welcome to the experience economy. Harvard Business Review. July‐August Ravthvon, N. (2008): Effective School Interventions. Evidence‐Based Strategies for Improving Student Outcomes. 2nd edition. The Guilford Press. Simovska, V., Bruun Jensen, B., Carlsson, M., & Albeck, C. (2006): Kurs mod børns og unges deltagelse i ssundhed: skole og lokalsamfund i fælles handling: inspirations‐ og metodebog, KAN IKKE LÅNES edn, P.A.U. Education, Barcelona. Skovgaard, T. & Aro, A. (2008): Evidence in Health Promotion and disease prevention, Sundhedsstyrelsen, København. Sobal, J. & Wansink, B. (2007): Kitchenscapes, Tablescapes, Platescapes, and Foodscapes: Influences of Microscale Built Environments on Food Intake. Environment and Behaviour, vol. 39, pp. 124‐142. Wenger, E. (1998): Communities of practice. Learning, meaning and identity. Cambridge University Press, Cambridge. Whitelaw, S. et al (2001): "Settings" based health promotion: a review. Health Promotion International, vol. 16, no. 4, pp. 339‐353. 48 Bilagsoversigt 1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
Workshop skole KK Klassebesøg skole LL Spørgeskema skole KK Spørgeskema skole LL Spørgeskema skole MM – 1.måling Spørgeskema skole MM – 2.måling Resultater skole KK og LL Spørgeskema – begrundelser for spørgsmål Observationsguide Brev til lærerne (før sommerferien 2009) Bookingsystem og brev (efter sommerferien 2009) Budget Elevopgave – regler Elevopgave – maden Bookede tider Elevforslag – ønsker til kantinemiljø Observation skole KK Observation skole LL Observation – nærområde – skole LL Elevernes forslag til mad Elevernes forslag til regler Miniinterviews 49 Bilag 1 Workshop på Skole KK Gennem mail kontakt med læreren, der havde ansvaret for skolens kantine blev besøgsdage på skolen arrangeret. I frikvarteret på besøgsdagen blev det sammen med klasselærerne aftalt, hvornår på dagen besøgene i klasserne skulle finde sted. Formålet med disse var at præsentere projektet for eleverne og på tilsvarende måde som besøgene på de første to skoler. Derudover blev det gennem den kantineansvarlige lærer aftalt at afholde workshops med de forskellig udskolingsklasser, hvilket hun stod for at administrere tidspunktet for. På grund af arbejdsmetoden var besøgene på Skole KK af længst varighed. De to workshops var af ca. 1½ times varighed bestående af: ‐
‐
‐
ca. 10 minutter til præsentation af projektet (tidsramme, indhold og muligheder) ca. 50 minutter til at eleverne kunne beskrive deres drømmekantine ca. 30 minutter til at eleverne kunne fremlægge deres resultater i plenum. Under workshoppen blev eleverne fordelt i to kreative rum der var stillet til rådighed og fik til opgave ved hjælp af forskellige materialer at udforme plancher med bud på deres drømmekantine. Derudover afleverede de en kort skrivelse om produktet samt holdt en kort fremlæggelse for hinanden. Eleverne arbejdede i grupper á 4‐6 personer i ca. 45 min. Workshop på Skole KK Mødet med klasserne Medarbejdere fra AAU mødte kort de udvalgte klasser og præsenterede projektet og herunder spørgeskemaundersøgelsen for eleverne. Både elever og lærere var positivt indstillede overfor projektet. Konkrete detaljer og forløb for workshops blev aftalt på et møde med læreren med ansvar for kantinen. Viden genereringen adskilte sig på skole KK ved at der blev afholdt to workshops, én med 6. Og 7. Klasse om formiddagen og én for 8.klasserne efter frokost. Under workshoppen blev der søgt arbejdet ud fra det demokratiske sundhedsparadigme idet der var fokus på inddragelse af eleverne (BBJ). Erfaringer ‐
‐
‐
‐
‐
‐
Inddragelse af både 6. og 7. Klasse (i alt tre klasser), var for meget Gennemført med inddragelse af 8.klasserne (i alt to klasser), var mere passende. De ca. 1½ time var en passende tidsramme til en workshop. Det er vigtigt med læreropbakning, da de har stor erfaring med arbejdsmetoden og kan hjælpe til. Opstil klare rammer for eleverne: såsom realistiske bud på ændringer, og budget til projektet. Overvej tidspunkt for gennemførelse af workshoppen ‐ helst et tidspunkt på året hvor eleverne ikke har for mange andre ting at koncentrere sig om fx eksamen. 50 Bilag 2 Klassebesøg på Skole LL Besøgene blev arrangeret af en AAU medarbejder og Skole LLs skoleleder, således at de kom til at ligge i en klassens time og dermed ikke forstyrrede den almindelige undervisning. Hvert besøg havde en varighed på 10‐20 minutter, afhængig af hvor deltagende klassen var i dialogen om kantinemiljøet. Udover læreren, var også to medarbejdere fra AAU og skolelederen tilstede i klassen. Besøgene blev foretaget i 6. kl., 7.kl. og 8. kl. (i alt 5 klasser). Besøgene forløb som følgende: ‐
‐
‐
‐
præsentation af projektet snak om hvor de spiste i frokostpausen og hvor mange i klassen der købte mad i kantinen. skolelederen talte med eleverne om maden og forklarede hvilke nye tiltag der var kommet. Spørgsmål til hvordan eleverne kunne tænke sig at deres kantine skulle være. Der blev lagt vægt på at eleverne måtte komme med forslag og ønske sig lige hvad de havde lyst til og ikke skulle lade sig begrænse. Var deres forslag for uspecifikke blev der spurgt ind til disse og nævnt elevforslag fra andre klasser for at høre om denne klasse også var interesserede i det nævnte. Klassebesøg på Skole LL Mødet med klasserne Hvert besøg fandt sted i én skoleklasse ad gangen. Kun en enkelt gang var der på grund af afbud to klasser. Der blev spurgt til forskellige aspekter vedrørende spisningen og kantinen og nogle af årsagerne udskolingseleverne gav til ikke at gå i kantinen og i stedet gå hjem for at spise frokost eller ud i byen var kræsenhed, generende og larmende yngre elever. Eleverne var overvejende positive overfor projektet og kom med realistiske bud, men det var tydeligt at eleverne ikke følte at det havde så meget at gøre med dem, så der blev ikke følt særlig stor medbestemmelse. Besøgene forløb som planlagt, og erfaringer herfra udmønter sig i følgende: Metodiske erfaringer ‐ Grupperne var meget store hvilket ikke var ønskværdigt i forhold til at høre alles mening og til at dialogen altid var ligeværdig. ‐ Skolelederen tog udgangspunkt i maden, hvilket betød at eleverne havde svært ved at forstå at projektet ikke drejede sig om den, men om selve spisemiljøet. ‐ Der kom realistiske bud på ændringer ‐ Møderne tog ikke særlig meget tid 51 Bilag 3 Spørgeskema skole KK Klasse_____ Pige_____ Dreng____ Hvis du forlader skolen for at købe frokost – hvad køber du så? ________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________ Hvor sidder du oftest og spiser din frokost? (Sæt X) Kantinen________ Caféen(7.‐8. Klasse)_________ Udenfor__________ Hjemme________ Klassen___________________ Andet____________ Hvis du forlader skolen i spisefrikvarteret er det så for at (Sæt gerne flere X’er) Købe mad/drikke_________ Få frisk luft________ Ryge___________ Komme lidt væk fra skolens omgivelser___________ Andet__________ Hvad synes du om den mad der bliver serveret i kantinen?(Sæt X) Rigtigt godt_______ Godt________ Dårligt_______ Rigtig dårligt_______ Uddyb gerne: ________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________ Hvad synes du om indretningen i kantinen?(sæt X) Rigtig godt______ Godt_______ Dårligt_________ Rigtig dårligt_______ Uddyb gerne: ________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________ 52 SPØRGESKEMA
Hvilken klasse går du i?
Er du dreng eller pige?
Dag 1
Har du købt frokost i
kantinen?
Pige
Ja
Dreng
Nej
Dag 2
Har du købt frokost i
kantinen?
Hvis ja, hvad:
Hvis ja, hvad:
Dagens ret inkl. salat
Dagens ret inkl. salat
Bolle med smør/pålæg
Bolle med smør/pålæg
Salatbar
Salatbar
Andet
Andet
Dag 3
Har du købt frokost i
kantinen?
Dag 4
Har du købt frokost i
kantinen?
Ja
Nej
Hvis ja, hvad:
Hvis ja, hvad:
Dagens ret inkl. salat
Dagens ret inkl. salat
Bolle med smør/pålæg
Bolle med smør/pålæg
Salatbar
Salatbar
Andet
Andet
Dag 5
Har du købt frokost i
kantinen?
Dag 6
Har du købt frokost i
kantinen?
Ja
Nej
Hvis ja, hvad:
Hvis ja, hvad:
Dagens ret inkl. salat
Dagens ret inkl. salat
Bolle med smør/pålæg
Bolle med smør/pålæg
Salatbar
Salatbar
Andet
Andet
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
53 Dag 7
Har du købt frokost i
kantinen?
Ja
Nej
Dag 8
Har du købt frokost i
kantinen?
Hvis ja, hvad:
Hvis ja, hvad:
Dagens ret inkl. salat
Dagens ret inkl. salat
Bolle med smør/pålæg
Bolle med smør/pålæg
Salatbar
Salatbar
Andet
Andet
Dag 9
Har du købt frokost i
kantinen?
Dag 10
Har du købt frokost i
kantinen?
Ja
Nej
Hvis ja, hvad:
Hvis ja, hvad:
Dagens ret inkl. salat
Dagens ret inkl. salat
Bolle med smør/pålæg
Bolle med smør/pålæg
Salatbar
Salatbar
Andet
Andet
Ja
Nej
Ja
Nej
54 Bilag 4 Spørgeskema skole LL Klasse_____ Pige_____ Dreng____ Hvor mange gange har du været i kantinen indenfor de sidste 10 dage (minus weekend)? ______ Hvis du ikke har været i kantinen, så forklar hvorfor ________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________ Hvor mange gange har du købt mad og drikkevarer i kantinen indenfor de sidste 10 skoledage (minus weekend)? ________ Hvis du har købt mad i kantinen er det så hovedsageligt (sæt X): Dagens ret______ Andet______ Hvis du forlader skolen i spisefrikvarteret er det så for at (Sæt gerne flere X’er) Få frisk luft________ Købe mad/drikke_________ Ryge___________ Komme lidt væk fra skolens omgivelser________ Tage hjem og spise ________ Andet__________ Hvis andet, hvad______________________________________________ Hvis du forlader skolen for at købe frokost – hvad køber du så? ________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________ Hvor sidder du oftest og spiser din frokost? (Sæt X) Kantinen________ Udenfor skolens område__________ Hjemme__________ Klassen_________ Andet______ Hvis andet, hvor ________________________________ Hvad synes du om indretningen i kantinen?(sæt X) Rigtig godt______ Godt_______ Dårligt_________ Rigtig dårligt_______ Hvorfor:_________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________ 55 Bilag 5 Skole MM ‐ 1. Måling SPØRGESKEMA
Hvilken klasse går du i?
Er du dreng eller pige?
Dag 1
Har du købt frokost i
kantinen?
Pige
Ja
Dreng
Nej
Dag 2
Har du købt frokost i
kantinen?
Hvis ja, hvad:
Hvis ja, hvad:
Dagens ret
Dagens ret
Bolle med ost/kylling
Bolle med ost/kylling
Frugt/grønt/yougurt
Frugt/grønt/yougurt
Andet
Andet
Dag 3
Har du købt frokost i
kantinen?
Dag 4
Har du købt frokost i
kantinen?
Ja
Nej
Hvis ja, hvad:
Hvis ja, hvad:
Dagens ret
Dagens ret
Bolle med ost/kylling
Bolle med ost/kylling
Frugt/grønt/yougurt
Frugt/grønt/yougurt
Andet
Andet
Ja
Nej
Ja
Nej
56 Dag 5
Har du købt frokost i
kantinen?
Ja
Nej
Dag 6
Har du købt frokost i
kantinen?
Hvis ja, hvad:
Hvis ja, hvad:
Dagens ret
Dagens ret
Bolle med ost/kylling
Bolle med ost/kylling
Frugt/grønt/yougurt
Frugt/grønt/yougurt
Andet
Andet
Dag 7
Har du købt frokost i
kantinen?
Dag 8
Har du købt frokost i
kantinen?
Ja
Nej
Hvis ja, hvad:
Hvis ja, hvad:
Dagens ret
Dagens ret
Bolle med ost/kylling
Bolle med ost/kylling
Frugt/grønt/yougurt
Frugt/grønt/yougurt
Andet
Andet
Dag 9
Har du købt frokost i
kantinen?
Dag 10
Har du købt frokost i
kantinen?
Ja
Nej
Hvis ja, hvad:
Hvis ja, hvad:
Dagens ret
Dagens ret
Bolle med ost/kylling
Bolle med ost/kylling
Frugt/grønt/yougurt
Frugt/grønt/yougurt
Andet
Andet
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
57 Spørgeskemaet er anonymt. Klasse_____ Pige_____ Dreng____ Hvor sidder du oftest og spiser din frokost? (Sæt X) Kantinen________ Caféen(7.‐8. Klasse)_________ Udenfor__________ Hjemme________ Klassen___________________ Andet____________ Hvis du forlader skolen i spisefrikvarteret er det så for at (Sæt gerne flere X’er) Købe mad/drikke_________ Få frisk luft________ Ryge___________ Komme lidt væk fra skolens omgivelser___________ Andet__________ Hvis du forlader skolen for at købe frokost – hvad køber du så? ________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________ Hvad synes du om den mad der bliver serveret i kantinen?(Sæt X)
Rigtigt godt_______ Godt________ Dårligt_______ Rigtig dårligt_______ Uddyb gerne: ________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________ Hvad synes du om indretningen i kantinen?(sæt X)
Rigtig godt______ Godt_______ Dårligt_________ Rigtig dårligt_______ Uddyb gerne: ________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________ 58 Bilag 6 Skole MM ‐ 2. Måling SPØRGESKEMA
Hvilken klasse går du i?
Er du dreng eller pige?
Dag 1
Har du købt frokost i
kantinen?
Pige
Ja
Dreng
Nej
Dag 2
Har du købt frokost i
kantinen?
Hvis ja, hvad:
Hvis ja, hvad:
Dagens ret
Dagens ret
Bolle med ost/kylling
Bolle med ost/kylling
Frugt/grønt/yougurt
Frugt/grønt/yougurt
Andet
Andet
Dag 3
Har du købt frokost i
kantinen?
Dag 4
Har du købt frokost i
kantinen?
Ja
Nej
Hvis ja, hvad:
Hvis ja, hvad:
Dagens ret
Dagens ret
Bolle med ost/kylling
Bolle med ost/kylling
Frugt/grønt/yougurt
Frugt/grønt/yougurt
Andet
Andet
Ja
Nej
Ja
Nej
59 Dag 5
Har du købt frokost i
kantinen?
Ja
Nej
Dag 6
Har du købt frokost i
kantinen?
Hvis ja, hvad:
Hvis ja, hvad:
Dagens ret
Dagens ret
Bolle med ost/kylling
Bolle med ost/kylling
Frugt/grønt/yougurt
Frugt/grønt/yougurt
Andet
Andet
Dag 7
Har du købt frokost i
kantinen?
Dag 8
Har du købt frokost i
kantinen?
Ja
Nej
Hvis ja, hvad:
Hvis ja, hvad:
Dagens ret
Dagens ret
Bolle med ost/kylling
Bolle med ost/kylling
Frugt/grønt/yougurt
Frugt/grønt/yougurt
Andet
Andet
Dag 9
Har du købt frokost i
kantinen?
Dag 10
Har du købt frokost i
kantinen?
Ja
Nej
Hvis ja, hvad:
Hvis ja, hvad:
Dagens ret
Dagens ret
Bolle med ost/kylling
Bolle med ost/kylling
Frugt/grønt/yougurt
Frugt/grønt/yougurt
Andet
Andet
Ja
Nej
Ja
Nej
Ja
Nej
60 Spørgeskemaet er anonymt. Klasse_____ Pige_____ Dreng____ Hvor sidder du oftest og spiser din frokost? (Sæt X) Kantinen________ Caféen(7.‐8. Klasse)_________ Udenfor__________ Hjemme________ Klassen___________________ Andet____________ Hvis du forlader skolen i spisefrikvarteret er det så for at (Sæt gerne flere X’er) Købe mad/drikke_________ Få frisk luft________ Ryge___________ Komme lidt væk fra skolens omgivelser___________ Andet__________ Hvad synes du om kantinens nye indretning? (sæt X) Rigtigt godt_______ Godt________ Dårligt_______ Rigtig dårligt_______ Uddyb gerne: ________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________ Hvad synes du om at hjælpe med at indrette kantinen?(sæt X)
Rigtig godt______ Godt_______ Dårligt_________ Rigtig dårligt_______ Uddyb gerne: ________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________ 61 Bilag 7 Resultater for Skole KK og LL Respondentfordelingen Skole Interventions elever 1. måling %
1. Baggrund
%
2. måling % 2. Baggrund
%
KK 100 57 57
91
91
0
0 0 0
LL 100 78 78
78
78
0
0 0 0
Eftersom der ikke blev foretaget en intervention på skolerne, har de ikke svaret på efter målingsspørgeskemaerne. Svarprocenten fra Skole LL er ens, fordi 1. måling og 1. baggrundsskema var det på et spørgeskema. Spørgsmål 1: Måling af kantine køb over 10 dage: KK Klasse Antal Køb i alt Svar Gennemsnit LL Klasse køb Antal svar Køb i alt Gennemsnit
6. A 10 64 6,4 7.A 18 110 6,5 7. A 13 62 4,8 8.A 21 46 2,2 7.B 11 2 4,7 8.B 19 73 3,8 8.A 7 22 3,1 9. B 20 87 4,6 8.C 16 80 5 Samlet 57 230 40% Samlet 78 316 41% Tabellen viser antal svar per klasse, klassens køb i alt og gennemsnitlige køb i kantinen over ti dage. Desuden vises skolens samlede brugsprocent udregnet i forhold til antal svar: (køb i alt/(antal samlet svar * 10))100. Sammenlignet med Skole MM, bliver der købt 10‐11 % mere på disse skoler inden interventionen. 62 Spørgsmål 2 ‐ Hvad køber eleverne i kantinen i løbet af 10 dage. Skole KK: Skole LL: Dagens ret uden salat: 9 (3%) Dagens ret med salat: 41 (12%) Bolle med smør eller pålæg: 52 (16%) Salat1: 115 (35%) Andet2: 115 (35%) Dagens ret: 49 (83%) Andet3: 10 (17%) På skole KK er salatbaren populær og bliver brugt i de fleste tilfælde. På Skole KK er kantinens sortiment begrænset og derfor bliver der hovedsageligt købt dagens ret. Spørgsmål 3 ‐ Hvorfor forlader eleverne eventuelt skolen i frikvarteret? Skole KK % LL % Købe mad eller drikke 38 36 49 26 For at få frisk luft 26 24 54 28 For at ryge 4 4 1 1 For at komme lidt væk fra skolens omgivelser 20 19 38 20 Andet 19 17 15 8 32 17 Tage hjem og spise 26 % af Skole LLs elever køber mad, når de forlader skolen i frikvarteret. På Skole KK drejer det sig om 36% og det skal understreges at denne skole har udgangsforbud, så eleverne må ikke gå udenfor skolen i frikvarteret. Spørgsmål 4 ‐ Hvilken mad køber eleverne udenfor skolen? Svarene er blevet inddelt i kategorier efter ernæringsmæssig kvalitet Skole KK: Sundt (dansk vand, juice, smoothie, mælk, frugt og kiks) : 6 svar (12%) Neutralt (forskelligt, mad og drikke eller går hjem og spiser) : 9 svar (18%) Usundt (pizza, slik, chicken nuggets, fra bageren, søde drikke og shawarma): 34 svar (70%) 1
I enkelte tilfælde købte eleverne salat udover noget andet, fx en bolle.
Bl.a. drikkevarer.
3
Dvs. en bolle, et bæger med grøntsager eller frugt og flaske med vand
2
63 Skole LL: Sundt (salat, pastasalat, frugt, bagel): 24 svar (20%) Neutralt (Forskelligt, fra Superbest eller Netto): 11 svar (9%) Usundt (Pizza, Kebab/shawarma, smørrebrød, slik/søde sager eller drikke): 83 svar (71%) Eleverne køber hovedsageligt usunde fødevarer udenfor skolen og dette svarer til resultaterne fra Skole MM, samt stemmer overens med observationerne fra nærområdet. Spørgsmål 5 ‐ Hvor sidder eleverne og spiser deres frokost? Hvor sidder du og spiser din frokost? KK LL Kantinen 35 29 Cafeen4 47 Udenfor skolen 8 13 Derhjemme 6 20 På klassen 2 39 Andet 12 125 Spørgsmål 6 – Hvad synes du om kantinens indretning KK % LL % Rigtig godt 2 2 8 11 Godt 61 64 45 60 Dårligt 27 28 20 27 Rigtig dårligt 6 6 2 2 Tabellen viser antal svar på svarkategorierne og den procentvise fordeling. 4
Kun muligt på KK skole
5
12 har svaret andet og har uddybet følgende: 3 spiser på pizzeria, 2 hos venner, 1 i klubben, 1 i parallelklassen og 1 spiser ”der hvor folk er”. 64 Det var muligt at give uddybende kommentarer til dette spørgsmål. Nedenstående er en kondenseret version af elevernes kommentarer i forhold til hvad de havde svaret i spørgsmål 6 Skole KK Den ene der har svaret rigtig godt, skriver at den er flot men den anden skriver ved ikke hvorfor jeg har svaret det. Hovedparten har svaret godt og nogle uddyber med at der er meget plads, at bordene og stolene er gode. Enkelte skriver at der er meget larm, at den er lidt kedelig, plastikagtig, at man ikke kan forvente for meget af en folkeskole. En skriver at indretningen er for ”børnet”. Enkelte mener i modsætninger til den gængse opfattelse at der er for lidt plads og at borde og stole ikke kan ryddes pænt op. De der har svaret dårlig kommer med følgende begrundelser; der er flere der klager over billederne på væggene, der er kedeligt, der er ikke nok plads nok og borde og stole er klodsede og ikke store nok til at flere kan sidde sammen. En enkelt klager over støjen fra de små. De rigtig utilfredse synes at der er grimt, kedeligt og for lidt plads. Skole LL: De der synes rigtig godt om kantinen skriver at den er hyggelig og at der er en god stemning. Blandt de 45, der synes godt om kantinen er der blandede meninger, mange synes at der er hyggeligt. Nogle synes der er god plads, andre at der er lidt småt. En del kan godt lide at der er hvidt og lyst, mens andre synes at der er kedeligt og efterlyser noget på væggene. Enkelte vil gerne have flere sofaer og en vil gerne høre musik. Nogle synes at det er dejligt med nye møbler. Andre skriver at der er rent og pænt og andre synes at der er beskidt. Af de 20 elever, der synes indretningen i kantinen er dårlig, siger halvdelen at det er fordi den er for lille, 2 synes at der er for meget larm og resten synes at den er kedelig. 2 af dem angiver at der godt kunne blive lavet noget for de ældste elever. Den ene, der synes indretningen har svaret rigtig dårlig, skriver at kantinen er kedelig og at der skal være flere sofaer. Spørgsmål 7 ‐ Hvad synes du om maden der bliver serveret i jeres kantine? Skole KK Rigtig godt 9 Godt 69 Dårligt 22 Rigtig dårligt 5 Tabellen viser antal svar på svarkategorierne og den procentvise fordeling. Skole KK: Blandt de rigtig tilfredse er det fordi maden er sund og smager godt, enkelte nævner variation og at det er mættende. Den mest udbredte holdning blandt de, der har svaret godt er at det kommer an på hvad der bliver serveret, men som regel er det godt. En del klager over at maden ikke mætter og at der ikke er nok mad. På Skole KK er salatbaren meget populær (se spørgsmål 2) og det forklarer en med ”Jeg synes at deres 65 dagens retter er kedelige og man får ikke særlige meget derfor foretrækker jeg salatbar som for det meste plejer at være god” Der er flere der nævner smagen og at det er sundt og varierende. De der har svaret dårligt er der 3 der synes det er for sundt, for ensformigt eller igen at der ikke er nok mad. Blandt de rigtig utilfredse nævner 2 at der er hår i maden og 1 enkelt synes at maden er for sund. Spørgsmål 8 – Hvor mange gange har Skole LLs elever været i kantinen i løbet af 10 dage uden nødvendigvis at købe noget? Alle eleverne har gennemsnitligt været i kantinen 4,1 gang i løbet af de 10 dage, men der er stor forskel klasserne i mellem. 7A har gennemsnitligt været i kantinen 6,5 gange, 8A kun 2,2 gange, 8B 3,8 gange og 9B har været der 4,6 gange. Hvis man sammenligner med antal personer, der har købt mad i kantinen, kan det ses at det drejer sig om samme antal. Spørgsmål 9 ‐ Hvilke bevæggrunde har LLs skoles elever haft hvis de ikke har været i kantinen? Årsag Mad‐
pakke med Antal 12 elever Ikke lide Ikke el. kedelig nok kantine‐
mad mad Pris/ økono‐
miske grunde Tager hjem Hellere være i klassen Hellere købe mad udenfor skolen Spiser ikke mad i skolen Sociale årsager 12 6 4 3 4 1 1 2 Tabellen viser antal svar på svarkategorierne Eleverne angiver hyppigst at det er fordi de har madpakke med eller fordi de ikke mener at kunne lide maden, an anden hyppig grund er pris eller økonomiske grunde. 66 Bilag 8 Begrundelse for spørgsmål i spørgeskema SKOLE NR. SPØRGSMÅL
SVAR BEGRUNDELSE
BEARBEJDNING
Alle 1 Har du købt frokost i kantinen i (løbet af 10) dage? (minus weekender) På MM og KK
afkrydses der hver dag. På LL tæller eleverne sammen og skriver et tal. Eftersom den ultimative effekt, nemlig livsstilsrelaterede sygdomme, ikke kan måles evaluerer vi i stedet interventionens effekt ved at måle brug af kantinemad, fordi vi ved at de børn, der spiser efter de nationale ernærings rekommandationer er sundere på længere sigt (Fagt et al. 2007). Tal fra MM og KK
tælles sammen. Der udregnes en gennemsnitlig brugsprocent ((køb i alt/(antal samlet svar * 10))100) af respondenter på skole og på hver klasse. Alle 2 Hvis du har købt mad, hvad har du købt? Svarene er blevet Et andet element ved målingen var at tilpasset efter de fastslå hvorvidt eleverne købte: enkelte skolers ‐ et helt måltid mad i kantinen udvalg. Tallene er talt sammen, og der er lavet en sammenligning mellem de der køber et helt måltid og de der køber snacks. ‐
et mindre supplement til madpakken Dette fordi køb af en flaske vand eller en kop te ikke har samme ernæringsmæssige værdi, som et helt måltid mad.. Alle 3 Hvis du forlader skolen i spisefrikvarteret er det så for at… Alle 4 Hvis du forlader skolen for at købe frokost – hvad køber du så? Svar: ‐Købe mad eller drikke‐ ‐Få frisk luft ‐Ryge ‐Komme lidt væk fra skolens omgivelser ‐Andet På LL var det desuden muligt at svare: ‐Tage hjem og spise Fri tekst For at undersøge om eleverne køber mad og drikke udenfor skole, blev der spurgt til dette. De andre svarkategorier blev brugt for at fastslå elevernes bevægelsesmønster udenfor skolen og til at kamuflere interessefeltet, eftersom eleverne var bekendt med dette. Tallene er talt sammen og den procentvise fordeling i forhold til skolens samlede antal svar er udregnet. For at lave en reel sammenligning mellem maden udenfor skolen og alternativet i kantinen var vi nødt til at vide, hvad de reelt købte og spiste udenfor skolen. Eleverne skulle derfor benævne, hvad de eventuelt købte. Termen frokost er dog valgt fordi vi er interesserede i hele måltidet. Svar er talt sammen og kategoriseret efter ernærings‐ mæssig kvalitet. Derefter er den procentvise fordeling af svar blevet udregnet. 67 Alle 5 Hvor sidder du oftest og spiser din frokost? Svarene er blevet tilpasset efter den enkelte skoles spise faciliteter. Svar: ‐Kantinen ‐Udenfor ‐I Klassen ‐Hjemme ‐Andet På KK kunne de svare: ‐Cafeen Alle 6 Hvad synes du om indretningen i kantinen? Svar: ‐Rigtig godt ‐Godt ‐Dårligt ‐Meget dårligt Skole KK og Skole MM 7 Hvad synes du om maden der serveres i kantinen? Svar: Rigtig godt Godt Dårligt For at undersøge elevernes måltidsmønstre og det sociale miljø i klassen er det interessant om klassen sidder sammen og spiser. eller om de er spredt flere forskellige steder. I forhold til den anden måling er det desuden informativt at se, om det er dem der spiser i klasseværelset eller derhjemme der rykker ned i kantinen, eller om det er den gruppe vi er mest interesseret i, nemlig dem der køber usund mand udenfor skolen. Tallene er talt sammen og den procentvise fordeling er udregnet. Dette blev der spurgt om for at foretage en behovsanalyse af nødvendigheden af en ændring, for hvis de fleste elever syntes at deres kantine var godt indrettet, var der intet behov for en ændring. Desuden var der mulighed for at foretage en sammenligning mellem før og efter målingen. Maden er omdrejningspunktet i kantinen, og hvis eleverne ikke kan lide maden og derfor vælger ikke at benytte kantinen, kan et bedre kantinemiljø ikke ændre ved elevernes køb af kantinemad Tallene blev talt sammen og den procentvise fordeling af samlede antal svar udregnet. Svarene tælles sammen og den procentvise fordeling af de samlede svar blev udregnet. Meget dårligt Kun skole LL Skole LL 8 Hvor mange gange har du været i kantinen indenfor de sidste 10 dage (minus weekend)? Numerisk tal
Skole LL 9 Hvis du ikke har Fri tekst været i kantinen, så forklar hvorfor Dette blev der spurgt om for at se om de kommer ned i kantinen uden nødvendigvis at købe noget, men bare for at være sammen med venner. Det kan vise, hvorvidt de fungerer som rollemodeller for hinanden. Tallene blev talt sammen og sammenlignet med resultater for spørgsmål 1. Dette er interessant for at se om baggrunden for deres fravær kan ændres. Svarene kategoriseres og analyseres kvalitativt, gennem en betydningsanalyse. 2. måling 68 Skole MM 10 Har du købt frokost i kantinen i (løbet af 10) dage? (minus weekender) Eleverne afkrydser skema Se spørgsmål 1
Tal blev talt
sammen og den procentvise fordeling per klasse udregnet. Derefter sammenlignes tal med den første måling. MM 11 Hvad synes du om kantinens nye indretning Rigtig godt
For at undersøge om tilfredsheden med kantinens indretning steg efter interventionen i forhold til tilfredsheden tidligere. Tal blev talt sammen og sammenlignet med svar fra spørgsmål 6. Svar fra spørgsmål 6 og 11 blev behandlet sammen i resultatafsnittet samt i afsnit 4.4.3 Eftersom det er blandt projektets formål at arbejde med deltagende forskning er det formålstjenstligt at undersøge, hvordan de har oplevet det at deltage i processen. Svarene tælles sammen og den procentvise fordeling af de samlede svar udregnes. Svarene behandles i afsnit 4.4.2, der omhandler deltagelse i kantineinterventio
nen Godt Dårligt Meget dårligt MM 12 Hvad synes du om at hjælpe med at indrette kantinen? Rigtig godt
Godt Dårligt Meget dårligt 69 Bilag 9 Observationsguide Dag og dato: Miljøet ‐ hvordan står møbler mm ‐ sker der nyt? Rengøring ‐er der nogen? ‐Hvordan gøres det Elever ‐”vores ” klassetrin ‐de små klasser 70 Vagt Lærere ‐ mange brugere? Maden ‐udseende ‐smag ‐målgruppe rammende? ‐ opstilling og salg Tid ‐ kø mm 71 Bilag 10 Brev til lærerne (før sommerferien 2009) Til klasselærerne for 7. og 8.kl på skole MM På baggrund af møde med Helge og Ellen torsdag eftermiddag, omhandlende intervention i kantinen efter sommerferien; Målet med projektet der her præsenteres, er at bygge og skabe et miljø for skolens ældste elever. De som har lov til at forlade skolen i spisepausen, og derfor ikke spiser i kantinen og de der ikke bruger kantinen under alle omstændigheder, vil vi gerne forsøge at aktivere og i højere grad få til at bruge kantinen og altså øge brugerprocenten blandt de ældre elever. Planen er at inddrage en del af kantinens mange kvadratmeter og sammen med eleverne bygge en form for ”lounge‐miljø”. Fordi det er eleverne der skal bruge området, er det ønsket at de inddrages mest muligt i processen, i høj grad bliver medbestemmende og får skabt en tilknytning til det nye miljø. I lærere, får i første omgang en række oplysninger om tidsrammerne for projektet: Ønsket er hurtigst muligt at komme ud i 7.og 8.klasserne og tale med eleverne om hvad de kunne tænke sig. I uge 22 og 23 (start 25.maj) foretages observation af mængden af brugere i kantinen i 10 skoledage, mandag til fradag. I de to uger kan vi få brug for lærernes hjælp, til at få eleverne til at udfylde et kort spørgeskema. Svarene heraf skal sammen med observationer, fungere som er en del af brugerprocentmålingen. Samtalen med eleverne skal altså foregå inden uge 22, inden for ca.3 uger. Her vil vi gerne låne eleverne i ca. en halv time, så det også passer ind i jeres planer og muligheder for at informere eleverne om hvad der skal foregå. Det er de to ting der vil foregå før sommerferien. Efter sommerferien, er det planen at interventionen skal foregå, eventuelt allerede fra uge 35‐36. Planen for interventionen er naturligvis ikke fastlagt på nuværende tidspunkt, da vi endnu ikke har talt med eleverne. Interventionen vil kræve noget af elevernes tid en tid efter skolestart. Et forslag kunne være at eleverne arbejder gruppevis på at skabe lounge‐miljøet, således at undervisningen ikke forstyrres for meget. Det er dog et aspekt vi bør tale yderligere om. Når det nye lounge‐miljø er bygget er det planen, at gennemføre endnu en brugerprocentsmåling, ca. midt september. 72 Hvis der er spørgsmål til projektet er i velkommen til at kontakte Line pr. mail; [email protected] Ser frem til at arbejde med jer. Med venlig hilsen Sofie Husby og Line Hesselvig Mortensen 73 Bilag 11 Bookingsystem og brev Kære klasselærere for 7., 8. og 9.klasse For kort at informere/opfriske, så indgår kantineprojektet som en del af et større forskningsprojekt vedr. børn, unge og skolemad. Høje Gladsaxe skole indgår som én ud af tre deltagende skoler i kommunen (de to andre er Søborg og Værebro skole). Jeg er tilknyttet projektet ved Aalborg Universitet, Ballerup. Målet med projektet er selvfølgelig at eleverne får et sted at opholde sig, men den primære bagtanke er et forsøg på at få eleverne til i højere grad at anvende kantinen frem for Høje Gladsaxe Center i spisepausen. Som det ser ud nu er projektet fra ledelsens side blevet tildelt penge, så der bliver mulighed for at udvikle gode underholdningsmuligheder for eleverne. Det hyggelige miljø er af vedligeholdelses muligheder lidt sværere at opfylde elevernes ønsker om (sidste års 7. og 8. klasse), men der kommer da noget. Årsagen til at sidste års 6.klasser ikke deltog i ide udvikling før sommerferien, var udelukkende pga. det store antal klasser overfor personale fra Aalborg Universitet, men siden de nu er udskolingselever ser jeg det vigtigt at inddrage klasserne i kantineprojektet. Det er planen at den praktiske udvikling af kantinemiljøet foregår fra uge 37, mandag d.7. september til uge 38, fredag d.18. september. Som start er det målet om mandagen kort at mødes med eleverne igen (ca. 15 min.) og lade dem vide der skal foregå og høre om de har realistiske indsigelser til planen (farver, billeder m.m.). Planen er så vidt muligt udviklet på baggrund af elevernes ideer fra før sommerferien. Denne mandag tænker jeg bare at dukke op uden anden aftale end denne og tage en kort snak med eleverne Vil det være ok? Ledelsen fandt det acceptabelt at eleverne tager del i det praktiske arbejde i et modul i løbet af de to uger. Det jeg har brug for fra jeres side er at i som lærere (eller den lærer der afsætter et modul) deltager. Men vigtigst er på nuværende tidspunkt at i på nedenstående plan fylder ind hvilket modul jeres klasse kan deltage. Jeg koordinerer og melder tilbage om modulet er ledig, så tilmelding foregår ud fra ’først til mølle’ princippet. Jeg har indført modulet efter frokost som en mulighed, men ser dog helst arbejdet foregå om formiddagen. Hvis der er nogen indsigelser, spørgsmål eller andet så skriv eller ring. Som i kan se har jeg fået midlertidig adgang til personalenettet som LMO. Min mail er [email protected] eller ring til mig på 51 29 82 83. Mvh Kantine ‐ Line 74 Uge 37 ‐ Mandag d. 7. september – Fredag d. 11. september Modul Mandag Tirsdag 8:10 – 8:55 Kort møde med 7., 8. eller 9.klasser 8:55 – 9:40 10:00 – 10:45 10:45 – 11:30 12:15 – 13:00 13:00 – 13:45 Onsdag Torsdag Fredag Ændringer hvis ‐2timer med eleverne har en klasse nogen ‐2timer med en klasse ‐2timer med en klasse Kort møde med 7., 8. eller 9.klasser ‐2timer med en klasse ‐2timer med en klasse ‐2timer med en klasse Kort møde med 7., 8. eller 9.klasser ‐2timer med en klasse ‐2timer med en klasse ‐2timer med en klasse Uge 38 ‐ Mandag d.14.september – Fredag d.18. september Modul Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8:10 – 8:55 8:55 – 9:40 ‐2timer med en klasse ‐2timer med en klasse ‐2timer med en klasse ‐2timer med en klasse 10:00 – 10:45 10:45 – 11:30 ‐2timer med en klasse ‐2timer med en klasse ‐2timer med en klasse ‐2timer med en klasse 12:15 – 13:00 13:00 – 13:45 ‐2timer med en klasse ‐2timer med en klasse ‐2timer med en klasse ‐2timer med en klasse ”Indvielse” 75 Bilag 12 Budget Skole MM afsatte 20.000kr til udviklingen af et nyt kantinemiljø. Større køb (bordfodboldbord, tv, wii), blev foretaget af skolen. De resterende penge blev udleveret af skolelederen til AAUs medarbejdere, der fik ansvaret for pengene og foretog de forskellige indkøb. Efter endt forløb blev kvitteringer på alle køb samlet, og udleveret til skolelederen Skolens indkøb: Bordfodboldbord ca. 5.500 kr Tv ca. 4.000 kr Wii ca. 1.800 kr Sofaer ca. 5.000 kr I alt ca. 16.300 kr Beløb til resterende indkøb ca. 3.700 kr AAU medarbejders indkøb Maling ca. 1.800 kr Gardiner ca. 500 kr Planter ca. 600 kr Rammer ca. 300 kr Billedfremkaldelse ca. 200 kr Højtalersystem ca. 300 kr I alt ca. 3.700 kr Samlede budget udgifter 20.000 kr 76 Bilag 13 Elevopgave ‐ regler Denne opgave går ud på at I skal opstille en række regler for hvordan I mener man bør opføre sig i det nye kantine miljø! Målet er at få opstillet en række punkter, som skal overholdes for at miljøet vedligeholdes bedst muligt. Mine forslag er at I skriver forslag til regler vedrørende: 1. Hvordan man generelt bør opføre sig? 2. Spisning, rengøring og oprydning – hvordan holder vi bedst miljøet rent og pænt så der ikke kan skabes mulighed for at lukke det ned? 3. Musik – der er begrænsninger for hvor højt der kan spilles, men hvordan kan vi skabe mulighed for at alle klasser får lov til at spille deres musik? 4. Spil – hvordan sikrer vi bedst at alle kan få lov til at spille? Giv for eksempel tre eksempler til hvert punkt, eller bare skriv hvad i mener… Og kom gerne med forslag som ikke er nævnt under de fire punkter! 77 Bilag 14 Elevopgave ‐ mad Ellen i kantinen modtager gerne seriøse forslag til sunde retter eller sunde ting der kan købes i kantinen. Kantinen har en sund mad politik så det usunde vil ikke kunne købes og forslag til usundt fravælges!  Men kom med Jeres bud på – som I kunne tænke jer: ‐
‐
‐
en god sund ret en god sund snack en sund version af en usund ret Eller fortæl: ‐
‐
hvad I foretrækker at spise hvilke grøntsager, tilbehør i salater eller lignende I foretrækker Alle sunde forslag, tanker og ideer sendes modtages. 78 Bilag 15 Bookede tider Bookingsystem: Indskriv Jeres klasse, hvor der er ledig tid og i har mulighed for at deltage. Uge 37 ‐ Mandag d. 7. september – Fredag d. 11. september Modul Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8:10 – 8:55 Kort møde med 7., 8. eller 9.klasser Ændringer og indkøb 7.A 8.X ‐2timer med en klasse Kort møde med 7., 8. eller 9.klasser ‐2timer med en klasse 8.Y ‐2timer med en klasse Kort møde med 7., 8. eller 9.klasser ‐2timer med en klasse ‐2timer med en klasse ‐2timer med en klasse 8:55 – 9:40 10:00 – 10:45 10:45 – 11:30 12:15 – 13:00 13:00 – 13:45 Uge 38 ‐ Mandag d.14.september – Fredag d.18. september Modul Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8:10 – 8:55 8:55 – 9:40 ‐2timer med en klasse 7.B 9.Y 10:00 – 10:45 10:45 – 11:30 9.X 7.C ”Indvielse” Spisepausen 12:15 – 13:00 13:00 – 13:45 ‐2timer med en klasse 9.Z Oprydning pga. møde om aftenen!! 79 Bilag 16 Elevforslag – ønsker til kantinemiljø Udsmykning… Miljøet er placeret i et hjørne af kantinen (forskelligt hvilket) med forslag som: sofaer, sofaborde sofaer med puder bløde stole – bedre stole lænestole dejlige bløde stole Puder i et hjørne Hyggehjørne, sækkepuder Almindelige stole og borde Planter, palmer Fin vægpynt (moderne kunst/plakater) Billeder Reol til spil og bøger Loft ventilator, ventilator Gyngesofa Hængekøje Et skilt med ingen adgang for hunde Væg graffiti – lavet af proff seje vægge Gulvtæppe Ovn, til at varm mad/drikkelse Opslagstavle Bløde siddesteder i hullerne Ipod anlæg Barca flag og billeder  Farver, aflappende farver vaser og blomster Gardiner Lamper VIP rum området kun for 8., 9.kl Underholdning uden fysisk aktivitet Musik anlæg og cd’er tv whiteboard og dvd maskine computer til informationer/bærbar Spil/brætspil Playstation 3 80 Hoppebolde Blade, som vi unge, til læsning Underholdning med fysisk aktivitet Airhochey Fodboldbord Bordtennis Wii Udlejning af vandgeværer, fodbolde Praktiske forslag ingen mad i miljøet, fordi det bliver hurtigt nusset Intet tv, pga uenigheder om kanalvisninger Bedre reklame om hvad der kommer – dagens ret Ønske om udendørsområde – bedre udendørs forhold– lærernes firkant Mere frit, så der ikke er lærere der smider elever ud, fordi de intet har købt Musik: stille, roligt og hyggeligt. Det skal ikke forstyrre mens man snakker lav musik Fladskærm: med alle mulige informationer Mulighed for frisk kold vand, så man ikke skal tage på toilettet Ikke alt for larmende – mindre larm Klar aftale om at der er adgang forbudt, for dem der ikke er udskoling Mere renlighed, renere borde, rent bestik Mad og drikke vand automat kakao/kaffe/te maskine oliven og frugt på et bord slikautomat sodavandsautomat lavere priser i kantinen eller større portioner mad server noget ordentligt mad server noget mad der falder i vores smag, i stedet for alt det sunde mad mere indbydende mad mere at vælge imellem el‐kedel flere ting man kan købe spændende mad – ris, kylling, udenlands – nyt flere forskellige retter retter man har hørt om før flere varme retter: lasagne, pizza, spaghetti, tærte, kage, pølsebrød, risblandinger drikkelse: smoothies, juice, kakao En god salatbar 81 Buffet Halal mad Pizzasnegle Kyllingelår Kinder Maxi King salg af sodavand dessert – en gang om ugen cola milkshake nudler is Catalanske retter De fjollede Gratis mad på skolens fødselsdag Pizza smagsprøver Indkøbscenter Gratis flødeboller Pizzaforretning Tennisbane Bungee jumping Bjergbestigning Biograf Svømmehal hver dag marmor gulv Spillemaskiner Billard bord Jacuzzi Sprut/spiritus Gratis ting Udendørs tilbygning, med bænke og borde 82 Bilag 17 Observation skole KK På Skole KK blev der observeret 2 gange i kantinen. Tidsmæssigt og forbrugsmæssigt forløb På observationsdagene er der ikke mange udskolingselever der køber mad i kantinen. Den første dag køber nogle 9.klasses elever mad og sidder sig sammen i cafeen. Den anden dag køber elever fra 7A og 7B mad og sætter sig sammen. Men så snart eleverne er færdig med at spise forlader de kantinen. Det sociale miljø 7. klasses elever fra forskellige klasser spiser sammen. Nogle af udskolingseleverne tysser på de små og er tydeligt irriteret over larmen. Lærerne roser eleverne for deres valg af mad, de køber også deres mad i kantinen, men spiser den på lærerværelset. Praktiske forhold Der er generelt pænt og ryddeligt i kantinen, da eleverne er gode til at fjerne affald og service efter sig, når de har spist. 83 Bilag 18 Observation skole LL Der blev observeret 1 gang i kantinen og 2 gange udenfor skolen på Skole LL. Eftersom det var interventionens formål at få elever til at handle i kantinen i stedet for hos de konkurrerende usunde tilbud, var det vigtigt at få indblik i hvilke mønstre, der viste sig blandt de elever, der handlede udenfor skolen. Det var desuden et formål at undersøge hvilke fødevarer de købte, for at se om det stemte overens med data fra spørgeskemaerne. Derfor blev der observeret udenfor Skole LL, men dette var ikke muligt på de andre skoler, fordi de var større og havde flere udgange. Observationerne i nærområdet havde følgende fokuspunkter: 
Valg om fødeemner 
Det sociale miljø blandt eleverne udenfor skolens område Der blev observeret umiddelbart før, under og efter spisefrikvarteret, 1 gang udenfor skolens udgang, hvor der var mulighed for at holde øje med trafikken ind og ud af skolen og 1 gang overfor den mest populære fastfood udbyder, hvor der var udsyn over det meste af det område eleverne færdes i udenfor skolen. Tidsmæssigt og forbrugsmæssigt forløb De fleste udskolingselever kommer sent i frikvarteret når de fleste af de små elever er gået. På den måde virker det som om at der er forskudt frikvarter selvom det reelt ikke er tilfældet. Køkkenlederen bekræfter at de ældste som regel kommer senere, så de har mere ro men at det er noget de selv styrer. Det sociale miljø De ældste elever der kommer i kantinen er stamkunder og det virker som om de køber mad i kantinen hver dag og der bliver vist stor interesse for hvad der bliver serveret dagen efter. Køkkenlederen bekræfter senere at eleverne er stamkunder. Enkelte lærere sidder sammen med de yngre klasser og spiser. Når køkkenlederen ikke serverer mad går han rundt i lokalet og småsnakker med eleverne eller sætter sig sammen med 9. klasses eleverne i deres sofaer og snakker med dem i frikvarteret. Dette sker også på andre dage, hvor der ikke bliver observeret. Det er tydeligt at hvor det er lige meget om man sidder drenge og piger sammen i de yngre klasser så sidder de meget kønsopdelt i de ældste klasser. Praktiske forhold Eleverne er gode til at rydde op efter sig og med undtagelse af enkelte madrester på de yngre elevers borde var der pænt og rent. Maden er sund, velsmagende og velanrettet. Der er ikke forskel på portionerne i forhold til pris, men køkkenpersonalet siger de serverer større portioner for de ældre elever og hvis der er mad nok kan de få ekstra hvis de ikke er blevet mætte. 84 Bilag 19 Observation – nærområde skole LL Observation i nærområdet Disse observationer er foretaget på skole LL, den første ved skolens udgang og den anden på den modsatte side af skolen, hvor der er udsyn til madtilbud og skolens udgang. Observationerne fokuserer på elevernes valg af mad og det sociale miljø. 1. Observation 33 elever forlader skolen og vender tilbage igen. 6 vender tilbage med røde slush ice drikke, 4 med pizza slices, 3 med slikposer, 2 med colaer (ikke sukkerfri), 1 med en stor pose chips, 1 med en is, 1 med en kakaomælk. Eftersom de har handlet på samme side af gaden, som der er observeret er det ikke muligt at sige om de har spist på vejen eller hvor de har købt fødevarerne. De fleste går i grupper sammen. Drengene i grupper på 2‐3 og pigerne i grupper på 3‐5 personer. Umiddelbart er det hovedsageligt ældre elever, der forlader skolen, men eftersom klassefordelingen ikke er kendt er dette uden validering. Flere lærere forlader skolen for at købe mad, og vender tilbage med sandwich. De hilser gerne på eleverne og enkelte stopper op og snakker med dem. 2. Observation Baseret på formodninger fra 1. observation bliver observationen foretaget på den modsatte side af skolen med udsyn over skolens udgang og forskellige fastfood restauranter i nærområdet (minus Netto og Superbest). Her fra blev det observeret at 40 elever forlader skolen i løbet af observationsperioden. Af de 40 elever gik 20 ind på FIK RET takeaway og 2 ind på FIK RET cafeen. Derudover er der 8 der bringer sødede drikkevarer og slik med tilbage på skolen. De fleste går i grupper på 2 til 4 personer. Nogle enkelte går alene, men leder efter nogen at være sammen med. De første grupper der går ud i spisefrikvarteret søger mad og de næste går ud for at købe slik og andre søde sager. Der blev observeret 7 der gik og spiste og 4 der gik rundt med søde drikkevarer. Det er ikke sikkert at alle der var på FIK RET rent faktisk fik noget at spise, men det var ikke muligt at observere. 85 Bilag 20 Elevforslag til mad i kantinen Lakse filet Avocado med rugbrød Grønsagstærte Pitabrød Fiber Pizza med grøntsager Tusind og en nats boller i karry (uden karry) Humus med brød Råkost med/uden rosiner Flere frugter Større nøddemix Pastasalat med pinjekerner Cæsar salat med balsamico og olivenolie Grønsagslasagne Bruchetta Samosa Smoothie uden sukker Sund lasagne Sund pizza Pasta salat Smoothie med en smule mere sødestof Sandwich Kylling i karry Sunde burgere Vegetar mad Kartoffelret Pizzabrød med sundt indhold Fiske retter Risengrød med kanel Kinesisk mad 86 Suppe – tomat/nudel Frikadeller Kylling med ris Tortilla Pandekager Sushi Foccacia = pizzabolle Burger m kartoffel Is med frugter Kartoffelmos Nudelsuppe med grøntsager Tomatsuppe, grønsagssuppe Lasagne Kylling, kartofler, ris Japansk mad, sushi osv Økologisk juice Tyrkisk mad = kurufasulya, köfte Revet æbler og gulerødder Groft pasta (evt med pesto) Sandwich med tunsalat, rigtig kyllingebryst Små gulerødder Vindruer Skoleagurker Boller i karry Råkost med frugt i Italiensk spaghetti med kødsovs Sund burger (bøffer med spinat boller og salat i) Vegetar: pizza/shawarma/burger med fedtfattig ost’ Pasta Ris og ketcup Thai mad 87 Kina mad Sund ret: ‐
‐
‐
salat med kylling spelt pizzabrød med masser af salat, tomat, agurk, majs + lidt kød med lidt fedtindhold Salat med kylling og ris Sund snack ‐
‐
‐
‐
‐
gulerødder grovboller frugt agurk smoothie; jordbær,banan,hindbær Sund version af usund ‐
‐
shawarma – speltpizzabrød med masser af salat og majs, tomat, agurk osv pizza hjemmelavede, brug speltmel til bunden Juice – appelsin, æbler, frisk presset Køb en saft presser til juice MINUS Ingen glasnudler 88 Bilag 21 Elev forslag til regler en dag har en klasse wii’en, næste dag har et andet klassetrin den Man må gerne bruge wii’en selvom man ikke har wii’en den dag, men hvis nogen fra de klassetrin der har wii’en den dag kommer, skal de give den til dem Man bør tale pænt til andre Man skal gøre rent efter sig Man skal behandle wii’en ordentligt Kun bruge spille i en halv time hvis der er kø Ryd op efter sig selv Behandle tingene ordentligt Kun bruge tingene i 20 min hvis der er kø Ryd op efter jer selv Husk altid at tage din tallerken ud efter dig Lav en musik liste hvis der er andre der vil høre musik Hvis der er kø så må man kun spille i en halv time Ikke bande Spis ordentligt og ikke kaste med maden Tør dit bord af Ikke slås derinde!! Lav en musikliste hvis i ikke kan enes Man må gerne hente udsmykning og sætte det op – fx plakater Ikke løbe Ikke kaste med mad Sidde ordentligt Sætte stolene op efter sig Rydde op efter sig 89 Tegn ikke på væggene Ikke tegne på møblerne En afspilningsliste, så alle klasser kan høre deres musik Musikken må ikke være højere , end at man stadig kan snakke sammen Spil: en liste så man kan skrive sig på. Og så kan man fx have 10‐15 min og så er det den næstes tur som står på listen Man skal gøre rent efter sig Ikke for højt musik Man kan selv tage nogle spil med Musik: en dag til hvert klassetrin Man skiftes efter hvert spil eller kamp Man må ikke drille/mobber Man skal respektere andre Man må ikke spille for høj musik Man skal lade alle være med til at spille (hvis det er muligt) Hvert klassetrin har en uge hver i kantinen Hvert klassetrin skiftes til at have rummet Opfør dig pænt – kast ikke med ting Råb ikke Respekter andres ret til også at være i rummet Ingen slagsmål eller magtovertagelse af ting Smid ikke mad Der må gerne spises derinde, hvis ovenstående regler følges Klassetrinet der har rummet i den pågældende uge har også ansvaret for rengøring og oprydning Hvert kalssetrin skal skiftes til at være i rummet Man må ikke kaste rundt med til og råbe Ingen slagsmål 90 Ulækre mennesker forbudt Rygning forbudt Man skal ikke larme, løbe, akste med ting og man skal respektere at andre også har lov til at gøre det de vil Man skal rydde op efter sig, der skal gøres ordentligt rent. Man skal også huske at stille stolene op Man skal lave en liste over tider man har lov til at spille i og de tider skal man overholde Ligesom med musik ,laver man en liste som skal overholdes Kantinedamerne kan smide folk ud hvis de ikke opføreer sig ordentligt 9. Klasser – mandag+tirsdag 7‐8. Klasser – onsdag+torsdag+fredag Rydde op! Bordfodbold – et spil af gangen Wii – et spil af gangen, medmindre der ikke er andre Musik ‐ Ikke før høj, man skal stadig kunne snakke osv… Spise, men bare ikke dagens ret 91 Bilag 22 Miniinterview ER DU GLAD FOR AT VÆRE MED TIL AT LAVE MILJØET? – HVORFOR? TROR DU, DU KOMMER TIL AT BRUGE MILJØET? BRUGER DU KANTINEN? TROR DU MED MILJØET HERNEDE VIL BETYDE AT DU KOMMER TIL AT BRUGE KANTINEN MERE? HVAD SPISER DU HELST TIL FROKOST? OG HVORFOR? HVEM SPISER DU HELST SAMMEN MED? 92 EVIUS
Projekt Projekt EVIUS (Evaluering af Interventioner for Unge i Skolemadsordninger) har med støtte fra Fødevareerhverv gennemført et forskningsprojekt, hvor forskellige skolemadsordningers effekter i forhold til blandt andet elevernes sundhed, trivsel og indlæring blev undersøgt og vurderet. Projektet har desuden undersøgt de økonomiske aspekter af skolemaden, samt hvorledes skolemadsordninger kan forbedres gennem deltagelse. Derudover har projektet undersøgt hvordan skolemadsordningerne blev etableret og forankret i en travl skole sammenhæng. Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem Aalborg Universitet, DTU Fødevareinstituttet, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Boris Andersen Rådgivning, Dansk Catering Center og Y‐Group. Projektleder: Bent Egberg Mikkelsen Alle publikationer kan downloades fra:
www.evius.aau.dk 93