Struer Østre Skole indfører KANTINEKORTET STRUER ØSTRE SKOLES KANTINE Vi har en dejlig og velfungerende skolefrokostordning på Struer Østre Skole. Der tilbydes hver dag gode, sunde frokostretter uden besværlig forudbestilling. Eleverne kan købe varme retter, frokostsandwichs med masser af grønt og hver dag tilbydes salatbar. Der sælges mælk, frugt og småsnacks, som knækbrød, rosiner og milkshakes. Vi har særdeles rimelige priser takket være en unik styring af køkkenet og elevernes uundværlige medvirken i det daglige arbejde med fremstilling og salg. Hidtil har eleverne skullet have penge med i skole og betale kontant i kantinen. NU SKER DER EN ÆNDRING: KANTINEKORTET Kantinen forlader kontantbetaling og vil fremover udelukkende anvende det nye kantinekort ved køb i skolens kantine. Skolemælksordning fungerer særskilt. Her stopper salg via mælkemærker og overgår til internetsalg fra 21. oktober. Se den omdelte folder. Formålet med at indføre kontantfri betaling i kantinen er hensyn til hygiejne, sikkerhed og effektivisering af en række arbejdsgange i kantinen. FORDELE FOR ALLE PARTER • Ingen uhygiejniske mønter og sedler • Hurtig betjening. Betalingen er gennemført på 3 sekunder • Man får aldrig forkert tilbage. Der trækkes det korrekte beløb • Færre kontanter betyder større tryghed og nedsætter risikoen for tyveri • Forældre kan se forbruget online • Forældre kan sætte maksimum forbrug pr. dag – og således sikre, at deres barn ikke bruger mere end ønsket. • Forældre kan sætte beløb ind på kontoen efter behov • Kortet kan spærres online • Regnskabet i kantinen er effektivt, enkelt og korrekt. Der vil være en kort overgangsfase, hvor det er muligt at benytte begge betalingsformer, men fra den 21. oktober 2013 vil det ikke længere være muligt at bruge kontanter, når man handler i skolens kantine. VEJLEDNING TIL FORÆLDRE Sådan gør du hvis dit barn skal handle I skolens kantine: 1. Dit barn får udleveret et kantinekort med et påtrykt nummer 2. Læreren skriver barnets navn på kortet 3. Du skal aktivere kortet på: www.soeskantine.dk Her skal du blot følge den enkle vejledning. Hold øje med kontoen: 1. Du bestemmer selv, hvor mange penge du sætter ind ad gangen 2. Du kan sætte maksimum på forbruget for hver dag 3. Du kan holde øje med, at dit barn bruger kantinen og ikke slikbutikken 4. Du kan hurtigt spærre kortet, hvis det tabes. 5. Du kan nemt få restsaldoen udbetalt, hvis dit barn flytter skole 6. Kortet udleveres gratis, men erstatningskort koster 25 kr. 7. Har du problemer med det tekniske i forbindelse med kortet, tilbyder skolens kontor hjælp hver onsdag
© Copyright 2024