Tal og fakta for Trekroner området
På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Trekroner området. Området er defineret som
Bestrup, Skræm og Haverslev sogne.
Byggeri
Siden 2001 er der i området opført og tilflyttet 8 boliger. Der er opført 4 boliger i Bonderup og de
øvrige er fordelt med én i hver af de øvrige byer. Der er i kommunens plangrundlag udlagt areal til
35 nye boliger incl. de grunde, hvor der er nedrevet huse gennem skrot-ordningen. Arealerne er
fordelt mellem landsbyerne på følgende måde:
Landsby
Bejstrup
Trekroner
Haverslev
Bonderup
Manstrup
Ledige byggemuligheder
14
10
5
4
2
Udlæg til nye boliger kan ses med rødt på nedenstående kortudsnit:
Befolkning
1
Sammen gør vi en forskel
Befolkning
Der bor ca. 1.350 personer i området, og der er sket følgende bevægelser i de sidste tre år.
År
Folketal
Nyfødte
Døde
Tilflyttet
Fraflyttet
Indvandret
Udvandret
Netto flytning
2011
1.385
12
8
109
134
5
2
-22
2012
1.355
12
8
107
145
11
5
-32
2013
1.343
12
6
100
128
12
2
-18
Udviklingen ligner meget den udvikling vi ser i mange landområder. Når der bygges nye boliger i
området, sker tilflytningen med ca. 87% interne flytninger og ca. 13% tilflytninger fra andre
kommuner.
Aldersfordelingen i området har i de senere år betydet, at der er blevet færre børn og 25-39 årige samt flere 66-79 årige.
80+ år
2012
66-79 år
2001
55-65 år
40-54 år
25-39 år
17-24 år
0-16 år
0
50
100
150
200
250
300
350
400
Alderssammensætningen ligner det gennemsnitlige niveau for hele kommunen, se
cirkeldiagrammerne nedenfor, idet der dog er lidt flere børn.
2
Sammen gør vi en forskel
Trekroner
2012
80+ år
2%
66-79 år
13%
80+ år
4%
0-16 år
24%
55-65 år
13%
0-16 år
21%
66-79 år
14%
17-24 år
8%
40-54 år
25%
Hele kommunen
2012
17-24 år
8%
55-65 år
16%
25-39 år
15%
40-54 år
22%
25-39 år
15%
Befolkningsfremskrivning
Hvert år laver kommunen en fremskrivning af befolkningen, på baggrund af de seneste års
befolkningsbevægelser, flyttemønstre og forventninger til nybyggeri.
I kommunen som helhed er forventningen en nedgang i folketallet på ca. 2-3% over de næste 12 år.
Der må forventes et lidt større fald i folketal i Trekroner området.
De hidtidige tal og fremskrivningen for de enkelte delområder ses nedenfor:
Hidtidig udvikling
Bejstrup by
Bejstrup land
Bonderup by
Haverslev by
Haverslev land
Trekroner by
Skræm land
I alt
Fremskrivning
Bejstrup by
Bejstrup land
Bonderup by
Haverslev by
Haverslev land
Trekroner by
Skræm land
I alt
3
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
154 146 149 146 132 125 124 130 127 127 128 121 120
276 279 270 275 269 259 258 258 269 246 239 237 239
224 231 210 221 235 228 211 213 208 218 214 209 203
101 106 107 106 100 101 101 103 104 100 101
94
94
281 300 297 286 278 291 303 314 310 302 293 291 292
48
48
44
47
49
48
55
58
59
58
61
61
60
351 344 355 342 350 352 354 347 342 352 349 342 335
1.435 1.454 1.432 1.423 1.413 1.404 1.406 1.423 1.419 1.403 1.385 1.355 1.343
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
120
239
203
94
292
60
335
118
236
201
92
286
59
328
116
233
199
91
280
58
322
118
231
199
90
275
57
316
116
227
196
89
270
59
311
115
224
194
87
265
58
305
113
221
194
86
260
57
300
112
219
191
85
256
56
295
111
216
188
84
252
55
291
109
214
186
83
248
55
286
108
211
186
82
244
54
282
107
208
183
82
240
53
278
105
206
180
81
236
52
275
104
203
178
80
232
51
271
102
201
175
79
229
51
267
1.34
3
1.32
0
1.30
0
1.28
5
1.26
8
1.24
8
1.23
2
1.21
4
1.19
7
1.18
0
1.16
7
1.15
0
1.13
5
1.11
9
1.10
3
Sammen gør vi en forskel
Beskrivelse af Bejstrup i Helhedsplan13
Bejstrup
Området omfatter Bejstrup sogn og landsbyerne Manstrup og Bejstrup. Planområdet støder op til
Vesthimmerlands Kommune mod vest, mod Skerping mod vest, Skræm mod nord og Trekroner
mod øst.
Områdets betydning for Jammerbugten
Bejstrup og Manstrup er bevaringsværdige landsbyer med hver deres unikke udstykningsstrukturer,
der er opretholdt gennem flere århundreder. Desuden er der fra en stor del af ejendommene
mulighed for ”kig” mod Limfjorden og et overskueligt landsbymiljø med enkelte fællesfaciliteter.
Landsbyerne er gode eksempler på, at små landskabsmæssigt velplacerede landsbyer kan
opretholdes og bevares med kvaliteter uden offentlig service og butikker. Kvaliteterne i
bebyggelsen har sammenhæng med områdets tidligere ”krejler”-forhistorie. De oprindelige
udstykningsstrukturer og bebyggelsesmønstre, hvor der flere steder er kig mod enten ”forten” i
Manstrup - eller mod Limfjorden i Bejstrup, ønsker man at opretholde gennem
landzoneadministration og byggesagsbehandling.
Bejstrup i tal
Bejstrup-området har en befolkningstæthed på 21 indbyggere pr. km². Indbyggertallet i Bejstrup
sogn har de seneste 30 år varieret fra ca. 445 i midten af 1970’erne, til omkring 400 i 1990’erne,
hvorefter der skete en vækst op til ca. 430 omkring 2002, for så at falde til ca. 380 i de seneste år.
Tilflytningen er på 2% og fraflytningen er på 5% af befolkningen årligt. Der er 44% kvinder og
56% mænd.
Området omkring Bejstrup (Bejstrup sogn) er på 18 km², der er nu ca. 384 beboere, 169 boliger og
en husstandsstørrelse på ca. 2,3.
Bejstrup har 125 beboere. Der er 42 parcelhuse og 14 stuehuse. Der er i løbet af de seneste 8 år
opført én bolig.
Manstrup har 93 beboere. Der er 36 parcelhuse og 7 stuehuse samt én tæt-lav bolig. Der er ikke
opført boliger i landsbyen i de seneste 8 år.
Offentlig og privat service
Der er ingen offentlig service i området, men der er levn fra andelstiden som forsamlingshus,
frysehus og kirke i Bejstrup og den uspolerede landsbystruktur i både Manstrup og Bejstrup, har i
forskellige sammenhænge sat Bejstrup og Manstrup på landkortet i kulturhistoriske samlinger.
Foreningslivet koncentrerer sig om landsbycentret med idrætshal og skole i Trekroner.
De tidligere amtsveje Aggersundvej og Trekronervejen har betydelig trafikmængde - også med tung
lastbiltrafik, og de kan på visse punkter udgøre en barriere for de svage trafikanter (især skolebørn).
Erhverv og turisme
4
Sammen gør vi en forskel
Bejstrup har en stærk erhvervsprofil med aktører inden for transporterhvervet og er eksempel på
hvordan traditionel landbrugsrelateret virksomhed har kunnet udvikle sig i en lille landsby, uden i
væsentlig grad at påvirke landsbybilledet og landskabet. Beliggenhed tæt ved hovedveje til dels
Års/Hobro, Thisted og Aalborg. Der er ca. 150 arbejdspladser i området. Der er ingen sommerhuse
eller ferieboliger i området, og ingen butikker.
Natur, miljø og kulturspor
Bejstrup er måske en af de ældste bebyggelser, for det er beskrevet, at det var her, at Bispen ejede
en gård, Biskorpstorp (senere Bejstrup). Kongen skulle omkring år 1060 have været biskoppens
gæst i Bejstrup under en flugt, hvor vrede vendelboer troede, at kongen opholdt sig på kongsgården
Aggersborg. Fra Bejstrup sogn er også beskrivelser om ”Den sorte Død”, som i 1348-50 rasede i
hele landet. Der findes bygdevedtægter (nedskrevne landsbylove) for Bejstrup, som et af de eneste
steder i Nordjylland. Landsbylovene er nedskrevet omkring år 1600, men formodes at bygge på
flere århundreders hævd.
Krejlere boede langs Limfjorden i f.eks. Haverslev, Bejstrup, Øsløs (Thisted) og Kvols (v. Hjarbæk
fjord). De havde et lille landbrug, men i sommerhalvåret sejlede mændene rundt og handlede. Ofte
var to mand fælles om en kåg og sejlede sammen. Under høsten var de som regel hjemme, men
bagefter kunne de drage ud igen indtil isen lukkede vandet. Det formodes, at krejlernes indtjening
på handel har sammenhæng med de store ”stuehuse” og gårdmiljøer i landsbyerne Manstrup,
Bejstrup og Haverslev.
Manstrup er udpeget som en bevaringsværdig landsby i kraft af landsby- og udstykningsmønstret det er en ”forteby”. Forten i midten af Manstrup er i dag indrettet med boldbane og legeplads.
Bejstrup er ligeledes en bevaringsværdig landsby pga. en anden landsby opbygning. Denne landbytype er en vejby. Bejstrup Kirke er et eksempel på en af vendsyssels ældste granitkirker med
tilknyttede bosteder, som må formodes at være blandt de ældste i Vendsyssel (pga. at de ender på rup). Kirkeomgivelser til Bejstrup Kirke er omfattet af kirkeomgivelsesfredning.
Tilgængelig natur
Limfjorden og dens strandenge
"Forten" - midt i Manstrup
Mødesteder
Bejstrup Forsamlingshus
Landdistriktsprojekter
Naturskole
5
Sammen gør vi en forskel
Beskrivelse af Skræm i Helhedsplan13
Skræm
Skræm-området svarer til afgrænsningen af Skræm sogn, som bl.a. omfatter Tingskoven og
landsbyen Skræm. Området grænser op til Fjerritslev, Hjortdal, Lerup, Skovsgaard, Torslev,
Trekroner, Bejstrup og Skerping planområder.
Områdets betydning for Jammerbugten
Skræm-området ligger højt placeret i landskabet med tydelige landskabselementer som Skræm
Kirke og fortidsminder. De er med til at signalere områdets historie og kulturarv, og skal fortsat
kunne ses fra vejene.
Tingskoven og tilstødende skov udgør et regionalt naturområde samt udflugtsmål og spiller en rolle
i friluftslivet, der rækker langt ud over lokalområdets udstrækning. Yderligere skovtilplantning ved
Tingskoven vil få en positiv betydning, og Jammerbugt Kommune vil understøtte yderligere privat
skovrejsning i området.
Det ønskes at fremme indblik til fortidsminder fra veje i området, undgå tilgroning af selve
fortidsminderne samt beskytte fortidsminderne og deres umiddelbare omgivelser.
I området findes et stor bygningsmasse af landbrugsbygninger, hvorfor indsatsen under
landdistriktsområdet kan få betydning for sanering eller omdannelse af bygningsmassen.
Skræm i tal
Skræm-området har med 120 boliger og en lav befolkningstæthed på 19 indbyggere pr. km².
Befolkningstallet har varieret en del i de seneste 30 år, dog med en stigende tendens fra 1990, hvor
det var nede på 335. Til og fraflytningen er lav med årligt 2-3% af befolkningen.
Skræm-området (Skræm sogn) er på 19 km², der er 349 beboere og 131 boliger.
Husstandsstørrelsen er på 2,7. Skræm er et udpræget landdistrikt med en landsby beliggende meget
højt i landskabet, som gør den attraktiv.
Skræm by har 30 beboere og 14 boliger i byen. Der er opført én ny boliger i de seneste 12 år.
Offentlig og privat service
Der er ingen daginstitutioner, skoler eller plejeboliger i området. Der er kirke og forsamlingshus i
Skræm by. Tingskoven og spor i landskabet i Ålegårds Skov er offentligt tilgængelige skovarealer i
en afstand af hhv. 2 og 3 km fra Skræm landsby. Der er ikke øvrige kultur- eller fritidsanlæg i
området. Området hører til Trekronerområdet, hvor der findes skole, fritidsordning og en hal.
Banestien har et forløb i den sydlige del af området og er grusbelagt pt. Der har tidligere været et
"trinbræt" kaldet Skræm på Fjerritslev banen.
Erhverv og turisme
6
Sammen gør vi en forskel
Der er et stort antal landbrugsbygninger og bygningsareal, ca. tre gange så højt som gennemsnittet i
kommunen, hvis der ses på forholdet til befolkningstallet. Der er ikke væsentlige erhvervsbyggerier.
Der er ingen sommerhuse eller ferieboliger. Der er ca. 30 arbejdspladser i området.
Natur, miljø og kulturspor
Området rummer en rig kulturarv, især fortidsminder og kirker er markante i landskabet og fremstår
som tydelige landskabselementer. Øst for Gundestrupgård ligger to jættestuer med udgravede kamre
tæt ved hinanden, og øst for Skræm gl. station ligger en velbevaret langdysse med en længde på 70
m med adskillige randsten og to overdækkede kamre.
Der er gjort mange flint-fund i Skræm sogn, bl.a. i Ålegårdsmose - samme type fund er gjort på
Limfjordsøen Fur. Det tyder på, at der allerede tilbage i yngre stenalder har været drevet handel og
eksport med flint fra disse egne. Tingstedet for Han Herred har været på Skræm hede, Tinggårdene,
hvorfra det flyttedes til Brøndum ved Fjerritslev omkring 1688.
Ved Tingskoven har der siden starten af 1990’erne været udlagt skovrejsningsområder, hvor der er
tilplantet nye private skovarealer i løbet af de seneste 10 år. Lerupmarked flyttede engang til
Skræm, som beskrevet under Skovsgaard og Lerup.
Tilgængelig natur
Tingskoven
Spor i landskabet ved Ålegårds Skov
Mødesteder
Skræm Forsamlingshus
Skræm Kirke
Landdistriktsprojekter
Ingen
7
Sammen gør vi en forskel
Beskrivelse af Trekroner i Helhedsplan13
Trekroner
Trekroner-området svarer til Haverslev sogn og består af landsbyerne Bonderup, Kirkedal,
Trekroner, Haverslev og Holmsø. I visse sammenhænge betegner Trekroner-området også Bejstrup
sogn, men Bejstrup sogn er beskrevet selvstændigt og udgør et særskilt planområde. Trekroner
grænser op til Bejstrup, Skerping, Skræm og Torslev planområder samt til Limfjorden mod syd.
Områdets betydning for Jammerbugten
Trekroner-området rummer en række små intakte landsbyer, som ligger med deres oprindelige
landsbystruktur på randen mellem lavlandet ved Limfjorden og de små bakkeøer, som hæver sig op
i retning mod dels Alsbjerg og Fjerritslev "øen".
Byerne bindes med omverdenen både af banestien, Limfjorden og landevejen. Alle typer
infrastruktur kan udnyttes i fremtidige udviklingsopgaver i området. Områdets mange hedearealer,
adgang til Limfjorden mv. kan muligvis udnyttes i en særlig indsats på cykelferier, rideferier eller
ferier i småbåde, eksempelvis i sammenhæng med en satsning på bondegårdsferie. I den forbindelse
vil adgang til hedeareal, plantage, jagt og havn samt udsigt over Limfjorden være væsentligste
attraktionsparametre i området.
Trekroner i tal
Trekroner-området har en befolkningstæthed på 28 indbyggere pr. km². Befolkningstallet i
Haverslev sogn er faldet fra ca. 750 i 1970’erne til ca. 630 omkring 1997 - for så siden at udvise en
stigende tendens de seneste år til nu ca. 670 indbyggere. Tilflytningen er årlig på 6% og
fraflytningen er årlig på 4% af befolkningen. Der er 49% kvinder og 51% mænd.
Trekroner-området er på 24 km² og har 670 beboere og 303 boliger. Husstandsstørrelsen er på 2,2.
Bonderup by har 214 beboere og 112 boliger. Der er i løbet af de seneste 12 år opført fire
parcelhuse. I Bonderup er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger.
Haverslev by har 100 beboere og 71 boliger. Der er ikke opført nye boliger inden for de seneste 12
år. I Haverslev er der mulighed for at opføre et par boliger.
Trekroner by har 60 beboere og 22 boliger. Der er opført et parcelhuse i løbet af de seneste 12 år. I
Trekroner er der mulighed for at opføre nye boliger inden for de udlagte boligområder.
Offentlig og privat service
Den offentlige service i området forsyner også Bejstrup- og Skræm-området. Trekroner skole blev
etableret i 1950’erne og der blev samtidig opført lærerboliger, så skolen kunne udgøre en større
fælles skole for Bejstrup, Skræm og Haverslev sogne. Trekroner skole har ca. 150 elever på
klassetrin 0. - 6. klasse. Den samdrevne institution Solstrålen udgør pasningstilbuddet i området.
Trekroner idrætscenter blev etableret i slutningen af 1990’erne ved foreningslivets egne kræfter, og
på samme måde er Haverslev havn blev renoveret og udbygget i slutningen af 1990’erne.
Foreningslivet tiltrækker brugere uden for skoledistriktet, bl.a. benytter borgere fra Hjortdalområdet idrætsfaciliteterne.
8
Sammen gør vi en forskel
Landevejen mellem Aggersund og Tingskoven udgør en barriere i området, da der er en del tung
trafik på strækningen. Mellem Bonderup og Trekronerskole/idrætscenter findes en stiunderførsel.
Banestien har et forløb gennem området og er befæstet som cykelsti. Haverslev Havn har et større
antal bådepladser, der giver især den vestlige del af Jammerbugten adgang til Limfjorden.
Erhverv og turisme
Trekroner-området har et forholdsvist stort erhvervsliv i forhold til befolkningsunderlaget, og det er
især inden for landbrug og transportsektoren. Især i den sydlige del af området ses en række store
landbrugsbedrifter. Der er ca. 75 arbejdspladser i området.
Natur, miljø og kulturspor
Området er præget af mange større husdyrbrug, hvoraf nogle er synlige eksempelvis fra Limfjorden.
Krejlere boede langs Limfjorden i f.eks. Haverslev, Bejstrup, Øsløs (Thisted) og Kvols (ved
Hjarbæk fjord). De havde et lille landbrug, men i sommerhalvåret sejlede mændene rundt og
handlede. Ofte var to mand fælles om en kåg og sejlede sammen. Under høsten var de som regel
hjemme, men bagefter kunne de drage ud igen, indtil isen lukkede vandet. Det formodes at
krejlernes indtjening på handel har sammenhæng med de store "stuehuse" og gårdmiljøer i
landsbyerne Manstrup, Bejstrup og Haverslev. Fotos af Østerå fuld af krejlerkåge fra 1860’erne
vidner om dette. I Trekroner har Limfjorden som nabo også været en farlig nabo. I 1895 skete der
en stormflodskatastrofe, som bortskyllede Haverslevs udskibningsbro og ødelagde marker. I
området har også været episoder med ulykker med jordfaldshuller og ulykker med havnen, som er
beskrevet i litturaturen.
Årup Hede syd for Tingskoven har et stort areal med overdrev og sjælne arter. Tidligere har
Vårkobjælden været udbredt i dette område. De er en større bestand af krondyr mv. i området.
Tilgængelig natur
Gadekær i Haverslev
Eventyrplads i Trekroner
Tingskoven
Aarup Hede
Mødesteder
Trekroner Idrætscenter
Bonderup Sognegård
Bonderup Forsamlingshus
Haverslev Forsamlingshus
Landdistriktsprojekter
Haverslev Gadekær
Haverslev Forsamlingshus (tag)
Eventyrpladsen ved Trekroner Landsbycenter
Trekroner idrætsforening (redskaber, tekniske installationer mv.)
9
Sammen gør vi en forskel
10
Sammen gør vi en forskel